Skip to main content

Full text of "Den Almindelige Diagnostik af Centralnervesystemets Sygdomme"

See other formats


Go ogle 



This is a digitaJ copy of a book that was preserved for generatioDS on library shelves before it was carefully scaDned by Google as part of a project 
to make the world's books discovernble online. 

Il has survived long enoiigh for the copyright to expire and the book to enler Ihe public domain. A public domain book is one Ihat was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vmy country lo country. Public domain books 
are our gateways lo the pasl, representing a weaith of history, eullure and knowledge thal's oflen dlRicull lo discover. 

Marks, notations and olher niaiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from Ihe 
publisher lo a library and finally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner wilh librai'ies to digilize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to Ihe 
public and we Lue merely Iheir cuslodians. Nevertheless, Ihis work is expensive, so in order lo keep providing this resource, we have takeD steps to 
prevenl abuse by commercial parties, including placing technical reslrictions on automated querying. 

We aJso ask thai you: 

+ Make non-cominercial iise of the files We designed Google Book Search for iise by individuals. and we reqiiesl Ihat you iise these files for 
personal. non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm aiftomated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system; If you are conducling research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amounl of texl is helpfitl. please contact us. We encourage Ihe 
use of public domain malerials for these purposes and may be able tohelp. 

+ Maintain attribiitioii The Google "watermaik" you see on each file is essential for informing people about ihis project and helping them find 
addiiional malerials through Google Book Search. Please do nol remove il. 

+ Keep it legeil Whalever your use, remember thai you iire responsible for ensiiring thai whal you are doing is legal. Do nol assume Ihat just 
because we believe a book is in ihe public domain for users in Ihe United States. Ihat the work is also in ihe public domain for users in olher 
counlries. Whelher a book is still in eopyrighl varies from counlry lo counlry. and we ean'l offer guidance on whelher any specific use of 
any specific book is allowed. Please do nol assume Ihat a book's appearance in Google Book Search means il can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabihly can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is lo organize Ihe world's informalion and lo make il universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover Ihe world's books while helping aulhors and publishers reach new aiidiences. You can search lliroiigh the full lexl of Ihis book on the web 



at http: //books . google . com/ 



Google 



Dette er eu digital kopi af eu bog, der har væiet bevaret i generationer på bibliotekshylder, i'or den omhyggehgt er scannet af Google 
som del af et projekt, der gar iid på at gore \'ei'dens boger tilgEPiigeiige online. 

Den har overlevet længe nok til, <it ophavsretten er udJobet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en b<.)g. 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de Juridiske copy right vilkår er udlobet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Boger, der er offentlig ejendom, er vores indblik 1 fortiden og repræsenterer en ligdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskeUg a.t opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind. vises i denne fil - en påmindelse ora denne bogs lange 
rejse ft'a udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinier for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnersltaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gore dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede boger tilhører alie og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så, har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra konmierciel side, herunder placering af teknislce begrænsninger på automatiserede forespaigslei' foi' fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• .4iivQnd kim disse fili?r til ikkt^-konimercielt brug 

Vi designede Google Bogsogning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommer('ielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede foresporgsler 

Undlad at sende a.utoniiitiserede .'logninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager imdersogelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på. liver fil er en vigtig måde at forlæUe mermesker om delle projekt og hjælpe dem med at linde 
yddUgcrc niatfirialcr vod brug Hf Googlf Bogsogrung. Lad være mod at fjcnio dot. 

• Overhold rogierne 

Uanset hvad du bruger, sltal dn huske, at du er ansvarlig for at sikro, at det du gør er lovhgt. Antag ikke, at bare fordi vi tror. 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright \'arjerer fra land til land. og vi kan ikke tilbyde vejledning i. om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke a.t en bogs tilstedeværelse i Google Bogsoguing betyder, at den kan bruges på eidiver måde overalt i verden. 
Erstat ni ng.spligton for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger' for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsoguing 
hja^lpor læsere med at opdage alvordons fiogor, samtidi g nn;d at det hjælper forfatter e og udgivere mod at nå nyo inåigTup])Or. Du kan 



Søge goniiom hele toksten i denno bog på inteniottct pa |http : //hooks . google . com 



»i^^JBl 




The Hoishol 
pBychiatric Li 




• 



» 





mets Sygdomme. 

_i 

P 

inlogor, 

i«l i Ederaarn-Seine-lrol ISW 



itoppidaiL. 




iagnoslik 



Sygdomme. 



Scmeitrel tK.stt 




Den almindelige Diagnostik 



af 



Centralnervesystemeis Sygdomme. 

6 ForelsBsningeT, 
holille ved Knbenliavns Uaivenilul i EftcriuirM-tiGniPslret 188II 



nt 



Dr. Knud FoDtoppidan. 



KøbenhariL 

Forlast af Th. I^iatl. 

Thislag Boglrykki^ri, 

1887. 



V.7.^«- 

^f.^^ 



INDHQLD. 



Islc Forelæsning: Indledning. Dv sygolig(- Buvidslhcds- 

tilslandc 1. 

idun do. Foilsættclse af df gi'iiurclle Symp- 

lomer; Hovedpine, Svimmel li ud, Bræk- 
ninger, Krampe. — Tide fors ly rrelsevne 20. 

3d!L' do. De moloriske Forstyrrelser 36. 

4de do. SensibiJitctsforstyrrelseme 57, 

ole do. Forstyrrolscrue at Saiiseo iranernes 

Funktioner 72. 

€lr ilo. Rygmarvens Renoxvliksointiod og dens 

Indllydetsc paa Ernæringen 8!). 



^"^Oifn 



l"^ Forelæsning. 



M. 11. 

Naar jeg liai- lillnull i 6 Tiiiicr al iiie<I(lek' Dem 
li^et om den almimleEigi? DiaKnn^tik »r C(-ntraln«rve- 
«T£tL>ii)i-Ls Sygiiuiiiiru-, :<aa t-r det oii SL-lvfølgi', al JK-g (kku 
ikirned har m«nl at kunup yde nofcel blol lilnfermel»esTis 
iidlammemlc. Mon paa den andcii Side lior jeg, De vU 
kiuiiæ liave Nytte af at faa gjenin;nigaaet do vi^ijrste 
Punkter af denii« Disciplia. Nvn'i-systeiiicls Palliulogi 
er jo en af Favoriteme i vor moderne ntedi(!iniike Forsk- 
ning', og der er i de stener« Åar fn-nikointiiel dels itye 
Lære.sætnin)^r, dele nye UndersoKeUejiniethoder, HtU 
diagnostisk« Betydning det er uf Viglighed for Dein al 
kende. Thi selv om De belmgler Nerveeygdommenes 
Behandling »nm lidot liotydningi«fuld. saa er det dog 
af reol {ii-aktii^ke Grunde nødvendigt for Deui nugeolunde 
at kunne fomd.^!gf Korlohel, og BdingH.ten herfor er 
ultcT, nt De har en DiagnoE«. Jeg behøver blot at 
jia-vne en Afgørelse af siaa .tlor Betydning som den, nm 
Sygdommen er organisk eller funktionel. Dette Spørgs* 
niiiai møder os ideligt i NerA'epathologien, ojf for del or 
IX'T-vai-el, uiangie vi det Tivit-nlligs^te tlnnidiag for l'ro- 
gnuse og Behandling. Forresten maa jeg dog meil del 
me -sigt* I>eni, at del iv¥ ikke rircjer sig om et ah- 
latenten-eJler; thi en oi^anttik Hjærne- eller Ilyginarv.H- 

\ 



Jb 




lidelse kan godt være ledsaget af nfrvB-i.|iystw*ke Til- 
fælde. Detle er heller ikke saa foruiidiTligU tia den dybere 
[.idelw jo kommer til at indvirke paa hele NerveiiyRlemets 
Rniipring ojg derved inaa kuiiiic freiubriiifrt- fuiiklioneUe' 
forstyrrelser. 1 saadanne Tilfælde er der alt-san ikke 
noget 4^Ufi-(fller, men et l>aadc-(^. Hvad det du kotniiior 
an paa for Dem. er at de ikke for tidliK slaar Dem til 
Ro med AitlAgi^-lscn af en iKUrliikkc-iide funktionel Lidol^^e, 
men er opmærksom paa ethvert Syniploni, der er ufor- 
eneligt m<ii denne Anla^i^e. Hcrti! kræves nnvrilig el 
noje Kendi^kub lii de objektive Undersogelscsnietlioder, 
og del er fortrinsvis disse, vi i de fnlg«nde Timer komme 
(il al beskæflige os med. 

[j- del shaet fast, at der llnde;'i en orjranisk LideUipT 
gælder det dernæ^-l iit be»;teinme dcnnei^ S^ude og Natur. 
Af dinsc Bestemmelser er det alter den før-ste, der har 
nwsl Betydning for den almindelige Diagnostik. EK-rfor 
vil den sankaldle l.okalisationslære, der jo domi- 
nerer Nervepat hoiogieii for Tiden, blive et andet Hoved- 
emne for dUse Forelfesninger. 

Med Lteren om de forskellige Hjæriic- og Rygmarvs- 
(Mes* sæi-skilte Funktioner er fulg) Adt^killelnen mellem 
rokale og diffuse Symptomer. De rer.«le skylde« 
Paavirkning af best<'ml begrænsede Parlicr af de ner- 
vøse f>i)tratorgaiier. de andm antyde en mere almindelig 
Lidebe af disse C^uner. 

Blandt de diffuse eller generelle Symptomer skulle 
vi forst belrugle dem. der angua de hojeste nervose 
Funktioner, nemlig de psykiske. Bevidsthedslivet kan 
paavU'kes af bvilkensomheUt sygelig TiUtand afHjærncn, 
saavel akut som kronisk. Dog er denne Paavirkning 
sta-rkest, naar eii slorreDel afCortex er direkte afilcerel. 
Som Regel giver den aig lilkeiide i Form af en ^nipel 
/Vme«*, en idiuindelig Slovelse af de sjælelige Evner. 
Det "T her værdat lægge Mærke lil, at de rent funktionelle 



\ 



Hjæmelidelser, dev rimeligvis bero paa ganske fine &■- 
ii«i-iiit^roniudring«r, fiiw Uingt niwie fremtrædende psj- 
chisfce Syinptoin«r end de grovei-e oi^aniskv HJArne- 
isyKdonime. Selv t-fler de mest storniende Hsytrhofier 
opviser Sektionen som nrtest et rent negiiUvt Resultat, 
medens vi T. Ex. v«l en Tumor (.-erebrl kunne finde den 
niait kolossale Kompression af Hjæniwvcrfladen uden 
iil dette hur pvel si)? tilkende ved andre (isyrliiske 
Symptomer end nogen Slevtied. .Men en «iaditn led- 
sager rigtipiok ogsna konstant navnlig Endesladiet af 
de kroniske HjiernesyRdomme. Saaledes tindes dw jo 
□fL'jten lioH ulk' giinile Apoplektikere en vis Grad af 
apoplektisk Demens. Tydeligst ri-ier den sjnlelige Defekt 
<tg i Palieolcrnc« Hukoinnielijse^va'kkelse ; men hertil 
plejer at slutte sig en vis tirad af l-'orvirring og lii- 
(ohffirens i Tankegangen. Jeg nutu lier erindre Dem 
om, at selv ret betydelige flrader af Slevsind kan imd- 
gaa Opmærkj=omheden. Naar den PaagæWende ikke har 
noget Arhejde, der stiilei- Fordringer Iil en fin Intelligens, 
ril han have temmelig let Tt^d at tilfredsstille ■ det dag- 
lige, hvis han blot er fomnflig nnk til at indskrænke 
sin Coiiversalion til visse ga'ngse Bemærkninger, dor 

liaspes paa en ganxke automatisl: Maade. J^ hor op- 
IvTel Excmjiler paa, al »aadanne Patienter have været 
fiiMstændig sa]onOhige lige til det Øjeblik, de begyndte 
ut evucuwe sig i Buxernc, saa a< dette Symptom »ar 
ilet fsrste, der aabnede fhiigivekemes Øjne. P«r nu at 

kende en saadari Tilstand vielder det om, at man 
kke er hange fur i ^in Examinutiun ut gaa Patienten 
paa Klingen med konkrete Spørgsmaa). Jeg har lagt 
MsF-rke til. at Polk i AhnindeligliLHl tager for varsomt 
|iaa Tingen. Det er jo ogsaa ret naturligt, at man 
næsten generer sig ved for Alvor at »p»rge en .Mand 
om. bvad to og In er. Og dc^ er det det, der skal til; 
man inaa preve Patienten i smaa Regnestykker, man 



niaa forelægge ham bestemte Hukoiiiniel3eso|igaver, ilei- 
ikkt ri-Efivi-e sig lil gamlo Tider og giiiiile Navrre, uku 
deriiiuid til det aller senesi oplevede, og man' vil rla 
tiftf foihaiiRfts owr d«i Uiitd af Dcnifiis, som vit ^aa- 
dan Putient furtimar al dække ovec. I.ad mig blot 
endnu gere Dem opmærk.4om pna den Err«ritig, at den 
Syges Omgivolsifr megi-l ofle forvesler Sløvhed og De- 
pression. Der vil jævnlig blive liragt Patit-nler til Dem, om 
iiveni del hedder, -al de i den sidistc Tid liave været i 
^nadaii et daarligt Hnmør. have .gaaet og jtpekuleref, 
og uaur De isan L-xuuiiiii'it-r Vcdkuum)t.-ftdi-> , visev dH 
sig, al den Ligegyldinhivd og den Mangel paa Arbejds- 
dygtiglicd, som han hai- gjort sig beniærkel ved. ikke 
er Udtryk for en deprinRTet Stemning, men for en in- 
k-llcktuol Defekt, el vjrki^ligl Slm-;«iiid. 

Jeg .'ikal imidlertid ikke fordyt)e mig i Methodeme 
for Uiidersoguls^n af de p^yolu^ke Fimktiont-r. dii d>.'l(t- 
væsentlig henhører til Psychiatrien. Jeg vil tvært iokhI 
V4a)de mig lil de Tilstande, hvor vi ganske ure ude- 
lukkede fru denne Uriderfiagelse, nemlig de forskellige 
TiUtaiide af Bevidstløshed. Den dybeste Bevtdst- 
U)8he<l, i hvilken Fijrbindelsen med Yderverdenen er fuld- 
stændig opliæret, kalde vi Coma. I denne Tilstand ligge 
Patientenie hen uden vilkaarlige Bevit^ielser og uden al 
lade sig (Muvirke af .<«^itsilive hidtrj k. Musklernes normale 
Tonu& uQo«c$ af en fuldstændig Slaphed, i hvilken og- 
saa den bløde (lane deltager, hvorved den bekendte 
steiloi-øse Rvspiriiliun fremkonnner. UgeleiW rulaxc-res 
Sphinctereme, .saa at der kan itidtræile uvilkaarlige Kx- 
(Telioncr. Rcspirationsbevægeiserne blive «vage, iiregel- 
iiiii-issige og :mlage undertiden den Cheyne-Stokeske 
Typiis. Pupillerne crv- oflf:sl dilalerede og ulK^vægelige. 

En saadan Coiuu som den her beskrevne kan na 
enten være af direkte cerebral Oprindelse eller den kan 
skyldes forskeliige Lidelser ud«ifor Nervesyslemel. Lad 



tm nu foruiUætltf. a\ vi forelUulp vor- coiimle*tP«tiftiilw 
uden at kunne fa« nnpeniionihetiil Oplysning om Hem, 
ojt l«il os »la *v«t hvoiviill vi al«in? uf ?or o!)ii'ktivo 
Undersopcl'!*^ knnn*" komme til nogen Påkendelse af den 
conuitø»4- Tilstande Opntidolw. 

Noget af det ftirste. vi kamtne ti) at lænke paa, er 
vn Apoplfxi, dfii pludwfiif iip^laiityli- Bevid>!tlft-ili<-'l. 
der akylde-i Blminint; eller Kmoliition ^f Iljærncsubslanwn. 
Under det apopk-kli)<ke Anfald cre PalientiTne som oflPst 
idærkt kongestionerede: narnli); ved Ha-morrtmpienie 
lig((e do hen med hlaHrødl Ansiiil. tNiiikeiide riarotider 
otr spændt, hanrd Puls. L'ndei-siiper De saa Hjærlet, 
vil De ved Blødningerne uflr finde Tegn lil lIjptTtroplii 
rI verislre Wntnkel. Er der derimod Klappefejl liMede, 
ligger det »ttTiiiere at formode en Enibolia ten-'bri. Den 
tredie Form, Thronibaien af Hjæmekarrene, er del ikke 
\ei «t diagnostieere paa Grundlag af den objektive l'tider- 
Nlgel^. tMntom De derimod kan fan nogen Ananme^, 
vil ilet vise sig, iit der ved Tlinintboi^ii forholdsvis ofte 
gaar lette pnemoDitoriske Sftnplonier forud for AnfaJdet, 
Baasom Hovedpine o|( Sviiamelli^^^l i'ller Snurren og Soven 
i de senere paraly.'ierede lammer. Dkse Symptomer 
ur« Udtryk for de lokale pHthologi^ke P^K■e)^Eer, navnlig 
de atheromaløBe Forandringer af Hjiernearterieme, der 
Kt den )iyp|)ig8te Aar««ig tit T)iroir]l>ti:<<-n. Ved ICndio- 
Uen derimod, hvor Talen er om »(^l fremmed, der 
lilfon<M en i Forvejen sund Hjærne. vil del npoptekti^ike 
Anfald komme plndiieli^ som et Lyn fm en klar Himmel. 
Jeg *\.a\ endnu lilføje. at en lang og dyb Coma anses 
for karakteristisk for Hæmorrbagien ; men iøvrigt vil jeg 
sige Dem, ni ch- her fremslille<U' Skælnenwrker inellera 
Hæmorrhagi. Emboli og Thromhose tnre alt andet end 
nb«olule. Folgen er. al Sektionerne ofte skuffe vore 
Forventninger paa dette Punkt, og at man lærer at 



6 

bolde mg til (let mere- omiatletHlv Begreb: Ajioplexia 
wrebri. 

Llndw^eger De Teuipcraluren under det apo- 
plektiske Aul'atil vU De som Hegel tinde Heii nomial. 
Men der er lo Cndtatcel^er (ra denne Regel. For det 
tarsle pleji- Apoplexierne i Pons al være ledsajtede af 
excessive Teniperilurstigtiinger. livad der rimeligvis 
skyldes Indvirkningen paa de nærliggende Centrer for 
Heguleringen af l,egenisvamien. For det andet liænder 
det ved de i^ædvanligeÅpoplexier, men kun idesvBBreste 
Tilfælde, at der eder nogle Dages Forlab indtm^der Kor- 
liøjels« uf Tempemtureti , samtidig med at PatientCQ t 
Stedet for at vaugne til BeridstlR-«! falder hen i en 
dybere Conia og eollaberer. Her er Temperaturstigningen 
altAaa el lerniinall Fa-nomen ug afgiver el meget slet 
PrognosdVon. 

El- Anfuldet uioderut. vender Bevidstbeden tilbage 
i Løbet af nogle Timer elter Dage, og naar Patienten 
da vistT sig laiH I den ene Side. bar Wagnosen af el 
H|iupleklisk Anfald funden sin Bekra-neUe. Men vor 
Diagnoa- kun ikke ultid afvente Forlobet, og det ei- 
derfor af dim ittor^te Vigligli»l »t vide, at visse Tegn 
til den liUledevn>rende Ileniiplegi allei-ede kan paavisps 
i det eomatøM' Stadium. Snaledes er det ikke ualmindeligt, 
at Muiulon bmnger lidt lil den ene Side, eller at de« 
lamme Anwglsbalvde! røber sin Slaphi-d ved at piii^leit 
ud af ICxKpirationi^liinon (den saakaldte Tobak^hlatsenJ. 
Kndvidere maa man være opmierk!i«tn paa el Sjniptom. 
som ingenlunde er konstant, inen som, naar det er til- 
stede, afgiver el godt diagnostiuk Fingerpeg. Del er 
Trangsstillingcn uf Hovedet og den ufttst led- 
Ragende conjngerede Deviation uf Øjnene. Med 
disse Navne betegne vi del Fa>nom«m. at Putienlen ligger 
med Hovedel drejet til den ene Side og begge Gjiiene 
vendte i siuniiie Retning. Prøver De at lajgge Hovedet 



jKia l'udea. foler Dt- en passiv Uixlstand dei'imod. 
det vender strax tilbage lil Tvangsstilling«!. Er- 
ciugen har nu visl, al denne Dovinlion roretrinr mod 
Side. i hvilken det apoplektiske Pocus er bpliv'gi'nde, 
Iivad man for Netnbede Skyld har udtrykt ttaaledeii. at 
fatienten IJRger o^ kigger op efter sit Focus. Dersom 
allgaa Huder Deres PalienI liggende med Tvang?;- 
iilitig af Hovedet og conjugerel Deviation af Ojnene 
ilhøjra. kan De idullc, al hat) bar el apoplektisk Focus 
sin højre Hemlephære. og følgelig vil De lede efler 
jiihed af den ven:«tre Lf-gem^halvdel. Denne vil De 
ogsaa kunne være saa heldig at paavise trods den 
)niiil»«> Titidand. per?)om Patienten ligger uroligt, vil 
in -iiialede? kunne see, at han af og til luller det ene 
en eller griber for «ig med den ene Arm, med^s de 
nodsvarende (Cxtremiteter ligge ganske stille. t> der 
slet ingen aktive Bevægelsei' ut lugltjige, vil mun dog 
_maaske ved passive Bevægelser kunne påavis* en Kor- 
paa de to Sider, idet ile paralyserede Lemmer ere 
]nu mere slappe end de sunde on falde ganske dndl 
naar de havo vieret [uflede i Vt-jrel. Dog maa jeg 
•ge Detn, at De ogsaa kan træffe akkurat det mod.iatte 
Torliold, nemlig en abnorm Stivhe<l af de paral>'!!«rede 
Lemmer. En saadan iiidtiieder f. Ex. jævnlig ved Gennem- 
brud ar en Blodning lil lljænie-Ventriklerne; men den 
kan og&aa lindes i Tilfælde med et mere gunstigt For- 
Iflb og svinder da efter nogle Dage eller Timer. «ia at 
den ikke maa for\'exles med den Itigiditet, der senere 
koni^tnnl indtræder I de hemiplegiske Lemmer. 

Hvor de nævnte UndersagelBer have ladel os i 
iHikk^. er der endnu en Mulighed for at komme til 
Erkendelse af en lialvstdig l^anihed. tH-mlig ved Djgelp 
of Keflexernes Forhold. 1 den dybesle Coma ei* alle 
Befloxer upliæveile. men uaar BevttlslltMheden ikke bar 
nnael denne yder^tte Grad, vil man som Rege) kunne 




freiiikHld« dem. Naar Aer nu tir en Hemiplegi lilslede, 
er <lel m«get almindeligt, om end ikko konstant, al de 
kulani- Reftexer eic ophitvwle eller slankl svækkedf 
pjia den paralyserede Side. Kildrer Ue saali'deji Patienten 
under Fudsualenie vil dctle freiiikaldeenReflexkoiitraktioD 
af det -Hinde Ben, medens del syge Wiver lig(;ende iibe- 
VHL-goligt. Slikker De liaiw med exi Naal i den sundL- 
Arm, vil d«nne trtekkei) op, medens dette pa» den sy^e 
Side bliver K^i's^ke uden Virkning. Den samme Forskel 
p»r sig gældende for Cremastpj'- og Ahdoniinalredexens 
Vwlkumniende. CivmusterrellexeD pruver De piiii den 
.Mande, at ()e stryger med Knden af en Finger hen over 
Indtiiden af Lnitret eller kniber en Hudfold pini detlc 
Hted. Dp vil da see, at paa den simde Side Iwfles 
Testis opnd ved en mumcntari tlonUaktion uf Q-cmaster: 
gør Uf derimnd IVøveii [laa den syge Side opdages 
ingen Uevægel^f. Vod A bdoininalreflexen forslaa vi 
den Contraktion af BnKmu.'ikleme, der indtneder nanr 
man stryger lien uver Underlivcis Hud. Paa den sunde 
Side vil I>p see en lynsnar Bevægelse, <ier Iriekker Navlen 
fiver lil den berorle Side; paa den parulyserede Side 
indtræder denne Bevægelse ikke. Forklaringen af Fæ- 
nomenet skidle vi komme til i en senere Forelwsning: 
foi'elobig vil jeg kun henlede Derets Opmærksomhed paa 
dets prakliskf Betydning, og jeg skat meddele Dem et 
Exempel, hvor del omhandlede Symptom alene ledede 
til Dingnusen. Vht Mund var om Aftenen bleven indlagt 
i Kfimmuiiehospilalets lUi- Afdeling som sinds.'syg. fordi 
htm pludselig havde vigt sig urolig og forstyrrel i l^jemmct. 
Hos 05 laa han stille i sin Seng. men havde et noget 
furtumlet Udiryk og forholdt »jg ganske «tum, svarede 
heller ikke, naar ban blev liltalt. lian syntes at be- 
vsegc alle Lemmenio fiil ; men da vi undersøgte Oemaster- 
og Abdominatredexeme , viste det sig, al disse kun 
kunde fremkaldes paa venstre Side, medens de fuldstændig 



9 

Riiu]t;Ied« pa» hajTe. DetU' ledefie T»nk<'n hi>i) pa» »n 
tiøjrt-^iditr HciiiJpiiKsc, ii]«< man da lilU)^- kuii<fø lænke 
siff. Sil denne var ledsa^t af Apha.ii. s.i.iledei< snm De 
vei-<l, al dm )it)jn»;idtge Liimlicd uDv or dvt. Etler 
denne Antai^Lie <ikulde Patienten alNaa ikke viete .iluni 
af )Iatj||[cl paa Vilje, niPti af Mangel paa Kvitte lil tit 
tale, han bfev i det hele ikke at h^tragle som sindsavfr, 
m4.*n i!uni Apoplrktikor og Aplmtiki-r, Del vLsto liig nu 
virkelif! ved det videre Porleb, at denne Antapteltte var 
den reltr. Vor nærnuTf Din^nu!«- blev d« den, »t Pa- 
tienten i Hjemmet havde luifl et lel apoplektisk Anfald, 
der rimeligviiE ikkn havde væn-t ledsaget af nogen længere 
varende Bevidstloshed, men viesenllig havde pvef sig 
lilkendo ved en Slttgs pwt-apopleklisk Un> og Forvirring. 
I OverensstemtnelEe med det ringe apoplekli!<ke Ingidt 
havde Fucus sandsynligvis været eaa Ullc, tit del ikke 
havde Ki'^et mere end Anlydning af hnIvMdip Lamhed. 
Denm- havde dog været betydelig nuk lil ul paavu-ke 
Heilesforholdene . og paa Grund af Lidelsens særlige 
^'rle havde den fonnaaet at give en ftn Bi.-gyiidel.<t'n 
komplet Aphasi, der itenere for en [VI Imndle tilhatfe. 
Je}i har iiidli) lait om den egentlige Apujilexi: nten 
de-inden maa vi erindre de »aakaldte npoplektiforme 
An fa lil, dcropfra-de i tindn-orgnniskeHjieniesygdomnie. 
Bedst cre de kendte fra den proprejtsive Paralyse, men 
tLnd«» ogaaå ved d^ saakaldle disseniineredc Sclerose. 
Som Itegel ere de apnplektifornie Instdter mindre lang- 
varige end d'^ egentlige apoplektiske Anfald og Bevidstlos- 
heden mindre dyb. Endvidere ville vi forgæves kdo efler 
halvjiidig Lamhed, eller selv om der er Antydning af en 

C«aadan tilstede, plejer den <tog hurtigt igen al forsvinde. 
Nogen virkelig, vel udvikle! Hemipi«gi er det meget 
sjældent al træffe. Gndelig have vi et vigtigt dtR- 
gno^tii<k Kendemierkc i Tfinperatiiren.'« Forhold. Meden.? 
vi uenitig have seet. al der under det apoplektiske An- 



10 

fald w normal Lcgcuistm-ine. saa er de »{wpk'ktiforme An- 
fald hos Faralytikere og hos Patienter med dUseniineret 
ScIcToso lotl*ag«de «f bt^ljdeligK Temporal urstigninger. 
Jeg erindrer frn ti>'^ Afdeling; en niandli)^ Patient, der 
blev bntgl ind i en tlild^la-ndig comaloii Tilstand ug laa 
Eaaiedat i flere Dage mlen at vi kunde komme tit no^^n 
Diagnose. Der var ingeii Paralyser, og deti ubjekUve 
Under.'iagelse gav i del dele ikke noget Fingerppg med 
Hensyn til Sygdommen.^ OprindcUe. Men liau lau hele 
Tiden med Teinperalurer omkring W*. og da han be- 
gyndte at sige noget, viste Talen sig Toiandret paa den 
Maade, som er kamklerislifik for den dissemiiiere<ie Scle- 
rose. Det videre Foilflh viste da ogsan, at hun led af 
denne Sygdom i udprieget Skikkelse, — " Endnu maa vi 
nsTiie den senile Hjæmeatrophi som en TiUlimd, i livilk(.ii 
der kan optræde apoptektifnrme Anfald, uden at vi post 
mortern linde iK-grienseile La-siuner sum Udtryk for dem. 
Anfaldene knnne være ganske rudimentære og be-skrivr» 
fop Os sotn øjeblikkelige Besvimvlser; men vi tillægge 
dem dog en ris Betydning, fordi de kunne være For- 
løbere for virkelige Apoplexier. Ogsaa lios noget jnigre, 
navnlig plethonske Mænd kan der optræde lignende 
Sniaaanfnld. Kom man da plejer al benfore til en Con- 
gestio cerel>ri. Jeg beder Dem inii<itertid være meget 
beta.-nk«lige ved deiuie DiugnoHe: i alt Fuld mau De 
vedbliTe at ansee de paagældcnde Patienter for snspecte, 
navnlig i Retning uf generel Pandyse. 

Mellem de mange Aarsager. der foruden Apoplexien 
kunne betinge en Tilstand af Coma, skal jeg forsi najrne 
det epileptiske Anfald. Efter et saadant kan Pa- 
tienten som bekendt ligge bevidslli)6 i liuK-vi*. og naar 
vi mangle alle Oplysninger er DUignoaen ikke altid let. 
Et Fingerpig li^n^r der i Patientens Alder, idet vi bos 
yngre Individer snarere ville tænke paa Epile()si end 
paa Apoplexi. Vigtigei-e er dog Paavi^ningen uf de be- 



11 



kt^aille Tungebid, der iiæsti-n ere pattioKiiouionUke for 
E)iilopsH-n. luvrigt er den po6tepile[>tiske Conia sjældf^n 
saa dyb sora d«n npopl^^k tiske; nian luin ofl« riiske Pa- 
tit^nlen op til ut give i alt Fuld enkelte Livslegii. Ftet 
kurakteri&lisk er ogsan den ganske plud^lige Mnade, 
hvor]>aa Epileplikrnii; konune Ul sig seW, om de end 
derefter endnu i længere Tid gaa rmikring i en om- 
taa^el TiliitaiMl. 

Ved Siden af det epileptiske niaa ri ntevne det 
hy^^tero-i-piluiiliske Anfald. Del er en ulininddig 
Miftforstaaelse , at dette Narn Megiier en dta^ostiak 
U>«ikkerti«d, saaicdes at nian, naui- niuii ikke vcm], om 
et Krampeanfald er byeterisk eller epileptisk, kalder det 
tiy.'sU-ro-epilr'pti.sk. Meningen er initdlertiil en gitnske 
anden, tiendit; den. at epileptiske Krftinper optræde i 
Flysterien, Ifgasont i saa inange andre :<ygdoiMine af 
Nerveaysleniel. ^om et afCf^sori-sk Fajnonien, uden at 
dette l'onuidrer Naturen af den primanv Syg<loni. Det 
er ikke her Stedet «t komme nærmere ind paa de iie> 
slemle Karakterer, der adskille de liytiteru-epileptl^ke 
Anfald Ira den genoine i^pilepKi. Men livad jeg i denne 
Sunirnenhieng vilde gjure Dem opmærk^ni paa, er aA 
der ogiiaa eller disse Anlald kan udvikle sig en comatøis 
eller vel snareiv pM.-iidi)-comatMs Tiiii'lund af indtil Dage« 
Varighed. Selv om De nu trieffer Deres Patient i dette 
Stadium uden nærmef« Oplysninger, er der dog visae 
Ttrefc. der tyde fHia. at Ih- har et Tilfælde af Hysteri 
r«r Dem- Hertil i«gner jeg An«iglsiidtrykket med dets 
oOe lydelige Mimik, endvidere den Maade. hvorpaa Pa- 
tienterne trods dere^ tibynelad^ide dyhe BeTtdstWhcd 
kunne bringes Ul at synke Ftkten. endelig de (or Hy- 
stetieo karakterii'tj.'tko hegra-nsede llypenesthesier. Der- 
som De L Ek. ved et Tryk i Orarialegnen bringer en 
-■iafi'hiri Patient (i) al fan^ limmen, medens Indtnk fra 
Ytlerverdenen dlers ikke respekleres. er der en stor 



IS 



' ^bld^yiilighod Tor, »( De har al ^øi-e in<>d en Hy- 
sterikw. 

En rel betydelig; Vaiiskeliched heroder undertiden 
den differen tielle Diagnose mellem den u|>opl«ktiiiki> og 
den uræmUke <:on)a. Ved denne -lid^te ville vi 
ganske vist ofte find<> Ødemer og Cyanosf, Stethuf<kopiefi 
vil vise os HjitMlehyiiertrnplii. np ved l'ndersogelse af 
Crineii ville vi i Ut'trflcti kunne konstiitero Miisiier af 
Æggehvide og (lylindre. Men Vanskeligheden ligger deri, 
Mt vi og^aa ved Apoplexicii hyppig tuido Nyielidelse og 
Hjicriehypertroplii, op selv den ophtalmosknpi.'ike Paavia- 
ning ar en udtal) rtetini^is atbumiriurivn vil ar Hsnuia- 
<irtmd ikke vrnr« afgørende. Da den nræmiake 4.'.oma 
UH tillige er al" den allcr dybe-«le Art, jiaa al Uiidw- 
søgetsen paa halv»idig Lamhed bliver belydn)ngi>l<», kati 
Diagnosen i Virkeligheden blive helt umulig, saa længe 
vi intet vide om Forløbet, forst naar del lykkes at til- 
vejtbnnge Oplysninger om dette, ledes vi til den rette 
Opfaltelse, idet vi f. Kx. erfare, al Patienten i lang Tid 
har gaaet med kronti;k tintmiiike Tilfælde eller hI Syg- 
do?ninen er begyndt iin^ iirspmiskeOinvidsioner. Higtig- 
iiok kan ogsaa del apoplefclisfke Anfald tindtage)6e!;vis 
indlede« metl Krantpe. men det er da i Almindelighed 
kun el enkelt AntHld. medens de tl^teItn!^ke Convulsioner 
pleje at gentage sig den ene Oang eftei- den anden. 

Ved den diabetiske Conia er Urinundersogrlsen 
naturiigvia af afgoi-ende Betydning. Men allerede for- 
inden denne kttrme vi ledes til Diagnosen ved den ejen- 
dommelige Fnigtlupt, .wm Patientens Aande har. og 
"?om jikyldes Tiistwleværcleen af Ateton eller, som andre 
mene, af Diaeelon. Dette Stof skal ogma Vff>re det af- 
gørende for Frenikom*tori af den Coma, der ledsager 
andre Former af saakaldet Antoinfektinn. Kxempelvis 
skal je^ nævne den eareinoniat^se Cunia, der dog vist 
bmvf til de slorsle Sjældenheder. 



13 

Jeg føres berred lil Utiitalen af de egoiiUige For- 
tcifliiiDger, soDi selvfølgelig er noget »f det, \i før^l 
ug freiiioiesl Diaa have ui meiitt', riaar vi slua uvwfyr 
eii comalus PntiiMil. Navnlig ligger det nær at tænke 
paa en iiarkoUiil: Purginning, t-n Kuliltt-forgifliiing eller 
den nu saii modeme (^arboUyrf^lorginninK. Men des- 
mlcn ta' cl<T L'U ForgifUiiiig, iimn ikke niua glvinine at 
tage nied i beregning, ng det er den akute Alkuiio- 
iiitine. Saa imerkeligt del lyder, Hta kan Diagnoi^!n »f 
Fuldskaben viere en af de vanskeligste, man ftiUes uvcrfor, 
og navnlig er en meget dyb Ituit undertUlen gan.4ke 
uiuulig al !ikvlne fra andre Arter af Conia. ieg kunde 
meddele Dem Kxenipler paa, at vi huve faaet Patienter 
ind for ApM[)k*xi, der deu na^tt.' Morgen have ^ddet 
Akaiiifidde (iverende i ^M^ngen med deres Tøinnicrniænd. 
Og omvendt vil det sikkert kunne ske, at en eller anden 
Patient afvises fra Hospitalet iwni dnihken ogsaamaaske 
dur 1 Politiets Detetitiunslokaler af Apoplexi. For at 
undgaa den Slag« Fritagelser har man ikke andet Middel 
eitd al see Tklen an: efter nogle Timen- Forlob vil det 
klare sig af sig jielv, livad man har for sig. Jeg »ikal 
viHlnu kun iM^mærke, at Lugteu uf Sptriluii ikke afgiver 
noget kikkert Kendetegn. For del første er der jo des- 
vierre *'ri Mtt-ngdi' Mennesker, der altid lugter af Bm-iid*^ 
vin: paa den anden ?>ide maa l)e erindre, at en Patient, 
«orn pludselig er bleveu syg, ofte hor fuaet f. Ex. en 
Uosis Iloffmannsdr^aber inden Lægen seer hain. 

LatI mig endnu kun tilfoje, al jeg ikke tuir nwvnt 
alt, bvad De har at lænke paa, naar De ftires til eii 
beridsllos Patient. Det or isaalcde« klai-t, al De aller- 
fflrsl tuaa ^ee Dem om efter Tegn til ydre Læsionei', 
der kunde hav«- medft>rl en Couunotio cerebri. Mulig 

pe Øje paa en Blodning ud af Øret som Udtryk 
for en Fraelnr af Basis cranii. r-l!er ved at sejre efter 
dette Symptom bUver De opmærksom paa et puruleni 




øreflod og Iwk-s dervwl paa Tnnken om en Suppura- 
tion af Melleniøret som UdganBspunkt for Lidelsen. Jeg 
nuia imidlertid her nøjt« med Antydninger for ikke at 
komme for langt ind paa Kirurpiens Omraude, 

Vi have hidtil, m. H., talt om Tilstandp af fuld- 
stændig ophæTel Bevid<ithed. Mfrii mellem upliievet Be- 
vidsthed paa den ene Side og fnldstiendig frit Sensorium 
paa den imden Side ligger der ullehautide MeDenitrin, 
Tilntande af mere eller mindre omtaaget Bevidsthed. 
De Putientei-, vi lier faa at gore med, ligge enten halv- 
povemie hen, og vi have da hvad der kalde;; Sopor eller 
Somnolena; eller de ere vnagrie (rods en helydelig (Jrad 
af omlaaget Bevidsthed, op vi tale da om Stnptn: Som 
KsenippI paa den soporøae Tilstand hehover jeg knn at 
nævne Dem en Typluispalient i 3'iie Uge eller en Pa- 
tient med Mening] li»;. En mere kronisk Soninolen« plejei- 
at udvikle sig ved Hjæmeabecesser, ved Tumorer og 
ved saadannc sjældnere Sygdomme som don kroniske 
Hydrotephalus hos Vosne og den kroniske Pacby- 
meniii^tiii intemn. Forstyrrelserne af Sensoriet vil ved 
rlisse Tilstande som Regel være panvt med andre Tegn 
til forogel HJKtrnetryk, navnlig Hovedpine, Bnekninger 
og langsom Puls. 

Den stuiJorose Tilsiand kende vi hedat fra de egent- 
lig« Sindssygdomme, navnlig fra i-n t-gen Form af .<aM- 
kaldet stuporos Melankoli, hvor Patienterne ligge 
passive hen uden all Initiativ og Irods deres vaagiie 
Tilstand fiildstændig upaavirkelige af Indtryk fra Yder- 
verdenen. Men en, lignende Tilstand kan ogiuta udvikle 
sig hos Epileptikere. De v«ed, at der til Epilepsien 
horer en egen Kli»s.*e af tmnsitoriskc SindHrorstyrreLepr, 
der enten vikarioR- for et i-pilcplisk Anfuki t;llei' optra-de 
umiddelbart efter et .laadant. I første Tilfælde have vi 
et p«yohi>^k-L'pilepti8k .Eqvivalenl, i sidste Tilfselde en 
pnsl-i!pileptisk Psychose, Formen af den transitorieke 



15 



SirifisTorslyTrelse kan mi være forskellig, m«i en af de 
byppiiisti: (.x den epileptiske Stupor. Under denne 
staar Patienten stiv *oni en Srøtte, opfyidt af lengslende 
Fore-«tillinger, ellei- liim (raar omkrinfr i en fuWslsendig 
aanil-''fniviei'endeTi[stitncl dg: handler ganske autrtmatLKk. 
Del, (ler i saadaiine Tilfælde er ufptrende for Dlan^osen, 
setv om der mandler alle Oplysninger 0?n tidligere Kpi- 
lepsi, er for di-l l'or^^U- din Maade, livoipaa Patienten 
efter faa Dages Knrlob med et bliTer naturlig; igen, lige 
saa pludseligl, røm lian ellers raafriief op af sin [hi^- 
epjleptiske (Ikmia. Men de-mæ^t er del et karakloristi.ik 
Træk, at der eder Anfaldet er fiiMt^tæiiditi Amn<.-«i for 
dH. paseerede. De veed, at Epileptikere, der lide af 
petit mal, nndr-r di-n moincnUine Bevid^lhf-dsiMinse knnne 
fortstctle dft Arbejde, de vare ifierd med, da Anfaldet 
kom. Paa sanniie Maade kunne de tier omhandlede 
Palienter trods deres Bevid-itleshed tidfore selv kom- 
plicerede Hnndlin^r. For udeiifor^taaeiide ser det ud, 
»oni om de vare fuWt beridste: men naar de komme 
til sif; setv have de i Virkeligheden ikke mindste Anelse 
om, hvad de have forelaget si^;. 

Ogsaa hos hj-steriske Pali*?nler, navnlig efter Krampe- 
anfald, kan der indtræde en lignende Stupor og Aulo- 
mattsnie. Men ligesom Hm^gel af Angsl var karakteris! isfc 
for den eptli^ptiiikc Stupor, »lali-deii er det Regelun liott 
hysteriske Patienter, at Beyidsthedsindholdet er af op- 
liojet og glædelig Art, saa at An>-igtel »dti-ykker den 
Itujeste Henrykkelse. Vi have da hvad der kaldes Exiwv. 

f^tn|K)rø«ui Tilstande , men af langl mindre udviklet 
Art, kunne endelig optnede under Forløbet af forskel- 
lige orginiisko Hj«;nK-tidoI#cr. Saaledes »ee vi under- 
tiden Patienter mett progressiv Paralyse falde hen i en 
"nisland af stirrende Passivjiel. Nogel lijrnende fore- 
kommer ved voxende Tumorer. Overhovedel udvikler 
dliæe Tilstande «g fortrinsvig ved kroniske, men endnu 




aktive PitiL-esser, der er« i FiktJ med at vinde Udbrud- 
ning, medens Sløvsindet, som allerede omtalt, mere til- 
hørcr de aflobne Sj-jtdoiiiiiK-, 

Je^ har nu beskrevet Dem de Arter af omtaa^t 
Bevidsllitfd. hvor Forlioldol til Yilerverdenuii i del væsent- 
lig er afbrudt. Men der er andre Former, hvor Pa- 
tieiilt-rDC i dt'ii i^intiiag^Hli-Til^lniid laiii>dei-<?w HevuUlliwls- 
indhnld træde tmii i Tale im Handling. Vi tale ila om 
D^irier. Lnd mig »trax sige Dem, nt hæftigc Uetiiier 
sjældnea- i-r L'diryk for en orgaiitsk lljærnelidolsc end fur 
en indirekte Indvirkning pau Hj«meii gennem eri Almen- 
lidelse. Den Art, Di- hyppigst vil trteOTu, er Feber- 
delirierne. Disse karakteri.sere'i ved deres brogede, 
imaniiiicnliængcnde Indliold; det er som om en Hække 
utydelige Billfder droges forbi den Syges Øjne. Ilos 
alle skorbovodeile Individer, saaledos som gamle Folk 
og AlkolioliMer. njitratde dit»e Delirier selv ved ringe 
Feber og i det bele ved mindre betydelig AlmotilidvlHC, 
lige-iom Tilfæklet er hoii Bom. løvritrt maa De erindre, 
at der er visse febrile Sygdoriune, hvor Delii-ierne bave 
en særlig Betydning, idet de optræde iMjm el nogrn- 
lunde kon^laiit Symptom og mnuskc mindre ei'o Udiryk 
for Feberen end for den almindelige Infektion. Dette 
gft'Ider fremfor all den lyplioido Fi;ber, TneJTer De en 
saadan tj-phoid Patient henbggende med mumlende De- 
lirier, kan der nattirligvi.s ske en Forvexling med M^ 
ningitis, hvad jeg imidlertid kun nævner uden at gaa 
nærmere ind p«R den difTcrentielle Diagnose mellem de 
to Sygdomme. 

V,n Art af Delirier, stnm det er af den storsle Vigtighed 
for Dem at kende, er InanitJonsdelirierue og de 
nnæmi.ske Delirier. De furalna^vnte pleje vi at see 
lio^ Patienter i Endestadict af ttercnde Sygdonnnc, de 
sidste optræde efter stærke blodtab eller ved mere kro- 
niske Blodforiindringer. Rimeligvis er D^irierne^ Patlio- 



17 

fieee deu eainnie ved beg^o Arter af Tilstand«, og da 
der heller iltkt kan wkendt-s nogen tydelig klinisk For- 
jikel iniollum dem, behandler jeg dem lier und«r ét. 
Del knrakteristi-sko (vr di.s.«i; Dt-liiii-i- lil Forskel fra Feber- 
delinwne er at de i Almimli>ligh*fd have «-t langt mindre 
(orvirret og samnieiiliiungshtsl Pneg. Patienterne gore 
*'t mere sandel ov tietiersket Indtryk, de deliitere derea 
delirerende Forestillinger meii* med Karakteren at tixu 
Ideer, i Aluiindeli^'hed have disse Forestillinger en 
»ng<itelig, fj^'udtlig Karakler eller forme sig lil rigligc 
ForfolgelswiforfslilliugPi-. Patienten fabler uni fore- 
siaaenrie Ulykker, frj'gtfa- tiitt i Maden eller klager on-r 
romientJige Forurettelser. Paa 6ie Afdeling fik ri i Aarets 
Løt) ikke faa Patienlei' al den Art over fra de niedinii- 
skc Afdelinger, ine-st Plithif^ikere in estreiniK, der pludselig 
vare blevne ufredelige paa Stuerne <^ mugne ovcrfoi- 
Sjrgepk^Tskente. eller som Imvde forl'altct lange, menings* 
Iflse Klager lil Kontoret. De kender visl Alle lignende 
Tilfipldf fra priTate Familier. Det or snalcdes ikke sjældent 
at hore om en dier anden nng bry?tiiyg Patient, der 
Wivi-r plejet med den slorete Omhu i sit Hjem, men 
som paa det sidste er blevet) i eii »kendelig (Irad niU- 
troisk. trrilaliel ug fordringsfuld. Dette tilsyneladende 
saa nkarlige og uskaan.s«mme, der kommer til at præge 
Palieiileus sidste Levedage, vedbliver ofte al slaa for 
Omgivelgeme som enilnu soi'geligere og pinligere end 
selve Tabet af den Afdøde. 

Forbigaaendo Delirier havde vi p.na (1'« Afdeling jtevnlig 
Ijejligbed til »I ^- hos liarsclpatiuiiler. der hragte« til 
os under Diagnr>wn Mania piierperalbi, men som efter faa 
»ge« Forioh van; rutdsta>ndig nomiale i p.sye!tisk Hen- 
ende. Atleredeafdennetirnnd falder (Icl iiiimlre naturligt 
il henfore dem til de egentlig«' Sindssygdommes Kategori, 
[igdefiuden plejer der ved de virkelige puerperale Psychoser 
tt vivrc en tydelig Foi'i^temningt enten i Form af Angst 



18 



flir lVpre*jiioii eller som eii Exaltalion, sligende lii vold- 
som Mani. I de her onihaiMilede Tilfa-We drejer d«t sig 
doriinod om en rent forbigwaende Tiisland af delirorendc 
Forvirring, Nogle af vore Patiwilor vare mQceiTde, og hos 
dem maa Delirierne maaske opfaltea som arhængige af den 
febrile InfeklionssyBdoiu; men i andre Tilfælde drejede 
det sig sikkert om anæmiske Delirier, belingede af stjprkere 
Blodiub. Del er her, at der til Delirierne kiui slulle låg 
de skønneste HHllucinationer, saa al Patienten ser Himlene 
aabne og Itorcr Hinmierige;: Klokker ringe. Folkevis«! 
om Dronning Dapnors Pod har brapl ned Ml vore Dage 
en meitel god og smuk Beskrivefe af en saadan piierperal 
TilsUnd. 

Diagnosen af del idcohoIiskeDcliriuin. Delirium Ire- 
mens. er i Almindelighed ikke vanskeHg. Navnlig er jo 
rien stærke Ti-enior kumkterisUsk og ligeledes de massevise 
Hallucinationer. Sknide jeg iovrigt wge, hvad der staar 
for mig som del typiske Habitus for Delirislcn, vitde 
jeg fremiwve dels den godmodige Gemjiligbed, hvor- 
med han kouuner En imede og lager sig lU den Hat, 
han ikke har paa, dels den ivrige og iitndlelige Maade, 
hvorpaa han er optaget af sine iniagtini^re Geskæfligelser. 
liiiidlerlid er der ogxaa en anden Type, «om De maa 
mærke Dem, neniUg den. der faai- sit Piwg af Halluoioa- 
tionernat s»riig .skrækindjagende Indhold. Jeg skal 
exeuipelvis nævne Dem en iif voix' SlaragH>*tw, hvis 
Delirier vare af en ganske konstant Art, idet han altid 
mente, at Celion tub fuld af Vand, der steg højere og 
højere, ttaa at han tiUidsl <ttod og skreg i Dødsangst. 
1 i^aadanne Tilfælilo faar Billedet en vh Lighed med 
del epileptiske Delirium, og man kommer til at tænke 
pan, om det ikke kunde dreje sig om en Slag? Vikaria- 
Uon for den saa):aidle Eotlainpsia aleoholiea, der ofte 
hører med til el Anfald af Delirinm trentens. 



19 



^Brui 



En Ting. Do ikke tnaa K'^nim^t niiar De swr deli- 
iw«rule Pati^nUT, er al vi-ssc rorKiClningei- give iet 
Anktlnini; lil Delirier. Jeg erindrer saaledes et Par 
Smaadrengp, tier havde drukket AtriipiiidiTiaher, tip hos 
hvem Forttiflitingseyniplomerne i del hele ikke vare 
meget betydeligt', men »om delirertKle \>aa flen pud^gste 
Maiide, tdet de løt> om paa Gulvel sainuicri og saa en 
Ma»»e Dyr og litnMande, der snart morede, snart a'ng- 
fitede dtiii. Mere protraherede deliierendf? Tilidande 
have n set ved Jodofomiforgiftning og ved længere Tids 
ig af Salitylsyru. 

Som allerede antydet roaa vi alter paa dette St«d 
uævn« Epilepsien: thi den «pilepltfike Psyc-hose an- 
tager jft-vnlig Forineji af Dehrior. Knten have de de- 
lirert-nde Forestillinger en mere uhe^'tenil Karakter, (tg 
vi tale tia om cpilepliick og po^^t-opik-ptisk Forvti-riag, 
eQer Deliriet anlager el aktivt Præg. og vi have da den 
epilepli.ske Mani, der udmærkor sig ved en gan^ike i^ærlig 
VoldMjnihtd. Palienteti tror, Itan skal Ijrieniles, eller 
ser .Mordere tnenge ind paa ^ig fra alle Sider, saa^nt 
liao ikke sjældent i l)lind Angst begaar de skrækkeligste 
ForlirydelBer. 

Til .Slutning iiiaa jeg endnu blot nævne Deni Be- 
grebet Delirium aeulum, hvormtxl vi betegne en egen 
nkiit Torløbendo Sindssygdom , der nok kan forvexlcs 
med liere af de i det fnregaaende omlalle Tilstande. 
Den nærnHM-e Beski'ivelse af denne Sygdomf^funn tilhurer 
imidlertid de peyeliiatri.-'ke Haandtwger. 



2^~ Forelæsning. 



(ForUirKiiixir uf ik jencrvlle !^yiiiptflniM. Ilovediiiii«, t^riinini'tliml, 
Brakninger. Krampe. — Tnlefontirrehente.) 



M. H. 

Jeg fremstillede sidste Gang Tor Dem de rorskfellig« 
sygclifte BevidsUiMliitiUlandi', ug idet jif; tdag gaar oTer 
til en Ranskp kort OniUtle aTde andre ^nerelle Hjterae- 
i^yni()(uiitcr skal jog btyyndo uicd *A uf «k- liyppigsto, 
l)e faar med at gure, nemlig Hovedpine. Meii der- 
som jog skulde beskrive Dem alle Artor af Uavedpine. 
.^aa vilde jeg godt derlil kunne bruge Renten af vore 
6 Timer. Jeg ril derfor indskrænke mig til al ^ge 
Dem, at dette Symptom kun i de sjældn&tle Tilfælde 
er Udtryk for en lokal Liddsc. Jeg hiir horl en a( do nivst 
beiikmAiKedo Lon<ioner NV^m-ologej' sig« i en af sine Fore- 
liesningor, al fur hvert Tiifajlde af Hovedpine, dei- be- 
rcM' pa« en organisk Hjærnelidelse, træffer man 60, der 
skyldes nndre Aarsager. Spurgi^nia<ilel er da, om der 
tn- ooigel, bvorpaa man kan kende Hovedpinen i de Til- 
ftelde, livor der virkelig foi-eligger en Lidelse af HJæmen 
eller dens Hinder. I sau lleiiwonde skal jeK fitrst mevne 
Smert« iii^ ililTuse Karakter i Moilstetiilnjj til den sta:rkt 
begrænsede Hovedpine, dor tnerc tyder paa en funklionel 
0))rindel.'*e, .iaalede-i som l>e kender det fra den hyste- 
riske .CInTus*. Endvidere plejer Smerten at være boade 



Æ 



SI 

Merlig int«nti. og særlig kontinoerende; endelig hnr man 
anset del for karakteristisk, al den ogfoa boldor Pa- 
lienteii raageii om Natten, Di«deii$ de forRheilige pna 
funktionelle Forstyrrelser beroende llovi-dpimn* ofte kan 
.sovc-i burl*. Jeg nina iinidkTliil adTar*" l)pm imod nt 
stole for sikkert paa den Art Kendetei^. Vished for 
I.idel.wns or^inUke Natwr fnar Df' førM. naar I)*" kan 
paavi^e andre Sj-niplDnier paa en Hjænielidel«?, I furste 
Række kommer Irt Pauvicningen af t-n Nouriti^ optics, 
og jeg maa indprænte Dem den Hegel, aldrig at lade 
en F*alienl gaa inwl langvang Hovedpine uden at fore- 
tage eller lade forelaffp den ophtalmoskopiske Untier- ^^ 
>9øgel$c. ^H 

Foruden den egentlipe Huverlpine foi^kommer der ^^| 
andre Former aC ahnornit- Sensaliom-r i HovcdeL l)iss«e ™ 
ere næsten altid af fnnktionol Natur, ^^aledes er 
,Trykk«n' i flovedet et meget almindeligt Symptom vod 
nervøs-hysleriske TilMande, og nnar ffn Patient fortæller 
Dem, al der er nugi>l, der snurrer rundt indenfor Kra- 
niet, eller at riet «r som om der blev pustet en kold 
I.nnslrtiui gi-nriviii HovKlet paa liam, kun De Viero 
temmelig sikker paa at Iiavo r-n Hypokondrisl for Dem. 
Svimmelhed er et Symptom, der viesenllig ka- 
rakterisiefes ved en Folfil.-«' af Ligevn^t-'iforstyrrelse. Lige- 
Ttegten pegnlen« jo ved Hjælp af visse rentiipvlale Ind- 
tryk, da' give os Underretning om lA>gi>met» Forhold 
til Omverdenen, Naar dw sker en Afttrydelse eller For- 
styrrelse af disse Indtryk, indtni'ili>r der Sviminelhed, 
og detlfi Symptom er i Virkeligheden langt oftere Re- 
sultatet af disse perifere Forslj'rrelsei- end af en eeniral 
Sygdom. Saaledes kender Ue maaske aller Iiedsl den 
Svinimelbed. rier ledsager Øjenmuskellamlioderne, IVnne 
beror paa, al den forøgede Innervalion, der skal lil for at 
øffitte den paretiske Jlu!:kel i bevægelee. fremkalder en til- 
Byneladende Forskydning afSynsfeltet. Kt andel Organ, der 



91 



ataar i bestemt Sai))ii>enluci)g med vor Ligcva-gl^røk-li^, 
er de seinictrkulære Kanaler. Naar derfor vore ube- 
Tidslo indlrjk fra disse forstjiTc* ellfrr opiiajves ved en 
lahyriiithær tidelsL-, tjI dennr- viiH'e ledsaget ikke blot 
nf Uøvlied o^ Øresiise)), iiicii og»an al SvtrnRicIlied. 
Del Litcevæt!liM.-ciitruro . til hrjlket de forskellige regu- 
lerende Indtryk Tra Ft-nfepicn Mos, lijttfor riiiifligvjii i 
Cerehelluui. Delle Oi-gaii liar ogsna en ligefrem ana- 
lODiisIc paaviselig Forbindere med de scinicii-kulwre 
Kanaler, nemlig gciin«in visiieaf ActLitiruslraadene. Men 
desuden er der Itrimd til at antage — en Antag^'Lsts 
der, saa vidt jeg vcwi. forsi er fremeal herhjemme af 
Professor C. Lange — at Cerebellum staar 1 el snarligt 
Forhold til Kropmuskulaturen. Nu er del disse Muskler, 
der bidrag« væsentligst til a( balanc^M* Lo^ii'ntft , og 
Paleken af den Innervalion, de i elhvrrt givet Øjeblik 
tiltrtenge, er en af RegultitOTvriie for Ligi-va-glen. Dw- 
som altsaa Centret for denne Muskulatur slial snges i 
den Ulle lljænie, saa er delle en Grund meiv til ;il be- 
tragte dette Organ »nm staaende i et særligt Forbold 
til LigCTitgUfololseri og deus Forstj irelwr. Hvorom al- 
ting er lærer Krfiiringen . at Lidelser af Cei-etiellum, 
navnlig dcni= melloiiKite Lap, vonnis. paafaldcnde hyiJi.igt 
ere ledsagede af Svimmelhed. Or denne lerehellare 
Svinuiielhed har sin ejtndouuucligc Kaiuktor. Di-n Iru-dt-r 
nemlig ikke l'reni i liggende Stilling, men vi.s«r sig væ- 
sentlig ved Patientens Gang. idet den bliver usIbI, *oni 
en drukken Mands, led.iuigel af store ?,ig7!igbevæge!spr. 
Det drejer sig altsaa om en Tumlen af lieU- Kroppen, 
og deime snakaldte cerebellare Alaxi er derfor ikke let 
at forvtwle med den s«;dvanlige tabi.'<ke, hvor det vea- 
sentlige er de .stampende ug kastende Bevægeber med 
Benene. En ganske egen Art af Svimmel, forbimdcn 
med TvangHleje og Tvangslwvægirfser, ieær roterende 



Hå 



BeTfpgelser. Baglænilsgang ug Sidelæiid^gaitg. «r navnlig 
runden vet! Lidelser af Cnira cerebdli ad jinnteiii. 

Fur ruldblæridighixlcns Skyld nuiu jc); *.-iidtiii nH-vni> 
Ltaii en Konn af Sviminellied, der undertiden kan be- 
rede dia^ostiski" Vanekelighi'dcr, iicmtig dvu epilep- 
tiske. Som He^el cnerfolges denne dog af en kort lle- 
Tidslløsliod. liges-oni der ogsaa nielleni Svinimelln'ds- 
anrniderte plejer at optra^de regulære cpilepfiiite Kramper. 
Endvidcro laaa Vv ikke gleiiunc. at Folk med gaslriske 
Forstyrrelser jævnlig lide af en ,Vert,igo e Htomarho 
lt»so', saiiit al IN k't Sviuiiiii'lliediirolfise plejer ut k-d- 
Lsage anæmiske Tilstande. Endelig faa vi tmdei-liden 
at gtfre ni<^ en saakaldcl csaentiel Verligo, Ul 
tirilkeit vi in)^n bestemt Aarsag kunne finde. 

Organiske HjærnelideUer ens ikke sj&Ulcnt ledsagede 
af Brækninger, der da sand.s>nligvig maa føres til- 
bage til eii Paavirkning al Vagu^-Ontret i Medulla 
oblongala. l>og har Itntknifigern« »oia Regel ikke- Eh>- 
lydniogen af el fokalt Symptom, fn«i optræder red de 
(lesle irritalive Hjir^rnelidelser. navnlig iiaar de give 
Anledning til foroget iiitritkraniult Tryk. Det. der er 
karaklerintisk for de cerebrale Brækninger, er al vi ikke 
kunne pauviee gai^triskc Forstyrrel<ier Gora Aarsag til 
dem; desuden optræde de ofte uden den «i;dvanligo 
Kvalniet'ornt-iiimvW. siui at de ikke erc saa ubetiageljge 
for FaUcflteji som elterii. Lad mig blot ininde Dem om, 
at tier ogsua Ihm! hykleriske Patienter kan optræde 
ganske lignende umotiva^eftrtekninger, der undertiden 
gentage sig med uslanselig Hyppighed og ikke tillader 
Ventriklen at faa den mind-ite Fede tilfurt. 

Naai" dw ved Ilja-rtielidelser optraider Convul- 
;sioner have disse som Kege! ogi^aa Hetydningen af el 
diffust Symptom. Ganske viid i^kullc vi i en følgende Fure- 
læi^ning se, at der vH begræn>;et Paavirkning af Overfladen 
kan fremkaldes tilsvaii'ude begræni^'de Knmiper, der all- 




24 

«aa i-re at opratic som fokiil« Synipltnuer. Mwi i Almiiidi'- 
lighcd (lrej€r del ^it; om en dilTus cottiml Lnesion, saaledes 
»om TilMtU'l «■ ved MenrngiliB og rt-d dtii projrri-ri^ive 
Paralyse; her udløses (>)nTuisioJienie ved en almindelig 
Irritation af SlorhjærnenE Overflnde, og do erc derfor 
o^aa uniTerselle. Univenielli* Krnmper kunne ogsaa 
optræde ved Tili$l<utde af forøget Hjærnetryk , saalodes 
ved Tumorer, ligegyldigt hvur i Hjiemvn de sidde. .Men 
Dfinaske di-ejer dot sig ogsia her om en iudirekle Paa- 
virkning af MjwrneoviTf laden. De vil forslaa, at saa- 
daniie universi'lle Coiivuli-ioner kun faa deres diain)0«ti»ko 
Betydning ved de øvrige ledsagende Symplonier paa en 
organisk Hjæniclidelse. Hvor der sid ikke er «iad«nne 
ttUlede, maa vi optalte Palienten ."om lidende af en 
genuin, idiopallii^k Epik-psi. Foruden denne have vi nt 
frindre den uræmiske Ei-clainp«i og t^cclnnipsia gravi- 
danim »«ml dt-n hos Drankere saa hyppigt optrædende 
lOiviamp.'iin alroholioa. 

Jeg skal nu, m. I)., gaa orer til at onitule en Art 
nf For^tyrrel-ser, der danne en Ovej^ang frn de geniTelle 
til de Tokale Symptomer, nemlig Taleforslyrrel»crne. 
Paa cImi ene Side er Taieevnen jo nær knyttet til de 
psycliiske Processer, paa den anden Side or den som 
bekendt afhængig af pansk*' hc^temte Hjiemedele. 

Kn Patients Tale kan Tor del tBrsle være foi-styrrtt 
i Henseende lil sil Indhold. Man taler da nm dys- 
logiiskc TalerorBtyntIi*f[-. om Dysphrasii-r og Para- 
phra.iier, hvad der imidlertid ikke vil >nge andel end 
forvirret og forstyrret Tak-, ligt- «ia lidt som Udtrykket 
Logorrhoe betyder andet eller mere end Ordel .Mund- 
diarrhoe*. I del hele lilhere dis^i- Navne <tet rent 
psyi-hiske fiebet og har mindre Betydning ved de egent- 
lige Nervesygdomme. Af langt storre Viglighed for os 
er de Forslyrrelser. der have Hensyn lil Taleovnen, 
Og navnlig møde vi her Begrebet Aphast. som vi ere 



25' 

nødte til al bKkn.'[tige tts mere indganende med. da 
det netop UllMrcr tlt-a alinindeiigc Diatttiustik af Hjænie- 
sygdommene. Apha.'iien er nemlig ikhe Udtrylc Tor imgen 
pnltL^lt I)i*stciiit Sygdom, mon kan (Indi-s vod Lid»>l«.T af 
ganske forskellig Natur og tildels ogsaa med forskellig 
LokalieatioD. 

Por al fonitaa AphaRJen og dens forskellige Former 
man vi ka^te et Biik paa Talc-n!! Mekanisme og samm^- 
ligne den med. hvnd der foregaai- red de vitkaarlige 
Bevægelser overhovedet. Bed^t gua vi ud fra den aller 
simpleste Form af Tale, den nemlig, der l»eataar i al 
vfltTifige forcsagto On). Vi kan da her adskille on sen- 
»orisk og en motorisk Side af Sagen. Det sensorinke Ind- 
tryk ledf^ Itl Ccrdralorgtmet og oinsteltes her i motorisk 
Impiib. Hvad enten vi ^ige til en Mand: .Kæk mig 
Haandeii*, eller vi sige: .Sig Stol, sig Bord', fiaa er 
del den samme Keflexbue, vi faa at gøre med, blot 
at don vilkuarlige Bevægelse, han udforer som Svar pua 
Opfordringen , i første 
Tilfælde er en Bevægebe 
af Lemmerne, i nndel 
TilfæWe en Tulebevæ- 
fc\Bc. Grafisk lad^r For- 




n«. I. 




holdet stg Dretustiil« paa hoestaaende Mnade. Fra Peri- 
ferien ledes de aknji^tiske Indtryk til et første Centrum 
,1, et 'Jentrtiin for l.ydfore^l illingerne. Men skal 
det tier dannede subjektive Onlbillede ontsættes i Be- 
wgelse, d. v. s. r^kal Ordet i^ige« efter, man Impulsen 
udgaa fra et andel Onlnim, der ligger paa den mo- 
toriske Side, forlMinden m«l det forste ved en Associa- 
tion^bane. Dette andet Centrum (T) er Cenlrel for 
Dannet.'ien af Bt-vaigelsesforestilllngeme, altsaa 
de Forestillinger om bestemte Talebcvægelser , der gaa 
forud for deres UdfBrelse. Fra delle Ontrum udgaar 



■n 




riet 



de molorUkc Talt-batier rt> til dtl Slod. Iivor »Ive 
det muiikiiløse Apparat sætlea i Virksomhed. 

Det er imidlerlid klait, al dcii Iwr rrinislilk-de ReDex- 
bue kun er tiktrækkelig til deit rent tankeløse Cfler- 
sigeii af twji-tc Ord. Skal Oi-denc for«taas, nia» A for- 
bindes med el Be^ebei-nei> Centrum. //. Del er lige- 
ledes klurt. al i Kegleii !;a:tlbs Talernekan ii<men i Vh-k- 
Aomhetl fra denne BegrebernR.'; Verden, idet vi udtale 

vore Tankci-. Men ogsan 
ved denne almindelige, 
fiie Tale brug« vi begge 
de to Centrer, baade det 
sensoriske, tivor vi ta-nke 
os. at Urdene.'< lilrindrings- 
billoder gemme«, og riet 
molori.'ike, der ogsaa er 
Sædet for en Erindring, 
ikke om Ordet, men om den BevægeLse, der skal til for 
at artikulere Ordet. Naar v| blot tn-iike et Ord uden 
at .lige del, er Centret A traadl i Virksomhed; vi 
have du Billedet af Ordel Htauende lydeligt for un, men 
det behover ikke nt komme til nogen-foinhelst motorisk 
Akt. Fttrsl naar vi udtale Ordet, or Impulsen for- 
planlet til T. 

De foi-skellige Foi-mer af Aplitisi fremkoHunc ou 
ved, at de her frenL-dillede Baner afhrj-des pa» forskel- 
lige Steder, og navnlig ei' der to (lovedformiT, svarende 
til l'alen.'« sensori-ske og motonske Side. Fua den iien- 
Eoriske Side beror Apluuien paa, al Forbindelsen nielleiii 
Begrebet og den dertil linrende Lydforastilling er gaaet 
tabt. Denne Afbrydelse kende vi fra Of selv. idet vi 
for et Øjeblik kunne misle Evnen til al danne det sub- 
jektive Ordbillede, d. v. s. vi kumie gtemnie el Navn. 
Delte er den pliy^^iologi^ke Amnesia verbalis, og den 
dertil svarende Form af Aphasi kaldes den amnestiske. 



* 



87 

Den prøTcj* ]jaa den Mnade, at man lader Patienten ntcvne 
forelagt« GenstimiJe. De fleste vil lian uden Vanskdijibeil 
kunne fremkalde Navnet pna, thi det er mm Hege) kun 
el vist Antiil Glober, der ttaa labl: men overfor undre vil 
han Moppe op og for^ævt^ii an^træn^ sif for at , komme 
pua*. hvad do hedde. Saut^nart imidlertid Navnet nævnes, 
vil Patienten kunno sige det efti^r; thi derved er det 
subjektive Ordbillede kuldt frem ad akustisk Vej, (^ den 
motoriBke Side af Talometnni.'mien forudsætte vi fore- 
løbig intakt. 

Vi tale altiaa om amnesti-ik Apliasi. naar Foi^ 
bindelM^^ mellem Ord ini ik-gieb er ujibiL-vet |>iiu den 
Maade, at det i Bevidstheden I iUtede værende begreb 
Uke k«n (inde «l Ord. Omvendt er Onldovbed den 
TUstand, livar det borte Ord ikke kalder det dertilhørende 
Begreli frein i Bevtdatbeden. Det er den Tilstand, bror 
Patienterne liMn-, men ikke forstaa. Deres Modersmaal 
lyd«- for dem. som om de liarle del furste Gang: de 
mi!dorgt.ta de til dom rettede Opfoi;dringer, pive En 
Haanden i Stedet for al nekke Tungen ud eller Oin- 
veiidl. N.iar Ortldovbeilen er komplet, unddrager don 
sif videre PrBvelse; men ved mindre Gnider lader <len 
sig demonstrere paa den &liiade, at man lader Patienten 
udpege forelagte Genstande. Vi sporge barn: bvor er 
Kniven, hvw er BogcnV idel vi ville see, om h.in strås 
fatter disse Navnes Betydning, om de strox kald« det 
lilherende B(^rvl> frem i Bcvidstln-den. I minUtat Fald 
vil han nendig ikke vide, hvad del er for eu Gen;<land, 
der er nævnt; han vil maiuike ganske mekanisk gen- 
tage: Bopen? Kniven?, men ban er ganske i Vildrede 
iited. bvor lian skal pi-ge. Evnen til al tale er han liiase 
Patienter vatsentlig uskadt; men du de ere oiiddave for 
derirs egen saa vel som for andres Tale. tage de ofte 
fejl af Ontene, og denne mangi^lfulde Kontrol kan nau 



38 



lien Grad, at Talen blivfi- gHUi^kf urorstaadtfr, udi'n ut 
Hog Patienten- selv hnr nogen tydelig Bevidsrlhed derom. 
Ved den motorisko Aphasi skeer Afdrydels^n 
red T. Patienten kan forstaa, hvad der siges til haiu, 
iii«n han kan ikke late. Og tmn vced ott^a t^dt Navnene, 
men han kan ikke sige dem. \\ der ingen Ordfløvhed 
er kan De let overbevise Dnii oiri pan doit Maado, jeg 
for 3<i):de Dem. Men De kan ogsaa paavise, al de sul>- 
jeklive Ordbilleder vtrkelift oro tilstede -hos Palienlen, 
saa at det kim er Kvnen til at udtale Ordene, der er 
gnael tabt. Saatedes vil Patienten r. Ex. undertiden 
være i Stand til al skrive Ordet eller i alt Kuld til at 
angiv«, hvormaQge Stavelser og Bog^aviT del l)0»:1ear 
ar. Derimod hjælper del ham naturlinvis ikke, al .Navnet 
lia-vneii. Pi-ovcn paa den motoriske Apha^ bestuar 
derfor netop i at man lader Patienten efter^ige Tore- 
sagte Ord. Del er nii meget sjældent, al han aldete« 
ikke kan udføre vilkaarligc Tnlehovægelser , med andre 
Ord at lian er komplet aphali^k. Selv ved de hojeste 
Grader af Aphsi^i plejer der dog al daa et enkelt Ord 
eller en enkell Stavelse lil Patienlernes Haadi)il)ed, oi^ i 
Kvgelen have de omlog et temmelig »lort Ordforrawd. 
Sien overfor visse Od vise de sig aphatiske. idel deenten 
bnige dem f<gbgtigl, smiger Bord i Stedet for Stol o. desig,, 
eller frembringe ganske meninpalose Combinationer af 
Stavelser, Det er dette, der plejer al beicgnes som 
alaktisk Aphasi. Men dette er ikke noget heldigt 
Navn, idet den samme (■riben fejl »f Ord kan skyldes 
ganske den modsalle Defekt, nemlig Orddovheden, sna 
nt den ikke beviser nogen Ijdel>^ af det motoriske Ap- 
parat. Der er imidlertid den Forskel, al den orddffve 
i god Ti-o holder lange, gan.ike uforstaaelige Taler, 
medens Patienten med tnotonsk Apha-'<i sirax er paa 
del rene med sin Pejltapelse. Vtser De ham en Kniv 
og sporger ham, livad det er. vil han maaske sige f. Ex. 



s» 



,Ki, Kli'; iiKn han ril «trax Mte sig nvW Hutl kI .m^. 
n«j". Sptfrger De ham sau: ei- det tiii KniT? vil han 
djebiikkfili^; sige: ,ja, ja*; nicri nitiu- tiitn licii-ftt-r op- 
Tutdres lil selv al sige det, vil liati atler beånde «L 
hakke paa forkerte Lyd og Stavelser. 

Vor« ForeetiUinKer ere nu ikke blot associerede med 
vi»se aku^li^ke, men og^nu mod vi^e optikke llilledcr. 
Ved Afbrydelser i denne AiisoriHliun indlræder Forsljr- 
reise i Gvnen tJI at læw ug »skrive (Aloxi og Agraphi). 
Disse Fimkliom-forslyrrelBer ere analoge mud de cgeiit- 
ligp Apbasier og optræde ofte sammen med disse. Sagen 
er, at ved Skrivning bruget; ganske vist andre Arter af 
symlHilske Udiryk end ved Talen; men det er dog for 
en »tor l>i'l den samme corlicak- Mekunit-mc, der tnedei' 
i Virksomhed. GraD.'tk maa Foiholdet tronistillt« snalwJps 
som De seer del poa bosstaaende S<-bema. De optiske 

I Indtryk (»^ optages i et Genlrum for £rindringen om 
I da optiske Billeder fOt, og delle staar i Forl»ndelsc 
I med el andel Ontrum for Beveegelseehukomumlsfn, lior 
I lor Erindringen oin Skrivebt'Trøgelserne iS^, fra hvilket 
Ontnim saa rl^ motoriske lonervation udgnar til 
IliumdiinsMuHklvf /8>. Tabel af Synsliukommelsen frem- 
bringer nii Ordblindhed, den Tilsiand. hvor Putien- 




n».s. 



L 



30 



terne se Skrifttegnene, men ikke forstaa dem. De bave 
nitstft Erindringen om dere« synilxilske Ketydning og 
befinde sig deffor overfor en trykt eller skrevet Side 
ganske som don, der ikke har lært ii( Itese, eller iiORi 
vi oTerfor Sanskrit. Men fe\v un> Bvneu lil at benjrtle 
de (id Synels Vej modlngni- Indtryk er ^aet labl, er 
der dog Mulighed ffir, at den ordblinde kun sælle Gtnitret O 
i Virksomhed. De erhvervede opliste Ordbilleder ere 
nemlig iiuje forbundne med de akustiske (OA). Delle 
kan De konsfatei*?, hvis Dp vil være opmærtwom paa, 
hvad der foregaar hos Dem selv. Skul De f. Ex. skrive 
Ordet .Mat', saa konmter først Lydforeslillingen .Hal* 
ttem hos Dem, og deiiue freiiikaldcr BtlliHtci af del 
skrevneOrd .Hat* i Deres Bevidsthed, PaalJrund .if denne 
Forbindelse vil den ordblinde Patient baadc kunne ud- 
In-kko sine egne Tanker skriftlig (HA OSs) og skrive 
efter Diktat (aAOfis); men liati vil Ikke kimne læse, 
hvad han .'<e!v har skrevet. V.t det det andet Oentniin 
(S), dei- er arøeerel, bar Patienten nibtet Erindringen 
om Skrivebevægelseme^ og vi have da den motoriske 
Agraplii. P»tionlen kan la-se liøjt (oOATt/, han 
kan udpege lose Bogstaver og sannnensætte dem Ul for- 
ktngto Ord. nieii han k»n ikke ski'ive dom. Eller ban 
skriver i alt Fald forkerte Ord ng Tal, genta^ter niaaske 
bestandig de sannne faa Bogstaver eller Stavelser i 
Analogi med, hvad der tinder Sted ved den motoriske 
Talefoi-.styrrel.se. 

Jeg har nu fremstillet for Dem de forskellige Former 
af Aphasi og besia-glede Funktionsforstyrrelser. Men 
De maa ikke vente altid at tinde dem saa rene og let 
erkendelige, som De maaske ber har faact Indtrykket 
af. For del forste er der sum Hegel samtidig en vis Grad 
af Demens, der hesvnerer Undersøgelsen. Dernæst fore- 
finder man I Almindelighed en Kombmation af forskellige 
Fomiei-, selv om en enkelt af dem plejer at være mest 



31 



ide. Naar del nu aHipeTel <t af Villighed for 
08 h( la-re al skeln« disse fonskelligf Arier af Apliasi 
fra hinand«!, ^aa er (ininden den, at <ie betinges af 
forskellig lokaliserede LideUer. Oi-ddovhodoii berør paa 
en l^tdeliie af Bverste venstre Temporal vinding. Paa 
delle Sted hare vi, Mm vi senere skulle see, Acusticus- 
rentret, d. v. s. det Endepunkt, hvor Perceptionen af 
Lytlindtrykkfne finder Sted. Detle Cenlruiii er dobbeU- 
aidigt; men dot er kun det venittrefiidige, der er Organ 
for de Tcd Tak-n benyttede Lydforesliiliuger. Paa »amme 
.Maade skyldes Ordhiindhe<Ien en Læsion nt nedre venstre 
Parielallap, hvor vi efler al Smidi-ynliglit-d have del 
endelige Centrum for de optiske Indtryk. Den niotoriKke 
Aphasi vides med BestutnUteO al bero paa en l.ideUe 
af nederste venstre Frontalgyrus. Del er denne, der kaldes 
den Brocaeke Viniling. og Erkendelsen af dette Steds 
Betydning for Taleevnen rar som bekendt den forste 
B^yndelse til en Lokalisationslære paa lljæniepatlio- 
logirøii (hnraade. Senere bar del og9«a vist sig, at vi 
i umiddelbar Forbindelse med delle Sl«l have del corti- 
caie Ontrum for Læheme-i og Tim pens Bev*g^er. 
Centret for Sknvebevufgebtvne er ensbelydende med det 
Sted, hvor Impulserne til hojre Arm forlader Corles, 
og delte Sled er, som vi senere skulle *ee, beliggende 
paa den midterste Del af forrasle Centralgyrus. Vi kumie 
tiu alt^aa ti'^iie det Sehema, vi liave benyttet, ind paa 
Hjfc-mens Overflade (see Fig. 4). De vil da farstaa, al 
OrurtladelidelstT bag Fo«sa Sylvit give de forskelliBe 
ler af sensorisk Aphasi og Alexi, medeiiii de mo- 
i«ke Former tilhOTe Partierne foran Fossa Sylvii. 
Endvidere vil De sec, at Forbindelsesbaneme mellem den 
«4Mi^rii>ke og den motorisk« Side for Talemekanismetia 
Vedkomuieiide maa kunne tænkes »t forløbe paa Instila 
Rejlii, og derved forklares det, at Læsioner af denne 



ySfira 

■rid 




8i 




Hjæmedel erfarUi{;smæi«ig ofte giver Anlediiitiit ti) ube- 
steiiitr Former af Aptiutu. 

.teg .ikyidf r Dem eiiiinu at sige nogle Ord om (ten Lil- 
syueladoiKk- Mærkvænliglicd, al doa vilkaarligc Tak- ude- 
lukkende^ er kn>'1tet til venstre Halvdel af'Hjæmen. Detle 
hænger riincilgvis sainrnen ii)«d. at vi ovcrhoTedet, iiaar 
vi ikke ere kejthaandede. Ibrtrinsvis bruge venstre Heuii- 
spliære. Imidlertid finde?' jo giin^kc d« ^aniin«' ana- 
tomiske dementer i Cartex paa højre Side: diase synes 
at kunne trædi* til som vikaricrerKlc, ng her[ta« beror 
titduls AphiLiiieiu Heibrecjpliglipd. Rinitligvis bruge vi 
ogsaa normalt den højre Hcminidiære til visse rent 
automatitfkc Ord og Sætninger i den daglige Tale. BOm 
f. Ex. Eder, og delte er (Jninden til. at de kunne be- 
vares Ted iovrigt komplet Aphasi. Jt-g erindrer fr« 6»« Af- 
deling en Patient, der ikke kunde sige andet end .mu, 
mo". Men det hændte undertiden, iiaar jog f. Ex. under- 
«ogte hans Seiisibilitet-sforhold og stak ham lidt cfler- 
Irykkeligl, at den pludi^eiige Affekt utlokked« ham et 
.Au, for Fanden-, der kom særdeles lydeligt og tydeligt 
.og vnr en Kilde ti] stor Munterhed lor liaiii. Oette ,Au for 



33 

Fanden" maa han liave produceret m«i sin hojre 
llftnUpliwiv. Ugoledw har man ikkf ejtuldt-nl Excin- 
pfer |>aa, al npliiitiske Patienter ktinne synpre en eller 
andcn bekendt Sang Strtrfe efter anden; vod den Art 
Sang tænker Patienten nemlig slet ikke pan Ordene, de 
følge (ijinskc UTiikaarlig med Toms-ne. Forsøger man 
bagelter ul lade liam sige de samme Ord enkeltvis og 
nde af Samnienliienp , vil det ofte vmre ham gan»ko 
umuligt. 

Der er intet til Hinder Tor, at begrænsede CorticaliR- 
lldelficr give in^jU-irdc uphutiske Koi-iitjTi-eher. Men i 
Almindeliglied er der dog mmtidig andre Tegn lil Lidelse 
af venstre Hja'rnpbemispluei-c, og h>'{>pig8t optneder 
Aphaeieii I Fdlgeskub med en hojresidig llcmi)>1egi. Del 
paagteldende Korus maa da paa den ene Side ligge nxr 
ud til OvertlHdeii, paa den anden Side kunne paarirke 
de i DyMen lipgende moloriskr Haner. Noar Tsle- 
forsty Frelserne foi'svinde i Løbet af nogle Uger eller 
Maane^ier. medens Heiniplegien vedvarer, ligger La-^ioneit 
rimeligvis i den hvide Suhsluns under tlortex, ned mod 
le molariske Baner i Cap^nila intema, .In mere kon- 
iDt deriinoi) ApliaiMcn er, og jo ^tterkeri- den er udtalt 
i -Sammenligning med den ledsagende Lamhed, desto 
ntere (Jrund er der lil al formode, at selve Cortox er 
lldendv. 

Vi ere nu færdige m«l de Baner, langs livilfce vi 
inaa tænke os al Tale-liiipulsen forplanter sig fra den 
senwiriske til den motoriske Side. Men for lietl at 
fon^taa Talemekiini.«men nrnit ri forfulge Banerne videiv. 
Jeg liar nomlig nllerede sagt Dem, at det motorbke 
tVntnmi. vi hidtit Imve tall om. ikke er det, der direkte 

LfiBL'ller Taleninirklerne i Bevægelse. I de corlieale Centrer 
dannes kun UevægeLie^orcMillingenie, der faregaar en 
Coonlination i det »tore af den tilsigtede Bevf^gelse. 
I ihH enkelte Fardeles Impulsen forsi i de lavere, spinale 
i^ '__ 



34 



C'«ntra. fur l'alebevægplsemes Vedkonimende i det saa- 
kaMle basale Lydcoiitruiii. Delte er beliggende i Me- 
rluUa oblongata og rejira^enterei; af Udspring^iksrtierne 
for de Nerver, der iuner^'cre ArticiilationsnnisklaTie 
(Ln-bemes. Tungens, Svælgels. Ganens oKSlrubehovtilels 
Jlusltlcr). Forbindelsen mellem dette Arliculalionacentrum 
ug det hwjer«'. cortiMle Talct'entriiiu sker nu ved HJa-l;j 
af Lednin^baner, der væ»enllip indeholde! I lypojj^lo^stis- 
Iraadon« og furlDbc i nær Forbmdcke mod de tuotorUke 
Ganer til Ansigtet (Paeinllitrnadene). 

Vi liave idl:^u lier faael opbygjrel el nyt, lavere- 
Afsnit af Talelianeme. hvis Afbrj-detse giver Anledning 
til «n ny Art af Taleforstyrrelse, nemlig den saakaldte 
Aluli, Anurtbri, eller, bvur den ikke i-r fiild^^lsendig, 
Dysarlhri. Dette Syniplom giver sig tilkende som en 
ufuldkomnien Innervalion af TaJerauskleme. Selv om 
den grove Bevregeliglied er intakt, saa fonnaar Patienten 
dog ikke at afpasse Musklernes Virksomlied saa fint, sotri 
det kræves ved Talen, og derfor bliver denne »lydelig, 
gradet, udflydende, tilsidsl ganske lullende og uforstaae- 
lig. Denne Fnnktionsforstyrrols«- har intet med Aphasi 
al gøi-e. Patienten vced nemlig nH>gel godl, baade hvad 
han vil sige og hvorledes han skal stge det, men ban 
kan ikke iirltbulere OnJene rigtigt. Omvendt liw den 
Aptmliske: her-er den artikulerende Mekanisme intakt; 
de Ord, ban overhovedet kan udtale, erc fuldstændig 
rigtig pronuncerodc og let forstaaclige. Eller det er t 
alt Fald i Sajnnieitsætningpn af Ordenes Eleinenler. ikke- 
1 deres Articnlalton, at han gor F<gl. 

L>y5arthrien er navnlig kendt fra den Baakaldte 
Btilbærparalysc, der beror paa Destruktion af de i 
niedulla oblongata lieliggende Nen-ekærner. Ikten det 
kun ogsaa være Forbindelsen mellem Articulationa- 
centret og del hojere Talcconlruin , der et afbrudL 
Bitneligvis er det en <iaadan Afbrydelse af eller forsinket 




■ 



ni 



Ijedning (^pnnem flisse Baner, der lii^er til Grund for 
den !?ca Ild* rendt- Talt. Saaicdes beU>gne« diii Taie- 
fopslyrrdse. hvor de enkelte Stavelser stades ud jdlirudte 
af lydi-Iige Melleniniiii. I)enn*» scanderendt^ TaJf finde« 
i sin karakteri^lUke Form kun ved den dissemiiteretle 
Sclerose. 

En aiidc-n Syftdom, dt-r >;uiii bekendt har sin i^n 
»erdeteti karakteriBlbke Taleforstyrrelse, er den pro- 
gressive Paralyse. Der er lier for det farsle en Del 
[»ysarthri, bvad der komnier frem i Talens bævrejide, 
j[JrM>Tt'nde ng hæsife^(^nd^• Karakter. Men desndeii viser 
Patienten en vis Grad af niulurisk Apbasi, idet han 
onisKftler Stavekeme ng forbytter Ordene. Endelig gor 
Patientens store fi!em?oinbed »g gældende, ma at den 
jiaralytiske Taleforstyrrelse ogssa indcslatter el Moment 
af aiiine^liek Aphasi. Piia »»iiiime Maade er den para- 
lytiske Livseforstyrrelse karaktr.riHti.><k , idet Patienten 
nmirEetter og udelader Ordene, og' hertil svarer den 
paralytiske SkriTeforstyirelse med dens Fordohlen af 
zstaveli^erne og Oinplaceren af Bogstaverne. Jeg be- 
nytter LejliirhHlen til at indpnenle Dem den More 

»ytte, inan har af at prove sine Patienters Skiift, ikke 
lot hvor det frækler al undersflge Skrivocvnen fwm en 
med Taleevnen .tammenhorende Funktion, men og^a 
som Mtd<le) til BedømmeL'ten af den Sikkerhed, hvormed 
Haanden fores. l)e vi! forslJia, at f. E\. en Patient med 
Ataxi af Arnyene pr«'-'<lerer en Skrift, der er et ligefremt 
irmrmk L'dlryk for de fejlaitlige Exi-ursJonei-s .Storrdfie, 
Men ogsaa niimlre fremtpftdende MotiliteLtlorstyiTelser, 
navnlig lelle Trctuorbeviegclser , der ere vanskeligt 
erkendelipr paa anden Maade. ville give sig et idjne- 
faldende Udtryk i Patienternes SkritlprBver , tdct Bog- 
staverne vise sig samnienrøtte at fmt savtakkede Linjer. 




3^ Forelæsning. 

{Do iniotftri^ki> Pnratjrrrrlctr.) 



M. II. 

Vi ville i denne Tinte ^au. over lil Uelni^liiingi-n 
af de motoriske PorstyrreUer; o^ for at komme 
poa det rene med. hvilke forskellige Former disst- aiitagi- 
efter Ltesioneiiit forskellige Sæde, gere vi liedst i at for- 
rige de vilkuurlig« BoviegeWrs Baiiur Skridt for Skridt 
fm deres Het^ndel.'<e i Corlex cerehri til dere« Code 
i Mii^kleriii-. 

Som Ue reed er det kun en Del uf Coriex. der 
staar i Forhold til do vilkuiu-ligit Bevægelser, nenilip 
viv^'utli^ de to tlenlTJil vindinger, der hegmafitso Roliuids- 
fim-n. Uenti-el for Bevægelsen .if tJnderextraniteten 
lirøcr øverst, og dette strækker åg vtttma ind paa lod- 
siden iif Uemisphæreii , idet det her indtager den 
snnknldtit LohitUis paruccnlralii^, der danner Ontral- 
vijidingerneiii Forlsa-'ttelse. Centret for Armen ligger i 
Klidten, og nedersil tindes Onlret for Ansigtet. Hertil 
Kluller «ig saa Centret fur Læber og Tunge, der i For- 
hindeliie med den tilgræiiseiute Del af nederste Frontal- 
vinding udgør Centret for den vilknfirlige Tale. Dette 
er, som vi jiaa i sidste Time. ensidigt, medens de 
motoriske ('entrer i»rrigt svare hvert lil sin contra- 
latemle Legemsdel. 




37 



Pra denne motorinkp Itegiun »f Cnrtex forløbe nu 
tie motoriake l^ningøbHiK-r konvcr^Tcndo iieunoiii 
Homi^iphærei-iK« hvide SulMtims lit Capsula interna. 
Denne rigtige Hjæm^del ligger liegra^isot nicikiii Nuc- 
lexta caudatus og ThaJtniiuH opticus paa den ene Side 




Ri. 6. 



Og Nurleus lentis paa den anden (Fig, a, C). Paa el 
horiuinlalt Sitil (Fig. 6) præecnli-rer Oips. int. sig som 
en udad aaben Vinkel, hvis Toppunkt er det saakaldte 
Etin>, olier, soiu Fngla-ndemc kalde dot. Albu. Del har 
nu vLtt sig. ilt de gennem Corona radiata nedatipende 
Diotoritike Traudc «am)e »ig til el sluttet Bundt, der 
ttun indlager den Torreste Det af den indn> Kapsele 
i;re Arm (Fig. 6, Jf). Her lÆncenlrerfci altxaa aiie 
uotoriske Traade til en hel Lt-veraslialvdel , og di-l 
er derfor, dette Punkt af Hjæmen faar en særlig Be- 
tydning for Fremkomsten af den hemlple^nske Lambed. 



Fni Ca|>sula inl. Iraide dv motoriske Baner ind i Cru» 
eerebri, hvor de indtage den midterste Del af Pes 




(Fig. 7. M). Det vjdwe ForI»b er da gennem den 
foiresle IM af Pons og ud i Pyrainiderne, hvor som 

bukendl Krydsningen uf de to 
Tracttts foregaar. saaledes at 
de motoriske Tniade fra den 
hsjre Heniisphffire komme til 
at foi'liilH; ned gennem den 
venstre Halvdel af Hygmarven 
og oiiivetidt. 1 Kygmnrven fau 
Banerne Navn af Pyraniidtiside- 
Str»eng*liaiit'rne. og deres Be- 




Pi»T. 



39 



b 




n«.(i 



lig^nlied er saaledes, som De sbv paa bofrøtaaende 
Tegning. De liitgv iilteaa i Sidestm-ngenu. op imod do 
JjHgre Ilom , uden dog at 
berøre di^^, lig« ^a lidt mm 
de DagBnsted5 naa helt ud 
til Ovf-rfladen. Dot «■ dis^^ 
Pynitiiidi-sid{.-stræn^baner, der 
bliveSiædet for secuiid»:r nedad- 
stigende Degftiemtioti. og det 
■er just derved vi have lætt, 
livilkc Rygniarvsb:iiK-r der t-re 
i direkte Forbindelse med den motoriske Reffion af 
Hjæmen. Fra Sidcstrængcnc træde de motori-^ke Traade 
DU i'fltThaandcn i Forbindel«! med Rygmarvcus graa 
Sut>iitin» og apeciclt med de store (Janglieceiler i For- 
hornene, fra hvilke alter Fonodderne iidsprinfte. Gennem 
diii.*),- og Spinalnervcriies Stuimner liave vi saa de nio- 
loriske Truade trædende ind i Kroppens og Extremi- 
telernes lIiLskler. 

Vi havu nu l'ulgl de rurltco - muscidiiTe Baner fra 
deres Udspring til dtres tndepunkt. Men jeg vil hede 
Duii gøre Vejen oui igen for ul see lidt nitrinere |>aB 
visse Enkellh<>der. Navnlig inaa jeg henlede Deres 
Optuicrksomht-d paa Foriuhel af de motoriske Traad« 
Ul Ansigtet, der vet for en Del folge med de evrige, 
men dog han- deres ugen Bi-liggenlied i Forhold til 
diss^ Oprindeligt ligge de yderst i (lorona radiata; 
men, som De vil sec af Fig. 9, indtage de i Caps. 
inl. den inderste Plads lige ved Knieet, og ligeledes i 
Orus t-ertrhri tijrge de indenfoi- Banerne til Arm og Ben. 
Sanmien med Traadene til Ansiglet fnlgor efter al 
Sandsynlighed Traadene til Tungen, hvis Forlob jeg 
allerwio oinlalle i forrige Time, og begge Baner forlade 
saa de andre i Pons, idel de krydre Midtlinien og giia 
til hver sin Ka-rni: i Bunden af i*"« Ventrikel, respective 



ti 




L'(Uiiringslca>rneii for Facialis og for H)'puf!:losKus*). 
Banerne til Extremitelerne krydses forst noget efter i 
Mwlnlla oblonjfala. Her maa IV Jitiidkrtid erindre, ni 
Kr>i:liinin^en ikke er l'uldstændig. men at en mindre, 
ukrydret Del fortswHw sin Vej pn« saniinc Side af 
Rygmarven onder Navn af de forreste eller direkte 
PjTaniidehaner. Deres Boliggcnli«d til ses af Fig. 10, 
der fremstiller de s«- 
cundære , nedadsti- 
gende DiireneniUoner 
ved en Heniisijliære- 
Kdelse. Foruden De- 
generationen af den 
eterre , krydrede Del 
af Pyramidebanerne pi, to. 

seer De et lille Bundt 

af degeiM-rt-reile Traade. ilt-r liij^or i Foi-ali-iengen paa 
samme Side som llemisphærelidelsen , lige op mod 
FUsiira niediana anterior. I Almindeiighed er denne 
ukrydsGde Del af Extremitetemes motoriske Baner for 
nbetydelig til at spille nogen va>«ienllig HoHe; men ho8 
nogle Thlennesker er den nuerkeligt nok atniTe end den 
krydsede De). DtHc kan give Anledning til el Brud 
paa Riflen om en hemiplegisk Landieds Afliiengigtied 
af en l>idel.«e i den modsatte Hcinisphfere. idet der 
jo her vil blive Lamiied sf den samsidtge Legenishalvdel. 
De man derfor kende denne Varielel, »elv om del knn 
er som et Cnriosnm, den forekommer. 

De vil for^aa, m. H., al Lamhed, Ophævebe nf 
den vilkaariige Beviegetighed, kan npstna ved Afbrydelse 
iif de moloiiate Baner btor^omhflj<t i del Forlob, jeg 
her liar skildrel Dem. I saa Henseende er det ganske 
ligegyldigt, om det er en Blødning eller en Abitee« eller 



*) I (%. 9 hur jcfs kuii li^nt^l CacUtitilraaitene og FacialUk»men. 




en SvuUt, der bevirker Afbrydelfieii. N»ar Lafsionea 
l)tot paa vil vllvT aiidca Mnado har trutTet det moloij^ke 
Apparat, iiuia Pelsen ultid Iilive en iiiutorisk Lamhed. 
Ouivi-iidt kun dev findes endog udbredte De^tniktinner 
af andre t^ierae- og Rygiuarvepartivr udeo at disse 
ledsage« af nogen panviselig Lambed. bvilke fsyniploni^ 
de saa ellers niodrtiro. 

Lamlieden faar nu sin bestemte Udbredning og 
sine besltimle EtrcnskabiT cftt-r d«i HojdL-, i hvilken 
Afhrj'dolten har ftindet Sled. Uedruktionen af de 
psychomotorisk« Centrer paa Hjiernens Overflade 
bevirker Paralyser, der svare til Udstrækiiiiigcn af det 
destruerede Pnrll. Er kun et enkelt Onlnim afflcercl, 
er ogsaa Lamheden indskrænket til paagældeude enkelte 
Lem, og vi have da en saakaldet Monoplegi. Man 
adskiller her en Monoplegia Tacialia, M. brachiali^ og 
Al. rrurali«! vfler^oiii det er Ansigl^enlret, Am»eeiitrel 
eller Bencentret, der er afficeret. Ved noget storre Ud- 
strækning nf Læmneii kunne to Lttuimer !<.imlidig vicre 
Imumede, eller vi kunne endog fau «n fuld<itu>ndig cor- 
tikal Momiplegi. Men denne er dng vist aldrig, 
hverk4>n i Grad eller Udstrækning, saa tuldstHindig som 
den -iædvanlijfp Hemisiihærehemiijlegi. 1 det hele drejer 
det sig ved disse cortikulu Lamliedcr mest om lettere 
Paraser, der ikke gore sig saa meget gældende overfor 
den grovere motoriske Kraft som vtd finere, kompli- 
cerede bevægelser, der udf»res paa en egen nbel^ælp^oni 
&Iaadc (den .L-ortikalu Alaxi*). En anden Jjcn- 
dommelighcd, der hjælper til at skælne di-ise cortikale 
Lamliitk'r Wn dt- sit-dvanliere intruceivbnile, er den, at 
de næslen konstanl ere led»igede at Irritatinnsfænomener 
i Form af en ofeo Stags Krampe, der har faaet Nara 
af den cortikale Epilepsi eller den Hugblings-Jack- 
sonske Epilepsi (efter den l)erøn)tc engelske Neurolog 
IL-J., der t»cs\ beskrev dem). De vil forstaa, at lige- 



43 



som Destruktion af (leu laoturiske Region beviricer 
lamhed, saaleries foraarsager dena Irritation Convul- 
stonur. 'H\k Paavirknin^ii vv ItcjfnuiiSL-l til el enkelt 
('•entnim, et o^^aa Uoiiviilsionenie indiikræiiked« Itl del 
paagældende Lem. Vi liave da de itaakuMlf Mono- 
spaanif^r, der bealaa i kloniske Hjk eikr blot rj'tli- 
miskt' Trii-knintTLT rt-iipeklivi' af AiiMjftel. af «i Arm 
eller et (ten. Men naar Irrilationcii blivfr .stærkere, kan 
den brede sig til .dv nærliggende Centrer, saa at 
Kram{ien eflerliaaiiden indtaKcr hele <len halve Side af 
Legeiwl ellef ^ndog bliver univei'M?-!. IX-I kitraktvmtiskc 
er (ta den lokale Begyndelse, og det er deinie, der 
giver den eortiknle Epilepsi Betydningen af et vigtigt 
Focat9)-mptoni. Men desuden bai- den den Eg^iskab, 
at den ikke er led^get af IJinidstleshed. Patienten er 
fiildBtien<lig ved sig .telv under Krampeanfaldene, i alt 
Fakl Kiu lieiigf (le bolde ^g Ijegrajnsede. Forst iiaar 
Convulsionerne l>live univeiBelle guar DevidsUieden tabt. 
Dv bi>f beskrevne Irrilnlion-srænonienei- kunne nu 
deU gaa forud for Lamheden, deU indOnde sig anfaldsvin 
ofter al Landieden er iiidlniadl. Jeg erindrer enl'atieiit, 
der døde af en Tumor cereliri , et Siur-oin , som indtog 
<len ntotori»ikc Region af Hjæiiieovertla<len. Han« forste 
Symptom var det at lian under «il Arbejde plud-seli;; og 
uden va^•ienllig Affektion uf Almeiibeflndenet blev an- 
greben aT en klonisk Spusuw i højre Arm. Denne 
Spasme blev ikke stmx efterfulgt af nogen Lamhed, -oa 
han kunde eder Anfaldets Opliur ^itrax gribe ^'ærktojet 
ug nogenlunde fortsætte i<it Arbejde. Hos en auden 
Patient, der tiavde faael en Contusion af venstre 
Tindiiig«?^^, optraadte der kramjjaglige Tiit-kninger al 
htijre AnstgtsJialvdel rammen med Irauinatisk Aphusi; 
I men disse Tilfælde svandt atter uden at der ellers 
I udvikleile sig nogen Paralyse. Omvendt kan jeg med- 
f dele I>em et Exemi)el, hvor den cortikale Epilepsi 



44 



opli-aadt^ eder at LHmlwKlcn var flildl udviklet. Ved- 
)toiiiniPiidf> Patient var indlagt i Hospitnlet Tor en no^on* 
lunde kunipk-1 liojrc^idi^ LunilHil, o^ vflor at han tiavd« 
ligget no(^n Tid hoH os optraadte der pludselig en Ong 
etudvndc kon^'uldvteke Bevægelser af den lannn« Arm 
ng senere isochnjtie Trækningpr i samme Sitle af Ansigtet 
Bevægelsente vart- voldi«oinni<' ojr ^iiKTtefuUle; men Pa- 
lienteii bevarede fujdstændifr Bevidstheden og talte med 
09 under AnTnldct sna godt som d^t var muligL Dottt- 
/Vnfald eflerfulgtes af flere lignende, og vi mente derfor 
al kunne antage en Lidelse af den motoriske Kegion af 
Cortex. Ved Sektionen fandtes ganske vist ikke nogen 
egenllig f h-erfladclæsion , men en Absces, der laa i 
llemi^ha.-rvns bvide Substans umiddelbart uuder Gcn- 
tralvindingeme. 

Som De seer af den sidst meddelle Sygehistorie vil 
de snhfortikale Læsioner give vipsentiig samnw Symp- 
lomer som de egentlige Overlladelidelser. Thi gaalænge 
l>edning»bnnenie til de forskellige l.egem?itle)e endnu ere 
ditferentiei-ede ud fra hinanden, saalænge er der endnu 
Mulighed baade for begrænsede Laiidieder og begra>n- 
si^de Kramper. Men jo længere vi komme ned i Hemi- 
sphwren, desto mere samles de motoriske Baner, og i 
selve Ciipi^tilii interim ligge de hinanden saa nair, at de 
ikke kunne nndgiia at afflreres samtidig. Vj faa da den 
komplelle halvi;t(iige Larnlied, og det er denne, D« 
oftest vil træffe, idet de sicdvaidige Hemispharelidelwr, 
navnlig de almindelige Apoplexier. pleje at lif^e saa- 
ledes, at de mere eller mindi-e direkte aflicere Capsula 
intenia. 

Lad os da lidt nænnere genTienigaa Kendetegnene 
paadeim« j-tvdvanligelliMni^pliA-ruheniiplegi. Jeg 
bar i en tidligere Forelieniing fremheret for Dem visse 
Tegn til balv^idig Lamhed, der allerede kunne erkendes 
i det bevidstlese Stadium. .Men lad os nu see paa g«lve 




den moloriiike I^miiet], saalcdes .som tien lader ^ip tfnd«r- 
soge og erkende cfler al Deridalhedeii er vendt tilba(^. 
Hemipt4>gien er som sagt komplet, d. v, s, den afflcwei' 
baad*- Ansifrt, Ann og Ben. Dog vevd Du. ul Tor 
Ansigtets Vedkoiumendt! er det kun de nedre t'aciali^ 
grvnc, der vise sig laromede, medcit« de wvre Grene gaa 
fri. Nadr De derfor lader PatiPnteii udfore forrerede 
inimiBke BvvicgelstT, trædvr Skævlieden kun frem 1 
Mundparliet, medens Sammenknilining af Øjet og Kyiik- 
niug uf Panden forcgaar eit« paa begge Sider. Detle 
Foriiuld. at rac-iulislatn lieden er inkomplet. findes 
kaniitanl ved Memi.'tphærelidei.xer, selv ved total Di>sti-uk- 
UcKi af den poagældcmle motoriske Bane. For at for- 
klare Forimldpt maa vi eiindre, livilkc Iævo der normalt 
gav sig ga-ldendc for AusigtaiimskJurm-s* Iniiei'vation. De 
nedreAnsigt^miisklerkunne vi jo alle bruge enitidigt, f.Ex. 
tnekke Munden op til den ene Side: derimod er der 
mange .Mennejiker, der ikke kunne lukke livert Øje for 
ag> og kuu i^uiiske enkulle cre i Stand li] at r>'nke 
Hånden paa den ene Side uden at den og!<a» rynkej« |>aa 
den anden. I>?r er altsaa vissi- Miwkler, f. Ex. Fron- 
talts, dfif k4iii bruges sammen med den titsvarende paa 
den anden Side af I>egeinel, c% som derfor rimeligvis cre 
rcpræscntei'wie i begge I^'inisphærer. Det er disse 
Ittukler, dei- forblive uafliicrede ved den hemiplcgiske 
Unihed: eller selv um der fra UL-gjiidelsener en forbi- 
piacnde Slaplied tilstede-, varer det dog ikke længe, fer 
ile ruldstændig imiervores fra den sainsidige Heniisphiere. 
Hvorlede-s nu end Forklaringen er. saa drejej- det sig 
i aX Fald ber om det vigtigste Skjælnemærkt- mellem 
wnltale og perifere Fariali-ipara lyser. Ved enbver 
l*fcl9e, der tra;fTer Faciuli^triiadciic over Facialiskwrnen. 
Cw ilenne dobbelte innervation sig gældende, og vi faa 
kun <le nedre Grene affirerede; derimod vil enlivcr 
lÆtio« af Nenrekærnen eller af Stammen i dens pen- 



w 



m 



fere Forh)b ijive en lUklslfondig Paraly«, å. v. g. en 
MiatUn. hvor of^a de ovre Grene ere afficerede. Foi 
(it HUisUcre Dfui Betydningen af dctt« <tiagn08li))li( 
Skelnemærke tiI jeg nævne Dem et Tilfælde, hvor m 
Kollega ovcrdiog mig «n Patient mc<l den Oply^'mg, 
at han led af Ansi^tslamhed snni Feltre af et apoplekUsh 
Anfald. Dft jeg ^a Patienten, vittte det ."ig, at ikk« 
blot hele det nedre Ansigtsparti var lammet (og del i 
Parenthes bemærket i langt stærkere Wrad end del 
plejer at være Tilfældet ved en central Lidelse), nWD 
«t (ler ogstaa rar paralytisk i-ngophtalmns , d, v. s. al 
Øjet stod ridt aabent med Ectropion og Taareflod 
uden al Patienten var i Stand til at lukke det. Heral 
kunde jeg strax gore den Slulning, at der ikke Utn 
nogen Hemisphærelidelse til lirnnd for An^igtslandieden, 
UdclEcn kumle vel være inlrakraniel. idot d«r I. Blc 
kunde ligge noget paa B,"**!*! cranii og trykke Nerte- 
»tommen, men der kunde ikke viere Tiile om Ftilgont 
af en Apopleiii i almindelig Forstand. .Nalnrligris val 
delte ikke mit eiu-ble diagnostiske Keiidemierke; ogwu 
Reflexernes Forhold og den elektriske UndersogolM 
tydede med BestendlRsl paa «i perifer La-sion. Dd 
viste i«ig da ogsaa, at Facialii>lamheden var begrtindel 
i en Orelidelse. 

Sammen med de cenirale FacialLotraade furlBlw, soni 
vi have »eet, Hypoglo8»ustniadene , og Skievheden al 
Ansigtet plejer derfor og?aa at være (»arret med Skæv- 
hed af Tungen, idel ilen iiemiplc^iJ'ke Patient striekkei 
denne ud Ul den ^yge Side. Jeg veed ikke, bvorled« 
den teinmehg almindelige Msforstaaelf^ bar indsn^el 
sig. at del skulde viere til den stmde Side. at Tun< 
gen devierer. Vist er det, at det modsatte konstani 
er TilfeWet: er Patienten lam i bojre Side, pe^ei 
Tungen lilhojre. og omvendt, rimeligvis fnrdi den skyde 
oytr HKid den ^yge Siiie af den sunde M- gentoglc 



■entoglosaU 



i7 



iliedeii nf Umta er langt niimlre feoiiiitant. Hvnd 
Eitreiuil«lern_tf aiigaar er dt-l Reitelwi. al Armen «■ 
mtre sfScerct end Benot, lige»)m det optm er dette, 
Air fanl 09 i vide^ Ud^lnvkniri); ^tonviiidt^r «in De- 
mfi^gb«]. løvrigt er jo (iraden af den tilstedpværende 
Lsobed megel fonikellig:, idet «len vexler (hi komplet 
lauH>bilit«l til t-n saa let Ilpmiputc-B^. at man niaa 
^nnenti^e den ntntoriske Krall p»a de to 8id«r for 
Il crkcfkde nopH sygeligt. For Undprextrtfmiletemes 
VftfiDonniiende er Frem(Fan)^in!iaden i Almindelighed 
te, al man efler at have }>øjct Benol i Knæet prøver, 
iml bror stor Kraft Patienten fonnaar at strække del. 
Qer mm Ittgger sin flade Haand over hans strakte 
)te og opTordrrr hani ti) al littjo det. Idet man ^aiii- 
liiGf trykker nedad for at Iwdonime, tivw stor en Mod- 
"tarf bu3 kan overvinde. Lignende Prøver kunne 
iwHIliu paa Overextremileten ; men tier har man tillige 
i Hwmdtrykkei* Fajithed et gmlt Udtryk for Storreisen 
I* dm n>oloriske KraR. Ved finere UndersogelB«r bo- 
ller mmi foftfkellige Dyoamomi-lru, der navnlig kunne 
Etetydninp niiar man vil sammenligne Residlalet af 

«llig*- I.riider¥»gcl-*t;r. 

VI have nu lait om Ansigt og Lammer; men er 
ogsaa d«n ene Trunruahnivdel lammet hos hemi- 
:e Patienter? I Altnindeliglied ladei- der sig ikke 
^nice nogen kendelig Forskel paa de lo Sider, navnlig 
Mbr ikke noigcn forminsket (hcputision af Brystkassen 
"Dia Aandedrfftlet. Sagen er, at det her drejer sig 
■ Mittkkr, der ere ahsohit funktionelt .lamhorende og 
•ilrij hruges wjaidigt, eaa al der rimeligvis her gwl- 
te sunme Regler som for Innervatinnen af de øvre 
iMiftfniB^lcr. 

Indeo jef; forlader Beskrivelsen af Heiuisphm'e- 
H«i|iilgiiii nua jef; omtale en egen KlA!i.4e af m»- 
klBte FocvlyTTclsn'. der netop knytte sig til LiduUer 




48 



af deime Region. I Kefielen optræde d« fersl Macmeder 
eller Aur eflei' S)')^oiTiiiieri.s Bcgyitdd^, idet iler da 
indfinder sig uvilkaarlige Bevujf^eUcr af de para- 
lyi-iTfdc Lvmui«!'. Uevættelsern« kunne være af noi^et 
forskellig Arl; enten optræde de som en fin, rj'tltriiisk 
Trenior (Tremor hemiplegirus) eller de have Formen 
af slorre og iiivtrelm»«sittc Trækninger (Glii>rt-a post- 
lieiitiplegica), eller de antage endelig Karakteren uf 
langsommerf, incoordineredc Beva-pilser «f Lemmerne, 
navnlig de vridende Athetosebevægelser af Fintn-enc 
(Hemlalhelosi«), Disse post-heinipicgtske Spasnier 
Icnnne optræde antaldsvis eller de kunne være eu mere 
konstant Led^mger af Paralysen. De træffe« hyppigst 
hos Bern og skulle være særlig almindelige ved I>æ- 
sionei' af Thalaniuit opticus. Fn'injinenet tydei' jo paa, 
at der ikke er nogen fuldstændig Afttrj-delse af de 
motoriske Linlning^haner, og dorfor er den ledsagende 
Ileriiiplegi heller aldrig fuldstændig. Ja Tilstanden kan 
endog optræde uden tydelig Lamhed. Der er .taalede.^ 
en lille Pige, eum jævnlig sttger OplageUe i Eomnmne- 
hospitjilet paa Onind af clioreatiske Hevregel.'^H' i den 
ene Side uf Legemet. Bevægelser, der kun iiidlriede naar 
hun bruger ile paagældende Kxtreinileter eller naar hendes 
Opma'rk^ondKti henk-ilo.« paii dem. Den lille Patient 
gaai' og l»ber naturligt omknng, og ved en løselig Under- 
sogeUe kan dei' ikke opdages nogen halv.sidig Lamhed. 
Men der er dog ul Grund til at tro, at det drejer sig 
om en Paavirkning af de motoriske Ledningsbaner ved 
et Focuit i deu modsvajx^nde llemisplm-R'. Nænnere vil 
De kunne linde denne Antagelse hegrimdet i Ur. FVieden- 
reic])» litle Hog om Nerve^ygdoniitiene, idet Patienten her 
er gjort til (ienstand l'or en meget insfriiktiv Forelæsning. 
Hermed nienei* jeg nogenlunde ut have udtøtnl Be- 
skriveben af den sædvanhge ilemisphære-ll^niplegi, og 
Ti skulle mi følge de moloriske Bauer videre ned i 



49 



Cros cerebri. Ved Uesion lior bibeholder den hcmk 
plegiske Lamhed den l>eskre%iie KarakUtr, men der 
kommer jævnlig et særligt Symptom til, der skyldes del 
umiddelbare Naboskab med en perifer Ncnr««taituue, 




P«. IL 

nemlig Oculomotorius. De veed, at de to Oculomotorius- 
Stammcr komme frem red forrente Rand af Pons og 
lægge sig hen undCT hver sit Crus cerebri {Fig. 11, III). 

4 



60 



En Lidelse f. Ex. af det hojre Cran vil følgelig kunne 
give venstresidig Hetntple(^ ledsaget af ParaljBe af 
liojre OculomotoriuR, nltsaa navnlig StrabiMiiiis diver- 
penB og Plosis paa hojre Gje. Denne krydstile Ol-uIo- 
niotoriusparalyi'e er et leniniolig sikkert Kendetegn paa 
en Cnis-Lidelse. 

Vi komme nii til Pnns Varoli, hvor Forholdene 
ItUve noget mere komplicerede. Del« nænne de to 
tnotoriske Tracliis aig her stærkt til hinanden, dels 
liave vi hei- Udspringet for vigtige cranielle Nerver. 
Som Exempel paa ilen IndflydeUo, den forsliiæTnte 
Omstændighed har paa Ponslidelsernes Symptomatologi, 
skal jeg minde Dem om de smaa spredte Emollitioner, 
der skyldes hideiser af ArU basilaris og dens Grene. 
Iler kan det ene lille apoplektiske Anfald vii-re ledsaget 
af en hdjresidig Heniiparese, det na>stc af en vcn-iilre- 
Kidig. skondt de lili^varende smaa Foci ligge giinske nær 
ved hinanden. Den ledsagende Ani<igts!amhed viser et 
forskelligt Forhold efter den Hojde. Iivori Læsionen 
ligger. For at gore Dem dette klart, mas jeg bede 
Dem dtter betragte Fig. 9. De vi) du forstaa, al en 
Lidelse i den øverste Del af Pons, for Facialiskr)'ds- 
ningen (Linjen A), vil give en Hemiplegi af ganske 
liiuiunc Fonn som HeinispliærehemiplegicH. Ligger Lidel- 
sen deiimod i den nederste Del af Ponii (Liljen B), vi] 
vi faa Paralyse af Ann og Ben paa den ene Side og af 
FacJalis paa den anden Side. Denne saakaldte alter- 
nerende Hemiplegi er et sikkerl Tegn paa en Pons- 
Udelsc. De vil ogsaa se af Tegningen, a( Afbrydelsen 
af Fa«'ialifltraadene sker paa deres Vej fra Kammen til 
Overfladen. Ilei-af følger, at denne alternerende Facialis- 
paralyse ei* perifer og har de Kendemterker paa en .saadan, 
som jeg for Udi siden nævnede Dem. Paa lignende 
ilaade kunne vi ved endnu tavere Sæde af Læsionen 
faa en alteo-neiende Hypoglossusparalyse, ved hvilken 



5t 



'l'ung«n imod Regeleo strækker iid til den sunde Side. 
(I. V. s. modsat de lamiu^d« Extreniiletef. Men deruden 
have Ti her i Pona »t gere m<?d forskcJiige andre cra- 
nielJe Nf fvlt (m- Fig. 1 1 ). Saiiled«s kan baade dt-n ia;usi- 
tJTe og den motoriske 'rrlKeminusrod blive aflioerel (Fig, 1 1 , 
V); ligelede« kan der let trædo en Åbdueensparalyse til 
(Strabisrausconvei^en.'^), da dejine Nerve jo udspringer Uge 
ved Organct-s bjigurKlc Rund (Fig. 1 1, VI) ug dctt<' desuden 
indeslalterdensUdspringRkæme. ForOculoniotorius' Ved- 
kommende er det hor som Regel »-» AlTektion af Kær- 
iieme, vi have at gore med, og <letle kan give Anledning 
til rorskellige vigtige Øjensyntptomer. Oculoniotoriiisnd- 
ispringet danner en hel Kække af Eæmer, af Itvjlcv de 
Torreste ligge heil fremme i S'"" Ventrikel, medens de 
bagerste indlage Bunden i Aqva^uctus Sylvii. De 
forreste ere Udspringskænicrnc for Traadene til Sphinc- 
ter iridis og Aeconiodatioiisniuskelen. fra de bugoiste 
udspringe derimod Traadene fil Ojets udvendige Musk- 
Iot. Som Følgo heraf er det ikke ualmindeligt, at 
Lidelser i den øverste Del af Fons ere ledsagede af 
fremtrædende Pupilforaiidringer. I Beg>T)delsen , saa 
lajDge La-fiionen har en irriterende Virkning jwia Oculo- 
motoriustraadene, ere Pupillerne stærkt kontraherede, 
senere, naar der indtræder Destruktion, plejer der at 
Qadd Dilatation iif Pupillerne. Helt andre Symptomer 
taa vi red Affektion af don bugi-e Del af Oculouioti>riu5^ 
kærnen. Her ere IrisbeTægelseme og Aceomodationen 
intakte , derimod indtneder der vis^ ^endonmieligc 
Clombinationer af Ojenmuskel lambeder. Sualodes kan 
flndcs i&olcrel Tab af Bevægelsen opad og al Øje- 
laagencs Loltning. eller opha-vel Convergens af de to 
Øjne. Undertiili'n er Lidetteii progn^ssiv, idel den for- 
binder fiig med L4U^on af nærliggende Kærner, navnlig 
Abducen-skærnen. Der optrædei- da Paralyse forst af 
en og saa af en anden af Øjenbevægeberne, indtil 



m^t 



Al 



9S 



Bulbus lilsidsl &l»ar aldelus ubevægelig. Disse TUstande 
bet^^es som Ophtalmoplegier. 

Endnu muA jeg iiieTiio Deui. a( åct ved Lidelser 
»f Pons ofte findes visse Symptotner. Her tyde paa 
NnboRkahet med de vilalc Centrer i Modulia oblongata. 
Hertil horei' Dysarthrien, ligeledes den besværede Synk- 
ning (Dysphagien), endvidere den uregelmessige Ke^int- 
tion , den abnorme Pulsfrekvens og Hypcrpyrexien. 
J^ sagde Dem allerede i den første Forelæsning, at 
HødniDgemc i Pons til Forskel fra de almindelige 
Hembphæro-Apoplexier vare leditagede af betydelige 
TemperaltinitigFtinger. Endelig mener jeg at bave gjort 
den Erfaring, at uvilkaarlige emotionelle Udbrud, niulig 
beroende paa liiilvirku ingen poa det vasomotorisJie 
Centrum i Medulta oblongata. «* et Symptom, der til- 
limvr denne Region. Jeg har for Øjeblikket Lcjiigbed 
til at iagttage en gammel Åpoplektiker. hos hvem der 
under Samtalen med en forbaui^-nde Lethed oplneder 
«o Paroxynme af noget, der «r midt imellem Graad og 
L.alter og som fortrækker An.sigtet til en tilsvarende 
Majike. Denne Patient har tillige konstant Cheyne- 
Stoke's Kespiration samt en ret betydelig Dysarthri, 
medens åett houiiplcgiskt' Lamhed kun er svagt udtalt 
og viser Antydning af Altemeren, Jeg antager, at vi 
her ville iinde en lavi siddende Læsion, enten i Pons 
eUer I Medulla oblongata. 

Lideliseme af Mednila oblongata eller Bulbus 
fuar dei-es Præg ved den Maade, hvorpaa de atlico« de 
vitale Centrer. Netop derfor have de akute Læsioner 
kun liden kUnisk InterL-sse, fordi de, saii^nart de blot 
have en nogenlunde Storreli^e, virke øjeblikkeligt dræ- 
bende. Faoi' man Lejlighed til al iagttage Symp- 
tODHrne, vil det vise sig, at den motoriske Lamhed 
antager de ejendommeligste Fnmicr. Her vil saaledes 
en enkelt Læsion kunne aflieere begge de motori 



.risiw 



53 



ler og bevirke en cerebral Paraple|;i. Eller den 
kan ligge saalede!>, at den afbryder Banem« til den ene 
Exlremitet Tor, lil deu anden Extremitel efter Kryds- 
ningen, og vi faa da den sjældm! Hemiplegia cru* 
viata. tiTor Armen er lainnivt paa den i-ne Side og 
Benet paa den anden, lovrigt karakteriseres de bul- 
baere Lidelso* jo væsentlig ved den Maadc, livorpaa de 
afficere Ner>'ekæmeme i den nederste Del af We Ven- 
trikel. Navnlig finde? der en e^en kronisk Sygdoms- 
fonu, som bestaar i en progressiv Degeneration af disse 
Nervduemer og giver Anledning til det Symptomcomplex, 
der bft'rer Xavn af den progressive Glosso-pba- 
ryngo-labialparalyse, Diichenne« Sygdom eller 
Bulb«rparaiysen. Jeg skal ikke Irsenge nwmtere 
ind i Sygduminens Beskrivelse, men blot minde Dem 
om, at de Nerveudspring, Talen er om, er Hypoglossus- 
fcsmen, Vagns- Aceessorinskæmen, Giogsopliaryiigeu«- 
k«men og for en Del Facialiskæmen. lovrigt kan 
Affektionen af Nervekærneme udbi-ede sig lielt op til 
Ud^ifioget for Øjenervern«; eller Degenerationen kan 
tage sin Keg}'ndel.'ie her, saa at de første Symptomer 
ere de ejendoumielige oplilaluioplegiske Tilfælde, jeg 
fw omtalte, lil hvilke der .taa itiden træd^ bulbære 
Fænomener. Og piia den anden Side kan Lidelsen 
forpL-inte sig fra Medulla oblongata til de anatoge Dele 
i Medulla spinalis. Den graa Beklædning af Bunden 
i 1*1« Venlrikei danner jo en ligefrem Fortiisettebe af 
llygmar^en^ gnia Sul]^1an«; de Nervekæmer, dt-r udgore 
de motohi^k-troplii^ke Centrer for Biiitiæmerveme, fori- 
(AKtteK )igi'l>v)n af Gangliecelleriie i Byginarvens For- 
horn, -lom .itaa i el gnnske analogt Forhold til de IVa 
deni udspringende spinale NervtT. Nuar nu den om- 
handlede degaierative Proces forplanter »ig til Medulla 
spinalis, saa liluUer der sig lil de bulbære Symptomer 
Paralyse og A trophi af Musklerne )»aa Truncus og ExlrcmJ- 



1^ 




tcteme. Eller LiddKtti lafK-r sin Begyndelse her som en 
Fonn af Miiskclatrophi, op ti) denne tr»der da senere 
Glosso-Iiibialparalyseri, Vi liave »It.<«a lier gennem hele 
Centralnervesystemet en Axe af funktionelt samtiien- 
liørcnde Dele, d^r stykkevis eller samlede kunne blive 
Sædet for pathologiske Forsndringei-. Eiiteu drejof det 
sig om den omliandlod^^' kroniske Degeneration eller om 
mere akute, betændel.'wsagtige Tilstande, de »lakaldte 
Polienccphalitor og Poliomyeliter. Hen i begjre 
Tilfælde faa vi et Symptoriiconiplcx , der «r kuruL- 
teristisk for disse Systemsygilonime, nemlig atrophiske 
Paralyser iiden Senåbilitetsanoiimlier. 

Efter Krydsning*tii i Pyi-nmiderne vedblive de mo- 
toriske Buner al forløbe udskilte Ijver i <in Halvdør) af 
Rygmarven. Tbeoretisk er der derfor intet til Hinder 
for, at Ti ved Lidelser her vedblive al hare halvsidige 
Lamheder. Saadnnne spinale Hemiplegier ere ogsaa 
esperimentelt fremkaldte vod halv^-idig GcmH!n)sk».Tmg 
af Hyginarven. ligesom man i enkelte Tilfælde har set 
dem upetaa ved lihvarerido tilfEeldigv Liesionor. Men 
Regelen er dog, at hele Hyginarven^ Tværsnit afiirere.* 
nogenlunde ligeligt, og De veod da ogsan, al ligesom 
llemiplegieme tilhore Hjmmelidelserne, saaledes er det 
Paraplegierne. der ero karakteristtskv for Rj^iarvs- 
eygdommene. Imidlertid er Lamhedens Form og Ud- 
strækning naturligvis fui'skellig efler den Højde i Ryg- 
mar\en, i hvilken Læsionen sidder. I Haisinarven Til 
en transversel Læsion give Afbrydelse af alle Lednings- 
baner til baade Over- og Uhderfxtrenii telerne (Pig, 9, O, 
eller der vil dog kunne paavises motoriske Forstyrrelser 
af alle 4 Lemmer, omend i forskellig (irad. Jeg tror. 
al enkelte af Dllrr. vil kumie erindre en Patient, som 
Ti iQor behandlede paa (><« Afdeling for en akid Myelitis 
af Halsmarven. Denne havde i Lobet af et Dugn gjort 
Iiam komplet lam i begge Ben og hejre Arm, medens 




Arni liavdc b«holdt en Rest af Bcvst-gclig^hed. 
De vil og»ia af samme Patient bave lært andre Symp- 
tomer, der angive HnUmarven »om La-jiionens Sæde. 
Hertil r^ner jeg den uregelmæssige Ri-spiration og de 
(»mtagne Anfald af faretruende Aandenod. Oi^se Symp* 
lomei- afliieugc ikke direkte af den spinalt- Lidelse, men 
skyldes Naboskabet til Mediilla oblongata. ganske li^*- 
Mim vi tør saa, al de kunne fremkalder ved L.idetl^er 
paa den anden Side af ile vitale Centrer. Paa »amme 
Maade forklares det, at der vetl l.ifsionfr af Cervical- 
mairen kan Und^ ,-tnfaldsvi5e Brækninger . besværet 
Synkning, langsom Puls og cxecssive Tempera tiirstig- 
ninger. [>e9uden er del ikke fijældent, at der fore- 
kommer va^omotoriske Forstyrrelser i Ansigtet, eventuell 
ensidigt i form af ensidig Sved eller llødme. Endelig er 
der jævnlig (saaledes ogsaa bus den før omtalte Patient) 
('■onlraktion af Pupillerne, hvad inan plejer al forklai-e 
ved en Indviikniag paa Centrmii cilio-spinule. Jeg ntaa 
endnu omUile for Dem en ganske egen Form af Lam- 
Iiftd, der kan optnede ved Lidelse af Orvicalmarven. 
Naar denne nemlig er udsal for (kompression fra hele 
Periferien , «oui f. Ex. ved en Spundylitis cerviealis, 
hvor caseese Masser ligge ringformigt om Marven, 
himdcr det undLTliden. at kun ^Vrmone lammes, medeni; 
Bmene gaa fri. iMte maa jo rimeligvis ligge i, at de 
mDtori»)kc Baner til Armene paa Grund af en bestemt 
j\iiordning ligge mere udsatte for Tr)'k fra Periferien. 
l>eiine dobbelte I-amhcd af Annene betegner man som 
Dtplegia bracbialis, eller den kaldes Paraplegia 
cerviealiit, idet man veed, at den kun kan have sin 
Grund I en Lidelse af Cervikalmarven. Dog maa De 
erindre, at et lignende Billede vil kinine fremkomme 
uden at selve Medidla er afficeret, f. Ex. ved «n Com- 
presnon af Nervestammerne i deres Forløb til begf[e 



i 



56 



Amicne. Men h«rved vil fremkonune eo perifer Para- 
lyse med alle de Karakterer, der tiibonir en saadau. 

Ligger en tnutsversel Kfg:ni.'U'V.iiideliie uniler Id- 
(uroeficentiu cervicalis (Fig. 9, D), ril kun Bcneoe 
blire Sædet for Ijamhed, medens Armene gaa fri. Vi 
Imve da den luvdvunligt- Paraplcgi eller Parnplegia 
inferior. Ledningi^ifbrydeliien vil i saa Henseende 
have samme Virkning hrad enten den finder Sted i den 
»Terste Ende af Donialmarven eller i Intuniesrenlia 
lumbali^. Del er da tier andre diagnostiske Kende* 
mærker, der belærer os om, i hvilken Hojde Læsionen 
ligger og hvilken Udstrækitiug den har, namlig Taar 
Sensibilitettforholdene og Undersogelsen af de under- 
liggende Hygmarvscentrors Virksomhed en afgørende 
Betydning for vor Diagnose. Herpaa skal jeg imidlertid 
ikke gaa nærmere ind i denne Forelajsning, der kun 
har hafl til Hensigt at følge de motoriske Boners Forlob 
IVa Begyndelsen lU Enden, en Vandring, vi nu have 
tilbagelagt. 



4'* Forelæsning. 

(Sensibili letaront jneLHcrn«). 



M. 11. 
Ligesom vi I siåsie Forelæsning fulgte de motoriske 
fra dere« Ud- 
fipdaf til deres Ende, 
saatedes viU« vi idag 
betragte det samlede 
Foriøb af de sensi- 
tive Baner, Men hor 
nma vi gaa den mod- 
satte Vej og twgyndf 
fraPerirerieii, De sen- 
gitive ItidlryX Inede 
ind i RjrgDiarven g^- 
nem de hagente Rød- 
der, bvis Traade dels 
gaa lige itid j Baghur- 
oeQR, deb passere gen- 
nem df-n ytlre Del af 
[lagslrængene (se Fig. 
12, de scraveredo Lin- 
jer), ^trax efler Iiid- 
tTHsdelseii i Rygmarven 
»kerderen Krj'dsning,i 
alt Fald uf Storaledclen 
af de .tensitive Traade, Fir. li 




58 



saa at de konun« tit at Toriebe op geimeni d«o Halv- 
del af Rygmarven, der er modsal den, i hvilken de 
traadtc ind. Viesentligst skor dette Fortob vist gennem 

Baghornene og Ba^trængene; 

men vi mau antage, al Banern« 

ikke ere de »anune for alle de 

forskellige Pult'kv.'tlttoler, da dUw 

jo ved KygmarvAtidel^eme kunne 

Tære ophieTede enkeltvis. I 

MediiDa oblongnln og Hons kende 

"^ ** Ti ikke Beliggenheden af de 

sensitive Baner nænne«.-: i Criweerebri er der(inind til 

at tro, at de forlohe igjennem Tegmenlum (Fig. 13, -S) 

(medens de vil erindre, at de motoriske Baner laa i Pes(M)l. 






rigt 14. 



59 






Det er dog først inilt.' \ Hemisphtpren, at vi ere i Stand 
til at bestemme de sensitive Baners Forløb ni«d Nøj- 
agtighed. Her lide vi nemlig, at do ligesom de moto- 
riske Traade liftge i Capsuta intema, mRn snaledei«, at 
de indtage en helt anden Plads, idet di- nemlig udryKle 
deo bagerste Trediedei af Kapslens bagre Ben (Fig. 14, S). 
Paa dette Sted samtes nu ikke bkit de sensilivo Traade 
Trw Extremitetente, men ogsaa fra Ansigtet, idet Trige- 
minuslraadene ere stedte til i Pon?, og endvidere Banerne 
for df specielle Sanseforneromelser. Her findes alt- 
saa, saminentrn-ngl paa en snæver Plads, et 
Gennemgå ngspunkt for samtlige centripetal« 
Ledningsbaner fra den modsatte Legemshalv- 
del. Del er dette betj^dningsfulde Punkt. ChurL'ot be- 
tegner som ,den wnsitive Korsvej'. Del sluttelige Kor- 
løb af de sensitive Baner er endnu usikkert Men i alt 
Fald nogle Traude stile gennem den bvide .Substans op 
mod de nnitoriske Centrer, og der er derfor nogle Pby- 
siologer, der antjige, at disse i Vtrk<'Hgtieden ikke »de- 
lukkemle hare med den motorLike Funktion al gore, 
men tillige, som Munk udtrykker det, danne en .Folf- 
sphære*. Der er ogsua visse patbologi<ike Erfaringer, 
der kunde tale for denne Antagel^-. Sygdomme i den 
iQOlonske Itegion af Cortex ere nemlig nfte forbundne 
med en vis (!rad af Seii«ibilitetsforjityrrel»er. For del 
fønte er det ikke sjældent, at de fra disse Steder ud- 
gaaende korticale Kramper hegjude med en sensitiv 
Aunt i det pungn-ldeiide t.eni. Men dcrno!:^! tinde vi 
ofle. at der ved mnnople^'iske Lamheder er en Ned- 
*ættel»e af visse Folekvaliteler og navnlig af Evnen tH 
al bedømme Extreraitetenies Stilling og Bevægelser. Al 
det i alt Fald er paa Iljentens Overflade, vi skulle søge 
Endestationerne for de .lenititive Baner, derfor taler 
tigsaa andre patbologiske E;rranutrer, navnlig et enkelt 
vel iagttage og ofle benyttet Tilfælde. Dette angaar 



60 

en Palierit, livor der ved SokKonen fsndtes udbn»dt 
KtnoDition af Corticalsubslansen paa den ene HemU- 
pbnre, sasfHg p>aa Parjftal!api*en, uden at åer derimod 
var nogen Affektiun af de centrale Dele, navnlig hdler 
ikke af Capsula intema. Denne LaA-ion havde ^vct 
en koraptel, krydset IJemianæsUiesi og lij^ledes AfTek- 
tion af alle Sanseorganerne paa den modsatte Legems- 
halvde). ICtler dette skulde det altsaa være Hemie- 
phtei-eme-s Yderdade, der indeliuldl de sensitive Centrer. 
Eterimod er der visse Esperimenter paa Djx. efter hvilke 
man maalte henlægge dis.se Ccnti-er til [udsiden af 
Uemispbærerne. Saaledes har jeg haft Liejlighed lU at 
Re Aber, som man havde gjort hemiansesthetiitke ved 
Destruktion af Gyrus rornicalus. Noget bestemt vid« 
vi altsaa ikke, og i det hele vil De vist have faaet el 
stærkt Indtryk af, at vort Kendskab til de sensitive 
Baners Forlob er niL-gi-t ufuldkomutent, navnlig i Sam- 
menligning med de motoriske Uanen<. Det er e^nthg 
kun Belit!¥cnheden i Capsula iuterna, der er aUtket; 
Forløbet af de sensitive Traade fru de bagre Rodder 
til delte Sted vide vi kun Hdet bestemt om, og For- 
ktbet fra (^psula intema til Cortex kende vi om muligt 
endnu mindre til. 

Sk(*ndl nu det anatoniisk-phyeiologiske GSrundlag 
er mindre solidt, har Sensibilitetsforholdene i Virkelig- 
heden en ikke ringe diagiiOi^tisk Betydning. Jeg vil 
imidlertid strax .sige Dem, at der ved Oentralncrvc- 
systemets Sygdonune kun sjældent er Tale ou] fuld- 
itt«ndige Antestliesier. Som Kegel ere de sensitive For- 
styrrelser langt mindre udtalte end de motoriske, og 
Orunden er rimeligvis den, al de sensitive Nerveelementer 
i det liele betlre kunne taale destruerende og compri- 
inerende Paavirkninger end de motoriske. Etette veftd 
vi i alt Fald er Tilfældet ved de blandede perifere 
Nerver. Tag f. Ex. den sædvanlige Trjkparalyse af N. 



61 



k 



ntdtalU, maledes som d«» l>ouikomiiier naar XerTen er 
udsat for Compression paa det Sted over Cnndyl. «xt. 
huii)«ri. hvor den ligfer forholdiivis nær ud til Ov^r- 
lladen. Her faar De som oftest en komplet Afbr)'delse 
af Lediiing«ii gennein de motoriske Traadc-, $aaut 
Raanderui Extensorer ere fuldstændig lainnie(]e, ineden<i 
De derimod i Kedelen vil have ondt vod at paaTise 
nogoii Antydning af Anæsthesi i del tilsvarende GebeL 
Den blandede Nerves .tensitive Traade har altsita for- 
boldsviif langt bedre kunnet niodstaa Trykki-t. Og det 
samme er nii Tilfældet ved centrale Lidelser. Saaledeji 
er der v<-d Conipi-cr^ioni^myelitis næsten altid en lita^rk 
Modsætning mellem den betydelige motorLske lamhed 
og den rinpe fJrad af AnæsUn>«i, ofc paa lignende Maadc 
drejer det sig ved de eerebrale llernianæstheaier som 
Regel kun om en lettCTe Nedsættelse af Sensil)ilitcton 
eller endog kun af en enkelt Kølekvalitel, 

Netop fordi vi ■ AlminiU-liglied have al gjore mod 
ufuldsla-ndige Anæstltesier, netop derfor er det nadven- 
digt at foretage Sen»ihilitet!>:prevcrne med en vis 
jiystemalisk Nøjagtighed. For det fori-le gør De bedst 
i ved UndersøgeUen at tildække l'alieiiten? Ojne. (or 
at han ikke «kal vejledes af Synet. Men desuden vij 
jeg give Dem det Itaad, at De stadig .ikal lade Patienten 
»elr an^ve, naar han føler noget, altsaa f. Ex. bede 
ham sige ,nii* , hvergang han modtager et Indtryk. 
Naar De nemlig, som del stedvanlig skor. beroi-or Pati- 
enten (^ samtidig spørger ham, om han kan mærle 
det, aaa imderrwtter De ham jo derved om, at Berøringen 
har fundet Sted. Hvis De kan faa ham til at signalisere 
Indln'kkel øjeblikketiKt. saasnart han føler det, faar 
De paa donno Maade tillige Uiidtrretiiiug om, hvorvidt 
Nerveledningen er f(»^nket Liftedes erfarer De, naar 
der optræder den ejendomiiioligo Dobbeliromcnmiclse, 
som skyldes ufuldstændig AfbrjdeUe af Ledningen gennem 



m 



(le sensitive Traaclc o^ «om giver sig tilkende ved at 
een Faavirkning opfattes som to. I A)tnind«li|^ie<l «r 
del FeU'lsfli for Bertiring, uian først og fremme.'tt 
undersøger, idet denne .wm Itegel afgiver vn Maak'^lok 
for FolelseDs Finlu-d ovcrliovbdet. Jeg p^jer til denne 
Prove at benytte Strygninger med eti liii llaorpenseli 
idet Opfattelsen bunif oniti-cnt betegner den ncOTnale 
Grænse for Beraringsfolsoinheden. Dv kun paa denne 
Jlaade faa et overordentlig iojnefaldende Udtryk for en 
let Nedsættelse af Seiisibililt-tcn paa den ene Legems- 
halrdel, idet De føi-er Ueres Pensel fra den sj'ge over 
mod den »unde Side. I Begyndelsen mærker Palieolen' 
intet; men i samme Øjeblik som Legemet« Midtbnie 
overskride«, angiver lian at føl« Berøi'ingen. Samtidig 
kan man saa prove Lokalfulelscn ved al lade Pa- 
tienten angive, bvor Berøringen bar Ibndet Sted. Er 
Senabilileten stærkt indskrænket . maa man ben3rttc 
kraAigere Berøringer, f. Ex. stryge med en Finger eller 
føtte en bel Hudfold. Ga-lder det at faa el nøjagtigt 
Udtryk for den (irad, i bvilken Sen»bilttelen er nedsat, 
kan man bestemme Folekredsuni'S Størrelse, soalcdes 
.wm De veed, det skeer ved Webers Folepasser, idet 
man underi^iøgtT, bvor »tor Afstanden mellem Passer- 
spidsenie inaa være for at de skal foles som (o. Føle- 
kredsenei' Slon-clæ staar da i omvendt Forhold ti! 
Fi)lel)K-iis Finbed. En bekvem ModiOkalion af Webers 
Fole passer er det Sieveking'ske Æstheaioni(fter, Det 
b&staar nf lu Elfeubciisspidsi-r, der bi-væge sig paa eii 
graderet Stang, saa at man paa denne kan aflæse 
Spidsemf^ Afstand. Jeg maa imidlertid sige Dem, at 
disse Besttimnelser af Følekredsenes Storrolse har for- 
holdsvis ringe praktisk Værdi. Angivelserne ere idelig 
modsigende, og navnlig plejer Følekredsene bestandig 
at blive muidre, fordi Patienten opøves ved fortsal 
Undersøgelse. Man nøje« derfor i Prmxit dels mod den 



63 



8)øiplc Bcrørini;. dvls med saadanne Prøver som at lade 
Patienten erkende (<en:<tandc (f. Ex. Mflnter) ved at 
beføle dere« OvcHlade. Ved den Art Beatemmeiser 
kommer rimeliR^'is Tryksansen til at medvirke. Denne 
Folekvaiitet plejer ievrigl altid al folt?f Skridt med den 
simple Folebe for Eleroring, saa at den ikke undeiiiastes 
nogen speciel Prøve. MerL- Betydnln^r bar Undersøtfel- 
aea af Temperatursansen, som netop er en af de 
Følekvaliteter, der kan lide isoleret. Til klinisk Brug 
er det tibitrækkeliKt at bave f. Ex. to Heagensglas, der 
ere fyldte respektive med koldt og varuil Vand, og som 
man $kiftcviii applicerer paa Huden. Lige san vigiigt 
er det at anstille en særlig Undersøgelse af Algesien, 
d. V. s. af FøleUen for Smerteindtryk, idet denne 
kan være opbævet eller indskrænket »den at Heronngs- 
foldsen er kendeligt lidende. Almindeligvis gøres Proven 
med Naa(e, der .■^tikke^ ind i elier gennem Huden. 
Eodelig bar Jeg endnu at omtale UndersøgeUcu af t>n 
ganske særlig Folekvalitet, nemlig Følelsen af Lem- 
mernes Stilling og BeviegcUer. Htmelig%-i« beror 
denne Sans paa en egen Fornemmelse af Musklernes 
Contraktion og af Li-dfladerne»i Stilling, og den kan vna« 
^tsrkt lidende, selv om der ikke er andre Fonner af 
Sensibilitetsforstyri'el^er. Mangelen af denne Sans er 
sikki-rt vit-sentlig medvirkende til at fi-emkalde de atak- 
bfike Ligevæglsforsiyrrelser, og det ikke blot ved den 
egentlige tabbke, meii ogsaa ved den cortikale Ataxi. 
Undersugelsen af den foregaar paa den Maade, at man 
Ulder Patienten lukke Øjnene og bpfoidrer ham til at 
overlade Undersøgeren vedkommende Lem i fuIdstEOndig 
slap Tiliitanil. Derefter udfores forsigtige passive Be- 
vægelser, idet num lader Patienten angive, bvud der er 
skol, om lømmel er bleven bøjet eller strakt, nærmet 
eller Qemet fra det modsvarende, hvor liojl det er hævet 
fra Underlaget o. desl. Yderligere kan man kontrollere 



64 

Patienten ved eflerhaanden at lade ham efteråre Be- 
vægelserne og SUIIingerne mpd di.-u ^nde Extremitel. 
For at der ikke skal lig^ nogen Vejledning ■ den 
Maade, hvorpua man fatter Extremitctcn. kan man lade 
denne hvile i en Slynge, dannet af et Haandklæde, idet 
man med dettes Hjaslp udfører Bevægebcmc. 

Lad ns nii vende titbape til vor Oetrafftnint; af de 
sensitive Baners jMtmiede Forlob og see, hvilke For- 
skjelligheder der fremkommer eller det Sted, hvor de 
affifCK^s. Det første, der er at læ^e Mærke til, er de 
sensitive Traades Krydsning strax etter deres Indtræ- 
delse i Rygmarven; thi herpaa beror Mnligheden for 
den ^endomiiielige Brown-Sequard'ske Lamhed. 
Renne kan kim fremkomme ved en alisotut halvsidig 
Læsion. Sæt, al der f. Ex. ved el Dolkeslik er sket en 
Overskæring af den højre Halvdel af Rygmarven midi 
i Dorsaldelen (Fig. 12. E), saa vil delte foranledige 
motorisk Paralyse af hajre Ben med intakt Sensibilitet, 
medvn^ der paa venstre Side vil v»re Anæsthetui, niea 
bevaret Bevtegelighed. I sin rene Skikkelig vil I>e nii 
ikke kunne vente at tni'flTe denne Brown-Sequard'ske 
LamhMi, dertil er den en alt for ^lor klinisk Sjæld^i- 
hed. Men Antydning af den kan man faa at see, t. Es. 
hvor en SvuUt udenfra kommer (il al komprimere for- 
trinsvis den ene Halvdel af Rygmarven. Jeg erindrer 
fra 6le Afdeling en Bonde, der var falden ned af el 
Hølæs og havde paadraget sig «i ContHwo medulte 
spinalis. Her antog vi en saadaii Halvsidighed af Læ- 
sionen, muligvis en lille Blødning i eller ndenpaa de« 
ene Halvdel af Marven. Anlydningefi af don Grown- 
Sequard'ske lamhed l>estod deri, at de paraplegiske 
UoderexLreinitcte)- vare iiHgc afQcorede. og det saakdee, 
at det Ben, som Patienten bedst formaaede al bevs^^ 
var det, han havde dnarligT^t Følelse i. ImidlerlM herer 
selv et saadant Fund ti) Sjældenbed«7ie. Regelen for 



65 

de spinale Affekliuiier er }o den. al de paarirke bele 
Marvens Tværsnit no^enlmtde ligeligt eller i all FnM 
symtoetriBk , og derfor vil ileu sensitive Laitibed n( 
spinal Oprimielse ogsaa »om Ile^el nnla^e Formen uf 
en Paruauæsthesi. Eii tolal IrHin^vi-rsal Læsion lipe 
over Intumesccntia himtKilis giver Ann:$t)iei<i af begge 
UndL-roxln-tniteter. EnertuiniHlen soiu LwlningKarbryd el- 
sen tinder Sted liejere og højere op)>e i Doriialniarveii, 
vU den øverste Gixense for Antciitlte^-ien tlylte liojere og 
hcijcre op paa Tntncus, sau at den netop angiver den 
Htijde. hvori l^æsJonen sidder. UinhiUeu« svarer f. Ex. 
iil lOde Dursidnerve, Spidsen af Processus ensiformi!* 
omtrent Iil 6te — 7de. Ev Lresiooen naaet op Iil Intu- 
nti'scentia cerricalis, begynder de første Symptomer fra 
Overexiremiteternes tjide. og del samlede.'*, at vi fqr^l 
Caa Fingre og llaaiid afQcerede: eenere, naar den øvre 
[Ml af IntiinieiiceQsen er medinddrsgel i Udcb«n, ind- 
tager ÅJia'sUiuEien ogsaa Overanns- og Skulderpartiet. 
Fra de spinale vende vi at til de cerebrale 
AniL'slliesier. Disse ere saa godt mm altid ensidige; 
kun Lidelser i Medulla obI»ii|?ata og P()n.<) kunne knmme 
Iil al uffii'fn- InifgL' de Biritiitive Bam-r, Naturligvis w 
det ingenlunde ved alle Hemtsphærelidelser, at der er 
Forstyrrelser af S4.-iii.il)iliti<teii. Jeg skukie for Exem[H.-) 
tru, at de sædvanlige llemiplegier ved Apoptexi i de 
lleiite Tilfælde en' rent nioturiske. <.ian;^ke viitt kan 
man i den fnrHte Tid meget ofle paavisc en Nedsættelw 
af Sensibiliteten paa den lamme Side; men dette hert-r 
til de indirekte Symptomer, d, v, s. del skyldes Liesio- 
net»9 Indflydcl.'te paa Nabovævene ved (kinipression 
I-Iler Ødem. men forsvinder igj«i, naar den fokale 
LideUe er indskrajiikct ti) at indtage de Dete. der di- 
rekte ere blevne destruerede. Er Uciniplegicu ledsagel 
af en vedvarende Hemianæsilhesi, s^a tyder dette paa. 
at den bagerste Del af Capsula interna er medinddraget 




i Lætiionen. I »It Fald lider denne Ri^gel kun en Und- 
tagelse i de sjældne Tilfælde, som vi ovenfor have be> 
rart. hvor udbre<ite corlicale eller aubcoriitale La»stoner 
have bevirket en rerebral H(>iiiinnæ«llieiii. Med Hensyn 
til Formen for denni* nmn jen taie lidt niBnncre om 
Anteslhesien af Ansigtpt. Lip^esom nemlig den centrale 
Fttcialislanilipd iiavde visse Ejetidommelighedw, saaledes 
er der Q|;»aa Itesleinte Skelneniierker mellem den cen- 
Ii-alo og perircre Trigi-ininiiKpitridyee. Sidder Læsionen 
centripelall for Tripeininnskiemen, saaledee som Til- 
fKldet er ved HemtspliicrelidelM-r, saa er Anæsthosien 
krydset, alle Trigeminuslraadene ere afiicerede og de 
cutane Reflexer fra Ansigtet ere bcvarcile, fonli del er 
Trigeminuskærnen . der danner Toppunktet for Uellex- 
buen mellem Ansiglels Fole- og Beva-generve. Har 
Læ»one!i derimod sit Sæde under Kærnen, lind&t Para- 
lysen paa samme Side, del er eventuelt kun enkelte 
Grene af Nei-ven, der ere afficerede, og Reflexerne ere 
ophævede, saa al man kan berøre Nw^eiis og Ojnencs 
Slimbiiide »den at Patienten nyser eller blinker. Ta-nk 
Dem f. Kx. en Pons-IJdelse; lige-«om vi have set. at 
dei' lier kun oplraMlo alleniereiide FacialtepuralyfW. saa- 
ledea ville in ogsaa kunne faa Heniianæsthe!)! med 
krydset, perifer Trigi'minui-paralyi-e, 

(Uter hvad jeg har sagt Dem om Sammensætningen 
af den sensitive Korsvej, vil en Læsion, der ludtager 
den bagerste Del af tineekapslen . kunne paavirke ikke 
blot den almindelige Sen-iibilitet paa den modsatte Halv- 
del af Legemet og af Ansigtet metl tilhorende Slim- 
hinder, men ogsaa Lugt, Smag og HoreLie pan den 
modsiillv Side, Ft sandant Syiiiploiiikomple\ er ogsna 
virkelig iagttaget ved Uemisphærelidelser : men ligesom 
de ccrebi-ale Hemianie^lhester 9om oflc^t ero inkumplelle i 
Grad, saalede? er del ogsaa Hegelcn, al de alene interessere 
den almindelige Sensibilitet. Hvor De derfor troeffer od 



67 



Hemipteffi, (ler er Iwlsagot af fuWstændip Anæsthpsi og 
af baJvsidig Affektion af Sans^'orgiiniTne , vil De ikke 
vrere tilboj«liffp til at antage nopen nrganlik lyitJelse af 
Centralnervesystem*'!, hvoiiiiiod De i fyrste Række nma 
tænke paa en hygtt-risk Lidelse. Siigeii er, al af alle 
bysterisi:« Lamheder er denne Form eu af de uller 
hyiijiipsle. Uid mijt da benytte Lejligheden, in. H., lil 
al frenitiæve for D^m dp Hoverl|iiinkler, paa hvilke v'i 
slette den differcnliellc Diagnose mellem en 
orgndiBk betinget Lamhed og en funktionel, 
livad iif?r her vil «i((c det ^tnirtie som en hytdorUk. 
For det forste ligger der et Kingerpep i Patientens 
Alder qr Kon saa vd som i Paavisningeu uf andre 
nntrvM.Ten<te eller tidligere hysteriske Synipinmer. Mefi 
lag Dem i Agt for at hygge paa lost- Forujodriiiigcr, 
og lad setv det mindste Tegn paa en nlvetydig orgn- 
aifk Lidefse veere nok lil af kuldkaste »Ile forudfatlede 
lliiiinger. L*p derfor heller ikke for .'stor V'iepl piia 
saadaime Kariikterer som Lidelsens pludw-lige Op^taacn 
efier en ^ndsbevægelse, dens Foranderlighed fra Dag 
UI Dag, denf F'aavirkeligbed til det vierre, naar der 
skwokes den Opmicrksomhed, lutler Tegn, der ganske 
nis! tyde slærkl paa Hysteri, men som dog ikke have 
nogen absolut Betydning, Derimod vil jeg nivrne Dem 
nc»glp Skelnemærker, der ei'e af -fterre Værdi i diagno- 
fiUsk MensL-ende. Hertil horer for det føi-sle Lamliédeii»< 
Udhredning. Den hy.'<temke Lamhed kan antage For- 
men uf en Monoplegi. en Heniipicgi eller oti Paraplegi; 
derimod kan den ikke be^aa i Lanilied af en enkelt 
3fmkel eller eo enkelt Muskelgi-uppe, som man ikke er 
i Stand til at rrmei-vei-e isoleret ad vilkiiarlig Vej, Kn 
saadnti Affektion nma skyldes La-ston af bexlemte peri- 
fere Nerver eller deres centrale Udspring. Er del en 
liel Exirenjitet, der er Sæde for Lamiteden, saa pleje!- 
denne ved Hysterien at være komplet, meden? De vil 



08 

erindre, al der ved de kortkale Mimoplegier kan var 
Tale om eii lettere Parese. Hvad den h)'sterisko Hemi- 
plejji angaar, sua indski-njnker den sig lil Exlix'uiilpti-rne, 
medeu^ FacialLi altid gaar fri. Jep ve«d ikke noget 
Exeiiipel paa, at i'D l)y«t«9-i«k Lauilii-d Imr vtanl \ei- 
!¥aget af Skævhed af Ansigtet eller Tungen, og det 
tiggvr deri en be«tc-int Adsktllcliie fra de ved urynui^- 
Hentisptiærelidel.''er lietin^de [letniplc^er. UertJI kommer 
nu, al der vod den liy$teri.«ke Hcniiplefri ikice cj Op- 
hævelse af de kiitaiie Reflexcr pau d«n sjrge Side. 
Overhovedet gælder det fom Hegel for de hj'i^tcrislEe 
Lamheder, at Uud- og Sunerelluxvnie vel kunne voire 
forøgede, men aldrig mangle. Kndridere er der aldrig 
noget ophtaliiio^^kopiisk abiiuriut og uldrig livtuiaiiup»a, 
iivorimod det ikke er usædvanligt at træSe de hyste- 
riske Amblyupier, der karakteriseres ved udelukkende 
eller dog langt overvejende at affloere Ojel paa den 
syge Side. Lige eau lidt soiu dei- er Facialis- eJler 
HyiKiglos-siisparalyBe , lige (>aa lidi kan der lindes Øje* 
lutiskvilanitH-dor. Dersom der ullsaii sammen uied deu 
halvsidipe lamhed optræder Skelen og Dobbelticyn, kan 
D« vurc vis puu at havo en organisk Lidel^ for Dem. 
}iied I lenayn til deu liysteriiske P a r a plegi vil jeg 
minde LK>ni om, at der itjælrlent er Paraly.se af BlHiren 
ulli-r Ructuin. Vi kunne blive Vidne til &i hyitterisk 
Anuri eller Polyiiri, og der kan være baardnakket 
ElvlentJoii. som IviitgerLRiren lil aareiis at kafeteri.iere 
en saadan Patient: men I)e ril sjældent see, at en 
hysterisk Palieiil har uvilkoarltg Afgang af Urin og 
E^itrementer. Cridetig niaa j(>g nærne Dem vi^stt al- 
mindelige Kar:4kt«rer, der tilhore du ■ hysteriske Lam- 
heder overhovedet, hvilken Form de end have nnlagcl. 
Hertil harer for det første en Tilbojeligbed til roldsom 
floiilniktur af de paralyserede Muskler, og demæåt den 
Omstændighed, at de hysteriske Lamheder menten aJtid 



69 



we ktltii^^ede af betydeligt^ SensibiMtetsTorstyrrelser. 
Navnlijt er der ofte' m saadem Analgeå, at man 
kan t>errorere cii hel Hudfold med f-n Naal uden nt 
det niferkes. Oplræder en i«andan Mydeli^ lleuiinnw- 
sthL-KJ og navnlig Ilemianalitcai isoleret, d. v. s. udeii 
iedfa^nde motorisk L»ndt«d, kan I>e guu ud Tra hoto 
givol, at den i-r hjsttrisk. Et Iredie difTerenfiaMiaB- 
nostiftk Skelnsmierke lijrger i Mu^klt;rne« Erua-riiigs- 
lilstand. TnuCTtT De vn Piinil}-»>, der er Jed-ia^t af 
meget Mærk Atniphi og hvor dw er belydollge For- 
Mtidritiger afMui'kk'mes elekti-Uke Gontraktilitet, kan l)e 
med Sikkerhed stille Oiagno^n af en organisk betingot 

Ekmbed. Men poa diii anden Side kan der tindeii 
Btlere Forandrinjrer af de pnmly^erede Dplet* Krnarring, 
Rr di-lN skyldi'?^ Inaoliviteleti. delt: maii føres lillmge lil 
Hiadannf tropbiRke og va;«otiiolori«kc F(H«lyrrfh;er , der 
bel ere forenelige med Hysteriens Begieb. 
Jeg bar nii gexnoiiignncl (Tndei^øgolseii uf de 
objektivt paaviselige Sen^bililetsforsIyrreUer og dere« 
Betydning for Diagnown. Men der glaar tilbage kori 
at unilatc de sitbjektive Sensibili tetsanomiilier, 
der ledsage OnlralnorFe^yitteiiiels Sygdomme, navnlig 
dels Smert«, dele de fon^kellige aI)norme SenMilioner, 
■r brrtfgnes som Par«--«l b^sirr. Head Smerlenie aii- 
r, bar IloTedjiinen alterede tidligere fundet en um 
d meget fragmentarisk Omtale. 

Smerter i Ryggen er et Symptom, der tilhorer dels 
Ideliier af Meninpes spinaW, dels de fimktjonelle 
ervei^ygdoniruv. Saali-des er den nervofie Raehialgi el 
almindeligt Symptom ved den ftaakaldte N«iim.«tlienia 
):>pinaliN. OiTiiiiOfi en- Ryg»-mi'rter forhuhlsvri- sjældne 
vm( (le organiske ltyg]iiarvs>ygtlomnie. Sagen ex, at 
Soufle kun oits-taar ved U-nlation uf perifere sennlire 
Baner, ved UygmarviisypdommeRe altsaa kun ved Af- 
fektion af Bagreddeme, og disse Smerter fan Karakteren 




70 



af irradierende eller excvntriske, d. v, ». de re« 
terervs til de paa^ældeiide Kxti-cniiteter. Den mesi 
smfrU'fiild*- Form af Parapk-gia doloru^aftud«-^ \w\\et 
ikke ved de intrametlulltere Lidplser, uien ved Cancer 
eller l^ries af Vertobræ. En egen Arl uf irradicrcod« 
SnieriiT ep de saakaidle Bælteforticinmelser. Disse op- 
træde netop «vai'L-iidL- lil dt-l Sti-d. livot en Lnr^ori |inn> 
virker de setisitiTe Kødder, ere ofte ledsagede uf ea 
objektivt paavii!«lig lijpera^slhvU^k Zone og kunne Undes 
si'lv hvor der ikke er Amesthesi af de nnderliggeiid« 
Legemsdele. Paa di-nne Maade faa de uiidt-ili<ien en 

^Yie£enllig diagnostisk Oetydniiig ved at betegne Ltejtio- 
nens ovei-ste (iræii'^e. 

Foruden egentlige Smerter findes der vwl flygmarts- 
sygdoitiniene som bekendt incgel hyppigt alle Sla^.s l*ar> 
æsthesier i Form af Sovfin, Snurren. Kryben og Kulde- 
fomennnekL-. Vt-dlleiiiisphæi-elidolsererdot ikke sjældent, 
al hulvsidipe |>aræsthcti-ske l'Vtrneiiinielfter gaa fnrud for 
dier ledsag« l[eniip)egii'iu« OptraHlcn, :$nalcde* »ont TilfwU 
del tT under Prodrnmerne for et Rpoplekti<)k Anfald. Lige- 
ledes tmr jeg ointnit. at OvLTlladdti'sioner kmme ind- 
lede« med paroxyiimeviii optrædende stikkende eller 
sovende Fornemmelser i den Legemsdel , der senere 
bliver Siede for Lamhed elter Spasme. Men for at De 
ikke skal opfatte dts»e halv?-idigo Seu.satioiier ^om absoluti; 
Bd)udere af en organisk Lidelse, vil jeg minde Dem 
oni, at de undertiden liavv en helt ånder) Betydning, 
idet de optræde som vikarierende for et Anfald af AU- 
græne eller gau forud for el saadanl. De veed, at 

^dentiu Sygdom, f lemicranien , hvis Movedsymplum selv 
er hulvsidigt. nemlig den balvi^idigc Hovedpine, kan led- 
sages af forskellige andre halvsidige Symptomer, .laa* 
ledes foi-bigaaeiide Apiiaj*i, forljigaaende Heniianop«! 
eller det ^aakaliUe Plimmersootom, ved hvilket den ene 
Halvdel af Synsfeltet viser sig opfyldt af ejeiiiiominelige 



71 



lysende Figurer. Paa samme Maade kan nu Patienten 
forud for sit Anfald angribes af Snurren og Prikken i 
den ene Halvdel af Legemet; dette plejer at staa paa 
■en Timestid, og derefter indfinder sig den typiske 
Migræne. Men selv om denne udebliver, vil Anamnesen 
maaske oplyse Dera om tidligere paroxysmatiske Anfald 
af Hovedpine, saa at De derved kommer paa Spor efter 
Diagno<:cn og undgaar at stille en alvorligere Prognose 
end nødvendig. 



5'* Forelæsning, 

(Forxljrrdvcra« af SiinwsxipuKraM Funklionitr^ 

M. H. 

J(>{c iHlti' i sidste Time uui den utniiiulellge Seo- 
»ibilUet: men j<'k m:ia of^sim iitoddcle Dem iiof^ om 
Undersogclstii af do s|jt;i-itllL' Siiii^oforiiemiiiel^i^' : Lugtra. 
SniaKon, Horelsen og tiemfor alt Synei. 

Hvad Lui^tesansen angaar, fiaa er (lyperæeth^^H 
sien af denne, den «aak«Idle Hy|K-rosmi, væsentlig kni^ 
kendt fra Hyslerien. ,\«lsætt«?!so eller Tab af Liijtte- 
«ai»eD (Ånoami) kan derimod flnde« ved forskellige' 
organiske Lidelser. For det forste kan Bulbiis og Ner- 
iw» olfactoriiiR paavirke« af bai^ale Proecsser, 3aaledce> 
ved Traumer (Fissurer af Kraniet) eller ved begrænsede 
niei))ngilu>i(e Affcktionor i forrc^e Hjainiognibe. Er 
Anosmien i .saadanne Tilfælde en<ndi(;, findes de basnk 
Processor paa au m iii e Side. Men i deres centrate 
Forløb krydses i all Fald en Del af t.UKletraadene; thi 
vi vide, at focale Lidelser, der indtag- den bagerne 
Del af Capsula interna, kunne pnarirke Lugten paa 
den modsatte Side. En snadan Italvsidig 0|iluevelse 
af Lugtesansen lindes desuden, itom jeg har omtalt, j 
Forbindelse ined hysterii*ke Henna ntci^tbei^icr. Dot eor- 
lli-ale Oirartoriuscentrum kende vi endmi ikke med Sik- 
kerhed. 

Hvad nu den kliniske Paavisning af Ano^mien. 
speciel! Hemianosmien. angaai-. eaa sker den simpelthen 



73 



il innn hoH«- Iriptemk- rJiibstflnsei- forrt ror del 

|(ni' Dg »a for tivl aiidel Næsebor, niedt>iis det ikke 

iMfret^e tillukke.«, llnn kan (. Ex. hruge Fla^^kur 

[■ed HolTntannednialwr. Peberni ynleolje , Cai'bolvand 

^eiide rel keiidle Iji^rtf^-Kmiier. Imidlrrltd nina 

iråiirv, al den indsiui^dp Luft blutidei; fra dt-ii ene 

t9 den anden ftennetn Cho»næ pniilci-inr«>f<, ^-la .tt 

9;ieK-n jiHl ikke er zib^olut sikknr. 

Smap^lraadene tVirlohe dels g^cnneiti Tri(reininiiii. 

^sgj«nrieiii Rlojsoptiaryn^us. dvlE for en Tkl sunimen 

Kacialis. Følgen er, al perifere Licsioner »f disse 

iinm«r kunne vtere l(?<lai^-de uf vViiu.'^l lie^m 

ilnria. Af centrale Lidelser, der bevirke Ophævelse 

*f iånuiyM), kend<^ ri ^entlig kun den alk-rede fH^idogn« 

**ang« omlalte C8|>«ulære Heniianæsthtni .tamt d<>n lil- 

«*«reode hysteriske Udel«-. Smagen er liei- affkorul 

P*a den Lffisionen modsalle Side, og detle konstaterer 

■■n Ted |ma den iidrfmkte Tunge al applicere Oples- 

af forskellige Smagwmner. f. Ks. Snkkersiifl, 

tpliMning. Salt og forlyndct Syre. BeslrjgcT D« 

ide Tungehalvdel ined en af disse Opltwiiinger, 

tli^nli-ii i Almindeiigbcd strax kunne ungive det 

'SmapsKidtryk, nicden> I)e paa den syge Side f. Ex, 

^ kanne applicere den intens bittre ChininoploHning, 

•»en at Palienlen opfatter no^et Sniagsindtrjk, førend 

^(Kninpm iiHxl Muudvi«dick«nie er naaet over pnn 

""n sonde Side. Bedre er imidlertid den eieklrteke 

'^l*lerMiKcL<e af Smags^nsen, idel man ved denne kan 

PaaTtrkningen ganske nojji^Iigt. Uen galva- 

StnRn udlwef jo nie<l U-lb^d Snmgsfumemniel^r, 

[H t>e kan Eimpellhen benytte de in Ledningstraade fra 

kun«lank Batteri, idel De appttrerer ttelve Tiiiad- 

'<MiTiie l»t red Si<len nf hinanden paa Tungens Over- 

•»"le. Allt-ndr v«i mi un-gct ringe Slrornstyrke sporer 



74 



man »ormall <>n (ydeligr Metul^nuig: jwa den sj'ge Sid« 
Til Fomenimclsen kun opfattes som en BrH?ndeii. 

Hrad Arusticiiiil r»iidene nngaar, ^aa er ug^a 
deres inlrai^eiebrulv Forløb kun ufuld^ltt'udig kendt 
EAerat d« have pa.«i«eret Aciij^tku^kærnen sjrne« imid- 
lertid en Del af Tntadene. saaledes som jeg allerede 
tidllgorc iiar »axt Dem, ni gaa dii-clcte til Orebelluni. 
Og dette er rinieliin'is Tilfjeldel med Traadene fra de 
Åcmicirculserc Kanaler, der ikke bave med Hørelsen at 
gere, men lede Indtrykket af Legemets LIgevargl«' 
Slilllng. Den IX-I af AeuslieuMraadeiie , der gaa til 
Hmntsjihæreme, krydses riuieligvie i Pous, pai^ere dat 
seu»tive og MHiwri^ke Knudepunkt i bngre Del af 
Capsiila intema ov ender paa Overfladen af tørste 
Temporalvioding. Her findes det corlikale Centrum for 
Hm-elscn, saaledes at etbvert Centrum modtager Ind- 
trykki-ne fra dert niud<iidi);c N. uruiitii-us. — Mi-d Hen- 
syn til Undersøgelsen af Hpreevneri vil jeg fnnidsofttle 
EOii) Jwkendt. hvorledes dei) foregaar. navnlig livorl«d«£ 
ni.nn ved det almindelige StemniegalTelforsog k;omn>er 
til Erkendelse uf, om Dovheden skyldes en perifer eller 
centi-al Aarsag. Denne Prove bringer os iniidlerttd ikke 
ridere i vor Diagnose end til at konstatere, al det 
drejer si(; om en saakaldel .nerve?* Dovbed. Paa 
hvilket Sted Ai-usticustraH<)erie ere afQ<;erede i deres 
Forlob fra det indre Øre til Hjernens Overflade, derom 
Itt-rer detme Undcrsttgelse os intet 1 saa Henseende 
maa vi altma saa godt som muligt lade oli lede af 
andre tiUtedeviwvnde Symptomer. Saaledes vide vi, at 
der red Tabes dorsalis kan optræde en Døvhed, dw 
beror paa prinner Atrophi af Acusticusstamnien i Lig- 
hed med den primære Optirui<atropbi. Endvideiv er det 
o» bekendt, hvorlodo^ ensidig ni-rvui Døvhed kan rnre 
pan-ct med ensidig AiVektion af de andre San^r, hvfa 
del er inde i Hemisphsereii. at Afbrydelsen af Aouslicus- 



75 



traadene har fundet Sted. Kndeltg vil De i.-rindi-i-, al 
del veu^lrceidigv Ai.'Uistii'.u$«-ntnim har en egen Itetyd- 
niDg for TaleeraeD, saa at en eiisidijt OciTfladolariiiwi 
pna dette Sted frt•mb^iIlf[^r Sympluinet Orddovhed. 

Jeg kommer nu til den Sans, su»» De »ikkcrl oftest 
Tii U'SL-ffe lidPDde vedSygdoiiiiiieafCentralnervesysteniel, 
nemli([ Syiiel, Der er i Vii-kHipheden en saa liyjtpig 
0^ «ia noje Forliiodt'lsi- niE^llfin S>iiwlidelser ug Neir«- 
sygdomme. al man som Neuroi«itholog nedvendi^rå 
tillige rnua rære et Stykke af en OphlyJmolog. Navn- 
lig «■ det jo de forskellige saakaldlo indre Øjensygdomme, 
ri lier faft ut gon.' meil. ug jeg skal begynde inwi at 
omtale en af de hyppigst forekommende, nemlig Hemi- 
anop^len. Denne Fimklioii^forslyrreUe Iiar en gari^ike 
saiHig diagnoHti.nk Betydning (or Nt>i vepathologien ; thi 
naar vi see bort fra de rent forbigaaende htmiianopiiike 
Defekter ved Heniicrnnien, kan den altid med Sikkerhed 
forts lill*age til en organisk Hjernelidelse. I.ad os da se 
lidt naimifire [>aa, hvoriedes Meniianopsren ftvnifcommer 
cig hvorledes den erkendes. 

De veed, at Synslraadene iindergaa en Semi-lK^ 
cu>«ation i Chiasma. .saaledes som De ser det antydet 
paa hosi^aeode Schema (S. 76). Del er de Nervcti'aade, 
der have udbredt sig paa de ind vandige Halvdele af Ketina, 
der krydses, medens de, der forsyne den ydre Halvdel, 
gaa ukryd$ede til den samsidige Tractus optieuB. En- 
hver Traoluii kouuuei' ullsua (il at indeholde lYaade 
fra lioniunyme Nethimlehalvdele, ven.'dre Tracliis fru de 
to veni^lre Nctliindehalvdele, iifljre fra de lo liajre. Fra 
Tractus træde Synstraadcne ind i Corpora genioulata 
og staa herfra i Forbuidclse med dco graa Snbstam 
dels i Thalaini optici. deb i de forreste Firluije. Disse 
Fljeriie<lele repne^eiitere Uuidlertid kun hvad man kalder 
Inl^Talarganglier; de egentlige Endestationer for Syna- 



76 

nerven maa ¥«g6s i den gnu Substans pna Hjernens 
Overflade. Forholdet er da dette, «t Oplicustraadene 

(hiTlmlainu.'iopt. 
atmale ud lU 
Ot-cipilallappe«. 
»laledes al denne 

tVlslraaling 
kommer lil ni 
danne den bapcf- 
»Ut Del af coroD« 
radiata op tikide 
li^er i den bagre 
Ann af flapsuli 
jntenia over de 
sensilive lrf*f- 
niiigs baner. 
Synstraadtni! fra 
enlivcr TractnB 
bliver attsaa tige 
ti) det sidste i 
!<amrae Ilemis- 
phiere, og vi faa paa hver Side et Synsrentroui , d^r 
er belij^cnde i Cortest af Occijrtlallappen. og som repræ- 
sciiltTcr ikke hver sit Øje, tnen hver to Halvdele ar begge 
Ketinie. 

Her have vi nu Grundlaget for Foriituaelsen af de 
forskellige Former af hlemianop^. En AfTehtiori af 
Ncrvu« opticus iuielleui Øjet og Cliiasmn giver Tab 
af Synet p»a eet Øje. Kn IleHtniktion af ^klidten af 
Chia^ma (Fig. 15/1) ril afbr^'de Li?dninifen g«nneni alle 
de krydst'de Fibre, medens de »krydsede blive intakte. 
Del vil »igc: be^e de indre Halvdele af Ftetina viUe 
miste deree Tunktion, hvnd der bevirker Tab af de 
ydre Halvdele af be^rge Synsfelter. Denne TiUtand 
kalde-« temporal Heminnopsi op kan f. Ex. frem- 




rit- UL 




■ifiBl 



kuiuiiiv ved et) Tiimoi', dor litt^^ lige i MidtliniFrn, eller 
ved en Udspiling af Eluiidei] i Sdic Vcnb-ikd. Dtiii 
modsatle Form, den nasale Hemianopsi, er meget 
sjældtiere Of kun kuit froiiiltouime ved en dobbell 
Legion, dor di^ruerer betr^e de ukrydsede Bundter 
paa Sidcme uf Cliiasiiui. H«rvcd ophæves heg^ de 
>-dre MelinahalvdeleB Funktion, o^f svarende derlil liorl- 
l'iiUU-r Ix-g^e de indi« Halvdele af SjTisfeltel. Li^^er 
Lideben bag Cliiusiim, vi) Resullulet blive d«a sii-dvan- 
ligc homonyme Hemianopi*i. d. v. s, den, hvor de! 
den sajnuif Hulvdel »f Syrisfellcl, der bortfalder i 
:e Øjne, altsaa respective begge de venstre (Fi(t. 
15 B) eller begge de hojre Ualvdek- (Fig. I5C). Og 
dette Keaultal fremknnimer hvor saa Traadene deatru- 
ei-es i dcre« Forlob fra Cliiasma Id Cortex af Ocipilal- 
btppen. Drejer del sig om en Tracluslidebe. vil der i 
Ålniindoliglicd være andre »uuutidige Tegn Ul en Lideiso 
paa Basis, navnlig l'uralyse af andre Ujemenerver. 
Opstaur fleuiianopsten absolut isoleret , tigg«f det der- 
imod nærmest at tænke paa en Læsion af setvc Halv- 
Syii^-Ccntn^l |taa Oei'tptlallappcn. Det hyppigste er 
iuiidterlid. al Lidelsen ligger midt imellem di»>e Stoder, 
alliia« i Heniisphæren. og HeiiiiatHipsien vil derfor .lom 
ni-'gel optræde i Forening nted andre SyniptOHier paa 
«n Hemispbæretidelse. Ik-t er saaledes ikke iialntinde- 
at der ved de stedvanlige Apoplexier er Fleniiaiiopsi 
Uslede, navnlig naar der fnnjilen Hemiplegi er llemi- 
æiitlH-si, d. V. e. naar LideW>u Ugger noget bagtil 
og^iaa affieerer bagre Del af Linsekapslen. Lad 
r. Ex. tajnke m et Focu«, der foruden Lioee- 
ipslen tillige destruerer Tfaalamus opticus og (^r- 
ra geniculalu paa højre Side eller de optiske 
Baner i deres t/dstraaling fra disse Steder (Fig. l.'i/j). 
Del ril (la viepe de liojre Halvdele af Retinæ, der miste 
itiTr-.'< Funktion; all, hvad der ligger lilvenstre for 



78 



MUlt|>lanet, vil Patienten ikke kunne see. Med luidj* 
Oni: ligesom Patienten ved eo Lidelse af littjre nemi- 
spbæn^ mister Bevægeliirheden af venstre Side og eren- 
tnelt Følelsen paa von.*tre Side, saalede« blivw han 
uK>taa blind til v^istre Side, han faar hvad vi kalde en 
homonym, venstrtwidig Heniianop»i. 

Hvorledes påaviser man nu ved klinisk tlnd«r> 
segel«« den her, omhandlede Sjfnsfoi-styrreiwV Af Pa- 
tienten selv kan De ikke vente no^n Vejle«)ning Ul 
Dintcnosen ; Ihi da det centrale Syn aliid er bevarH, 
vil han som Rej^l ikke klape over Symptomer fra 
Øjnenes Side. Undertiden kan Patienten imidlertid rent 
(ilfieldiir komiiic ti! al mhe sin Defekt Herhen Itdrer 
HistorM^n om den h»jresidi|r hemianopisko Mand, der 
gik poa Gaden og niodte el Par Kterestefolk med 
hinanden under Armen. Paa Grund af sin Hendanopsi 
kunde ti»n kun see Damen, o^r da han vilde gan til.«ide 
for hende, lob han lige i Maven pu» hendes Kæreste. 
Selv om nn Patienten paa en eller anden Mande er 
bleven opma^rkeom paa, al der er noget i Vejen med 
Synet, saa har han i att Fald ikke opfattet, at det er 
halvfridige Defekter, det drejer »ig om, hTorimud han 
koii!!tant klager over det Øje, hvis temporale Sjiis- 
felt mangier. Er Patienten blind lilvenstre, vil lian 
paastaa, at det er det venstre ()je. der er nogipt galt 
med, nicdenti han benægter, at del hojrc fejler nuget. 
Por at paarise IlemianopHen kræves der altsan en 
direkte Undersojtel«' af Synisfeitel. Denne Underssgelse 
kan De i Almindelighed nøjes med at gøre paa den 
}Iaade, ^om jeg nu i^kal beskrive Dem. De lader PaUen- 
len staa lige nver fbr Dem i et Pnr t'mis Afiilanfl og 
lader ham tildække det Øje, der ikke iikal undersøges, 
medent* han med del andet fixerer Deres Ansigt. \aar 
De dn udforer Bevægel-ser med Deres Haand midt 
imellem Dem og Patienten, vil det vise sig, at ban «<!e 



79 



tit dvn en« Side ikk(- ser det mindste deraf: Torst 3»a- 
mart De overskrider Midtlinien, bliver Bevægelserne 
syoltiirc for Imni. Vil De tiave en mere iiojagti^ Op- 
maaling af Synsfeltet, niaa De bruge et Perimeter, Et 
Kaadant kan man exlemporere af et Stykke sort Vox- 
dnK elier bedr« Klæde, livor man paa ilidten anbringer 
el Fixationsinærke, Men del bekveiumpiite er dog en 
rigtig inddi'it Synj<felltRvle, og fra denne kan t>e sa« 
overfare HeEnllalet paa tilsvarende St-hemaw. Paa disea 
konnner dn de heniiiinfipi-ike Defekter Ml al indtajfe 
bugge de eniiliggcnde llalvdde, ad^^kiitc fm de seende 
Halvdele ve<i loclrelte fimenselinjer. der gaa gennein 
Pixation«punktet . eller rettere nogle firader lil Siden 
for dette, idet Mamla Intea og dermed det renlrale 
Syn er bevaret. Undertiden kan De se (irænselJnjen 
vige Ild lil den ene eller anden Side fra Slidtplanel. 
eller Defekten kan blive saa inkomptet, iit det kun er 
H sektorfoniiigt Afsnit af Synsfeltet , der er faldet nd. 
Men hvad der er konstant er Drfektens symmelri^kf 
Boli^enhe<). 

fleinianopsien kan være et indirekte Symptoin og 
som snadant træde (ilbnge efter Ugers eller Maaneders 
Porlab. )li>n som Regel drejer det .tig dog om en 
stalii>nnT Defekt. Derimod griber Funktionsforstyrrelsen 
aldrig ovcr paa den anden Syn.-feil.i(ialv(W. 1 all Fald 
iiiaatte do*, for at dette kunde finde Steil, trunte en ny 
Lidelse til. Man ktmde saalede« lænke sig, at en Trac- 
tnslidebte eflerliaanden greb over paa Qiiai^ma, ellor at 
en dobbelt Hemi^iplia^relæsion gav total Blindhed ved 
ØD dnbh'lt Hemiaiiopsi. Sten detle hører til de store 
SJasldenhi.'der. 

Jeg har nu beskrevet Deui Syii»banemej« centrale 
Forlob og den deraf følgende Form af Synsforstyrrelser 
ved renlrale Lidelser. Men je^ iiJaa hedrove Dem med, 
al Forlioldet nynei) endmi mere konipliccrel end je{; 



84 

cerebi'i, og den forekomiiiei' saa godt som aldrig red 
de almindelige Blødninger og Emollitioner. Hos Apo- 
plektikere er der i det hele taget som Regel intet opb- 
talmoscopisk abnormt at finde. 

Tidligere troede man, at Forandringerne af Øje- 
grunden vare direkte afhængige af det intrakramdle 
Trj^ks Forøgelse. Men dette har ikke Tist sig at vwe 
rigtigt; man kan næppe sige andet eller mere, end st 
Neuritis optica skyldes en eller anden irritaliv Proces 
indenfor Kraniet. Den har attsaa Betydningen af et 
generelt, et diflust Symptom, og i Overensstemindse 
dermed er den saa godt f^om altid dobbeltsidig, i^ 
ensidig Neuritis optica tyder paa en basal Proces, b^ 
grænset til Omfanget af det ene Foranien optJcum, eW^' 
den skyldos en Orbil iillidetse. En saadan ensid^ Neu- 
ritis vil derfor ofte væi-e ledsaget af Affektion af ^^ 
motoriske Øjenerver, og desuden vil den paa Grund *• 
den retrobulbære Betændelse og Compression føre *■'' 
en betydeligere Nedsættelse af Synsstyrken end deOi 
der i)lejer al være tilstede ved den sædvanlige dobbel*" 
sidige Neuritis. Deniie kan nemlig findes uden at g^** 
Anledning til subjektive Symptomer, og netop derfor ^' 
det saa vigtigt at gøre .sig til Regel at undersøge ØjneH^' 
selv om der ikke klages over dem. 

Atropliia nervi optici kan vnyre konsekut*'* 
elter Neuritis elier den kan være primær. 1 første Ti'" 
fælde liar dens ophtalmoscopiske Billede visse bestemt*^ 
Karakterer, navnlig en uregelmæssig Begrænsning »' 
Papilleii, niaaske Rester af Betændelse langs Karreiw« 
endvidere meget smaa Arterier og noget uregelmæssige, 
endnu udvidede Vener. Den primære Atrophi udmærker 
.sig derimod ved, at den bridhvidc eller perlemoderfarvede 
Papil |)i'æsentorer sig som absolut skarpt begrænset; 
det nonnale let rodlige og let va.-it-ulariserede Papilvæv 
syne.s fiild:jtændig svundet og alle Karrene ere paa- 



85 



^^^^^Ttenne Fomi optræder dels gom en 
^^nfn Alrophi, hrU Ætiolo^ vi ikk<.' kende, 
n ledsagende Symptom ved visse degpneralive 
(ue af Cctilraliiervesysteniet. Hertil lutrer rørst 
roet Tabes dontatis, hvor ?)-nsncrvealropliien 
n dormed felgftide betytlfliijcc- Ainltlyopi under- 
del aller første Sjrnptom. ^len desuden tindes 
«a Ted den diss«ninci-edc Scloitise, liiif'soni 
er ikke er sjælden Ted den generelle, progressive 
t. 
sfcal nu gaa over til al omtale Pupilforun- 
rne. Dwso have en ikke ringe Betydning for 
en af Nervesygdommene, og niutr De vænner 
strax at kasrte et Blik pan Deres Patienlera Pu- 
U De olte derved faa vigtige Vink med Hensyn 
wn afderesiiygdom. Jeg tjebover hiot at nævne 
roriedes mange Patienter med begyndende Tabes 
t>gr<?«Mv Paralys irstrax ere os paafatdende ved 
ntraherede og uregelmæssige Pupiller. Ligeledes 
paa denne Muade komme paa Spor efler visse 
inger, f. Vs. den kroniske Moiphinisme. tovrigt 
raherede Pupiller et Symptom. De vil kunne 
Begynddsen af en Meningitis og ved begyndende 
bjk. ! de Tdfa-lde, hvor en tiktedeværende 
er af spinal Oprindelse, maa den fores tillwige 
Indvirkning paa t^ntnim cilio-spinale , findes 
navnlig ved Lidelser af HaUmarven og Medulln 
U. Nh veed De, at fhi det nævnte Ontrum 
le puplldilaterende Traade over i Synipatliicus, 
lirt bliver denne Nerve, der kommer lit at be- 
tetationen af Ptiptllen. Folgen er, at en Liesion 
nthinis paa den ene Side af Halsen, f. Kx. ved 
Aiieurismer eller andre dybtsijddende Lidelser, 
e Anledning til en ensidig Myo^i.«. levrigt maa 
dn. al smaa og trwge Pupiller nonnult tneffes 



ft 



ÉÉ 



86 



ret almindeligt ho» gamk Folk. Omvendt ere store og 
let beva-gclige Pupiller karaktemtigkt- for Bom og yngre:, 
navnlig UM-vnse Individer, ligesom for iiiadssyge Palienler 
miti Ift cumliuiiel Bti-va-^-iiglied. Ved tgentljg Mydriasbi 
raaa De natiirligvi.q (arst og Ireniraest tænke paa, at 
Palienleii kan va-rc alropiDij^^^t. Men naur denne 
Kltiljghed er udelukket, ligger det nænneet at være op- 
mærk^ni pua eu Parulysi- af Nei'vu^ oculouioloriu^, du 
det jo er denne Nerve, der forsyner Sphincter pupillæ. 
Som Regel vil da suuitidi'g niidre Oculoiiiuloriosgreue 
være lanmiede. Kn isoleret Mydriaais kan være .typhi- 
lilUk ellei- duu kan oplnede ef^er Diplitentts. Lykkes 
det Dem ikke at paavise bestemte Åarsager til den. 
og bliver CII saadari Pulient ved at gaa med eti 
meget Mor Pupil eller navnlig med en dobbotUiidtg 
Mydriasi«. maa De betragte det som el mistænkeligt 
Sympton*. idel det ofte hebuder en eller anden alvorlig 
Lideliie af Gentralnervesyslomft. Sauledci; kan del være 
et meget tidligt Symptom ved den generelle Pai'aly^ 
og kan ligeledes være Porlebei- for en Tabes dorsales. 
I sidstnævnte Tilfældo maa Pupitdilationen rimeligvig 
opfatter som en Mydriasis spaHlica. i MudHætning til 
den sædvanlig« spinale MyosU, som vi førte tilbage til 
en paralyserende Indvirkning paa det pupildilaterende 
Ccntiuiu. 

Del er imidlertid ikke blol Pupillernee Størrelse t^ 
Fon«, De har al under^^e, men ogsaa deres Kr:,-iktions- 
forhoid. Xu veed De, at Iris nonuall kan bringes til 
Contraktion ad to Veje. dels ved Ly.'iindfald i Øjet, all- 
SA8 ved en Hefle); bevægelse, dek ved at Puticnteti kon- 
vergi'rer og akkouiodt-rer , idet O.mlraklion^'n her er al 
opfatte sonk en Aledheva>gelse af Iris. Reaktionen paa 
Lys prøver De bedsl ved at stille Palieiiten op med 
Ansigt«! mod Vinduet og beskygge Øjet med Deres 
kila&nd, afvexlende med. at De lader Lyset falde ind i 



87 



del. Eller endnu bedro anvender De kim.«tig Siok-- 
belysnttig inwl fii Lin^t!. Deii andfu (leaklion prover 
De paa den Slaade, at De forsi lader Patienten sec ud 
mod i-ri (jwn Genstiiad og derefter tvinirm- ham til at 
konvergere og akkonimodere ved at opl'ordie baiii lil 
at Qiere t Es. Spidisen uf Deres Finger, idet De nærmer 
denne mere or mere lil liam. l'iidCT iicnnale Korliold 
vil Df du »ec. al Pupillen kontraheres i samme Øjeblik, 
som Convergensbevsegelseii foregaar. 

Lysrellexen synes at have sit Cwilmm under Fir- 
Jiojene. »aiilede-* ni det er lier, Forl)indeL*en mellem 
Oplicus ug Orulomotorius fmder Sted. Vi have da 
ogsaa »et, baade at Opticustraadene have Forbindelse 
mud dulle Ganglion. og at lien Del uf Oculomolonus- 
kæraen, fra hvilken Traadcne ti) Pupillen udspringe, 
ligge lige deninder i Aqvæductus Sylvii. Paa Grundlag 
henif kan man nu let konstruere sig, hvorlcd«« Pu- 
pillerne komme HI at reagere alt efler den Mojde, i 
hvilken deu piiagældcfide Læ^on ligger. Har Lidel- 
sen sil Stede ovenover den omtalte Itelleicbue. maa 
Lyisreflexenif være bevarede; #<ui)i>des maa' man ved 
Heiiiispbærelidetser kunne have komplet Amaurose med 
god Heaklion af Pupillerne for Lys. Dersom omvendt 
flen forale Udelse har sit Sæde under Toppunktet 
af Reilesbucti. kan Reflexcn være ophævet, og der 
bitver her yderligere Mulighed for en itcatemmelse uf, 
om del er den lilfureude eller den fraførende Del af 
Reflexbuen, der er tilintetgjort. Dersom Pupillerne 
nemlig ikke reugere paa Lys, men vel ved Conver- 
geu», saa er dette et T^n pa«, at den motoriske De) 
af rteflexbuuen ur virksom og al det altsna maa ^*ære 
on Optkiisiidelse. det drejta- sig om. Det er denne sidal 
amtulte Ueaklionsmodus, ^ni inao ad rent empirisk 
Vej har ftjodet at være karakteristisk for Tabes dor^IJs 
og progressiv Pandyse. De Iræffer nemlig ved disse Syg- 



88 



ne Pupiller, som man nideles ikke kan faa til at 
kontrahere »g ve«! al kaste sek det stærtc^-te Lys der- 
igennem; men saasnart De lader Patienten akkommodere 
og koiivetvere bliTe Pupiilcrne mindre. Fa-nnnn-nel be- 
tegnes i Almin(le4i(!l)ed som det Argyll - Kobertsonske 
Symptom. 

Jeg skal endnu knn tilfnjf nogle Oi-d om de ydre 
ØjeDniuekelliuiibed«^!-, navnlig for at sige Dem, at 
det ved Hjærnesygdommene ikke er nær saa let &om 
ved de isolerede perifere NervelæKioner at ilingnosticere, 
h%'ilke Muskler der ere afJkerede. Selv oin vi nok saa 
samvittiglieUsfuidl bringe UudersegeUen puu Dobbelt- 
billedernes Afstand, Meldning og Hojdeforskel (il Anven- 
deltie, saaledct) som vi bave la-rt det paa Øjeo klinikerne, 
»taa vi dog ode ti! Slutning uden nogen sikker Diag- 
nose. Grunden bertil er for det forste den, at vi oRe 
bave Palieiiternes Sløvhed at kæmpe med. Di-nite^t 
drejer det sig ved de centrale Lidelser i Almindelighed 
om en kombinei-el Vii-kning af Paralyse og Spasme, 
sum ger Resultaterne usikre, og endelig har mnn ofle 
al goi-e mod snintidig Lædon a( foi-skellige Nerver of 
Hluskler, saaledes som Tilfældet er ved en basal Lidelse 
eller ved de tidligere omtalte Ltesioner af de paa- 



gældende Nervekæmer. 



6" Porelæsning. 



M. n. 

[ forrige Time be«ka:nig¥<Ic *i os nicd eii Klasse 
af Syuiploiiier, der ,taa podt som udplukkende havde 
med Diagnosen af Ujæniosygdonimcin! at gore. TU 
Geijga-ltl akaX jeg i denne vor sidste Time afhnudle en 
Del FunkUoni!forstjTTPl6<;r, der navnlig liihitre Rygmarve- 
sygdomiiiene. 

Hidtil lia»e ti vufSenUig lærl RygmHrven al kende 
som leilende Organ, ledende for motoriske Impniwr og 
sensitive Irnttryk. VI have seet, hvorledes en trans- 
versel Athrydelse afskærer de nnderliggende Uele af 
Ftyginarten Trn Hjivrnen, ng hvoriedes navnlig den sensi- 
tive Paralyses lldstnekninp angiver os. i hvilken Højde 
Lw^iouen sidder. Sien det er ikke nok for os al kende 
Uæsioiien« øverste (Irajnse. Lad i»s f. Ex. tidike os, 
at i;n Patient ligger med Lamhed af hegge Ben og 
Ann^thesi iil helt op under Riblwnwiirvaluren. Vi 
kuuiiL' da slulle. at Rygmarven er Sæde for en Læsion. 
der man naa saa langt op som til el Sted paa Midten 
af Doriiulniarven. Men hvor ator Udalriekning har Lidel- 
sen i Hojden? Kr den nnderti(.-gende Iki intakt, eller 
har Lidel^n maaske destnieret hele den undei-ste Del 
af Marven op til det Ⱦvnle Sted? Herom siger de 
nioturitike og sensitive Forhold o? iiTtet. Men Ryg- 



90 



nuTTCD har utån, toere sL'lvsUtiKUgf Funktioner, og 
del er ved l'nderaøgelsat af disse, at vi fciinnf koniitU' 
|»aa (let nav med, om iK-d Ik-l af RTtniian'en, der er 
af^kaarel fra Hjæmen. atlitcexd lerer o^ fungerer dier 
ej. De n-lativl »elvslsnidigv Ry^riiuirvsriuikUoner. vi ber 
faaal gøre med. er dels den spinale Keriexvirksoiii- 
bed, deb riinkli<)iit.-n uf Ryguiatrt^« Ctnlrtr tot 
Urinerinp og Defækalion, deb endelig R)vriiarveD» 
Indflydelse pHa Ernæringen. 

HvDil Reflexeme angaar ma« vi skelne mellem Hud- 
og Seneretlexer. De kuUme ReileKer bero jo |iaa, at 
enlirer Spinainene« bagi-e Rod er sat i Porbindel^ med 
den liWarende forreste ved Hjælp af RygmarveD^ graa 
Substans. Herved opbygges en hvl Række Rellexbucr 
fra de forskellige Steder af Legemets kiitane Overflade, 
og ved Hjailp af disse Reflexer kunne vi skaffe os i alt 
Fnid nt^et at ride om Rygmarvens TiLitand lige fra 
dens Begyndelee til dens Ende. Den laveste Reflex, vi 
benytte i diagnoiitisk Øjemed, er Plantai-reflexeo, der 
fremkaldes f. Es. ved Kildren af Fodsaakn og som er 
afhængig af l,iimbalinliime«ren.ten.'i IntegriteL Den næste, 
der bar nogen Betydning, er den allerede omtidle Gre- 
nia.ilerrdlex , der udlers fra Rygraarv«j i Højde med 
]»ic og 2*-n Lumbaliieni'o. Dema^st Abdominalrellexen, 
der svarer til 8<i«— 12'e Dorsalnerve. Den hejcste af de 
»pinale Reilexer er Scapularreflexen. der udløses tra den 
aller øverste Del af Dof^almarven. Den fremkaldes ved 
Str}-gmng af Huden i Regio interceapularis og viser sig 
ved, al Skulderbladet trækkes indad og opad. Disse 
forakellige Reflexer ere nu Belv uuder nornmle Foriiold 
ikke altid lige stærkt udtalte, og den'ed miste de en 
Del af dei'es diaguo»tiske Værdi. Saak-de^ vil De f. Ex. 
hoA gamle Mænd som Regel ikke kunne fremkalde Cre* 
fiiaslerreflfxeme. bos Kvinder n>ed slapt Underliv ikke 
Abdoiuinnlivtlexerne. Men naar de ere tilstede, siger de 



91 



oa. at dcT ikke kan vrnre nogen bptjddigere Afbrjdel«:' 
i dfii jiuiiipi'kk-iidi- Rcdttxbut-, Hvor Heilexernc der- 
imod mangle, maa ti (ot^ og frciiime^l toinkc paa, 
at Rypnarvi-iifi gnia SuJxstaris kan vajre Sædet for 
pathologisk« Forandringer i den tilsvarende Højde-. Men 
dcfoæsl vil del samiue Furbold naturligris ogsaa Trein- 
komnie ved Afbrjilelsen af ladningen gennem den til- 
førende sensitive eller den frafitiende motoriske Xen'e, 
altsaa ved perifcre La--sioR<>r. Og endelig kan Oiihtevel- 
SKU af UcØexeme skyldes en Indvirkning fra Hja-mens 
Side. Muligheden herfor ligger deri, at de motoriske 
Ct-lter i Rygmarvens Forhorn . der danne Topjten at 
Heflexbiien, og»a, som vi have seet, udgøre en Station 
paa dt' vilkaiuiige motoriske Impulsers Bane. Derfor 
kan der fra i^jænien fur del første udgaa en vilkaarlig 
Control uver Rellcxhevægeliierne, men tillige en stadig 
uvilkaariig reflexha-mmende IndtlydcUe. Det er rimcUgvi« 
denne, der tiltager, naar der liiiger el Focufl i Hemi- 
spbæreii, altsaa !*ooi Følge uf delles irriterende Virkning, 
og derffir et del, at de kutane Heflexej' ved Hemisphære- 
UdvlHtr kunne opliwve« paa den LtL-7!ioiieu mvi1»itte Side. 
Ogsaa ved akute Ledning!tafl>rydebier i Rygmarven findes 
1 Begyudeliicn soiu Regel svækkede eller oplm-vedc 
Reflexer. Men senere, naar Ledning-iafbi-ydelsen bliver 
komplet og al Indflydelse ovenfrsi a- udelukket, ind- 
træder det modsatte Forhold, nemlig eji Forogeliw af 
de kutan« R«nexer. De har visl alle sgI, f. Ex. vod 
total transversel Myeliti.'i, hvorledes den mindste [te- 
røring uf Benene kan b'emkalde vokUomine og udbredte 
Beflexbeviiegelser. 1 et »ladanl Tilfælde vil den ilud- 
rellex, der svai-n- ti) Læsionen« Sted i Rygntarveu, 
rimelip\-is v»re (j|ilii«vet, medens de tilstedeværende 
underliggende Rellexer ungjver o* Lmsionetis Begrænd-s- 
ning i Højdcretningen. 



92 



Den anden Mi. af spinale Rrilexer, iI«p spille en- 
Rolle i (lt»pia''ti^k Henfl<%nde og som nutn netop 1 deS> 
nyere Tid horw megen Tale om, er cte saakaUUe Sene— j 
reflexer. Typen for disse er Knærellexen. Denne e- 
Eom bokcniU altid tilstede i nonnal Til-^tnnd, og O' 
Ar«mlcalder den lettest paa den Maade, al De kder i)H 
paagft'ldi-nde Individ sidde med det ene Ben slaaH ovp* 
det andet og siia bibringer Lit^amentum patellare inferiu 
el kort og bestemt Slag; med Kanten ar Deres ttade 
Haand. De vil da see, at Benet gor el UdalsR opcfttf* 
ved en momentiui Cuntraotion af Qnadriccp? fomoris 
f.T Reflexen vansktrlic at fnnnkalde, maa D«" anvenda 
fisse Forsigtighedsi-egler. Oe maa maledes heUI »fkl8ed< 
Benet, off for al tilrejebrinRe fiilfixlipndiR Slaphed at 
Mufikutaturen kan De anbringe Puticnleii ;^iddeiKk- med 
dinglende Ben jiaa Kanlen af et Bord. De-suden gør 
De i saadanne Tilftekle vel i at bnigo en pLTkussion*- 
hamnier eller Kanten af en Steltiwkopplade til at 
bibringe Slaget. En til Knæreflexen svaivudt- Rede 
kan udlese» fra Aehilleft^nen, naar De ved Donal- 
tiesion af Foden strækker Senen og cleretler bibringer 
<Ien et Slag. Der indtneder da en momentan Plantar- 
flexion af Foden, Ogsaa paa Overcxlreinitelerne kan 
der ftemkaJde.« Reflexer ved Pprlcnssion af Biceps- og 
Tricepssenen. men diese cre mindre tydelige og mindre 
betyd ningsIVilde. Beltngelsen for Senereflexcrnes Frem- 
komst er overall den. at vedkommende Sene maa Tære 
til en vi.« Hrad strakt . maa være (!en.<tand for en vis 
Grad af paattv Spiendinj;, lovrigt er man ikke gan^ 
paa det rene med Fænomerel.'« Forklaring. De flosle 
holde dog p«a, at det rirejer sig om en virkelig Reflex 
fra Senen , saaledes at dennes sensitive Elementer paa> 
virker og denne Paavirknijig i Rygmarven udlater en 
relleklorisk Sammentrækning af den til Senen lioi'eitde 
Mugkel. Kun veed man tillige, at denne Reflevban« 



iU:e kan være den satiuiie. soni træder i VirkMimhed 
rBd de kutane Keflexer, da disse kunne være tilslede 
fiinitidig med at Senerefleserne ere ophævede eller 
oifi vendt 

De nonuule Seuereflexer kunne nu vmre enten op- 

bevede eller foregede. Mest dia^nosli^ Bctydnini^ har 

Opliæv«Jfien af Senerefiexerue. idel denne er el 

ahsotot )Kithoiogi.<k fænoiiien. Det knu nptriL-dc fof 

det første Tcd Lidviser, der afbiyde Forbindelsen mi-Itein 

de paagiældende sensitive Nerver og Kyginarven, f. Kx. 

M-uriliifkf rrwesser. fk-rna-sl kan del skyldes AHcklion 

af tJat^dderne. navnlig ogsaa i deres Forlob gennem 

liagstnengfnc, of derfor horor Opliftvelsen uf Scne- 

ivnuxt-me. s|>e(:ielt Knæreflexerne til et af de tidligste 

"g Iiiialidelig^t« Tegn paa Tabes dorsalis. I denne Syg- 

ilrtms IJegj-ndeltsc, hvor de flvrige spinale Symptomer 

^"drn ere lidet fremtrædende, bor De ikke undlade al 

"nilmwge Knæreflexernes Forhold. Men netop fordi 

•fer«« (Jphævclse i saadanne 'l'ilfielde er af afgørende 

''ia{[i>a$lj}j|[ og prognostisk Belytlning, maa De Tære 

™'*Jfltændig Hikker paa Resnitatet af Deres Undersogelse, 

"^Vnlig aiivfjide de fori-kcHige ForsijjligtMKlsregler, jeg 

^^enfor iinbcfaltMJe Dem. tiaa vi vide«? i Senereflexer- 

"^^ Rdleshue komme vi til den graa Substans i Mujde 

""^Hl, hvor vedkommende Muskelnerver udspringe, og 

^*«^iier her vil nalurligvii- ogsaa bevirkt Sencroflexer- 

f Dc^^ Opliævefcie. Vi møde attw her FnrliomslideUeme, 

^■t^u navnlig den spinide Bomelainhed ug de analoge 

f^Ornier af poUomyelilis. Kndvlig vil l.ideliien af For- 

•^^SiUroo hav« »amme Virkning, f. Ex. deres Deslruklion 

'^tj kroniske meninpitiske Froresser, 

Ere SbuvreQc-xenie forøgede, vi^«r dette sig ved et 

*^ilif[ livligt og stærkt Udslag, der tiavnlig bliver paa- 

''' lide paa Overes: Irciuiletenie, fordi Refleseme her 

'^"nuult ere temmelig vanskelige at ertiende. Paa Under- 



94- 



extremiteteme gi^er Senereflexemes Forhojelse sig des- 
uden lilkondc derved, at der kunstigt kan fremkaldes 
en ny Art af t<p:i!<ti.iki^ Fænomener, navnlig den saa- 
kaldte Fudcloiius elK-r Dor^alelonus. Dette Fk- 
nomen frenibringeji paa den Maacle, at man understøtter 
Skinnebenet med den ene Elaand og med dun anden 
sætter Foden i en pliid.'<eli(r og stærk Dorsalflexion. 
DerTed fremkalder- en Stnitnning uf Tendo Ai'liillis. cg 
paa (irund af den forøgede Eteflexirritabililet er denne 
passive Strnnining titi;tnekkeli)^ til uden nogen jåtx- 
Ugere Paavirknint; iif fremkalde Contraktion af Musklen. 
Som Følge deraf indtræder en momentan PliintarUcxion; 
men idet Trj-kket mod Foden vedligeholdes strammes 
Senen paany, og der vedbliver saa at indllnde sig af« 
Texlendf Plautar- og Dorsainextoner som en Hække af 
rj'thuiiifke. cloniske Contraktiuner. Disse ville efter mmme 
Lov indfmde sig. naar Patienten sætter Foden mod Jorden 
og lader l^egi-met* V.egt tricde i Stedet for Undws^eren« 
Tryk. Det er derfor ikke ualmindeligt, at disse Patienter, 
f. Ex. naar de staa ud af Sengen, overfalde-s nfen heftig, 
conviiUivisk Kyslen af Benene, Det til Dorsalvlonu!) sva- 
i-ende Fænomen kan ogsjia undertiden, naar der er en 
betydelig Exaltation af Senereflexeme , fremkalde"* ved 
Stramning af (Jnadricops femori-s og faar da Navn af 
Patelltu-clonus. Den deuionslrores paa den Maade. al 
man fatter om Siderne af Patelln og med et phidsdigt 
Ryk trækker den nedad, 

Naar Kori^elsen af Senereflexeme forekommer i den 
Fonn og i den Grad, jeg her bar beskrevet, er den altid 
pathologisk. Særlig er den knyttet til degencraitive Foi*- 
andringer uf Pyniuiideside^triengsbancrne. idet det inaa 
antages, al De^nerstionen af disse ved Naboskabet nie<l 
den graa Substans foraantager en forøget Virksombed al 
de paagældende Reflexcenirer. PjTaniidesidestrængs- 
banerne konne nu for det første være Sædet for en 



% 

iilig. primær Deg«iierHliun, den saakaldte Late- 
ral-Sclerose. Denne giver sig Ulkendij' vod vn spa- 
stisk Pnraplcgi, d. r. s. en Lamhed af Benene med 
' Rigiditet af Musl:idnt»rt>n og forøgede Seneieflexer. Det 
er iinidlferlid tvivli^mt, om denne Lateralsclerose ikke 
altid har Betydningen af en eecundær Degcncrnlion. 
I all Fald vil man som Regel kunne paavise en foeal 
LideLie af Meduila højere oppe. ilen navnlig veed De, 
al d«r ved rødnu bujere liggende Læsioner, nendig ved 
Hwnisphærelidelser, indtneder en ensidig nedadittigende 
Degeneration af den modsatte Pj-ramtdesideetrængslMme, 
Detle piver Anledning til Korogelse af Senerellexerne 
paa dun paralyserede Side, eventuelt endog Dorsal- 
domis. og der ligger heri et meget vigtigt diagnostisk 
Hjælpemiddel, navnlig ved gamle og iifhldstændige llemi- 
plegier, hvor den motoriske l*nmhed er van^elig pna- 
ri»clig. Naar De i liaadanne Tilfji-lde finder en lydeh'g 
Jws'kel mellem Senereflexerne, navnlig Knæreflexerne, 
pib tic to Sider, har De et betydningsfuldt Holdepunkt 
for Diagnosen, der vinder i Betydning, naar Porwgelsen 
af Senereftexerne |)aa dt-n syge Side er panel med 
^m tidligere omtalte Ophævelse af de kiitane Heflexer. 
^P FoniigeUen af SeDerellexenic er ledsaget af forøget 
Sinding af Mu.sklerne, AluRkelrigiditet, ligesom 
ilfiliievelseu iif Senerefiexuriie horer »ammen med de 
slappe Paralyser, hmr de passive Bevægelser kunne 
udfores uden at der fole« den mindste Modstand. Stiv- 
Wen af Musklerne Iwro nemlig paa en foroget Virksom- 
hed af de saiume motoriske (jiniglieceller i MednlLt, hvor 
ogjaa Senerellexerne udisses. Ved den spasliske Para- 
plegi kan denne Mui^kelrigiditet hiive saa betydelig, at 
man kan lotte hele Personen op fra Underlaget i d« 
slivl udstrakte Ben. Tillige plejer der al være en stærk 
Addnctorspasme, der gør. al man moder Modstand ved 
PowBg paa at Ijone Benene fra hinanden. Prever man 



m 



paesiTt at bøje Knæ-ct føla- man en meget L>cly<lelig 
Mo(i»land, der imidlertid pl^er pludselig at give ella-, 
sau nt man kan udføre ri« lolgfnde Bevjvtc<*l<er mfcii 
VarLsketighed. Deii tilsvuruudu UalvHidige AfTektioii finde 
v) red Hcniiitphærelidelser, beroende paa den halri^idist' 
nedadBtigende Degeneration. Sualed«s veed De, at hos 
Apoplektikere plejer der nogle Uger efter Sygdommene 
Opstaaen at indfinde ing Rigiditet af Musklerne paa den 
lamme Side snnuiien med Forliøjelse af Senereflexeme, 
og eflerimanden udvikler dennt Slivlivd sig videre lit 
de sekundæi'e postliemiplegiske (kintrakliirer, der ere 
saa karaktvri&lr^ko for upoplvktiske Lemmer, i^ som 
ligesaa vel .lom Rigiditeten og ForhnjeLsen nf Sene- 
reflexcnie b»sx) piia en funktionel Hypei-excilabililet af 
de moturiske Celler i flygmarvens Forhorn. 

Jeg gaar du over lil al omtaJe en anden af Ryg- 
marvens relalir setvstaf*n(lige Virks«mh«ler, nemlig dens 
Indllydelw paa Uriner! ngen og Defækalionen. For 
dwse Funktioner bar Hyginarven jo bestemte Cenlrer 
i Lumbuiiiitumesceni««. Del er disse Centrer, ikt 
Tækkes til Virk^ionihed. naar der er trængt IndhoM ind 
i de pai^tældondc Organer, dog jo saaledes. al deres 
Udlomtnelse nonnalt staai' under Viljens Herredomine. 
Naar nu BamTnc fur dcimc rllkaarligc Indvirkning ere 
atUrudte ved en Luision i Me<lulla, sker Udtønimelseii 
odelnkkende reflektorisk , saa at der som Regvi a 
uvilkaarlig Afgang af Urin ug Excrementer. .Men For- 
holdet stiller sig noget forskelligt efter Iitesioneus S»de. 
Erfaringen Iterer neiidig. at der ved højtliggende Udel* 
aet ofte indtræder Itetcntion i Stedet for InoontineiV'. 
navnlig er delle Tilfecldct vtsd akute Iljærne- <V 
llygni:)r%'9lideUer. idet den som Irritament ^irkeiidi- 
Læsiciii fonnodenllig vod rø Slags Flæuuiing ophnrer 
Genirernes Refiex virksomhed. Indtager Lspsionen diT- 
inUKl Liindialiutuiucsccnscn, saa al den ileslruei-er seKi" 



lAi 



97 



CKutrertie. siiu er Kanske vUt Muligheden for ReDex- 
virkROmiMMlen ogsaa lilinlelgjort, men dog plejer der 
ikkp al være Relention. Da der nemlig som Rejfe] 
iiidtriKler IVildfltirndig Relasion af Spliinctereme, bliver 
der i Virkeligheden Incuntiaens, idel Evakiialioneti, navn- 
li); iif [Trinen, indtræder eflorhaanden som den kommer 
n<t\ i BItereit. Jeg vil imidlertid advaro Dem imod at 
lillæ^^ di?se Fontkelli^eder i Uhnudli}uiinol!<«its Forhold 
nogen absolut Betydning nied Hensyn til den topiske 
Oiagnntilik. 

Den Iretiie Funktion, der lilhHrra-Ryjrmarven som selv- 
stændigt Org;an, or d«n« Indflydelse pau Er na:r ingen. 
Denne Indflydelse ger »ig navnli); gæklendo oTerfor Jilusk- 
Icme, og t^ndor^Dgdi-un at >liLs*kiiliilurenK Elnia-ring>i- 
tilstand liar eflerhaamJen vund(-n en slor Betydning U't 
Diagnosen af Centralnervesystemets Sygdonnne. ErKi- 
riiigeci lærer o» nemlig hurtigt, al der dels furckoiiuner 
Paralyser, ved hvilke <)e liiinme<le Muskler Aar og Dag 
iK'Vare deres Førlighed, dcU suadanuc, der rssi-utllg 
karakUTJseres ved en betydelig Atrophi og som deffor 
brtegiie:* som atropbiske I-unhoder. Nu har det vist 
sig, at ved aiie de 1-amheder, der skyldes en Afbryddse 
af de motoriske Lednitigshaner i disses »verste Atsnit, 
d. T. s. fra Cortex ccrebri til Ganglie<rellcrne i Ryg- 
marvens Forhorn, cv der ingen Atuskelatropbi : ved alle 
Landieder derimod, der skylden Lusiuii af dmn Ganglie- 
celler selv eller af det egentlig perifere Afsnit af de 
niidurJKke Baner, der indtmiler Muskolutruphi. Det 
syntw alt^au, j*om om der fra de omhandlede graa 
(ianglicceller udgaar en trophisk Indflydelse lU den paa- 
gciddende .Musktdalur og at del er Forstyirelsen af denne 
Indltytlelse, der bevirker Atrophien. Om det er vetl 
iljii'lp af særlige Iroptuske Tnuidu, al denne Virkning 
ledes fra Oeiitrum til Periferien, vide vi endnu ikke ret; 
men sikkert er del, at den Bane-, gi-nnem brilken Ovw 

1 



mmk 



fepdscn fiirogaar, dannes af FomKldcrn« og df pprifc«^ 
finale Nerver. Uæ« dann« albtna li^te-tom UiUøbef^ 
fra og FurtsiittloJsc af Forliorncnts motorii-k-tro|ilii*'k^ 
Ollep, og Foran(lring:e)m» i Nervcmos op MiiskU?m«^ 
Eriiæruig lilliitti-r o«^ li^freiti at (iliillD til de Ncrvcci^k^r'^_ 
Tibtand, med hvilke de stan i Korbiiidolao. 

UdtAitu Gnider af Muskelntropbt lader sin i)i»fal(^ 
allerede ved Synet elliT kan i alt KaW konslaliTca ve*^ 
Maaling. Moo i andre Tilfeddc give de deRcnonlivc^ 
Forandringer af Nerverne og Musklerne sig Tor*! til- 
kende, naar nmn pr«ver deree elplitrUke Escilabililct- 
Jeg maa dcdhr nietldcle Dein lilot Ilovodpiinklemf :*f 
den elektro-diagno»l)ske Undento^-else. 

Nomialt IndlraKkT der, »om Di- vood. en Conlnik— 
tion af Munkien naar man applieercr en Iridtiklions" 
Stram, en Eai-adUk Strøm, paa den. Den induceru)^ 
Slroms Indvirkning paa Musklerne sker nu rimoligri^ 
gennem de terminale Nervi«)ementer. I Forliold til-« 
som Nervefibrene« l^nmriiig er nedi^t, er derror ogni* 
den faradiske Fiicitabililel forringet, .taa at der krævet' 
en tittcrkere SIroiii Tor at bringe Musklen til Contrak'- 
tinn. Og naar Nervetlbrene ere hdt degenerei-ede. er" 
der slet ingen Contraktion at opnaa selv ved de slær- 
keslc Stremme. Hvad nu do'iiiiod den kon^^lanlei 
den ga)vanii«ke SIrom angaar, Raa synes den at ind- 
virke paa selve don konlniktik- Mugkelsubslau«. Derved 
er givet en Muliglic<1 lur, .il .\fiisklen i(an reagere p»a 
den t'alvanisie Slmm selv um den lilforcnde Nerve er 
fuldstændig dcgfiieren>L Vi have da den Tiistand, 
bvor den faradiske (kintraklilitet er opluevet, meden« 
den galvaniske Ueakliun ei- fnldliid lilslede, cndogsaa 
kan være stærkere end nonnalt. Delte er en af Karak- 
tererne af den »aakiddte Degencralionsrcaklioii. 
[>el afgorende for denne er dug hvad man plejer al 
kalde kvalitalive Forundringer i Maaden at reaigerc 






M 



«I 



pM ikn gnlrantMir Sironi. Hcrm«-(l cr Siininifriliæiigt-'ii 
^IniR: Naar man undi'T normale Porliold appli<TT(>r 
konstante Slronis poailirc Pol (Anoden) (iiia el 
kMm-nt Sted af Legemet op don nepalive (Kalodt>n) 
m .Mu>kfl, og Di.in snu i-ri«.T)ia»ruk-ii liuk-r Strøui- 
mi ^fe, aaa til det Tørste, der viiier si^, vsre en 
Qmlraklion vod StrønmiiMi« Lukning (Katodclukniitgs- 
MtnioKei]). Aahner lie Stromuten ved al fjerne Deres 
Qittrotlc skor d«r ingen Tnitkntng. Og «kifti>i- De 
hlonp, ma al Anoden i^taar over MnRkUm, i;eer IV 
Mtr iDpeiititi^ for De lader Strønnnen »tige yderli^cere; 
Jii br al lilvejclirinpe en Ldkning-itræknJni; mod den 
Pol (en Anodcluk»inK*ln«kiiing) fonlrcs større 
lyrke. Ved depenerattve Tiliitande indtræder nii 
ring. at den posilive PoJs Luknings- 
'>koing indlraMlcr lige sa» lidligt eller endog 
r»t (|*n negative Pols, Er d«ine Forandring af den 
■naile Hektriskf Roflktionsformel tydelig udtalt, og 
!_■ to samtidi); Opliævolse af den laradiHke Contrak- 
. SU er Di-genorntioiisrcaktiuDciis vigtigste Kanik- 
(ikhNle. 

Dioine Uegeiierationsreaktiun indlra^kT, naar Ner- 
"nif en skille fra dei-os Norvcccller i Kygnutrven, 
•*Wj5 Ted total Overskæring eller ved svinre neo- 
■We Processer, Eller o^^aa lyder rlon paa akute 
•piwrative Koraiidringer i disse Nerverellei' selv, og 
^ lrflTi'< derfor især ved den Muskelatrophi . der 
de iK't.nr-ndelsesjigtige Sygdomme i forreMe Horn 
'ftnmarrto. Sien De vcecl. al Hyginiirveiis Fordom 
af dl«« akute, belændelsesaglige Sygdomme 
■Dflibas af viasp kroniske, degemaiUive ProeeKSw. 
JTf oiidalle ^aniiueii med HuItMPrpnralysen. Ved 
'Sygdonmw lider Nervernes og Mii-«kliTTies Ernæring 
il of gradovist. og BVcireiide d«rtil indtræder der 
cAcr lidt en sinipd NetUantelse af den faradiske 

7" 



too 

saa vel som af den fialvtuiiske Irrilabililet, nrøi 
al dfit kommer lil kvalitaUre Forandringer vOflrl 
FaM til rae« end Antydnini; af Degenerationsrrakt 
IK-ltc clcktri.'^kb Fund vil væn- del. De idiuiuddif 
IræØ'er, du dd nemlig ogsau ff>ruden ved de almind 
Uge, kroniske Fornier af Muskelalrophi flndcii ved and 
kronii^ke S)iimiUiilelser. hvor Rygiiiarvt>n!i Ftirliom ik 
ore priiiiaTi iiniwit-di- i Form af eti riysvlenLsjgdom, m 
hvor de medinddrages i Lidelser af Nabodelene. Lin 
ledes forckuiniiier di*l ved lettere Uaesione-r af de p« 
fere Nervrøtainnier, Derimod ved de egentlige cenln 
Lidelser, navnlig ved di; cerebrale Paraly^vr, vil der U 
saa lidt Tære elektriske Forandringeo- som Muiikelatro|^ 
For at illustrere Dem Betydningen af den elektf 
diagnfistUke Undersngeliie vil jeg nied^iele Dem et 1 
felde, som jeg netnp i den alter sidste Tid har hl 
mider lugttngeUi-. Ilos vedkommende Patient b«T 
der i Løl>et uf. kort Tid udviklet iiig en saa godl se 
komplel Paralyse af den venstre Arm. Tunken ledl 
da førsl lien paa on Moiiopli^i af cei-ebml Oprinde^ 
Men der var allerwle i Lamhedens Form nogel^ 
lalle imoil delt« Sæde uf Læsionen. For det (»n 
her ikke Tale om en let Parese, men om en 
komplet PuralyHc; nictn denia-st vur del alk- Ske 
ogOverarmsmuskler, der vareintalt nhevægclige, m«de 
Patiunlcn forniaaede i nogijulunde Udstrækning ul bevs 
liaand og Fingi**^^. Delte er del modsatte uf, hvad d 
pl^cr at væri' Tilfældet ved c(H«hra)e Lamheder af Armt 
Hos en Ajtopk^klikcr f. Ex. vil Di- se<?, at han i AJmind 
lighe«! dog kan bevæge Skulderen og l>vcranneh K( 
medens det derimod er (kanden, der er komplet lammi 
Kn<lvi<)ere laa der i Sensibiliteliiforholdeiie nugct, d 
vanskeligt lod sig bringe i Overena-^tenmielsc med_ A: 
lageben af en cerebi-al Lidelse. Jeg har vel eagl Dei 
at der ved eortlkale Moimjilegi^ kan vtere visse 



J 




101 



ninger af scnsiUve Forst yrn-lser; men hos denne Palienl 

vedblev der aX være stærk Soven og Snitrrcn [ den 

iainnie Arm, iiogfl, der Iioiilwlodl- Taiikeii paa en 

^Læ^iun af de blandede NenesUtnuuer , cndskundt dtf 

ke var oUjt-klivt puaviselig Nedsættebe af Sen-iibili- 

Wen. Det vnr dog først den clijctrbike UnderHo^-lise, 

iler gi(v fuld SikkerJi«! for Liiiel.M-ns perifere Natur. 

Hvis Utsioneii liuvdt- siddc-l i Cerfbrum skulde man 

'»ve fundet normale elektriske Korhold; men nu vUte 

'l«r sig udUlli* Forandrint^cr af den Art, jeg ovenfor 

''ar beskrevet for Dem. Tillige fremkom der paa anden 

M^'li,' ronaodnittg oni, at del drejetiv sig om eii inai- 

uiatisk Affektiuri af Nervtslammeme i Plexus brachialls. 

•U^ har Iiidlil kun lall om Cenlraliierresysleiiiels 

'■><lllydet.ie poa Musklernes Ernæring; men ogsaa 

"verfor Skelettet og Hudon gor denne ItidHydelse sig 

K»l(lvndr;. Suulc<le« veed De, at der ved Tabos dor- 

^'iis. kan 0|iitia l^-ildelirleltier af m-urolropliisk Nahu'. 

^**t k«;mlle ti« dog de berben burende E\imlhemer 

^Itu- andre neuroUopbiske Forandringer af Huden, og 

' ''"orbindelse med disse vilde der vsere Anledning lll 

'"" uHiandle de vasnnioloriskc Furstyn-elser, der leilsage 

f^titj-alnervesysteinclB Sygdoimiie. Initdlerlid, lige saa 

|>^tere!ii;aiiL ib'tle Kapitel er, lige saa n^kkert er det 

' ^Ui anatomiske og phyiintngHke Begrundelse, og j^ 

*UcJo derfor kun kunne frvmfoiv de forskellige berlien 

**®l^J[Mle (lathdlogiske t^rfaringer med idelige Heserva- 

•^ciher i UenKeende til den AnvendeW-, tk- kan gore 

^Taf red Ui-n-s DiagnoBo. Jug fnretrnskker derfor al 

"■Mutte her, saa meget inere som do faslsjiltc *> Timer 

''u ere forlulitic. Det har vwrct min Beslrajbelse at 

'»nylle lien .iparsoml lilmaalte Tid saa godl som 

■'"iligl, iiM Jeg derved bar luill en dobbelt Fare at 

•"»dgaa; Paa den ene ^de del Scylla at forbigaa Ting, 



102 



der have væsentlig Betydning for Diagnosen af Centn 
nervesystemets Sy(;<]otiime, paa den anden Side d> 
Charybdis, der tigger i at meddele for meget Stof i e 
alt for sammentrængt Form, Det skulde glæde nu 
om jeg nogenlunde har tnilTet det rette, og om c 
Vink, jeg liar givet Dem, nogenlunde maatte ækvivala 
for de 6 Timer, De har ofTret paa disse Forelæsninge 



KLINISKE FORELÆSNINGER 



OTXR 



NERVESYGDOMME 



KLINISKE FORELÆSNINGER 



OVER 



NERVESYGDOMME 



AP 



Dr. KNUD PONTOPPIDAN 



KJØBENHAVN 
TH. LINDS EFTERFØLOEBS FORLAG 

HANS FRANDSEN 

1898 



4 airat usimaKiFJi 



1. 
Emollitio cerebri. Hemianopsia duplex. 

M. H. 

veg skal idag tale med Dem om en 71-aarig 
forbenværende Haandværker, der kom herind som 
^dssyg (under Diagnosen Åberratio mentis), men som 
maaske nærmere hører hjemme i Pavillonen for nerre- 
sjge Patienter. Hans Tilfælde illustrerer et af Af- 
ddtngens Specialer, et Sygdomsbillede, som, efter at vi 
brst ere blevne optnærksomme derpaa, har vist sig at 
forekomme adskilligt hyppigere, end man paa Forhaand 
skolde tro. 

Det er ikke tet at examinere denne Patient; han 
er for det første absolut blind, men ved Siden deraf 
ner og vanskelig, gnavent afvisende og uforstaaende. 
Han stritter imod Undersøgelsen, taler tykt og besvær- 
ligt, giver korte, vrissende Svar, uden at det er muligt 
at faa sammenhængende Oplysninger om hans nu- 
fBTCDde eller tidligere Tilstand. 

Skøndt vi saaledes, m. H., her som saa ofte have 
€nmd til at misunde vore Kolleger paa de medicinske 
Afdelinger de langt gunstigere Vilkaar, under hvilke de 
itille deres Diagnoser, mener jeg dog ikke, at vi ere 
a£skaame &a at danne os en Forestilling om, hvad 
denne Mand fejler. Lad os tage Patientens Blindhed 
til Udgangspunkt og fors^^ derfra at udrede Sygdoms- 
bOledet 

1 



Selr det stærkeste Lys, der kastes ind i 
opfattes ikke ; derimod er der reflektorisk Pnpilko 
tion. Paa nær nogen Arcus senilia ere de ydre 
dele Daturlige og Medierne klare. Under disse 
stændigheder kunde man formode, at en Optikus 
var Åars^ til Blindheden, og da Patienten tillige 
at have haR Vanskeligheder ved Gangen, vilde det s 
navnlig ligge nær al tænke sig Åmaurosen tuen 
sammen med en Tabes dorsalis og beroende p 
Atrofi af Synsnerverne. Saa vidt jeg kan skan 
det ogsaa denne Mulighed, der har foresvævet I 
daten, idet han i sin Journal betegner den Syges 
som .nærmest ataktisk*. Imidlertid, saaledes s 
nu se ham gaa, skulde jeg være mere tilbøjelig 
sige, at han bevæger sig fremad med en bred 
Trippen, under hvilken Fødderne slæbe paa Jc 
han er stivbenet, har livlige Knæreflexer, og d 
i det hele intet, der tyder paa, at Patienten skuld 
af Tabes. Onalmoskopien giver os da ogsaa SiU 
for, at det ikke er en Optikusatrofi, der har fi 
sagel Blindheden ; Øjengrundene vise sig nemlig i 
lige, idet der vel er nogen relativ Bleghed af de t< 
rale Halvdele af Papillerne, men ikke ud over, 
der er fysiologisk. 

Vi maa saaledes søge en anden, mere c 
Aarsag til Blindheden, og da Lysreflexemes Aj 
virker uhindret, føres vi helt op til Hjemehemisfæ 
Her er det da, vore Erfaringer fra Afdelingen k 
os tilgode og bringe os til at formode, at Patirøl 
bleven berøvet sit Syn paa den Maade, som vi re 
se det ved fokale Hemisfærelidelser. Det er ikke u 
synligt, at hans fuldstændige Blindhe' 
sammensat af to Hal vblindheder. Soi 
veed er det særdeles almindeligt, at en Apoplexi 
fører Hemianopsi, og dette enten i Forbindelse 



8 



en sædvanlig Hemiplegi, eller uåcn at der vtd Siden af 
Hemiaoopsien iagttages andre hnlvsidi^e Lamhedstegn. 
Hvis nu en Palient som denne ved et føntc Insult 
har faaet f. Ex. en venstreaidig Hemianopsj , som 
ban maaske iklco cnjicang selv er bleven opmærksom 
pftft, og derefter tned et nyt spoplektisk Anfald blirer 
bøjresidrg heniianopifik, resulterer der en tiUyne- 
Udende pludseligt opstaaet total Amaurose. 
Spei^smaalet er da. om Anamnesen stettcr An- 
tagelsen af en saadan dobbelt Ilemianopsi Til- 
tyneladende staa Oplysningerne i Modstrid dcnned. 
Det tiedder sig nemlig, at .i 1894 opdagede Patienten 
tUfcldig, at ban ikke kunde se med venstre Øje. og 
i Begyndelsen af 1895 blev han pludselig blind paa 
Højre Øje'. I Virkeligheden er dette imidlertid netop 
den Angivelse, vi ma.-itte vente os, hvor Udviklingen 
^ Tilficldene har været som den formodede. D«t er 
Qdtnlig Hegelen, at hemianopiske Patienter, for saa vidt 
de overhovedet bemærke deres Defekt, klage over 
•lindret Syn paa det Øje, hvis laterale Synsfelt mangler; 
deritiiod ane de ikke, at del andel Øje fejler noget, 
føWid delte pludseligt bcroves ogsaa den anden Halvdel 
ifsit SynsfelL 
^K Saaledes antager jeg i Virkeligheden, at denne 
Witients Blindhed er komme« i Stand. Nogen absolut 
^itWhed kan \i jo ikke faa inira vitam; men tid- 
lige Sektioner hare i lignende Tilfælde vist os, Iivor- 
IftJes Syrøcentreme eller Synsbanerne ere blevne de- 
itruorede paa be{^ Sider. Jeg kan i saa Henseende 
iKrmere henvise til BrUnnicbes Meddelelse her ha 
Afdelingen i ,Hosp.-Tid.' for 1896. Nr. 51 og 62. 

Findes der nu hos Patienten andre fokalc Symp- 
tomer, der kuiid« i alt Fald antyde TiUtederærelsen 
tf CD saadan dobbeltsidig Hjernelidelse? For saa vidt 
man kao stole paa do Paarørendes Oplysninger, der 

I" 



rigtignok ere en Del niangeirulde, bar de oprindeli;« 
Synsforslyrrelser ikke været ledsagede af ccrcbrakTO- 
f«lde af anden Art. Men foruden at han siden 4n 
Tid har vferct btJnd, har han aabonbart i do fo^1abn^ 
Aar haft gentagne apoplektiske Smaainsulttr. 
Otss« bfiskrives som kortvarige Bcridethedslab or 
Svimmelhedsanrald, efter hvilke ban har ligget til Seng! 
i nogen Tid. Et enkelt Anfald var ledsag«! af Bnek- 
ninger, et andet af Synkebesvær; havde der vent 
Lejlighed til paalideligere la^lta^Ise, vilde vi manikt 
hav« hørt om, at hans Mæle blev tykt, eller han bO 
have haft forbigaaende lette Pare«er snart paa den ene. 
snart paa den anden Side af Lej^emet. mulig kun I 
Ansigts- eller Tiinge»ktevhed. Disse Tilfælde vrc m 
formodentlig hurligt traadte tilbage; men der er GruDd 
til at formode, at det er Rest«r deraf, vi iagttage deb 
i hans utydelige, grødede Artikulation, deU i ban: 
ejendom iiichgt besvicrede Gang. Insultcrae tiave eltcT' 
ladt dels en (et Dysartri, dels en let spaMisk Parafa- 
resp, der vel væsentlig beror paa dobboltsidigo sekunden 
Degenerationer af Pyramidebanerne. 

Skøndt allsaa den cerebrale Blindhed behenfac 
Billedet og der ikke ved Siden deraf fremtræder sværM 
fokale Hjeniosyniptonier, foreligger der dog tilstrækkelig 
til at støtte den fremsatte Formodning. Og naar heiuei 
til Patientens Alder samt den følelige Rigiditet ■ 
de perifere Arterier, ligger det nærmest at antage, »* 
hans Hjerne er Ssodet for multiple Smaaemolll- 
t i o n e r. 

Vi kommer nu ttl Spørgsmaalel om, i hvilken For- 
bindelse Patientens psykiske Fonstyrrelser slaar mrf 
hans evrige Sygdom. Og aller forst er der Grund til 
at sperge, hvilken Del tians Blindhed i og for sig ktn 
have haft i Udviklingen af hans .Abcrratio mentis*. 
Saaledes som ban skildres fra Hjemmet, er det navniiC 



P^lqiline Urimelighod. der gør ham besværlig; ti) 
TlJtr liar han gaaet og leret sig ind i en ganske umo- 
IJTtnt Frygt for, at man paa en eller anden Mnad« 
ri!de gere ham Fortræd. IMle. er Karaktertræk, »om 
netop hyppigt InefTei; bos Folk, der ere berøvede en 
af itns Siinsi>r. De Døve ere jo bekendte for deres 
sjplig« Mlstæuksonihed; c^ paa samme Maadu er det 
let pijkoiogisk forklarligt, at de, der ere afskaame fra 
al retiedcs ved Synels Iljælp. ere udsatte for en »kæv 
Opfalteise af, hvad der foregaar omkriiiB dem. Dette, 
at de ikke længere kunne koniplfUero og korriger« 
dtw» Iagttagels«r, at de for-^keliige Sanser i saa Hen- 
»Modo ikke længere paa naturlig Maade supplere hin- 
aaden. betinger et forandret Forhold til Yderverdenen, 
Of dermed følger nødvendigvis nogen Usikkerheds 
Welæ, Det er meget forlangt, at man skal have en i 
Ordtts cgenthgste Forstand blind Tro og Tillid tU sine 
Om^veUer; i alt Fald er del undskyldeligt, om man 
«n Gang imellem feler Trang (il at øve en Kontrol, og 
deone Patient maa gan>iki- naturlig! bliv« ilde berørt 
^ al vide sig udelukket derfra. Det s)'neB, som om 
^ af og til lader «il ond« Ludo løbe af med sig, ja 
Im kan blive saa opfarende, at han .skaber sig al- 
*let lom gal", Den Syge beklager sig fra sin Side 
*>«. at der ikke tages lilslrwkkeligt Hensyn til ham, 
H «t han ikke faar Lov til at være netro i sit eget 
Bus. Jeg er nu ikke kaldet til at dømme Parterne 
'wik'ni: rimeligvis tiar denne blinde Stakkel været 
^rttig vanskelig, men det er vel heller ikke usandsynligt, 
•I Konen og Boniene have ladet det skorte paa den 
fwiødne Taatmodighed. I alt Fald synes det, som 
n Omgivols«rne af og lil have vist den Mangel (paa 
RaføloUe at lade den Syge mærke sin Afhængighed af 
dem, og saa er det. han har siddet i sin Stol og 
ttamp«! i afmægtig Vrede. 



HM^A 



g 



Nat rar han urolig; fei-st Kl. 4 6ro Morenen lykkedes 
det at faa ham til at gaa i Sen^*. Resterne at denne 
Tilstand er« vi endnu Vidne til ; men der er Grand 
til at vente, at han inden ret længe \-il kunne udskrins 
rdfn for ham habJtueU« mentale Forfatning, dog m&aiie 
sunket ned paa el lidt lavere Trin af Demens, For- 
liaabentlig vil det »aa foreløbig gaa lidt twdre deh 
hjemme: nogen Tids Adskillelse har jo altid vist sig 
som et suverænt Middel mod hu:>lige Kævlerier Of 
dagligdags Misstemninger mellem Ægtefolk. 

Kr nu delle. m. H.. en sindssyg Patient eller en 
Nervepatient? Ja, det henstiller jeg ganske til Dem; 
De maa selv om, hvad De finder det naturligst og 
rigtigst at kalde det. Tilfældet er et godt Excmpel 
pa«, hvorledes de to Fng umwrkelJgt gaa over t hiO' 
anden, og det kan lære Dem, at det er umuligt at gøre 
sig til Herre ovor del ene uden i all Fald lil en n; 
Grad at være fortrolig med det andet. Desværre at 
Sind«sygeliegeme og Ner^'elægcrne endnu ikke ret amal- 
gamerede; snarere kan man af og til erkende et be- 
klageligt Skisma. Der er saaledcs visse exkltisr<v 
Psykiatrikere, som vel i Principet anerkende, at StmJa- 
sygdommene ere Hjernesygdomme, men som alligeral 
væsentlig ere blevne staaende i den rent psykologisk« 
Betragtning og Bedømmelse. Disse Kolleger bliv» 
naturligvis noget strengt bedømte fra den modsatte 
Lejr; man roser dem som aandrige Ræsonnerer, taei 
føjer til. at de ere mindre gode Iagttagere. Under e^ 
0|4iotd i London gjorde jeg Bekendtskab med en »i 
vor Tids medicinske Koryfæer , som staar paa te** 
exakte Forsknings Grund og ser ned paa alt, hvad d^* 
smager af Filosoferco i det blaa. Da Talen faldt pa 
en bekendt psykiatrisk Forfatter, erklærede han ot^ 
ham med et ringeagtende Skuldertræk : He is a mer-' 
talker! (En, der blot snakker om Tingene). Dit va--^ 



arntfaJDt o; urelferdtgt sagt; thi ganske rist 
hf den Paatræl dende ikke tilegnet sif[ de moderne 
SrnanaadM- uvcrfor Psjkopalolof^ien. men hans Talen 
If Skricen er derfor ingenliind« værdilos. Og d'Hir. 
SvTcpatologer have paa deres Side godt aF al erindre, 
der er deres Begnensninp. De ber vide, at 
ganske rist er ubetaleligt at so godt og at uitder- 
M^gliirt. men al det dog ikke er alt, man kan 
åf ML Der Godes Nen'elar^er. hvnn det i følelig 
skM-ter paa psykologisk Indsigt og Erfaring, og 
derfor ikke ailid blive vpniierksomnie paa de 
Elementer i en Sygdonislilsland. de psykldce 
; de psykiske Indtryks Betydning for Bedøm- 
af Behandlingens Kesultaler. 
Oet gvlder naturligvis her som alle Vegne at sage 
fa SundJied, der ligger i Midten. (>g dog »nsker jeg 
mit Vrdkotnmende sierligt at freinhieve Vigtigheden 
M [elle». brede nenropato logiske Grundlag. Den 
(le psykialriske ftuttnc kan indhentes; men man 
alle Oage komme tilkort som Sindssygelæge, naar 
Uce medbringer en solid almindelig Fordannebe. 
er forekommet, al bekendte Hjemepatologer, som 
•Dsket at udvide deres Iagttagelser i Ketning af 
ommene og derfor prætenderet at komme i 
%iditn for et Sindssygchospi lal, erc blevne afviste 
tokompelente. Detle kan i de paagseldende Til- 
have veret berettiget: men del forekommer mig 
) og for sig treffende, naar man i saadan Anled- 
har brugl den Vending, at .man ikke kan skine 
ligesom man skifter Buxer'. Her er nemlig ikke 
on lo forskellige Par Buxer, men om to sam- 
k«nde of oadskilligeBuielKn. Helst skulde man fylde 
tes begg« lige godl ud: dette er «t pium desiderjum: 
laan er i al! Fald ikke mere end halvt paaklædt, 
bopper om og kun tuu- Benet i det ene. 



19 



Heades HoTedpineer diffu&ineassmlcrsigund«rUdcii 
dels over Øjw ne, del« i Nakkeegnen. Derimod er der 
ingen begnenset Isseemerte of iD|^D Clarusemhed; 
heller ikke ømmer huo sag red Tryk paa Trigcmims- 
grenenes Udtrædelsessleder. Sterkere Bemnng er hemW 
OTerall ubehagplig. ligelede« lette Sbg paa Kranie ogr 
Bevæ^Uer af Hovmict. Især modselter bun sig stærl 
Foroverbejtiing og ligger med tilbagetrukket Nakke; 
føler man paa Nakkemaskleme, vise de sig tydeligt 
konlrakturerede. Der er en Del Lj'sskyhed. og hun 
holder Øjnene halvt tillukkede. 

Skendt der ikke Itvnfcer^ rr subjektive Febrilia, har 
Temperaturen under Opholdet her hele Tiden ræret 
noget rorhøjet, indtil 88.6 om Aftenen; lit Morgen hurde 
faun 38. Allerede af denne Grand kan vi rel straz 9« 
bort fra Indlægf:ebe!;diagaoseD Hysteri. Saniin^nbolde 
ri derimod Feberen med den Dvaskhed , der bele 
Tiden bar været kendelig, bliver der Grund til at t^ke 
paa en eller anden Infektion, og da Davniig paa lyfoid 
Feber. Der findes imidlertid Ingen af denne Sygdoms 
Kardinaleymplonier. Der er hverken Exanteoi olter 
MiltsvuUt; Tarmfunktionen er naturlig, og hvis De ril 
betragte Underiivet, er del strax iDJnefaldende, »t dette 
saa langt fra præsenterer sig med den ved Febris 
typhoidea ««dvaoligc ømme Udspiling, at del Ivesrt 
imod viser sig indsunket. Det er ikke just .baadformig 
indtrukket* ; men mnn ser og føler tydeligt en Kontraktur 
af Bugmusklcme, der arøader hele Abdomen. 

Der er desuden et andet Forhold, som er vanskelig 
foreneligt med Anlagels«) af en sædvanlig InfekUons- 
febiT. nemlig Mod. "tætn ingen mellem den fort) g ede 
Temperatur og den formindskede Puts- 
frekvens. Medens Tempera turknrvon har bcroget 
sig over 38, vil De se, at hun bele Tiden har haft en 




afaidcnde langsom Puts. synkende ned til &9 Slag. 
For Øjeblikket har vi samroai med en Temp«ralur 
paa 88 nn Puls paa 64, of del has et ungt Menne- 
ske. Pulsens Spænding er saa vidt jog likømior na- 
I lurlig. 

^B Vi har nu faaet samlet en Reckk« Symptomer, 
^Hom bestemt vise hen lil en nerebral Tilstand, nemlig 
HSensorieU Forhold, Hovi-dpineii , Myperæstesicn af 
Relinæ, Kontrakturen af Nakkemusklerne og AbdomtnaU 
væggen samt don langsomme Puls. Hertil kommer yder- 
ligere et Par Øjensymptomer. Siden igaar har der 
været en utvirlsom, omvnd let Strabismuit convorgeng, 
idet venstre Øje denerer indad: forsøger man at faa 
hende til at se lil venstre, bliver dette Øje slaacnde i 
Midtplanet. Hendes Skelen beror altsaa paa en venstre- 
sidig Abducensparalyse. Oftatmoskopisk ses paa 
begge Sider lette StaserKnonivtier nicd lidt Uklarhed 
af Pnpillernes Vær og Forviskning af deres Grænser, 
svarende lil den Tilskiring af Synet, hun klager over. 
Paa venstre Side skonnes V«teme stærkest fyldte med 
Tillob til Bugtning. 

Kan der saaledes ikke være Tvivl om, at det er 
en Cercbraloffektion. Patienten lider af, bliver det videre 
Sporgsmaal, hvilke forskellige Hjernesygdomme vi have 
at tænke paa. 1 første Række er det da Meningilerne, 
der komme i Betragtning, og imellem disse atter først 
og fremmest den tuberkuløse. Nu frembyder denne 
Patient iranske vist ikke andre manifeste tuberkulose 
Symptomer; men det behover heller ikke at viere Til' 
fældet. De veed jo, hvor mange -Hennesker der gaar 
om med el gammelt tuberkulest Fokus skjult i den 
ene Lungespids og en dertil .svarende enkelt degenereret 
BruncbiBlglandel. Hermed er Muligheden giret for en 
&enere Spredning af Infektionen; selv om vi som her 



14 



hverken finde stetoskopiske Forandringer eller betyde- 
ligere Ådenitis, kan der godt være sket en frisk Ud< 
saantog af Tut)erkler i Hjernehinderne. 

Ener vor Erfaring her fra Afdelingen er den tuber- 
kuløse Meningitis hos Voxne en af de lumskeste Syg> 
domme og en af dem, der lettest miskendes. Jeg kunde 
nævne en hel Række Tilfælde, hvor vi have staa«t 
uden sikker klinisk Diagnose, og hvor Seklionsbordet 
til ror OverrBskelse har afsløret en tuberkules Henin- 
gitis. Belærte af Erfaringen have vi i de senere Aar 
oftere kunnet forudse denne Mulighed: men naar Pati- 
enten saaledes som her har et blomstrende Udseende 
Dg der mangler luberkuløBe Antecedentia. er det til- 
gEveligt, at Fejltagelsen af og til sker. De kan nemlig 
ikke gere Regning paa, at det kliniske Sygdomsbillede 
altid giver saa lydelige Fingerpeg som hos denne unge 
Pige. Navnlig vil det vise sig at være til Hinder for 
Deres Bj-kendclse af Tilstanden, at den saa lidet kon- 
gruerer med Deres Forestiilinger om Sjrgdommens Typus. 
De bevarer i Deres Bevidsthed en Abstraktion, dannet 
efter den Skikkelse, hvori Meningiten optræder hos 
BøTD. Forskellen kan imidlertid være meget betydelig: 
de Voxties Meningitis kan give et helt andet Total- 
billede, og del Kliller sig for mig saaledes, som om en For- 
vexling navnlig kan ske i to Retninger. Enten simulerer 
Sygdonunon, især naar den har et subkronisk Forlob, 
en Tumor cerebri, eMer Tilstanden opfattes som en 
clk-r anden Art af Delirier. Jeg skal meddele et Ex- 
empel paa hver af disse Varieteter. 

Det farste Esempel anttaar en 65-aarig Skrædder, 
som indlagdes her for Paraplegi. EJan havde altid 
været rask og nægtede navnlig tidligere Brystsymp* 
tomer. 1 det sidste halve Aar vare Underextremitetcme 
blevne svækkede; tillige følte han sig af og til noget 
ør og konfus. Han havde dog kunnet gaa oppe indtil 



» 



6 Dag« Tør Indlæggelsen, da han blev stserkere for> 
tumlet, laa og snaUcede og fægtede med Armene i 
Luflcn. Samtidig bemærkedes det, nt vens^lre Øjelaag 
raidt ned over Øjet. Ved IndUeggcbcn var lian noget 
uklar med delvis inrolonlære Exkretioner, klagede over 
Hovedpine, svarede ievrigt hen i Vejret. Der var komplet 
ven-stresidig Ptosis; venstre Øje stod stærkt udndroteret 
og kunde hverken bevoDges opad eller nedad, medens 
hejre Øje* Boviegelser vare frie; desuden var venstre 
Pupil dilateret. Han havde altsaa en Oculoniotorius- 
psralyse paa vvnstre Side; tillige syntes venstre Øje 
blindt, livorimod højre Øje havde bevaret i nit Fald 
noget Syn. Endvidere var der venstresidig Facialis- 
paralyse med Tobakspusten, mulig ogsaa venstresidtg 
Trigeminuslidelse ; i alt Fald var Retlexen fra Cornea 
og Næsens Slimhinde ophævede paa denne Side. Ho- 
vedet indtog konstant en Tvangsstilling til venstre. 
Kndelig var han, saa vidt det kunde konstateres, sUorkt 
lUDgbor, uden at den otoskopiske Undersegelse viste 
noget abnormt. Oltalmoskopien gav Gn Injektion og 
let Svulst af Papillerne samt noget stærkere Fyldning 
af Venerne end normalt, ligeligt paa bvggc Sider. Degg« 
BeD vare noget stive, med Modstand mod passive Be- 
vægelser og meget livlige Senereflexer ; iiioii der skøn- 
nedes ikke at være nogen egentlig paraplegisk Lamhed. 
Temperaturen steg kun en enkelt Aften op over SS; 
Organ- og Urinundersøgelsen viste intet abnormt. 

Under tillagende Sløvhed og med lette Delirier 
henlaa han i 6 Dage, inden han døde. Den kliniske 
Diagnose lød paa Tumor baseo« ccrcbri, rigtignok med 
et reserverende Spørgsmaalstegn. Sektionen viste 
imidlertid luberkulø:« Meningilts. Der fandtes dels 
Skiferinduration og ostede Partier i begge Lungespidser, 
dels friske Perihronchiter og miliære Gryn. Den tuber- 
iløse Leptomeningitb, der som sædvanlig var stærkest 



fremtrædende om Chiasma og i Fossæ Sylvii, v'islc liC 
Afsætning af Uilrrge, tildels meget store, indtil knappe 
naalshovedslore Tuberkler. Særlig laa venstre Nerros 
oculoiiiolorius' fuldstændig indlejret i faste, næsteø 
fibrøse Exsiidater, Nerven selv var redlig, fortpdet. 
og blød. Ventriklerne udspilede af rigelig Vædske ; 
granulær Epeiidymitis. 

Den anden Forløbsfomi, den delirose, turde m« 
den, der hyppigst giver Anledning til Fejltagelser- 
Medens man fra den infantile Meningitis er vant til 
ret stilfmrdige Vildelser, afbrudte af de bekendte hydro— 
cefali^ke Skrig, kan man lio»* de voxnc Palienter blive' 
Vidne til et kraftigt Delirium, der undertiden ganske' 
ligner Delirium tr«iiicns. I Stedet for famlende Muskeluro* 
Tænder-ikæren, Sm»i)ken og andre lokale Spasmvr se vi 
hoflig JaktationogAgilation.evenluell universelle Kramper, 
der løbe Fare for at opfattes fiorn alkoholisk Ecctanipai- 
Jcg kun som Illustration lil denne Varietet benytte en 
3G-aarig Patient, som for Ojebliklcet ligger i Pavillon I« 
Og hvis Sygdom er bleven miskendt, idet han «r indlagt 
med Paategntngen : .Morbus mentalis. (bel. Irem.?)* 
Fcjllagclsen er let undskyldelig; thi Tilstanden simu- 
lerede i Virkeligheden en akut Forvirring med Karak* 
teren af D. t. Det er først, efter al Patienten er falden 
hen i en terminal Slaphedstilsland, og efter at vi have 
paavist Tuberkelbaciller i Gerebrospinalvedsken, at 
Diagnosen har kunnet stilles med Sikkerhed. Men for 
den indlæggende Læge har det været forbunden med 
en Del Ubehageligheder frn Familicris Side, at han har 
antydet Muliglieden af Drankergalskab, og det er af sM 
meget større Betydning at have faaet Sygdomm^^H 
Natur opklaret, soni Manden er livsforsikki'et og v, 
skdRdt Familien har nedlagt Forbud mod Sektion, udea 
Uelænkning vil kunne attestere, hvad han er død af- 

I ikke faa af de under den sidst omhandlede Kate- 




pti beobørende Tiiræltic har de iadledende CerebralJa 
^ret tydede som en svær Influenxa. Denne Sygdom 
Aw jo i det hele i de senere Aar iimattel bære Skylden 
ftr en Maangde foriikellig': Nervelidelser. 

Vende vi nu tilbage tit vor Patient, tror jeg. De 

fil irjdremme, al det her li^er adskilligt nærmere end 

' de sidst omtalte Tilfælde at tænke paa en tuberkuJes 

ilfningitis. Den er maaske frisk og relativ begræmet; 

men jeg anser det rigtignok for sandsynligst, at det er 

deane Sygdom, der foreligger. Hvorvidt den Ind- 

^»•aBnkcr sig til Hjernens Hinder eller till^jo har 

bf^tit sig til Rygmarvens, er del i saadanne Til- 

fnlde vanskeligt at afgerc. Sikkert er det, at man ved 

Sektionerne med overraskende Hyppighed finder Spinal- 

■u^elen medinddraget i Lidelsen, ogsaa ved den sæd- 

*'11ige inrantilc Form. Klinisk lader denne Koraplika- 

UoTi — om den kan kaldes saa — sig ingenlunde altid 

^rlc^nde: underlidcii har den slet ikke givel spinale 

SfXnptomer, eller disse have i alt Fald næsten fuld- 

f^^Tidig været dtt-kkede som en Folge af Sensonels 

Tilstand. Omvendt kan man i Tilfælde, der vise sig 

^^ have været rent cerebrale, flnde ikke blot som hos 

'^Une Patient Nakkestivhed, Kontraktur af Bugmusk- 

^*^e og det saakatdte Kurn'ig's Fænomen, men ogsaa 

'jpkstotonus. Der bliver egentlig forst nogenlunde 

Sikkerhed for den spinale MeningitLs, naar den lordo- 

tiiie Krumning er meget stærkt udtalt og forbunden 

Hud tydelig Ømhed af Processus spinosi, samt naar 

(kr tillige optræder voldsomme udstraalende Smerter 

df smertefulde Spasmer i Underextremileteme, kutan 

Hy7>eræstesi, Ømhed af Nerveslammerne og betydeligere 

FIcxionskontraktur. I det sid-ste Stadium plejer der 

yderligere al udvikle sig en paraplegisk Lamhed. At 

man i Spinal vn-dsken finder Betændelsi^produkter og 

^ er naturligvis ikke noget Bevis for, 



IS 



4 

- IS " 



at Meninges spinales ere angrebne; diss« Bestanddtle- 
kunne nemlig lige saa godt stamme fra Hj^nieu 
Hinder. 

Jacohmis har i ,Nord. med. Arkiv for 1896 meddelt 
et Tiirældc af tuberkuløs SpinalmeningiUs her fra Hospi* 
tatet og paavist, at der tillige var udbredte niyeliti.<)ke 
Forandringer, væsentlig i Form af po Randmyolitts. J^ 
kan supplere denne Meddelelse med et nylig her iagt- 
taget Tilfælde af Myclo-nieningilis tuherculosa Itos Cfi 
2ft-aarig Mand. Patienten.? Hovedsymptom var 
Paraplegia inferior, hvorimod der aldeles ikke fani 
cerebral- mcningiliske Tilfælde. Han frembød Tegn IV 
FortælniriK af begge Lungespidser, og skendt der Ckke 
kunde tindes Tuberkelbaciller i det sparsomme Expek- 
torat, formodedes det, at han havde en tuberkuløs 
Spondylitis. Der var ganske vist ingen ydre Deformitet; 
men dette er som bekendt ikke nogen nødvendig Be- 
tingelse for, at en Eompresiiionsmyelilis kan komme i 
Stand. Sektionen viste imidlertid Columna intakt, 
hvorimod der konstateredes en baade spinal og cerebnl 
Leptomeningitts tuberculosa samt en Dorsalmyelitis, der 
var næsten fuldstændig transversel, omend stttrkeri 
udtalt i de marginale Parlier. Der laa tykke organi' 
serede Essudatmasser uden paa dette Sted af Doml- 
marvon; den bfistlare Cerebralmeningitis var aabenbatl 
af Inngt friskere Oprindelse. 

EfttT hvad jeg har .sagt Dom. er der Grund til 
at tro, at vor Patients Meningitis er tuberkuløs. Men 
det gitlder al være omsigtsfulde, og vi vtUe ikke (Ixere 
Diagnoaen forend vi have overvejet Muligheden for 
andre Mcningit informer. Navnlig maa Dv ikte 
glemme at tænke paa den fra Ørene forplantede Be- 
tændelse. Ganske vist er her intet ØrcOod, end mindre 
Svulst eller Ømhed bag Ørene; men det kan hænde; 
al Lidelsen aldeles ikke yttrer sig udadtil, saa at man 




først vfd den otoskopiske Under»*g^se tinder en gamni«! 
Pcrforalion eller andre Tegn til en sygelig Proces, der 
tilsyneladende er afløben, men som alligevel kan vær« 
bksset op paa ejii »nigendc' Maade og være bleven 
UdlFangspunktet rorHjemebetændeben. Hos vor Patient 
virø imidlertid ogsoa den indre Øreundersøgelse nor- 
aak forhold, ligesom Funktionen er intnkt. 

løvrigl erOlorrhoen. wiv om den findcis, et tvety- 
tligt Sfmptom. Der er naturligvis intet (il Hinder for, 
>l Suppurationen af Mclk'iiiiirel hos en tuberkuløs 
Patient kan være et med Meningiten sideordnet Fænomen. 
Vi faa ikke saa sjeldent indlagt Bom under Diagnosen 
Meningitis eotidide, hvor det viser sig, al der ikke er 
nogen Eausalforbindelse. Men De maa ikke slaa Dem 
III Rq med denne Mulighed; De skal trærtimod be- 
standig huske paa, at det her drejer sig om Tilfælde. 
'ivor rorsømmelsen af rettidig Operation kan komme 
ii' 8l koste Deres Patient LiveL 

Ud 06 paa samme Mnadc vnre agtpaagivende 
purolenle Rhiniter og derfor udspflrge og 
øge Patienten i denne Henseende. Hun nægter 
ilt hnve haft Snue, der er god Passage gennem N'nesen, 
'^ Slimhinden præsenterer sig nonnalt. navnlig uden 
PuniJent Sckrelbelægning. Svælget er naturtigl. og vi 
Ende overhovedet hos denne Patient intet Tegn til 
^"Ppuration nogetstods. 

Der staar imidlertid endnu en Form af puroJcnt 

Meningitis tilbage, en Sygdom, som man nok skal 

''uste, naar den hersker epidemisk, men som man ellers 

*f tilbøjelig til al glemme. Haaske falder det Dem i 

•forne Tid slet ikke ind at tænke paa den epidemiske 

Cerebrospinal-Moningitis; og dog maa man altid 

regne med sporadiske Tilfælde. Der har i min Over- 

iKgetid ikke været nc^et Aar, hvor ri ikke have hafl 

i alt Fatd et Par Patienter med denne Sygdom. Og 



L 



mon den ikke i del hele er hyppigere, end del al" 
mindelig vis antages, baade i Byeme og paa Landet 
Vi veed jo dog, al et paafaldvnde sloii Antal af d 
dBvstumme Bom. der britipes herind fra alle Dele 
Landet, have mistet Hørelsen I Meningitis cwebi 
spinalis ; men i hvor mange af disse Tilfælde har Sj^ 
dommen været t^rkendl? Optræder den ikke af og lil 
maashe endog i aniaa Endemier, uden at man aner. hra 
del er for mystiske Hjernesyniplomcr, man har al g»i 
med? Del msa erindres, at denne Sygdom er iwlyiaof 
og ofte kun repræsenteres af aborltre Tilfielde. 
overordentlig let ntiskencies. 

For vor Patients Vedkommende er ingen Smitt 
kilde bekendt, og der er efter det kliniske Billede ikt' 
særlig Grund til at formode denne Meningiltsfonrm 
Navnlig mangler baade Herpes og Døvhed, og de spinal 
Symptomer ere ikke meget fremtnedende, Alligtve 
maa vi bevare Muligheden in mente; og navnlig hvi 
den Syge imod Forventning skulde komme sig, ril dp 
ikke være urimeligt at antage, at det er denne Sygdenv- 
hun har gennemgaaet. 

Det nma endnu nævnes, at Patienten kunde Har 
«n Absccssus ccrebri. Der mangler imidlertici 
ethvert Udgangspunkt for en saadan, og Symptomerne 
tyde mere i Retning af en diffus end af en lokal Lidrise. 
Heller ikke giver hverken Anamnesen eller Under* 
søgelsen noget Holdepunkt for Antagelsen af en Ence- 
phalopathia syphiliUca. Derimod tor jeg ikkf 
ganske afvise Muligheden af en Tumor. RigUgDOk 
gælder det samme her som for Abscessen, at Mangelea 
af begrænsede Symptomer, f. Ex. halvsidige Lamheds- 
tegn, gor en Fokalaffektion mindre sandsynlig, hvortil 
kommer, at den tilstedeværende Feber taler imod 
Diagnosen Hjernesvulst. Men det maa onndrcs, al en 
Tumor ligesom en Hjemeabsces kan forløbe latent ell<r 



l<ltV paa Grund af sit særlige Sæde ikke behøver at 
tw6o sig med fokale Symptomer. Den forofundneNeurilis 
Oplica med venøs Stase af Papilleme og den ensidige 
''»falysc afÅbducens kunde godt passe paa en Tumor. 
Og t^anT man den unge Pige nærmere paa Klini;en, kan 
BU1 faa hende til al angive, at hon i nogen Tid for- 
inden hun blev syg har kunncl spore en tidligere ukendt 
iliHUp SnierteføIelBe i Hovedet. Jeg maa derfor, omend 
"1^ al mulig Heservatiou, medtage Tumor ccrcbri ( 
<'«i Ra-kke af Sygdomme, der bliver at tage i Be- 
'raRUiing ved den differentielle Diagnose. Maaske paa- 
"ifk-es jfg i saa Uenseende af den friske Erindring om 
et Par Tilfælde af Hjernesvulst, bvor Sygdommens 
forletiere vare oversete og del pseudo-meningitiske 
'^^rcnhialstadiuui simulerede en ganske akut Lidelse. 

Har vi da ikke Midler til at komme Diagnosen 
normere? Om nogen exploraliv Trepanation kan 
•J";*" efter min Mening ikke være Tale. Selv om nemlig 
Muligheden af en Tumor var mindre fjenil liggende, 
tuautle man krieve en nærmere Lokalisation, og del 
en^og til bestemte Dele af Hjerneoverfladen. Soia 
^'^yf/manu udtalte det sidste Sommer paa Kongressen 
> Mo.ikva: Hjemesvul8teme.s Kirurgi bør for Tidea 
^^sentlig være indskrrenket til en Centralvindingernes 
Kirurgi. Havde der værel lokale Kramper eller Lam- 
beik-r (suakaldle Munospaiimer og Monoparalyser), havde 
ri fundet en begrænset Ømhed af Kraniet, »laaske med 
dnnpct tympauitisk Perkussion, niaatle vi tage under 
Oiervejelse, om der ikke var Grund til at forsøge et 
operativt Indgreb. Men saaiedcs som Forholdene fore- 
ligge, er der intetsnmheliit, der antyder, bvor den even- 
tuelle Tumor skulde sidde, og navnlig intet, der med 
Bestemthed peger i Helning af Corticalis. 

Derimod er der Grund til at ty til et andet mo- 
derne diagnostisk Hjælpemiddel, nemlig Lumbal- 




punk turen, eller som den c(ler dco nywtc Tckai 
ogsaa kaldes: Den lum bo-sakrale Punklur. Jeg 
skal ikke gau ind paa SpørgsmaalC't i dels Helhed, Iivad 
der er saa meget mindre Anledning til, som der kan 
ventes en større Meddelelse her &b Afdelingen om 
delte Cmne. Men je% vil ganske kort minde Dem om, 
at siden Quincke i Kiel angav Meloden (% Indikationen 
for dette lille operalive Indgreb (1891), er deU Om- 
raade i de forløbne Aar bleven ganske betydeligt ud- 
videt. Man punkterer saaicdos nu ved Chloroic, og 
tilmed i terapeutisk Øjemed, idet det paastaas, at 
Cerebrospinalvædskcn er forøget i Mængde c^ slaar 
under et abnormt stærkt Tryk, saa at Udtømmelsen 
deraf har god Virkning wd huardnakkct Hovedpine. 
En lignende Lettelse mene vi ievrigt her at have konsta- 
teret ved Tumores cerebri, hvor Punkturen dog er 
foretaget udelukkende i diagnostiitk Øjemed. Yderligere 
finder den Anvendelse ved Hjerneabscesser og 
Simustromboser. navnlig som Støtte for AfgørelseQ 
af, om Suppurationen endnu er begrænset og indicerer 
Operatiuii , eller det allerede er kommet ti) diffus 
Meningitis. Endvidere synes man ad denne Vej al 
skulle naa til en sikkrere Erkendelse afsubdnrale 
Hæniatomer, hvad enten de ere traumatiske eller 
spontane, idet man i mange Tillældt- Tmder Blod i 
Duralsffikken. Sin væsentligste Betydning har dog 
Lambalpunktnren faaet som lijælp for den differentielle 
Diagnose af de forskcitige Arier af Meningitis. Ved 
den tuberkuløse Form udtømmes som Regel en ganske 
klar Vædske i rigelig Ma-ngde, ved piirulente Meningiter 
er den plumret og indeholder mere eller mindre talrige 
Leukocyler. Allerede denne Forskel giver et Holde- 
punkt for Diagnosen ; men yderligere støttes denne dels 
ved kemisk Analyse af den udtømte Vsedske, deU og 
navtilig ved den bakterioskopiske Undersøgelse. Hos 



S8 



Patienler med tuberkuloii Menin^tis lykkes det oOe at 
paavise Tubcrkelbaciller; ved den purulenie Form, 
r. Ex. den fra en Oliti.« iidgaaende, kan Cerebrospinat- 
vædsken indeholde Sli^pto- eller Starylokokker, og 
endelig flndes ved den epidemiiike Cerebrospinatinontii- 
gilift en egen Diplokok, der bærer Navn af den tt'ekk' 
aeibaum-»ke. Di'nne »d«1e er det i enkelte Tilfæld« 
lykkedes os at rendyrke, saa at jeg i en tidligere Fore- 
læsning har kunnet demonstrere en Renkultur af Mi-nin- 
gokokker. 

Vnrdien af hele denne Undersøgelse formindskes 
nu allerede derved, at Punkturen under Omstændigheder 
er resullatiø!>. Delle kan naturligvis for det første bero 
paa tekniske Ufuldkommenheder; men det kan ogsaa 
fikyfdcs, a( de cerebrale Hulheder ere blevne aflukkede 
fra Spinalkanalei), eller at man ved sin Punktur kommer 
ind i geléeagttge Exsudat masser. Endvidere kan det 
forekomme, at den ved tuberkuløs Meningitis udtømte 
Ve&dske er dygtig uklar og ccllerig, meden); man omvend! 
•»ed purulente Cerehro-ipinalmeningiter kan traiffe el 
ganske klart Indhold i den spinale Durultiæh. Endelig 
«r det bakterioskopiske Fund ingenlunde konstant. Ved 
den tuberkulose Form synes det endog den almindelige 
Mening, at Tuberkelbadllen mnnglvr lige saa hyppigt, 
som den findes. Da Sp»rgsmaalet var til Forhandling 
sidste Sommer paa en Kongres i Borlin .fdr inncrf 
Hedicin*. meddelte Fiirbringer og Lenharlz, at de havde 
han positivt Fund i resp. lidt over og lidt under Halv- 
delen af deres Tilfælde; F. anser 70 pCt. for den 
flverste Grænse, ovede Undersøgere vil kunne naa til. 
Her paa Afdelingen er det dog lykkedes os. takket være 
Reservelæge Halms Omhu, al faa Procenten endnu 
højere op; men et absolut konstant Fund vil det naturl^- 
aldrig blive. Selv om der nemlig findes Tuberkel- 
laller, ere de ofte tilstede i saa ringe Antal, at det 




24 



kan blive nødvendig at gennemleve adskillige Præpt- 
rater, førend man støder paa dem. Der plejer at afosBU« 
sig i Punkt« rv æd sken et fint, spindel vtevsagtigt Koagel, 
som det fortrinsvis lønner sigatafseee: men man mait 
undertiden nojes med her nt (inde et Par enkelte, tJå 
Gengæld utrivlsomnie Tuberkel bacJUer. 

Imidlertid — del er jo noget, vi ere vante til at 
regne med. f Ex, ved Sputum-Undersogelser, at del 
negative Fund intet beviser. Men der er andre Om- 
. stændighedtT, som indskrænker Indgrebets Værdi som 
diagnostisk Hjætponilddel. Navnlig mede vj ved de 
purutente Meningiler den Vanskelighed, al selv et po!»- 
tivl Fund er tvetydigt, fordi disse Formers indbyrdes 
Forhold endnu ikke er fuldt oplyst. Det er »el 
Regelen ved Meningitis cerebrospinalis at forefinde dea 
Wekh»eibaum'siie Diplococcus intracellulariii; men åer 
er andre purulente, i epideniiulogisk Henseende tileyne« 
ladende ictenti»ke eller ialt Fald nær beslægteKJe Cerebro- 
spinolmcningitcr, hvor UndersHgclsi-n viser FriitiJc^s 
Pneiimokok. Desuden har man samtidig eller ude- 
lukkende ftindet Streptokokiiifoklton. og der synes ogsaa 
al forekomme purulente Meningiter, der skyldes Tyfus- 
bacillen. Endelig er der TilfieMc. hvor man baade 
har paavist Tuberketbaciller og Men ingok okker. Under 
denne Usikkerhed synes det i alle TilfiL-ldc- nadvendtgl 
for at naa til nogenlunde paalidelig Erkendelse af en fore- 
liggende Infr^ktions Natur, al man skaffer sig Renkul- 
turer OR anstiller Dyreforsøg. Men derved ind.skrænkes 
rigtignok i høj Grad Undersøgelsens praktiske Anvende- 
lighed. 

Som De vil have faaet lndlr>'kket af, er den 
WeicltsiibatimBkG Diplokoks Biologi endnu ikke hildt 
opkLiret, og blandt andet frembyder sig ganske oaturUgl 
del Spørgsraaat, i hvilket Forhold den staar til Gono- 



9S 



koklcen. Ikke blot li^RCT (ten liiresom denne intra- 
cellulært: men den ligener den i det hele saa nøje, at 
jeg for mit Vedkommende ikke tbrtrøsler mig til at 
skelne dem fra hinanden. Begge afTurve« de efler 
Gram'a Metode, i>g de vise den samme Vanskelighed 
ved at lade sifc dyrke. Ganske vist synes der I sidst- 
nævnte Henseende at væi-e visse Forskelligheder, saa 
at FHriringer i et TJlfailde af dødelig Cerebrospinal« 
meningitis og akut Gonorrhoe efter Resullalet af sine 
PodninKsforseg mente at kunne fa^Ulaa, al det drejode 
sig om en tilfældig Komplikation. Men under alle Om- 
stnndigheder: Tanken om el Slægtskab, nmllg endog 
en Identitet kan ikke andet end paatrænt^e 31^. Gono- 
coccien er jo utvivlsomt eu af de alicr mest udbredte 
Sygdomme, og dens Omraade forøges t>estand)g. Ikke 
blot har den vist sig at spille en forhen uanet Rolle 
ved Lidelserne af de kvindelige Genilalia, men man er 
i det hele bleven opmærksom paa flere og flere Mani- 
festntioner «f Sygdommen i de indvendige Organer, 
htaå jo heller ikke kan forundre, da det er sikkert 
nok, at Gonokokken cirkulerer i Blodet. For Nerve- 
systemets Vedkommende skal jeg minde Dem om, al 
man har paavist en Myelitis af gonon-hoisk OprindeUo 
(Lcijth- n)Bami gonorrhoiske Polyneuritcr(&i,[/e/-B«iHers), 
5I>ecieH en gonorrhoisk tschias {Fmonii'r). Dcu Pura- 
plegia urioaria, der tidligere opfattedes som en Keflex- 
lamhed, ^'nes »I kunne bero paa en gonorrhoisk Neu- 
rilis, der mei) Nerverødderne forplanter sig gennem del 
retrovisccrale og pnevertebralo Bindevæv til Mcninges 
og Medulla. Og foruden per continuitatem kan Infek- 
tionen naturligvis brede sig gennem Blod banerne. I 
Stedet for at give den sædvanlige gonorrhoiske Rheuma- 
tisme kan den betinge en egen universel Gonococd 
med Billedet af Fyæini; man har set Patienter gaa til 



S6 



igUfl 



Grunde i en saadan Tilstand under Udvikling 
tipie Abscesser, uden at der bar kiinnet paavises no( 
sekuodær Infektion med andi'e Mikroonranismer. I 
kaliserer Sygdommen si^ som Enducardiler eller Pli 
biter, er der derved givet Mulighed for Hjenieerabol 
med gonorrhoisk Hemiplegi {TamhottriT, Pttreg. Bmi 
Allerede for adskillige Aar siden viste Prosektor Bo 
OB Gonokokker i Hjerlcklappernc ved en ulcen 
Endocarditis, der havde givet ICmbolia cerebri. Æ 
Naturligvis ere ikke alle offentliggjorte Exelf 
uangribelige, og hvad vort særlige Emne angaar, n 
det være Fromtiden forbeholdt at laere o«, i hvilken F 
bindelse den gonorrhoi-ike Meningitis staar med 
andre puj-ulentc Former. Jeg skal kun pege pu c 
nærliggende Mulighed, at et saa udbredt Smitj 
kunde benytte Næsen som Indgangsport. Den Lethi 
hvormed Conjunctiva inficeres, gor det sandsynligt, 
ogsaa Nabo-Slimhinderne kunne angribes, og i I 
tragtning af de ikke sjeidne Tiiltulde, hvor jeg har 
Næsen og dens Bihuler være Udgangspunktet for pu: 
lente Meningiter, ligger den Tanke mig ikke Ijorn, 
f alt Fald nogle af disse kunne tiave været goni 
rboiske. Jeg har faaet Lov til i denne Sammeobc 
at benytte den Meddelelse, at Dr. C. Wessel har h 
Lejlighed til at undersøge NæsesliEncn hos 3 Soldal 
der led af og for den enes Vedkommende dsde 
Meningitis cerebrospinalts, og hos hvem der ved Si( 
af de evrige meget karakteristiske Symptomer var 
3tærk Snue. 1 alle tre Tiifa.'lde paaviste han Dip 
kokker, der præsenterede sig med et saadant I 
seende, at de af en sa;rlig kyndig Kollega, hvem 
forelagdes, erklæredes for Gonokokker. Naturlig 
mangler der eu Hendyrkning, for at den Slag« la 
tageiser skulle være overbevisende: men de indeho 



^ 



n 



en sUerk Opfoniring til forUat Undersøjjels« i den 
antydede Retning*), 

Jeg har niaaskc skænket den epidemiske Cerebro- 
spi a^altneningitis en unødig lang Omtale; som De vil 
crirsdre, anser jeg del nemlig tor overvejende sand- 
SfKsligt, at vor Patient lider af den tuberkuløse Form. 
Vf skal nu se, om Punkturens Resultat bekræner 
deK~k.iie Antagelse. 



Jtiftr (Zar Ætiolngle d«r Mening, cerabrotpin. eplil., Zeitechr. 
[. Il;ip«inc Q. Infcktionikrftnkli. XIX, 9] f»ndl konxUnt Mcnin- 
XakoklccriNtutTMkKtct. Men Jt-t Ultr ikU- hi Attn Htntiltt 
B)*d Gonokokkm, hvad der fra anden Sld» paastaa^i: 'Eine 
«ia«afld(fivic Bcobafihtuiiic cincr Hliinitii (pnorrhniu Ut bith«r 
tiklit ^»lacfal «urdi^ii«. {Nfisntr ag Schåffér i Lubarsch U. 
(Merian-. Erpbn. <Jer allg. Patfa I, 8. b03. 



8. 

Apoplexia cerebri. Accessoriske Fænomens 
ved Hemiplegi. 

M. H. 

Vi skal idag beskædige os ni«d en ganske al 
mindelig Apoplexi hos en 69-aarig Kone. Men selv a- 
de alier mesl dagligdags Tiifælde kan man jo udd 
Belæring, og der er lios denne Apoplekttker forskelligt 
som jeg kunde ønske at henlede Deres Opnuerl 
bed paa. 

Det er 10 Dage siden, at hun pludseligt mislede' 
Bevidslljeden, medens hun gik op ad en Trappe. Endni* 
samme Dag bragtes hun her ind paa Hospitalet i dybt. 
80porøg Tilstand, viste stg at vsere komplet højresidi(^ 
hemiplegiEk og kunde fra først af kun sige Ja og Nej. 
Først nu begynder hun saa smaat al b«væge Fingren? 
og Tæerne, kan ogsaa nogenlunde gøre sig forslaadlj|> 
Tydelig højresidif! Heniianopsi, ingen Hemianæstesi. Dtt 
er en Del Hit;idilet af de perifere Arterier og ikke 
fuldstændigt regelmæssig Hjerleaktion ; ellers viser Organ* 
undersogelsen intet abnormt. 

Jeg .'ikal ikke I det enkelte gennemgaa denne ganske 
sædvanlige Hemiplegi. men kun for Undcrextremitetens 
Vedkommende gøre Dem opmærksom paa en Stillings- 
forandring, der alleri-dc i roligt Leje angiver, p»a 
hvilken Side Lauiheden findes. Højre Ben ligger tyde- 



%t udadrællet; rejse vi et lodret Plan mellem Hælene. 

sfutttr yenslre Fodrand sig tæl op dertil, medens højre 

(Jsr-ner sig derfra med en langt st»rre Vinkel. Del er 

nttji«- Musklerne miste deres Tonus, at Exiremileten 

pa.^ denne Maade falder udad »ed sin egen Vægt, og 

t>e"V-iationen kan være «aa betydelig, at dcnganske simu- 

If^or Stillingen ved Fraclura colli femoris. Man kommer 

*a^ nicgot leltcre til at tienke paa en saadan, som 

^*~ ikke sjeldenl tillige tindes Sugillationer eller andre 

Vil r-€ Konlusionstcgn. Regelen er nemlig den, at 

dera Apoplektiske, idet han faar sit Anfald, falder om 

'i* den lamme Side. Denne Patient har netop ved sil 

F^ld paadraget sig el Slag i højre Tinding, hvor De 

^•^^na «er Rester af Ecchymoser. 

Saadanne Kontusioners Piads kan under Omsteendig- 

"^«dar blive af afgarende Betydning for Diagnosen. Tænk 

"*^«ii, at De kaldes til en Patient som denne, medens 

''_**ii endnu henligger i bevidsllfl« Tilstand med Tegn 

^^ en traumatisk Beskadigelse af Hovedet. Det kan 

**-^ stille sig tvivlsomt for Dem, hvad der er del pri- 

^^^re op hvad det sekundære; De staar overfor Miilig- 

^^den af en Fractura craiiii eller el inlrakmnielt Hæma- 

^oiD, eventuelt med deraf følgende Indikation for operativt 

K Midgreb. Findes nu Kontusioneme paa samme Side 

W fm Lamhedstcgncne, laler det for, nt de crc et sekun- 

I itM Pænomen, idet man under den modsatte Fonid- 

f selning i alt Fald kun vilde kunne forklare Lamheden)«« 

Samsidigbcd ved Antagelsen af en Conlrecoup-Læsion. 

Sammenligne vi de loThoraxhalvdelo, skermer 

jeg ikke rettere, end al Hespirationsexkursionerne ere 

ligelige. Der er imidlertid andre Patienter, hvor den 

halTstdfge Lamhed ganske tydeligt giver sig tilkende 

paa den Maade. al den lamme Side bliver tilbage under 

Respirationen. Det er et af de Tegn, som, bror vi 

endnu ere udelukkede fra al prøve den vilkaarlige Be- 



: 



30 



Tægeligh«d, kan hjælpe os til ErkendeUe at, 
Side Lamheden sidder. For den Syge kan det bEre 
af alvorlig Betydning, at den ene Lunge »aaled« er 
mindro udvidelig. Jeg har i alt Fald det Indtryk, A 
hvor apoplektiske Patienter gaa til Grunde v«d Li 
Hypostaser og Deglutitionspneumonier, optræde 
med storre Hj'ppighed paa den heniiplegiske Side. N< 
Optælling eller nøjere Undersøgelse af Spe; 
har jeg ikke foretaget; men der er andet Steds 
refereret herhen hørende Iagttagelser, og det er jo 
i og for $ig let forklarligt, at don ufuldstændige Ri 
ration under Omstændigheder kan blire skæbnesrao; 
Og hertil kommer, at de lo Sider af anden Grund 
ulige stillede med Hensyn til Vitalitet og Modstatyd 
Dette kan jeg for ror Patients Vedkommende rise 
paa et andet Sted af hendes Truncu^ hvor der Qdi 
trofiske Forandringer af en ganske ejendommelig 

Vende ri den Syge fortigtigt om paa Stden, t9 
De se, at Huden paa venstre Nates er oatortig, 
den paa hegre Side i tueeten en Haandflades Ddsl 
ning er merkt dekoloreret og blottet for Epidi 
Hun har at DecubJtus acutus, og Udriklintea 
deraf hsr ræret følgende. Tre Dage eOer Indheggelsto 
bemtarkede Sygeplejersken, at der i Lebet af Nalteo 
pst dette Sted hårde dannet sig en bulla. der ofi> 
rindelig rar fyldt med klar, senere med mørk Veedi 
Den følgende Dag bristede den og efterlod en bl 
Oorium, som senen er hknmx S«det for dybere og 
dybere Misfarrning. Sksndt allsaa Trykforh olden« 
hare vtutt ganske nas paa de to SMer. og den fot^ 
lobnc Tid i og for sig ikke er tiUlndckelig til at moti* 
rer« Fretnkomsten af et Dekubitus, har de foraDdrtde 
tr^tfiske Forttold paa den bemiplegiske Side bevirket tfl 
ftlknd« dfbl gawndc tø y gri ma fors^frreUe. Ligneii* 
BuHadanariæ ku man bKv« Vidne til paa Bngri 



iof3fl 



»«ra^ 



31 



nivnlig paa Extremileteme, saaledes hyppigt paa 
igrfne og HaantlryggcD ; men paa disse mindre dcklire 
le, der ikke saaledes som Nates ere udsatte for 
stadiet Tryk, komnior det ikke videre cnd"lil Peinpliigus- 
dannelsen; Blærene blive staaende som saadanne og 
ligne skuffende Porbrændrnn^er af anden Grad. Ser 
Dian dem hos Patienter, der hare liggel med Varme- 
dtink, kan man forledes til at tro, at de ere artificielt 
frewkaldle. 

Tilstedeværelsen af den Art halvsidige Irofiske 
Forandringer hos hemiplegtske Patienter giver Anledning 
lU at rejse det Sporgsmaal, om Lcgcnisvarmcn er lige- 
lige fordelt. Hos denne Kone har den rektale Tempe- 
ratur hele Tiden været naturlig; men hvorledes stiller 
^^ sig, naar vi sammenligne Temperaturen paa 
de lo Sider? Det er i saa Henseende let nok at 
foretage en Række Maalinger; men det synes forbunden 
imod CO Del Vanskelighed at sikkre sig paulideligt- Resul- 
tAt«r, De spredte Undersøgelser, jeg tidligere har fore- 
taget hos vore Hcmipicgikere, beskæftf dog. hvud der 
andetsteds fra*) er angivet som Hovedregelen, nemlig 
*t der i den ferste Tid er en noget foroget Temperatur 
^f Legemsdelene paa den sjge Side. For Øjeblikket 
nave vi Lejlighed UI under Dr, Bock's Medvirkning at 
Pv« Forsogene en noget videre Udstrækning, og jeg 
'•al meddele Dem lidt om vor Melode og vore Resul- 

Da det er at vente, at Forskellen gør sig stKrkcst 
Soldende i de distale Dele, have vt valgt at roaale 
*^empcratoren mellem Fingrene og Tæerne, og for at 
Resultatet kan foreligge saa hurtigt og sikkert som 



^ 8« laaMei. 

l/nf( Whitt: Brit med. Joam. Norb. H og Juni 97. 
Dana: Aincr, Jonni. of med. Science Jnni 94 (ttef. Brit. Bied. 




o 



m 



muligt, anvende vi efter Dr. fl.'e Raad et nerligl TernMH 
meter, der navnlig har en »aa lilte Beholder, al den 
helt dfekkes. Vi har ogsaz forskrevet el Termonieter, 
hvii) flade Beholder er omgivet ai en Glasklokke, som 
dels skulde forhindre Vanneudslraai ingen, deU ved deij 
Maade, hvorpaa den hviler paa Huden, modvirke åtå 
ved Beholderens Tryk foraarsagede lokale Iskænii, som 
muligt kunde forvanske Resultatet. Det har imidlertid 
vist sig, al dette Apparat, som maa aiivendeji pa4 
Hudens frie Overflade, er saa langsomt virkende, »i 
det først efter cl Kvarters Forløb viser sit Maximur« 
Og trods alle Kauteler belinger den omgivende Tempe^ 
ratur Ix-tydelige Fluktuationer, saa at man, hvad enteM 
man bniger det ene Instrument eller del andet, i ab 
Fald maa sikkre sig en ligelig Varmegrad i Stuen flfl 
en lige lang Afdækning af Delene. 

Hvor den omtalte Hovedregel gør sig gecldenda 
saa al den hemiplegiske Side genncmgaaende viser si^ 
varmere, er Forskellen i Almindelighed lille, kan df^ 
slige til el Par hck- Grader. Jeg .skal anfore el Ee 
empel paa el saadant tilnærmelsesvis konstant Fundl 
idet jeg med Dr. Borks Tilladelse meddeler Hækken ai. 
de daglige Maalinger, han har foretaget ved en fiiil 
hojresJdig Ileniiplegi hos en uug Pige. Stuens Tel 
ratur varierede imellem 18 og 24 Grader C. 

Thora N., indlagt d, »/i 97. 



Ifellem 


H. 


V. 


Mi-'lli-'m 


H. 


•*A 1—2 King^r 


36° 


3i« 


V. 1-3 F. 


38.8" 


4-5 Taa 


3B,4» 


Shfio 


4-a T. 


30.4" 


"/, 1-8 F. 


35" 


33,2 •• 


V. 1-« F. 


86.4 • 


4-M'. 


W,6* 


33,G» 


4-6 T. 


a&,«» 


% 1-2 P. 


85,4« 


»1.0 • 


V, 1-SF. 


US.6 


4-5 T. 


33,4° 


38,0" 


4-6 T. 


Sil" 


•/. I-S P. 


86.4« 


36,0« 


V. 1-2 F. 


36,0* 


4-5 T. 


36.60 


»1.6 • 


4-6 T. 


35,4« 




MÆ] 



S8 



Hkn 


a. 


V. 


U^n 


H. 


V. 


^^F. 


31.8 • 


3i.8" 


•'/. 1 - B P. 


S6.1* 


86j6* 


B&T. 


30,6« 


»,9* 


4-5 T. 


Si.3* 


8:..2* 


K> F. 


3«.1» 


35.0* 


«6 10 h. P. H. 






■4 T. 


88^0 • 


».«• 


1-2 F. 


35,3« 


33,2« 


B^'- 


W* 


»8,2 


4-5 T. 


27.8 • 


26.2 • 


^5 T. 


2M» 


sw 


"(, 10 b. P. H. 






l-» F. 


38' 


35« 


1-2 F. 


SiJ* 


3U* 


t-6T 


94.4' 


33,»» 


4-ft T. 


»7,8 • 


28.2* 


1 -2 K. 


85,7 • 


a)» 


••/, 2 h. E. M. 






— 6T. 


Si" 


3i,»» 


1-2 S. 


35,9* 


æ^* 


.-2F. 


36.4* 


35^« 


4-6 T. 


»4,8* 


31.8* 


-fl T. 


35.8 • 


84.0« 


••/, 8 h. 15 F^ M 






w-1 F. 


SM* 


35,8 • 


1-a F. 


36« 


»1.7 • 


^BT. 


«k>t« 


35.0« 


4-BT. 


U.8* 


33,9* 


-a F. 


3G,2* 


31,11 • 


•"/, 3 h. E. U. 






•6T. 


3WI' 


33,6* 


1-2 F. 


7 




-S F. 


3n^» 


a6,o» 


4-6 T. 


34,4* 


35« 


■6T. 


»!,■»* 


33.0* 


*•/, 3 b. SO E. U 






S F. 


33i9» 


35.0 • 


1-8 F. 


36.** 


35.2* 


fil. 


3i,6» 


3«,«« 


4-BT. 


æ,2* 


»4.7* 


■«P. 


ffi.S" 


»4» 


••/, i fa. 90 E. U 


, 




^T, 


ai.4* 


31,4 • 


1-S P. 


86,0* 


35.« • 


-StF. 


36,7* 


ai,4' 


4-6 T. 


35,4 • 


»1,8* 


C-6T. 


»4.4 ♦ 


33,7 • 


>/, S fa. 30 






1-2 P. 


»^" 


M.i" 


1-8 F. 


86.0* 


»,4» 


^», 


8i^8• 


8».6» 


4 -6 T. 


^4* 


35,2« 



Det vil ses, at det Plus af VariD«. der er fundet 

hejre Side, varierer mellem 2,6 og 0.4 Grad for 
ircxlremltetcns. Diellcm 1,4 og O for Onderextretiii- 
113 Vedkommende. Knkelle Dage er der imidlertid 

sidstnævnte Sted et lille Minus, der dog ikke naar 
OTer 1 Grad. Vi have heri en Antydning ar den 
ydsning af Forholdene, som i andre Tilfalde er 
rkcre udtalt Saaledes viste en ældre Apoplektiker 

for Overkroppens V'cdkointnende konstant koldere 
den lammede end paa den sunde Side, medens 

paa Undercxtreniiteterne holdt sig den sa»dvanlige, 
og meget betydelige Overvægt af den heniiplegiske 
ire) Side. En enkelt Dag, ved en Stuetemperatur 

3 



MM 



alk 

I 



34 



at 19 * C, var Modstclningen saa stor, at Uaslk 
gav følgende Resultat: 

H. V. 
Mellem 1—2 Finger 26. 3fi.6 
do. 8—4 Taa 35.4 28.4 
nllsna Tor den hemiplcgiiike Side resp. et Min^ 
9,6 og et Plus pau 13 Grader. Tciiiperaturforsh 
var naturligvis let umiddelbart kendelig for Palel 
og ved AnbrinKelse af et aliiiindcligl Tcnnomcler 
den frio Overflade at' Femoras L'dstde kunde den 
inaalcs lil over 8 hele Grader, i Axillerne til o: 
Grad (her i inodwit Ketning). 

De hos nærværende Patient forclagne 
der ere paahegjndte 4 Dage eHer IndUeggelsen, 
efter Prerakomsien af det lialviiidige Dekubitus, 
givet følgende Resultater: 










H. 


^i 


'•Al. 


Mellem 2-3 Finger 81.6 


88 1 




do. 


1-2 Taa 


33.6 


30.2 


"/tt Morgen, 


, do. 


2-8 F. 


2ft.6 


81 




do. 


1-2 T. 


34.8 


27.6 


"/•I Aften. 


do. 


3-8 F. 


80.8 


»7.8 




do. 


1-2 T. 


34 


27.6 


'•/«. 


do. 


2-3 F. 


33.4 


33 




do. 


1-2 T. 


32.8 


27.8J 


"/... 


do. 


a~8 F. 


33.2 


32.9J 




do. 


1-2 T. 


30,8 


29.-^ 



I 



Der findes altsaa fra Begyndelsen udtalte kiyds 
Forhold; men den 'Vii er der i Tiden fra Morgen 
Aften sket et Oiustug, der giver bele deo faemip^ 
Side den sædvanlige Overvægt.*) 



1 



*) 8«tier« blevi- Mmilingcnic fnrtaitttc hrcn^dcn Dair i 
to Maaiwdcr. H. TTnilori-ilKtiiiUt T«dbl<^ kopsbuil at vbc 
vanncre. uiitl«rtitti-n flere (indtil 7; bel« Onitl«T. H, O 
otreniUt har gpDn«Di|;iui('n<;li: giret bejere Tol end iiiii 
meo af og til har, »om i den hnie Tid, det ontveiidt« 1 



1 



36 



Selv om der nu ninatlo kunne findcE nogenlunde 
faste Love for disse hatvsidige Tfrnperatiirforandringer. 
Wiver del Spørgsmaak-t, Iivilkc Slutninger man ler 
dra^o deraf o;; hvorledes man .ikal forklare dem. 
Hunger \'armeforflgelsen pna dwi lanmie Side sammen 
med (TI un^oparalyUsk Blodrigdom, der maaske, hvor 
Forholdene blive krydsede, for nogle af Delenes Ved- 
koniiiieride vexlu med AngJospasme, eller skylde« den 
1 alt Fald tillige direkte teruiiske Iniiaydclscr? Det 
fiwekoiiirDcr mig Udel sHndsyniigl, at Fænomenet skulde 
"»re udelukkende afhængigt af vasomotoriiike Foran- 
•trirjjrer. Selv ved de støi-sle Temperaturforskelligheder 
linties der nemlig eRer min Erfaring ingen Farvefor- 
*n«JriDgfr af Mudcu, forogct Turgescena eller andre 
Teg^n til betydeligere Udvidning af Karrene, ogoinvcndl 
har j^, hvor der i de senere Stadier tr optraadt tyde- 
%«; vasoparalytiske Symptomer paa den hemiplegiske 
^><Je. fundet relativ Kolighed af Delene. Del nma vel 
■iV^i;^ antages, at Grunden til de forandrede tenno- 
fiMa etiske Forhold i de paralytiske Lemmer maa søges 
' en forket eller hæmniel Paavirbiing fra Central- 
nervesystemet. 

Imidlertid, saalænge der endnu hersker saa 
"•^^een Usikkerhed i Fysiologien med Hensyn ti! Kilderne 
'***■ den dyriske Vanne, lader Sporgsmaalet sig vel ikke 
'uldt od algørC. Læren om særlige termiske Centrer 
P^a Hjerneheniisfæremes Overflade syne* jo at *laa 
P^a svage Fødder, endskondt der ved Frakturer af 



Kjort li; gntdcndo. Det mu i si^RtnaTtitD Hciitfnndc tftRVR i 
BrInirlniDK, »t IlDilertilrcmittUrni.' en ilsilint og Ugillgt be 
■kytlott, BifJeiia «Ie aAiiekk^ilf^ OnemlrvmiM«! i-n.' Btirrkrri' 
adMlte Tor Arkolintr. For nnrrvrrniir I"!!!«!!!.« V<->lki>liin)niilr' 
bar itet rinx^ligvU yil«Tli|^K rmtel af BvIjiIbIiik, at bundes 
$tD^ alml jiiia en Ydrrpladf med den laimnede Side vendt 
mwi Vtndutt. 

3* 



86 



Th^ca cranii, Trepanationer o. Ignd. er paaviBt konln* 
laterale Temperatursltgninfcer. Efler Mofto'« Vnåa- 
sdgeUer*) er Læsioner af Corticatis (hos Hunde) ud« 
IndflydeUe pan Kektaltcinpcraturen; i Modsætning 13 
tidligere Undersøgere hævder han c^saa, at Læsion »f 
Corpus striatum og Nucleus lenlis kun har en riD|t 
og hurtigt svindende Forhojel&e af Lfgemsvarro« 
til Foige; Forhøjelsen er den samme, enten de nævnte 
Dele kun læderes pan den ene Side elier i be^e Hemi- 
sfærer. Yderligere iagttog Af., al hans Fors^sdyr kund» 
faa betydelige Stigninger allerede under Porberedeli>en)e 
til Trepanationen, som det syne^ alene af Sindsbe- 
vægelse. Han advarer derfor imod at tillægge Tcmp*- 
ratursvingninger, der ikke ere konstante, nogelsoinh«bt 
Værd, og lian mener ikke, at Resultaleme af Imub 
experimvnlellc Indgreb med Bestemthed tyde paa, al 
der ved disse er ramt OrganeTt der forestaa Varmt- 
dannelsen i Legemet. 

Disse MoMo's Paaslande staa imidlertid, Bom alle- 
rede antydet, i Modstrid med andre Fysiologei^ E^ 
faringer, ifolge hvilke Slam ganglierne ganske afgjort 
indeholde Centrer, der paavirke Legenisvarmen. Of 
da disse Centrer ere dobbeltsidige, synes det cfl« 
Analogien tilladeligt at antage, at de staa i Forbindetee 
med hver sin Legemshalvdel. Der or ogsaa en M 
Række kliniske Iagttagelser [BourneviUe, Perrier, liryaM 
o. fl.), der vise, al Blødninger i Corpus striatum kunne 
bevirke en Temperaturstigning, der er stærkest ]Mt 
den med Fokus konlrnlalerate Side. Hvad der t«4 i 
alt Fald ikke kan være tvivlsomt og noksom beknetl« 
af deii kliniiike Erfaring, er at der findes ternitikt 
Centrer i Mellemhjernen. Efter Srhtviftfir'a senere af 

•} Arob. f. Mp«rim«nt. Pathol. n. PIwniiakol. 36. Bi. (USO) S. Sl4^ 



37 



Indre bekræftede Kaninforsøg fra Naunyn's Klinik i 
Eønigsbei^ (1674) indtræder der konstant og under 
nlle Betingelser en Tem|KTiitur«ligiiinti: ved en LæsiuQ 
paa Grænsen af MeduUa obioni^ala og Pons; Ted hojere 
liggende Læsioner (paa Overgangen mellem Pons og 
Crura cercbri) kom der kun da Temperaturforhojelse. 
naar Dyrene ved at indhylles i Bomuld eller ved kunstigt 
opvarmede Omgivelser beskyttedes mod Varmetab, 
medens Temperaturen faldt, naar Varmeafgivelsen ikke 
var forbindret. 

AK i alt er der vel Grund til at tro, at det centrale 
Apparat, der forestaar Dannelsen og Reguleringen af 
Legemsvarmen, er af kompliceret Art; maaske maa de 
paagældcade .Centrer' søges overalt, hvor der lindes 
en større Ophobning af Nenreceller, altsaa ikke blot i 
Hjernen, men ogsaa i Rygmarven, Ved spinale Lam- 
heder er der den »amme Temperaturstigning i de para- 
lytiske Dele, som 'ved den cerebrale; vi have jævnlig 
kuooct paavise en forhøjet Temperatur af paraplegtske 
og af hemiparaplegiske Lemmer. (Siiilgn. C. Latuje: 
Forelæsninger over Rygmarvens Patologi. Alm. Del. 
S. 471). 

Lidelsens Art synes ikke afgørende for de her om« 
handlede Fænomener. Vi have nylig ved en subkortikal 
Tumor af venstre Hemisfære set en ret betydelig 
Tetnperalurforhøjetse i Forbindelse med Oulladannelse 
paa den hemiplegi^^ke Side. Jeg erindrer og$aa et tid- 
ligere Tilfælde af Tumor, hvor der fremkom dets Pera- 
figusblærer, dels erytematøsc Pletter paa den kontra- 
laterale Del af Bugræggen, og hvor hele denne Side 
ved Maalingen viste sig varmere end den anden. 

For de paradoxe Resultater, dem, der tyde paa en 
lettet Varmeafgivelse fra de utildækkede Dele af den 
hemiplegtske Legemsbalvde!, kan der bentes en oniend 




3S 



noget fjem Analogi Tra visse Experimt-nlftr. der ere 
delte i Dr. iifrk« Dispulats'). Ved en Art K» 
kan man hensætte visse Dyr i en vintcrsevnll 
Tilstand, hvor de blandt andet blive ganske af 
af den omgivende Temperatur. Men Bolingelsen 
er, at Luftens Vaniiegrad er under ca. 16" C; 
længe den bevæger si^ under denne Grænse, f>l 
Dyrenes Varme den paa det nBermesle; saa snart 
imod den omgivende Lufts Varmegrad naar vi 
højere, stiger Dyrenes Temperatur (il det normale, 
synes der at kunne påavisen en lignende Grænse, und 
hvilken Vannevexlingcn lios de hcmiplegiske Pat 
navnlig træder frem; det er [farst, naar Slucvar 
gaar ned under en Snes Grader C, at Temperaturen fiij 
sig stærkere svinende. Det kunde derfor Ivenkes, at I 
andrede Inncrvationsforhold havde sat del halvel 
under lignende abnorme Betingelser xom hos de 
talte Forsogsdyr. Erfan'nij'Tne fra disse indeholde i 
Faid en Antydning af Forklaring for de skifteB 
og krydsede Temperaturforhold, derimod jo ikke 
den konstant forhojede Varme paa den hcmipli 
Side. — 

Det har Tæret tydeligt frenilnedendc under 
minalionen af dciine Patient, at hun er til en vis Gl| 
afatisk. De nærmere Prøver vise, at det er en par 
Afenij, det drejer sig om. Hun veed godt, hvad 
skal sige, men hun kan ikke faa del frem; vller 
griber fejl paa Tangenterne og kommer ti) at 
noget andet. Hendes .Ordforraad tiltager imidlertid 
hver Dag, og dot kan forudses, at hun ender 
belt at faft Talens Brug tilbage. Dog holder der 
ofte afatiske Bester, der ikke nndgaa åen 



*} Gipcritnontelio UoilerwigeLioc ov«t KuU]t«inUxtluition«ii. 
1686. T. Kaj>it«l. 



39 



nrae IngUagcri i Tsicns Leb viser det sig, at 
'Fnd[iu er et eller aadet Ord, som ikke staar lil 
ilienten« Raadiglied. dlor han g«r sig skyldiic i en 
U[i(lea Forsnakkelse. Mange saadanne forhen- 
ade Åpoplektikere rormaa niud iitor Kunst al dække 
Dtfekten, gaa i Tide af Vejen, foretage en Om- 
moiog eller lade iiøiltvui]){eiil Tak'ii «laa ind i et 
Spor. Ofte assisteres den Syge i saa Henseende 
ring^Toerdigt af sin bedre Halvdel, der ikke viger 
liaasSide og har vænnet sig til behændigt at gribe 
f hans Tale med Tilfojelser, Rettelser og smaa 
ilariager af, hvad han mener. Naar Patienten frem- 
fS)tT sig for Lægen, inuder han ofte niaulodt-s forstærket, 
en Moses med sin Aaron, og det kan blive nød* 
d^ bvis man vit liavc fuldt Indblik i TiUlanden, 
Mirjrkkeligt al forlange, at Manden skal have Lov lil 
«lv at (ale. 

Jeg benytter lejligheden lil at omtale en licll anden 

M af afatiske Åpoplektikere, vi jævnlig hare at gore 

"Ud ber i Afdelingen, nemlig dem, der indbringes som 

*<iHlnyge Hvor der pludseligt opstaar en Afasii som 

Meret Symptom eller i all Fald uden at der samtidig 

Ilsdes iøjnefaldende Tegn til hatv^idig Lamhed, løber 

ilanden Fare for at miskendes. Man tror at liave 

™ forvirret Patient for sig; det gaar ikke strax op 

f« En, at det ikke er Tankerne, der ere uklare, men 

Jjfnen til at give dem Udtryk i Urd, der er gaael tabt, 

Bk dermed oftest tillige, i alt Fuld lil en vis Grad, 

^en til at opfatte Andres Tale. N'aar nu den Syge 

'''tøed i sin Hjælpeloshcd bliver agiten^t og urolig, 

''Btøitommer der et ganske ejendonjmetigt Sygdoms* 

*ilWe. Vi har just for Tiden i Pavillon I ol saadant 

^■Unlde, som i att Fald D'Hrr. Kandidater kender, nemlig 

''alientcn Bci^. Han er for saa vidt komplet afatisk, 

^m hat) ikke siger et eneste t'orstaaeligt Ord. Hans Tale 




40 



lyder som et rent Mesopotamisk for os; vel &t mærke ikke 
saaledes, at det er uartikulerede Lyd; tværtimod, det er . 
klart og tydeligt artikulerede Bogstaver og Stavelser ; men 
de forbindes til et Kaudervelsk, der ikke svarer til nogel* i, 
somhelst levende eller dødt Sprog, afset fra guiskt : 
enkelte erkendelige Ord. Det er et Unicum, det Bergskt ' 
Sprog og ingen Andens. Og han adskiller sig fra dt 
sædvanlige Afatikere derved, at han betjener sig stå 
livligt af dette umulige Meddelelsesmiddel; han sDakkv- 
ustandseligt løs og ledsager sine Expektorationer nw^k 
livlige pantomimiske Fagter. Ellers pleje Folk, 
ere hindrede i Talens Brug, at være tilbøjelige tfl 
resignere; mange tie fornuftigvis stille, og man 
anstille Prøver med dem for at faa dem til at forsnakt^ 
sig. Jeg omtalte saaledes før en Art af Apoplektiker^^t 
som øjensynligt berøres ubehageligt, naar de skulle 
røbe deres Taleforstyrrelse, og blive flove derved. Denu* 
Mand derimod er ivrig efter at lade sit Norsk-Aratnsfc 
høre; han gør sig en Glæde af at snakke sort øf 
synes ikke at blive sig bevidst, hvor lidet hans Talø 
er et adækvat Udtryk for hans Tanke. Rimeligvii 
hindrer hans Orddøvhed ham i at føre denne Kontrd; 
under alle Omstændigheder , det er hans kritiklMt 
Pludren løs uden Sikkerhed for Forstaaelse og udai 
Fordring paa Svar, hans parafatiske Logorrhoe, 
der har bragt ham ind paa Sindssygeafdelingen. — 

Vor Patient synker uden Besvær og spiser godt; 
men der er optraadt et andet fortrædehgt Symptom, 
idet hun nemlig i de sidste Dage ikke har formaaet it 
lade Vandet. Nu er der ganske vist gode Raad for en 
saadan Retention, og med de Forsigtighedsregler, fi 
iagttage, er Faren ved Kateterets Anvendelse ikke stor. 
Den fortsatte Katclerisation indeholder dog altid en Uul%- 
hed for Infektion, og der er derfor Grund til at søge st 
komme igennem paa anden Maade. Ofte lykkes det su- ' 



i 



41 



des at fremkalde Urinenng sammen med Aabning. Der 
rheren nalurlig og Tanemæssigt fixeret Forbindelse; de 
Organer tr»de oflest Kamtidig i Funktion. Ikke blot 
al man evakuerer sin Vesika »ammen med sin Rekluni: 
men det kan c^eaa være vanskeligt at holde i alt Fald 
Iformigt Tarmindhold titbage, naar Sphincter Tcsicæ 
Som J\-diT St/v siger: 

Der *x ej lien Vine aaa biert*). 
Hun jo mut have niii rUftcFjcrt, 

Det er denne Konnex, vi drage os lil Nytte. Ved 
gire Patienten et Klysma lykkes det os forhaabentlig 
at tømme hendes Blære. 



'Éd^pnd. 




4. 

Maskerede Hysterier og hysteriske Maske 



W 



M. H. 



5or (1891) udgav 7h. Buizard, den ene af Ove 
lægerne ved det store .National Hospital' for Neir 
sygdomme i London, en Bog med Titelen: On U 
simulation of hysteria by organic disease of the nerroi 
system. Senere har to af Salpétriére-Skolens Elevi 
oflfentliggjort et Par lignende Arbejder (Souques: D( 
syndromes hystériques simulateurs des maladies de I 
moelle, Paris 1891, og Ghilarducci : Coatribution s 
diagnostic differentiel entre Thystérie et les maladie 
oi^aniques du cerveau. Arch. de Neurologie 1893 og 93 

Disse Meddelelser indeholde ikke noget nyt, gif 
egentlig kun en Række Exempler af den Slags, soi 
enhver Læge med nogen Erfaring vil kunne fortælle e 
hel Del af. Men de frembyde dog for saa vidt Intel 
esse, som de paany minde os om, hvor usikkre ^ 
ere med Hensyn til den differentielle Diagnose i 
organiske og funktionelle Nervelidelser. 

Denne Adskillelse er jo iøvrigt kun foreløbig, b( 
tegner kun en Erkend elsesgrænse. Der er ingen Tvii 
om, at ogsaa de saakaldte funktionelle Nervesygdomm 
skyldes Forandringer i Organerne, selv om de endm 
ikke ere „palpable" for os. Ikke desto mindre ms 
vi indtil videre indrømme den omhandlede Forske 



liUe ringe Betydning, og den vil som Regel være ens- 
'tydende med en ganske forskellig Opfattelse af Syg- 
nslilfældenea Prognose og Bohandling. Derfor er 
Baa den praktiiOco Læges Standpunkt gennemgaaende 
tte, al lian er villig til at renoncere med Hensyn til 
finere Diagnoelik indenfor de organiske Nerve- 
fdomme, blot han aldrig be^aar den Fejl at for- 
Tfxt«.' dem med de funlctionGlle. Dut vie«r sig imid- 
lertid, al selv hermed kan det have sine store Vanske- 
lighedtfr. 

Der er som bekendt ikke noget, man lærer saa 
niegct af, som af sine diagnostiske Vildfarelser. Jeg 
liBT ofte tænkt paa. at det vilde vnre forljenslfuldt, 
wa OTert«Bgerno ved de store Hospitaler, der jo som 
Rc^el maa siges at have .Kaad* dertil, oggaa viste 
^ Hod al ofTcntliggore for deres Kolleger nogle af de 
'^Itagelser, de have gjort sig skyldigt" i, n(^lc af de 
'^erraskelser, Sektionsbordet har beredt dem. Det be- 
"■^ede jo kun at være engang imellem, alternerende med 
"^delelser om vundne diagnostiske Triumfer. Imidlertid 
tUTtle det rusrc tvivlsomt, om et saadant Synderegister, 
**Iv om man devoverede sig til at fremlægge det, vilde 
^•te den forventede Nytte. Ulykken er nemlig, at det 
^'^n er dem, der selv have oplevet og fulgt de paa- 
h'ieldrade Tilfælde, for hvem de ere lærerige, Uden- 
forstaaende ville forblive uberørte deraf eller forholde 
**8 overlegent forbausede red Meddelelsen derom — 
"idlil de engang selv mmmes af samme Skæbne Det 
P*^r her som i Livels andre Forhold; Man lærer for- 
holdsvis lidt af Andres Dumheder; vi maa desværre 
''"er for sig gere vore ofte dyrekøbte Erfaringer. 

Del er derfor ikke min Hensigt særligt at tilstræbe 
""^gen Kedegorelse for de diagnostiske Skuffelser, 
Qftt have været os beredte paa dette Omraade. Jeg 
^^al kun søge at belyse de diagnostiske Vanskelig- 



44 



heder gennem en kort Række af herben baroii 
Sygehistorier, dels Tilfælde af Hysteri, der have ainv 
leret en organisk Lidelse, dels saadanne Tilfælde 
sidstnævnte Art, der have skjult sig under en hySUoA 
Maske. 

Lad mig da begynde med at fortelle om « 
Patient, som for ganske nylig døde her i Afdelinger 
Det var en yngre Kone, som i mange Aar havde Si 
af en Retroflexio uteri og dermed forbundne EUs« 
Navnlig blev hun mere og mere nerves, havde oA 
stærk Hovedpine, følte sig mat og afkræftet Had 
sluttede sig nu Krampeanfald, der vel syntes at €^ 
træde uden psykisk Foranledning, men iøvrigt eA> 
Beskrivelsen og efter den Maade, hvorpaa de forsrandl 
under Hospitalsopholdet, formentes at være af hysteri^ 
Natur. Paany indlagt frembød hun de samme SyiniK 
tomer, klagede navnlig paa en højrøstet og tilspi- 
ladende overdreven Maade over sin Hovedpine, medM 
hun til andre Tider kunde færdes smilende og fonujl' 
mellem de andre Patienter og beskæftige sig iM^ 
Haandarbejde. Vi bleve derfor foreløbig staaende fri 
Diagnosen Reflex-Hysteri og rettede Behandlingen toti 
hendes gynækologiske Lidelse. Efter et kort Ophold 
følte hun sig en Dag pludseligt ilde og maatte gaa tfl* 
sengs, fik en enkelt Opkastning, faldt sammen og åååt 
efter faa Timers Forløb. — Sektionen viste en bW 
graalig Tumor (Gliom), som indtog næsten hele vo- 
stre Temporallap og paa Basis strakte sig helt hen b 
Midtlinien, dækkende Tractus optic. Hvis denne Palioil 
ikke var død saa at sige i Utide, vilde åer upaatviTlfr 
ligt snart være traadt Symptomer til, der havde vikl 
vor Mistanke. Havde vi blot naaet at faa gjort H 
nøjagtig Synsfeitsbestemmelse, vilde vi maaske tiW 
kommet paa rette Spor. 

Som et andet Exempel paa, hvorledes KrampS 



46 



tibfneladende have Karakteren af hysteriske, 
le være Udiryk for en sværere Hjernelidelse, skal 
omlale felecnde Titfælde. 1 Juni 9S in()l.i)i;des en 
arig KotilorUt undor Diai^noscn .AlienalJo mentis, 
lampsia byslero-epileptica*. Han henlaa ved Ind- 
;g«)s«fl i en soporøs Tilstand, talle ikke spontant, 
artde alle Spergsmaal med: ja, del reed jeg nok. 
fondtes et Saar pua hojr« Tiinperand samt lige- 
ts tibyoeladende Btdsaar paa Indsiden af begge 
linder, svarende IJl de bagre Kindlænder. Strås efter 
Aiikoiniten fik han et Krampeanfald af '/■ Minuts 
Varighed, hvorunder han Irak Munden op til venstre 
Side og glippede med Øjnene sunil udfarle sinaa Be- 
vs^lser »f alle fc^ilremiteterne. l)cr var ingen Stivhed 
a[ disse, ingen Opislolonus, ingen. Gjanose eller Fraade, 
bg»i uvilkaarlige Exkrelioner. Det lod sig ikke afgøre, 
<HD han var bevidstløs under eelve Anfaldet; bagefter 

fI«B han strax klar. Temp. 3S,6; FuU 108. fuld; 
p. 44, Kongestion af Ansigtet. 
Otn Natten havde Patienten 6 lignende Anfald, 
b^yndte uden Skrig med at hati trak Munden op 
^ venstre, ogsaa Hovedet drejedes til venstre, han 
("Vstte glippende Øjenbevægelser, hvorhos der saas 
■TliDiske Trsekntngcr i hele venstre Side af Ansigtet 
B^re Tommel holdt han klemt ind i Haandcn. ellers 
bgen Kramper i Extremiteteme eller Trtinkus. Cner 
Anfaldene, som varede c. '/■ UiQut, var der 1 Minuts 
Beridslløsbed. 

iledens disse Kramper havde Karakteren af lokal 
Epilepsi og lode formode en begrænset Kortikalisaffek- 
tion, optraadte der den følgende Dag Anfald, der paany 
benledede Tanken paa den indlæggende Læges Diagnose 
tt Krampens Natur. Patienten sad eller stod under 
Anfaldene opr<^JHt og udførte .tiore, tilsyneladende vil- 
taarligo Bevægelser, under bvUke det aavnlig kunde 




46 



iagttages,' at han tog Prækautioncr for ikke at ] 
drage sig Trauraata, lod sig falde over imod de ( 
staaende, stirrede om sig med teatralsk fortvivlet Hii 
Efter disse Anfald henlaa han flere Timer i en ezfc 
lignende Tilstand med et Smil paa Ansigtet og i 
Himlen udstrakte Arme, boldt Vejret tilbage i lang 
for derefter at trække det paa takypnøist fora 
Maade. Han var fuldstændig stum, reagerede ikke j 
Smerteindtyk. Senere vandrede han omkring som i 
somnambul Tilstand, svarede ganske forvirret | 
Spørgsmaal, opgav sin Alder forkert eller nøjedes o 
at sige: det veed jeg ikke. Der kunde ikke paavi 
hysterogene Punkter. 

I de følgende Dage tiltog Uroen og Forvirrinp 
han var søvnløs, skreg og tumlede, klædte sig nep 
Exkreteme afgik involontært. Derhos steg Ten^ 
raturen og holdt sig fra nu af omkring 39; der pi 
vistes Pupildifferens, og højre Haand, der førtes V 
Dg tvungent, var jævnlig Sædet for fine rytmiske Tra 
ninger. Derimod indtraadte ikke oftere egentlige Kram] 
anfald. 

Under disse Omstændigheder maatte Dia^ot 
Hysteri definitivt opgives. Der kunde vel endnu pi 
vises et vist Præg af Vilkaarlighed i hans Bevægela 
saaledes lod han sig en Tid lang i tilsynelad« 
Kaadhed og med fnisende Tilfredshed falde ud 
Sengen, saa længe der laa en Madrats ved Siden 
denne, medens han undlod det, naar den fjernedes. . 
i alt bavde dog Tilstanden nu utvivlsomt Karakteren 
den alvorlige Hjernelidelse, som man betegner D 
Navnet Delirium acutum. Det videre Forløb bekræfli 
ogsaa denne Diagnose. Efter den voldsomme motorit 
Uro faldt han hen i en stiv og stum Stupor, 
med sløvt, svømmende Blik uden at svare eller at i 
føre de til ham rettede Opfordringer, tilsynelad« 



47 



lig in«ensibeL Dagen for Decien, d,i Tempe- 

Eteg tS over 40. optraadlo el Par universeUe 

ifaM, derefter henian han ulap, svedende, uden 

' sjmke. med uregelmæssig Respiration, grimace- 

Uro af Ansigtet, urorstanetigt .smaamumtende. 

indtraadle 6 Dage efter IndlieggeUen, og Sek- 

g«T den for nævnte Lidelse sædvanlige over- 

etsrke Elj-penemi af Hjernen og dens Hinder. 

Dh fremgik af Anamnesen, at Patienten for et 

Aar siden hårde haft Inflm-nza og dt-refter lidt 

al Bovedpine og Sovnl»shed. 3 Dage før Ind- 

barde faso i meget rannt Vejr gjort en 

{>aR Landet, var den na»te Dag svinmie) og 

Hog«i rornrrel, vilde fotograferes, da han skuMe 

Eller en søvnles Nat |]k han de Krampeanfald, 

'liTiIkt ban indhigdes i Hospitalet. 

kf skal nu , m. H.. stille op for Dem ved 

af hinanden lo Tilfslde uf ParHplo^ hos kvinde- 

Pilienler. Det ene var af funktionel Natur og 

med fuldstændig Ih-lbredclEe: det andet beroede 

I RI roahfn NydanneUe. aaa al Udgangen var Mors; 

I btgge optraadli; med vs^enUigt overensstemmende 

saa at det vil forslaas, at man i alt 

ta Ttder var lilbojcljg til at tyde saavel det ene 

< del andet af dem urigtigt. 

Ovt (Mite angik «i ung Pige, som ikke tilhørte 
ems Familie ng selv altid havde været fuld- 
tand og Bf et ligeligt Sind. Ilendes Sygdom 
i 17 Au3 Alderen, idet hun paa et Bal 
en ejeDdominetig Tungheds- og Trælhed!«> 
i den hojre Fod. Denne Folels« tiltog 
bredte ng Ml hde Benet og gjorde Gangen 
besvariig. Lidelsen synes at være bleven dia- 
tn enCoiitis; han blev lagt tilsengs, men 
Bacoltsl. Of lAer at Sygdommen havde varet i 



48 



et Aarstid, optraadte de samme Tilfælde i ven 
Underextremitet, saa at hun tilsidst henlaa aldeles 
i begge Ben. 1 alle øvrige ' Henseender befandt I 
sig fuldstændig vel. 

Da Patienten efter forskellig og langvarig, i 
forgæves Behandling indlagdes i Hospitalet, var 
vilkaarlige Bevægelighed af Underextremiteterne abst 
ophævet. Derimod optraadte der oftere uvilkaarl 
Bevægelser, ved hvilke Benene navnlig bøjedes 
straktes i langsomt Tempo. Di:se Kontraktioner i 
fandt sig dels spontant, dels reflektorisk. Senere it 
tt^es jævnligt Anfald af en klonisk Rysten eller Støt 
af Underextremiteterne. løvrigt var der Anæstesi 
Analgesi omtrent til Knæene, ophævet Muskelfølei 
Kølighed og ødematøs Svulst, navnlig af højre B 
Rigiditet af Musklerne, særiig Ådduktorspasme, stæ 
forøgede Pateltarreflexer og Dorsalklonus. Allen 
Tilstedeværelsen af det sidst nævnte Fænomen y 
vanskeligt forenelig medDiagnosen Hysteri, og deriil ki 
et andet Symptom, der maalte vække endnu mere Ti 
om Sygdommens hysteriske Natur. Det viste sig neml 
at hun led af en let Incontinentia urinæ, hvorhos h 
angav tidligere jævnligt at have havt Vanskelighed i 
at kvittere Urinen. I psykisk Henseende kunde maai 
noteres en vis Sorgløshed overfor Sygdommen; s 
iøvrigt maa det udtrykkeligt bemærkes, at Patieol 
under hele Opholdet viste et fuldstændig naturligt 
forstandigt Væsen. 

Patienten var ikke hypnotisabel, og de øvr 
terapeutiske Procedurer viste sig ganske uvirksomi 
Efter 3 Maaneders Ophold tillog Urinbesværligheder 
det blev nødvendigt at anvende Kateter, og der i 
viklede sig en alvorlig Cystitis. Hun mistede Ap 
titen, det tidligere blomstrende Udseende tabte i 
og Tilstanden syntes i det Hele en Tid ret betænke 





at Cysliten var STunden biev unidlertid Urinerrn- 
gen atler Tolontasr, Legemsvægten bL'gyndte at stige, 
toges op «f Sengen. Men Paraplegien holdt 
stændig ufuraiidrot, hun kunde aldeles ikke 
paa Henene, end ikke benytte Krykke eller Gang- 
T, og maaltc eiler et halvt Aars Forløb udskrives 
uhelhredet. 

Patienten underkastede *ig nu en saakaldel .mag- 
netisk' Kur, men uden at Sygdommen rokkede sig ud 
tt Sledcl. Forsi efter at den havde varet i næsten 3 
^ttt indtraadte Bedringen under et Ophold ved et 
[ Biilesled, idel Følelsen og Bcvsegelighcden lidt efter 
' Ul Twdte tilbage. Bedringen skred hurtigt Tremad til 
(uldstændig Helbredelse, som siden har holdt sig. 

Til Sammenligning med dette Tilfælde beder jeg 
Dtm DU betragte dttjl følgende, som ungik en 49-aarig 
Dame. Ugsaa hun havde altid været rask, indtil hun 
'/• Aar for Indlæggelsen lik Snurren, Filtfornemmclsc 
H Træthed i venstre, s^ere ogsaa i højre Ben. Hun 
j Wwidledes paa et Hospital under AntaguUcn af Tabes 
■lortalis og kom sig itaaledci, al hun under et derpaa 
'"l^etide Landophoid betragtede sig som helbredet. De 
Sidste 6 Uger inden Indlæggelsen vare Tilfældene 
'lui'ilcrtid begyndte puany i summu Hækkefitlge, og i 
" Doge havde hun været i'uld.^lændig lam i Benene. 
■Swaiidig var Vandladningcn ganske frL 

Undersngel.ien vLite en kraftig og livlig Patient af 
'"M Farve. Benene henlaa ubevicgeligc og rigide, navn- 
% modte Forrøg paa Abduktion betydelig Modstand. 
'^«- og Ankel-Klonus. Jævnligt uvilkaarlig Optnekning 
^ Extrendteteme: den vilkaarlige Bevægeligbed redu- 
'^tl lil minimal Floxion i Knæleddene. Samtlige Føle- 
, ^alHcter ophævede eller stærkt nedsatte omtrent til 
'iKvina og Glutuulfolderne. Coluiiina naturlig. 
^ Kort efter Indlæggelsen blev Vandladningen noget 

L 



3 



hyppig 0(5 smcriefuld. og der udviklede sig Cysli 
De øvrige Tilfælde holdt sig væsenlig oforandred 
trodfi cncrgislt generel og lokal Behandling. Af og ti 
indfandt sig let Ødem nf Criira ; iovri^;! pingedes btin 
navnlig af de idelige og siuortcfulilc Koitlrukturer »f 
Undepexlremiteterne. 

Pita detto Tidspunkt laa del eudno nærmest s( 
tænke sig Lidelsen som rent funktionel. Det psjrkt^ 
Habitus frembød del sainme Billede af ubekymret Suf 
løshed som hos den forrige Patient; hun var inift 
beskicfligpt med Haaiidarbcjdc, talte livligt og Sft[t«s 
næsten at behage sig i sin Sygdom. Hun var levende 
interesseret i Fliikluationeriic i Tilstanden og havde (9 
Teori om Maaden, hvorpaa ,den vitkaariige Impuls' 
virkede, idet hun undertiden formaacdc at beofUe rø 
red de spastiske Optrækninger indledet SUIIingsfonD* 
dring til yderligere Ftextons-Exlensionsbcva'gelser. Opia 
talte det for Antagelsen af Hysteri, at Patienten efter dan 
første Sygdomsperiode tilsyneladende var bleven foH- 
stændig helbredet og psa Landet kunde gaa lange T^ 
uden at trættes. Endelig gav heller ikke den eieklro- 
diagnostiske Undersøgelses Resultat nogen Grund til fl> 
forskellig Opfattelse af de to Tilfwlde. idel Forholdene 
fandtes normale. Paa den anden Side kunde der \ip 
saa lidt ho;; denne Patient som hos den forrige pa(' 
vises hy.'«lenske Stigmata eller tidligere hysteriske Syoip* 
tomer, og det videre Forløb gav f delte Tilfalde GraDd 
til stærkere og stærkere Tvivl om Sygdommens pul- 
artede Natur. Antestesien bredte sig lige op til Bælle- 
sledet, og der optraadte paa venstre Side i 10de lnle^ 
kostalmm en hyperæstelisk Zone, ligesom del oplystHi 
at der tidligt i Sygdommen havde været endel bstl^ 
formede Smerter i denne Hojdc. Efter 8 Maanetters 
Ophold Uk hun en heftig Influenza, der medtog heudf 
stærkt, og efter hvilken hun ikke rettede sig mere. Hun 




61 

||' misteile App«lU. Farv« og Kræfter, og d«r udviklede 
I iif gan^rænøst Dekubitiis saavel paa Os sacrum som 
I paa Hæk-no. Deel efter 6 Maaneders Ophold. — Ved 
1.^ &^ktlonen fandtes omtpt-nt midi i DorsaWelen af MeduHa 
i\im\k i'i) nødstor inelanotisk Svulst, som paa vt tyndt 
Ug af Forstrengrae luer havde fortrængt hele Sub- 
af Marven og naaede ud til Hinderne uden 
tsteds at hænge sammen med Diira. Mikro- 
viste Svulsten sig soin et Tencelle-Pigrncfit- 
■iooi. Over og under Stedet fandtes de sædvanlige 
og nedstigende Degenerationer, 
Der ligger for Øjeblikket i Afdelingen to kvindelige 
^fllipiiler med organiske Lidelser, der havo simuleret 
Hjsleri. Begge ere overlagte fra kirurgisk Afdeling 
under denne Diagnose. Den ene er en halvvoxen Pige. 
»Jer. som jeg slrax skal vise Dem, lider af Iskias med 
Sioliose: hos den anden, en roxen Patient, som otrsaa 
li^k paa del ene Ben og som med sJuc titsyucladcndc 
o'Wiireroe Klager over Smerter i Knæet havde faaet 
T'aateRijiugvn Artliralgia hysterioa, har der udviklet sig 
«" Cancer i den nederste Ende af O* femoria. Omvendt 
Imvde vi nylig et meget instruktivt Tilfaildc. hvor en 
Uysttri .simulerede Cerebrospinal-Meningitis. Det var 
^1 iUaan'g, ugifl Dnme, der indlagdes under sidst- 
iKvQie Diagnose efter i en Ugeatid at have lidt af 
inlens Hovedpine i Forbindelse med moderat Feber. 
Hertil sluttede sig Smerter i Sakrategiien, jagende op 
'S<^nem Ryggen og senere ud i alle fire Extremileter, 
^^or der tillige oplraadte kloniske Spasmer. Ogsaa 
faiTde der ræret kortvarige Anfald af tonisk Stivhed i 
■Afniene. I det sidste Dogn inden Indlæggelsen var 
''»D meget døsig med enkelte Opkastninger, og der 
''^nncntes at have været el Par Kulderystelser. Den 
■^ste Nal lier paa Hospitalet var him noget uklar: 

Kn de lette Delirier havde et hysterisk Præg og vare 




i 



sa 



forbundne med Angst og Hallucmationer (mørke Skik 
kelser, der vilde løbe efter hende,' Raslen med Papir' 
Dagen efter fandtes der endnu nogen Temperaturfot 
højeise, Ømhed af hele Hovedet og Ryggen, navnlig s 
enkelte Processus spinosi, Hyperæstesi for Lys og lid 
Nakkestivhed, men hverken Herpes eller Eemigs Fteii» 
men. Hun laa det første Døgn ,paa Mistanke* undei 
antiflogistisk Behandling; men derefter svandt alle dt 
pseudo-meningitiske Tilfælde, og der resterede kun ei 
sædvanlig nervøs Rakialgi, en begrænset Clavus-Ømhec 
samt nogle utvivlsomt hysteriske Smaaspjæt i Lemmone, 
der svandt ved Suggestion. — Patienten viste sig il 
tilhøre en meget neuro- og psykopatisk Familie, meo 
havde ikke selv tidligere frembudt stærkere nemse 
Tilfælde. Menses indfandt sig efter at de srærert 
Symptomer vare svundne. 

Hvad der nu ved hele dette Spørgsmaal er if 
Vigtighed for Dem at erindre er, at der ikke bebøftf 
at være Tale om et Enten— Eller, men meget godt bi 
foreligge et Baade— Og. Paa den ene Side er 
Hysterikerne naturligvis ikke immune overfor and« 
Sygdomme; paa den anden Side kan der hos Patiei^< 
der gaa med en organisk Nervelidelse, saa at s^ 
indpodes en Hysteri paa denne. Den Syge har maisb 
i Forvejen baaret paa en Disposition, og den otgauisb 
Sygdom bliver da den „agent provocateur*, der briJVf 
Hysterien til Udbrud. Da vi just have talt om iJ* 
epidemiske Cerebrospinal-Meningitis, skal jeg som B- 
empel meddele Dem et Tilfælde, hvor denne SygdfW 
kompliceredes med en utvivlsomt hysterisk Paraplegi 

Det drejede sig om en 18-aarig, tidligere ni 
Tjenestepige, som var bleven pludsehg syg med ^ 
epileplifoniit Krampeanfald og derefter havde henliR'* 
i febril Tilstand med stærke Smerter i Hoved, Nitt«! 
Ryg og Exlremiteter samt Døvhed og lette Deliri*- 



53 



■idligdes med Temperatur paa 40, friske Herpes- 
om Munden (spnert- ogsaa paa Nates), be- 
NakkesliThed og Ømhed af Coliimnn ; Neuritis 
i: Keraigs Fæuomvn tydeligt tiblcdc: stærk Ømhed 
begge Nerri uchiadici. Sygdommen forløb som 
itconnelig svror Orcbro^piiial-MeningiliK, under hvilken 
Dien navnlig klagede over meget heftige Smerter 
iBacoe saml Hypenestesi af dis^e. Medens nu de 
' Symptomer efterhaanden Iraadte tilbage, vedblev 
utremiteleme at være i højeste Grad emme og 
ittn ubevægelige. Hun formaaede end ikke at trække 
[Bileiie op lang:« Underlaget, og Hyperteslesien var 
sisrk. al hun ikke tillod den letteste Berøring, 
bun iovrigt befandt sig vel og kunde rejse sig 
Sengen oden Besvær. Der var ingen Nedstettelsc 
fTeiDperatur- eller Lokalsansen, og Blæren ftmgerede 
Samniim med diss« Tilfælde tra Under- 
pitetemes Side, som nu dominerede Sygdoms- 
vedblev der at optræde Kramper. Men medens 
oprindelig og helt ind i Sygdomnions 3dje Uge 
iik haR en utvivlsom epileptitorm Karakler. led- 
af Bevidstløshed og Tungebtd og efterfulgt af 
ii Sopor, skiftede de senere Form og viste sig som 
dd af en universel Zittren, der nærmest lignede en 
lelse. men som afbrades af stærke, isolerede, 
nenifarende Sæt. Tillige indtraadte der under denne 
DvaJescens periode en fuldstændig Forandring af 
Habitus, idet hun til Forskel fra den tid- 
Sløvhed blev stjcrkt neurerelisk, hyppigt foer 
kom til at ryste og lik Hovedpine ved a) 
ElUr nogen Tids Forlob »mittede hun en anden 
paa samme Stue, idet dcone (Ik akkurat de 
Rystelser og den samme Lamhed af Benene, 
M na IQmed viste sig, al hun var meget let 
modtog inirabypnotiske Suggestioner og 



J 



54 



i denne Tilsland uden Vanskelighed formnaede ni holde 
Benene lettede Tra UndiTlaget, var Lainliedens hj-stcriike 
Natur utvivlsomt i^odlpjoH, og den svandl da opti 
burtigl uiider passcudf Behandling. 

Det er vel det rimeligste al antage, al del er it 
oprindelige, af den spinale Meningili^ betingede Smcrtff. 
der bave indledet de komplicerende Tilfælde, saa tt 
?i her have et Exeuipel paa. hvorledes Teorien om 
Aulosuggestion linder Anvendelse som Korklarin{ it 
hysteriske f'aialysers Optiaideii. 

Det vilde ikke være vanskeligt, m. H., at foitft 
Tallet paa de ber fremrDrLc Exeinpler. Men det med* 
delte maa være tiliitrækkeligt til at vise Dem, hvorledes 
der i saadanne Tilfiulde er rig Anledning (il en om- 
hyggelig Afvejning pro et i!Oiilra. Under alle Om- 
stiendigbedcr ville disse Sygehistorier forhaabenligt endnu 
engang have indskærpet for Dem Nødvendigliedeo tf 
eo SM, onisigtsfuld objektiv Undi'rsog«lse som mulig- 




5. 

egia superior dolorosa amyotrophica, 
deinde Paraplegia inferior. (Cancer 
columnæ). 



H. H. 

Uense 61-aarige Arbejdsmand indlades her for 

pdl 8 Maaneder siden under Diagnosen Neuralg. 

Wlrem. sup. Han havde i 14 Dage gaaet med 

Wiije Smerter i venstre Skulderegn og ind under 

'oWre Scapula, senere tillige i venstre Over- og Under- 

•nn. tilsidst ogsaa i højre Skulder. Smerterne vare 

awre af borende og trykkende end af jagende Karakter, 

<fe forværredes ved Bevægelser, roen svandt ikke helt 

' iro%l Leje; de vare ikke forbundne med Paræstesier 

if ttogm Art Patienten har altid været rask og kan 

ftke angive nogen Grund til sin Sygdom; navnlig har 

ban ikke været udsat for Traume eller Forløftning. 

Guigen bar lige indtil Indlæggelsen været naturlig og 

iidbti)d«ide. 

Oprindelig var den Syge af kraftigt Udseende og 
i natarlig Ernæringstilstand. Hans Habitus skønnedes 
■lidlertid noget alkoholisk; der var begyndende Acne 
rosacea, let Tremor og kronisk Faryngitis med forøget 
BefleunitabiMtet. Patienten indrømmede ogsaa at nyde 
ea. 1 Pægl Brændevin daglig, foruden af og til en Del 
Injenk ØL Under disse Omstændigheder henlededes 



Tanken ganske naturligt paa enPolyneurilis alco' I 
holica som Aarsag til S^ll^^leme. Der var ganfks ■ 
vist ingen distinkt Nerveomhed. men Tryk og Ta*! Bfr- 1 
røring, navnlig af venstre Skutderegn, voldte ham iog I 
nogen Smerte. Diagnosen Polyneuritis lasthuldtrs de I 
toTsUt tJger af Ophoidet, i hvilken Tid Tilstanden tioHi I 
sig væsentlig uforandret. I 

Vi ere niaaske blevne noget For Ulbøjelige til tt I 
diagnostic«re den nævnte Sygdom. Som De nd, I 
repræsenterer den en ny Erhvervelse i Patologien : lii- I 
ligere kendte iimii egentlig kun de kirurgiske, ai tn I 
lokal ÅaTiiag betingede Mononeuriter. Men maitte I 
den multiple Neuritii« kæmpe for sin Ttlvaercl^, (ff I 
varede det længe, inden den blev almindelig anerkeodL* I 
optnedcr den nu til Gengæld med lovlig store Pnelai- I 
sioner. Kun alt for ofte lader man den tjene tue* I 
Forklaring af dunkle Nerveaffekt ioner, hvad enten 4^ 
danne Hovedsygdom eller Komplikation. Ganske fisft- , 
so vi her i AldclJngcn en tidligere uanet Mængde [^)lT" 
neuriter, navnlig alkoholiske; men er end de fitfl^' 
ulvivkoninie, har De her et Exempel, hvor Dii^pwiH^ 
ikke har kunnet staa sigr. 

Trods Ro og tvungen Abstinens Ultog oemli^n 
Smerterne i Heftighed, men holdt sig lokaliserede, hra^: 
der ikke ret stemmede med Antagelsen af en genert*^ 
virkende Aarsag. Alkohol-Neiiriten plejer desuden fof — ' 
Irinsvis at angribe UnderexlrcmUcteme. »om wd— i 
varende vare frie, lige.tom man fremdeles savnede (i^ 
paræstetiiike Fornem inelscr, der aaa ofte ledsage Stuer- 
terne. Da nu disse i den folgende Tid navnlig gjoplB 
sig gældende ved aktive og passive Bevægelser, relt«!** 
vor Upmærksonihed mod Artikulationerne, narolf 
Skuldcdeddene, hvor vi mente at kunne konitati^ 
nogen Gnubben og Skuren. I 

Imidkrtid, heller ikke Antagelsen af en ^' 



blatioflslidelfie Ttste sig boldbar. Efter en Maaneds 
Behandling var Patienten daarligere end ved Ind- 
l&fgti«en, og der viste sig nu Symptomer, der kastede 
rt nyt Lys over Tilstanden. For det første kom der 
M k«Ddelig Atrofi af Ovei-exiremileteriteii Muskulatur, 
^ BegyndeLien ikke saa betydelig soni nu, men dog 
Wde for fc'tsrkt udtalt og for universel til, at den kunde 
Aj\åes de formodede Artikulutionslidelscr. Dernæst 
be^ndte Patienten at klage over Snurren i Under- 
amiene og Fingrene, navnlig de ulnare Fingre pau venstre 
Hia^d. og han emmede sig pna denne Side stærkt 
»di Tryk af Nervus uinaris mod Condylus inlerniis 
'"Uoeri. Endvidere viste Kraften i Armene og Hajnderne 
^ lietydeligt nedsat: Dyuamonielfrtrykktt svawde 
P** højre Side til 25, paa venstre Side kun til fi Kilo- 
\Mnn, Smerterne for^'ærredes, og foruden paa de op- 
'"'deligc Steder oplrnadte de i et Bælte tværs ovct 
"ygia'n mellem Skulderbtadcnc saml i Thorasvaiggen 
P*a venstre Side. navnlig ved Bevægelse og Hoste. 

Der var saaledes Grund til al foritt-g^e Lidelsens 
^^åt fra de perifere Nerver til Centrum. Det maatte 
*'*tages, at der i Egnen af Cervikalmarven fandtes en 
'**lies Aarsag til de i begge Overextremiteteme op- 
''^edcnde Tilfælde. Denne Antagelse er for lo Dag« 
**^cn bleven bekræftet paa en for Patienten skæbne- 
svanger Maade, idel der pludselig er kommen nye og 
'^vget alvorlige spinale Symptomer til. nemlig en fuld- 
stændig Lambed af de hidtil smide Undcrextroiuiteter, 
*laD bavde i nogle Dage klaget over lidt Smerte og 
^bevttgeiighed af Benene; i Løbet af et Døgn udviklede 
^>tt en komplet Paraplegi, forbunden med involantær 
^rioafgang. 

I denne desolate Tilstand er det, De nu ser Pati- 
enten. Han henligger lyælpeles i Rygleje, kan ikke 
*^ejse sig, aldeles ikke bevæge Benene, kim i meget 



68 



indskrænket Grad Amiene og Hænderne. Nåar De 
begyiidvr med nærmere al betragte Hovedet og AnsigM, 
kan De ikke undpaa ved Siden af det forpinte ItcUrjk 
at blive opmærksom paa, at der er noget forkert tcJ 
Øjnene. Under Blikket ligefrem præsenterer venstre 
Øjenspalte sig som mindre end højre; Øjelaagil 
hænger luta langt ned, at Pupilion næsten fuldstændig 
dækkes. Der synes allsaa at være en venstresidig Ptosii, 
el Symptom, der lorer vor Tarke fra Rygnianen op 13 
Hjernen og bringer os til at spørge, om der da \^ 
Siden af de .'<pin.ile nu begynder al koantie ccrebnlr 
H^lftelde. Den nøjere Undersøgelse viser imidlertid, il 
det er en Pseudoplosis; ved Blikket opad lefi« 
nemlig ØJeluuget i fuld Udstrækning: Levator palpebm 
fungerer i Virkeligheden normall, og det samme er, 
som De vil se, Tilfældet med de andre af veaflre 
Oculomotorius tnnervLTL'do ydru Øjemuskler. DeriiMd 
er der nogen Lagophlalmus paa liajre Øje, idet sasn* 
øvre som nedre Øji'iaag har trukket sig et Par MilB* 
meter iilbage fra Kornenlramlen. Del er aabcflbaft 
dette Øje. der er sygeligt opspilet, og i Sammenligning: 
dermed præsenterer det venstre Øje sig som for iilæitt 
dækket. 

Kan da det iagttagne Fænomen være af spinat 
Ofwindclscy /a, det staar uden Tvivl i Porbindcl« 
med de øvrige .spinale Symptomer, og naar jeg sigw 
Dem, at der tillige «r en lydelig Pupildifferens, itW 
højre er større end venstre, vil De forstaa, iiroried« 
Sammenhængen er. Som bekendt staar S)-mpati(m 
gennem Hami cmmnnnicanles i Forbindelse med ** 
Segment af Medulla. der betegner Overgangen mellert 
Hals- og Brjatniarven. Nogle af disse Forbindelse* 
grene f»re pupilcJlktereiide Traade. andre vasomolorétft 
og di.'ise sid-sle faa (mnlig under Mi^>dvirkning af den 
saakaldte Miiik-rsiie Muskel) Indtlydelse paa Bu! 




59 



m^K ff^ v'l ^^ erindre, at der efter Udnklingen 
UTor Patients Sygdom er Grund til at antage, at den 
«r begyndt paa venstre Side og liar taget stærkest fat 
btr. Det vilde derfor rnere ganske naturligt, om der 
nr STmplomer paa Lamhed af venstre Syrapalicus. 
Pu højre ^de derimiK), livor Lidelsen rimeligvis er af 
jnpt Data og i Fremskriden, kunde man snarere vente 
Imlationsfænomener. Delte stemmer nti netop med de 
fenfundnc Forhold. I alt Fald ere de højresidige Irrila- 
(iUBtegn iilvivisomme; v.in«lccligere er del al afgere, 
Oæ den paagældendo [niierration er forandret for 
mnttre Øjes Vedkommende. Mulig er Myosis paa 
iftnncSidc kun relativ, ligesom det kun er ved Samnien- 
ligniBg Qied den andt^n ^ide, al Øjeniipaheii vUer sig 
inoevret og Bulhus noget indsunket i Orbita. 

Disse okulo-pupillterc Sy mpaticussy niptomer ere 
Vigtighed for den finere Lokaldiagnostik af 

iter i og om den øvre [>el af Hygmarven. Jeg 

liert Charfxtt i en af sine Forelæsninger med sæd- 
Wnlijtt Klarsyn l>er)yltc dem ved Bestemmelsen af 
SWel for en Skudlæsion af Columna. Ogsaa for Er- 
^delsen af Lidelser i Dybden af HaUen eller i Media- 
5l«Wm posticum have dUse Fænomener Betydning, og 
fe tt JQsl i den seneste Tid beskrevet en herhen 
lowDde PupildifTerens ved Osofagufi-Carcinom *). I 6 af 
t iWældc fandtes Myosis samt tildels Reiapsus bulbi 
"! Formindskelse af Øjenspalten paa v«nstrc Side, 
^ Forfatteren er tilbojelig til at sætte denne Over- 
'*8t i Forbindelse med Osofagus' usymniÉtriske L,ejc 
8»n«tre for Mtdtlinien. Som De senere vil hare, er 
'"■god Grund til netop i Anledning af nsurvicreude TU- 
'We al fremdrage di*se Erfaringer. 

Ligesom det viste sig at være Tilfældet med Ocu- 




^Mg-. DtaiKti. mt-l. Wacbcni^hr. 3. Sptbr. 97 




ftoUthmt 



lomotorius, saaledes ere ogsaa alle de ørrige Hjem*- 
nerver intakte. Der er Intel Tale- eller tgenlligl SjtIB' 
besvær : Farynieievationen 0(t Farynxreflexeme ere(l«tu^ | 
lige. Han bevæger Hovedet frit: Diafragnia fnapw' 
normalt. Amiene tigge slappe, uden Sene- ellcf Pst- 
ostrrQexer; Ilaaiidtrykkct it paa begge Sider redweil 
til et Minimum, og han kan ikke holde en Kop imeM 
Fingrene. Begge Hænder føres, omend langsonl at 
med Besvær, op til Hovedet. Elevation og Rotation 1 
Skulderleddcnc er ri^lativl vel bevaret; Musctili 
ant. saa vel som Hhomboidei ^irke kraftigt. 

Patienten foler stadig Smerter, der fra 
straale ud i Armene, navnlig langs dis^^es II 
Derimod er der ingen paavtsclig BereringsawaUsi 
Heller ikke de andre Følekvaliteter ere nedsatte; Nåde 
etik opfatte!! naturligt. Dette gælder ikke blot b 
Overexti-emiteteme. men ogsaa for Hovedet, Bt 
den Bverste Del af Trunkus, 

Muskulaturen paa Armene er tydeligt air 
stærkest udtalt i de distale Dele. Tlienar og Djfpo 
thenar ere næsten tielt svundne, Spatia Jnterossca iwl 
sunkne. Underarmene præsentere sig meget tynd««) 
affladede. Det er navnlig Klpxoreme, der ere atroBende 
do af Kadialiji innerveredc Muskler paa DorsalddMi tf 
relativt vel bevarede. Den elektriske Undersøgelse riM 
stærkt nedsal Kontraklililet af de angrebne Mu^a* 
nogle af de mest atrofiske Haandmuskler lade sig slet 3tb 
irritere, selv ved stærk Strøm. For en hel Række Mwkle 
paa begge Sider have vi paavist DegeneratioQsreakliC 

Underextreiiiilt-lerne henligge absolut ubevægelig 
han kan end ikke røre l'æerne det mindste. PasHvi 
Bevægelser ere frie, Muskcll^lden god, Patella^ "I 
Achillessenereflexernc tilstede, maaske snarest let fv 
øgede. Der er begyndende ^krall Dekubitus. BlærW 
staur for Øjeblikket udspilet til midt imellem Sjtat 




1 Symfts^ 



l'mbilicus: Rektum har temt sig involontærl ; Anus 
na lukket og Sphincter koutraherer sig fast om 
iadførte Finger. 

Prøve vi Sen.'iibititetens Forliold for Underkroppens 
dkomaiendf, riser (ict sig forat, at der paa Thorax 
des et Bælte, hvor han anRirer dels nogen Hyperæ- 
9å for Suierteiiidlryk, dels nogen subjektiv NedsiftlcUe 
f Bereringsfolelsen. Foa venstre Fortlade ligger Bæltet 
ude til Costa IV, paa Bjigfladen strækker det sig 
plasten en Haandflades Bredde fra 3die Proceitsus 
^OEiis dorsalis ud over Midten af infraspinata. Paa 
VJreSide er (irænsen lidt hojere liggende. Nedenfor det 
skrevne Bælle er der fuldstasndig Ophævelse af Snierte- 
Temperatnropiattelsen saavel paa Tninkuii som 
d«rcstreuiiltfter ; stærkere Berøring foles endnu paa 
kus, med større Usikkerhed paa Benene, aldeles 
ke paa Fødderne. 
Vi have nu, m. H., gennenigaaet baade Anjminesen 
Status pnesons; lad os da vende os til Tilfældets 
MafRose. Skulde man i forelobig AUnindelighed 
DgiTc, hvad Patienten fejler, niaatte det vel være bc- 
Uti^t at sige, at hati frembyder Symptumorne paa 
Mjrelo-meningitis c«t-vico-dorsalis. Nogen 
npel My c i il i s kan det næppe være, han lider 
if; dels viSde der ikke let komme sa« mange Smer- 
t«, deU kunde Sygdommen vanskeligt beslaa saa 
^gc uden at give Symptomer fra Undcrcxtrcmitetorwjs 
Side. Af samme Orund ligger det mindre nær at 
'*'ike paa on Syriugomyeli. Denne Sygdom ud- 
Ttki«- sig gan.ike vist otte netop i det her omhandlede 
"j rinanssegment og giver Anledning til en Paraplegia 
'Jftnor »Riyotrophica, til hvilken de senere Tilfælde 
<^3 kunde have sluttet sig ved on pludselig Forrærrclse 
^ i'rocessen. f. Kx. ved en komplicerende Hæmatomyeli. 
Paraplegicn plejer ikke at fortjene Tilfojctaen 



69 



Yiåm 

neåÆ 



dolorosa. og der maD^ter desuden et af Syrmgomji 
vigtigste Kendetegn, nemlig de ejendommelige 
bilitct^forstyrrclscr tiicd Dissociation al Felckvaliteti 
Ogsaa Mirnes de saa hyppige vasomotorisk-troMe 
Forandringer al Inti^mcntei-nc, der kunne føre tfl 
fuldstændig Mutilation, navnlig af Pingrene. 

Det pus!i«r ovorliovedcl ikkv med Sygi^ 
billedet i dets Helhed at antage en intrame 
Lidelse. Hvi« De hor mærkel Dem Udviklingen 
fulgt Beskrivelsen af den objektive Tilstand, vil dtt 
staa Dem klart, at der inaa skelnes mellem de op-i 
rindelige Tiirælde, den cervikale Paraptegi, og dto 
senere tilkomne Paraplegia inferior. Først har åtr 
Eucceiidivt udviklet si^ en Række Fænomener, dtr 
utvungent lade sig forklare wm beroende paa en ÅSå' 
tion af de cerviko-brakiale Nerverødder, og til éettø 
radikulicre Symplo mkomples har der pluds 
sluttet sig Tilfælde, der maa være opstaaede 
Læsion af selve McduUa med ttlnærindsesvis koBH' 
plet transversel Ledningsafbrydelse. N«top 
fordi Sygdommen paa denne Maadc bar udviklet s( i 
to Repriser, er der mindre Grund til at tænke pts 
selve Marven som Lidelsens Udgangspunkt; snarere 
maa det formodes, at en eller anden sygelig Proces 
udefra har angrebet farsi Ncrver&ddcnie og Ilindera* 
og derefter selve Rygmarven. 

Hvad da Sygdommens første Periode angaar, 
det ikke være tvivlsomt, i hvilken Hejde de spB 
Nerverødder erc interesserede. I saa Hcuseendft 
allerede Smerternes Topografi til en vis Grifl 
vejledende for Bcdonmiclscu. De bagre Nervcroddef^ 
Innervationsfelter svare ikke til Udbredningen af d 
kutane Ncr\'er; Smerterne følge derfor ikke, saaledc 
som ved Plexuslidelser eller de helt perifere AfTektionø' 
bestemte Nervers Foiløb, luCD indtage baandfor 



ludMH 



dem* 



ndfonnifl 



Derpaa langs af Extremiteterne*). At nu de smcrte- 
fulile R^ioner hos vor Patient væsentlig har holdt sig 
lodsidcn af Armene, Axillerne og Brystiræ^en, taler 
at (let »nareiil er de larere cervilco-bralEtate Nerve- 
li'ler. der ere lidende. Det passer ogsaa hermed, at 
stcsi og Ømhed kun bave givet sig tilkende i 
Dunsgebetet, og at de jdre, af Rndinli.t innerverede 
kelgruppcr ere forholdsvis mindst lidende. Eller ex- 
Dentelle Undersøgelser og kliniske Erfaringer skulde 
I smertefuld Zone, der paa begge Sider forløb ude- 
kkund« langs Indstden af Extreniiteten være bo- 
nde for en Lotion, hvis øverste Grænse svarede 
Redderne af 6te Cervikaloervo. Saa aldeles nøje 
nu den topogranske Bestemmelse af Smerternes 
!ikke kunnet gorcs hos vor Patient; men at Lidelsen 
Fald ikke naar meget hojere op, derfor taler 
u den intakte Diafraginsfunktion: som bekendt 
aa Phreiticuntraadene fra 4de og 6te Cervikalrod. 
_^clig mer Synipaticiisntrektion^n hen lil den samme 

At der Irods di-n nincligvis alvorlige degenerative 
nits af Rødderne ikke nied Smerterne er fulgt 
i'bjektirt paaviselige Anæstesier, virker ved første Øje- 
^st noget overraskende, men er i god Overensstem- 
"lelw mod, hvad dor erfaringsmæssigt ofte findes ved 
•let radikulære Symptom kom plex. For saa vidt Paavirk- 
"■■ig«! sker intraduralt, kan det Jo lænkes, at Forrød- 
^rne afficeres sliprkest, og derved give Anledning til be- 
'ydelig motorisk Paralyse og AtroG, medens Dagnid- 
iant rel reagere paa trrit,ationcn med Smerter, men 
*k* liiswtte deres Ledningsevne. Ramme* Roddernc 
Genfor Ganglierne, maa Mangelen af Sensibilitcts- 



£iiile(. Lm paralj^tet TsdlcokliM itniltlves da pl<viii bncUa]. 
LefOM de cliniqiw médtfol 1897. S. 883. 



64 



M 



forstyrrelser forklares ved de sensitive Traad«s 
Modstandskraft. 

Den andeo Periode i Sygdommen, de pludtetigt 
opstaaede Kompreiisiotiiitilfælde fra selve Medallss Side, 
svare til en Læsion i samme Højde som den, bvorfra 
Rodsymptomerne ere udgaaede. Anæstesiens avente 
Grænse med den ved en hypera>steti!^k Strib« ^tupt 
markerede Overgang viser netop hen lil den alUr 
øverste Del af Dorsalmarven. Nogen synderlig Ud*lr«k- 
ning i Højderetningen kan den niedullære KompresstODt' ; 
proces ikke anta^Bs at have; D'Hrr. har sol og hflrt 
om en hel Række Tegn pna, at de lavere liggJtite I 
spinale Centrer dels Bponlanl. dels reflektorisk Irede I ! 
endog livlig Virksomhed, saaledes som Tilfældet plqer 
at være, naar de ved en ovenfor liggende transv«aå 
Ledningsafhrydelse opnaa Autonomi. 

Efter at have bestemt Lidelsens Sæde 
det at komme paa det rene med dens Natur. Blandt 
de Sygdomme, der paa den antagne Maade befpde 
med at ligge udenpaa Hygniarvshindernc for derriltf 
at give Ånk'diiing til en Kompression af selve MediiUit 
maa forst nævnes den hypcrtrofiske cerviksle 
Pachy meningitis. Efter CharcoVs Beskrive): 
denne AITektion danner der sig tykke fibrøse og k. 
Aflejringer udenpaa og navnlig indenfor Dura, 
trerende Nerverøddeme. Derved maa der netop 
hos di-une Patient bevirkes bettige neuralgiske Sini 
og atrofiske l,ambeder »varende lil Udbredningi 
begge Plexus brachiales. Fra Begyndelsen er det fcB 
OverexlremitPteme, der er Sædet for Lamhed, eller de 
pachy III L-niiigitiske Exsudaters ringformige Tryk bcvirUf 
i alt Fald kun en let spastisk Parese af UndereicH 
mitetenic med forhojede Rcflexer; forst iiaar BctaB" 
delses produkterne afsættes i meget betydelig MffiOK^ 
i dier udenpaa Duralsa-kkeu, kan det komme lU ^ , 



nksiei 

1 

ip sonP 





Paraplegia inferior, der dog ^'cldent som her bliver 

'komplet. 

Den beskrevne Sygdomsproces er vist som Regel 
af tuberkuløs Naiur, staar i alt Fald ofte i Forbin- 
delse med Spondylitis. Nj frembyder vor Patient 
dlers ingen Symptomer poa Tuberkulose, og hans 
Sfgdon] har liatl et ganske afebrilt Forlob. lovri^t 
muigler ogsaa don for t'harrot's Sygdom typiske 
KontraklurHtilling af Hænderne 1 forceret Extonsion 
(U (triffe radiale, uiains de prédicateur). 

Foruden den tuherkuløse itkal der kunne forekomme 
en syfilitisk rachymL-ningitis med samme Lokali- 
ialjon Dg med lignende Symptomer, her beroende paa 
gummese Aflejringer. Heller ikke til SyQIis findes der 

' imidlertid i dette Tilfælde nogctsomheUt Tegn. Derimod 
er der Gruiid til at tænke paa en anden extramedulher 

! iJdeUe, nemlig en malign Nydaiinel.se, og navnlig 
Rtter Uistanken sig mod Columna »om Sædet for den 
^ntaelle Tumor. Organundersøgelsen har garuke 
•iJt hidtil - viil normale Forhold, og der er intetsteds 

I t^lyiieligere GiandeUvulat; men Patientens Almen- 
lilttud kunde nok tyde paa en skjult Cancer. Ban er 
lilwen i boj Grad mager og afkræftet, og hans op- 

I liildelig sunde Vdre niaa vel nu næsten kaldes kakcktisk. 
Btttil fcwnmer, at den lokale Under-søgelse slotter den 
freojalte Formodning. Patienten bevæger rigtignok 
Uoredet frit; men lian ommer sig noget, naar det 
N« stærkt bag over. Desuden er der en uuiiskcndcltg 
Smwle ved Tryk paa Processus spinosi af 3die og 
■Mf Vertebra cervicalis; tidligere har der \'rorct nogen 
Ombed af Columna lidt længere nede, svarende III de 
"♦»Itrste Cervikal- og ov^rst« Dorsaliivirvlor. Nogen 
'ydelig Deviation af Verlebræ kan intetsteds paavises, 
V aaa lidt som der ved Palpjdion af ba^ro Farynxvæg 

iK nogen abnorm Prominens. 



Under disse Omstændigheder vare ri all 
tænkte pa& at faa Hvirvelsojkn radiograferet, 
i de sidste Da^e kom et Symptom til, som afgjo 
Diagnosen. Jeg sngde Dem før, at der ikke er do 
egentligt Synkebesvær: men siden iforgaars Aftes kil 
han orer, at han niaa gylpe Maden op igen. I 
gaar ikke i ,deii gale Hals* ; men naar den er koran 
et Stykke ned, er det som om den stoppede op I 
ørerste Del af Sterniim, og det nedsunkne opg]^ 
derefter Mundfuld for Mimrifiild. Hvad Patienten I 
beskrrrer, m. t).. tyder bestemt paa en Striktur 
Øgofagus, og der er Grimd til at foretage en åipi 
tlnderwgelse Ted Nedferelse af Sonde. Det viser 
da, at en middelstor Olivenknop stanser 23 CentiuM 
fra Tandrækkerne: en linere Sonde passerer b 
Øsofugds; men idet den trækkes tilbage, møder den 
tydelig Modstand paa det nævnte Sted. InstruiaH 
er efter Indfurelsen en Del slimbelagt, men ikke bto^ 

Den lokale Undersøgelse og de subjektive Syn 
tomer støtte i lige Grad Antagelsen af, af- vi have 
gøre med en Cancer oesopbagt et ooiumi 
Nydannel!<«ii er rimeligvis primær i Øgofagus og 
sekundært angrebet Vertebræ. Dette maa da blive 
endelige Diagnose: og med denne er tillige Progno 
givet. Fra den oprindelige Antagelse af en tienign tiet 
affektion ere vi naaedc til Erkendelsen af en Lidi 
af den alvorligste Natur, der lader forvente Eli 
letlialis i d«» nnrmeste Fremtid"). 



*) Sekttmen Ti«te: Cancer oMopbsfri, Caacor *«rU>ltnr., 
doTMl I &. II. Ujtlitia tnntrena c oNnprMsione. 



6. 

Nogle sjeidnere Nervelidelser hos Puerperæ. 



H. H. 

Det er en af Fordelene ved denne Afdeling, at man 
fcir saa mangeartede Patienter at se og derved maaske 
fcrWndres fra at forfalde til Ensidighed. Materialet 
■u nødvendigvis blive meget broget, fordi mange 
TOhlde, der strengt taget ikke høre ti) Nervesygdom- 
ane, af rent praktiske Grunde henvises til os. Dette 
,|i^er saaledes den puerperale Ecclampsi. 

J^ forudsætter, at de andet Steds fra kender 

BoredsymptORieme af denne Sygdom. Men det kliniske 

fjDede er meget varieret, og af og til faa vi her Øje 

I et eller andet Fænomen, som baade i og for sig 

qeldent, og som særlig for os frembyder en ual- 

■■)de% Interesse. Saaledes kan jeg idag vise Dem 

I TiUelde af Ecclampsia puerperalis kompliceret med 

fflemianopsi. 

Patienten er kun 17 Aar gammel, og det er derfor 
id neaten overflødigt at tilføje, at hun er Primipara. 
flor 6 Dage siden fødte hun et fuldbaarent Barn, og 
F#dsel«i synes at være forløben normalt; men der 
■axTistes strai nogen Æggehvide i Urinen. Morgenen 
lAer hentaa hun stuporøs, klagende over Hovedpine, 
ly det opdagedes, at hun var blind. I Løbet af Dagen 
kler bon forvirret, snakkede og raabte, laa og kastede 



sig i Sengen. Da Vildelserne tUtog i Heftighed lita" 
imod Aften, niaalte hun overflytl«« her til Hospitalet.. 

Der er muligvis gaaet et Icortvarigt ecctauiptiifc. 
Anfald forud for Delirierne; i alt Fald har hun pi^ 
Spidsen af Tungen et lille koritunderet Saar, der wdc 
kunde se ud som et Bid. Men bo» os har der i iX^ 
Fald aldvics ikke været Krampe. Derimod laa hun Irm^ 
Begyndelsen sløvt hen med Smerter i Hov«det, mM- 
6tg Itl Tider i Lejet og mumlede ueammenhængKiilt- 
Temperatur og Puls vare normale. Uterus godt kontn — 
hercl. Patientens Ani^igl, der nu skønnes naturligt^ 
vi»te sig dengang noget oppustet med let Ødem a^ 
Patpebræ. Urinen, der maaltc tages med Kateter, nx- 
tilstede i ret rigelig Mængde, klar. mørk; den gn» Ifr*- 
Albuminreakllon, hvorimod der ikke under Mikroskopet, 
fandtes formede Elementer, hverken Blodlegemer eUw 
Cylindre. 

Dagen efter Indlæggelsen ktinde hun srare 61 ^ 
paa Sporgsniual, men var endnu desorienteret og dj^— 
Ug torpid; desuden jamrede hun sig ved den nibd^' 
Bi-røring. PiipUlfnio præsenterede sig eo Del dilaterode - 
iøvrigt var dot umuligt at afgøre noget om Snxt- 
Først ifoi^aars var det kendeligt, at hun begj-ndle aC 
skønne ; hun kunde skelne en lysiklædl Person tn «* 
sortklædt, derimod ikke tælle Fingre. Den oftataw— 
skopiske Undersøgelse, der paa Grund af Paticfltat* 
Uro og Modstand maatto blive flygtig, gav naturliga 
Forhold. 

Siden har der vuercl tiltagende Opklaring af S«*' 
soriet, saa at hun idag kun er let betaget og ør, meo 
svarer ret livligt og fornuftigt. Involulionen af Utetu* 
synes at foregaa normalt; Urinen vedbliver at "^ 
Spor af Ålbumen. 

Nu, da hendes Tilstand tillader en nejagUg Øjo"' 
undersøgelse, er del. det har vi^t sig, at hun f* 



faffliianopiEk. Nærmer msn hurtigt en Haantt (il hendes 

■Aoiigt fra højre Side, indtnedcr dw Blinkning, hvor- 

""oJ hun aldeles ikke bemærker don, nanr den knm- 

om fra venstre Sido. Sætter De Dem lige foran hende 

og bev^er begge Hænder i lige Afstand fra Ansigtet, 

^lui him kun signalere, hvad der forcgaar paa højre 

Stde. Den nærmere Synsfeltsundersøgelse bekræfter, al 

der findes en homonym venstrcsidig IIcinlanopEi med 

den Stedvanlige lodrette Dclingslinie. I Cenlrum er der 

pJd. omend næppe fuld Synsstyrke, og de højresidige 

Synsfelter synes al have nogenlunde normal Lys- og 

Formsans. Øjegrundene vise sig fremdeles naturlige. 

Der er ikke mindste Tepn ti! venstresidig Lamhed, 

•i^'fken af Ansigtet, Trunkus olier ExtrcmilelcnK'; 

^*^en er ens paa de to Sider og de kutane Heflexer 

li?c livlige. 

tiemianopsien er altsaa et ganske i.snleret Hjeme- 
^fnptom, og S|)orgsmaalet bliver, om det da antyder 
Tilstedeværelsen af en Fokallidelse i hojre Hemisfære. 
Delt*' synes del mig ikke nodvondigl at antage. Der 
*■■ 'ntet til Hinder for, at en toxi^k Amaiirose opklares 
P*"- den Maade, »om det er sket hos denne Patient. 
•''K har red anden Lejlighed fortalt Dem om, hvor- 
ledes en fuldstændig Blindhed kan sammcniiæltes af 
"' *Jalvblindheder af forskellig Alder; i Lighed dermed 
*"* det meget vel lænkes, at on total Aniaurose svinder 
' '^ Repriser, saaledes at det ene HalvsynHcenfnim 
fwsi (rigøres. Ganske vist vilde det være paafaldendc, 
^ den ene Hemisfære fuldstændigt retableredes i sin 
'"ftktion. medens Girtcn endnu var fuldt virksom paa 
'''■•^* anden Side, Men jeg har ogsaa sagt Dem, al 
^TUti næppe er ganske genvundet i Centrum og i de 
•"•jresidige Synsfelter, og det er desuden forbeholdt 
■H nærmere Undersi^eUe at afgøre, om Defekten 
n ahMlijl paa vensti 



venter, vil de! vise sig, at Fænomenet svinder i IshA 
af kort Tid gennem stedse mindre og mindre udlsUe 
hemiamblyopislce Defekter. 

At der ved generelt vii-kende Sygdorasaarsager bo 
optræde lokaliserede cerebrale Symptomer, er Rokson 
bekendt Ikke blot beskrives der uræmiske Hemiplegicr. 
mon ogsaa Monoplegier. begrænsede Konvulsioner cwi 
Karakteren af Epilep^ta Jack^onJana samt urætniile 
Afasier og IlemianopHter, altsaa partielle Funklioos- 
forsiyrrelser, der tyde pa«_ en Affektion af cirkumskriple 
Hjerneregioner. Hvad specrell den ved Ectlanipna 
gravidarum et parlurlciitiuru optrædende Uemianopi' 
angaar. er der i den »yesle Tid gjort eo Meddelei« 
herom af /.'Itmatiii *): i det af ham iagttagne Tilfælfie 
indledede ilemianopsien den fuldstaendige Aniaunite. 

Den foreliggende Sygehistorie kan blandt andet 
lære D'Hrr., at Diagnosen ikke hviler paa TiUleJe- 
rærelsen af Kramper. Maoske er det overhovedet to 
uheldig Benævnelse, vi give denne Sygdom; laen i all F*J»* 
maa De vel erindre, at Kramper hos en Puerpera 
ikke er ensbetydende med puerperal Ecclampi;!. ^i 
have i Aarenes Lob faaet indbragt adskillige Svangi* 
og Podende, hvis Konvtilsioner viste sig at være af r«n^ 
hysterisk Natur. Paa den anden Side gælder det oo^ 
ikke at lade sig vildlede af, at der, saaledes som ber< 
kan mangle Kramper. Saa bliver det ganske vist t^ 
Ecclampsia puerperalis sine ecclampsia; men A^ 
er Jo toxæmiske Symptomer nok endda, baade Koniacfl> 
Jaktationen, Delirierne og fremfor alt Amaurosen. T**' 
med Qndctj her en omend let Albuminuri som TeØ" 
paa den sædvanlige renale Funktionsforstyrrelse: in^" 
dette behøver ikke engang at være Tilfældet, vi kff" 
godt have en (xclampsia sine albuminurla. OS 



*■) BcrL klin. Woclitiiichr. 1896 Sr. 61. 



71 



^ #r der ingen Gnind UI at betvivle, at det rrem- 
ikées er den snmnie Sygdom, vi have at goro mod. 
0(0 pucrperBlc Toxænii er jo nemlig ingen Uræmi; 
SU vidt man veed er det i alt Fald iogcnlunde 
HyttDt alene, ået bære Skylden for Legemets Selv- 
ftnpfUiing. 

En ilciiiianopsi som den lios vor Patient i^lagne 

ladtr Kig alL<<aa utvungent opfatte som en Komplikation 

til Beclauipsia parlurientium. Vanskeligheden kommer 

({entlig fwrsl frem, hvor det ikke or Autoiiitoxikation«- 

hnoiiiunerne, der dominere Billedet, men persiste- 

nde Tokale Hjerneityinpt orner, hvad enten det driver 

am fuld^læiidigo puerperale Hemiplegi«r ellw mere 

:ræo3ede lamhed iitegn. 

I saadannc Tilfælde Toreligger der, saa ridt jeg 

skønne, tre forskellige Muligheder. 

I) Fur det forste er der naturli^'vis intet i Vejen 

. ^> tt Apoplexien under Omstændigheder betegner en 

^rkelig Komplikation. Ligesom man ved Sektion af 

Etclatnpticæ meget o(\c (inder hKiiiorrhagi$k>Dekroti«)(c 

l'rocetser i Leveren, saaledes kunde det tænkes, at 

fljmien blev Saedcl for lignende Forandringer. Det 

"Hidt ogsaa dreje 9ig om lokale, ikke helt flygtige 

^nnr. «aaledcs som vi ved Uræmien træCTe deui i de 

^'|% Legemsdele; eller man kunde antage, at de 

Ivtiske Substanser i Ijghcd med visse andre Gifte 

riffkede koajmlerende i et begrænset Earomraade. 

^P S) Del var demnc^t muligt, al de lo Sygdomme 

^'ide kombineres niere tilfældigt, saaledes f. Ex. at 

"•^stnin^en af Hiemekarrene var en Felge af det ved 

'Uvirksomheden. Prcssebevægelserne og Krampeanfal- 

*ne abnormt foragede Blodtryk, eller al disse reol 

"i^aniske llonienter blev afgørende for Løsrivelsen 

*^ en Eiuboluii. 

3) Endelig er der naturligvis den Mulighed, at de 




7S 



apoplektiske Tilfælde aldeles ikke have nopet med 
pucrperal Toxæriii at gorc. Hvis en Puerpera 
.selig faar en Hemiparese, en Afasi eller en HemiaoopÅ 
er det klart, at de meget vel kunne vær« led&agede å 
saadanne generelle Symptomer, navnlig ogsaa KramiMC. 
Eit Tilstanden siniuit'rcr en Ecclampsia pucrperalis. 

Naturligvis er det ingenlunde altid let at uånit 
Saminonhipngon: men Iagttagelsen af den Art Tilfsldt 
frembyder betydelig klinisk Interesse. Det er jo Ht 
nogen dagligdags Ting, al Barselkoner bliv« Bpo|det 
tiske, og det kan nok lonne ^ig al beskættige sig Hdl 
mere indgaaendc iritMl den licrhen horende Kasuiilit 
For vor hjemlige Literatiirs Vedkommende kan jtf 
henvise Dem til «n Artikel af JBorn i Feu^a-'t 
Hospitals-Meddelelser, S i^ække, 1 Bd. (.Nogle TiMte 
af pludselig Død ho« Kviudeii i Forplantningsperioden*!. 
Her i Afdelingen havde vi i December 1896 Lejlighed 
til Bt «c et Tilfælde af .Ecclampsia apopicctica*. sont 
jeg ganske kort akal referere. Del var en SSanri? 
Primipara med en hiemorrhagisk Nephritie; i Slut- 
ningen af Graviditeten havde hun lidt af stærke 0)k 
kaslningvr. Efter ved Naluren al have født el bl>^ 
baarent og levende Barn fik hun den følgende HA 
6 — 7 ecclamptiske Anfald og indbragtes her i bevidsl- 
løs Tilstand, cyanolisk, med snorkende Respiration og lO 
Temperatur paa 88.5. Den sparsomme Urin indelioWl 
en Mængde Cylindre, Blod og Æggehvide, t'nder tftl- 
varende Coma og stigende Temperaturer henlaa hiw 
endnu et Døgn her i Afdelingen, inden hun dedi!. ff 
havde i den Tid 3 universelle Krampeanfald, hvorimod 
der ikke var Tegn til Lamhed nogetsteds. Sekliootn 
viste foruden akut parenchymalos Nephritis dels *t 
Hæmatopericardium, dels friske mulUple Hjen>cblø<l* 
ningcr. Disse vare ganske smaa. fra knappenaaUbowd* 
til ærtestore, og fandtes spredte dels I de ccnlntlt 



7a 



Ser og Pons, dels umiddelbart under Overfladen 
1 Pia. I Lnvcrcn s»ns intet tydeligt abnormt. 

skal i denne Sammenhæng yderligere meddele 
iitoricD for en Patient, der endnu er under 
Ise, en Sftaarig Primipara, eom uden tidligore 
,fe frembudt Symploiner paa Nyrelidelse fra Be- 
ben af sit Svangerskab jævnlig havde llovcd- 
og Ødemer ar Fødderne. Den 10de April, to 
>der før hun ventede Fødselen, faldt hun, da 
rar beska-ftigct med at polere Vinduer, ned fra 
ird, men syneg ikke ved denne Lejlighed at have 
Kramper eller vieret bevidstløs, lige saa lidt 
ban paadrog sig noget Traume af Hovedet, 
dt sig derefter vel indtil den llfle April, da hun 
iftige universelle Krampeanfald, der gentoge sig 
£te— 10de Minut. Fra den følgende Midnat kom 
ikke til Bevidsthed ofi indbragte« paa Fødsels- 
wn. Ifølge velvillig Meddelelse herfra var hun 
nkoinMcn cyanotisk uicd svage Ødemer af Under* 
riiteterne, henlaa soporøs mgd forbidl Tunge, 
! Temp. 37.8, P. 96. Den med Kaielur udlomte 
DBime og mørke Urin indeholdt > 30 p. H. 
ueo saml talrige kornede Cylindre. Paa Stiftcl- 
arde hun ingen Kramper: men da hun ved- 
ide hcnlan bevidsllos og Temperaturen i Lubet af 
pi steg til 40", indlededes Fødselen den følgende 
f/en med Iiictstoner i Collum uteri, og hun forløstes 
Perforation og Kranioklasi af det i Forvejen døde 
lom TiBte sig al være 10— la Uger for tidlig 
Del følgende Døgn var hun fremdeles uden 
Islhcd, men da hun derefter don 16de April begyndte 
lagne og at bevæge sig, viste det sig, at hun var 
pk-gisk i venstre Side, hvilket holdt sig uforandret 
bendes Overftyttelse her til Afdelingen den 3Sde 
. løvrigt retlede liun sig godt i deu følgende 



T4 



Tid: DitireHen blev rigelig, og Albiim«iiniængdcn 
lied til 1 p. M.; men Temperaturen holdt sig baj. 
der konstateredes en Del Ømhed af Uterus. 

Ved Indlæin^elsen her havde hun Temp. S6| 
P. 120, klagede over Ømhed og sroertefuld« Ti 
ninger i de lammede Eiitremiteter. Hun Tar klar. 
noget sløv og mal. henlaa med meget slærk Tvaiqt- 
stilling og konjugeret Deviation a( Dulbi til hejre Sidb 
Om hojre Næsebor imlterret Htrpes. Der var Hmgd 
af venstre Mundvig og mangelfuld Tilkiiiben af veieHn 
Øje; den udstrakte Tunge devierede lil venstre. D* 
Tenstreaidige Lemmer Sædet for fuldstændig Ponlja 
med livlige Ilud- og forøgede Senereflcxer (FodkloBU^! 
Sensibiliteten uskadt. 

Uriiicti indeholdt i den første Del af Upboklet ea 
ringe Msengde Albumen, men ingen formede EleroenW- 
Barselfioddel var normalt, og di-ii lokale fnderseg*« 
gav kun Tegn til nogen Perimetritis. ICfler en CfO 
Forlob udviklede der sig imidlertid en FlcbKb ati 
atajrk Svulst af vepstre Underexlremilet, og furs! io- 
efter blev Temperaluren normal. Humiplegiefl W 
holdt sig uforandret, uden Spor af aktiv Be%«(^ 
lighed. 

Patienten er ikke arterio-iklerotisk, og der kao iB» 
paapeges noget, der tyder paa forudgaaet SyUH«. IW 
er ikke lagltaget noget Tegn til Piiraly-te under Kraoy 
po-ne, i hvilke Extremitetcrne dvllog ligeligt, dW < 
den postcklamptijike Periode, under hvilken Fsdælw 
forgik, men forsf i Dagene efter denno. Vaétt 
Opholdet er der fremkommet Tegn til en Hjfff** 
lidelse, idet der kan paavises nogen Udvidniog su- 
vcl af Længde- som af Breddemaj heden saml ^ 
uren Udtrækning af første Lyd, hvad der kunde If* 
paa. ut llemiplcgien f dette Tilfælde er af emboli^ 
Oprindelse. 



J 



75 



Df her refererede Exempler maa antaifclijf hen- 
be til de lo forste af de foran fremsatte tre 
heder. Jeg paar nu over til den tredie Gruppe, 
I jeg nærmere skal omtale den Art af puerperale 
piegier, der ikke slaa i nogen Saromenliæni? 
Ecclampaia puerperalis. Quincke har fornylig 
jlet Emnet i Srf/!> > Dt-ufi^he Zeilschrift pir 
1ieilhiutlf< (IV, Bind, S. 291), og jeg lager 
r Anledning til at meddele et Par Tilfælde her fra 

For de under Fødselen optrædende halvsidige 
Unbeder er Quinrke lilbojelig til at s»ge Aar^ageo i 
|i Bttfdoinfc fra de mind gie Hjernevener, frein- 
ved det af KodseUakten betingede forogede Blod- 
et Dl- i strengire Forsland puerperale Herat- 
mener han derimod er en Folge af den svage 
Ilion og en derved bevirket Trom bos i? hJ 
karrene, eller de .skyldes Embolier, idet der 
bekendt under Svangerskab«! kan udvikle sig en 
lilokardilii, navnlig en Afstctning af friske Exkres- 
paa tidligere syge Klapper. Den emboliskc 
eUesmaade tiinle være don sandsynligste og 
te, navnlig hvor puciperal Infektion berettiger 
nlifelsen al ulcerø^ Forandringer af Hjerte- 
levrigt maa jeg endnu na>vne en Mulig- 
aom rigtignok er fjerntliggende, mon som der 
naa lænkes paa. nemlig at Hemiplegien kan 
en .paradox* cerebral Eniboli, opstaaet 
al en Trombe fra BækkeneU) eller Underextre- 
Vcner gennem et aabentstaaende 
t«nen oTale er kommen ind i den arterielle 



ror den larsts af de QuiarKv'ske Patienters Ved- 
kan man iovrigt ikke udelukke Mulig- 




heden af Hysteri. Hun bur fra sil l7do U) sit SOndc Asr 
Itdt af Kramper, ofte haft Kriblen i den (itenere Umoe^ 
venstre Haand. Under hendes anden Fødsel i 37 Airs 
Alderen opstaar der uden noget apoplektisk 
Insult en venstresidig Lamhed, som ikke kan sft at 
have interesseret Ansigtet ') og i ait Fald lader Tuoeai 
rri, »om er ledsaget af vcnstresidig Hemianæslosi, absolirt 
Heroianalgesi og Hemitermanæstesi samt ophævel Føleb* 
for Still ing^forandringer. Selv Qercsansen er nedsal p)a 
venstre Øre og Gane-Svælgrefiexen næsten opliæreL, 
Derhos var der paafaldcnde heftige Smerter pea Aai 
syge Side. Senere kunde der paa^'ises nogen Voliiineii'' 
foniiiiitiskelse af de paralytiske Exlremiteler; men dels 
maa det erindres, at det drejer sig om venstre Side 
i Forhold til hojre. dds bevarede Musklerne fulditim- 
digt normale elektriske Reaktioner. Onder Rtionmla- 
ceusc-n var dot bc^^tandig iifldvcndigt ved .OpmtmtnD' 
ger' at anspore Patienten til at udfare Beviegcisef, og 
den faradiske Pensel tjente som cl ,sehr wcrthvollB* 
Hulfsmittel'. Man kan efter dette ikke Ude Diagnosen 
Hysteri holt ude af Betragtning. Forf.s Antagelf« af 
en nærmere lokaliseret Blodning, fremkaldt ved FeJ* 
setsanstrengelseme, lader sig vel ikke absolut roftaste* 
men han oplyser selv. at disse Atistrtngolser just ikk« 
havde været meget heftige. 

Den her rejste Tvivl synes der mig derimod ikk* 
at levnes Plads for i Quhicke's øvrige SygehistoOtT* 
lige saa lidt sorri i det Tilfwlde her fra Afdelingen, aoio 
jeg nu skal referere. 

SShiBTi^ ([irt KnTl^ indlaet fn F*ittielHtift«lMii ilM "'f 
PU Fkd«T «kal lidu ttl' Sliidssrafbed in«d An&U %f HeviAM**«^ 
(Eipiiapiil). llonitps Mnnil hur hult Qon<mhm, nwn n^gkt ai** 



nn mil kujr« (H^mbpanniis ottiimlsclt?). 



77 



^HpKtMii. Han h*r ft to Aar gammelt, nndt Bam, og har 
Vim Tzret nak. 

^^ Han futta aatkn Gang il«i "/i, let og tli]«'U KuDiithj»l|i, korn 
^■B */i dl«r en oomah (<mI«1i«ii Itart^lfenfr. Banict havde 
^kftbltåiwRhM, iDMi Ingen T«^n til S}lili>. I>«n "/,. <U kun 
^■fpr *f i nogle Timrt iwiAr foK *ig alllpaK, faliit hun plud- 
^■>eTiibUM Din ug bcnba endnu x«l Endl^gftclRcn i Ht>«pibi1«t 
^B Dig i kantaiM Tilstand. Bva tar ^ llgefoni frcindelet 
^ft OyhoMet — rrbcrfri, Hsderiivet naturligt, VnginalHoddet 
^■feUgt ug Ingtfnt: den nogte Dag« aeaen fur^tagnv Eiptonitlo 
^Bvagliialif gxT intrt alinornit. Hun Ian d« Mgendp Dage fald- 
^Bil ftsBi med dilatrrpdu I'upilk-r, DiUti Dvriation af Hov^ 
ma &joe, nun med on komplet, ilt^ Parali'M af de h^jre^idig« 
lumnitrtrr ng hajte nedre Pactolugviict. (ijordr nt mctcet dvsik 
m ioiomlet lodtryk, men tynl« dog delvis at furataa Tiltale, tor- 
»f at nrfck« Tnngrn 6nm paa Opfordring. Hun drak uden 
^■delifh«] , IJtioi-n tnaatte det (unie Itiign tAgvi inrd Kalvler, 
!■ WtBtUg. Ingen OivdUttlde eller Oinlied uf Kraiiiel. Smerte- 
Wh ijittct iMTarrt pu den |«ral]rtlske 8ide. HjfTteU Steto- 
Afl ritte hilct abaorait. 

EAtf at rmtt bleten fulditssdig klar ug uogifnlanil« lirltg 
<>■• haa lig tmade\t* aCditk, hmtei bnti en enkelt tiaug al^ 
^4ibi>. Uajrv Pupil .boldt sig dilatcret, den veiutre antog 
Aaåia*len norsial St«m]ar. Af og Ul iagttogM nog«n ehorei- 
jhft tro i iW Tenntraaidige Bttreniit(t«r. & Dag« efter Ind* 
■ptWa ble« hun alter mrre idnT. U Ojikutninger ug tar en 
kl wulig um XattM. MD Dageo klynkende; Crjnen afgik inro- 
htart. D«nind*r forbier Temp, og Pu|» noHnalc. 
I Den */i moum: Bun benligpa arfoktidi? d«tg og urnlif, 
*W' > lu '; nagtnr *aa at aige (let ikke paa Tiltal«, vr stadig kont- 
*>«Wniifk<uk o« a&tuk. 

% bal nwn onllg enil nedtasKg, tillige Tttndernkwrcn og 
l^r^n. BoTedrt boldM n«get dr^l lil hujre; faun hlagM nig 
^htvnabajafnc deraf, men nogen rirrntliR Nkkkeitivlwd er ikke 
kMe. Oftalnwufcopicn m<T Stvltt i^g Injcktio« af Papillarn« 
'*i UAiiakniag af lirauMrM. T^. SJ.*. P, %. Itmp. la. 
' bua den b'-r bcakrrmc FurrjenrlBe af TUitaoden iiidtnadte 
fit fidgeBde Dap m Bedring, hnii bleT nief« beridit og ri>]igtR^ 
Mrtri ilra ".'* tig<* enkelU Ord »om •Xoj< ng tljoddag«, 

Dn '"I,-- HuB kar i de ndric D^e r«<let rig betydeligt, fw- 
Wv alt, knd man tiger, begynder al tale, kan alge, hrad Ivradn 
Mkl (T (f hnd kaa btdditr, kan <igut> nRiue ilerp fi>revi*te (len- 
ttit ni Nan og balle, ne« aoger nndertiden nvget efter Ontena. 
Vl^l^rn ibnndKl, og lion « tta-iig urenlig. 



BO 



en Neuritis nerv. peron. med amyolrofisk P; 
Lfesionen »ynes at stille en lemme% slet Progoow 
i de fleste Tiirældc at onde med ululdsleadig 
bredel»e. 

Blandt nere herhen hørende Sygehistorier tn 
delingen skal jeg som et typisk [i^sempel fi 
følgende, hvor jeg endnu kan rise Dem Pai 
oiiiend 80in Rekonvalescent. Det er en 36-»arig, gi 
Kone, der indlagdes her under Diagnosen PbicbJIii 
cmrts. Paa nær en Forbrænding i Barnealderen haidl 
hun altid været rask. Efter en Gang tidligere at bin 
født red Naturen forløstes hun 3 Uger for IndlæggésA 
med Tang under ufuldstændig Narkose. Det o{dyKS. 
at Bamct var i Hovedstilling, uvist hvilken: del m 
stort og havde efler Tangens Tryk et Hæmatom i IL 
etemocleidomastoideus. Hun crindror, al htm straXi 
da Tangen anlagde.<i, følte Smerte i højre, ikke i vensir« 
Side af Bækkenet, og umiddelbart efler Forlesnin^a 
vor højre Ben mat og tungt. Hun kunde slel iik« 
løfte det fra Underlaget, derimod vel med Møje Dekttre 
i Knæleddet. Denne Tilstand holdt sig siden; derimod 
var Barselsengen efter hendes Angivelse iøvrigt forløben 
normail og uden Feber, og hun havde givet Bryst. 

Sammen med Paresen af højre Underextremitet 
havde hun haft stærke, jagende Smerter i dcnner i 
Reglen straalede de fra Foden op langs Udsidun ^ 
Crus og undertiden op ad Bagfladen af Femiir: sjarfd- 
nere begyndte de oppe i hojre Hofieegn. Tillige liarde 
hun bemærket, al Foden var kold. 

llwjrt- UndiTCXl rom ilet laa noget udadrolerel, Foåto 
hængende i Hlanlarflexion. Bevægelserne i Hoflf- "f 
Knæled vare noget kraftesluee og let indskrænkede- 
Foden kunde hun aldeles ikke dorsalfleklere eller pro* 
nere; heller ikke Tæerne forraaaede hun at slrelk*- 
Fuldstændig ophævet faradisk EontraktiUlet af Moik' 



:a Crtu. Hun ømmede sig over Iiøjrc Foranien 

iiiljcum, i ringere Grad paa F'cniurs Bagflade, 

■kere paa Peronæu^twlcl. S#nsibilileten rar nedsat 

den udvendige Side af Crus indtil Cmta tibiæ 

paa hele Oorsum pedis. Huden over delte Parti 

Ile« kitlig, og der rar let Ødem. Knæ- og Planlar- 

leien tilstede. Inpen Ømhed langs Venestammerne. 

Undereitremitet tialurlig. 

Ubetydeligt, gulligt, fkke lugtende Vaginalsekret. 

plorattonen visle til hejre for Uterus en nppel.>«in»lor, 

lidt em Udfyldning i Paramelriet; venstre Liga- 

friL Tp. 38.Ji, P. 84. Tungen ren, ingen Torst. 

Iriaen naturlig. 

Uiddclmaadig Feber vedblev i en Maaned; Infll- 
ilionen i højre Ligament blev efterbaandcn mindre 
bltidirre for lileidst aisvinde under tiltagende almin- 
;igt Velbefindende. Den lokale Tilstand holdt sig 
hajre Uiidercslromitets Vedkommende uforandret i 
tamme Tidsrum, dog at Ømheden og de iskiadiske 
er eflerltaanden tabic sig. Efter 14 Dages Forlob 
paavises udtalt Degenerat ionsreaktion af den 
ilen>-iaterale Muskelgruppe paa hejre Crne og frem- 
fuldslændig ophævet Bevægelighed af denne. 
Volumen formindskelse kunde ikke erkendes. 
itlseD for Beroring var vendt tilbage, medens der 
lU kunde paavise« Termanæstesi i Gebetet af P«ro- 
'«i supcrficiali«. Forst vIIlt 6 Ogcrs Forlab begyndte 
ide Cxtensorerne og Peronæerne at virke paa Fod- 
Idel; i de felgcnde Uger bedrodes a-'vægeligheden 
*f detle huriigt, samtidig med at Musklerne efter- 
■'Moden vist« normale cioktriske Reaktioner. Efter to 
'haaeders Forløb kunde hun stnlte paa Foden; men 
'Ob De ser holden den endnu nogel plantarQekterel 
'>t B'^f Gangen den for ensidig Peixinæusparese be* 
ti^ndte Type. 

I 



89 



Behandlingen var i B^i:yndelsen Inimobilisalkaj 
Eittrpmiteten i Riillebandage. senere tiar voeret »m 
PamdiiiatioR, Massage og Lokalbade. 



Der kunde hos denne Patient være Spor^i 
om at opfatte Lidolsen af hojrc Underexiremitet 
afhæntrig af den højresidige Paramelrilit I 
Virkelighoden forekomuicr der Tilfælde, der forinUl 
sig fuldkomment som de under ForlcuninKer opsUai^ 
traumatiske, men .tom skyldes Kompre^ision ved SnK 
ster i det lille Bækken. Saaledes ombantller ea tf 
Itoriott's Sygehistorier en Puerpera, hos hrent Fedobi 
var forlebet let, hurtigt og uden Kunsthjælp, men hw 
der efter 9 Dages Forljeb kom Tegn til venslnaiif 
Paramclritis og samtidigt Smerter I venstre t'iiJs* 
extremilet samt eflfrhaanden Peronæusparalyse. Bu 
vor Patient optraacite Tilfældene imidlertid tydeligt I 
saa umiddelbar Tit^lutning HI Tangoperat ionen, at do 
direkte traumatiske Oprindelse bliver utvivlsom. 

Der kan derfor heller ikke va>re Tale om al ss* 
Nervelidelsen i Forbindelse med Parumetriten paa drt 
Maade, al man opfatter de to Læsioner som iid^ 
ordnede Udtryk for den puerperale Infeklini. 
Ganske vist forekommer der efter a! Sandsynligb^ 
Tilfælde af primær Neuritis puerperalis, (^ det TiU» 
ikke være paafaldende, om en saadnn i Analog im^ 
Ncurilerue efter andre Infektioniisygdomnie var lilbOjHif 
til fortrinsvis at antage Peronsealtypen. Men allereJf 
Lidel84m8 abaoluto Ensidighed gjør det vanskeligt her <l 
lænke sig en generelt virkende Aarsag. 

Uvis allsau Læsionen i nærværonde som i næ** 
alle de tidligere offentiiggjorle Tilfælde er traumslii 
bliver Sporgsmaalel, hvorledes det lader sig fuklaTA 
at et tnod Bækkenets Indside virkende Traume koinMit<^ 



at paarirke Peronwustraadenc paa en aan exkludv 
hide eller i alt Fald saa fortrinsvis. Man har sogl 
ifklartng«n i et relativ selvstændigt Udspring af N. 
tUBUs. saaledes at rie paagældende Grene af Plexus 
nbo-sacrali:« skulde være særligt udsalte for Tryk, 
de passere over Linea innoniinata. Det fore- 
er jo endog som en Vanetet, at N. ischiadicua 
fuldstændig dett i sine to Hoved-Endegrene allerede 
oppe i del lille Bnkkcn. Imidlertid bliver det 
vanskeligt at forstaa, at Traumet næsten fuld- 
ndigt skulde respektere de andre Stammer af 
Ganske vist har man i enkelte Tilfælde set 
.Itbialiii lide (endog udelukkende); men Hovedregelen 
f, al der i alt Fald kun i Begyndelsen og anlyd- 
jsvis er Tegn til en almindelig I'lexiialamhed. 
nriigst forekommer det mig at antage, nt der t 
som del ovenfor beskrevne fra Begyndelsen 
lettere, total Neuritis ischiadicus, og at denno 
tfttt den Hegel, som overhovedet gælder for de peri- 
Ketiriter, naar on større Intensitet i de 
Jr*ne, der forsyne Kxtensorerne. Medens da 
^ øvrig« Tilfælde hurtigt svinde, og Exlroiuitetun 
•"frigt fuldstændig bevarer eller genvinder sin Bevæge- 
|li«li resterer der en tilsyneladende ganske begræn- 
L»?«ion, der har alle Karaktererne af en svær, 
fifer Lamhed med Degeneration af Musklerne og 
Ana^esi. 

At der ogsaa ved svære Iskias'cr af anden Art 
iwi optnt-de en saadan Komplikation med Peronæus- 
Pwalyse, er liUtrækkcUg konstateret. Navnlig tar jeg 
PU8taa. at den forekommer mod ikke saa ganske 
finge Hyppighed hos Drankerne. Nu kan, som bekendt, 
^^n alkoholiske Polyneurilis frembringe de ejendommo- 
'igste Kombinalionw af Symptomer, og det hænder 



da ogsaa undtagelsesvis, at Peronæusparalysen 
findes paa den iriodsalte Side af Neuralgien, 
Skønt det ligger udenfor mit Emne, skal jeg dog 
ganske kort omtale en saadan Sygehistorie fra åat 
sidste Tid. Et 6Saarigt Bybud, som selv nægtedt 
stærkere Abusus spirit., men som havde et meget: - 
alkoholisk Habitus, led af typiske Iskiassmerter i Ten»^ 
stre Ben; de havde bestaaet i tre Maaneder. Oaitrea^ 
samtidig med, at disse Smerter begyndte, bemærkedi^ 
han under Gangen en Vanskelighed ved at føre hejr 
Ben, idet Foden blev hængende og Tæerne stodbe 
mod Jorden. Smerter havde han aldrig felt i dfttej 
Ben. Undersøgelsen gav ophævede PatellBrrefiac 
paa begge Sider; Ømhed paa forskellige StedeTj^ 
langs Forløbet af Nervus ischJad. sin., ikke af aodnj 
Nervestammer. Der var ingen objektivt paavi9di|»| 
Sensibilitelsforstyrrelser, men han angav selv at bk] 
Naalestik mindre tydeligt paa Udsiden af højre 
paa den tilsvarende Del af venstre Crus. 
reflexeme bevarede og ens. Paralyse af samtlige M 
N. peronæus forsynede Muskler paa højre Side; aatttj 
med iStepper'-Gang Foden til Jorden i to Tempik] 
Den elektriske Irritabilitet let nedsat uden Degeo^^ 
rationsreaktion, ingen synlig eller maalelig Atrofi 
Muskulaturen. Peronæusparalysen svandt noget hat^\ 
tigere end den haardnakkede Iskias ; b^ge Sj 
dommene maa betragtes som afhængige af al 
holisk Neuritis, skyldtes den samme generelt viricmde^ 
Indflydelse. 

For at vende tilbage til den Kjendommelighed ved 
den traumatiske, puerperale Iskias, paa hvilken jt§\ 
særlig har villet henlede Opmærksomheden, skal jef 
minde om, at det i iStadfeldt's og Ingeralet/s ,¥adat 
lens og Barselsengens Patologi' (IS89, S. 486) kort fl 



8S 



ærnet, hvorledes Peronæus ofle er fortrinsvis aificeret. 
Jbo kunde b priori formode, at Lidelsen hyppigst op- 
traadte paa højre Side, fordi den besværligere Anlæg- 
pise af den anden Tangske maa antages lettere at 
konne give Anledning til Læsion af BæUenets højre 
Bahdel. I de Sygehistorier, jeg har set offenliggjorte, 
hir Affektionen imidlertid med lige Hyppighed været 
hqre- og venstresidig. 



1. 

Bulbære Paralyser, 



M. H. 

Jeg har lagt Mærke til, at de Heste af l>m \af* 
let Ted i del store og hele at erkende del Billede, d^' 
fremltommer ved Sygdonimpnc t seWe Hjernen elltf * 
Ryginarveii, hvorimod De pleje al slaa fremmede onf 
for Lidelser af MetiemhjerneD og den forlængede Mir*' ' 
Jeg har derfor talgl idag at forelægge Dem et P*' 
Tilfælde, hvor Sytnptomkomplexet strax bor fere Dere* 
Tanke hen mod deti sidst nævnte Region, 

Naar De betragter den 63-aarige Palienl, def »idite'"] 
for Dem, kan De ikke undgaa at bhve slaael at d^^] 
mærkelige Udseende og Udtryk af hans Ansigt. Dd 
er i »aa Henseende en tydcUg Modsætning mellem 
evre og nedre Partier; medens Panden og Øjixu' 
viser livlig Mimik og Bevægelighed, er navnlig MuoA' 
partiet slapt og ha^ngende. Mundspalteii er til SladJ^"^] 
hed aabentstaaende med udflydende Saliva; han ka." 
vel for et Øjeblik samle Læberne, men ikke i liengw^ | 
Tid holde Munden fast lukket. Forsøg psa al tilspid?^ 
Munden som til Fløjlen mislykkes ganske. Tui^«* 
Ij^^ (ladt i Bunden af Munden, kan kun lievsj^^ 
ufuldstændigt: han naar kun at strække Spidsen af 
den udenfor Tandrækkerne, kan vel fere deu liifl til 
Siderne, men ikke slikke sig om Læberne eller lare »u 



87 



iefomiig Fordybning af den. Organet er lidt tyndt 
Randene, men ikke tydelig atrofish, navnlig ikke 
citer rynket , saaledcs gom det ved slicrkere 
>6 kan være Tilfældet. Inspicerer man Svælget, 
lierer den biøde Gane og Uvula stg naturligt: 
lader De Patienten intonere et A, hæver Gane- 
sig ikke siaa hojt som sædvanlig, om det end 
forbliver ganske ubevægeligt Ved Berøringer af 

;en fremkalde« saa godt som ingen Reflex. 
Der er altsaa Tegn til en Labio-glasso-palato-Parcse. 
de Funktioner, der væsentlig komme til al lide 
en soadan, er Tale 07 Synkning. Lad os he- 
rned nærmere at under^ge hans T a le f o r- 
^reUc paa den Moade, a.1 vi følge Talens Organer 
• Retning ug Orden, som Lutlstremmen passerer 
alttaa todeofra udad. De vil da forst lægge Mærke 
■I hans Stemme er hæs og tonles, og at han taler 
et Ovrr»kud af Luft, pustende og stønnende. Hun 
fadt ved at hoste i korte, distinkte Sted, fofdi 
tBungkr Evne til at foretage den indledende Til- 
afGloltis; paa samme Maade lader han under 
Luften fu«« ud, i Stedol for at der ktm skulde 
meget igenaem, som netop kræves til al 
! Stemmebaandene i den fornødne Svingning. Man 
derved Indtrykket af en fonetisk Paralyse med 
ilitaaende Glottis; den larynga^kopiske Under- 
som Mangek-n af RedcitT gør det let at fore- 
tii«r imidiertid temmelig naturlig, i alt Fald kun 
lim« Bevægelighed: Stenmicbuandene bringes ganske 
stmmen under Intonationen. Trods den under 
ktioDGa fremtrædende Insuffieions kan man altsaa 
tale om nogen egentlig Laryngo-Paralyse. 
Idel Luftstrømmen naur Farynx fnar den Adgang 
I Kmte SvKlgmmmet. fordi der som Folgc af Gane« 
I ikke sker nogen Aflukning af dette. Stemmen 



• 






antager derfor en tydeligt nasal, gnøvleode KankM' 
Eiidvidi>re er Glossoparesen tilsi rwkkeligt udtalt tfl. i^ 
den TanstcetigKor den nøjagtige Arlilcutation. og eitil«4if 
bidrager Læberne« Ubevægelighed sit i samme Retiung> 
kompromitterer navnlig Dannelsen a( visse skarpe KooiO' 
nanter. Prøven med de enlcelte Bogslaver o« Ord 
viser allerede noksom, hvor utilfredsstillende Årttkula- 
tionsmekuni-^nien virker trods alle hans Anstrengelser: 
og i den frie. sammenhængende Tale træder det eodoO 
stærkere frem. Han læser vel flydende og forstaaeGf^ 
op, men det lyder utydeligt, baade tykt , læspoade, 
soflvlcnde og monotont. 

Næst efter Talen har Synkningen lidt ved de 
beskrevne Pareser; der er foruden en Dysartri eo 
Dysfagi. Navnlig (lydende Ting regurgilere til Nesen; 
men ogsaa den mere faste Bolus gør ham Vanskriig- 
heder. idet den paa Grund af Svælgels nedsatte Refloc- 
virksomhed ikke hjælpes rigligt pan Gled. 

Vi have nu gennemgaaet de Dele og Organer »B 
vel som de Funklioner, der ere ramte. Men bvid er 
det for Nerver, der forsyne disse Dole. og som tDta 
bære Skylden for Uimhoden? Tage vi Organerne fora* 
i B&mme Orden som før, bliver der farst Spergstnaa) 
om Innervalionen af Larynxmusktilaturen, der, som [>^ 
veed. forestaas af Acessorius. Det kan imidlertid kun 
være den saakaldte indre Acce^orius, der deltager t 
Lidelsen, eftersom de Muskler, der fors)'nes fra den ydre 
Part, ere intakte. Qgsaa Ganeparalysen kan forklares 
ved Accessoriusaffekttonen; ganske vist. de talrige For- 
bindelser, hvori Ganglion splienopalatinum staar ned 
forskellige Ganglier og Nerver, gor det vanskeligt al 
udrede, hvorfra de motoriske Traade til Gan« og SvtiS 
oprindelig stamme; men de nyere fysiologiske Underst 
gelser gøre det dog sandsynligt, at de tilhøre A(C»- 
sorius. Tungen har som bekendt sin egen motot«^ 



89 



e, Hypoglossiis. lÆberne derimod faa deres Nerve- 
ung fra Facialis; denne Nerve er imidlertid kun 
addi-aget i Sygdommen for saa vidl nngaar disse 
dre Grene, medens de avre ere gaaede Tri. 

Efler hvad jeg her Har sagt Dem, er det mindre 
Itartigt at tænke sig en Lidelse af dv perifere Nerve- 
ammer som Aarsag til den kombinerede Parese; del 
nærmere at suge Lidelsens Sæde paa det Sted, 
de paagældende Nervers Udspringskærncr ligge 
nlede og ordnede i ejendommelig Overenssteiniiitflse 
den Haade, hvorpaa de ere funktionelt sjim- 
Et Skema over Kærnerne i Riidegruben vU 
^Dem, hvilken Grvippe af disse det er, vi maa tænke 
a, og livis sygeligt forandrede Tilstand kan forklare 
W foreliggende bulbære .Syniptomkomplex. Der maa 
en egen anatomisk Forbindelse mellem de Celler 
V\bn, der have at gere med Mundaabningen.t og 
ngens Muskler, og Forbindelaen maa strække sig 
tD Udspringene for den øvrige Miii«ku1atiir, der 
i Artikulationens Tjeneste, saa at Dele af disse 
erner kunne sa;tte« ud af Funktion, uden al de behøve 
vsre lidende i deres Helhed. 
De beskrevne Syinplonicr have hos vor Patient 
klet sig langsomt og gradevi^t i Løbet af et Aarstid, 
at han iovrigt fejler noget. Dvt maa derfor an- 
at Bulbærparalysen i dette Tilfælde beror paa 
kronisk fremskridende, men forelebig meget be- 
nset Degeneration af Nervekæmerne i MeduHa ob- 
''"igala, specielt dem, der i>la<i i Artikulationsbevægel* 
**ni« Tjeneste. Det er en Systemsygdom, han lider 
'f; den holder sig udelukkende til de motoriske Nerve- 
•leiDentpr, og i Ovcrensstemmebe dermed ere de sensitive 
'^unktioner overalt intakte. 

Derimod er denne Sygdoms Extensi(ets-Mu lighed 
Jaodre Henseender mindre begrænset; den kan fra 



90 



den forlængede Msrv bi-ede sig til de analoge nvolo- ■ 
riske NcrvtMidspring i Mvdulla spinalis. Der slutter Hg I 
da til Bulhæi-paralysen en tilsvarende rent motorisk I 
Paralyst' af Extremiletcme, forbunden med Uuskel* I 
atrofi. E.Wf.T Lidelsen af den grna Stibstnns fortsettes 1 
^g opad til Mellem tijcrnen og angriber dett Gruppe ai I 
Kæmer, der danner Udspringet for de motoriske Øj«- I 
nerver; i saa Tilfælde kombineres de bulbær« Sjmf*- I 
tomer med en Ophtalnioplcpia extema. I 

Naturligvis kan Udbredningen ogsaa t>ke i modfvt I 
Betning, altaaa ikke fra, men imod Bulbns. Fatienten I 
kan dobulcre som Oftalmoplegiker og faar deretor I 
Bolbierparalyse, eller Sygdommen begynder som en J 
sædvanlig progressiv Muskelatrofi af Typen Dadienm^- 1 
Araii, til hvilke der da slutter sig bulbæi-e Symptomf*"- 1 

Er lielf den onihandledo motoriske graa Axe lideml^* I 
faa vi det samlede Biiiede af en Polio-cncephal«*— I 
myelilis, og jeg skul benytte Lejligheden til at rcle^ 
rore Dem et herhenhørende Tilfælde. I 

36-aarig Papirarbejder, indlagt dco "A under 
Diagnosen Paralysis ulnarjs. I 

Han paastaar i Barndom og Ungdom at b&r^ 1 
vaercl rask, nægter bestemt Abusus spirituo»orum o9 
Genitalaffektioner. 

Under et Ophold i Vestindien for 13 Aar side** 
som Marinesoldat fik han Dobbeltsyn sand Plosis. de*" 
forst udviklede sig paa venslre, dernæst paa hejreOj^' 
Dobbeltsynel svandt ofler et Par Ugers Forlob; (kt^ 
imod har den dobbeltsidige Ptosis siden holdt sJ^' 
omend med forskellig Iiitenailet; for 8 Aar siden st*^ 
den have været borte i et Aarslid- Han har ikke sul*" 
bemærket, at der har været noget i Viyen med Øjwne* I 
Bevægelser, og pn.islnar i det hele. at han paa ri" 1 
Ptosis nær bar været rask indtil iljor, da han Ak en I 



91 



IAditøioa af hejre Skinneben med Svulst, Rødme og 
Øiahed: Læ^n betegnede den som Benhindebetændelse. 
For 6 Uger siden begyndte Krieflcme at svigte i 
, Twsire Haqnd, og der var af og til nogen Smerte langs 
[ Indtiden af venstre Overarm. Han havde nogle Maa- 
otået i Forvejen stfldl Albuen red at fatde paa et 
Betongulv. 
I Ved Indlæggelsen er Armen og Haanden af naturlig 
' Cdseende: men han kan ikke uinarflektere i Haandieddet, 
••»sten ikke beje 4de og 6te Finger, kun med Besvær 
^rede og samle de ninare Fingre; derimod er Tom- 
SDelens Bevægelser kraftige, undtagen Adduktionen, ved 
"^■Ikpn den kan bringes til at berore 4de, men ikke 
'*6 Tinger. Ingen Mu^kelatroli, ingen Ømhed af Nerve- 
^UUmeme og ingen Anæittesi. Dynamametertrj'kket 
W & 20 mod 30 å 40. 

Der er betydelig Pfosis paa venstre, lidt mindre 
P3^ hBJro Øje. Begge Bulbi staa næsten ubevægelige 
' '<*! Divergens; han kan foretage minimale Ryk fra 
^■le til Side, slet ikke i Retning opad og nedad. 
"*cti interni kontraheres altsaa lidt sammen med 
"* associerede Beeti externi : derimod ere de absolut 
"'ifkiomme ved Forsag p,Ta Konvergens. De hængende 
^«^la,ig i Forening med det stive Biik, der er rettet 
l'ge {'rem mod del ubestemte fjerne, giver Patienten et 
^«t »øvnigt Udtryk, der er karakteristisk for Oftai- 
■''^Jilegikerne. (Facies Hufchinson). 

Middelstore, egale Pupiller med god Reaktion saavel 
^*' Lys som ved Akkomodation. Synsstyrken er paa 
"^Ustre Øj« normal, paa hajre noget nedsat paa Grund 
"' centrale Ilornhindepletter; han akkomoderer godt, 
'"^ser flydende almindelig Stil. Synsfelt og Farvesyn 
'^'^rmate; der kan ikke fremkaldes UobbelLtyn. Oftnl- 
"^oskopi naturlig. 



92 



Omkring hojre Malleoliis ext«mu3 er Huden mirti^ 
pigmcntorct og rj'iikcl efler den omlaltc Udeist. 
Mes ikke tydelig Periosto.ie pan dettr> Sled; ikr^ 
ovediovedel intet SIcds ossøse Fortykkoiscr, ingen 
versel Adenitis og intet Ar paa Penis. OrfiaiiaDdiFl 
sogeWn ri^er naturlige Forhold, ligelede Tempcnbr 
og Urinundersogelsen. De vegetative Funktioatt i 
Orden. 

Under Opholdet udviklede der sig hurtipt nop« 
baadc ved Inspfktion og Maaling erkendclig Atrofi it 
den iilnnre Muskulatur paa venstre Side. De vtbt 
ExtrL'niitcldr lioldl sig derimod længe naturlige, h* 
at snavel Hud- som Senereflexer vare noget twp. 
PatelJarrefli'xenie endog tvivlsomme. Gangen var dH 
fuldiittendi); naturlig og udholdende. 

Medens der tidligere ikke havde været nop 
Stillings forand rinfi; af do artlcercde Fingre og inpi 
Ned&ætleUc af iMusklernos elektriske Excitabilitet, n# 
der sig efter nogle Ugers Ophold Antydning af U<^ 
formig Deformitet, og Reaktionen saavel for faradU 
som for konstant Strøm blev for venstre Ulnarismtufc** 
laturs Vedkommende mindre kraftig. Desuden udviUt^ 
der sig en kendelig Kraft nedsættelse ogsaa af alle ^ 
andre Extreniiteter, Gangen blev besværet; han knnif 
ikke løfte i<ig op paa Taaspidserne, ikke løbe op ^ 
Trapperne. Han rejste sig overende med nogen Vanfi^ 
iighi'd, kunde ogsaa vanskeligt lofte Arnieno op o** 
Hovedet. For Uiiderexiremileternes Vedkonunende wf 
navnlig Tibialis anticus og Cxtensor digttorum cøH" 
munis paa begge Sider svage: Peronæi og Quadricep! 
femoris virkede bedre. Sensibiliteten holdt sig usbt^ 

"/o. Ptosis og den ophævede ØjcnbevægebfM 
uforandret. Han kan rvnkc Panden og Brynene, knilK' 
Øjnene godt sammen, men Innervationen af vensU* 
nedre Facialisgcbet er svagere end af højre. Tuog^ 



m 



d8 



kkts \lge ud o^ bevæges Trit: men den er stærkt 
tr«Dde. Haandlrj'kktit paa bvgg« Sider meget »^vagt, 
årende til 5 å 10 Kilogram; og.sna Kraften i t^xlen- 
reme er stærkt ni>dsat. Mindre udtalt er Svækkelsen 
[Atrofien af Overamtenes og Skulderbæltemes Muskler, 
■eiiideles KraftnedsæHclse af Exlcnsorerne og Pero- 
ne paa Crura; Knæredexerne mangle. Aabning 
jTaiidladning i Orden. 

"/»- Der har i nogle Dage kunnet konstateres 

Je Dobbelt billeder i hujrc Blikfcll {absolut Ube- 

[tighed af venstre llectiis intenmsj. Akkomodation 

eflexer fremdeles uiskadtc. 
['Vic I de sidste Dage har han bemærket lidt 
bkclighed ved at udlalc enkelte Ord. Ansigtet er 
mn mere maskeagtigt: der er større Slaphed af 
nedre Paciali&gcbeter. Læbcrn« Irægc i deres 
eiser; han kan daarligt fløjte. Nedsættelse af 
Sexen. 
"/lo. Begynder ogsaa at klage oTer nogen Vanske- 
Bed ved at »ynke fast Fitdc. 

Tale- og SynkebesTærel udviklede sig stærkere i 
* bigendc .Maaia-der, den dobbeltsidige Ptosis tiltc^, 
Midemes og Fingrenes Kraft reduceredes til det Punkt, 
'or Uaandtrykkct tkkc )a!ng(.-rc kunde aflæses paa 
roamometeret. Derimod holdt skuldrenes og Over- 
menes Muskulatur sig rot kraftig. Jævnlig saas fibril- 
|K Uuskeltrækninger , navnlig i Laarene. Gangen 
Krsl besværet med Tilbøjelighed til Sltvben af Fod- 
idseme. Kor største Delen af Muskulaturen lod der 
Bnu paavisc nogen Nedsæltelsc af den elektriske 
■abiiitet for begge Stremarter, men intetsteds I>egene- 
llisreaktion. 

Da Patienten efter næsten et Aars Ophold lod sig 
Ikrive, kunde ban endnu færdes uppe, men var 
|et hj^'pclf>S' Maden formaaede tian kim med stor 



I 



M 



Lanirsomhed og efter gentagne, forcerede Syokninjs- 
bevægelser at faa ned; Drikke Hed iid igennem Nmo. 
Svælgreflcxeme vare nu ganske ophævede, Tiaijan 
Bevægclii;hed nogenltinde fri, men Organet Seedet fm 
fibrillær Muskcluro. Talen langsom, - snovlende o( 
drævende, men dog fornfaalig. Han kunde btedea 
flojlc eller pusle; Facialisparalyscn inleresaerede db 
DgsaA de øvre Grene, saa at han hverken kunde r7nl» 
Panden eller lilknibe Øjnene. Endelig var ogsaa W 
motoriske Trigeminusiidspnng afficeret; Underkcben 
var bestandigt hivngoude. og han kunde vel stét 
Tandrækkerne, men kun bide til med minimal KratL 
Sonsibilik'lcn vi-dbtev at vise sig fuldstaaidip uskadt. 
Han havde under ^iiutningen af Opholdet el Far TW 
til Besvimelscsanfald, ledsagede af en spændende KøIcIjg 
i Epigastriet og i Hovedet; ellers optraadte aidfi? 
Symptomer, dt-r kunde tyde paa forslyrrel Vagusfunktioa 

Amyotrotii^n havde til Slutning bredt sig til Holifflf 
og Tborax' Muskulatur; han havde ottdl ved at statte 
Hovedel, som faldt forover ved sin egen VægL 

Den ydre Oftalinoplcgi holdt sig vgusentlig ullJ^ 
andret, hvorimod baade Akkomodationa- og Rdki' 
bevægciseme af Iris vare fuldstændigt bevarede tit ét 
sidste. 

Det mærkelige ved det her beskrevne Tilfælde a 
ikke blot det meget kroniske Forløb, men ogsaa dA 
diskontjiiuerligo i Udviklingen. LidcLscn er aaUn- 
bart begyndt som en Polioencephalit is (Paralp'' 
bulbaris suporior), og Processen maa her heleTidiO 
have haft en Bkarjit af^kaaren forreste Grænse, sU* 
det ikke er kouimcti lil nogen Ophtalmoplegin intetoi- 
Derefter har Sygdommen gjort et Spring, idet de iHHte 
Symptomer tyde hen paa en begnenset Lidelse af Fo^ 
hornscellerne i Cervikalm arven, der udvikler sig vide* 
til en langsomt fi-cmskridende generel MuskeUliei 



Pofiomyelitis). Først sent i Forløbet slutter den 
ealtige Bul bærparalyse (Paralysis butbaris inferior) 
til for s^a til Ciengæld mod Slutningen &l beheriike 
dumsbiiledft. 

1 Betragtning af den Hyppighed, hvormed de nuk- 
Ortalnioplcgier vis« sig at være af postsyflUtUk 
rindeUe, ligger det nær at formode denne Ætiolofii 
rdel foreliggende Tilfælde. Patienten benajgter ganske 
Teneriske Affektioner, og noget afgorende Bevis for 
udgaset Infektion kau ikke tilvejn'bringes ; men den 
tiostitis, han Iiav gennemgaael, kunde i alt Fald 
itle den fremsatte Foniiodning. 
Ued Hensyn til den differentielle Diagnose 
brtiommer det mig. al der ved et Tilfeoldc som dette 
Dtlig kun er eet Spørg^maal, som det er nødvendigt 
I betkæDige sig mere indgaaende med. Kunde Udel^^cn 
kkf skyldes en perifer Polyneuriti.«? Kunde Patienten 
vaire en Alkoholiker med OflalmoplegiV Vi veed 
log, at dette Fænomen ikke saa ganske sjeldent 
etfrs hos Drankerne, hvad enlen det nu skyldes en 
orliagi.tk Poli(tence|)hnlitis superior ( Wernirke), 
ies som det i enkelte Tilfælde har været paavist 
'fra Afdelingen, eller det maa forklare<( som beroende 
en Alkohol-Neuritis af Øjennerveme. I begge 
yifslde kunde der hos vor Patient senere have sluttet 
multiple Neuriter dertil. Det kan imidlertid strax 
rkes. at en KoRibination af Paralyser som den 
ide vilde være en overordentlig Sjeldenhed 
den alkoholiske Polyneuriti», hvortil yderligere 
er, at vor Patient temmelig sikkert ikke er Åtko- 
Diiker, lige san lidt som det bar kunnet oplyses, at 
bar været udsat for andre loxiske Sloffers Ind- 
virkning. Men dfsuden tyder Øjenmuskel lamhedernes 
''orm. særligt Dissoviationeu af Okulomutoriuiilidelsen, 
■^tttrøit paa en nukleær Oprindelse. Og heller ikke de 




96 



alroflgke Paralyser af Lemmerne kunne bero paa (b 
ABTcktioD af Nerve-ttammeme; disse ere ikke ømiA 
lige saa lidt som Musklerne, der er ingen SenHbtliWi- 
forslymilser, det er Ikke særligt Extensoreroe. tø m 
interesserede, i alt Fald ikke for OverexlremKt1«ntt 
Vedkommende, og der er, som De har horl, trods 4« 
paa sine Steder stærkt fremskredne AtrofL ingen fit^tK- 
ralionsreaktion af Musklerne, 

Vi have hidtil tall om Bulbærparalysen som o 
kronisk, progressiv Lidelse. De ziamme anatoinish 
Elementer kan imidlertid blire Sædet for en akut éa 
subakut Poliocncephalitis. Gventucll PoUi>-enoepiiili> 
myeltlis. For saa vidt Patienten kommer sig efler« 
saadan Sygdom, kan Tilfældene helt svind«; de lu 
ogRaa trods lange Komissioner blusse op paany, fSS 
de restere i stationær Form som Antydninger af buV 
tMere Syniptonicr eller Oflalmopareser. 

Der er ogsaa en Form, der opstaar pludscl^. den 
saakaldte apoplektiske Bu Ibærparalyse. Dai 
skyldes i Almindeligbed trombotisk Emollition i Art«i> 
basilarjs' Karomraade, enten et enkelt Fokus eller fltn 
Smauemoliitioner i og omkring de bulhære Ka:nitfs 
Region. De bulbære Lamheders Udbredning er lier i 
Almindelighed ganske anderledes urcgelmsssig end ved 
den kronisk fremskridende Form, eftersom LaesioiiW 
rammer Delene mere paa niaa og fua. Af samme GnmJ 
bliver ogsaa Kombinationen med andre Paralyser if 
meget forskellig Art; snart kan vi træffe en Hcmipl«? 
med krydset Facialisparalyse, snart dobbelte Uemij/k^' 
Vi havde saalcdeu nylig liggende en Patient tned bulbsf 
Apoplexi, som ved et første Anfald havde faaci 
komplet Svælgparalyse og AiiartrJ ■ Forlliodelsc ni<^ 
venstresidig Hemiplcgi; han maatte mades med Sonde 
og var fuldstændig berøvet MæleL Næppe var tiiu 



97 



at rette sig, Tfirenci der med et aji apc^Iekttek 

idUil optraadte bøjrecidtg Homiplegi. Han hcniaa 

Lio fuldftcadig lammet, og^a med Diplegia facialJs, 

(•I al ØjiKDes Bevtegplscr vare de eneste, der stod til 

bw Itaadighed. I den her omhandlede Region, hvor 

[Warislie Centrer og Baner cre trængte sammen poa 

ySii Rum, kan selv begrænsede Destruktioner, (. Ex. 

her lo Emollitionsfoci hvor paa sin Side af Midl- 

D, gore del il med omtrent hele Legemets vilkaar- 

I D eT Kff lighed. 

Den »dst omtalte Mand dode: men jeg skal nu 

Dem en Patient, som liar gaaet nogel ganske IJg- 

^nnem og dog kommer spadserende herind 

Del er en 60-aarig Haandværker, som for to 

siden ferst blev lam i højre og ganske kort efter 

Ire Side. Det var dog kun den første Hemiplegt, 

' nr komplet, og det er stadig den, der dominerer. 

[•er. at det er paa denne Side, vi have den ^ivd> 

Aneigts-Tungeskævbed, og han g<iur som en 

(Ug Apoplcktiker. førende del hejre Ben i stiv 

iduktion: men der er dog ogsaa tydelig Parese 

iTnlig forøgede Reflexer paa venstre ^de. Hvad 

imidlertid navnlig ger ham torskellig fra en al- 

Apoplektiker, er hans enorme Talebesvær. 

da ban første Gang var bleven apoplektisk, 

ban ved Opvaagningen ikke tale; delle rettede 

ikutde: men forud for det sndet. storrc Insult 

bu at have haft flere smaa Bevidsl hedstab, under 

han paany mistede Hælet. 

Saaledes som De nu horer ham, er Talen reduceret 

iGrpileo. der er udi'n Modulation, meget htes og 

Idetn den ti nasal Klang. Han gør sig skyldig i 

sammo Luxuikonsuinption af Lufl 9om den første 

støder og stønner og bruger en Mæiigdt' Es- 

lemle. Men Irods alle iVnstrengelser er 

7 



98 



Resultatet kun larreligt. Ordene formes saa slet. il ie j 
blive ukendelige: man kan for slorste Dden bUeIii| 
ikke forstan, hvad han stger. 

Gaa nu ikko hen, m. H., og Torrexl dette od ' 
Afasi. De har saa ofte set o^ bert afatiske PatimEer. I 
at det hurtigt iiiua staa dem klart, hvad d^r er fors I 
væsentlig Forske) mellem de to Ting. Denn« 3i»i»| 
indrt- Sprog er fuldt bevaret, (^ Bevaegelsesinip 
aDiendes ogsaa aldeles korrekt fra hans Korttkalit; ' 
er kun dot ydre Artikulations-Apparat, der 
Tjeneste. Lad mig for at indprente Doai 
holdets Natur fienidragc en uiaaske noget pvt 
Analogi og udmate Dem en Situation, jeg eii Om? 
forefandt ved min Afleustuegang i Pavillon I. ^ 
var indbragt en Mand for .akut Sindsforvirrvf*! 
og den vagthavende Kandidat havde givet mig Jo 
foreiobige Meddplolse, al Patienten var meget 
og urolig. Man havde i njemæet hørl ham .gir« 
og da man trængte ind til ham, fandte:S han mol fl 
forstyrret Udtryk . gestikulerende og udslodeade * 
mserkelig!4le iiartikulerpde Lyd. Jo mere man ull* 
til ham. desto mere tiltog hans Ophidselse, og if^ 
galt blev det. da Politiet indfandt sig for at briPp 
ham paa eto. Ved min Ankomst frembud ban ^ 
meget barokt Syn, stod og .ilog i Bordet med tif- 
spilede Øjne og aaben Mund. Da jeg havde ^ 
lidt nærmere pna hans hjælpeløse PantomimespJI (* 
navnlig paa den vidt aabne Mund. gik dot op for miF' 
at det var en Luxation af Maxilla inferior, .Mandoi 
led af. Med et Par Tommel fingre indfartf i bi«* 
Mund var det et Øjebliks Sag at helbrede Patienten 
ikke blot for hans Taleforstyrrelse, men ogsaa for biB> 
, Sindsforvirring", 

Ligesom mail ikke kan tale, naar man har bvl 
Kæben af Led, sættes man i en lignende NødstibUod. 



»9 



man taber sine forlorne Ttender; Olaf Poulscti 
ir for et Par Aar siden i en af sine Roller givet en 
leget morsom Fremslillinp af den saalode?- frem- 
amne Talcforslyrrelse. Har man bidl eller brændt 
hiDgen, taler man ogsaa tykt og utydeligt, tildel;« fordi 
oan ront tn^linktivt iindgaar OrfiBncb Bevægelse. Paa 
lenue Maade nærmer vi os til den Tiisland, der fortr- 
igge'' hos vor Patient med hans slærkt indskrænkede 
Berttgelighed af Læber og Tunge. Den Arlikulations- 
^Ddring, den Dysatri, som derved fremkommer, har 
Babirligvis intet med Afa»i al gore. Del vUer .sig og»aa, 
M alle andre Meddelelsesmidler fuldt ud staa til hans 
Rudighed. Da han opiatltr nit fuldstændig korrekt 
ponem Øjet og Øret. beliovcr han blot at substituere 
Talen med Skrin, og De kan paa denne Maade under- 
holde Dcin med ham uden at det nogensinde sker, at han 
BHigter Ord eller Udiryk. Delle, at han udtrykker 
fit ftlldxlændig Qydende i Skrifl, belegner en væsentlig 
PorAel fra, hvad Tilfældet er hos Afatikerne, i alt Fald 
Mflr lieres Defekl er nogenlunde udbredt. 

Ved Siden af Paraty.sen af den arliktdatorisko 
Muskulalur har Patienten en betydelig Gane — Svælg- 
pralyse med et Synkebesvær, der forvolder ham (og os) 
MDge Vanskeligheder. Svælget er ogsaa ganske reak- 
NsIkI; De ser, at jeg kan rage ham derinde lucd 
* Ske saa galt jeg vil, uden at der udlåses nogen 
Ber^lse. 

ÉHvad der iovrigl or overordentlig paafaldendc hos 
c Patient, er hane idelige uviikaarlige og uhe- 
teligc einolioncltcUdbrud. Saasnarl man taler 
1 Kam, fortrækker hans Ansigt sig til noget, der er 
iiidt imellem Graad og Laller; eller retlere det begynder, 
Om om det skulde blive til Latter, og gaar umærkeligt 
'<%r i el bøjst be^ntxfeligl Udiryk. Han aahiter Munden 
>a hajl, at han kommer til at ligne en antik Maske; 




100 



men om det nærmest er den komiske eller den tragisk 
er vanskeligt at af^re. Man har i saa Henseende 
alene den mimiske Attitude at holde sig til; han hverta 
hulker af Graad eller klukker af Latter. Naai De ser et 
Homentrotografi, taget paa Udbruddets HøjdepniiU, 
er det ikke muligt at sige, om Manden ler eller grader. 

De maa nu erindre, at der her ikke er nogen lit- 
solut Modsætning, lige saa lidt som mellem sødt o( 
surt. Man kan jo græde af Glæde ; og ligesom hos m 
Patient ethvert stærkere Indtryk slaar ud i den be- 
skrevne stereotype Grimace, saaledes kender De «! 
Mennesker, for hvem der egentlig kun staar en enbH 
mimisk Udtryksbevægelse til Kaadighed. Naar pu 
denne Maade Reaktionen altid er den samme, mtf 
den under Omstændigheder forekomme ganske pi»- 
doxal og lidet stemmende med den til Grund ligg«)de 
Emotion; de Paagældende er derfor ogsaa jævnlig ud- 
satte for at misforstaas, og komme til ufrivilligt at kmb 
dem, de tale med. Ved stærkere emotionelle ExplosioiMf 
bliver delte inadækvate særlig grelt og stødende, su- 
ledes hos en af mine Bekendte, der ler himmelhøjt. 
naar han fortæller noget rigtig søi^eligU 

Patientens Udbrud ere dels spontane, dels fremkaW« 
de ved den mindste ydre Foranledning. Til en »i 
Grad staar det i min Magt at modificere Udtryks!* 
vægelscns Karakter. Gør jeg en opmuntrende eU* 
liuniorislisk Bemærkning, reagerer han med noget, dff 
absolut kommer Latteren nærmest; hvis jeg deriawd 
ser surt eller rj'ster betænkeligt paa Hovedet, aotagH 
hans Ansigt strax fra Begyndelsen det bedrøvelige Udlrjt 
En saadan Ekkomimi kender De allerede fra det nonnaki 
alle Mi'nnesker ere, oruend i forskellig Grad, ^ 
bøjelige til anlomatisk Efterligning af Andres Uioft 
Vi havde i Skolen en Spas, der bestod i at sætte «| 
midt i Klausen og fortælle en Historie, ledsaget il 



101 



Hotndc Grimaccr. og Fornøjekrn rar dn den at se 
i&ie afspejle sig paa samtlige- Tilliereres Ansigter. 
ISncn cre vi bleme mere Herrer over vor Mimik: 
hm det er ingenlunile Alle, der have lært helt at 
imderto'ltk« di^ise imitatoriskc Udtryksbcvægdser. Det 
tf imidlertid klart, at Iras denne Mand er der en afgjort 
Ifplig emotionel Letbevægelighed. 

Denne Tvangsgraad og Tvangslatter (,E1rio- 
fiooal Incontinence.* Criehton lirowne) har Værdi som 
loUkliagnosttsk H|Klpeniiddel. Om den ForhindeUe, 
Ifori Fænomenet efter min Mening staar med Lidelser 
ifBuUius ogMelleiubJi^-rnen. har jeg gjort min farsleMed- 
ItMse t .Hospitals-Tidende* for 1886. S. 405. Se 
Igtaa: ,Dt'n almindelige Diagnostik af Gentralnerve- 

Kmels Sygdomme* S, 52. 
/eg har nu givet Dem en kort Oversigt ovor de 
ellige Former af Bulbærparalyse. Men mit b^mne 
rftke udtømt, brcodjeg har nævnt Dem. ut et ganske 
IBende Symptorokomplei kan rrt-mkonime, naar ikke 
P buDMere Ncrvekæmer selv, men de Baner, ad hvilke 
1^ molortske Impulser ledes til dem fra Slorlijernen, 
hmm af destruerende Læsioner. Der fremkommer da 
PHikaldet Pseiido-Bulbærparalysc. DiH er som 
Mpl eFter gentagne Insulter, al det bulbære Symptom- 
kplex ilarmer sig. ofteitl i Forbindelse meil heniiple* 
BLunbed af Extremiteteme. Hvad der nu adskiller 
Rne Form Xn den før omhandlede, egentlige apoplektiske 
pharpftnlyse og viser, at Lideb>en ikke har sit Sæde i, 
■ over K«niefegionen, er vKsentiig dette, atKeflexerne 
B beram og al der ikke indtru-dor Atrofi af Dt-lcue. 
Endelig hcnder det, at Patienter frembyde alle 
fe BtiQMetiumdyses Fænomener, uden at der kan paa- 
bti ty gtKie Forandringer hverken i Medulla eller i 
imrDe Denne .astenibke* Bulbærparalyse maa an- 
Bi »1 skyldes nutrilive FontyrreUer. — 



8. 



lor ad pontem. Øjensymptomerme ved 
Tumor baseos cerebri. 

M. H. 

JL/e af Dem, der i længere Tid have Tulgt DUV 
Forelæsninger og Øvelser, ville have faact el stsrttt 
Indtryk af, hvilken Væi^t je^ lægger paa Øjenunlie^ 
S«gc1seu. Dertil har jeg mine gode Grunile; ff 
har nemlig lært, hvor overordentlig vigtig denne Vaåv' 
sagels« w for Erkendelsen af de forskellige Nctw- 
sygdomme. I san Henseende skylder jeg min LaOi 
Professor Grut, megen Tak for hans frugtbare InipidsC- 
Denne Mand har ikke blot haft en uvurderlig Bet}4' 
ning for Oflalmoiogcrnc af Fag; hans rremrageiA 
Erner som klinisk Iagttager er ogsaa kommet os Andrr 
tilgode. Navnlig ur han aldrig bleven træt af at inl- 
prente de Yngre, hvorledes der ofte bestaar et uf 
Sfunmenimjng mellom Øjenlidelser og andre SygdomW 
i Organismen. At dette for NervesygdoDimenes Ved- 
kommende forholder sig saa, har jeg i min lianrif* 
Funktionstid her ved Afdelingen haft rig LejUghed 'i' 
at crfaro. 

Vi har i det nævnte Tidsrum haft omtrent et hii* 
Hundrede Tilfælde af Hjernesvulst med liUwtenit 
Autopsi, og det har været min Tanke at bearbt^' 
denne Samling med særligt Hensyn til de leds^enl' 




108 



Øj etijy niptomer. Kimeligvis vil' der aldrig blive levnet 
n*!« Tid dtTtil; i alt Fald tuuit jV-jt i doime Timo nejos 
med at Torelæ^ge Dem nogle særligt instruktive herhen 
høiYdde Tilfælde, navnlig nogle Extmpler paa Tumor 
baseos cerebri. 

Øjensymplomernc v«l Svulster paa Basis bero paa 

ACfettion dels af Nervus oplicus, deb af de motorislte 

Øj«Dervcr. Hvad Oplikuslidelscn angaar. kan den være 

baade direkte og indirekte. Den kan skyldes en Af- 

slatidfvirkning og gør sig da som oltcst gældende paa 

begge Ojne; hvad enten det er den intrakranielle 

'rjUbrliejelse, di^r er det afgarende, eller der skal en 

nde Belændehesproces til, udvikler der sig 

dobbeltsidig Stasepaptl. Ved direkte, lokal Paa- 

ling knn del komme til en- eller dobbeltsidig 

'tykatrofi ar Nen-us opticus; AtroGen vd dog ofte 

Udsagel af Tegn til Neuritis. Det er iøvrigt for- 

iotende, saa modsland^dygtige Synsnerverne utider- 

n cre overfor el jævnt og langsomt stigende Tryk. 

le fra den moderne Oflalmologis første Tidsrum 

Iltteltes der om et Tilfælde, hvor (.hliff^ kun havde 

fondet ensidig Atrofi, uagtet IJVtAoir ved Sektionen 

PUtiste, at hele Cliiasma laa fast indlejret i Svulst- 

*nsK. Lignende Meddelelser ere senere jævnlig frem- 

'^("i'.iK : paa dcu anden Side kan Nerverne tilsætte 

''"fi^-i ledningsevne, uden at Kompessionen er be- 

'."- lijt. eller de oflalmoskopiske Forandringer meget 

'■ i^rædcnde. 

Tor mil eget Vedkommende kunde jeg onske al 
juragv den t'rfaring, at jeg ved Obduktion af 
fWulo Folk ofie har fundet Nervi optici liggende fuld- 
stfeQdjgt altladede under Arteriæ carotis intemæ, 
*^r disse ved Alcromatose vare omdannede til 
'ykke. stive Kalkror. Synsnerverne have i saadanne 
l'Qfeldekunnet være reducerede til tynde, graa Bændler, 



104 

uden at der i levende tive har givet sig oogen Font- 
tionsnedsættelse tilkende, eller Oftalmoskopien rabet 
nogen tydelig Forandring. Rigtignok skal Trykket il 
saadanne stærkt ateromatøse Kar kunne give Atrofi rf 
Nerven og Synsfeltsdefekter, navnlig en nasal H«nii- 
anopsi ved dobbeltsidigt Tryk paa de ydre GhiBsnu- 
vinkler; men AfTektionen maa j alt Fald være mtffi 
sjelden og kræver vist særlige Betingelser. 

Svulsterne derimod give ikke sjældent Anleduiif 
til de forskellige Former af Hemianopsi og hecu- 
anopiske Defekter. Alt efter Svulstens Leje i For- 
hold til Chiasma varierer Forandringerne af Sfo)- 
feltet. 

De motoriske Øjenervor ere ved deres Forløb Unp 
Hjernens Underflade stærkt udsatte for at afficeres «i 
Lidelser paa dette Sted. Særlig synes dette at geM* 
Abducens; men iøvrigt træffer man Paralyserne to* 
bitierede paa mangfoldig Maade. 

Det maa endnu nævnes, at man kan træfTe en- 
eller dobbeltsidig Exophtalmus som Følge af Svul- 
stens Tryk paa Sinus cavernosi eller Venæ ophla!mi» 
Ogsaa hører del med til de indirekte ØjensymptoiW 
ved Tumor paa Basis cerebri, at der gennem ■ 
Ti'igeminusaffektion og de deraf. betingede trofisIwFi"- 
andringer af Øjet kan opstaa en Ophtalmia neoW- 
paralytica. 

Til at begynde med, m. H., skulle vi beskæftige " 
med eii Tumor ad pontem. Jeg er gaaet glip* 
Lejligheden til at vise Dom Patienten i hans le^s^ 
Live; men jeg kan forelægge Dem SektJonsfundet, <f 
^kal i Forvejen give Dem en kort Udsigt over SJg^ 
historien. 

Den Afdøde laa første Gang her i Afdelmgen f* 
2 Aar siden, men havde allerede da i over 3 Aar li^ 




-WB 




105 



i eo intens Hovedpine. De kan slrax heraf, m. H.. 
iddrage den Lære, at HjernpsvuUtenics Udvikling kan 
fære overordenllig lanKsom : del. al Sygdommens første 
B^ndeise ligger en hel Aarrække tilbage i Ttdeti, 
■klukker ikke denne Diagnose. 

• Tillige skal De lægge 3lærkc til. al der i Anam- 
ntsen findes Oplysning om et Traume. Aledens haa 
ierngt altid hårde været fuldstændig rask, var der for 
'—8 Aar siden overpaaet ham et Ulykke^^lilfælde, »ed 
liTilket han paadrog !iig et ^toirkt Slag paa venstre 
Side af BaghovL<det, uden at der dog var stærkere 
lioitiino(ion.itilfælde. Nu er De nuturligvi« meget lidet 
lilbfljdigc til at tro, at detle ban have noget »t gøre 
ined L'dvifclingen af eti malign Nydannelse. Og dog 
BT man næppe ganske afvise Muligheden af en Por- 
"ndeUe, Del er sundsynltgl. at traumatiske Indflydelser 
pille en større Rolle, end man hidtil har Iroet, ikke 
fot som determinerende Aarsag til Sygdommenes 
dvikling i Organismen, men ogsaa som afgørende for 
-res Lokalisation. 

Sammen med Hovedpinen havde han i Aarevis 
^t af Svimmelhed, Opkastninger og en tiltagende 
•Tissvækkelse, som allorede under forslc Ophold her 
Ste sig beroende paa stærk Stasepapil. Der var des- 
^Qn nogen Exoftalmi. Gangen var dinglendL-, men 
^' kunde endnu ikke paavises begrænsede Paralyser, 
adelig udviklede der sig under første Ophold en 
^sten absolut Døvhed paa vemitre Øre, og de nær- 
ere Prøver angav Labyrinten eller Nervus acusticus 
^>^ det Sted, hvor Aarsagen til D»vhcden maatle 
*Bes. 

Et halvt Aar senere var der kommen Skelen, bero- 
ede paa en venstresidig Abduccni^parese. endvidere 
^Unde det paavises, at han manglede Lugt og Smag 




106 



iraa venstre Side. Rndclig var Kraflen i venstre ilt' 
og Ben bleven sva;kkct. Paa højre Øje Lyasana, 
venstre Fingertælling. 

Tredie Opliold for et Par Maancder siden, 
kunde' nu erkendes en bemndende Ganeparalyf« 
Deviation af Uvula tiUiojre. Opadbevægekcn af nt 
Øje var indskrænket, nenere ogsaa de andre Bev 
Absolut Aniaurose paa begge Øjne. Den veasti 
Hetniparese var tiltagen i Intensitet, men inti 
ikke venstre Ansigtshalvdcl. Sensibiliteten uskadt. Eamk 
ikke mere være ov^n Senge, end ikke staa uden Stotlt- 
Da Patientens HoTc-dpiiie vcdbK-v al vær« overordenUif 
voldsom, furetoges paa kinirgi»k Afdeling Trepanation i 
palliativt Øjemed. 

Patienten tilbageflyt ledes hertil for 3 Uger sid«. 
Der var efter' Operationen nogen Lindring af Smerlemf. 
men til Slutning fik han heftige Krampeanfald og bw 
laa bi'vidstløs d« sidste Dage. 

Danne vi os nu, da vi staa ved Enden, en Status 
rclrospectivus, kommer den til at se saatedes uJ: 

Hovedpine, Svimmelhed. Opkastninger. 

Slasepapiller, førende til Amatirose. 

Anosmia sinistra. 

Ageusia sinislra. 

Anieethesia acusUca sin. 

Paresis nervi abduc. sin., dcindc Ophtalmoplegia i 

I veli palatin. sin. 

, exlreniilal. sup. et inf. sin. 

Lidelsen af første Hjernenerve. Oplicus, maa 
fare? til de generelle Hjerni^j'mptomer; derimod aå* 
Tegn til lokal Affektion af en hel Række Hjemeiwrr* 
paa venstre Side (Sden, 3dre. 4de, 6te 8de, Me i^* 
Itte) i Forbindelse med en delvis venstresidig Hem*"^ 
parese. Denne Kombination kan fi-einkomme ved si^\ 



107 



'ifMedulli oblonfrata eller iiedcrstc Del atPoas, 
lAfPmwo af ile ven^treaidige Extremileter med Ude- 
[Vttike af AosigM finder sin Forklaring deri, at 
leme ere ramte i venstre Sidehalvdel efter 
nrogeo. Det er iøvrigt paafaldcndc ved en saa 
b>*gUI liggende Lidelse at iinde Olfactorius med- 
a^el i ProcMseo, ligesom og^au. at Faciali«slaaimen 
rjawt fri. skendt Acusticus er saa tidligt og stærkt 



Der fandtes iorrigt hoa Patienten el Symplotn, som 
*ar endnu vanskeligere al rime sammen tned de 
Der var foregaaet en kendelig psykisk Por- 
tring med ham; soid Konen sagde: .Jeg tror 
riig ikke, han er mental.* I begyndelsen var jeg 
til at give tiende Ret; llii Manden var livlig 
[ kténas uret, der forelaa aabenbart ingen almindelig 
eller Forstyrrelse af den aandeligo Vlrk- 
AUigerel kom jvg eflerhaanden paa det rene 
at der paa visse Punkter virkelig maiigk-de liara 
al han virkelig havde sin .Blot upon Ihe brain', 
ikke alt var. som del skulde va;re. Som Regel 
SamUlen nydende: men undertiden kimde han 
underlig aand^rravierende, stod og stirrede 
je p«a En. blev ved at sige .Hvad behager* 
lentof Spargsmoalel i Stedet for at besrar« d«t. 
bmde heade, at han tøvede med at rekke Tungen 
pas Ppfoniriog eller paa aodvti Maade viste sig 
uvillig, skønt man ellers havde Indtrykket 
tUfreds og velvillig Stemning. 
laf gaar nu over Lil Demooslrationen af det pato- 
k-analomiske Food, og Spørgsmaalet er da, om 
ibeknefter vor kliniske Diagnose. Jeg kan her- 
lavare baade Ja og Nej. Lokalisationen har i det 
Of store reret r^tig: men medens jeg nærmest 
iKnkl ttUg eo iolrupontin Tumor, viser det sig, 



106 



at Svulsten ligger udenpaa Pons, og i Stedet fer, 
jeg ventede een Srulst, har jeg fundet flere. 

Som De vil se. li^^er Hovfdsvuliiten, der ul 
bart er udgaaet Tra Hinderne, jmcllera Poiu Of 
lille Hjernes venslre Hemisfære. Den hænger fast 
Pia pna Cerebelliini!* Underflade, m«^ kao nied 
lesnes derfra og tneder intetsteds i Porhindclse 
selve Hjerne«ub«tnnsen. 

I Theca cranii findes et Par »maa Fegi 
som Rest cfler Trcpanatiorierne. De ere S— 3 
meler lange, IVi Centimeter brede og ligge lige 
Siitnni coronalis Gcniit-m Dtira maler stak der 
disse Steder et lille Hji^rnebrok ud, af Sl< 
»om Enden af en Pegefinger. Hjernnhindcnie 
middelstærkt fyldte, afløstes let Den store Uf 
frembød intet andet abnoniil, end at Sideventrikl 
vare stærkt udspilede. 

Svulsten er godt og vel henseægslor, af fast K' 
siens: paa Snitfladen vi^er dt'U sig gruiuileret, of 
lig Farve med spredte hæmorrhagiske Plette. tS^ 
den foreiobige Undersegelse er den by^^ »m *^ 
Sarkom. 

Naar jeg nn lafter Svulsten tilside, viser del siS 
at den har trykket Pons og Mcdulla oblongala steril 
tilhfljre og lier har daimcl sig en grubefonntg Red^ 
hvorveil de nævnte Organers venstre Sidehalvdele »* 
vel som de derfra udgaaedv Norvcrodder en- blerr' 
sttmil komprimerede. 

Foriiden denne ^torre SvuUl flnde* en noget mind«' 
i Spidsen af venstre Temporallap Ogsaa denne s)'D^ 
udgaaet fra Hinderne og hænger fast poa Dura matø 
svarende til Forfladen af Pars petrosa, men den IneC 
ger tillige uden skarp Begrænsning ind j Substansen ^ 
Tindingelappen. 

De ovrigc Organer frembød intet vtesenlligt abnomi ' 



109 



T>en aekiinilære Sviilsl, der har aflejret sig i venstre 

L'einporallap, giver os nu en naturlig Forklaring paa 

isolerede p^yki^ke F'or8t>Trelser, vi iagltog hos 

'»liiiilc-n. Det er en Orddøvhed, han har lidt af: 

Brist pan Forstaael^, der lod sig paavke hos den 

s livligt- og intelligente Patient, beroede paa, at den 

Ivise Dei^truktion af Centret for de akuHti^rke lilrindring«- 

lillwiiT havde bernvet ham Evnen tit at genkende visse 

efter deres Værdi som Sprogsyni boler. Dette, at on 

Ud Patient ikke opfatter, hvad der siges til ham, eller 

IttD skal havo gentagel det langsomt og distinkt, inden 

ifdnrngen deraf gaar op fur ham, misforstaas ofte af 

lOmgivelserne paa dtn Maade, at lian antages for åov. Jeg 

ihr Qiplevet, at mine Sygeplejersker have staaet og 

Inabt en nykonimen Pati<'nl ind i Øret i den Tro, at 

barde en stokdøv Mand for sig, uagtet det let lod 

gMltgere, at Vedkommende i Virkeligheden perci- 

pnedo selv svage Lyd. Nu bagefter staar det os 

itke klart, at det er denne bcgncnsedc Defekt, der 

neret vor Patients ,Ptet paa Hjernen*, og vi be- 

'wejde os selv, al vi ikke har erkendt dette i hans 

**'onde Live. Grunden er den, at den øvrige Symptom- 

'•kke bandt vore Tanker til Hjernens Basis: derfor 

"* fi ikke Øje for Fænomenets Betydning som Udtryk 

""■ en begrænset Cortikalisaffcktion. Vi har overset 

™^ Mulighed for multiple Hjernesvulster, som 

"""1 altid niaa Iiavc in mente; det er gaaet os 

*''"' saa ofte, at vi har bestræbt os for at satnleSlle 

■■J'liptomcrne imdcr een Hal, i Stedet for at vi burde 

*^'e været opmærksomme paa. at den foreliggende 

^'nbination kun vor mulig under Antagelsen af, at 

^"'" foregik noget sygeligt paa liere forskellige Steder. 

1 Forbindelse n>cd, hvnd jeg her har sagt, skal 

^% referere for D'Hn-. et i liere Henseender analogt 

^iUslde, hvor DiagiKis«ii ogsaa kun blev tilnærmelsesvis 



113 



Corticalis, men ikke ud til UrerAaden, strakte sig 
ind i den underliifgenclc llfmisfærtw Substans, 
naaede ikke ind til de centrale Ganglier. — Vcul 
lerne, n^aa 4de, vare af naturlig Rummelighrd 
indeholdt kl«]-, serøs Vcedske. Hjernens Substans i 
Helhed af norma! Konsistens ug af uiidd«! 
holdighcd, Overfladen uden Applanation. — Gorp> 
Titreum var paa befcge Ojne nogel uiB-lket: Retiii»4( 
Papillernc skønnedes naturlige. 

Jog skal nu, m. H., rise Dem de to Tiltelde, ^ 
endnu have liggende her i ArdetinKCO under DiapioKO 
Tumor cerebri, 

Det forste an(taar en 40aari|; Maud, som for cl 
Aar siden fik enuklecrcl sit venstre Øje. Efler velrillif 
Meddelel-«? fra Øjenkliniken drejed« det sig ooi ti 
churioidull Mi'lunusarkom. der i lo Aar havde givet 
Smerter og tilsidst fuldstiendig berøvet hara Synet pu 
ØjcU I de sidste Par Ujfci" har nu Patienten wtå 
Ængsteliw sporet, at Synet ogsna er begyndt at tage 
af paa højre Øje, hvorhos han har halt Siuerter i OJ 
omkring dette, særlig opad i SupraorbitalisgebetcL 
Endelig har lian lagt Mtcrke til, at han i nogle Dii« 
ikke har kunnel løfte højre øvre Øjelaag i fuld Ud- 
strækning. 

Ved Indlæggelsen her var Øjet mere end haM 
lukkel og Øjenbevægelserne indskrænkede i alle Ret- 
ninger. Detle er tiltaget under Opholdet, saa at Bolbm 
nu staar paa del nsernie«tc ubevægelig i en foa^ 
lidl udad devierende Stilling. Derimod bærer han pU 
renstre Side en bevægeiig Protese; del naturtro fc*^ 
arbejdede kunstige Øje ruller ret livligt paa ^n Slump- 
Ved dette Forhold er der lagt eu Fælde for dw 
Jkyndiges Kod. og der er allerede liere af D'Hrr.. '•''' 
faldet i den. Oet er en gamineUcndl Spas ni la^ 



113 



tntel aucnde Volontør fordybe stg i Undersogotsen 

et Glasøje : i delte Tilfælde kao man gøre sikker 

laiag pua, at han ladur sig narre, tordi det venstre 

absolut ^r det mest ledende Indtryk, medens det 

qre. der na^sten «r dækket o^ staar fuldstændig stift 

Hovedet, snarere kunde mislænke^ for at vfere 

*tigt. 

I Virkeligheden kan der paa højre Side paavises 

nsko mininiate Bevægelser i vertikal Hetning, derimod 

ties ingen Sidebevtbgolscr. Naar De ser nie^et nøje 

ilser det sig, at der ved ethvert Forsøg paa at 

Stillingen, ligegyldigt t hvilken Ri-lning, sker 

Rotation af Cornea med dens øverste Afsnit indad 

samtidig en ubetydelig Sænkning af Øjcaxcn udad 

Mdad. Den Rest af Bevægelse, der er bevaret, 

Wes allsaa den af Troclileari« inDcrveredo Obliqvus 

erior. 

Sin Ptosis »IrBBbcr Patienleu rent instinktivt at 
firke ved en Hyperaktion af Frontalis, saa at hojre 
el af Panden lægger sig i Xværr^nkor. Ikke 
<lo mindre er Pupillen mere end halvt dækket, og 
^■lieQten lægger Hovedet tidt bagover, naar han skal 
ligefrem. Bulbus er ikke frenidrcvct, ikke stærkere 
ndt eller omt : Cornea er klar, der ses ingen 
^normc Karudvid [linger paa Sklera eller Ødem af 
^Djunctiva. Pupillen er middeldilateret, rund, med 
''^g Ly$- og Akkomodationsreflcx. Han tæller med 
'■^Hbcd Fingre i Stuens Længde, læser støm Tryk i 
^^vanlig Afstand: der ur ingen lydelig Indsnevring af 
^yoiléhet Med Korrektion er Synsstyrken V»> 

Ved Oflalmoskopien sck en vel afgrænset Papil 
'^cd temmelig blodfyldte Kar; men der er iogen 
bugtning af Venerne og ingen Tegn til Svulst af 
_^»pilvævet. 

Der er allsaa maaske nogen begyndende Stase- 

8 



114 

papil; men Patientens Hovedsymptom er en 
Ophtalmopiegia extern a. Oftalmopleg 
ret byppigt Fænomen ved Tumor cerebri; me 
ogsaa findos ved adskillige andre basale Hje 
saaledes ved den syfilitiske, gummøse ell 
kroniske Leptomeningitis, Hos en Patient, 
her i November 94 og som i Forbindelse i 
moplegien havde haft en Diplegia brachialis, 
vi en Tumor, men fandt fibrøse Fortykke] 
bløde Hinder paa og om Pons; navnlig ^ 
Oculomotorii indlejrede i faste Exsiidater. 
træfTe vi oflalmopiegiske Symptomer ved ii 
Lidelser, og først og fremmest ved de nukle 
nerationer. Endnu i forrige Maaned obduce 
Patient, der var død ved Hespiralronsparalys 
holdsvis lidligt Stadium af en Polio-encepha 
Hos denne Patient havde Lidelsen ved Siden 
facialis, Glossoparese, Dysfagi og atrofiske 
af Overextremiteterne navnlig givet sig til 
oftalmoparetiske Tilfælde, o^ begge AbducenI 
lydeligt atrofiske, oniend ikke i samme Gra 
ganske tynde, graa Faciales og Hypoglossi, 
tidligere nævnt, at Oflalnioplegien ikke sjf 
træder hos Alkoholikerne (s'i forrige Forelæsr 
videre træfifes den ved Tabes dorsalis og 
paralytica, hvor det dog som Regel kun b 
lettere Oflalmopareser. Endelig skal jeg ai 
en sjelden Aarsag til Oftalmoplegi, at vi ha 
den ved Cerebrospinal meningitis, dels hvor S; 
var kompliceret med Abscesser, dels hvor der i 
tilstand havde udviklet sig en Hydrocephalus 
Udspiiing af 3die Ventrikels Bund og Aquæduct 



*) Smlgn. inin AfliiiniOinR om Oftalmoplegia ert. i 
moW, Tidsskr. 1888, 




116 



FortsæHe ri Undersøgelsen af vor Patient, viser 
bI stf. at han klager dels over Smerter oiiikrinK hejre 
)rbita og ned langs højre Halvdel af Næserj-trgen, 
Iris over en isnende Fornemmelse i højre Overlæbe. 
Vi kan deraf slutte o» til en hujresidig Trigeminus- 
affckfion. skondt der hverken er Ømhed af Nervens 
Grene eller Anæstesi i deres Omraade. Lugteaansen 

tsWp i begge Næsebor; der er ingen Facialisparese 
ingen Nedsættels« af Hitrecvncn. Tuugen rækkes 
j 'id. ingen Skævhed af Uvnla; Tale og Synkning 
iturlige, Exlreniilctenie frie. 

Symptomkomplexet er altsaa Ophtalmnplegia 
ema i Forbindelse med TrlgcininusafYoktion og 
aske b^yndende Stasep»pil. Der kan vel pfler 
drtle ikke være nogen Tvivl om Diagnosen: Mi-la- 
tlatisk Melanosartcom paa Basis cerebri. De 
'fl lægge Mærke til. at der ikke har været generelle 
Cntbraliymptomer af nogen Art; Hjerne^ubstansen 
« ilerfor næppe medinddraget i Lideisen. Paa den 
mdpn Side kan Svulsten ikke godt ligge cxtrnkranJell, 
' Dybden af Orblta. hvad jeg slutter af den relativ 
wlakle Funktion af Nervus opticus og del tilnærmel- 
»iTis normale oflalmoskupiske Fund. Hvis Synsnerven 
^We koiitprimercdes, selv om det skete bag Ind- 
*f»ilelsen af Arteria og Vena centralis retinæ, maatte 
•ler Være kommen langt sværere Forandringer af Øje- 
R'mden. Der bliver altsaa efter den forellt^ode 
•^•JifibiBation af pasitivc og negative Symptomer kun 
't lille Rum tilbage, hvor Svulsten inaa have sil Sæde, 

tilig tæt bag Foramen opticuni. Den kan være ud- 
el fra Hinderne, eiler den kan ligge i Benet, inler- 
•*WfM)de de Aabningcr, gennem hvilke de motoriske 
"jwwrver og de øvre Trigeminusgrenc træde ud; men 
•^eo ligger i alt Fald intrakranielL Medens vi altsaa 
' del ferste af de idag omtalte Tilfælde havde at gøre 



k 



ti" 



116 



med en Tumor, der laa Ungt lilbagc pea Baj<U, Mtf 
vi her til at sage Svulstens BeUggeohed i den iIb 
forreste Del. 

Foravrigt kan De let overbevise Dem om, at 4> 
hos denne Patient Torudeo Svulsten poa Basis ceni^ 
eller cranii fmdes andre Metastaser. Han har t'mii 
Dage lidt af Opkastninger, der vel at mærke ikke at 
if cerebral Natur, men indfinde stg efti^ Maaltidnit 
i Forbindelse med Kvalme o^; Trykken i EpigasttiA 
Ved Inspektion og Palpation tinder De Leveren fylden^ 
hele den øvre Del at Underlivet, strækkende n; fn 
ørerste Kand af 6te Costa paa hejre Side til midi 
imellem Symfysen og Umbilicus, saaledes at De Ma 
den Frie Rand (abe sig under venstre Kurvatur ^vareitdi 
til de nederste Costæ. Leversvuleten er tydeligt tav- 
mensat af flere Knuder, og det er saaicdes utvtvlsooiL 
at hans Sarkom, som det ikke sjeldent sker, bar mttl- 
staseret sig i Hepar.*) 

Det har her vfwot os til væsentlig Hjnalp (* 
Diagnosen, at vi have sikker Underretning om den IM- 
ligere forefundne Nydannelse. Paa lignende Maadf 



*) Mol tillacaade tna«ix or nndcr IfdHkliiiE »f Aicft« t$ 
Oitttnet Mml almiii.ivlig DvblliM 4»iv P«tient«ii i Mim« ** 
en«r itu klinUkr l>rii>i)ri kation. 

SeltUunMi Ttjile d«t nubuttitjik« Sukom Iigg«aib pM 
Bclk turcica, »tnekk^e dg nof^l tilliujra oil pn Sp^M 
af Pu) pctniu. STiiUt44i v*r valdnodftor. hM. 
pigmcnU-rct ; linjrH Oi^ulomotoriiM umt l»l« ot Sd^n Hm ■ 
TrigeiniouB ^ik ful<i»t»iidigt op i den. bni iTvnicu iU» ^ 
i Korit'tcrtir, htcrk«) i Cfllnlæ clhmold. *ll^r tf ^ aiH 
PiM et i^r St«clHt havd« Stnlitcii i^nnitnl>ntitt Dm, ■** 
laa d«g fiW etorsW Dslen Jirkk«! al ieaitf. Biititftnii I 
Otiilitt adomAtoit inflltinct: Tcnutrt Uptina- gra« f anté- 
Fdrodcn uf hexetvn fanJtrs Sarkomato«! af Bn'r *t 
UyobLrdkt, Pl«u». I'ulmuait«, tilimdjcni« og Hii4m 



U 



)j ledetles vi itjor i et beslægtet Tilfælde nå den 
istændighed, at Patienten nogle Aar i Forvejen var 
åreret for en Svulst, der maalte antages al have 
sret ondartet. 

Patienten var en 46aRrig Enke. hvis Moder var 

af Kneft, og som !«]v i 43 Aars Alderen fl)c fore- 

el Amputatio mammæ sin. mt-d Fjenielse af Axtllær- 

ndieme. 1 Løb«t af det følgende Aar kom der 

kalt Recidiv, som ogsaa fjernedes. Et Aarslid før 

Jaeggelscn begyndte hun at lide af Smerter i venstre 

ae af Hovedet, ned i Nakken og venstre Skulder, 

kmt havde Besvær med at aabne ven»lre Øje. Tillige 

ndtra^dte der Skelen og Dobbeltsyn. 

Ved Indlæggelsen var hun sengeliggende, stærkt 

pint af Smerter; tillige led hun af Opkastninger og 

rimmelhed og havde en meget langsom Puls. Hun 

emacteret og stærkt afkrsftet; ogsaa de aandelige 

vner vare kendeligt svækkede. 

Der var komplet venstresidig Okulonioloriuspara- 
lyse med Mydnasis; Øjet stod stærkt abducvret, og 
hun kunde kun bevæge det en ubetydelig Smule opad 
og nedad under oscilleTendc Iljuldrcjning, Ogsaa paa 
højre Øje rar baade Indadbevægelse og Elevation 
ufutdelændige. Dobbeltsj'n med krydsede Dobbolt- 
btlleder, stærkt nedsal Synsstyrke paa begge Øjne, 
_dobbellsidig Stasepapil. 

PareM af samtlige venslresidige Faciall^rene, ned- 
Tat Bevægelighed af venslre Halvdel af den blode Gane, 
let Deviation nf Tunge-spld^-n (illisjre. 

Under Opholdet tiltog Slevheden, hun vedblev at 
have Opkastninger, begyndte snart at klage over Synke- 
besvær med Kegiirgileren af Maden samt over Tinnitus 
aurium paa venstre Side. Der kom Ptosis ogsaa af 
højre Øje og tilsidst fuldstændig Oftalmopl^i, desuden 
Dmhed af Trfgeminusgrencnc, mest paa venstre Side. 





118 



Hun tilte med stigende Besvær, o^ det lod sig 
al hun baade ledte efier Ord og var i Forlepiniiri 
med at tyde, hvad der sagdes til hende. levrigt bit« 
den nøjere Undersøgelse mod Slutningen meget van^ie- 
lig; kun lod der sig under tiendes roxende Debilil 
paavise nye Meta.Ma«er i forskellige Orgaiu-r. 

Scklionsreiiullatet var følgende: I venstre Sir 
transversus en frisk Trombe. Paa Basis er Dun ir 
flllreret uf en fast, hvidlig (skirros) Nydannelse; 
Hovedparti svarer tii Sella turcica, hvis Proc. 
post. ere gaaede tabt. ilypopbysts fuldstændig 
svunden i S\-iiUten. Denrio foHsaitler sig ned 
Clivus Blumenbactrii, sender en loppet TorlieDgelEe 
ind i vestre Poms acusL tnt. og infiltrerer ho|r« 
Ganglion Ga!>«eri. I selve Knoglerne findes ingen Sj* 
dannelser. 

I forreste Del af venstre Lobus temporalis samt lil- 
gnensende Partier af Lubus frontalis og Insula lUiHi 
tindes en omtrent honsei^stor, fast, fibres Knode. 
adhærcnt til de biede Hinder, skarpt afgrænset Ira åm 
omgivende Hjemesubstans. Paa Underfladen af Mie 
venstre FronlaigjTUS en ærtestor Knude, fastheflet 13 
Pia, let toselig ud af Hjerneniassen. 

løvrigt fandtes Cancorknuder i forskellige Vbocn. 



Jeg kommer nu til den sidste Paticut. For hånt 
Vedkommende er der ikke gaaet noget forud, der an- 
tyder os Lidelsens Natur: og dog mener jeg, at vi med 
Bestemthed kunne stille Diagnosen af Tumor. Del er 
en 62aarig Mand, bvis Sygdora begyndte for 1 Aar 
siden med Dodhcdsromemmelse og senere Smerte i 
venstre Side af Hovedet og Ansigtet. Han Gk eR«* 
haanden alle resterende Tænder paa denne Side exti«- 
ha%dc, men uden Lindring. Senere har udvikJet si|j 



paralyse af venstre Ansigtshalvdel, Ptosis pan venstre 
Øje. Diptopi og slærk Nedsætteis« af Synsstyrken. 

De aer ham nu senil og afmngret, med el tidende 
Udiryk. Hvad der iovrigt falder stærkest i Øjnene, er 
lians Facialisparaly^e. Alle Furer og Rynker ere 
udslettede paa venstre Side; Mundens Tværspalte er 
skrant forløbende med Hængen af venstre Mundvig, 
inden De nu prøver hans vilkaarlige Herredømme over 
Aosiglsmuskulaturcn, skal De være opmicrkgomme paa, 
hvorledes allerede de uvilkaarlige Bevægelser røbe Para- 
lysen, idet vcii^lrc Øje ikke deltager i Blinkningen. 
Yderligere træder naturligvi-i hans Lagoplitalmos frem, 
naar De beder ham lukke Øjnene: Øjeiispalten bliver da 
staaende aaben, medens han roterer Bulbti^ op under 
flvre Øjclaag. Den mimiske Bevægeliglied er fuldstændig 
ophævet i venstre AnsigUhalvdel. Endnu et Tegn til 
Facialisparalj-sen kan jeg vise Dem paa hans magre 
GammelmandshaU. Meden« De nemlig paa højre Side ser 
den forreste Rund af I'latysnm springe frem og danne 
den bekendte kamformige Hudfold, mangler denne paa 
venstre Side, og lader De ham trække Ilagon og Mund- 

Higen ned, blive Konlurene end mere usymetriske. 
Jeg benytter Lejligheden til at demonstrere Dem 
n andet) Kon>«kvens af hans Facialisparalyse, som De 
an benytte i diagnostisk Øjemed. Holder mon et 
tændl Lys foran Munden, kan han kun slukke det med 
den lamme Side af denne, ikke med den sunde. 
F«rcr man Lyset laiigsoml hen fra højre til venstre, 
gør han (»rst en Hække forgæves Forsøg paa al luse 
Opgaven; først I samme Øjeblik, Flammen passerer 
Midtlinien, pustes den ud. Grunden hertil er ikke 
vanskelig al indse. For at kunne blæse med Kraft og 
i en bestemt [{etning maa vi til at begynde med 
klemme Lieberne sammen og samle Luften bag den 
lukkede Mund, for derefter st givo los paa et enkelt 




sted og explosn*! aløde Laft«! ud i Rediint; 
Maalel. D«nne MfinøTre k«n vor Patient ikke udfør« • 
Insufficiensen uf Orbicul&rb' renatre Halvdel hindrar dea 
indledende Opsamling af Luften: denne ril bestMifi(f 
echappere af den halvl aahne venstre Mundspalte. op 
med tiUtrækkelifc Kraft ti), at Lyset slukkes. 

Foruden nogen Ptosis er der paa rengtre Øje- 
lidt Strabismus divergens og indskrænket Ben^e- 
lighed i alle Retninger. Pupillen er dilateret og obe- 
vægelig. Synsstyrken er nedsat til Fingertæliing i 
ca. 10 Centimeters Afstand, i hvilken Henseende det 
kommer i Betragtning, at der paa Cornea findes en 
leukoiiiatøs Plet, som har «in egen Historie, og Mia 
jeg forbeliolder mig senere at tale nærmere om. 
Oftalnioskopien Inder sig vanskeligt udfare, men 'n3*r 
i alt Fald ikke meget fremtrædende Forandringer. Pu 
hajre Side, hvor Synsstyrken er nedsal til oinlrait 
Halvdelen af det normale, er der nogen Forviskaing 
af Papiiicns GrKnser og lydelig Orerfylduiag tf 
Venerne. 

Hørelsen er en Del nedsal paa venstre Side, 
uden at Undersøgelsen vi^er lokale Forandringer. Dm 
benede Ledning til venstre Øre er hindret; en tonende 
StemmegafTel, anbragt paa Kraniet, perciperes altid af 
højre Øre, »elv om den staar paa venstre Proceaos 
masloideiis. 

Trigeminuslidelsen paa venstre Side giver sig^ 
foruden ved Smerterne og Dødhed»fornen)mel«n ti- 
kende ved en Analgesi og Hypæsteei, der nanSg 
svarer til Udbredningen afSrfen Gren. ØjeU OmgivelHT, 
vestre Side af Næsen og tildels venstre Kind «* 
ganske ufolsonime for Smerter; i en n(^ct større Cd- 
strækning kan der paaviset; Nedsættelse af Berøriff^ 
og Temperaturfornemmekten. Jeg kan berøre Corac** 
uden Bt han blinker, og ligeledes pirre ham i venfU* 



Ml 



bor, uden at del fremkalder Keflex, medens han 
energisk paa de tilsvarende Berøringer paa 
Side. Kndvidere oplyser Patienten, at dt-r for 
'ar Hoaneder siden under stærke Smerter optraadle 
»læret Udslet paa Overlæbca og Kinden, og al det 
it si(r nujafilig lit venstre Side uden at overskride 
ilinien. Han har altsua haft cu unilateral, 
potrofisk Herpeseriiption. Endelig hører det 
ben noermere at omtale de Rester af en flornliinde- 
kudelse. som jeg for gjorde Dem opmærk»om paa. 
wieas Oprindelse fortæller Patienten os fi>li;ende. 
Øjnene be^'ndte at blive daarlige, og det ikke 
lp, livad lian fik hos Doktoren. Iienvendle han sig 
p .klog Mand*, som lovede at skafTe ham Synet 
fft red fljælp af en Smørelse. Uheldigvis valgte 
I at begynde Kuren paa det venstre Øje og appli- 
eite sit Universalmiddel i dette, lidet anende, af der her 
-^a særlige Brtingelser, som nmalte kompromittere 
wllafet. Under normale Forhold er Midlet rime- 
lemmelig indifferent og virker ikke stærkere 

ende; men paa dette Øje fremkaldte det cd 

ticiel Ophtalmia n europaral y ti ca Efter 
ns Beskrivelse gik der Hul paa Øjestenen, og 

srede længe, inden Saaret lægedes. Havde Manden 
H, .klog* nok til al indskrænke Belinndlingen til 

tdet Øje, vilde han maaske have haft sædvanlig 

IsslilleUe af sin Kur; saatedc« som det gik, fik 

kim Skam til Tak. 

Patienten har stadig Foniemnielsen af Tørhed og 
lopning i venstre Næsebor. Her er Lugtfornem- 
^n fuldstændig ophærct, hvorimod han er mod- 
-'lig for grove Loglindlryk paa højre Side, Smags- 
■nmieUen er i det hele ringe; men for højre Tunge- 
fe Vedkommende har han dog Indtrykket af stærke 
stoffer, selv om han ikke kan diCTcrentiere dem. 



Usstoff 



183 



Derimod modtagicr han aldclc« ikke Smagsindtnt !■> 
venstr« Tun^erand, heller ikke ved Applikation al o 
elektrisk Struui. 

Patienten sveder stadig stærkt i Ansigtet, ma 
kun paa liojre Side, medens yeostre AnsigtthitTiid 
holder !;ig tør. Ved Anatnengelser, f. Ex. under Mut- 
lidet, staar Sveden i Perler paa hejre Side af Pind«, 
nøj^^iK begrænset til Midtlinien. Der er altsu a 
Anidrosis miilutendis sinistra, som vi ved en Pilokar^ii* 
Injektion have faaet til at træde endnu mere greJl fran. 

Tnngcn og Uvula cre lige, Ganesejlets og SvelgtA 
Bevægelser u-skadte. 

Der er ultsaa Tegn til Affektion af en hel Ritlcb 
Hjernenerver paa venslre Side. Hertil er der 1 4f 
sidste Dage kommet endnu et Par viglige S}rtuploner. 
For del farsle har han faaet en Abducensparese pa 
højre Side, for del andet har der vist sig en Sn\i 
af venstre Overksebcben, navnlig af dets Process« 
alveolaris, som er tiltaget kendeligt i Volumen. L'iida 
disse Omstændigheder kan det vol ikke viere tvivlsoniL 
at vi hsve at gøre nied en voxende ofoas Sydanoel^ 
af malign Natur, og at det ikke drejer sig om en SniM 
af Hjernen, men om en Tumor baseos craniL 



Hvor det for Tumor baseos karakteristiske Synip- 
tonikomplex foreligger, tænker man naturligvis i forst« 
Række paa ea NydanneUe. Der er imidlertid andre 
Sygdomme, der kan give de samme Trj'ksymptoDier, 
navnlig Aneurisnier af de basale Arterier. Lidetseos 
Siede kan beiilpmmes med samme Sikkerhed som red 
Tumor; derimod vil dot i de sjeldneste Tilfielde rare 
muligt at erkende dens exeeptionelle Natur. 

Vi har saak-des for ikke Uenge siden i Stedet for 
en Tumor fundet et Aneurisme afÅrteris carotis 
inlerna. Patienten, der var gammel og arleriosklerotisk. 



Jaa 



J 



123 



længe haft lettere Hjemetiirælde, navnlig et 
tilbagevendende TerligineKt Ildebellndende: der- 
cJe sluttet sig Syiisrorslyrrelser, beroende paa 
U optica i Foibindelie med hojre^idig Abducens- 
i. Exitus indtraadtc apoplektiformt ved Ruptur 
leurismet, som viate sig at sidde paa Carotis 
I dexira lig« cfler den« Indtrædelse i Sinus 

tOGUS. 

elle fund bragte mig til at mindes et Paralcl- 
le, som det rigtignok er 22 Aar siden, jeg iagttog. 
ir som Praktikant hos Prof. IMst. at jeg i For* 
1875 modtog en Patient med svære Cerebralia, 
1 kyndige og indgaacodc Maadc, livorpaa min 
vejledede mig ved Iagttagelsen af detto Tilfældes 
dmer og Forløb, har bragt det til at fæste sig i 

rindring. Den Paagældende havde i flere Aar 
Hovedpine, tilsidst mwi cerebrale Brækninger. 
jet af en Maaned havde der i hurtig Ilækkeføige 
et sig Symptomer fra venstresidige fljernenervcrs 
saml en paa Neurilis optica beroende Syns- 
Ælse. Sektionen viste paa venstre Side af ScUa 
a en cylindrisk anetirtsmatisk Udvidning af Carotis 
a. — 



9. 
Traumatiske Hjernelæsioner. 



M. H. 

r olitiet indbragte forleden Nat en Mand, som t 
fuld og havde været oppe og slaas paa Gaden. D 
er desværre noget, som hyppigt sker, at Afdeliagn 
belemres af saadanne Gæster; og kan vi end son 
Regel dimittere dem Moi^enen efter, ærgrer man sf 
dog over dette Misbrug af Hospitalets Pladser. JUn 
er tilbøjelig til at beklage sig, fordi Betjentene ftie 
bringe disse Individer til Detentionslokalet og lade ita 
sove Rusen ud der. Dette gør de naturligvis i de 
fleste Tilfælde; men det er da af og til hændet, »t 
Politiet har været uheldig med sin Diagnose, saa it 
den, der er samlet op paa Gaden som fuld Mand. «" 
død paa Politistationen som Apoplektiker eller hu 
vist sig at have en Fractura baseos cranii. Man kW 
derfor ikke undre sig over, at baade Betjentene og 
vore visiterende Læger vise Forsigtighed og ønske d 
være paa den sikkre Side. Og der kan jo heller ikh 
være nogen Tvivl om, at vi hellere maa huse 9! 
Drukkenbolte uden streng Nødvendighed, end r'isJtep 
at afvise blot een Patient, hvem det koster LiveL God 
var det, at det ikke skete med den Mand, jeg ids 
skal tale med Dem om; det viser sig nemlig, at hai 
Ebrietet var kompliceret med en ret alvorlig Beskadigeli 
af Hjernen, 



186 



Patienten er 46 Aar gammel, giR; med Bengyn 
StiUini; kan han betegnes aom Arbejdsmand uden 
rbejde. Han har nu været her i 8 Dage. Kandidaten 
river om ham, at han ved Indlæggelsen var desorien- 
gjorde energisk Modstand uiod Undcrs^eUe, talte 
yderst utydeligt og ikke kunde give sammenhængende 
Svar. Der iagttoges ingen Ansigts- eller EstremJtcts- 
parslyser, men venstre Pupil var slarre end hejre. 
Den næste Morgen vnr Tempcrdluren 38.3. Pul«cn 
regelmæssig. Han havde sovet noget om Natten, 
Den var stadig Tortumlet, stod en enkelt Gang ud af 
«o^n og pillede i Luften. Der var tydelig Tale- 
Orstyrrelse, idet han vel kunde sige sil Navn, men 
ikke fere nogen fiamnienhængende Samtale eller 
enævne foreviste Genstande. 

Man kunde fremdeles ikke paavise noget Tegn til 
Lamhed af Ansigtet eller Lemmerne: Tungen raktes 
lige ud, og Øjenbevægelserne vare frie. 

Der var en Ecchymose i Hudt'i) af venstre Palpcbra 
fiuperior, ingen paa Konjunklivalfladen; ingen Tegn til 
Blodning Ira Næse eller •ren. Han ønmiede sig ved 
Tryk paa venstre Side af Baghovedet, hvor der ogsaa 
var baade felelig BIodudlra:kniug og Dckoloralion af 
Huden. Urmen indeholdt rigelig .tlggehvide, som under 
Opttoldet er aitngeri i Mængde, men ikke svunden. 

Det oplystes, af Patienten var mangeaarig Dranker; 
lian skulde jævnlig Imvtt huTI KnimpLT, dmiiiod aldrig 
Delirium. Indlæggelsesnalten havde han drukket sam- 
men uicd nogle .Venner"; d^-t var endt med Slag»maal, 
og han rar under dette falden omkuld med Baghovedet 
mod Stenbroen. 

I de folgende Dage fik Patienten Delirium. Han 
boldt for det meste Sengen, men var stærkt pillende 
og geskælljg, havde navnlig travlt med Tæpperne, soni 
han rodede om med og gjorde Forsøg paa at iføre sig 



126 



n 



Gangklæder. Tillig var han tydeligt halluåntrtt. 
'nRviilrg paa Syiiel. Tein porat uren gik ikke OYCrW 
ved Delirium tremen« sædvanlige, og han m iUe 
Morlig debil: men der vedblev at være en Del Puj* 
differens, og ved Siden af Afasien kunde det allende 
nu erkendes, at lian var hojrosidig hernianopijk. 
Hallucinationerne vare unilaterale, lod sig ikke tydi 
afgflre. ligesom det i det hele vor vanskeligt al k' 
i Korrespondance med ham. De to Siders Extremiti 
vare under hans Agilitet ligeligt i Virksomhed. 

Dette sidste bemærker jeg udtrykkelig, fordi n 
nogle Gange have set et Hemidellriuui Iremeaf* 
om ellers dette Navn lader sig forsvare. De vil i aJl 
Fald forstaa, hvad jeg mener dermed. Naar en Apo- 
plektiker faar Drankergalskab, eller denne Sygdom af 
anden Grund kombineres med en halvsidig Latnlied« 
kan det forekamme, at Patienten ligger og arii^der 
udelukkende med de sunde Lemmer og, ^m det synes« 
ogsaa modtager sine hallucinatoriske Sanseindtryk ude- 
lukkende fra denne Side. 

Efter 3 Dogns Forløb Hk Patienten S*Tn, og bu* 
er derefter uden nogen egentlig Krise gaaet over i dttt 
Tilstand, hvori De nu sor ham. Han.* Habitus itemplei" 
ham strax som kronisk Alkoholist. Hun er oppustet i 
Ansigtet, har kronisk Konjunktivitis og Faryngitis, rysler 
stærkt paa Hænderne. Hele hans Udlr>'k og VaseO 
røber, at lian endnu er omtaaget, men mnn kan doff 
saa vidt undersnge ham, at der lader sig konstater^ 
en typisk homonym hejresidig Hemianopsi. D«f- 
imod er der hverken Hemianæstesi eller Hemianal(M>* 
Talen er langt frit-ro, saa at han uden kendelig Vandw- 
lighcd finder Ordene i en almindelig Samtale; men min 
kan dog endnu gribe ham i Fejltagelser, ligesom der 
med Hensyn til For.>>taaelsen af, hvad der siges t>l 
ham, undertiden synes at vasro en sterre Defekt, a^ 



1 





et kun forklares af hass onitaagcdc og slavede Til- 
tand. 

Dw foreiiggor allsaa to Symplomer paa en Over- 
ladebesion af retiiitre Hemisfære, nemlig Heinianopifien 
Dg den partielle Afasi. Naar De nu hermed sammen- 
boWer de ydre Kontusionslegn, kan De ikke være i 
Tiid om. al der »varende lil disse maa findes en 
'Intnkraniel Itlodudtrækning, rimeligvis et Hfematom 
jwa Occipilallappeo og den lilgiu-oscnde Del af de foran- 
lifl^nde Lapper, mulig i Forbindelse med nogen Kontii* 
sioo nf selve Iljvrncoverfladcn. Det kan næppe være 
IMre end et lille Kortikalisgebel, der er ramt, siden der 
ttk« er Tegn til Lidelse af de motoriske Centrer: 
Miagelen af betydeligere generelle Kommotionstilfælde 
l^ler og^a paa en b«gra'nsct Lwsion. Den traumatiske 
wmiaiHipsi og Afasi erc maaske end ikke direkte 
^plomcr; maaske er det kun ved der«5 Naboskab 
"sd det syge Stod, at de paagældcnde Deie ere blevne 
fflcerede. I>er er i alt Fald Cnind til at vente, at 
*trBe Fænomener ere af forbigaacndc Natur o^ snart 
^^ rille træde tilbage. 

For saa vidt kunde Patienten altsaa allerede nu 
'sitrives. Men er alt overslaaet, naar de sidste Reuter 
^cn traumatiske Liesion ere svundneP Se paa ham 
^*iu engang og sporg Dem selv, om han dermed er 
fc- Hvad er denne Mands Grundskade? .Hvo har 
» hvo har Ve? Hvo har Trwtler, hvo har Bekym- 
'SJ? Hvo har Saar uden Skel, hvo har rode Øjne? 
'* der sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at 
^Ve den stærke Drik,' (Salomes Ordsprog XXIII. 
' — -30.) Jeg beliover ikke al sige Dem Navnet paa den 
*irte Drik, der er bleven vor Patients Ulykke ; det er 
'^ndevincn, som har bragt ham i den 1'rætle, hvor 
**» bentede sine Saar. Hi'orledes det nænnorc gik til, 
^ Venskabet i^Iog over i »in Modsætning, kan han ikke 



< 




tiglig give Besked om. Han sainincnblandcr 
sine Beniiniitcenser fra IncilæRitelBesnatten mi 
delirost fljertie^'piiid, saa at liaiib' FreinslilUng 1 
Jndflllret Vser af virlcelige og imaginære Opleveli 
begynder iøvrigt nu at klare for ham; ban 
med $ine HukommeLse^iliusioner or indser, al 
af de Ting, han har fortalt om, slet ikke ere foc 
Han er «om et søvndrukkent Menneske, der va 
gnider Øjnene: med sin relative Luciditet søge 
rime Drømmens Bi^ivenhcdor ^ninicn med 
hedens Verden. Ligesom Jeppe paa Bjerget kn 
sig selv i Armen, d. v. ::i. han stræber at ordne a 
eget Jeg som Ci^ntrum; han klamrer sig til de 
Punkt, til det oneste. lian veed er sikkert, nen 
personhge Identitet Gaar ogsaa FøIelseD af dei 
glider mni) ud i den rene Fabuleren; vor Pal 
prøvet, hvad del vtl sige; men det er dog nu 
ham mere og mere at redde »tg op poe t 
Land, om han end frcmdelet; er dygtig ør 0| 

Der fortsættes i Salomo.i Ord.iprog paa de^ 
Sled: ,Se ikke til Vinen, hvor deu er rod, 
perler i Bægeret; glat gaar den ned, men ti 
deu bide som en Slange og stikke som en 
Hos vor Patient har Brændevinen begyndt t 
bide og stikke; han har heftige Smerter i Benj 
bundne med Svien og Bneoden, ømmer åg, 
Bentring og gaar med saa stort Besvær, al 
berettiget at tale om «n Parttparesis alcohJ 
Overextremiteterne er der mindre udtalte Ti^ 
samme Art, navnlig Snurren i Fingrene og (| 
Nervesluinmerne. 

Forleden Nat, da han blev anholdt. 
Mand paa en egen Maade at fole, at han er P^ 
tiker. Bvtji-nlun fattede ham n(^mitg med 
professionelle Tag om venstre OveranOf 




Tomraelflnger er kommen til a( hvile med et ublidt 

Tryk pna Omslngs^tedet af Patientens Ner^-us radialis, 

hvor den træder frem imellem Brachieus intcmiis og 

Brach)Qradiali<<. Ert«r det Indlrjk. De nys har faaet 

af lians Puncta dolorosa, vil det ikke undre Dem, at 

han har ømmet sig ved Tag«t ; og i Betragtning af dcD 

LeOied, hvormed Alkohol ikeiTies Kar briste, er der 

k'll«r ikke noget overraskende i, al der optraadte 

EUymoser, saa at ban endnu er gul og grøn paa 

SWet. Patienten fremviser naturligvis disse Mærker 

med stor Indignation, og man horer i det hele hyppigt 

Kl^er over, at der tages for haardt ved saadanne 

Ujlighedcr. Det er maaske undertiden med Grund, at 

der klages; som Regel vis«r det »ig dog, at det ikke 

PolKiet« Brutalitet, men de fordrukne Subjekters 

neemhed, der maa bære Skylden. 

Imidlertid, ogsaa Folgeme af detle Traume viL 

itienten snart kunne fornnde i Hjemmet. Værre er 

at han endnu langtfra er klar; efter Konens 

i«tilling har han længe gaaet i et lettere alkoholisk 

sind med For\-irring. Hun vil derfor blive at op- 

mellem de Qwasi-Helbredelser, hvormed vi saa 

maa lade os noje. Dersom vi stillede absolute 

''•ir'lringcr og kun vilde udskrive dem, som vi kunde 

ineiigive el blankt Sundbedspas, maatte Dåren uden 

Skaansel lukke sig for de allcr fleste af vore Patienter. 

Sporene vilde kun vise indad, og Folk kunde med 

*'niTe Ret end nu s^e om 6le Afdeling: VeslJgia terrent. 

iniiiilertid, vi er ikke saa slemme, som vi afmales. Dels 

vi hellere end gerne skafTe Plads, dels skylde vi 

're Sjrge at imødekomme dere» ganske naturlige Ønske 

Eas snart og saa længe som muligt ut Ic-ve hjemme 

' familiens Skod. Derfor udskrive vi dem forsøgsvis, 

PBa Prøve. Vanskeliglicden er imidlertid den, at der 

et dobbelt Uensyn at lage: den Syges Interesse 



180 



falder ikke altid sammen med F'aroilieos og Samfi 
Tarv. H«r er nelop ftt Tilfælde, hvor Kooeo 
Jeg Til meget nødig have min Maad bjero. NaI 
tilføjer liun, si liuu hellere end gerne vild« tai« 
ham, hvis det var muligt: men hun holder paa. al 
hati er. kan han ikke være hjemme, fordi han 
ting kan beslille. Uet er dette, der er det af| 
i alt Fald hvor Tak-n er om de brede Lag af Bd*^ 
ningcn : Spnrgsmaalet om Tilbagevenden til H, 
er ufha^ngig af Arbejdsevnen. San længe denne 
er fri for ilanden, kan hun bjerge Foden til sf 
Børnene, omend i idt Ansigts Sved ; men naar hac 
have ham gaaende som en ren Drone i Kuben, 
stiger det tiendes Krwfler. ganske af^t fra, at lun 
hans .Venner* ere hende lil idel Sorg og Besrsr. 

Her er ot Oraraade, m. II.. hvor der kunde vwregrf 
jg for Tvangslove. som gav Het til al skride ind tn^ 
saadannc Drankere uden al xpørgc, hvad de selv ntt 
og om de selv ønskede at reddes. Jeg er en Ven b 
den personlige Frihed: men j^ til ikke have drt"* 
Afguderi med den. Navnlig hvor Talen er om bnitiV 
serede Drankere har jeg lært at sky alt PrincipfJ^l*'' 
og alt Falcri. Og hvem er dot, der har lært mig "W^ 
Ikke saa meget de fordniluR- Mænd som deres ulykkttp 
Husti-uer. Hvo har Ak og Ve? Hto har Trætt«f *( 
Bekymring og Saar uden Skel? Sandelig ikke Piti* 
terne alene, men og^aa deres Omgivelser, l-ad gai. •• 
en Mand som denne lader Konen tjene Foden til Un*^- 
men naar han tilmed banker hende saa længe, indti 
hun rykker ud med de surt erhvervede Penge, < 
drikker op, hvad hun skulde have til Bornene, sk/m)* 
jeg ikke rettere, end at det niaalle rære paa sin Pla^ 
at tage ham i Kraven og tvinge ham til Afholdeobt* 

Imidlertid, lad os nu se, iivor langl vi kan brinp 
ham ved Opholdet her, og om det maa-ske Ivkkes <■! 



131 



ham til at indg«, hvad liau skylder sig selv og 

Pamilie. saa at han indvilliger i at ladr; ^ig ov«r- 

(il et OraDkcrasyl. I modsat Fald bliver del vel 

^ paa det, at vi udskrive ham. Kommer han saa 

kan vi paany optage Spørgtsniaalet om at ind- 

ham i en Sindssygeanstalt eller en Plej«8tiftelsc. 



^«g har her tilladt mig en lille Digression ind paa 
irkialriskc Oinraade, men bcd^r Dem nu vende 
til Patientens Nervetilfælde, specielt hans 
natiske Afasi, som det, vi ere gaaede ud fra, og 
il tfculile danne Tilknytningen li] den følgeadv Syge- 
lorie. De skal nemlig se endnii en Patient med en 
itttk Hjemeireston, hvor del vil k-Ue Dciii 0[w 
af Sygdommen, naar De sammenholder den 
Jdcl nys omhandlede Tilfælde, 
los denne anden Patient have vi haft den Til- 
lillelsi^, at vi ved at anvende vore særlige diagno- 
Hjæl|>6m)dler ere komne til at triumfere over 
tme. hvad jeg indronmier sjeldcnt sker. Jeg 
at kunne bevise Dem. at jeg ikke prnler, og al 
' Sikkcriied for Rigtigheden at den her i Afdelingen 
lacde Lokaldi agitose. 

drejer sig om en 20aarig Yngling, hvis Laraion 
skyldes nogen Overlast af Andre, men »om har 
t Haand paa sig selv; det er, som man tidligere 
de, el Tilfælde af Autokiri. Den unge Mand har i 
^bliks Fortvivlelse skudt sig en Kugle for Panden, 
linaalet ,0u est la femme* har hidtil rkke kunnet 
es; men hun kommer nok for en Dag. n»ar vi 
ler lidt faar talt nærmere med Patienten om hans 
iiref. Han har til sit Selvmordsforsøg benyttet en 
LiO[i)merevolv«T og huldt den mod højre Tinding; 
jtktiletii Indgantrsaabning ligger midt imellem h»jre 
{er froulalt.- ug Haargrænsen, præsenterer sig >^id et 

ti* 




188 



snnlvanligt Vulnus sclopctarium med lidt S' 
Rande. Patienten blev førsl indladt paa 
ATdelin^, hvor der under Narkose Qcrnedes di 
afi<[>ræn)rt Lamel af Kuglen, dels et Par smaa 
slumper. Med Sonde kunde man tneoge »1 Par 
meter indenror Kraniet uden at stede psa R' 
Projektilet. Ved første Forbinding et Par Dage 
flod der lidt Hjemeniasse ud af Saaret, aenere 
dette have vieret rent og uden Prolaps. 

Patienten faldt vel om efter Skuddet, mea k* 
mistede ikke Bevidstheden, og der kom hverken Eb* 
ninger, Kr^imper eller Lamheder. Det formodedes dr 
for, at Projektilet ikke var Irængt synderligt iiiél 
Hjemesub.'itansen, men maalte ligge tæt indenfor SainL 
Man paatænkte allerede at udvide dctic og imtiji 
opmej.Kle Aahningen i Kraniet for at fjerne Ea|k*> 
hvad der ansaas for saa meget mere todicerel, 
1'emperaturen steg og enkelte Aftener naaede op tw 
39". Imidlertid opsatles Operationen af Hensyn U 
Patientens psyki-'ke Tilstand. Kirurgerne fandt h* 
rent (jollet; enten svarede han aldeles ikke. naar te 
taltes til ham, eller han kunde falde paa at \i^H 
jamre saa vedholdende, at dut i høj Grad generede k 
andre Patienter. Uet henstilledes som tvivLwinL W 
han skabede sig og var hysterisk, eller om hans apult 
Maade at være paa hang sammen med den Psyko*- 
der kunde formoden at lig^e til Grund for hans Sd>> 
mordsforsøg. Under alle Omstændigheder ansaas del ff 
nadvendigl foreløbig at overflytte ham bur til AfdetsiE* 
Dette skete for 4 Dage siden, 16 Dage etter al LeeciaitB 
havde fundet Sted. 

I de forlobn« Dage er det nu, det har nsH 
L^lighed for os til al gøre Iagttagelser, som (^ 
Grund til at underkaste Indikationerne for UperatiouØ 
en Revision. Vi have i vore Konferencer med kirtugc«)' 




nnet oplfs« dem om, al Patienten har sine gode 
> Ul ikke at sige noget, eftersom han er Afatiker; 
håre dJort gteldcnde, at for ma vidt man vil gaa 
efter Kuglen, maa det i alt Fald være j den mod- 
Tinding, eflorsoni det er et Vuluus perforans 
cbri. Patienten har; Projeklilet ligger tige indenfor 
iniet paa venstre Side. Jeg skal sige Dom, gen* 
IB hvilke Cnderso^^elser og Ræsonnementer vi ere 
nDc Ul delte Resultat. 
Hos os har Patienten ikke været særlig urolig eller 
ber^ket; men ban er ganske vint stwrkl forpint uf 
Tter, hvad jo ikke kan undre os, hvis Skuddet er 
el tvairs igennem Hjernen. Tilmed »yncs del. som 
der er nogen Suppuration af Saarkanalen : i alt 
vædskcr Saaret en Dt-l. og Temperattircn er endnu 
Mulig er der ogsaa nogen Betændelse eller i alt 
Irritation omkring det Sted, hvor Projektilet har 
s^. Smerterne aftvinge Patienten en undertrykt 
en, derimod klager han ikke i Ord; man har hur 
hørt ham sige andet end Ja og Nej. Men Blikkel 
fQJd^tiviidig klart, han opfalter og udfører korrekt 
Hi ham rettede Opfordringer, og han kan ogsaa 
Beddele iiig skriftlig, om det end viser sig. at Afcniien 
■ forenet med en Del Agrafi. Tryk og Skrifltegn tyder 
uden Vanskelighed. 

Pulsen har i de Dage, Patienten liar ligpet her, 
SUdighed været noget langeom, mellem 60 og 70. 
iderer ingen Svimmelhed, Kvalme eller Opkastning, 
tyd(^lig1 o(laliiiO!ikopi&k ahriorml og ubsuhit ingen 
'tgu til Lamhed af blxtreniiteterne. Heller ikke lader 
^ sig paavise nogen Ømhed af Kraniet, specielt «f 
Tnulre Tindingeegn. Derimod findes der i Ansigtet 
^ Skævhed, som rimer sig godt sammen med den 
litmiutiske Afasi og i Forening med denne nøjagtigt 
Viiim Læsionens Sæde og Kuglens Leje. Saa længe 



184 



Ansigtet er i Ro. kan man kun erkende, at Hi 
furen er mindre uddybet paa liøjre SMe: men 
Patienten vise sine Tænder, og De ser sirai 
heden Iræde (nm. Vensti-o Levator labii sap. 
no« virker kraftigt og biotier Tænderne paa 
Sido i saa stor Udstrækning, nt man ser den 
Kindtand; den hojre Mundvig løfte« derimod 
mindre, saa al endog Hjornotanden forblirer da 
Ikke blol ved den vilkaarli^e Mimik, men ogsaa 
Smil og Graad lader denn« mindre Bevægeligbed ' 
højre Side sig paavise. 

Patienten har altsaa en ufuldstændig hø^eafH ' 
Facialisparalfso. Den er ufuldstændig i I n ten»itet (| ' 
maa derfor rettere betegnes som en Parese ; og dea < 
kun partiel i Henseende til Kxten^iitet, idet del 
lukkende er Mnndgrenene, der ere afficerede, tnedffli^' 
de ovre Ansigtsmuskler virke naturligt og symmelwt 
D'Hrr. kender Betydningen af denne Parlialilri. B> 
Facialisparalyse i den foreliggende Form betyder AUS- 
tion af Facialistraadenp i deres supranukleærc Fortid 
mellem Kærnen og Eortikalis. 

Dette Forhold har jeg gjort nærmere Rede ffi 
en tidligere Forelæsning, hror vi talte om de alW* 
nerende Facialisparalyser. De vil erindre, hvad d« 
var for to Tilfælde, jeg kunde vise Dem. Den fx^ 
Patient var en lille Pige, hvor vi formodede, it <J* 
sad et Tuberkel paa Overgangen mellera PoM 4 
Medulla oblongata, altsaa netop pa« Frædikktkitf' 
stedet for Fremkomsten af det saakaldte MiBati 
OiiHer'sk« Syndrom, det Sted, hvor de inlrBpoatiW 
Facialisflbre træde i nær Forbindelse med Pyranid^ 
banerne til den modsatte Lcgemshalvdel. Del aniWTif* 
fælde angik den unge Mand, som vi maatte overlKCC 
til kirurgisk Afdeling for en olilisk Hjenieabsces og ^^ 




ivde Lamhed af de tiujresidtge Lemmer og af venstre 
OBigtshalvdel. Hos denne Patient log del sig ved 
rste Øjekast ganske paradoxaJt ud, at Facialisparalysen 
krydset. Lideken kunde nemlig ikke henlægges tit 
, buibo-ponlinc Region; dM- var Tegn nok paa. al 
en maatte ligge oppe i venstre Hemisfære. Her 
(drt nu netop den Omstændighed, al Paralysen var 
^1 og altsaa perifer, der gav Forklaringen. Faci- 
aralysen var selvstceadig i Forhold lil Lamheden 
»f Lemmenie; den skyldles ikke Abscessen, men en 
JirekU' Forptanteisc af Betwndelsen i Tromniehulen til 
CuibHs Fallopii. 

Hos vor PalienI er nu Factatisparosen tydoligris 
tf den Arl, som vi træffe den ved Hemisfærelidelser. 
Og da den ikke er forbunden med nogen Lamhed af 
de tamsidigc Exlremiteter, er det naturligst at Uvnke 
Bg teisens Sæde paa del Sted, hvor FacialisU-aadene 
lure skilt sig ud fra Pyramidebanerne, alUaa I eller 
Bder Eortex. De veed, hvor vi skal søge det korti- 
IbI« Centrum for Mundmuskulaturen og det dertil 
asende iJrotvi'ake Talecentrum, hvis Læsion saaledes 
■om her giver en rent motorisk Afasi. Dette Sled .svarer 
>*top til Enden af Skudkanalen, saaledes som vi kan 
ioostnierc den efter den Maade, hvorpaa Patienten hai' 
lolilt Vaabnel, og den Relning, hvori Saaret gaar. 
Umeligvis bar Kuglen mødt Indsiden af Kraniet uden 
i ha^'e Kraft til at danne aig en Udgangsaabning. 

Hvis det er her, Kuglen ligger, var det vasrd al 
'flTe, om man ikke kunde faa den al se ved Gennem- 
rwing af Hovedel med ltiinlffen'$ke Straaler. Del 
ilde jo være en Tilfredsstillelse paa denne Maade at 
U en afgørende Bekr«ftd$e af vor Lokaldiagnose. 
^ foreløbige Forsøg have imidlertid ikke givet noget 



186 



noget mørkere Punkt, der angiver Etbens Pluk 
Projektilet er maaske ogsaa for lille til, at iék 
kunde ventes; som man ser af de os forelig P^nw 
bar det kun en Diameter af 4'/i Millimeter. I de udd 
Steds fra meddelte Tilfælde, hvor man ad åam ^ 
har paavist Kugler indenfor Kraniet, have disse mi 
af større Kaliher. — 



10. 



Hypokondri. Momenter af de funktionelle 
Neurosers psykiske Behandling. 



H. H. 

INaar jeg siger Dem om den Patient, De nu har 
set, at der trods bendes mange Klager ikke ved Organ- 
undersøgelsen kan paavises noget som helst abnormt, 
og at Funktionerne i Virkeligheden ere i Orden, vil De 
&ke T8»e i Tvivl om, at den Sygdom, hun lider af, 
maa betones som Hypokondri. De vil ogsaa let 
have erkendt, at Grundfænomenet er den sygelige 
Hjperestesi, Denne røber sig allerede ved hendes 
Ømtaalighed overfor elementære Sanseindtryk (Lyset, 
åu skærer hende i Øjnene, Uroen paa Stuen), men 
tredo* ogsaa frem i den Pirrelighed og Urimelighed, 
bronned hun overhovedet reagerer paa Yderverdenens 
Of Omgivelsernes Paavirkning, og som gør hende lige 
bcsTttrl^ for Sygeplejerskerne og Stuekammeraterne. 
Denuest ger den sig gældende som en forøget Følsom- 
bed for de Fornemmelser, der udgaa fra hendes eget 
Legeme. H«af resulterer hendes Mangfoldighed af 
Klager, de talrige perverse Sensationer fra alle Legemets 
Organer (Tørheden i Hunden, Blytungheden af Lemmerne 
O. s. T.)- Der bibringes hende en stadig, pinlig For- 
■emmeUe af hendes eget Jeg; faun holdes fast i denne 
Fornemmebe, tvioges til en idelig, sygelig Selvkoncen- 



13a 



(ion og pelloktereiide SeWiagtlugelse, b«v«Mes bwtuM 
dig af sit Korpus og sine Leininer. 

Lidl af dette kende vi Alle Ul. naar Ti bllw 
ældre og navnlig lidt svagelige. Glied Dem, m. U.. e»i 
at nyde godt af den Ungdommens og SundUcdeiw fa 
ret, der bestaar i ikke at mærke noget lil sit 
eller i alt Fald ikke at v«re hindret deraf. 
Livet paatvinger det sig Kn som el alter ego; det bliti 
den .l'autre*. cri uandrig rranskinaiid har talt om. ' 
siamesiske Tvilling, der er hægtet (il En, og som 
er forddml til at slæbe om med sig lit liden 
den aandelige HersonliRheds frie Bevægelser. Def^ 
mer t>n Tid, hvor man bestandig er lil en vis Grad plig 
af sit eget Befindende og sine Livsfunktioner. Men nat 
vil Erfariniien lære Dt'tn, at der lil de allerflMli; bfr 
ttiske Lidelser, især de nervøse, horer el sørgeligt Pin- 
der jtlrer sig i en sygelig Egoisme. Det er en slor c{^ 
sjældon Kunst at være en selvforglemmende Patie 
naar man altid er lidende, fristes man let tit at kr 
at alt skal dreje sig om En. og man har svært ved «' 
undgaa en vis gnaven Urimelighed. Netop ved deope 
patologiske Autoltli blirc saadanne Srøe ofte saa besrsr" 
lige for deres Nærmeste. 

I de her teenklc Tilfwlde se vi den hypokondre 
ForstemntniT saa at sige podet paa en anden Sygdwt* 
af hvilken den drager sin Næring, Del er overhoved^'' 
sjældent, at man ved Hypokondrien savner ethvert mfc-" 
terielt Grundlag, selv om det er en eller anden i otf 
for sig ubetydelig LideLse, der danner Udgangspunkter- 
Kroniske Katarrer og liabituelle FordojelscsbesværiiC" 
keder ere bekendte for at have en særlig Evne lil *-^ 
avle Hypokondri; hos vor Palienl synes del at var^ 
lettere klorolJske Tilfælde, der oprindelig have oplag** 
hende i uforholdsmæssig Grad. For Øjeblikkcl hett^ 
huD til de rent .indbildte Syge*. Uen dette UdtrTl^ 



or (5 




mu akt fontaas saaledes. at Patienten intet fejler. 

Mao v3de gere hende Urel og: forbittre hendes Sind ved 

iU.e a( anerkende, al hun virkelig er syg. Det indbildte 

b|gtr i Fortolkningen, t den Maad«, hvorpaa hun tror 

*% *It og mener at bære paa uhelbredelige legemlige 

Sngbeder. Man er altid »aa syg, som man føler sig; 

1 Spoifttnaalet er kun, bror meget objektivt der ligger 

L GI Gnuid for den mere eller mindre dybe Forandring 

U>I iinMofBleUen. 

H Vor n*^te Patient egner sig kun for en ganske 
^n1 Premslilliog, ved hvilken De vil faa Lejlighed til 
^p hare hende beklage sig ynkeligt over sin forpinte 
VSriaoil, Der er navnlig bestandig noget, der .synker 
W^' \ L'nderlivet; men desuden kan man ved fZxami- 
BBlijn faa bende til at angive Smerter og Fornem- 
^<W noget naer alle Vegne. Hun taler sentimentalt 
^Kagtende og fremstiller sit Martyricm i hyperbotske 
yltryk. Der er Ingen, der kan tænke sig, hvad hun 
Bb ØCntMmgaaet, og Lægerne have værel forbausede 
Bw. brad hun har kunnet holde ud. Hun har i «in 
Bu veret underkastet gentagne gynækologiske Opera- 
BMer, er »enere gaaet paa Omgang bos Byttnt; Ner^'e- 
Bpr og er af dem bleven underkastet en hel Række 
B*fe. All sammen har det hjulpet en Tid, men der- 
BBb' er Tilvanden paany bleven forværret, og t de 
^Ptile Aar har hun levet hjemme ho^ sin Moder uden 
B t»"K foretage sig noget Mest har hun ræret senge- 
Bkinde og holdt alle Familiens Medlemmer i Aande 
^Pi ikie bestandigt sligende Fordringer om Hjælp og 
B^V^KMobg. Saa ofte Omgivelserne have forsøgt at 
BpK« lip fra hendes Tyranni, har hun forstærket sine 
Bif«; of da man mente, at hun var for svag til at 
■lir Modsigelge og maatle føjes i alt, bar hun bestan- 
B kunnet tilbagevinde sit Herredomme. 
■ Om denne ung« Pige, der iovrigt er i Færd med 



140 



at blive en ældre ung Pige, fortaeller Moderen, al tao 
har vieret meget livlig og af et heftigt Sind. Som 
særligt Træk freniliæves del. al hun allid har haft 
.h'gefrem Lidenskab' for TealreL Hun har skullet 
bH. hvad der gik, navnlig paa Sekondteatrene, og 
offret al sin Fritid og alt, hvad hun kunde skaffe sif 
Penge, paa denne altopslugende Tilbøjelighed. 
paa Brædderne har staaet for hende i et Tryllesker, 
der har ogsaa været en Tid. hvor hun dremlc om 
at blive Skue.s[>illerin(ie og løb Teaterdirektaremc 
Dårene. Men da man manglede Forslaaelse af 
Kald. inaatte hnn resignere som et miskendt Geni 

Dinnc Tealcrgalskab er meget udbredt i vor 
By, og vi.stnok i alle Slorslæder. Herover kan tnafl Ui 
undre sig. da Teatret for en stor Mængde Menne^ 
repræsenterer den eneste Berøring, hvori de komn« 
med stærkere aandeligt Uv og hojere aandelige Barfl* 
ser. For saa vidt do ikke rre religiøst tnleree«ered«* 
hvilke andre aandelige Værdier har Tilværelsen d^ 
egentlig al byde di»so Storstadsbebocre'c Glædt-n ve** 
Uvet i Naturen er dem noget nær ukendt, og sel 
Froden vod don hjemlige Arne. Lykken i el harmoni« 
Familieliv, hvilken Kolle spiller disse Moiiicnter i e 
moderne UovodsladslilværclseV Trange Kaar og irnS^ 
knebne Forhold levner ikke Tid eller Tanker til stor" 
mere end at klare det Irivicllo daglige SIceb og de da^ 
lige Fortrædeligheder fra sig. Intet Under derfor, at nia. 
kan trænge til nc^le Timers Illusion: jo roere (omt 0^4 
fattigt det daglige Liv former 3ig for En, desto mer"' 
TillokkcUe har det at sætte sig hen 1 Teatret 
Aftenen og give sig hen i Nydelsen af sleerkt 
eventyrskønne Dekorationer og smukke Menoe«! 
smukke Tale. 

Del gaar med det brede Lags dramatisk« Sao« 
»om med dets Smag for Uteraturen. Man kan Ueng« 



mer"" 

] 




le paa at skaffe Menigmani) god og sund 
kning; Ulykken er, at den for ham tillige er kede- 
Laesning; hsn synes ikke, det er det, han trænger 
For Folk «om vor Patient kommer del ikke an paa 
Eeligliedsskildringer, og de spørge ikke om, hvad der 
classiiik: skal de paa Komedie olier Dagens drøje og 
liske Arbejde, maa de saa bede om Grerer og 
ierc, om den fattige, men dydige Pige, der realiserer 
egne Drømme og i sidste Akt feres til Alteret af 
ædle Helt. De vil have Dans og Foster, Vin i 
loe Skaaler, noget af det Livets Solskin, som de 
Gud bedre det. Ikke har megen Adgang til al 
sig i. Den fine, diskrete Kunst, den jævne dra- 
tiskc Dialog er dem intet eller dog ikke nok; de for- 
noget med H.! og Ak, de vil se de stærke Følel- 
Boni de sandelig ikke ere forvænte med at raede 
Gader og Trapper, saaledes som do trampe om 
sllem hinanden i denne iJyrelue*). 

Folket har altid raabt paa Puncm et CiKenses, og 

kan i og for sig være god og naturlig. Men 

indeholder en Fare, naar man ikke vil nojes med 

^e Timers Adspredelse, men teve videre i Drømmen, 

at Virkelighedens Triudemolle bliver dobbelt util- 

dsstillende ved Modsætningen. Det er dette, der har 

^nt Tilfældet for vor Patients Vedkommende: hun 

tabt Fodfæstet i det virkelige Liv og tilsat Brnen 

ved paapasseode SclTovcrvindclse at honorere de 

Krav, som Dagens Arbejde stiller til os. Skønt 



SDdga. Fritt JttrgtHseikt Tukhiik ftf VaiUhupit^'n, *oid Drtfr 
f kmmnwreDS Fi>n]inan<l har 'ta^ lien lil fcrhujet«. Hun vil 
> M (Harbek* ag kan ikko bt^bc, bror Xojtcn Kiåvt caa til At 
, St;kh«T. dør (kaJ gtiiKu af. Fl«rtall«t af kjobenliavosk« Dam« 

del« f»r «aa xMt Acnw t*ig<s Smag. wtiu å« trt fnigt om at 
iBiuk Holliifrg urdiiuer og kutlditc, ug fordriv« ham fra tot Skut- 
vM nforatuwndfi »t M<it lig bort«, iiaar lian tpillts. 



U3 



udelukket fra sine Drømmn Maal er liun I \"vkéf 
heden bleven til en lille Torvænt o^ forkælet T«diH» 
prinsesse, og har mere og mere givet sii; siiic liuKJiUt 
Stemninger og mangchaande Fornemmelser i Vold. Ha 
synes næsten at behat^e sig i sin Rolle som Patiectof 
viser trods «ine højlydte Klager ingen alvorlig Vilb> til 
at rive sig ud af sin Sygdomsfølelse og sin SvKgfa«l»- 
tiUtand. 

De behandlende Læger have ment at maatte imøk- 
komme hcndei- Trang til at hjtelpc«. saa at der er m" 
vendt en ikke ringe Knergi og Opfindsombed paa al vol? 
med Kurmctodoniv. Og dog maa det »ynes trivUcnl. 
om det er rationelt paa denne Maade at UDdenlfUi 
Patienten i at koncentrere Opmeerkfiomheden paa W 
syge Jeg. Man kan ikke undlade at stille sig det Spørp- 
maal, om det ikke snarere er paa sin Plad^ al bri4' 
en nt-gligcTCiidc og dL-rivt'rcndc Behandling til An««- 
delse. Det falder mig i alt Fald naturligt i dette 0)^ 
blik, da Patienten er henvist til vor Omsorg, lidt atf 
mere at drofle Spørgninaalet om visse Sider af ^ 
psykiske Terapi. 

Det slnar nemlig saaledes for mig, som om (■ 
misforBtaaet Ilurnanilel her har bragt os lidt bort fira 
den retle Vej. Jeg er oplært med et Begreb og el Od* 
tryk. som man nu næsten aldrig hører, og »om endoB 
paa sine Steder synes banlyst, nemlig Disciplinerin' 
ger af Patienterne. Man betragtede del i Diange TU* 
fælde som oa Hovedopgave gradevis at ave de Syg^ 
og derved tvinge dem til Selvtugt. Hertil krævedes. *• 
man ikke var bange for at gorc .sin Myndighed g»l' 
dende og slrax fra Begyndelsen lade de Sygt- fale Over- 
magten, saaledes som den rcprscaientere:! af den utMj^' 
lige Hospitalsorden og tegemliggeres i den overordM<l^ 
Læges Person. Ved Forholdsregler, der nærmede sfff 
Karakteren af Straf, gennem successive Indrømnieker 



knapt tilniaalte Begunstigelser vandt man tilsidst 
smme ovtn* selv de Tanskeligsle, fra BcgjRdclscQ 
Bte Patienter. 

rligvis indeholder denne disciplinære Behand« 
tg en Pare; selvfølgelig maa man vogte sig for at 
nnnisere eller lerroriscrc de Syge. der fra først til 
let skulle have del Indtryk af de behandlende Læger, 
det er deres Venner, som vi) dem vel. Men det vilde 
fe at gaa for vidt, hvis man nægtede i alt Fald den 
Irortlnede La>go Lov til al skænd« paa sine Pa- 
altr. I Øjeblikket vil de Syge maaske føle det som 
■M Kaardl, lijtesom derc« Paararende af niisforslaaot 
Widenlied rille være tilbøjelige til at beklage sig over, 
Bian, naar man kommer paa Hospitalet for al Imve 
)t eodl. skal .skældes ud' i Stedet. Kolk forstaa ikke, 
et under Omstændigheder er nedvendigt at gore sig 
overfor Patienten, og at det br)'ske Væsen, som 
følger, kan være nogel, der hører med til Kuren. 
dog er det sikkert, at med visse Patienter kommer 
bgen Vegne, uden at man strax fra det første 
I>I3[ bryder deres Modstand c^ deres »elvsyge For- 
»gjfuldbed, og om fornedent sætter sig i Respekt 
k et Magtsprog. Det er navnlig de kroniske kvinde- 
r Patienter, det her gælder, de invelererede Uysterier 
Nearastcnier, hvor den sygelige Auloftli som oHest er 
næret i Hjemmet og har faaet Lov til at gaa 
^alte Grænser. De Nænneste, navnlig Ægtemændene, 
Ile i Regelen Mod og Mands Hjerte til at sætte 
Udi Imod haardt, eller de omme sig 1 a)t Fald dei-- 
I. fordi de raene at burde bøje sig for og (inde sig 
ad der skyldes Sygdom. Lige saa vanskeligt have 
le Huslæger ved at træde op med deu fornodtm 
gbed. Men paa et HoBpital lader det sig gøre; 
naa man ikke sky at laiie de Syge forstaa. al den 
Jmodighed, der har gjort dem umulige i Hjeraraet, 



144 



ikke vU blive taalt. og at de i Sledel for st pnn 
hen i dem Sjrgdomsrølelse maa opbyde al deres W» 
kran for at arb«jde eig ud deraf. .Man maa ikk« ns 
del Tor nødvendig bestandig at gnnkke ratientenwtiit 
Muoden: det kan triertimod være paa sin Plads il ni 
d«vs iirrmelj^, superlative Kla^r tilbag som mfd. 
man ikke vil bore paa ; det kan vtere nedrandiø ad 
alvorlig Bestemthed al tilkendegive dem. at del ftte« 
andel end Indbildning, hvad de mene al fepe, cf d 
del, de Ircngc til. er at lære selv at tage sig amut, 
derimod ikke, at der bestandig skal .gøres noget* tv 
dem af Andre i den Forstand, at der findes psi Vji 
Kure og Medikamenter. Man kan undertiden ned()^ 
at gorw kort Proces med Uvaner, som den Syge hi'*' 
tænkt sig at forlsaatte under de forandrede ForktAli 
man maa i stort og smaat kræve en streng IndordHif 
under Stedets Sa&dvaner og Beslemmeljw. 

Til al lede en saadan Disciplinering fordres dffø 
DMgøt stor Takt og Indsigt, en forstaaeadc ladividiiifr 
seren. Bedst ^r det naturligvis, om man kan kooiV 
igennem med det gode. om man varsomt og forsii;ti(l 
med List og Lempe, kan naa det tilsiglede udrø <t 
$kra>mmc Patienten. Der kræves store personlige Be- 
tingelser, for at Lægen aldrig skal forløbe eller bWU 
sig. for al han til enhver Tid kan bevare Overicg* 
lieden overfor den Syge i dette vanskelige ForhoU 
Han skal med en ubøjelig Jernhaand fore sin PatiesI 
derhen, hvor han vil, og den Syge kan ikke undgaa il 
mærke Taget; men det skulde helst foles, som « 
JiTtihaanden var dækket af en dyb og ægte Medfalelffs 
bløde Handske. Man skulde ntidigt vende tilbage ti 
den Opfattelse, der var den gængse i vore Fædres lii 
da al den Slags indgroet Ncrvssilet ansaae for ikte al 
være andet end Skaberi, en Tid, hvor de Hysteris« 
fik et Glas Vand i Hovedet, naar de bleve anfaldne »I 






146 



da« .Vapeiira*, og hvor der ogsaa kunde vanke en 
pai Siden af Hovedet. Vore gamle, kalvckrøscdc Kol- 
leger havde en Autoritet, der tillod dem at gribe ti) 
korporlige Belmndlingxniaader, isom nu ikke vilde blive 
taalte. Det er ikke dette, jeg ønsker tilbage, hverken 
IBjnnmene eller paa Hospitalerne; jeg vil ikke berove 
denne Kategori af Syge Nutidens ErkendeUe af, at de 
virkelig erc Patienter og skullt- behandles som saadanne. 
Hen Tiden er inde for en Heaktion mod den falske og 
evne Humanitet, der ikke vil ud over den senli- 
Dtale Betragtning og ikke vil tillade en kradig Ind- 
Der er hysteriske og hypokondre Patienter, 
skal og maa behandles som uartige Børn, og hvor 
låg er Plads for en sjælelig Ortopædi. 
H Den videre Indikation for Behandlingen af disse 
Hræ)de bliver den i Psykiatrien gammelkendte, nemlig 
^1 psykiske Afledning, sanlede^ ^oni don voisentlig 
opnaos ved ordnet Beskæltigelse. Det er overordentlig 
l"»trigt al være Vidne til den Udvikling, der i Hen- 
''ende til de herhen hørende Prinoiper foregnar hos en 
W yngre Neurologer, Særlig rorljcuor .l/w'"«.- i Leipzig 
*! Revnes som den, der i den sidste Tid har fremsat 
'%lig? Reformideer. Denne Mand, som er i Besiddelse 
af eu Jernllid og staar rustet med store exakte Kund- 
^er, har altid tidligere været en cm-rgisk TerapcuU 
Erfaringen har imidlertid lært ham, at de funktionelle 
Nerviwj-gdomme kun ore lidet paavirkollgi- af du sæd- 
ranlige i Medirmen anvendte Lægemidler. For faa Aar 
tiden aflngdc ban «n aaben Bekendelse om, at han, 
lAer længe at have arbejdet samvittighedsfuldt med 
len elektriske Behandhng, var kommen til den bestemte 
Jrerbensning, at Virkningen udelukkende beroede paa 
kiggestion. Lad vaere, at han ikke har Ret i al ud- 
ale sig saa kategori.4k; det er dog ikke uden Betydning, 

K alvorlig Forsker og sober Iagttager er kommen 
i 



146 



til dette Resullat. Senere er Moénua, skont ban ikkt 
or seDrlig psykiatrisk nddantiet og alt:«aa ikke «( den 
Grund kan mielænkes i'or l{lnsidi[;hed, nt^e og vam 
havnet i den OpfatteUe, at Hysterien er en Sinds- 
sygdom, og al saave! denne som de bf^ 
funktionelle Neuroser skulle bchandlcis psykisk.. ...;.. 
Torkasler de gængse Kurmetoder og kræver for de Nent- 
Ildende Oprettelsen af særlige Anstalter, bror Arbejdet 
er Hovedmidlct mod Sygdommen. Paa saadanne Arbqdt- 
ilQstaUcr for Nervøse skulle Paltenleme genrindts ist 
Familien og Samfundet. 

Jpg forbeholder mig at vende tilbage til disse Be- 
tragttiinger over den psykiske Behandling, navnlig il 
Hysterien, men skal ferst fremstille for Dom endnti cb 
bypokonder Patient, hos hvem de abnorme PorneEn« 
meUer have affødt visse stereotype Bevægtl- 
ser. De ser for Dem en middflaldrende Mand, nm 
foretager idelige, nee-rme«t lydende Mundbevtegel«r. 
dels Gaben og Lukken, deU Sidebevægelser af d«n Art 
der minder om Kvægets Gumlen, og som De veed ud- 
føres af Mm. pterygotdei. Endelig iagttager man en 
snappende Bevægelse, der har givet Medpatientenie An- 
ledning lil at betegne ham som .Krybbebideren*. Uo- 
der Samtalen ophørLT Bevægelserne, men derefter ta(e 
han ligesom fat paany med forøget Iver. Han siAåe 
mc«l lien for 9\% .selv, ubeskæftiget; bestandig, m 
lang Dagen er, gumler og tygger han uden VAsftt- 
ladende al irætlcs derved. Kun naar ban sov«r bar 
ban Ro. 

Ved første Øjekast minde disse Bevægelser om 
Merycisme, Rurainatio, den Drovlygning, son tt 
godt kendt fra lavere Klasser af Dyreriget, rnen som 
ogsaa undtagelsesvis træffes hos Mennesket, navnlig lio* 
Idioter og gamle, sløve .Sind^yge. Huniinationen ind- 
Onder sig imidlertid kun i Forbindelse med Maallidcnit; 




'kortere eller længere Tid efler den føi-ste Nedsvælgning 
af Føden bliver man Vidne lil, at den paagieldcnde 
Patient med en pludselig Exsptrationshevæ^else ved 
lukket Mund og mod Anvendelse ar BugpresKcn bringer 
I det halvflydende VentriktOindhoId eller en Bolus fra 
Ø^ofagus op i Munden, hvorefter de tyggende og gum- 
lende Bevægelser begynde paanj*. Men naar ManlUdet 
«:r forbi, attandser ogs.ia Drøvtygn ingen. Ilos vor Patient 
I derimod fortsættes Bevægelsen. I>3uden bringes der 
ikke noget op ved denne; Munden «r lom. 

Fænomenet har og^a nogen Lighed med visse ide- 
I Ugl gentagne Tic-BevB!gclscr. Disse ere dog uvil- 
I kaarlige, automatiske; denne Patients Bevægelser der- 
imod udfare« med ViUie og i en bestemt Hensigt. Hau 
fjerner .Snavset" fra Tænderne, der ere ormiedte med 
I saa fine Huller, at Tandlægerne iklce have knnnet linde 
I dem. Det er Materie og ilde Lugt. han skaffer i\g 
' ar med ved sin Gumlen. Undertiden niaa han under- 
støtte Virkningeu ved at .synge for Ttendemc*, hvad 
der, som De herer, bestaar i, at han mumler selvlavede 
Stumper af Melodier med meningi^løs Text. Alt det 
.Skidt*, der er i ham, kommer ud paa denne Maade. 
Ran er ogsaa optoget paa Gaden af Politiet, fordi han 
gik nynnende og gestikulerende omkring. 

Det falder maaske naturligst al betegne det fore- 
liggende Fænomen som Tvangsbevægelser. Dog 
maa det erindres, at der hermed nærmest tænkes paa 
saadanne, for hvilke der enten tigger en Tvangsfore- 
stilling til Grund, eller «om savne baade indre Motiv 
og ydre Maal, »aa at de fremtræde som Udslag af en 
direkte Irritation af motoriske Ncrveelcmenter. Naar 
ri f. El. »e de dybt sunkne, sinvsindede Patienters 
Hoppen, Rokken, Dasken og Gniden sig, saa er det 
Tel muligt, at disse Bevægel&er oprindelig have hart 
Mening og Hensigt, men den Paagældende har i alt 



i 



lU* 



148 



Fald forlængst mistet Bevidstheden derom og udførft 
dem rent automatisk. Vor Patient derimod foretag, 
som vi have hørt, sine Bevægelser cfler bevidste Mo- 
tiver: de ere den psykoniotoriske Manifestation af vissr 
Ideer, som Patienten n»rer. og som vi maa bct(^«* 
som hypokondre Vrangforestillinger. 

I nærværende Tilfælde drejer det sig om en Sla^ 
ret uskyldige Afværgebevægelser: men hos andre hypo- 
kondre Patienter kan de tiUvan-nde Handlinger fere til 
svære Sclvmutiialioner. Delte er særligt Tilfældet, uur 
de abnorme Fornemmelser udgaa fra åen sexuelle Sfere. 
Vi fik nylig indlagt en ung Maslurbanl, der begjndU 
med at bekæmpe sine pinlige Sensationer i GlenilaBi 
Ted ideligt al rive og slide i dem: senere filede og 
cxkorierede han dem ved enhver given Lejlighed, og 
tilsidst havde han foretaget Selvkastration paa en 1h^ 
ukirui^isk Maade, 

Vor Patients hypokondre Ideer strække sig viden, 
end De hidtil iiave erfaret. Han har udformet de vid- 
underligste Vrangfore-stillinger om sit eget Ijegemes T^ 
stand, navnlig i Bvtning af det negerende. Eo Da; 
havde han ingen Mave, en anden Dag var hele Kroppen 
skrumpet ind til det ukendelige. Vi ere her ind« ftM 
^_ NegationsideernesOmraade, som vi mmle ved flm 

^B I forskellige Sygdomme. Der tindes saaicdes negen^ndt 
^F Melankolikere, som overhovedet slet ikke er nogen Tiflg 

^m mere. De er blevne saa unaturlige og forkerte, at åt 

^M ikke er Mennesker; undertiden kan de af den Gnnrf 

^1 heller ikke d» som andre Mennesker. Paa denne MaaJt 

^M kommer Udodelighedsforestillingen til at repre* 

H sentere en Negalionsidec og kan endog kombineres mol 

H Troen paa allerede at være død; i andre Tilfælde hm- 

H hører den derimod til det megalomane, SRflliKl« nU-' 

^B den optræder hos Paralytikcre sammen med andi« 

^^^^ Délires d'enonnilé. Dementia paralytica er imidlertid ea 



149 



gdoni, som antager mange forskellige Skikkelser: 
VDltg er der som bekendt en af dens Foriøbsformer, 
hvilken vi trseffe en depressiv, tiypokondert farvet 
Forslemning, og her faa NegationsiUtrcrne samme 
Karakler som hos de for omtalte Melankolikere. 

Endnu maa nFi!Vfie<; den kroniske Alkoholisme som 
en Tilstand, poa Grundlag a( hvilken der kan optræd« 
hypokondre Vrangforestillinger, ofte netop den omhand- 
lede Art af bizarre Ideer om vinaturlig Umt'orinning af 
L^emet eller &erovcl&c af Legemjidele. Det var let 
her fra Afdelingen at illu-slrere dfnne Tilstand: men 
jeg vil forelia-kke at minde dem om el ExcmiJcl, hentet 
fra Literatnren, nenilj;! fra ,.leppe paa Bjerget'. Dct 
er i 2den Akt: Jeppe er vaugncl op i Baronens Seng, 
men trods alt. hvad Kanimertjeneme og Lakajerne til- 
tale ham med .Naadige Herre*, vender dug idelig de 
forbandede Griller tilbage, at lian er en wseMf; Bunde 
med en Kone. der hedder Nille, og en Krabask, der 
hedder Mester Krik. For nu at drive disse Tanker ud 
af Hovedet paa ham hidkaldes to Doktores, der servere 
en hel Række SygehJ-Horier om Patienter med lignende 
Indbildninger. Saaledee fortæller Sden Doktor: Jeg 
erindrer mig, at for nogle Aar siden en af mine Naboer 
af stærk Drik blev saaledes forvirret, at han bildte »g 
ind at være uden Hoved og gik Byen rundt og spurgte, 
ingen havde fundet han» Uoved, som han havde 
I. Men han kom sig lykkelig igen og er i denne 
und Klokker udi Jylland. Uvurlil Jeppe vittigt be- 
nmrker: Det ktmde han jo blive, omendskondt lian 
havde ikke fundet sit Hoved igen. Denne Historie 
kunde være sand. I alt Fald, den Omstændighed, at 
Tilfældet angives at være opslaact paa alkoholisk Basis, 
og al der indlraadle Helbredelse, snaledefi som Tilfældet 
plejer at viere vwl den alkoholiske Forryklhed. er Tnek, 
:vare til Virkeligheden. 



lod 
Ktu 




160 



Mod Hensyn Ul de faer omhandled(> Neffationsidi 
Gent'se mna jeg nævne en Forklaring, der skyldes i«; 
lian opsliliLT den Hypotese, at der i Hjern«n dodn 
ooenæsletiske Centrer, der staa i nerves Forbm- 
delse favert med sin L^emsdel, sit Or^an. Naar nu ts 
rremskridcndc Prucea ^f. Ei:. eii Iiikænii) sætter et eWa 
flere af disse Centrer ud af Virksomhed, bliver Fa^cb. 
at de liUvaronde Legemsdele ikke repræsenteres i Beviiiil' 
heden. Hovedet, Foden eller hele Benet er fraviereolt 
for Jeget, og selv om de ydre Sanser vidne i oiodtil 
Retning, paaslaar Patienten derfor, al han mangler dé 
paagældondc Oi^aner. 

Til Slutning har jeg et Par Patienter at vige Dan. 
hos hvem jeg agter at anstille nogle hypnotiske Forstt- 
Den farste er en ung Pige med hyppige hrsterijlx 
Kramper. Disse kan Jeg vilkaarligt fremkalde v«j ti 
Tryk paa et hy^lcrogcnt Punkt, der er identisk n«) 
Stedet for den saakaldte Ovari. Men jeg kan ogsM 
bringe Anfaldet til Ophor ved k-lto Strygninger o4H 
Vertex: De ser. at de konvuUiviske Bevægelser ti^| 
Pladsen for en fuldstændig Slaphed af Lemmerne, tåtl 
Patienten samtidig synker hen i Letargi. Medens han 
befinder sig i denne Tilstand, kan jeg yderligere expeii- 
menter« med hende, og skal navnlig vise Dem, hrorledd 
jeg formaar naturtro al efterligne de saakaldte Jttckmn'ikt 
Monospasmer, Øver jeg et dybt Tryk paa del Sled at 
Kraniet, under hvilkol del kortikalu Genirnm for hajw 
Overextremitet er belii^ende, indtræder der klooitb 
Stod af denne, og di8«e vedvare, indtil Trykket IwW. 
Paa lignende Maade kan jeg demonstrere Dem saot* 
lige motoriske Centrer paa Hjernens Overflade, eodoi 
gøre Patienten afatisk ved Indvirkning paa Stedet lot 
Broca's Vinding, modens hun, naar det modsToreodt 
Ponkt af Kraniet komprimeres, bevarer Taleevnen. 

Forklaringen af Fænomenerne ligger ampvllhcn i- 




^K 161 

Ben Syge, skont lilsyneladende bevidstløs, modtager 
Qe Verbat-Suggestioner. Dersom jeg tav stiUfi, vilde 
i-kningen ikke indtræde, eller i all Fald andre Virk- 
iger end de tilEigtede, etlersom det ikke kan aiil<igc«, 
denne unge Pige er inde i sin Hjemeiysiolaf;i ; men 
•t jeg ledsager mine Manipulationer med Furklaringer, 
ier jeg hende i Forvejen vide, hvad der skn! ske, 
ilienten, som er hospitalsvant og disciplineret, er alte- 
de i vaagen Tilstand stærkt suggestibel; den hjrp- 
Jtteke Sern bcrirker yderligere, at hendes Opniierk- 
tmhed rettea saa exklusivt paa de Forestillinger, jeg 
idskyder hende, at de dertil svarende Icgenilige Til- 
lande indlræde. 

Suggestion er et nyt Ord; men Tingen selv er 
lammelkendt i Medicinen. Det horer til de ganske 
b|ltgdags psykologiske Erfaringer, at man kan indskyde 
Forestillinger i Folks Bevidsthed. Hvis En .liger lil 
tnig, at der sidder en Ørentvist paa min Hals., sua tror 
H ^f^U naar jeg ikke har Grund til andet. Men ikke 
Uot accepterer min Bevidsthed Forestillingen ; jeg foler 
Bsade Dgsaa Ørentvisten kravle og stryger den bort 
H*r bar De Paradigmet for en veritabel Suggestion; der 
imbkydes mig en Fore^lilling, og denne udløser baade 
w Pomemmelse og en Bevægelse. 

[)cn indskudte Sensation knn altiaa være en Fole- 
'unieininelse ; men det kan ogsaa dreje sig om andre 
StBWHidtryk. Enten fremkaldes der virkelige llalluci- 
I^^Botier, eller Suggealionens Virkning er en illusorisk 
^■■■fonnning. De har sikkert selv A-æret med lil at 
fwftlike Sanseindtrykkene for Andre, f. Ex. ved den 
'*^Tigt iiogol grove Spøg at lade en Kammerat nyde 
rø l-Ores Kvalmepind som en ægte Havaneser. Særlig 
't* « Fremkaldelsen af vUcerale Organforneramelser 
% Ex. Kvalme) ved dertil egnede Forestillinger, lige- 
iiw Forandringer af Almenfeleisen i Retning af Syg- 

■- 



182 



dontfifonK^mmelse. Sid«Q jeg er kommeD ind pei 
appellpre tU D'Hrr.'s peraontigp Erfaringer, vtl j« 
minde Dem om Elistorien fra Kaiididulgangefl 
unge Kollega, hvis godtroend« Paarirkeligbed 
skommoligt benyttede sig af til at gøre ham til Pa 
i Utide. Eder fonidi-'aaende Aftale begyndte Ea« 
raterne strax fra MorgeiiBtunden at beklage ham for fa 
daarlige Udseende, ny Tilkomne spurgte med v« 
Bekymring, hvad han fejlede, og eftiTliaaridcn foll 
sig virkelig mere og mere ilde. !Mia at han inden 
laa i sin Seng med et Termometer ud af Aous. 
var naturligvis »lærkl hypokondert anlagt, del 
særligt suggestibel for SygdomsfeleUf. ^ 

De ved Suggeslioa udløste Bevægelser kunn^ 
blot, fiaaledes som De fer saa. være Bevægelser ^ 
vilkaarligo Muskler, men ogsaa af dem, der ikk 
under Viiliens Herredømme. Græns«n er her Byij 
Der er som bekendt Mennesker, der kunne 
det ydre Øre. medens andre ikke fomiaa det. 
sanimoMHade er der rimeligvis mange andre anaL 
Forbindelser, .som kun de færreste af os for 
drage sig til Nytte. Bos de Mcnncicker, der vilk 
kunne forandre Pubhyppigheden, maa der beslå 
Forbindolsf niL'llein Iljt>rlcts Bi-vægelser og den bl 
Porestilling derom. Ofte uddannes der en fast. vi 
mæssig Association mellem visse Tankekredse og ^ 
Bevægelser af organiske Muskler. Delte er saali 
Ttlfwldet bos dem, der uvægerligt faa deres Mor) 
aabning, naar de ere til Knde med farste Tilld 
, Berlin gerGn", Tarmens Muskulatur er I detT 
særlig let paavirkellg ad Suggestionens Vej. Det ei 
almindelig Hospilaiserfaring, al vore Patienter foaJ 
rtng eder Olie, selv om de have kastet den op, i 
At den virker, inden de have faucl den. Dra byf 




Bcliaiidlint; f^rer ogsaa nogle at sine største Triumfer 
nå den Art ar Obstipation, der skyldes daarlig Vane. 
Ogsaa. over Verirksom lieden synes man at kunne 
UlMnge sig et vist Herredømme ad ForestilUni^ens V^. 
leg bar kendt en [Præstekone, hvis hyppigt tiibage- 
vendende Barselførd gav hende rig Lejlighed til at opeve 
denof Etiie, og soni passede ikke at føde sine Børn, 
wend Miinden var kommen tijcm fra Annexet. 

I denne Sammenhæng skal jeg nævne, at Sugge- 
Deme har en tydelig Indvirkning paa de vasumo- 
skc Funktioner. Koresliliingen om en Varmefornpm- 
ledsages ar en livligere BlodtUstrømning til det 
hvor Fornemmelsen lokaliseres. Anbringer man 
et Termometer tniellcm lo Fingre og koncentrerer sin 
Opnwrksomhed paa det berorte Sted, idet man af al 
dn Magt indfantaserer sig i ForestilHngen om al føle 
stwfc Varme her, »tiger Tempcraturon nogle Hundrede- 
dtle Grader (Mfr. Lehmaitn). 

■ Som det fremgaar af del foregaaende, maa ri 
'^(Int mellem de af Andre indgivne Suggestioner og 
Aalosuggestlo^ier. Som suadunne betegne vi spon- 
tant i Bevidstheden opstaaede Foresliltinger, der tendere 
til al realisere sig i Fomeuiinclse og Bevægelse. Jeg 
un alter her paabera.ibe mig en vel kendt Mediciner- 
Krftring som Exempel. Naar De Iiorer om en Patient, 
De har undersøgt, at han er befængt med Utoj, alaar 
*n Tanke ned i Dem: Skulde jeg mon ikke havefaacl 
•^culi paa mig? Og hvis Suggestionen er kraftigt 
fiAmde, føler De allerede lydeligt, at det klur, kan 
iDaaske end ikke lade være med at klø igen. 

Jeg har hidtil talt om positive Suggestioner; men 
'il' kunne ogsaa være negative, saa at de neutralisere 
fli Fornemmelse eller en Bevægelse. Det er delle, jeg 
ban vise Dem hos den anden Fatienl, en ung hysterisk 
iflnde med en Clavus, der svinder ved .magnetiske* 




Sfrypninger. Yderligere kan jeg ved SugrgeMion føi 
en Lef^msdel eller en hel Legomsside anatgetisfc, 
jeg kan hæmme hcudos vilkaarli^e Bevmgclser, sta' 
hun ikke formaar at komme over en Kridtstreg, jn 
trækker paaGulveL Og«iaa til disse Fncnoniener ktaJtf 
De Analogier fra det daglige Liv. Naar el Ban htf 
Modt sig, hæver Moderen Smerten ved at piute pu 
Stedet, eller hun fængsler Opmærksomhed«! til tMfd 
andet og forhindrer derved, al Fornenimelsen ni« 
Bevidstheden. Indbildte Lamheder er det sjeldnbtt ti 
blive Vidne til: dog forckomnier del, at f. Ex. da 
blotte Tro paa at være ramt af et Ulykkestilfælde of- 
hiever den vilkaarligo Bova-glighed, og del uden it 
nogen Skræk-Affekt er virksom der\'ed. Endelig koKX 
Tiscerale inolori^kc Funktioner neutralUeres ad Fon- 
slillingens Vej. Der er som bekendt .Mennesker, dir 
have den største Vanskelighed ved at urinere i An"li*i 
NærværeUe; Hæmningen af Erektionen og KønsakM 
httle den psykiske Impotens kan ogsaa httnfere« hertil 

Suggestionens Virkning kan altsaa allerede p«- 
vises indenfor del naturlige Sjæleliv. Mt-n VirkuingtD 
i normal og vaagen Tilstand er stærkt begræiwL 
Ingenlunde alle Ideer, man soger at indskyde, acap- 
teres nf Bevidstheden; overfor altfor urimelige Su^*" 
stioacr gør Kritiken sig gældende og modvirker dttt 
eller gør dem helt umulige. All derimod, der und«- 
trykker Sensoriets kontrollerende Indflydelse, vil fonp 
Bevidsthedens god I roen de Modtagelighed og begansti|C 
den Tilstand af cerebral Automatisme, hvor der onte 
Oinstuindighedcr er «n næsten uindskrænket SufP' 
stibil iteL 

Mellem de soirlige Betingelser, der saaledes fonp 
Modtageligheden for Suggestioner, kan nævn«s Aulo- 
ritctstroen. Paa denne beror en Del «f den prak- 
tiske Pædagogiks Resultater, og det ogsaa den, vi tnta 





tgne med paa vort særlige Omraade, naar vi 80R) 
ferordned« Læger viile sikkre os den foniødne Ind- 
ydelse. P«rsonti|;hedens Magt er Mor, navnit^ overfor 
e vn$e i Åandcn og de M paavirkclige, og den 
IWte Overlegenhed bør ikke sky at drage sig denne 
[agt (il Nyll« ved den psykinke Behandling. — Med 
Dilnu sfcrre Styrke plejer den reiigiese Tro at be- 
lenie Bevidstheden og Indbildningskraften, og <ie for- 
kellig« Mirakelkure, der bero paa Helbredelse ved Tro. 
nlle allo Dage bevare deres BetydninK. — Næsten med 
len religiøse Overbevisnings Magt virker Medicin- 
Irorn, og den giver desto niere overraskende Resul- 
^ler, jo mere Lægen selv er Optimist og formaar at 
tkalteTro og Tillid hos Patienterne, jo højere hiin kan 
Spwide deres Forventningsaffekl. Del ' sele afliænger 
ber som altid af Øjnene, der se; hvad der forKn slaar 
tom en Medikamentvirkning, vii af en Anden, der er 
men skeplLik anlagt, tydes som opnaaet ad psykisk 
*<{• Bvor mange Iwgclige Ordinationer der virke ved 
■I^Kestion. lader stg ikke afgiire; men oRere, end 
P^^W', er Forholdet sikkert det. at man indskyder 
Tnitea om Helbredelse hos den Syge, saa at det i 
^»keligheden er Troen, der gør ham rask. 

Den Tilstand, som mere end nogen anden forøger 
Sjggeatibilitcten, er Hypnosen. Del er Erkendelsen 
^ at vi i denne søvnlrgnende Tilstand have et mægtigt 
Aiijarans for den psykitikv Terapi, der i Nutidi-n har 
ingt den hypnotiske Behandling til metodisk Anvendelse 
Jbdicisen. Vi have pan dette Felt oplevet forbausendc 
^ing; og dog vil det, De nys har hørt om de sjælelige 
bdlryks tcrapeuli^ke Virkninger, belage de hypnoliske 
»Gomener noget af deres mystiske IJforklarlighed- 
'm Hospitalerne har Metoden ikke faaet saa stor en 
Jirendelse. som m.^n for nogle Aar siden kunde for- 
jtt|e. Og Grunden er blandt andet den, at de Nerve- 



UDdglP 



16« 



syge ingenlunde altid ere gode Objekter Tor Beiaak 
lingcn. Til at hypnotiseres horer der ikke blot pi 
Vitlie, men ogsaa en vis Medvirkning fra Fomp- 
objektet« Side. Nervus Uro, og endnu mcrc pmm 
Sensationer og forkerte Ideer betinge en Modstand; fh 
tienicns Autosuggestionor virke som Konlra:euggetti(URc 
(Sanfike vist kan Vanskeligheden ofte overrindes, MB 
man, saaledc^s Eom dv profcsHiuneile IlypDOtisøm. »■ 
vender de mange forskellige Kunstgreb og hyll« Tte- 
segsobjcktet i iiele den hypnotiske Atmosfæri!. Vco 
poa en Ho-^pitalsafdeling, hvor man gerne vil pa ■{• 
temt og kritisk tilværks, foremaar man dette 'fiti 
Apparat og er for en stor D«l ogsan ved ForhoUn« 
Natur Ildelukket i'ra al gore Brug deraf. Endelig btim 
der let ved den hypnotUke B«lmndIingsinelodc 
som ikke tiltaler Ens personlige Felelse. Det 
ikke, at man undertiden konimcr til ot spoi^ sig Mir. 
om man ikkf misbruger sit Herredømme oTer de S/jp 
ved al bringe dem i en abnorm Tilstand, hvor vae 
berøver dem al Kritik og faar dem til at tro og r^ 
Ting, som de ellers vilde protestere imod. Man Un 
med MofinH» definere Begrebet Suggestion som del U 
foranledige En til noget, uden at han mærker hvorledes 
og hvorfor. I Modsætning (il den lige Vej betyder Sufp- 
stionen alt&aa en Bagvej, nemlig bag den Suggerertds 
Vidende. Til Suggestion hører SkutTelse; enten bedragtr 
man sin Patient, medens han er vaagen, eller opa 
berøver man ham Bevidstheden, resp. gor den saann- 
taaget, al man kan foregøgle ham, hvad det skal neri. 
Men et Bedrag, »elv et froml Bedrag, er altid pudifl 
for Ophavsmanden. Er det end sandt, at Venlen ^ 
bedrages, saa konmicr man dog videst oied den a{a^ 
beholdne Sandhed, man opnaar i Længden mere ttA 
Aabenlicd end ved Uoprigtiglied. For de Syges ept° 
Skyld gælder det at hævde, at Ærlighed varer lenp(> 



167 



tf at alt, hvad der paa kunstig Maade indskydes dem, 
kke kan erstatte deres CKen Arbejden paa nt blive 
■aske, deres vaajme Erkcndel»« af. at de bcgyndn al 
aa Magt over de sygelige Symptomer. Moehim har 
Btter her truffet Hovedet paa Sømmet ved i en af sine 
smaa Pubtiknlioner at sige: Kun derved, at vi selr 
erhvervv uogi-l, komme vi virkelig i Besiddelse deraf; 
del, der kun er skænket, vedbliver at være os fremmed. 
I denne Betragtning kan jeg fuld«ti»ndig «anistcmnie 
nied .V. Den Kolelse af Velbefindende, som de her 
omhandlede n«rvøse Lidende »avne, kan ikke opnaas 
Ted en Hurtigkurs Mirakel, men man vindes tilbage 
gennem en nwj^ommelig Oennprejsnirig, ved hvilken 
den Syges bevidste og selvforstaaende Medvirken er 
uundvierlig. Det, disse Stakler til syvende og sidst 
alte sukke eller, er Ro og SJwlcfred; og del vilde vnere 
en Taabeligfaed at tro, at det er noget, der kan sugge- 

For mit eget Vedkommende har jeg aldrig rigtig 
været tilfreds med mig selv efler de Triumfer, jeg har 
fejret paa dette Felt. Jeg har med lletd experimenleret 
baade med intra- og posthypnotiske Fa-nomencr; j«g 
har hypnotiseret en kvindelig Patient paa saa lang Af- 
stand som fra Udlandet, idet jog tilskrev hende, at hun 
ved [.æ^iiingen af mit Itrev øjeblikkelig vilde falde i 
Søvn og ikktf lad« sig vnkke før ved Kandidatens Til- 
$ted('koRisl; det er endog hos en enkelt af mine Patienter 
lykkedes mig at naa en saadan Sikkerhed i Sugge^itioiier 
Å longue échéance, al hendes undertrykte Menstruation 
efter et halvt Aars Menopause indfamit sig nøjagtig paa 
den flere Maaneder i Forvejen fasisatte Dag. Men trods 
disse lilsyueladcnde opmuntrende Kcsuttaler har jeg 
ikke følt Lyst tit at opdyrke Metoden i større Udstræk- 
ning. Del er ikke sjældent, at jeg har va-rtl i For- 
legrahed med det ad denne Vej ertivervede Herredømme 




OTer de Syge og ikke ret vidst, bvad jq skuld« Inifi 
det til. (^ selv hvor de nat virksoninie S: 
have fundet Anvendelse til Bekæmpelse af beslenll' 
Sjmptonier, har jeg ikke allid haft en rigtig god Saat- 
vittighed. Jeg har ikke kunnet frigøre mig for en dille 
Tvivl, om jeg nu ogsaa var berettiget til al liltiiBi« 
mig eller kunstigt opeve en saadan unaturlig IndOjddK 
over de mig betroede Patienter. 

Jo ældre og mere erfaren man bliver, jo olien 
man oplever, al de for en Tid udskregne \'idunderiniR 
synke hen i Glemsel eller dog kun beholde en tatfi 
begrænset Anvendelighed i Lægekunsten, jo mere til- 
bojeltg bliver man til at noiei med en fornuftig Etptk- 
teren, eller i alt Fald at indskrænke sig til at under- 
støtte Naturens helbredende Bestræbelser. Jo mat 
konlcmplatirt man er anlagt, jo mere nogtemt man so* 
paa Tingene, desto mere Ære sætler man i at fortjeoe 
Navnet Naturlsege; og hvor Talen er om nervøse Patien- 
ter, vit man bestandig fole det som sin Opgave at mod* 
arbejde dere^ fordringsfulde Utaalmodighed og henrtae 
dem til med Tid og taalmodigt Arbejde at opbygs 
hvad der er nedbrudt. Der staar skrevet: Den, so« 
Iror, haster tkke; det er bedre at )iJH>lpe sine Patienter 
langsomt, men sikkert fremad, end at ville brillere me 
Mirakler. — 



Indhold. 



Ude 

I L Elmollitio cerebri. HemianopBia dnplei 1 

F 8. Heninptu faoa Tome. LambalpnnktaKn 11 

SL Apoplem cerebri. Accessorisle Fsnoinener Ted Hemiplegi 28 

' 4. Haakerede Hysterier og hf ateriske Masker ,42 

I Bb Pmrkplegia sDperior doloroBft amyotrophica ; deinde Para- 

pl^a inrerior, (Cancer colarante) 66 

& Nogle BJeldnere NeirelidelBer taos Pnerpets 67 

"7. Bnlbwe Paralyser 86 

& Tnmor ad pontem. Ojeneymptomenie ved Tamoi baseos 

cerebri 102 

Tnnmatiske Hjentela noner 121 

Hypokondri. Momenter af de fnnktionelle Neurosers psy- 
kiske BebandliDK 187 



1 :, 



.1. 



fi, 



Dr. KNUD PONTOPPIDAN. 



EURASTHENIEN, 



BIDRAG TIL SKILDBmOEH AF 



VOR TIDS NERVØSITET. 



„DuDDB bak &r ett angr«pp p& errei- 
kulturen eller deseDsraCloDsn ' — 

' ,Det Br ailtB& Icke kulturen, ]sg 
aogrlper, utan OfVerkultiuaD. VI bnfva 
bilfrit (ør floa." 

iJtrlndberB, 
gll topler 1 TerUigbelen'. 



SÆBTRTK AF BIBLIOTUBK POR LÆSER. 



KJØBENHAVN. 
TH. I.IHD.S BOGHAHDEL. 

1886. 



Sdet Oplag. 



NeuTStUiMiten. 



Swrkjend« for den nervMe Coiutitntioii, kt ie awT we OrgHt H 
og liuttigl iiwtks i Virk>om!i«d. men ti! Qjengjald tIw in|l | 
Kraft og Uilbnldenbed, hm at don liTligf Fonctwa bartvt 
at åen uodtatte TiUtand. Slajibeddn og Ti»t)i«deB. 

r>«t mna endvidere crindrr-i, >t di«»c Iteln^ninpc nMi|l| 
komm« til ftt gjielde de stor« D;er, d«r daiui« d«ii nuAiat (2frj 
Bftliona Ceotn. Dift er h«r, at Liret Tor de ietle foTnMTiff>J 
a fundhDdfirtndii; Uaul«. fordi det KtilleT Pordrtnga fil ' 
Nemr, som uvergaa, httid d« Ualgw d«K* (pgMg gnnt 
tion kunne ;dv oim »t ovetviiitneage«. Og 1 Aauu 
daanc *o[e citiu! hjonlittn Forhold ikke Mogen Ondtagulie; lUnl 
Hotedstad «r netop un luael op tQ at bUr« «ii atof I^, i 
den »MiiiiUcerede og potennorede TilvRnJae er Udtiyk fatttil 
ind teret Nerrci^etcin, 

Endeligt er der Grand tjl at benlueTe, at den NenaMtd < 
t.ivet i de itorc Byer Iremarler, ikk« tnicr alk Stmadar of It^ 
•er ligeligt. Det tt ikke i AtbeidakJaawn, at Nervnitetm pi* 
001 ligi her «t det heelt andte IJMiifniidMnder, det ndsH* ** 
Tid* Ulrkke. Det er hcWvr ikke .the npper tvn tkooMvA.' tt 
vil Big« denu d«r er« komne hoiebt Ulrelr« i aoci^ «g »konipiå , 
H«nae«nde, vom <re tørligt qdvuttu: thi skj«ndt det yppi^ Ii> <C 
den raffinørede Lniiis ogsaa har sine far«r, «aa er dn iog c^ 
netop diaie UenuMker msD^ Midler ibotnde til at akniM t 
*kaan« »g. Den Klawu derimod, for hrilkan daa ncrine Dcnflp 
hed i HMltg Grad er Tidens Ulfkko, det er d«ii aaakaldte daaaeb 
Molleuklasie. di^t er ivai. åvr i Rampen fur Tilvanben m|ii—i 
tere de K*iii]iuiide. do f^aarodi< ag df Slapic, dot ta den Pattigto 
med Pret«Dtioner, til hrilken de fleete af ob hne. tI, mib vkuneniil 
talt «re Pruleturur. luen voa dog fbrdr« Deelagtagbod i d« h«l«t 
sociale Njdeiwtr. Denne Klaiae Menneiiker arbeidw for UdkonmK 
tinder on atedee haafdare Concnrreooe, og jv tnete de arinide. Mb 
sUerk«re IndtMnenl«r tnrnge d« til. di-ito mere KiTdori« fiftte h 
pna liteL Mon Uidlomr til denop ferfineda Tlhwrebe Ul u fcbnt 
g«* paa Sekoetning af Ner<r(!a7«lcniet, lumi »ladigt tiiaa pnUm 
foreget ArUdd«. Og hrad more er : i deres Ireir for at kaaae btne' 
og tUreir* nduett« diiae Heuneeker iig fer all« d« opdvende Siodf 





, doT Uigt ntå £rKJKrTigfa»d«n og dens tUknlTflMr, med 

itngsiBtikdtu SpecnUtlaser eller med eo ris An »i alt of- 

aångtoAe poUtbk Fanaliirae. Koonncr nu berti] «ii rauut. »en 

•tadiftt luccndr Sarg (ot Cdkommet, «m rro tletingclMrno xirn« 

cm (ulditondi^ ncrrea øåeUggvUe. 

Vbr at fentaa de utiintiidijie RttinjRlxe'. nndcr hrllke en 
11nTfil(ti4»l>i^rolkning Irrer, bdherer nian kuii at »aiuiiien ligne IV 
UlbUMel ar Uret I ta ator Bj. »»Udca (om det tUot ai; paa 
Ihd« «t 9ti*der, ned Livet pna Luidot. Pot don. der er rant 
til det ridale. gjcr (^nrrirrlngn og Uroen, Synet af de ilBMnl 
jHMrmde Mennecker og Lannen af de forbifiuende Vogne et Uge- 
bon fertmaUade Indtrak. Og ikke Uet ere SandtMrguionie i 
wtrak «cr«pcn4e, men de Indtryk, de modtage, ere for tnate 
brttn af den Hatnr. at de fordre at bcurbnidc«. Man *kal ikke 
Uk M) ca Hnnirde Mrnnetkcr fare forbi »ig, men man »kal ogtaa 
^i epwvrkeiMn paa. om der er nogen rtf Knx Kekjcndl« imeUem; 
nu tkal ikke blot liare SpcklakUn af Vognene, men man moa 
•pu nndnga d«Bii eg paa denne Mand« kan dut at paaeere en 
(ilde konrnw tU at repmentore et hedt Sl^-kk^ Npriciirlieide. Na 
n drt ganike viet, al man eflerhaanden TwnuMr »Ig til dcnnn Uro, 
indtil nsa ti%iiclailcnde ikke Imnger afliocTt« dent Hen Enhver 
tH dog knoM tn et Indttjrli af det nerrepLrrende, der liftgor i at 
brd« i en iter Bj. nd at gjare det Foneg wa plodaeligt enm 
■■ligt at tade irig tan^ttt ID et ede Sted* Stilhed. Den fnld- 
etmdJge Ril, Mfa Sandieorfranerau derved nied eet tun. inaa pna 
IUl*Br gjare et deMdaanmeligt Tclojercnde Indtryk. 

Hiad her er Mtgl om HovedataåtUTct eom reent jdrr Pliieniini"n 
Uniglel, gJKlder <>g«aB Befnlkningen« fWrdcii indi^n Dnn^. iet 
fygtige og tnvle, der «t i deroe JndbjrrdM Samkrrm og den 
HntiglMd . hTomwd der en« tndtiTk forjag«^ af det andeL Mod- 
■rtnlagek hertil ei det ucnrnplioereda, mligt hi-ngli(l(.'ndr. OKTilnnpla- 
tie« liv paa Landet, et Uv, der foor vore øiat- let faner Karaktervii 
af det trvge og Irlviell«. dog iiiaaiike« kun fordi vt have vannet m 
Ul es Hviigfle iDeiale KrjdcrioT og derfor have Ubt l^niagm for 
liveta limpie og nsaiaiiKnMtte Fmner. Imidlertid — nogen Korm 
fcr, i bvilkcA Tempo Liv«t skal ler««, kan det ikke nytl« at ville 



6 



Kmtmirt.heni«n. 



opcttUe. DeruniKi «r det dBudrigcUd M der for 
Unts VmlkoimMnd« kui puTne* en ForiTklNiM at 
imetlein di> tr« FwtoKr. ivr MnuneiiMitto d«t daglige U*. 
Arbridc. Hvile o|t A<)^reilelM. SMnel dem iodbrnh> furluU 
il«n Ftm. bTonind« 4e hm" for hk tmatrwåt i Tor 
TUvst^Im, tvT« Pneg«! Af nerras OmualnNigebe ag 
SnkkelM. 

Hnd for d*t f*nite Arbddot i^ngsMir, m* kui nu« ni ^f 
•om HøgpL Kt Potk liute for aeg«t al beitiUr. IM om 4ii^ 
ortndK«, at Talon «r »m «ti tKntrmt Xk*\ nt rn HavcdBlad* Brfik 
nitig. og selv om dennoi Arbeid« i og for nig iU* liUe onnip 
don onkvltes Kr«-R<T, kommer Aet li-t til »t )tj*rc det pu Cdd 
sf d« «»rlijir« IhtinfrrlwT. nnd«r krilko det skal ndfare«. biu^ 
Tiis bc>ti**er jeg kun >l nsnie de Btiire Afjftaade. Og bt é 
færrartK er Talen om en gint. bcgnradMt Viikwtnli«d, din: Ma 
sin Msnd. Lvkketig^ Ar faa. dn rin« døu Reaapwtioa al UM 
sbuwnd* ved, hrad de kniuie (iTCTk«idni*, uden al &ute af alk M 
Udslgtor. som d«n itat og fri roncnrmic« aaliner. De Satr é s 
«Te mere «Un- niiitdre overlHwde, fordi Ti. ncdtTingønl ds 
fririlligt. redlilirc at paalage m taa manfto fari>k)<dtl«ran«de Itwi 
og Opgarer. at ri «nd« i «i aand luMliItca«iitt \'irkw>nU»>d. Et)r 
om man )mr Ktno til at benjrtt« m Tid. kan det ilof ikke vl- 
gaa«-*, nt man Ma ffadt i-iin altiil Iibt trarll, og AtKf at Iw 
IniTlt er forbundet med os egeu ulilfreilHitiUendB l'elebr. «tf 
Kprogbnigeo netop Iwtegner T«d. at dot .gjftr oerrM*. Brennf* 
Mænd i frrninkDdl« Stiliinnnr hjmde ri. »om ikke har« far mft 
at iMHtille. »g ftum ikkr M* fole lUt'f iMr om der Imiea dti 
Tid til at dyrke il«m faglige IntorMwr paa doo llaade. dt miU 
aaa abaorboTM jaltfald deres tDUUoctneUe lir af detle enkelH •( 
Hpedelle. og F«lgen ht-raf er eu Kemidighed. wm ikk« lader A 
nbnniiiTkrt i Karaktccnidnklinitm. Dot er i Virkeliglieden ikb 
BM oveniuuide hyppigt I den nuvcrende OenetatiuM at tiwft pt* 
Folk med et kraftigt og niendommdigt Permnliglwdepnv. Kcft 
med deji Annden« ot; Hjert^ti DanneUo. der girer et roUgt *g nrr^ 
legent Blik \tu, Liteta forvkjelUgste Forhotd. Uerimod er der {M 
alle Omnuder nok af freRiragande Fagmvtidi tfai Tore l*age en 



NemsUwDien. 7 

Spnilitetanei Tid o^ d«r atillei derfor (tsrre og ft«TTe Fordringer 
til in enkelte i Betning sf eenridige Færdigheder og Indsigter, som 
•M pu Bdostning af det alment menneakelige. Dine Betamgt- 
lipr tude ikke trtc orerfltdige pu dette 8ted, foidi den fri og 
Iwtiwiiike Perionligliedvqdrikliiig er et Moment, der bar lio riore 
Bi^niBg i den pijchiike Hjgieiae. Og de era Mk meget mere pu 
An PUdi, WHD en arrogant HoreditadsbetngtniDg piner at ynke 
im duiiede MellemklasM pu Landet med HenHTn til de undelige 
fchaiL« Uugdaer. onder hnlke den leTer. I UodoKtning hertil er 
4ff Omid til at hcrde, at Liret i de itofe Bjer pta rin Side 
hinlittei en Pare for noget forfsdeode, noget for den lelTftxD- 
%) CdviUiDg hcmmende, der girer rig tjlkjende i en rii tririel, 
WnttideB erdiuer Eenwrtethed i Karakten <^ BetragtDingsmaade. 
ha Ariwidet falger etter Natorena Orden Hrile. Hen Hrile 
■ life d«t aanme wro Adipredebe, og hror Arbeide og Adipre- 
Ifa midddbart aflaie hinanden, der mangler en af de Factorer, 
b kar iamnensatte det daglige Lir. Hrad er det da, »om i 
■«w Fontud fortjener Nara af Hrile? Det er de Tider pu 
hg^ hnr ri ride oa nkkrede mod at blire forstyirede. det er 
fcikiJMiliiiii iiii red Bakkelorniilden, bror ri pleie en Samrvren. 
k> tagéa Fordringer etillei, eller bror ri njde den Eensomhedent 
t^me. der beataaer i at rxre absolat fritagne fn at modtage nye 
ikyk «g at bare fnldstandig Ro til at ifile med de gamle. 
|IK « ^MdaeretiifeBe i det Piit med derea rage Indtryk fra Om- 
priatB ttf de flygtige, ekiflende ForeitillingBrvUier ; det er den 
^ Ctedc ikke orer Natonkjmheder. men orer Natnren« Skjon- 
jIL Det er den Syilen med SmaabeBkRftigelier inden Dore, der 
kiare Haasdeni eller Aanden« Anstrepge1»; det er den 
efter melodiM Hniik, der bedit foregaaer i Hvrke og med 
I Øiat. Det er endeligt de litenere Otia, i brilke ri forfriikes 
ikke Ma meget red at briogei a jonr med D»gnliteratnren 
I vad idelig at wge tilbage til rore Yndlingiforfatterei Vierker. 
M*a4 nf alt dette har na den modene HoredstadatilrKTCbe al 
Ib ■■. rilet fcrad girer den o« i Stedeti' Hrnr er .Ameni Fred*, 
■r «• liret »ed Natorm? Er der orerboredet nogen af de 
BH i det daglige Lin Gang, tom ber ere antydede, er der orer- 

r 
1 




8 Nmmatheni«!!. 

hoTsdet nogat ^ieblik pu D«geii, Mm torljanei NftTB kt en Rril» 
Btand ? For muge Henneaker gatk«ka sikkait ikke ; og twri Vgfi 
tot dem, der era uiderledea rante, et laa stort SkTo, at di Inå 
de auo^ Qoder, mm EoTedatAdalitet byder dem, til atne Tider iM 
Fclelaec Af at f«re en unpiiteret Tilvnnlse. Denne Friebe d k 
muige indfvdte EoTedBtadebeboere tsto gmnike ofontMeUg tg i* 
meat hjem&iUe til det Sestimeiitalea Kategori«, fbtdi de IwAi W 
li7?KC%« Momenter i TilTarelseD aldrig h&Te tpillet nc^gn ■jnWil 
Bolle i derea eget Hjem. Og Qninden iiertil er »tier ior en rimHé 
den, at de relatirt knappe Eaar ikke haTe formaaet at ikabedttr 
n«dne Tillokkelaer. En tarvelig kjebenbaTnsk Pamillelaili^ed, M 
hTia Paradigma man pleier at nnme en 4de Sal i Pileetmde, dl 
i Tirkeligbeden Ikke meget af den Comtbrt og Ejrgg«, aom Mb 
friste til at njde Freden og Hrilen i Hjemmete &k}^ N«t^ tt 
for ligger det saa nnr efter Dagens trivisUe Arbeide at sege k 
creatjonen ndenfor Hjemmet, at erstatte Hrilen med Adqnedd^ 
Og saadanne tilbjdes jo i rigeligt MaaL For det fcrste pMJlHii 
man aig i vore Dage meget hurtigt betydelige "'■^■Jf ''g* H 
pligtalaer ; demest girer en stor By Adgug til en Hragde mH 
og knnatneriake Nydelser, som man alle antter Priis paa, og 
man derfor n»digt ril opgi*e nogen af. Her er det den stoiel 
at knnne aige nei; det nua rnre den stadige, daglige Opgm 
Enhver, der begynder at ane Faren for line Nerver, at 
sig den BegnandBning, som den sjsslelige Dictetik focdw. 
.livligere' man er. det vil sige jo mere modtagdig man «r 
mangeartede Indtryk, deato vanskeligere har man ved at 
og desto fer kommer det Tidsponkt, hvor man er nde éå 
Aftener om Ugen. Hen Fvl^en bliver let den, at den 
Aften i ^jemmet ikke rigtigt amager, og at den liinislito 
Tilstand af swnig Udmattelse. 1 det hele kommer det 
Familieliv under disse Forhold let til at fonne a^ paa m 
mat og ideeforladt Maade, og det er derfor naturligt, atiMni 
er i Forlegenhed med sig aelv, naar der en Aften ikke er 
Bferligt paafKrde. Thi jo mindre man spenderer paa nt Ql 
mere man rotter med sit Tanke- og FelelsealiT ude af HuA 




NvvnutlMTIUCIi. 



S 



iBifT« mMer nu Knien til it b«mtzy\ie d«n knritg« Atbm TU- 

Nur Dafm« Ouig »r il^aiM, at AdqudMaenies TrarlhMl at- 
net Arb«iil«1ii Tnvlhed, ion er Uriktiden taetult adfaldcn bT 
IhwrdMii. Hen d«tte vil ng* det Mmma Mm >l ilir nalbnidt 
Htr Sltd pu Nerreni«; Thi Portioldene i en stor B; r»i« det 
M »g. «t Torv AdifireiWlMT ag VorotiifUnT i phjviolu^Kk For- 
taid iUa an HtUo, mon ArbeJde. l)«tt« knn adm Vftiululifrbcil 
IMTbM 1 det nlult«. Man beh«T«r bio* Mt tMike pM to«« Funiliu- 
U^M^akibor, hTM iri Ktminc^iistiiKe m liUn« MpnncskLT i uniaa 
to vnrtlsdød* Twtoltnr. Ellor man frinilTo *\g, hvorUsIc* nn 
^ivr1«nen er nuntneiuat'. SkjiidM>iubud«n tot al konuue lldxDok 
tti mu DUMT aldrijt at blitn fcrdiir fer i riiUto ØjaUik), mui^ 
bsMakn ug Ljs. o*«rfTldt Pronrrftm tt sntt Huaik, htdftf; Kamp 
''td Garderoben, afbndte Kemiker med fiekj«iiitt« i FVirliifart«)), 
jifc an iMåig Kamp cnt Pbda i gporrofnm, indtil man »inndw 
Wr lii«ni tiwd «a Kaldse af DødtmtlMd eg iwtte MoTKen raagn«! 
iOfaK. Boplaftt til at bo^?ndp Pa|^* Arbeide. Det «r tkko tot- 
•dent at f«v«f« Bietiiplemoi uen dat tU let fontaaw, at dtaao 
llrif^ •ebkabelitre »f; kanitaerutke AdsprNUter QgMa i den Fbr- 
laiid Tirk« tMttend«, at man lig«fr«m d*Tca for IndtrTkkene. 
Itrdi d«t Uk« ar Muligrt I LRugden at aaafanilwc dem med den 
knuae tnergie Min oprindeliirt. Mu Isrer eftethoandcn at tad« 
tdtrjkken« glide af tig, ug man l»r«r at forhold« «i^ po« en Tis 
verrevvt Maade i rin OmgAog med Andre, laaTei oTerfor. btiid der 
fde« Ed, »om i Honaecndr til, hrad mas nth yder. TiUidvt er 
HR kna autdlagettg (er de Indtrak, dur ere MnrUgt irtfecl fulde; 
•t ar atter ber de tr*U«de off nakkede Nerter. dvr fordre 
ntftif«r« IrritaBenter. Og denn« FardrJDg har roan rænt n*dl 
I at «ft«rkaininie baade I KtinHt^n. i Llt«T>tuTeu og pna de 
(fvn •odalo Fvrljitclicni Omraidi?- For de ddstcii Vcdkoni- 
Mude er der es noki-wi kjendeUg TendeM til at bfde Publl- 
vm nten og niBr« nerve|iirTende PraeUtiouer. Men ogna 
taaa K«(iii^(«r af den nyere l.it«ratnr nao dette nmiakjenddiire 
'imfs af Tldena Ner*Mil«L ikke blot i Val^ af knase Emner og 
tnattBUogtB af p«kaatn Situationer, men ogaaa i en ria ftakaandet, 



k 



10 



NeimMheklek. 



•tmpt Stil, dor m«å fuld R«t bur biot iftn af ilca ntmw 
BdddiKt i KansUns yetJ«ii g^n dentw Tendiftu ng gi»ld«ade« 
komniar i'uUikmn« [aniavrod« SnMjr itnødo. Dm nn dlna-- 
Knnst, d« TiAor med fu of auw Hidhr. m- ikke tflrtnkkét 
Incitercade; lirad ilev fardiM, «r in^le Vwret «« iUadftmåi Ri^ 
niBf!«. PcrfoT riLlo il« Dwn fmliefCM Knnstnnlingw lUw 
tomnurer« mnl I'anorMnker ug rtuuplfk« I HeBKMdc & 
niojltiiii SjnipiiUiM og S»gni»K' 0«$*m i HjmaMam og 
Kwuttand« Udor der tig pMTUe et vi«! anrnt Tnek. »om )if I 
<iii ^d>k Forfiittcf bar »mI btokreret ni><l«r Nani af HtbriUk 
l^ppMMttcMcr Dg TanMlliaaier. Ha« fbr»laa«r dtmd ditl« n A 
Art af Kanatnwmeri«. d«r EaU«r i HcnijkkclM <im AH. hntim' 
»mafpvr af Kuntt iill«r Kiuwttaginr, dwU den barakka Miklife 
Sna^, dor fitxdei Brhog matt i dot ntptta^t^« og pjtMln 
aoMt i dat mMistr«w og djaballske. AUunncot g}Ma " 
doK DiuikM den mudenio Hiwik. «t 4on trddiirt hKM Fnfil 
af Tidfoanden. lut oprindelig« luuikabfceSUndpttiikt or dri. km 
ri tåltale« af det amiddelbart mdudiMe, det ain^Mlt hamMÉto 
rand erierliunden hån vi erliT«iT«t oa Saadtea for de enM 
miiMkabk« Fomeri den noiir MobU: «t begyndt at kode M. *f 
tU»idat «n ti blanie inu) numiknljhc. det til ^g* aaa (umrat^tt 
vort Ore kttn kildre« af de kunatlge HannooWar, da dciatige ilttlnø 
ng de QTentcdp 1>rcTg)ii»ge. Dur n her nn rfaeandc Aaalogie wiJlw 
HeiiiDMketa mnidkalfllie og gatilruDomiiik« Ontntorgaii. LifOMlf 
kmne ntniie o* til al brtige laa mange ug t tierkD Kr;4irier i^ 
Uadan. at de tilndnt en h\«\nf tit nmdvKriige, taaM«« kane •■ 
blire aavlWv»nto mol Miwiken« PinJBgtaiidleT, at det. der i no^ 
kniitk Forstand er ampel Hawuandiikoat. ikkelvnger miagvronegA- 
sidn UgvArem Tpndor tig i Muad«n jua o<. Og dine Piiriaip- 
midler yåa* i fuldtUoalafd«« Knast, io«n ri lidligftre betcjrnede ^ 
FiemtidinnDnkcn. men oom vel du alUrede fDrljeni-r Xntiden« Nan- 
Dan moåmw Hngikfi lånende iD^tnimcnUtioii og dena reléMaM 
HodiwtiiingeT kunne ligefrem betngt«« tam en IndmnBieliii til «■ 
nerve«T»kl(et KIb'^, der vilde Ude I Sem. denoni nm uiiuci 
Dagen« AnsttBngolaor bad dan et Prognun af hittnr gmioBMtMnafc 
mød dens adrtadige l'asgimg. Jeg Kkal emUm kun tilfaie. at dtaaa 



NeunuOieRi««. 



II 



irfkaUkR ForlinvlM tro« iiwd M h^^fp^ Marikcn tim tUn PUir. 
t naUHii^ tilkominer den aom Uad«rhoMniiiiriniMd«l i Hjouiravn«. 
or dcB liitlijfcrr' )uiA nuinitr Rtrdi^r ku ftt rijce herte med ti] il«t dsK- 
Ijø firøil. Vi en b'fiulig b1«iu-^ mar* og ni«r« fordiiBjrifalde som 

jfcrert. og ikn mederne Xunik krvi^r Vten og mere af db aoni 

I 

tover«. IVrfor «r d<v nntildair* ra* malice, di^r >pitl«. men «u 
A, d<T kunne praatei« nufi^et li) fnlloii F<>TU«tel»«. dprfor er Mu- 
bu Itp-fcclM br tnuifCR bleren et bt7ibonit of; tUnied ntiirredn- 
mitmde AtMde I &l«dH for <« ndcrlctlg Underhottlninr. 

Jtt bar hidtil km talt out de Adaftred^lKr. der VBtM>iiligl ttv 
[■ hilig e; Bien htad her er Mfft Rjmldcr for en rtor Deel uffMu 
IntdNaMwWeniM SommMfonMieber. SaMumiden or den one«t«. 
•r prer den tt«rr Dyn« ttKolkning Adgang til nn)ti-ii Naturnjdebe. 
lmd«nDr er endda hun ii|i>rHriiit tilnwaltog vaiukrlMTt lilR>n)[cl)g. 
b kjøbcRlwTiuk Skottnr Qemn «ig i TirkfUghedm km langt 
■m tnoUgt It* Idealet af IIvUdi) i Naturen* Skjod. Man hehaver 
Unt »I rrrr Vidne ti> Lirrl paa KlflDipenborg t>tatii>n «n Swndlg 
'Ulm r«r at f»* et Indtrrk at. Iiiilkc Momentet af Uro og Beemr 
M naiUn Udflugt 1 .drt W IndMlntler. Selv vor .UKgrn pw 
Uodrt' konunnr afle ti] at favm« riir «om en sand Parodie paa 
hadDr ag avar«r ialtfald sjipldmt til det Conniul .ni blire 
>Qlt«m og Vodeme kril. og d« fanilig« Glceder og Venner« ViiH*. 
'bUijt or der an Forai af Kurietniser. iler kun lidd fortjent^r 
^tn af en Hvile effarS«Mneiio AtittrengeiKr. Det er d« ilfvrdigr. 
M kaappe Midler ivinksntte UdeDlimdard««T. hvor del gJKldec 
*■ U (aa SM megiit ■nm muligt ud al Tiden og Pengene, og Mm 
^At koame (fl at beitaa af fomtr^le JembaMtnr«. Dnge optngne 
■f Jigt cft«r S«evirrdigbeder og Afteoer itKiragte paa Umirndo 
N^lldMUrttder I slet ventJIotvd' Localer. Pu en »uuliui R«i»e 
<r dtr knn ««t 3ieblik. der Toleii som en Rvile. timilig Ifjem 
i>wten. 

Jeg har nn »»gt, an end kun rrsgoicnlnriik ug eietnpe^Tiis. at 
1*N opnwrkwm pt* tiihr Kider af det niudeme i^mfnndBliv, wto 
m af BetvdntMg fbrOpfattirlfn-n nf Tiilrn« N'ervmil«^, Og miiu ogta«. 
Bar bvid Brbrfngen liar Ufrt luig, avo doroK Lndflrdelte poa Ud- 
iUbf«n af d«B Enkdte* nerrme Lideber. Becragtningenie knnne 



12 



NøTinstluniicpD , 



Vier« noget eenddige og noget matcontente i deres Firrniiig, ■■ 
jeg troer dog ideth«l« mon til gi*e mig Bet med Hemjv 13 ii 
Farer og Uleniper, aom ror Tids Liv og Herligt Livet i i» ilm 
Sfaeder indulntter. Enn maa det pu den ene Side erindna, itte 
hddigriis er mange HovedBtadabeboere. hvnn det lliTer mnligt Ét tm- 
tralisere disse Farer ved et lykkeligt Natorel og ved et fatoMfi 
indrettet lii. Og paa den anden Side maa -det ikke OTenxi, it 
mange Trek af Tidens Nervøsitet liave fnndet Tei ogsaa til jMt 
befolkningen, fordi de sociale Bevægelsen Bttger cfteriiuuidei tM 
naaet ogsaa dens Liv og berøret dette dets tidligei« Bo og m^ 
T«rtbed. Hen endeligt er det nødvendigt udtrykkeligt at froahM j 
at hvor sh)r en Bolle de sociale Forhold end spille, saa ers de If ] 
ikke eneraadende i Ætiologien af de nervøse Onder, der kMiHri' \ 
sere Tiden. Navnlig er der en anden mcgtig letiologisk fidm, 
der virker som en Hovedaarsag til de nerv«M Sygdommn Cdk^ ; 
delse, og det er Arveligheden. Hen selv hvor der ligger n uitf 
Disposition paa Bunden, vil det dog ofte være de individuelle lil^ 
betingelser, der danne Leilighedsoarsagen til STgdonuneu A { 
vikling. 

I Paaviisningen af de Uomenter. der overfor Centidiicn^j 
BjBtemet virke som hfgieiniske Ulemper, ligger tillige Anviic 
til de nervøse Ljdelsers Prophylaie. I saa Henseende er det ii 
lertid her kan givet Antydninger, og en fnldstendig 
af den nervøse og psjchieke Hygieine vilde langt oveiskride Gn 
:^eme for dette lille Arbeide. Dog er der nogle enkeltø 
Hom jeg knnde ønske at gjere til Gjenatand for en kort Ontrih 

Den peychiske Hjgieine gjør sine Fordringer gjteldeade ' 
det enkelte Individ allerede længe før dets Fødsel. Dette « i 
ledes at forstaa, at den nervose Constitotian i et stort Antd ' 
fælde har en nedarvet Diaposition til Fomdsctning. De 
der paa dette Pnnkt ere stillede Hjgieinen, vil den imidlnUd ' 
Ivnge om at løse, og de Midler, der her kræves for at 
Slægternes Degeneration, er Tiden endrn langt fn modea til 
anerkjende. Mere Udsigt er der til at ftnde et aabent -Ots fK 
Krav, der maa gjeres gjældende overfor do individneUe Existn 
i de forskjellige Livsperioder, navnlig overfar Opdimgebe og 1 




N«UHu^«iii«it. 



IS 



Jiitg. Hnå d«n egmtlige Barooald^r Aog^tet, *u «fBr«r vort 
dem« Cultoiiiv den ikke lueget Hoo>jn, «g iknoni il^r nUtrede 
r TvTDt Grand Tur <u voine HoTodKUdtbeborrp til at Uign onr 
Bbtfkt b«*k«u«t TUintrube. hbh Iøtc il« fieifl« HoTedBtadibani i 
duIicbnUn et ondnn men bcklotrelifct tJT. Thi jo mere apltttet 
neldrcDM TUrarelM ar. desto mere uimi B«m«ne uvcrUdM til 
{ «elf, of devUi anftrcre koniEUc <iv til ot ga* fur Lud uf; koldt 
ud. ElUr aKWS fw de IirdK" f"' TJdon I>«el i do Voxne* T*&k^ 
19$ Id« Vuxnet Ådi>pred«ber, tuedens de en fnldslxndigt kf- 
|Émw fm det l^ufbli*. ■i>ni ud^jer Itamdonunenv ■t«nit« Til- 
ittlhf 0^ aoDI af^Tor døn fnndetit« N»mg for drnn tuindcljfto og 
ipnlife Vut. Han kan ikke IM taake ai); uugut gjudigcra eud den 
badi, hToijiaa nfontandige FonaLdre ilxbe di-Koi linltvuuiu livre 
■Bd (tg fSk offfiillig« Fnrl]t*tel«e>rteder «g denned i b«d«te VM 
MMta dcB den 8«tii. ée au haanlt lave u«dit;. men tillige let 
lin dem Snutg fbr Njdclwr. il«r Tspkkr <i':tpn Sandnoligbed (m 
tUa. Og sal* oni ligetnemme t'aiti uud^-uieii. »m er det 
hg ikke unligt oadet, end »t Huigeien pui Midlar til ot be- 
Uftlge Bftmon« put bcmgigUnuMaiK M&adi^ maa (eru til en 
Uig Ante^'iporen af en uoduere Aldt^ts Advpredtflsvr og fariitaiida- 
bkMBbcdcT. Følgen UettJ bt en farbaiuwndn Mangnl piui Umidd«)- 
■M og Friskhed Im> Kutid«ni Uagdixin. Og denne Kankieer- 
■damnelighed finder ydeiligeie Nuring i den httUatade Korm 
r heitn Skotrandenuniing. Jeg taler agsan her nm vor duintde 
iiUelklawe. otn dca Form xt b«tore DftnneUo, der «r bleT«ii m 
deel. Ved et Tilbageblik {la denne lBa«r jeg Indtrjrkkut itf en ni- 
nt £on>idighed i tidnklingon, en OTercnltiruring uf vimo ijalfr- 
|a Fiuicti«neT pu nadroi Bekoetning. en amtturlig forceret fnind«- 
; GjrmiiMtik {ttrret nied Furaeiumcliie nf IIi-ii>jiiivt til den legeiu- 
1« Gdnklifl«. Kur jeg tanker poa, at man auttc os til nt urbRidi^ 
id de UnariAe Sprog (ra rort uieud« Aar. at di-r umiddelbait 
ier ['ubcrtcttaaiene Affotilreden u« ea I'rarc. .lom i llnnMitnidc til 
« og attaauUt Kxoiikiiuuaam mcrgik, hrud der i>enere er for- 
igt ftf o«, og nau jeg lÉft tftintidigl eriudrcM. at mre licgenu- 
bInc noder dette tmc indikrxnked« til to. siger og skrirer to 



14 



Nennurtbenien. 



drevet ligefrem Hishsndling med den oproxend« Ungdom. IMt 
»Ile (hnsttendigh«deT ei dei spillet et li*itVoTe^)ilmed åtmi^åi' 
lige Dg legemlige Sandhed, og det er dUert ikke »De, åm m 
komne derfra uden at tage Skade. Hwfoi tkler ogma «n bUft ' 
Hom viet Til vnre gjort af mange, nemlig don, at Dozaae i UBj 
og de, der dreTcs op til at brillere Ted Afgangen fta deoH, 
holderii« ofte skaffe l'arreDtmngeme onder det Mnere Stodiom < 
endog beelt foraljkke. Mon der ikke heii iknlde ligge en . 
ning af, at dieee Mennesker Ted anatnengt Bj'emearbeide piai 
Tid, da Organet endnu be&ndt sig i sin UdTikHng, hwe favft^ 
Kuek, aom de aldrig eenere ha*« fomndet Og selv hTor te I 
er skeet nogen ligefrem Uljkke, Til ofte baade det indre eg | 
Habitns bnre Vidnesbyrd om Udnklingene Eenaidighed. Nt i 
jeg Tcl, at de piedagogieke Anaknelser i de sidste Aartiei haft I 
andret sig betydeligt til Fordeel for Uugdonunene mere 
Uddannelse; mea der er sikkert endno meget tilbage at nike, 
der dog vedvarende arbeides med et Sjstem, der i sit nia^j| 
tita^kt angribeligt, og paa Meddelelsen af Kundskaber, der i 
Deel ere ufrugtbare. Men navnlig nuerkei man hoe tot 
endna altfor lidt til tjansen for Legemsavelaer og for de 
Functioners R»gt og Pleie. I denne Henseende rar der m 
leldre Generations Læreastoinger, som til en tis Grad stod I 
i Veien for en bedre ErkjendeUe, idet det nemlig i mange af I 
Forhold pleiede at hedde, at det gjaldt om at see bortbkdtt] 
1 Modsætning hertil maa det vatre vor BestrRbelae »t twnl 
reent legemlige fra den tidligere Foragt og FoisMnmelse, idalv^ 
Siden af Fordringen: .en rand Sjiel i et snndt Legeme' 
baade Sætningen: .en leen SjftI i et reent Legeme* og 
l^jæl i et smukt Legeme'. 

Det nteste Pankt, som jeg vil fremdrage, knnde ^nee atl 
meget lidt med den nervese og psychiake Hjgieine at gjeiib < 
det vedrører BpergBUisalet om den legemlige ErnsBiing. 1 ' 
ligheden har imidlertid dette Sp»rgsraaal den alleraterrta Be^ 
thi Centralncrregystemet skal ogsaa have noget at .len af 
Erfiuingen Iserer. at mange nervøse Patienter ligeb«Bi bcN 
fer lidt at spise. Dette kan ligge i, at de ikke have haA I( 



NenruHieDien. 16 

Htdcn. ell« kt de i derei BoBtlnhed have manglet Sands for at 

Ude ordcalige og regelnuMuge Haaltider, med andre Ord, at de 

Ue have gidst »piw. Hen Gmnden er for en stor Deel ogsaa den, 

K im nbemidlede Uellemftand i Byerne har optaget de vel- 

ITIiwtti dictetiake LereTiia nden at have Baad til at gjen- 

dea efUr den* Besteminelse. Sagen er, at den Anordning 

ittkfKM Maaltidei, som »kjder Uiddagstiden ud imod Aftunen, 

Bnbettet endna et EoTedmaaltid, der maa opfylde Tiwe Betin- 

fkm for at foi^iene Nara af et eaadant Men dette andet HoTed 

entatte« i Almindelighed af tnere eller mindre ntilstraUe- 

Smogater. For mangen en mindre Embeds- eller BestiUinga- 

bertaaer Frokorten i lidt skaai et Sm»rrebr»d, der bringes med 

> Eontoret i et P^iir; eller den nnge Pige, der giver Infonna- 

for Nemheds Bkyld med at tage et Par Stykker Hvede- 

«g et Glai Helk boa en Bager imeUem to Timer. Hertal 

inu at beller ikke det aene Hiddagsmaaltid opfylder de 

der maa rtillea til det. Thi naar man kommer enlten 

rfbr Dagens Arbeide og har gaaet riden Formiddagen paa et 

rS^FUør &B*TrabT«d, saa er Sadaoppe og Fisk ikke Mad, og 

af diaN Familier rilde det i Virkeligheden vcre at fore- 

om de Tmdt« tilbage til den lavere Befolknings Inddeling 

Haaltider, eventDelt saaledea, at de lod diaaa bestaa af 

ordentlig Bet med Opgivelse af de traditionelle Fordringer 

I Kddagimads Sammensctaing. 

|Ikit ndate Ponkt, jeg vil berere. angaaer en beet«mt Side af 

Ke Kviodes Livsvilkaar i rors Dage. Saavel for Manden 

Knndeii er KJ*B>li*B^ *^ Factor, vi have at regne med i 

Hygieine, og saavel i den gift« iom i den ngifte 

g)«T denne Factor paa mangfoldige Haader sin Indflydelse 

Men der er en enkelt bestemt Erfaring, som Xervu- og 

have uerligt hyppig Leilighed til at KJore, nemlig 

[h de uge Euner af vur JSamfnndeklaase Boui nftcst saa ilaiir- 

Jt at Eaa Bern, og at den svakkende Indflydelse af hyppige 

BHdder afgirer en meget almindelig Foranludniiig til Udvik- 

_^Baf ■mail Lidelser og Hindsaygdonime. Og dctto kan ikke 

Pli M. Thi naar en Families Bemeflok foreges det ene Aar 



16 



NeunutUuKlea. 



tlUt M Mkd«(, M« fil d«t Mga d«t Mumiw tam »t Kodim i M 
Tid BU kt ^ ^drig bar n«K* i iMCiut] phjiiokgbli Viimi 
Srangenlub. Bknebcaif; «s tnaukee DicgiTning lure amidUMj 
aØMt kLnsnden. og* hun et neppe begpidt at koBm tB 
«R«r den «ne Fvtlitel, Tor d«t n;e Svugenbib begjndtr it mA] 
•rakkende Indtirkiiing. AUond« heri ligK<» der tton FanUV'l 
tU OiganiamenB UadsUnddkraft, og for at givre fyUtH bu*) 
der en SM rand Conitibition. vom del lagenliuide er Bc^i 
tnnfT« i dnn nnlnrendc GmonUioo. Mon bertil k«auM u kl 
vuieudc l'i>rpligtel«ur. miu Haderen ftadragtr aig i ggiiaill 
ilJL'minet. idet liun Turuden at mre Hitttni og Hoder lOligti 
ploic ninc gianU InkrcHcr og Todltj^otd« sine totitit «g 
lige FurbJDdtilHer. l><^t vi dvtie. der i •tore Dage, og Muligtl 
Tiilun or am dtrt Rinnplicerc<li! Horediitadidir, mndgaaafigt '■ 
til at uiemtiirc linn'ldii Kraftw. I smndno Tider, da éa «■<] 
sigi.' Uke furlaiih''«' andet af en goå Iliutni, end at biui Mk^ 
Cado sin Mand Item. var dnn storo Fm^barlMd en Kilde til i 
lig Stolthed og Olede. Uen nntildaKB, da biui otpoui skal tb* d* | 
Mands lijvlp t^ Arbnidet Of( han* Tanker« f'ortr»lice. Al Op | 
gateme idetliel« orc hierne saa talrigv og Baageaitodii h i 
det oAe 3M, al omn ikke kan see paa Familiena F« 
uden don alTutltgrte Itek^rmriiig. Kn MsBffde af ditM lI*dfB I 
iiam% Cer olier fcnercOffro for den n«rv»w Elendighed 1 
Bltjelllge Skikkeleer; ug jo uflere luan btirer Vidue til, at 
uagtet Tiidhlirende udanttea for den Mioni« ikaddlixr Faden l>^| 
fijrdclut, dosto more jiaatnragor aig de« Ttuike, at ea ka 
Tid« fljgielne Ikke vil kunne fonkaane dinM Ægteekalwr tm i 
Knj, mva ri) node* til at utille de ptagJBldoiMle overfor n*>e Ug*- 
laa Wicmtc lOm vantkelige AltematiTer. 



a 

nennrnelMn NearaAtfaenle. der I de Moa* JM* 
Borgerret I den mcdidnaku Nouiencbtnr. ok^Uw 
Beaid. AUrrcdc i en JoumaUitilul fra L8l]0 brager ban Sfné, 
tnen det er dog narnlig eflet FieinkoKtea af kaiM itore Uiao- 




HenrMtfaMun. 

i tSTd, M XnnrtfaenloD Iwmioer mere o^ iimk pu Tak 
iBcllvia de neoToloinil« ForfiittcTr.*) 

hUn mu inJdkrtidlkk«tni, atdetherdraierslf ai»Opdag«lnii 
af «n n j Sjfdotnnrt. I«nf^ for Bc*rd lia> man meget godt ridst, 
»i Aet giTM en tjgvlig TiUtand >f tivrrtty ripiaai, «» cndna Dike 
hir format tig til tMf«t distiu(4 SygdomfthilM«, og aoin mun der- 
for (T I Pwlegenhed tncd, luar imh »lul imim med do abnlndeUgo 
P.-.'. .■rejtaeqr og IkddellBgar »i de fOn^oDfllo N^rrctj^atnme. Man 
lie deoM TibtenJ «ein .nlrainddig KrnrMiUt". .DubilJtu 
' A,lfn>de.; BoDchnt kATftktorifcredo den nndnr den smera 
M(t«t bt«gte Benwrnctf« .NetroBlamiu* {IStXn. FursMviiH er 
HevnottiBiiiBn knn «t njrt Narn paa rn gninmel Sygdom, 
det «T dog flike våtut Qmnå. at Beard« Pablication^r hax« 
M« iwgea OpRUKkHoinheJ, <1mI« fordi don omlmndliMlF Til- 
er bloTen ua overnrdealigt almindoli);, dccU fordi det, der 
ksr«ktvrt««rer wr Tida Nervedtet. har fimdet Udtryk I Bo- 
Nt^a^ulth<'^ie (uf mfoc, a prinlirnm og ofltro«, Styrke 
•Mangd jum Narrdtnft"). Det nye Nara dakkcr imidlcrtiil i 
iljgfaeden laa Mgenhindo fonikjellige tidligere Bemtvnelser. saa- 
4el lyvke .NcrreniehwiirJie', Kn^lB-ndemaa .nerrouii nhav- 
* og Franskrnnndenei .^pnitemcDt Derreiii*. Ot^^aa paa Dansk 
vi hrvgi Ordet .KerT«9>T»kkoliM*, dog maankeu mi-rv miiq ut 
btkremt Stikord •mfor Pobllktuii end som en faglig nct«gnc1>e. 
Endrldere syn« HeoiMtlieiuea at »kutle absorliure en Eieel Ben»T- 
■HlMtr paa *ygelig« TlUtande, rom mnu tjdliger« tilliigdi! en vi« 
Selntandighed, nen aoni man uu er Ulboitflig til at opfatl« som 
niere««ade rig tU enkelte Symptomer af Ncnrutheniens mere vm- 
h t t gn d e Sygdeoubegreb. Dett« gjvlcter aaatede« om den wukaldta 
.S^uallnttatiiw' eg for en Deel ogua om de 8ym]rtoneompleier, 
der heakriTM »om beroMide paa en nupjionerct llypcr>mia og Aninnia 
eerabnlia. At ri for det frantke Sprogs Vedkommende have atgjer« 
BDdaa Sere Synonymer og Heteronymer, fremgaaer nokaom al Tite- 



*> OaorR X. Benrd: TIM nawio and ilIifmoBifl of ncurastbeDlB. Ho« 
York. umt Uo UTTlgt Arndt: Dm NsiuuUianlo IM. KraTCt- 
Eblni: Cober cocondo und kranke Serven IWt 



18 



NøVftMMtnøB. 



loD p«a BoachnW Bojr, Am i rio Heelhed tjdor BAlodM: .De 
Derteu aigu *t chroniqn« ou aerrMitnie. «p|ielé Monpalbl) 
cMbffO'pneiuno-KMtriqnc, dittfac« lurvMit«: fiJtrrB tn cTea»:ab 
OCM DcncOM; BinuraiMUiio piNt«if*riB«. Daiin>fp«Mi*i ot nttail 
>nc ba rapegn, k «a;rexdt«l>tlité Mrfemtc. Itijitéridnne, 11 
llijpocbonilri«. rMiémie, U Kkitndipe, He.' Alt i *lt n iel 
ftt der ikkr kan tipto TaIo om »t drage moj^d akwy 
N^Draathettien >am 8;K(l«miibeKr«li. wea al dctk ijt! 
iii«K°t mor« I«bcr Fore for at Mir« «t i^ahorfcuiUMr fnr (• 
fonkjolll^ftrtodi! Tibtend«. Der er &)tna ikke mid«C ooptiB* 
seende til m rationd t^}^>t«]n&lik jiaa detle Omrmdn af 
men nur miui blot hnldnr ng d«(te kUn, foor jc^ ikkf, 
indTnndos noget luiod at benjlte NenruttieuieBi 6«gr^ *an 
for BeHkriveLien uf en Kvkke iTKeligii DueaoDMnM. dtr 
undur Ae functinnello NorvcgyicdoninMa Qtbet, P t yt h tmM 
tin, men som do(r ikke heolt ddken af nogen enkelt 
hcronde Sjgiomttam. 

Om Sjfdommenii Natur er der efter detl« ikke All*' 
nige end, at den «r at betrai;tc »om en functioMl Hamrn, iai^ 
ptm en mangelfuld Eniii<rlng at XervMjvtemcC Beartl mtMT^ 
mere at knnnc bunUrniniE Sygduronieiu Vkwii moi en Hao^P 
BaJfinco nielleni Forbmj; og Rqirodactton af .Herrelcraft*, if* 
FurbiUede for Neuraatheuieu eller aom dras acnt« Powm bMp> 
hnn den Fnklve af nTcmrldcndo og Hiiert«ftild "bntbc^ il«r Mfl 
efter ttore An»tnrTigel»or »Uer eftsr laogore TOt Uan^ puM 
og Brile. 

Mnd IlRn-iTti til Ni-urasthunteR« UdbrciIntnK raaecrBtf^ 
dcnfor en »»rUgamehkaiwk Sjgdom; men i Viik«ligh«4an pikiil* 
mere og mere oni sig overalt i de d*iliMted« Sitmfiiiid, ng drtS' 
lede. b. ndkuitnr af di^n tunerikanike N«rTMil«t*), «r ganl« M 
NUnme. tuiu vi kjeude tin. den gamle Terd«m. iattfaJd tn de mv 
euTDjwiiiku Lande. Hvad Sydboerne og nei^t FrauakaMte* 
angaaer, naa har deres .Nortoirinn«* vel ogM« vBanligt Atm 
Kankteer; mon Idetbeb: er Frankrig dog men Ejttaiiai 1&K< 



') Beard; Amariiwn nervouxneae. Ke« York 188L 



Knnrtlioiiiinu 



19 



tSndtfin fr«Btntd«T W i HA frodige Fonner. »m <i ikk« 

Mnsl« lil al Me mnin nurdliget« Bredd^Kimdcr. Dot sjrnes aaa- 

hfat ■*«■ •"■ il« fonkjdlifCR Polkoda^ Ei«nd«iiiiiielighe>der Em 

ijJrilfMM Bwd Hmiiitii ttl de Vorma ai (unottmeDe KemelidetKr, 

flMIk* TUeiM Derraae Cdkititatioii «ab«nlwNt ng. Of; \ sanune 

tanw ««1 d« fonlu«Qi|[« TiibsUare* Eloii<iouiiu«Jlgh<!<l#r 

' til at gi*K aig gjaUcoile. H;tt<ri«B udtikl« tif[ lom Ihs 

paa Qnwdlag af 6t ngt F«leliicaliv. og il«^ har der- 

i m 11dnU«r. bror Intel UgciueD fwUeT toumulis 

■n htw Sindena til OjeBgiaU kH kom -i BevKgeLw. 

•ti(Mde CnlUr n FelebHlinl tncntft mi^tp «f( men til* 

^SteftoM *n komne til Verden nwd Rt«dM traøitM og ln»- 

lauemiluii. tt«dM l(H«re og lett«n InuT*alioB af 

(C Lange: Om Stndtbctvgelxcr. S.89). Dor- 

UjtlmtB ligaMta den rton C3iof«a idethcl« UeTon sjddnøre, 

tar 1 Xi^MalderM. «g bar *eget PladMn foi de njre 

af MtTTMe Onder, Nm lier beakjoftig« o«. 

alaM«ng;ld|gi Bill<^ tf HvuTaithaniaita Sfmpto- 

' tig (kkc «pMill«. d«itil finde« der br mange f«nk}dlig« 

KeÆfc^tiwier af Sncdonmon. Nogle Pattcntcr frmnbfda 

tmin km htn« Spafiaui«-, hot nogle beaUaer Sjgdofo- 

kan i en Hdt rid«re Uiliikliiig af et babilnelt nenaat 

bot an4ie ilaUcr det ene alrorlige Sjmptom iig til 

Mm dtr lOildM har adnklM ilg en nerres lanliditet 

toåa ArL Ujypgnt tna&a At leUere og letteate (Itader 

og nun ban rel ng*. at det er d« fimwtø af 

4« ikke frankyda et eUer »de* af d«M Symp- 

01 a< 4e dog iterfM' bdragte« *□» nyifc. Fur na at tU- 

n Onrtlik «m Sjgdonubillcdet, hu tun addLilt «n 

■tfceala cerebral!* ag en Nearaithenta tpiBalii («o 

tf en Mjelaatheni«. Botrd). alt eftenom BiciMU 

Fkactteaar en fortrinariia lidonde. Boneknt talta 

^ m X«nrf«M gMtriqne ag cardiaqno »om IMegndat for 

d tyfgiu^mea* riiomte SjnfUtmtr. Fbnid for BeskitrelMn 

akal jeg imiiilcrtid »»ge at >kiner« KL. 

khatodaUg« Babitna. IM, der ber fant og 




so 



HMnHttMOMII. 



fnmincit fUdcr i Oinene er it PfttientenuNi Vdiw lU Uh 
*bke» af Sy^oimiMii. D«t er id«t)wl« vtd HcnrutliBiiieii é 
forhoM UueUuni de lubjectiTC Q^ptcmer og d«t objoctiTe fol 
derfor kannc l'ationtcnie m« vd om Sundheden »elT U«d> 
Btle Nerver. Narntig Todbtiv« de ikt Wxarf et pwtfildiu)^ 
donunetixt UdtMDde, og Boanl eckliErer, at bu altid ti 
f*nto Ganx nn PsUent ngw ham rin Alder. OrcHiaTcdet 
han. at den Ner?aait«t. der ledasg«t CtTLUntkiBaa. »dawrti 
rod nn^ummeligt Ydre, Hin Und og ta» Bjrnlur. hrail An 
i aunUaiig med dm Kr&rin^. at F«lk af da bMM« Stoate 
jngn, af do Uvera Stander «ldiv nd eud 4erw AMet. 
råer det noksom bokjondt« iiert**c Ydre *ig narali; i Tik 
TKgolser, i Patientemea Faren taumeB fed all* nTttitede I.t^ tf i 
Uanf^el paa Evne til at holde aig stille. Denne aidrtc kan 
Fnrtnen a{ en «u<taD Uro i BMwne, nt d«t lifcfran «r dm Sjfo 
atbUTenddemli!<.Aiixictaii tibinrum"). Andre Patienter creacrtnft 
og npnthukp: dcrni øbe hav« da ofte et afet mat Odn^ % 
Slemuwn Ijder iva^. tilslerH og l«t«cid*, mkde* MfD n *i* 
vante til at h*re det hM Reconvalewcnter. linden og SliiriiinAM 
tnsSu 1 Altuindelj|!hi>d t«Tre, bnn HiMid«r og Pmiia en Umv 
og nwlcnde. navnlig ved den minditc SinditbcnrgriM. t}r 9fp 
T*dme paa enh««r Pnnnlainingi mIv I Bo og lønsomhed kan n 
plodaelig 0|>dakk«nde Tanke eller «■ Kngstonde Polebe k>n(> 
BU>dct til Kinderne. Hyppigt overbldiu de af HorripUatioiM. ^^ 
finldegrsiiinger »ed ad Bjggen eller af <m> pludxatigt ayMgrnk 
HedelDcneniiuelte. lorrigt lader der (ig pnaTue en BBiverMl 
H^pcraitbcNio. der Kjor i'itei: Patient« i en alniura (3ai to- 
pretetonable. Den miudirte St*i foraanager dem Howdpinr. rtiA 
Lyn Amtvi dom i Oinene, en gienncmtramgeode Lngt bringer da 
nsgten til at besrime. Saavel etorfc Tnnne nm itcrk Knble •> 
dun ntaalelig, og de lilire Kgema mulindtligc for Vetmnl, tM 
let paavirkelig« af lette legemlige lldelwflndoBder {nuhlfn Xn- 
etruationen). Denne imlTenielle Hypentetheeie kan nn ntn Ur- 
bundeit iited lucal Onifindtlighed af n«t*fl hnlkeSMafabt 
Lcgpinidcel. Nogle Patienter kUge erer Ømhed af Uovedboadia: 
andre hare paresthetieko Fornetnmelwr i Svattget, enten en FeUw 




NeunutlweieQ. 



21 



(Aidor UumoD) elUr m kDdrvndo ForaeguiidK, Min 
md noget i Halean, der tkuUø «p. hvad An givur Anlnd- 
tg tU idelig Kmimuil og Sj-nkningibcfirireliicr. Atbrr anilrc liile 

Mutodyaie dfar CoeQn[od;iii«>, og bni ikkf Cm PAtipiitor flntlHii 
r en tgm 9mSDdtii^hed &f Tvcder og TuiUtjtd, iinfliffiigij( af 
kImm ProMUMf. BcMd RwitUr inrigt ognu TfraddTD«« hnrti^e 
kRnctlnB i Port>iiid«lM and åen ii«nrMUi«niri;c EmiL-ringiitYKk- 
IIM( Iiui 1>«ti!gD«T TaoiUv^nie «unt CinliMtionfnc lianinintrc t>g 
tw Gnn»don til, »t d< ntnsrikMiak« Tudlaiger en de bedrte i 
WdtD. deri. at de ameriluuiiJte Tmder en ^e daofligtte i 
wåea. Den vigtigMe at d« lixailt! KypemrtlieMer <* øhihedon *t 
Unana. der nsTiillg er na oTDrordcnligt hyppig hos n«rve>e 
knwr. En ftaoak I«ge pMUtUMr, at d«nom nian lik Imi til nt 
iien*sc Hyicgtm bo« «Ue Duner imellciii U og 45 Aar fra de 
■f Kruterer af en etor By, Tflde mau 1 de Beate TUfadde finde 
I ndtall Amlied for TryTt paa et ellrtr Hem Steder. De neiir- 
lUwDlahe iSieaå klage lijppiguT« over Tunghed og Snerter i Ryg 
[ I^md ndcn egenlige •mm« Trykpunkter. t^ammon med de be- 
■wbed<> Hjrpenwtharfor »iitriviirr ili<r vr.å N'eurosthenien mere al- 
bidetigH. vage SmetleT, (uibuudin- med en Felelie aTTyngd« 
' erigtrtiilit Kraft i Lcnuncfne. Og nnar d«nDe djbo og emerte- 
Ide IDalliedafvlelte er itorkt adtalt n Aet niesten ikke muligt 
r Palientenie al holde eig oppe, hvad der kan fvre til. at de ligo- 
m tu Sinac for at Ugge i Sengen og Ulkringo Aur paa Aar bet 
hlld*t»nil1g rnrk«oinhed <Orie(lng«n .Bettencht*), 

Ve idilrt omtalte riimomencr fore w urer li] Symptonwilalapen 

éta iiDrelirale Nearaethenie. Thi det n nelo^ en af dMne 
Mands pbligite Sjmitmua, at den Syge saa lang loui Dagen 

Mer en fki)dst«»dig legenlig og >j»lelig Slaphed. Nnm 
[ MMBBit der har vnroC lidt mcro >t tage rare end »edTanUgi, 

Pationton d*dtrMt; det et som vm Legemet ikke kunde hteoge 
uaen. Ikke raiodie pinlig for de Syg« er don lodiuKondo Fetolse 

■andelig Mathed og ltt*iilBcienp; den gamle Eoergle «r liorte. 
t akerter dem paa Initiativ ug paa den natuiligu (llaulu \ei 
AoåH. EUet de ubte endog heelt Emen til nandelig Beskøf- 
fevdi det ikke n dem laoligl at tamle eller buherske 



k 



NeoTMtheBien. 



Tanlførne. De Vuiioe Ivm Se samice L{Bl«r den «Bf Guif At 
dfln nnilun uden nt fiu fut pxa IndbuliM. of de talw Tméi 
i (mbv(ir i^nmtali', >In foHtvr li<!t AdsprikIfIm- af OjnuKboitUs 
Jt<gh&r derfor (>g3U>jieTntiglhort<li;n Klag« b« mine PatkalR. it 
ikke liFii);Kr kunn« npfatii' irl!>-r fnlgR Pnciteo« Pnsdiktii. El 
Ptumomi^n. der ogrsiut vr U<ltQ-k for en Bnmnui^ af de q«Mf(l 
pTocewere AS«b, «r dett«, at de Sjrfr« gkxaat, tirad det im, 
aetnp hnvdt^ i Sindn at frjarc, eller komin« til at tåg« na|[>4 iWfl 
end det d« egtnligt lilde, og da oft« taaledet, at oelop 4t (U 
niidslippe dem. Kom de ønslcede at vodgaa (.Heteroplinnk*). 
MTO nn PilioDtomo i ddnno 'nirtand jj^aTe ForMfr paa in^Ap 
Arbeide. (netter det dem *iebUkk«llgt u; voMer dem Hti i l yfa 
OppTcnrion og Ucdefomeininebo, laa at de oft« nådes til a IIØ- 
stifodig: rvirkoimhed. Dcrred tot*gt6 dere« mlniwdige Afclttl. 
c(t der udrikUr nig en Irritabel FomtenminK- »oin fi^^ ** 
ledning til de [linH^le Scener i lijemmone o; nanOt]^ eA« iM« 
Æ^iutendene i>aa eii Iiaard Taaluiodighedjtprare. OmioT freBM* 
hava dJ«M Patienter undertiden Krneu til at vnre livtigc *; il^ 
^^m^K«. os^ de»to mere (lanfaldendc bliver derr« otn»tt 
imod OmgivtlBpriie «g den nrimellge Maade. Iiiorpaa de Iw 
fortriedige af HTerdagylirets sma* Surfer. Icrrif^ mul^pu it 
al selsknbelig Omgang, ferdi de fonid«r«, at de nU* 
til at pta adspredt« omkring , og fordi al la-ngere 
trrrttM dem og er dem imod. Dnder denn« StemniBg 
I>aU«ntonie alg til allehiuinde< trltit« eg ildrrarflondo Tank« <f 
(werfald«« narnlig af eu dyb Haabloidied owtfor deres frflM. 
inierke Forbud paa Hjcnu-blAdhcd dtar fmlelcre n forvitam'e 
RygmamrtMng. Denne sygelige Frygt or nvarhoredft A ti 
Nervwiteteji« Ho »pdkj (in demarker og antager de mwrkeligMte Fiirwr. 
Ufte kottiraer dnn til Ordn arerfoT Situationer, der ånder nninil* 
Korhold ere ganske ligugyldige ; den Syge wed mefet ^t. « *■ 
ingen Gmnd er til Frygt, og dog kan han ikke frigjore ug for in 
inatiuktuuessigo F«1el8P af, at det ril «kort« ham |i«a Gnnra til il 
udfore don paagJKldende Handling, eller at der Intnde arrlrm il 
rller andet under dnin lldfArelsc. Denne Fslelae. der g^ 4 
gjtetdende »aiu eu reen Trsngtfure^tling og som lur en I^UstMdlf 



NtnwtlMln). 



Magt, iBTMcr ikk« lino Forbilleder hoi mnde Mcnncikcr, 

1 kagHbn tu Tarionrai (,A«traph»ltto*> eller Vijgtea Uft 

I totfrre Kun. bror nuii ikke i elbrert Oieblik 

latn Betnite nkknt (.ClMstraph»bi«'. fiail). Men i Neur- 

nu diMe PbMOBieiut en alnkeie Udnklioir <« 

i Fuaner. der ellen km kjendta In <U cfraBfe Sinds- 

tMfa fjidilcr ■•Ud«! fUdnmgrim (.AsKrophobien*. 

i'l. Unlkrophivliie«*, den MennMkefrTKt, der ttig«i til 

[Anget for st »•deetmeniMikeUst Vmco, eUerdentu- 

vMysoplMbte* (HamiMnd), Frjitt^n tot nt tjlmioil^e ng, der 

I 4r tilkjnMla Tc4 en erlK PedKo. Benten ug Viiilsken llKndor. 

al den eerebrkle Ne«ra*theniei be*rBrligiil« Bymptonrnr er 

lUibcden. Endikjendt tanicr af dtsae Patienter til 8tadif- 

dMift OB lUgen og ptaget nS en Hevni|;bed, der jnder 

efg paa de nboleili|[>ts Tid«f, knnne do lOtifCTel ikko 

Xatnlig Uggt d« ofte Ittnge na^e (im Aftenen; 

de fant laUe i t<«ni. hliee de ved at euve til Ungt ud 

Andr« Ud« biutiitt i tSevn IJfeAMii tratte ll*m. 

mnhgL nafii« htn>i|tt og «tM op lifre >»» tnrtt« aou 

1 8Mg- ^ kadet SjniiptaB, der htrer til de b«aTa^lijr*t«, 

«A* fkUflKMdigt behenker SjudoiMbinedel-, er den nei- 

BAvaéyln«, Cephalalgia neonatbenln- UeaiM kan rate 

IfcilåjilKft i Karakttvr, men er dog i Almindelighed udbredt 

fbecdet, bnrred de* adikilUr >iK fra dru b«Krmidaede 

CUm. Dm beekrires »»n en diffna Felelae »S Tvjk «g 

I.KefMnui*) eller mm cp KuraenuelM af Tgenfaed og 

i BoredeL ORc ndder Snxtleit forduiniie i llaglwtedet, 

■ dif t^* ^" Karaktenn af Pandthorodpiiie, aaaled« 

I «a ai Blu Patienter, det klagede oTer. at del lar ligeoMu 

laa bagt ned amt &ineox paa head«^ I Fufaindelac 

HaMdpma atuor otio en Falelae af Tuagbed af 

•C Hede 1 Oinern. Jeg bai- allerede tidligere borcrt 

tetbu*. dei er nerrewi Puieiiler egen; mm de»> 

mtm jcf Uaadt Oiatu/HipteiiHnia amtne <n egen Art al 

ke KkgK. Dic Indfader ilg oemlig paa Olen klinikerne 

tadirider, der oden at hare nogen l{elractii>n>- 



84 



NwniaiiidM. 



anomalie bekUge ^ ui«r 8iii«H«r Jti Kmnahtidt «g tntt« tri , 
den tniadttc Aimtrsnircln) af AoeotiiodatwoaB (Attk*a«fU| 
nouiAstbcnlca). Eodeligt faafa de jkthU^ vMicfces toIuMi^vI 
i Ligbed d«nii«d fhgK* de af »nbjective LfdlM^mnclMr 1 fM 
uf pa]inr«nd« I.yd og pludidifc« Knold. 

D^n gptnale Nour&Bth«Dics BovedajniptoaieT « ijt 
m«iter og Tra>th«d red Gangen. Smertcmo foraffci id 
Icgcinligo Qg MDd«ligo AnatnogdMT, aa» an Ivrrigt atadigt ft 
aWde mm en Ayh ag knag«ad« ForaemnMbe. NedtartltJMs i' 
Uiukdkmftan (.Atnjoathcnion'') kas n>r« aaa bctjddig, nanBf la 
Undarciti<Tiiiitol«rDoa VddkwniiMiid«. at Gangen 1 h vi Ond Immmb 
Sn af UiiiiH kvindcLJKu Patienter, en laiddelaldnBde I>a*e, det W 
blevL-n ur('run«tnin)[t Tod Infoniiationrr, «g ko« hmn dm qåMk 
Nearaethenie var parret tu«d heftige natlige Palplt*UoMr, kaalt 
til Tidi^r itcjipu tlirhe lih' op ad Tnppemc, og ila bon liUiga Iéi^i 
tiofligc ijni«rt«r i Rj^gøo. lod tmn sig Utke afdispnl««, at hna M 
af «n oTgiLniik Rygmnmiijgdom. Til Sni^cden og Diikkfrlwtl 
af BcrKRclitrrno »Inttor ug Zittren af MnakabtV«!!; ilifillplll 
kanuae Patteoterne til al rjfUi om hele Kcoppen, eUer der mi had« 
kefUgere convulsi viske ItcviFgelner i Fonn af d« bekjendte Kjk Bp 
inden iiavnim« Indtneden. 

Fiirud«n du cerebrale »g ipinale Tilficldc regaar ama til Hw- 
u«Uieuieii en hool Roikk« Sjmptomer fra dn *«ng« Oiguef« SUa 
aaa at man paa denne Sygdom med fuld Ret kan auTend« itea pnfc 
IJntuing: Non nnam aedem linbct, ttd morbua toti«« CMfgfå (C I 
111 difM vitcerale SfiDptgmor hamr åam ata^gl lilftwdi 
nofTaa« Pnla, Pal)iitati«nerDe, der nanilig tndBade aig ni I 
enhver jisychbk Kmotion. og de plodnoligo Oppreasioiiefotaea- 
meUer, der forblad« tig med en angRtfold FvMae, •ohi un : 
vkalde kTpilei. eller suui uiu Bjurtiit var iterd ned at stu etiDa. 
Ugelcd«* htrre hcrhan do ovrraFe FordaielanUanerltghedei (Neara- 
stbeniadjupeptica. Dyspepaia norreM), der t den a aneefc Vi 
har vakt fomyut Intcrcmu og (om ogtaa njligt hor vtnt OjwitMd 
for Behandling i vor IticmUga Lit«nitiir*)i Eitdridere antagM W. 



>J 8m XVI. BiDd ar BlU fl L. SMe ta. 



KniutheiuRii. 



SS 




^Be nfimiUtBBuik« EnwrUigttMUytreiatT gin rig tJUqende i 
Tin^ns SAiDHMUirtniBi;. 1 dmnc Ilemwcmde tareliggtr ivt dog 
tk« QlsIniUutlgt dkkrc Rcraltatcr. jd«! itt rr fsn^k« fari-kjolliicc' 
Inffer. brii Udtkilming «g HKOgdefurhoM uun i Tidens Lab hat 
ilbtgt nvtjia'mg ofC Mt t Fatbindclie med de nervon: l'ilfielile 
Øi^liuien. Phoapbalurim. l'dtkilninK^n af UrineTro). Scin en sierlig 
h>iB har aatn ««d>eliet udskilt den aeiu«lle N«artsthenle. 
iad HenaTii ti] do red denno optråden d« fijrmptomcr drcier det ny 
id oAmI o« <le Tafe 8«antioii«T i G«niUlia, ilen noget fertgtd« 
EiåUbilitcl og dea latl« Lypocbuuilie 4&i{riteliglud, Mm 
k«« af TUa* popnfarr« ItaKcr. oir inm o" den vvMiiliprtc Forud- 
9g (or fhåe 8pMUiat«n Incratif« Virkromlieil. Beard pat- 
imidlcrtid*), at dtr ri(k«)ijrt t mvigt 'l'iiiwUr ni langvarig 
K«nrutliaiii« BdTiklvf ug SjrmptoiDer Ara Gmitabphnren. der maa 
kslnfftea som «ti li^frHO Virkning af Hoved «]r|rdoBain«n. Namli; 
BHiar ban, at UfcOMV urilkaarlice K»(lt«b «re el hypjiifct t<Tvkket)iet- 
•(■ i BecuimbauiinB efter acota Sjgdonune, Kita1«d«s ar d«i 
Annuko NervenBkkelM ikk« ^RMetit l«dutj;tit uf SptntiulurThue 
tf InpoUna. Do; indranuncT ban med Hrnsyn lil dst niditnEvnto 
^sqttoiB, at del nuenlifrt hsnger tammen med den almindelige 
■aBgcl p>a IrKcmltg og uanddib' Knergi«. og liao pointerer derfor 
•faaa. a( diste cmrlle Syniptomcr ikke ma« opfattM eom imlctedD. 
mea kmtt en cunrijtutiuu«! Itebandling snarvr« end en iocal. Por 
dtkviitddiitc Patienten Vcdkammcnde vt d«t navnlig UjniiivoarTlioeeii, 
étr bat Be^duDg eom et ret bjrppigt Sytnptom. Hvad de anigo 
i^eUge TlUietde fra de kfiodelige Kjaiuorgaiier« 8id^ anfaaer, 
HA tr det »oBi btkjendt et StTid«fp«rgRniiiU, broriode« man 
ikal opfotte Fotboldot unellaDi disM Og da aamtidige ncTTeae 
nmanonaa. lUUgen b4r nuui I »vortMende (Irad tillagt den 
look LIdekM Ba^dung sob AAnag og botragl^t d«u gi^uetelle 
TDMud tom VirkBJagoni men der rr ntvivbomt I d«» nyer« Tid 
an Tllb*i«ttghed til at anerlgendc. at tI Iioh nerrat« Patienter oft« 
atgjar« med Kinger fra Uaii(«U[>li(rr«n» Side. d«i ikke betinges 



KotcwlbenM. Hum Yoifc tSå4. (Udsivet eftor beurdii D*d 
BoekwellX 




26 



NenMtlK«ii(fi> 



af nogen oivutiak LocaUiikl«e n^ derfor boIUr ikb* kun* M(i 
•jerpoa rettet Bohunmag. 



ra. 

H«nra«tlwiii«n <r 1 atrsn^eale Fotst&ud ud clmniak SjgAilL 
ivvrigt Lkn dtr tniKl Hensrn til Forlnbot ikke nin« DOgW 
kbnoonj^'ltli^ R4^1 ud<I dan. at KonrMtheaien tlge(>>in sQ« 
cbionisk« Nerre^gdomoie hiu uu udtUl Til boie lighed Uir«di>liatt. 
Durlige l'criodcr ullcip« »f goåc, og iniknfor do ankdla ftéda 
t«ilr SyTr>pt«ii)(^ni(> jitui d>.>ii TflksKrllfsl« Muicla^ Heu mIt pk 
BciiiiB)iioTi«r t«i man ikke ntole jiu, og liri« Ligvii fil nifft 
SkufTL'bor. nioA han stillr «tn l'rofpiiue nwd Vt^stmtion og; til «• 
hvot Tiå vor« (att«t pu at ftta «t njt ECcddlT luidu Urkirltrrf 

8kJ«ii<lt d«T tiltaiui ikk« vt iio^eii Uo)[vl for ile nnkuU« Hj^ 
tninm litnkkcfolgc, bar B«&rd åog tonøgt «t Ofwtill« eo HMtniAl 
Konn for Forloliet Kftor ilennc fikvLde de forst« Sjrnptonuc if 
tmdo red PubCTtctitiilini. ofUst i Form tif ncrvs* HondpiBP, éofm 
skvUe falgu «n Periude fif miudI K«Dratlb»nle, Mn«>t tmkaåt 
TUflrlde med S«Tii)oHh«d «g oiilnn venei« de (onkJcUiKe tiMBk 
S;)ii|itomvr, Da*iilt^ OjrFpopnicn, vDdoli][t MjvlutlMaHfi, in ka 
iiidfiu^u >ri|; Iriigu efter, at d«Q «TiJge Sy^doDi er aflcbou AU i 
alt tilhorer Sygiloronien hde Maiidbarli«ilenii Periode, nediu)* M 
er (rjailiiffnt at tra'ffo ilniii Sj-mpt«Iiicr fft« det Wdc A«r. 

Med HtiiHvii lil t<jrgdutimi«ii3 Fal^tftilstsnde man dM 1« 
det forati.' erindrvK. at Xeumiflh^eii ofl« kun diuiner et Mjtimm- 
ngilcd i Udvikliiigrn af andre NemajrK^'"** "S unUjtJl 
fgdotuni<;»f. H#n »e\v om den abuliidelic« N«rvMii«i blim 
stMonde vom xiudaii. kan den dag ifiidt fore tidet« 1 iat KmUnl 
at den efUriiaandon virker nedbrrdeada ]ma BnwringM «; dnni 
flirer Anledoing til L'dcikUngi-n af nuidaiiii<; Lid«l»er aon Ctim m 
og Anannie. Kor mut vidt kunne diate oltoa betnmtai acan liw 
artlunien« FeltrtxjicdomiDc, om de ond t mati^ Tflfsld« attf (pQh 
liollii for Udriktbi^en af den nerrow TUdtud. Rndndon hem 
et til NervMiteleiiK Folger. at Poticntcme ttta Tranjc til ttiiBi' 



27 



tmie OK BKTkotiske 3ltdl«r. ligvMiB der ho« notTMt 
DDMkM i*o ntTt tv mmAt]ig Idlocjnknsie for rime S^iva og 
utnUuMg Lj<t lil •nilre. *Mlaiu« nngtr* åe oft« paa abnana 
0T«r(ar Tine lømmidlnr ag oitrlor btmaiie Drikke Dtt 
' Bogrle. MB) Ikk« knuie teil« «in Drub« Splrita*. men aniln- rUr 
qrfelig T«1«nuis derfor, og det «t ikke nnlminiUliirt i>t trnfT« 
■^mote Duner, »m red MiddagrMlskaber drikke hmunetig 
*M 4^ dertu ncre. Ju durligere de ere. Hen navulig hare åt 
Iwlotiiike Midler en egen Virkninf pu mtt««« l'aticnter, og ftg 
fan red m t»illi{CcT« I^ilighed liixt, hTOriede« den norTM« Con- 
MMion komiaeT til al afglre en Dbpodtion for Uisbrng aT Nv 
<»Grv (<irdi itiiui.' Indittidcr liavo en iWrrc Tmng til Pirrinirsniidler, 
«g fordi d« nitrkolifike MidW bMldde åen forføreriske Syrn 
■I gjengire det udHuUedo NerrenjHtem dets S[iirndknft og 
EnerKte, V*± denac Hudc k«a man betegne bande den flir«- 
nlAe AlkirfiolbnM of den ehroKiske Morpbininne foin NeiuwtbeMleiM 
Pwlge^gdamine. 

Rrtd dna diffrr«iiti«IU Diagtioce an^Mor, rm har jeg 
■Uerede tUli^re Inibwimnel Sjgib-iojuenii Mitngvl (oa faitt Begneudn- 
nioir ^ ileroed fa* Farfaaand |[i««t Afkald {laa vlhrert nliMJiit 
SfeJelnesMke for de Til§tande indenfor d« hmitioneUe Kermyg- 
énHDH« Rannuie. der b#I«giiri niml K«niMti)enien« Kam. Uun da 
jeg tillig« bar hmvdrt d«t hen«igtsin»Mig« i at oiircthnldc denae 
Itelegnebe I *tir niodielnski- Nniuenctatur, bUrer d«1 nedreudigt ul 
fnraof^e en relatirt gyldig Afgnmdjminff overfor de menueKt bejdsgtedo 
Sygdomsbegreber, Kttntlg Hj^teticii og Bn>*M:l>«ndrim. IVt maa 
b atnu erkjendea, at es Otti af de Patienter, der beakrlvw aom 
Nvsrartlienikere. adea Tivng koode indrangere* iinder de nirent« 
Kattgorter, og naar Bnvebnt ndiJiiller en NervanKme hrttvriqac 
og en NerT«iUme hjrpMtiondria^ite fra en Nervntlnne aiiniile, saa 
Effger deri en nfririllig IttdrmnTnebie af Vanaketigbedi'ii t«1 nt 
favUwlde den lier eouluuidlede Klti*«iiftcmng. M«n pon den åndes 
Side Uatffc t1 1 VirfceUgheden en ikk« ringe Mmgde Tiltelde, aom 
li forgJMTen fc eitra. be o« for at Eaa ttl at f>tde ind onder Hjateriens 
etler B]r]<oeh«ndriens Begreb, fofdi n saToe dj«»c STgdomniea n:* 
•ndigrte KarakteennKiier. Hvad for det tant« Hystacioa an- 



% 



N^oruthcnieo. 



fSMT, «sa hitr donnc Sj^om u uJUlt TilbrieUflwd tD lonif 
ser«de nerraseTilfæM«; Madanne 8 y p toi aCT mud d* bcgmMl 
AnmUMuer, <I<!ti biLlvuiUga AStdioD af 8aiidwc<rg&B<«ii9, Donl 
hlpanSfthMlM ofc Globu byvtcriens tre unlifrt ftfoamd« fa « 
nva Ti HkuUø istille DisgDoiien ål il^niH Sy^om. Mra d cw »Ji » ks 
deiiR Sjmpkimi.'r idctlivlu pt vist acnt. heftigt ug actJTt Png. •! 
navnlig betagne Knunftcrne og å» hjsWiitka Anfald a aMt 
Konkjel fra dt- neuraatheniiJie Tilistande. Ogua i det ««• 
Ydre hoTnmcr Fnrakjellen frvm; dot exaltcMde Vmma. dn Mk 
fmuUuiielle Bcvtvgi^ligbed og den med Siip«rlati*«f avaimmlt 
Tale tilh«re llyatcricn. med«a> dett« Habitus egenligt ikke * 
Varakt^ifltiJtk for den Form af NerrMftet, ri bet baTe b M fc » llli »< , 
ml med. Endeligt er der den Egenskab ved ^nttrini. Innd aril ' 
d<n optrffdcr med logeinligo eller sjjtlelis« Symptomer ello w4 
en CoinUnation af b«gK«> rt den kan ndnkle tdg med eet 8hg, V 
at den ligerna phidseUgl kan fontinde eem Fvlge a( en eDei taii 
ptiychisk Indflydelse. Neorastbenien har noget nwre JKmt ig rfv 
Uh i *in UdTikUng, og aelr am ogtaa dena Symptmiier «it IB- 
gwngclige for pnychiKk Paarirkning, mm oplere ri d«([ ikke IsA 
»amme Mirakler, sum ho« de Hysteriske. — Angaacwt* AilikJIhfc« 
f» Uypocliondrien »Val Jeg kun navne, at Beard bat Mt qa 
Opfatteliic nf Korholdc^t imellem de to Sy^onnu«. Han liMén 
nemlig, at Frygten (ot 8ygdtun (.PatliophoUMi*) mb en Khb 
for »ygeUg Frygt kan vwre et Symptom paa Nematbeniw, bm- 
imnd ban ikke lynun at nncirkjendR ll.VTMdioiMlrieii tom en tih- 
ntKndiK •Sygdomsfnrm. 

Ligesum NeiuuKthenien paa den ene SM« maa afgnwlMa W 
ridt muligt fru liyiterien og HypechMidTteii, toaledeii bkii«t ds 
paa den modeatt« Side Spoi^cmaal om den differentttU« DufMM 
fra de egi-nlig« t^iudBnygdomine. Og her forekanunee del u( 
Ilt der er bcgnact de »tantfn FonTndcUer. Han tMmn anliK ^ 
beRt«int Indtryk af, nt de Forfattere-, der have ep«tille1 vg ufgiMd 
eet NeurastheiiiFna Uef^reb, i deres ggeruikab af udelukkende Stw 
loger have raanglot don fomadne pi^cbiatriak« Indugt tU al nJ- 
•ondfc de pnth »logiske Pbintomener, der a1>»olnt falde kiimlti 
StndaajgdommeneH Omraade. og wm ere taa tel kjandte i Ptjå^ 




NearMtlienien. 



2B 



otofiBD, U 4«« «r ufDiniMicnt og utiUtedeli^ for deres SkjM 
tt iudnette «t njt Sj'i^aiiubegKb. Ogsaa Be&rd bur ubaobart 
nrntiftUt ForrtojLnlten for, at huii ccrcbrak h'canutiieiiie for «n (tor 
Dtel «UK«de lange hu Tivret i PijchintriciM Eie. idet de af hun 
beakrmM Tilttande iteU KpnKM-iit^re I'liaiii'r i FoiUbet kf ritM 
dironitke, natnlif; dnftcneratiTr Sindsnyitdoiniiie. dteU lade di; ar* 
l[>fBile aom udtalt«. Mneud l«tt« M«>lanch«lJer. Tilbag bli?er Imid- 
lertid ea Deal mindre fremtrBdiinile p«j«hisk« Parandriiicor; det 
n diwf, i*S ^r b«jikT«tet aoiu Ncarwtbpnkn* p>;chi«k« Sjnp- 
Urnvr. •g de me i Vii)ielif>b(iden kjnndelige Fonkjellighedor fra 
de Tibrtajid«, dvr piakttab talt «(« al betraffte Mm viikdtge Sind*- 
wjgåomme. Karnlig er d«t tigtifit at Ivgge Mnrke til, at dtf 
Ted lieinaBtii(B(«ti kan «r Tale nm en abnorm let t'dtoinmebi; af de 
{■Tdiiiike PnMtJeiier« Knft. uden at der derlmoil kan iiaan««« 
aiif*B rirkelig InldligetndcTMt dkr noffen egenlig Uukuiumelaw- 
■TBkkelve. Heller Ikke koDiiner dot til den dybe UT>b:de, tam 
er Uelantlioliea egen. I>eo S;ge er toI Ijg<ig7ldfg Ted alt, 
nat og Boplag^ men denne HathedKreleliK og Uuplagtlied kan 
ftverriniks, oj; d«t er netvp kaTakl«rietisk for et nadant nerrMt 
Uenneak«, al han, oaar det knerca. kan fise baad« LW og 
Saergle. aelr oB det kun vr for en kort Tid. ojc uU om 
faaa bagefter faMer Muuneu »nm ra Klud. Iniidtortid gj«lder 
4et «m ikke at tab« af Sjne. at ti bur overalt farei lit,*e til 
QrmaåKa af de eiTenli^ PsfcliOMr. og at der Uggei en Karo i at 
gj«n for elote iDiIrsuuuelser Ul den popolnre AditkiUel^« mellem 
KenneakeEr, der ere nudiujge, og wadanne, der .blot ero iitarkt 

nCTTM«.' 

Sluttelig ttitJe der rare Qrund m at freramtto rn praktiak 
Admael aBgaacDde Diagnoatti af Netinuthenien i Aluiiiidelighed. 
Bnd der nenlig er laiigt vigtigere «ud AdskillelMn af de enkelt« 
Pnnner Cndenfor de fanctiondlc Nervenjgdomnie. er Afgjarelsen af, 
hrorridt det i et ptet Tilfalde dr«ler sig otu en reent functionel 
eDer am ea organiek LideU& I)ot rilde tom for vidt i det 
Bnkelto at gjenneiBgaa do Uodenwgel««r og OT«rTei«UHr. der i laa 
Henaeendc blire at anrtille, meu jeg anak^-r at indprw^te den Hegel, 



30 



NenntfllMiNU 



ftt mivn ikke tnU ril* dg til Bo med DitKMBtn af an tactiaé j 
Lidelw. f«T on nrKanuk med Bc>t«intb«d kan aåeUkktm. 

NenraBthpnleus Bobandlinir kmver (malbr iH Til r| 
Tultiiudighi'd. Ul^n Ln^a man dveiuien Tide At »TfMH ab« I 
ordninger «ft«r hTcrt «nkclt TilfttUej Uu d«r er ikkB to af i 
det «r« eena. Hertil furdrt«, &t liRn er i BoåddolM af en tiil 
Sg Takt, men frtmfor alt, at ban hu det relt« Sjn pw deifn*] 
Til»tAnd. Og t denne HcnMK^de er det, at itiMe PatMVta tni 
Mtt« foT en Del MiskjendelM. Thi deres CdMende W 
iknflénd« og (idner ma lidet om Sjirdoan «g Lidebe, at au ttt] 
<Tr tilWiclifC til at nffro dmi den DccltajT^lf* eg MtdUdtdhii, 
de fortjene. Falgen d«raf ti, at de pdageii med iiial|d>c«nii I 
foTdriRK«r om at .taire åg ruanKn' tig .Kj"^ ooKct Krh*. A) 
at Lffgon meder dere* Klo^ej med «n ironitik BoldiiiBf, der i 
&jg» upfatleK wm om det var hana Mening st .£)*r« Itai*. 
dcrrcd mistet han den Tillid og Fortn>li([liod, der er 
for Ht udnitte noget. Sa^m er. at diaxe Patientw tatUag«, ui 
Sjrgdoul nkal aneikjende* lom Mtadan. Og det Bud Bett«: 
dcTcR Svuiptonier er ikke indbitdtn, mtn nrkolig«, ogpaadrttel 
raade gjielder det elkkert. at Enbver er taa sjrg, tøta h«n Uhtrill 
OpgBTt^n er derfor nt gj^-nnonifarH on alrorlig cg conMiqiist I 
bandling, d«T deeU maa nerw rottet |Ma at tmre den t^nknc I 
ring. deeta paaatf»re8»rUgtO«iitriiljiert«e]F>t«iiM4sPiinctiaiMit 
til Nomii.-ii rod lljnip af et ■kaanondc og afledeade It«(iniak 
er har mindr« [ma nn Plads end do ToldMmmo og 
Knre, ug intet er uriiueligete end Ptiblltnmii Pordrio; on (■ I 
og eklatant lljscip for Ijdelser, der ikjldci oarelaage V«njtåå» 
imod den legemlig« og ajsldig« Hjrgiobc. Heller ikke ku ■■ 
nak«oni beksiupe den indgroede Fordom, at diau iwrr««« ?iat^ 
fremfor Alt tnmge til Adiipredeliwr'); nMten altid ri! det twiif 
at dlMo .Adgpredebcr* bliTC en und Plag« for d« Sjge, 1«^^' 
meget mere trwnge til en fald^tiuudig Bjerteb og Aaadew Bo. ^ 
kan (kcrnie dem mod alle »tÆrku Indtiyk. IVrlor ku det «^ 



^ Kflli; IscUi 1 et Bf vcTD Uocblado Mg<m<ie An*oaca: ^(a (M < 
nontevng JMunc Ki loadaiit vnsk«« paa et Urligt aute I Bt<* I 
Midte tiTor der teron w oelskabdlgt Hua,* 



K«iira«tbniien. 



» 



[vendigt at fnrtlTit« PatMnten til on fnldrtamdiiirt nj R»n- 
Bofphsie. Kt K^mtedgilit hos rulif« Kollc i>iut Liuid«t 
HMWcndk nAa r«)|ciM«nilei riiftifrnak knn TiAon komme 
Ae Hcgct l»ig, meo den Syg« Til ofte mIv liave Palvlaen 
■nniU drt ur at kj«ile rig. 1 andro Tilfnililc knn dnr kan 
1^ varigt Beenltat, rut Befaa&dlingm Isdra paa et Ho- 
er paa <n ovKgen KarHimtalt. Her har Lv^-vn åvl Dfrinlig 
iBdethd«* i »in Mngt at igonncniftttD en methodiak Bc- 
Bplan. H«T k&u faaii silckre aig. at bans Ordinatjonor ikke 
ikrivot, men agtnn ovDrhoMrv. at ^atilMltMn(^. selv om ilet 
un OrtrvindcUe at gpiae. virkeligt fut ikn fnmrdnrdc Kott, 
x ikk* •kblikk«ligt gins elW fur auiaa Klager og India- 
r. Fotarrigt kommer lii^haodlingen mere til at beataa i 
Imd af 4e eaakaldte physlkabkc LtegtnnJdlcr (ItiLd>^. Gym- 
Ikklridtct, Huwage) end af de egi^nligo Mudicanieiiter. Thi 
nw have »om B«gel faact mere end nok Hedim. og I negM 
forlubCBde Sjgdomme nsdgna vi Ma vidt muligt at medi- 
ndi de paagjnUondo UiJlcr. forMwridt de oveihovpdrt er« 
», Ogtaa ndblde akadeltg« Bivirkuinger. Og mwr duUo er 
L tiiuker« vi let, at Palientfmo ti1iid«t ved Sidm af dem 
pSjgdatnoTflileTnt', hvad 1>d«k«m«< kalde .anneihnuik«*. 
i bu maa i Keunstlieoieos Ikhandliiig ikke heelt ondgaa 
nmlig rekKvrcnde eg (edative Midler. Heller ikk« er der 
El at mtgte fjg Am Hjirlt>. luan kan bare af gauske uakyl- 
iic&meoMT. der ikke have nogensonihelst mechnoijk eller 
[ndtirknii^C, men ton ikkedealomiiidr« hjmlp«. isas laenge 
IM IM paa dem. Det er h»r det psjehiske Indtryk, der 
I Xiigt. ug del Samme gj*ld«r uadanue SmiLHiif som at 
i&itera« Bomlpine ved «t mogGtle«! oinbundi't Torkiv-de. 
TVMM dem til blot at have iler» Sovemiddel ataaeude rtå 
htwl Jer rflc virker lige raa godt »om at tiigc det ind. 
Wjra tQ do londcjcllige Haad«, favorpna de eiiktlte Sjmp- 
iamk««, ikol jeg imliknfnke mig til et enkelt praktisk 
lIW fjBvM nimlig at viere en Erfaring, al atwrkc og kng- 
UVM>KV«golier taati:« gudt og virke giWEtigt ved den 
• NrnrMfaoide, mcdona de derimod i Myeia«t]|«nien vn iun&X 



w 



NenraxtbMiiM. 



bctrvrlJK« for Patient«nie og 1 LaogdMi tmit)g s*^ ^^ 
kt det hor kui tvk paa nu Ilftd-i nt farordiu) Kbwlnt H*ik. 
PriUgeUe for »1 MaskelsDatnKngeb« er rn af HoroHfiKtaffrw U 
Kunwthoda, som i iten »eii«al« Tid luu fvndel ea I>eet An« 
T«d HaBtMthenienH liehandlinn. Det «t AraørikaiMna Wil 
Httebrll hnm denne Hethode ak>lde>*). og bui aimate'l 
nnttili); vrd de ftllennrMmtta og moit iDTeterered« Par 
MiuikHldte ,bei]-c«Mt*, h*or d«& ncnaso Innliilitot er nuit| 
Yd«nt«. og hvur alle andre I)ehAndliiignn»HUr mt fltnaiMli 
thodoB be>tan«r i, at ban Mg«r at hnve Puti»nt«niai 
tilBtand pas Sdobbelt Hudo. nemlii; T*d UJiclp af 1) ItoktiMkl 
xkol afskvre de Sffe fra at SindBbevugi*]««, forandre derM i 
relMT, brydo tiainlc Van«r ok inuliffirjvre ?n ordnet Contnl; 
S) Itu i Sengeleie, «n Bu, der chal Twre »u tuWaiteodig, *l to 1 
udelukker snbt«r Aanag ti! Trwtlied; ved 3) Mmmntcn. der >U1 » , 
aUtte activ UoUon red pawnn L«gemst«nBgeU«T; T«d 4) ekktitit 
Euitatioii af Mtmkl^ni«. d<?r rirkcr paa tigoende Maado Mon ll»-i 
ugon, og MHtelift red 5) en OTcrnrnærinji af Pati«ntnae, ihr ti'] 
rca saa vidt. at man fnrbanges over den enoniie Slicnsdr Kvik, M 
paa denne Maad« tringiui Ul at fordoie. Dmnc Wnr-VltdialMtl 
Hethod« fortjener utviTlsomt Opini>>rkw)iiili«>l og har giret flMnlUAir^ 
mIt i d« me«t fortvlrlede TUEcIde. Hen der er Iiig«B Grmd til« 
oph«ic den UI en far aUe Tilfadde gyMig NoTOalbphandliaif, 
det Tirkxammo vod Knren neppc na meiret heroer paa den ntav^ 
UoM Qjennemferels« af OrdLnati^nemM Detailler, aoto dorjoa, A 
de Syge beBade ng onder Indfljdrben af cb ^aMg^^k UbA ' 
VlUia. 



*> Tb« tti«aun«inl nf nbnllnai« co««* of n*rvo«i MUiaagUon a»d kf- . 
•t«ri« lijr RHclutiloii, reat, niaaiacoy olaUiioitr aod rnll CMdIac- Ot^ 
Inr«« on dUtano« nf Uia nsrtoiM ■toIuu, Mpaclally In woomil ¥_ 
Bdll. r.nndon »«& B. 2nj 



FIRE 



CHIATRISKE FOREDRAG 



AF 



Dr. KNUD PONTOPPIDAN. 



EJØBENHAVN. 

FOBZ.A.aT AF TB. LIND. 

TBiiLii •a<T>riiiii>i. 

t8»l. 



I. 



Min? Herrer. 
Naar jeg i disse TimtiT skal indføre Dem i Læren 
Sincl£S)'g(lo))imcni-. i^aa niaa I>e ikke gra» derlil med 
den Forestilling, al De fnar Nof^ ul børe om alt det 
forrykte, der findes mellem Himnw?! og Jord. Pttycbiatrien 
un ErfaringBTidenskjib o); arltejder som saadan med 
samme tMi-UiDd<> som de øvrigv medicinske Fag; 
09 som Klinikere have d« abnorme psTchieko Ptiæno- 
ler kun (nttM^see. fur saa vidt vi kunne faa Syn paa 
som Udtryk for en ftygelig Tilstand af HjiTiu-n. Dt-t 
dette, dcD benmito cn^Ukc Nervcla>g? Hughlings- 
^ckson har udtrykt paa følgende Maade; .Dvt. vi 
avt? al KBrc luiti i vurEgeni^kab afLæger, efl^ej^enKij 
der tnves noget saadani aotn Sygdomme af Sjælen, 
, kunne vi ikke gsre Noget dorvwl, Negalive op positive 
eNiire Hymplomer ere for os kun Tegn til. hvad der 
gaur for t^g eller hvad der gaar forkei-t for sig i 
liDjeste Nervecenlrer'. De vil imidlertid forstaa, at 
jer mwl delte Slandpunkl ikke er sagt noget definitivt 
Forholdet mtjk-m Sjæl og Le^f^tc, og det vilde 
et OrcTgreb fra Lægt^videnskaberui Side, om deo 
rinnpte en b^emt Opfattelse i saa Henseende. Men 
bvad der inaa kræves, er Erkendelsen af, al selv de 
ttHfjeste BevidslhedsvirksonUiodcr i-cpræsenterert af til- 
svarende Hjc-meJUnctioner, og at BetingelKen for et sundt 
Bevtilitliedsliv er en sund QjorQO. 

I« 



Vi inaa altsaa aiila-gge den samme Grundbetragtning 
overfor Sindssygdoninieiie som overfor de øvrige Hjeme- 
sygdoitinio. De vi'ed jo ogsaa, at dot er rene praktiske 
Hensyn, rene Hensigtsmæssighedshensyn , der har af- 
gi-ænsel vort Fag, og at Overgangen mellem Sindssyge 
og Nen'esyge overalt er flydende. Derfor maa vi be- 
stnebo os for at se dem under Et, vi maa søge at gøre 
vore Erfaringer fra Nervepliysiologien og Nervepathologien 
gældende paa det samlede Omraade. Hermed er ai^vet 
Psyrhiatriens Fremtid som Videnskab. Del frugt- 
bareste psycliiatriske Arbejdsfelt ligger ikke inde paa 
Fagets ubestridte Eneimerkor. hvor det drejer s^ om 
mere eller mindre vilkaarlige Fortolkninger af psycho- 
logLsko Kondsgjorninger. Nej. Arbejdet maa brynde 
paa alle de Punkter, tivor Psychiatrien saa at sige er 
landfast med den øvrige Medicin; thi kun Her er der 
Udsigt til at afgiwnse Sygdomslomier, der danne virkelige 
pathologiske Knlieder. Fov saa vidt kan man nitsaa 
fuldt U(i iiiidei-skrive den tilsyneladende paradoxale Paa- 
stand, som i sin Tid blev fremsat herbjenmie. nemlig 
at del er Studiet af de ikke-psyeliiske Symptomer, der 
skal bringe Psyebiatrieu fremad. 

Imidieriid — saa vist som det er Psychiatriais 
Staal, der lier er antydet, ligesaa vist ligger det endnn 
saa tjiernl, at man liar vanskeligt ved at øjne det. Og 
naar vi staa overfor Faget som praktisk Disciplin, mat 
vi tilslaa. at vi i de Heste TilfseWe forgæves lede rflff 
<le organiske Forantbinger , der skulde danne Tilknyt- 
ningspunklet for vor Betragtning. Hvor da de psjchtske 
Symptomer .saaledes optræde uden ledsagende somatisk«, 
indskripukes vi iil Undi'i"søgel.-ien af de sjælelige Abnor- 
mitetrr i og for sig. Vanskeligheden beror altsaa paa. 
at vi henvises III el ganske eget og for os nyt Erfc- 
riugoomraudo ; Faget faar sin Særstilling dored, li 
de sja'loltge Pluenomener ikke erc tilgængelige tor doi 



imme direkte Iagttagelse, som vi ellers anvende i 
Inlirinrit. 

Dra fiirrfe Van-<iJieli^hed. snm delte medfører, vlwr 
vtil FoTfUfreni- |kih iit klnt^sificere Smik^yg- 
e. En palbologisk-iti)atnmisklnddi>liti||C kan 
Ikki* vmf Tal« om at geanemførc, r^ilff>'ngt> vi 1 do 
le Titfælde ikke kende de lil Gnilid litTKeride Kor- 
iijnr. Man har du ri>r*oi(l Pii it-tiolonisk Klossi- 
saaledes at man liar inddelt Sindsyfrdomme i 
•Ikotioli^ko, de piMrp^ral«! o(r san fremdeles. Men 
biT floder man paa store Vanskelijtliwler. op det 
»Ip af lien (jrund, at det i de fleate Tilfælde drejer 
om en samtidig Virkning nf flore forskellige 
'■' irer. En Mand, der drikk*^, faar et 
II cig bliver »iid^yg: vi tiave da paa 

ig eu alkoholisk Ofr en tniumatisk Psyeliose. De9- 
*Taiv berftinie Aar^ager ikke til liestemle Virt- 
lyn": den somme ætic^ogiske Kaetor kan give ganske 
fki-lligr Sygdomsbilletler. Saak>des »iaar kim UIIk^^o 
kljniike Inddeling^princip, ifolge hvilkel Formenie 
ndelukktfide efltr SymplonKfne, M«i nnar vi 
fOra Ht'^'fl niaa noje» mtnl en f*ja?ltKivets ydre 
nuineiKilogi. tidm al vi objeklivl knnnc paarise 
dybnv til finmd liggende, lobe vi Fare for dei 
tjiv o@ viUuuirlige. Vi komme til al mangle 
for. al de rent psycltologtske ^ælnemærker 
pia Ml auidan Maade. al di?r bliver Knbed i 



Ik-it anden Vamketighed, der skyldes P^ychialriens 

tv Sterstilliog, oogaar den aUntndelige Diagnostik 

ioaunmc, Afpjørelsen af, om el .Men- 

ndssTgl i'ller ikke. I de Tilfitlde. hvor 

>ymploniw ere knytlede Ul legemUge, yder 

o. -olie. Mon naar dot ilrejcr «{g ora 

p«)v<Tv>.- .\.....HTiiitet«, hvor skal man da snetle 



Grænsen iiielleiii Siuidlied og Sygdom. Den giengse 
Aandriglicd, al vi Alle ere mere eller mindre sindssyge, 
indeliolder for saa ridt noget sandt, som ingen af os 
er fuldsta'iidigl sjælelig sund, ligesaa lidt som fuld- 
stændigt legemlig rask. Don absotiite Sundhed er en 
Abslraction. et Ideal, som intet Menneske naar. En 
har en liul Tand, en Anden en overliggende Taa. og 
paa sanmie Maado vil der vel lios Enhver af os kunne 
paavises en om end nok saa iKjgrænsof intellektuel Defect. 
et eller andel biKai-t Tankesiet. der ikke lader sig forene 
med Fon;ii;liIlingen om den fuldkomne og hnnnonisk ud- 
vikknk' nienne-^kelige Aand. Men selv om vi holde Oi 
til de staTkciv frem I lieden de sjælelige Abnomnteter, 
saalcdes i^oni 1te ville taa dem at se hos voiv Patienter. 
koiiinn- vi ilov ikke nd over \'iinskeHglii'den. Sagen er. 
at Vieidieii af de psyehisko Symptomer over- 
hovedel knn er relativ. Dei-som vi havde Lov til 
at sige: Si-lvniorrt er et absolut Tegn til Sindf^sygdom; 
N. N. har gjort Korsog paa Selvmord, nltsaa er han 
sindssyg. — ja saa \ar Tingen let nok. Dersom ri 
kmido .-iitre oni Uen, df^r tror paa Underjordiske, at han 
lige saa sikkeit er sindssyg, som den Mand. der liar Ol 
Teni|)eritlin' paa +11". er legemligt syg. — saa vilde 
(len jisycliialriske Diagnoslik vanv betydeligt simpliticeret. 
Men Sand Ilt del I er denne, al Selv niordstra ugen. selv om 
den er et hy])|iigl Symptom i Sindssygdonmiene, ogssi 
lindes uilerifur disse. Og hvad Troen paa usynlige Xtesea« 
angaar. saii vildf ilet jo fure nittet vidt. dersom man 
i al Aliniridilighiil nægleile den menneskelig Fomufl- 
gy li lighed. 

Tniils denne Vanskelighi-d vil man dog som Regd 
kinnif kiiiiiinc paa det rene mod, hvitkun Betydninj; 
niiiri skal lill:i-gt:e deiiArl isolerede Afvigelser fra Nonnen. 
For (let l'disle lijalpir del os meget, at det ikke er T« 
Opgave at iMiloiiiriie diin efler dens almenmetmesk^ige 



I 



Foniuftiii««aglied, inoni Fortiold lil vedkommende 
bestemte Personlighed, navnlig i Sammenlig- 
ntnp med hans (idli^roro Jog. Dt-reum l4 MciiiK^e, 
•der tudtfl bar foriioMt ag infliflerent i religiøis Hen> 
■ e c nde. ptodteJigt optrwd«r soni SlJtler ur den ene^ 
»lifrvarend^ Ri>lt|riaa. saa bar dette Phænomfn en heil 
Maden Betydning, ond iiaar Imn liole sit Liv i^-iuRiit 
hmr T»»i beiraglet som en relipfle Sværmer. Derniest 
ile abnorme Forestillinger og Sletnninfn-r ikke 
tisk wivi-ndeliire alene paa Gnind at deres Ind- 
mca mere ved den .Maade, livorpaa de o|>staa oy 
flur eo Mand hnvt en glor Sorg og hen- 
i en nedtrykt Sind^temning, kan man Ivistes 
liTorvUI denne orerBkrider Gnenseii fwdel naliirtiue; 
naar et Menneske, der lever under df lykkelitr^te 
odeti nogen tænkeliK Gnmd hlivcr melancholsk. 
er da Aantajr til at an^e ham for sindwr?. Det 
rgirlipe ligger her i det spontant opstaaede 
Modesluini; lil det i de ydre Forhold he- 
ile, bnri^ maa De ikke tro, at de sygelige 
■»ifv Vltrinfrer altid fremtræde som absolut umoti* 
eO<T i .Modstrid med tie faktiske Forliold. Det 
ikke altid liell ngmndede Setvhebrejdeber, Melnn- 
lifcervji fn-Mikummer m^l. og del behøver ikke at 
ItTvbet lieit 114) af Lulteii, naar en Patent med 
uvid klager over Cliikane, del er tnegel 
at ban pAB el eller andet Ptmkt kan paavtse 
Fbnvettds«. Men dt-t. der da alltgerel gør 
nwwHDtoer til Symptomer paa Sind».iygdom, del 
r del F««(e Overdrivelsenic, det iiforholdsmieBBig«. 
ttmmnA oarnli^ denMa.-ide, hvorpua den heU 
mlifked reagerer [>aa det paagældende 
ridslbeddodhold. Det er den for alle diese 
årtdwitype Mnade. hvorpaa de omfortolfce 
tkl er deres chamkteristiske Holdning 



8 



overror MotlftM^estillini^. I det nætmere viUe in 
dia^iiO!slii^k(.> HotdopunlEtei' Mire iieniicingaacde ved dÉ 
enkelte Former. Mrn De ser allerede nu, at eth« 
man kuil har at gare ined el enkelt phyditsk Elemtctn- ' 
symptom, vil dette kunne (reintræde paa ai suÉij 
Maade, ni del I og for sifr begrunder Anta^tiKii if i 
i>ind!isygdom. 

Imidleriid kommer AfgøreUen ttf, om et MaiiKEk»{ 
er sindssygt eller ikke, kun nH^tH ^leldenl til al Mt-i 
paa et saadant enkelt Syniploni. Som Rt^l er <ler * 
Combinalion af Symptomer, der knytte sig sonuuui d' 
«) af de sædvanlige Sygdomsformer, O^t DiasiiWB 
kommer vidt-n; til al bvile pii« Erkendelsen af wi bf 
s^emt Lejlighedsaarsag og et Forløb eilei- kendte Ht^- 
Sautedee bUvcf del ikke det enkelte sygelige Plia^umn 
det gælder at iagttage, men den hele Personligbtil 
saavel den sjieldi^'c, som den legemlige. i>f dtt (t 
ikke blot den øjeblikkelige TiUland, der btiver Genskili 
for Deree UiidersoKelse, meu ogsaa bele Patienlensfii* 
bietorie, ja De maa gaa saa langt tilbojfe som li) ^-*" 
Afstamning for at faa Øje paa den mulige Virku !>. 
en nedarvet Disposition. 

En Sygehistorie foi- en Sindssyg bliv i ,!" ''■ 
ensbetydende nn-d el iielt Livs Historif. 
forstau. IJI. II., at bvad jeg her ved diæe Fnivtæ^^^iiinf* 
kan vise Dem, som Regel knn er et <»ikelt Kapitd]' 
en saadaii Historie, en enkelt Episode, reven iid afi 
Sammenhæng, et Brudstykke, som der endda tom* 
kort Tid til al observere, og ved hvilket ri ofli? «* 
mangle den Hjælp, som tigger i en fyldig Anatnn» 
Hertil koiiuuer uu deu Vanskelighed, at Pa1ienUinK> 
som en af mine Lærere plejede at sige, ikke gaa ood- 
kring ntod deres Symptomer paa i-n PræsLmlerhaUtti 
Man maa ikke tænke sig. al den Sindstygc frembyd« 
Billedet af uafbrudt vild Tale og luller foi-virrede Haiid* 




De Til lTi«i-limo<] erfaj-e, nt do Palioiiter, jty i 
e Timer faar Lejliiilied til at føi-e Ihan for D«n. 

»let meste ligne andre Jlennesktr. De ere oftest 
erskute i Adfærd og Oplneden, de liverken k eller 
de, de kunne baade lale med logiitk Samnieiilia'ng 
liandle efler fiiklt bevidste Mtdiver. Der er derfor 
Kf inlel lil Hinder for, al en Siiiiitsyg er saa siiild 
skjule sin Sygdom for os, imar lian koimnei- paa 
rpitalel. VAUyr i^v om lian ikke forsætlit't dissimiderer 
uptaineme. «ia bringe dog de nye Omgiveber liiim 
il lajte SIR .sammen, HospitaUiildla>ggeliieii virkw lil 
lldæmpeBilk-det. »au al det ikke kunma-r ti) at stau 
i aaa friske Farver som ude i Livet. ()g naar jeg 

yderiigere lager en saadan I'atieiit frem for D'Urr., 

vil delte virke end uiere forhlflflende paa ham og 
« iioju sky for at udtali> stg. De vit derfor forstaa. 
At ikke her kaii va^y Tale om en ^adari Deiiioii- 
iilio ad ociiloe som ved de aiidre Kliniker. Vi man 
'! nfljcs med Træk for Triek al pille Billedet af Til- 
eIdI sammen ved ut sammenbolde det, ri faa ud af 
bnleti, med Personalets lajtttageUer og de an»nme- 
m Data. Heller ikke tnaii i)e vente, at der her vil 
'e lagt «æriig Vægt paa den specielle Diagnostik, 
■nilter en ^»a stor Rolle i de (ivrige medieinske 
I Dd« er Nomencloluren temmelig vilkoorlig, dele 
■Ran egeiiUgl først anveude dea, naar man engang 
' baet Overblikket ov«^ den samlede Forløbsform. 
Sil der gælder for os her ei- navnlig at liere at 
Jysere den foreliggende Tilstandi^form. Og del 
amex tor Dem ikke saa me^ an paa at kimne give 
■j,,Mi..|.>n et Navn, eom derpjia, at De bar foi-elaaet, 

ii-Ul^ den sygelige Proces i det givne Tilta?ide har 
iklet Kig, nt De har orkendl de ElemcntRTforstyrrelser, 
fciiinii nm lli 8ygdomshiltedet 



10 



All i alt «er Du, al dw or store Vni 
Torbundne nted diai kliiii<ike CnderrUtiinfr i 
Mou kan j(y ikkt- gei-e andet for ttøn, saa ta£| 
dog Ti.'i« Deiii Na(nr«>ii. »om dt^u ar, og jci! er il«| 
paa. at De nok skal ktiiuic genkende Aen uAe i. 
Naar I)*" mi til den Tid skulle oplrrwlc paa i-piil 
og w-'lv ovLTlaKe UiuiLTst^fls«! af PatH-nlerm;. 
Spørfcsinaalet, om der tier er S]i>rligi> RegIfT al ia 
I saa HtmiH^vttdv vU Di^ ikke komme til at 
tjenslrilliifp ttaadgivere. Ligesom det i Almll 
«igv^ tU dem, dur vil pi-akli^-m iiieliciM BfnxknKJ 
disse skai .tR^vs* poa en e^en Alaade. soiih-di« 
o^i^a faa al liørc. ni dor for at onijfaa.« 
fordres noget e^et , nonet særligt i Blikket . elkv I 
det er. Folk Iwnkor sig. Lad mig imidlii^d aM 
Dem imod den ^a^ Anvinnin^rer : lad roiR i aU i 
£^tcDl1ll. al hvad dt-r skal til ovi^rTor Siml> -■■ ■> * 
er Dyi-etæmmer-KKcnsialier eller nogen [>:i 
timenlalilvt . men kun d«n raligu, paa ciig<mg 
og iJe^tenite (>]ilr:eden. som overhovedel er 
en Ui-ire. ug soui t-ikkrcr liam de Syges Ti. 
trolighed. Det eneste særlige Raad. jeg ril giiT 
er dette: Va>r altid aalion i Deres Adfærd ovi-riiwi^i« 
syge. tal rent ud med dem og hold, hvnd Ik 
dem. Patienten hasker all. hrad D<- har »igl. o( i 
sin altid \'ajigne Mistienfci)omhi>d skal ban nok 
dersom De ikke gaar ærligt tilværks. Derhv 
Narren imder falske ForKgiveiider. ingen Urislc* 
Krogene, ingen Pantomimer bag Patiaiicns Bjrgl 
beller ingen falsk Sky for at sige Patienten imoit: liW 
skal have klart at vide, at man betragter liwu «» 
syg. M«i heraf folger ikke. al man hestiiadigl ^ 
alille stig i Opposition til liam. Tlii bar fnrstd«!! 
Forstenmmg eller de vrange ForesttUiuger ■■ 
dømme, .«a nj-ller ingen Modgnmdu, og 




11 



med Palienten opnaar nioii kun at ophidse 

rortiillfv baiu. Oi-t er en almindelig Uisforstaaels«. 

den iKychiske Th«?rapi bestaat i rigtig al .tale 

nitil Palk'Ut«!!. D^ al Sinds^rgvlfc^n Ikt fuar 

for Itele »in dialejctiske Færdighed ott Overlegenhed. 

saailan qvMig OrthopiHli kan imidlc-i-tid kun on- 

i 131 nwfi.4 Iwfcrænset Udstræknitii!; Uii jo mere 

Sfgv bar Li^jli^lied li) at dokunu-ntoiv Tor sin Sag. 

tnaa man fryrle. at lians blske Ottrbm'bning 

er *i)(. Saa snarl Df derfor har l>ems Diagnose 

ebf eikkrDl. i^kal Ue »ih vidt inulit;! miditaa 

hrsui der givw det syg? Tankeliv Natring. 

Hi-it9)'ii lit Gangen i Undi^^ogptsfn skat jeg 
\uM' ti- ■ \vidvcndigh«loii af. al man forst skaffer 

<* u: -I OviTlilik oviT Palicnlen, De kendei' 

de chirurgi-ke Kliniker, hforiedes Begj-ndeme for- 
silt fu) flrjix al fare los med alle 10 Fingre 
9ffe Steii i Stilet for at tnede et Skridt litbagc 
ri Syn paa vvdkumun-Dde Lcgomsd«! dier endnu 
•a h^ Fenionen. Deti samme Fejl Iwgitar man 
Examiiulionii) af Sindssjrge; begynderen er til- 
lil at (alde mied DfHvn ind i Hum^I, og t>e kan 
, at del iiiaa virke forsknekkende paa E*attenten. 
man <ial(-it.-^ iidi-n ntyen Imlletlning forlanger, al 
UottL- iil AUerlieliigste. Det uiesl praktiske er 
nmt al »pørge ud om lians legemlige Be> 
Df dofm tilbyder der sig let Lejlighed til bI 
ind paa de jtiychiske Funetioner. Alt imens 
le fiud el lndtr}*k iif Patienteits bele Slaade 
of vwK paa. ng jo mere De saaledt^ kan se 
, des bedn. Under den (brtsalte ObM.Tvation 
dan gniidddbare iagtlagdses Resultater sup- 
: de< gwkler derfor otn eflerbaonden ni lm>iige 
T ^» Sj-f» Fortrolt;;hcd. I s^aa Henseende ril Takt 
biarmf: hm Disn det ivite: yv vil kun »gc Dem. 



1? 



al del ikke er eaa TOii^ki^iitl at komme Ul at tak- 
iMDdssyge, som man i Almindelighetl tror. (Jai-i 
or der Patk-nlw. som liaiirdnakke* U-vare '1'; 
taiappwte Holdning og trække sig ind i en ^i- 
soai-t dl- niærko. al man vil bore ax Sonde b*: 
andet Sted. Men som Repel kan I)e forhfi 
ganske passiv, fordi den Sygv netop liar tii 'i 
at give sig Lntl, og rlerved opstaar ganske '-i"< 
Tiilklsforttoldel Ul Lægen. At kunne 6»re ea - 
m. H., er at væn; en god Tilhorer: og Km- 
tale iiwd Sindssyge er Evnen til taaltuodigl at 1 
(fem. Naar jeg undertiden taar den Ros af mia* 
tienter, at ji^ er den Eneste, der tur^tour dt-r 
min Fortjeneste som Regel ikke i andet, en*! al ,-. 
givet dem Uiv til al udtale sig. 

Det er nu ikke alene de »ikeltc Palietder, Df 
faa Lejligtied til al se, men og<-:iii hele Livt'l ' 
somheilen her i Afdelingen. Vov de ili.^tt* a\ 
en Simlssygeanslall noget nyt og ftvnunedartet ; 
m^t i liele Beliancllingsmnaden og i de Forltotd, 
under de Syge istilleti her, som afviger fra. hvml ^^ 
vante til at se paa en nimindolig Ho:<pitalsa(.i 
som maaske vil gore Indlrj-k uf en vbi <Snd at 
og Strenghed, fle vil imidlertid let forstun, «l 
ikke kan viere anderk-des. Der er engang bier« 
det Udli^k, at en Sind^geanslatt skal styres 
blid Jenihaand", og heri er udtr^'kt den åobh 
dring, som m.ia stilles. Den Ene har niaa«ke tut - 
af Blidliedcn, den Anden af Jernet, det liggiT i 
menneskelige i;r»hlkomn>enlied ; men ingeo ai 
kan undværes. Det er klart, at Ilumani?' " ■ 
først og h'emmeiit .ikal a^v Fvlde^. og jeg i 
al man for de Sdncbsyge maa forlange en b 
Humanitet Jlen lige saa vt.M er del m- * 
Patienterne fole sig undergivne eu energisk . ..,,. , 



4 



dsi 



Tn«| 




ts 




rt* Række rRpra-si^nteres af Læpertn?. Ingen stor og 
liplk-t.-a't Oi^anbiiie som cii SIntbsygt.'auslalt knri 
res ut\ea Comnianiio. Den, der bærpr AtisTarel fov, 
dl? Sygy ikke tUfttjv sijr selv eller Aiidn- iiotieii Skatte. 
1.1 lade (letii være iindpr stn>np Opsipt: men delle w 
le muligt uden en ns Grad uf FVili^berøvelse. Hvor 
le IimtitiHer fintt- «ig gældende niaa de iniidr« ntiil 
(iressalier: iler inaa en Con-ecUon lil, Hiitiinarl der 
Rs Bnid pna StedeLi Orden og Dliciplin. tktrfor kau 
tgens Oplraxien ikke være lutler Smil og ilildhed. 
^iil nok faa Lejlighed til al se mig spille min 
Palienlerue: men De kaii Ofsaa blire Vidne 
^Oriedes jeg irærksietler Korholdiiregler og realiserer 
Be^lemnK-leer Irodi; den Syge« Pmtitst. niuaske 
med Magt. Naiir en Cliintrg sætter et Ben af, 
et ikke Hjrfte. al hau liltver blød om Hjertet midt 
iOpemtionen; og pan sfimnie Maade gnar det ikke 
kt jeg stopper op paa Halvvejen, iiaar del drejer 
[tm noget, der !«kal og inaa gøri"^. 
er er Grund lil al tremliæve deimeSide af Sagen 
rkl , fordi der fra Pnhliknnis Side ingenlunde 
rises os Kelfærdigliud. Del fortanges af os, iit \i 
lage Åflære, naar en Patients TiUland bliver såa- 
Ue. al ban umuligt lieuger kan haves hjemme: men 
mlidig stiller man den ganske »billige Fordring, at de 
flingelser, uuder hvilke Behandlingen ledes, skal viere 
1 saiiinw. som have vist sig uigenn«nifnHige i Hjetinnct. 
U) Indklager sig over ludespærrmg, man forslaar ikke 
Khrendigheden af at nnddragfi den Sjge Beroriiig med 
Omgivelser, mider hvilke hans Sygdom bar udvikle! 
vnndet Næring. Dei' lever overhovedet i Be- 
ag«! en dybt ijidgroet Fordom mod Sindssyge- 
og denne givei' sig desritrre ofle Udtrj'k i 
Mistro mod Lægenie. medens man paa den 
Side laaner altfor villigt Øre til. hvad den Syge 




14 



m^v kaii lin(U> poa al forlæ)h> om «inv irnnyiuwn' 
It^vvtser. JcK saKdtf'Dem fur, at De tnaa Tsn> 
med Derrs YHringw ovorfor Palienlemi'. fonll di' 
dem saa forbauseiicle goilL Men s«lv om Htr 
on Delailliukoinmeliw om døi pasaefcde, blai><li.T ibr| 
dop nRe ind deri alWhaaod« ncorrect rvf 
Erindrin^billeder ; Patienten fa^thoUIvr sum R« 
hvad der linr vieret &niim Sansebedrag eller i >K 1 
falske OpfBlloli<«r. tM viser sig stadigl nii>d vore 1 
seiv iiaar de fuldstændig helbredes, at de atithc 
til ri^rK klar Crkondelse af, livor itygo de liar il 
derCor vedbliv^nr det at <ttaa for dem, som om dri i 
(let i Beliaiidiin^ii liar været unødvendig f<lrea|!t '■ 
som nm (le ere blevne holdt otilboriiir lænite 
Uobpitalft. Trods i.UI tvivler jeg rmidlerlid ikk«- oia,i 
del er i de Syg« selv, vi have vore Iwdste Forst 
det er dem, vi maa stole paa. bvis det akal IjtUbH , 
at fan Bugt med /Vnimositeteji mod yindi<#ygeliOjtpitafcflfc j 
Med Patienterne er det I det bele ingvn Sag; ild •^ 
deres Slmgtninge og Paarorende, fra hvilke d> 
Vamihelighedei' rejse sig. Dutte folrø iltke mind. 
Afdeling som vor, der skal tage det første Siw) afl 
som har Publikttm saa na>rt poa Livet; Hiytil 
at vi modtage I'atientemf medon* Sygdomnten er 
Udvikliug. hvilket er nojjeniimde eiisbetydemle iiirf,j 
de blive daaritgere herinde: og delle bar saa 
lingen Skyld for. D'Iln., der komme li) ni di.4la 
det fh^^lige Arbejde her, ville ikke være lanigi^ 
nuerke disse Besværligheder. Men for at De iUce '■ 
tabe Taalmotligheden, vj) jeg dog f^mfiNne 
for Dem. der kan Ijene til L-adskyldning og For 
For del føi-ste maa jeg bede Dom betænke, al 
Tider, hvor Sorg og Ulykke bryder ind over en Pi 
kan Ue ikke forlange det samme rolige Blik poa 
I ionen og den samme ^Uighed i Bedennnelsen af i 




13 



90DI man flln^ f9e Regning paa: og der er 
noget sau opriv«od« o^ forliinilende mhd at 
Vidne lil LMbniritlet Af en Sind!;s;rinlom hos en af 
mets Kn-rc. [kn, (ler er nihU^tændiK opta^iet af 
uiu, fristes til at tægge lor titærkt Btelati paa 
Tid og' Intcrt«^. m<_-di>ng vi, dei' ma» d«4e 
I Hjerl*- mdlMH HmiHrede. let faa Jikyld for Ktikl« 
xyyUtighwi. Men dMiw-st niau De orimirf, at del 
si^ nm en iS)nd!i$y^sSla>f!tniniire. d.T.s. saadaraie. 
Il> bavL- en syp-lig Paiiiilif'ditfpwilion lilfælles med 
lien. De vil liiirtigt faa Øje for. at den For- 
;, der dagliit so^r os for al hente < >{*ly.xnin^ om 
;e, ikke er li^ sa« mange Genn«nsnilHiivniic«ker, 
[lor eo stor Del iilU.Tt'ile' i iM ydiv robp sig som 
iter for aeiirnpathii^ke og dtgeiieriTtHti- Slægter. 
uamiig uiidPT Forhandlingerne nwfd dem kommer 
1*1 ofte niti^rki^lipt frem , hvoritxies de vise en sympa- 
heliiik Fun^aoL'liiL- id* d4>ii SlndsHygc« Tanker og lettn^ 
ind ri Andre fljide CiiditkYldninp for. hvad han hor 
iBrttafci ^g. Dette bliver iialurligvis en Hindring lor 

r'Åaea af, hvnd Til.stamlrn.'i Natur kraver. Dvn 
Vanskelighed ligger dog i den Vningforeiitilling, 
>«n Pnblikiim overhovedet lider under, nemlig at Sinds- 
vr nogol. de AlkfuimntPii knn bedømme og tale 
I om. Det er denne .Mi.sforrdaaelse , vi i vurl Fag 
P&iiden imod overalt , hvnd enten vi have med 
(vate Folk eller Autoriteterne at gore. Vi har fw 
øjeblikket liggende her en ung Pige, som skal .gøre* 
fordi hun vil forlove .li^ med en andeji end den, 
havde Ultwnkt hende. Naar Jeg nu forklarer 
sidende, at jeg efter omhyggelig Undersogrfse 
biu- fmidet hende sindssyg, aigcr man mig ganske 
op i Ansdgtet, at ,fann er det nu alligevel'. 
ogKia en F^tienl lil Observation, som virketiø 
sig sindiByg; her har BetjraesenlaiiteD for den 



j^ 






ir> 



Autoritet, mri ii>skede vor Dom, miv ville! cbuiw 
en Mcotiig mii Retultatvts tligUghpd og har i^bir 
5 MiiiiiliTs Samtal*' med risn Sygf (•rklæn-l !■ ' ' 
,ikke kan se. tiiiii ftjlur iiogel*. llarde >j -- 
været, om Patienten!« Arm rar af Led eller ikke, 
^'KlkoInnK•n(^e w.'lvfol(folig l>liiiclt bavi> btyet sifi for 
Jiiriu'^ii'ke (lollegas Dom; men da Talen it om S 
fgiiom. tm-iier iiiati at kmiiie tontrollere den Si 
ATgørel^ Ofr føler det slet iUce som upasgend« 
urimeligt udon videre at underkende rtoiL De ril 
staa. at naar Aiitohleleme kan indtage denne HcUatf 
orerfor vn ErfuringHvtdenskab. bliver det store 
Uforstand unH-ikyldetig. Derfor vil De I 

ogsau med Iteiiignation Unde Dum i. at la: 

gamle Tanter indfinde sig her — ikke for al hort te 
Mening om de Syge, men for at meddele cis dens (<• 
Opfattel«-. 

Jeg har endnu kun nogle Ord at tilføje til DHir. 
Viderekomne. SKMn muligt kunde have Lyst tfl al p> 
Psychiatrien til deres i^peciatfag og recrutere vor Bi 
Etal af Sindssygelæger. Man horer nemlig ode *n 
An&ktiel5C. at del er farligt at have for nu'gel nni: 
Sindssyge al gøre, og nt tueelen alleSindssygelwger ta 
en lille Rem af Huden. Nu ra* det gauiike vLit vanakdlfl 
at x'a-i-e Donuner i sin i^eu Sag; men jog Irw iki 
bestemt, at der heri ligger en Miskendelse. ttøsM 
Iagttagelsen i og for sig indeholder nogen P" 
ligger Forklaringen vist snarere i en oprindelig ^„.ul 
Retning, der sympalhisk drager En mod dem, «te 
^ge og sorrigfulde ere". At selve den intime OnigaOf 
med Sindss}^ skulde tiidcholde en sterlig Fare for Eof 
c^en psychiske Sundhed, modsiges ogsaa af tlrfarinpfl 
angaaende det underordnede Porsonule 1 Sindstyie- 
anstalteme. Del. man ojjlerer som Sind.s-'. tt 

vel ^Fentlig heller ikke sørgeligere end del i 'W 




17 



1 Liret. Jeg lør ganftke risl ikke paastaa, at 
ttcskoie vinde ved »vrtncro BckoiidUkab. og d«i 
ilff jo for en stor Del Mrets Vmnftside. man faar at se, 
lien itAv Din det lt el tuiiKl o^ oftv utaknciiiligl 
JkrlK'jde, (ler kræres, snrner det dog heller Ikke op- 
ifiienile lIoiiMinlor, og der w iiæ|)pe noget andet nwdieiiisk 
Tirkefeli. hvor man kan væve saa niet^el for sine Patienter. 
Tndor alle Oiii^((endi>rlK-der aahner Faget et saa rigl 
^%ii paa de Phfrøomener. der møder En i Verden, al 
iKjel lyenllijr forsi blirer forstaneligt ved den psychi- 
ttmke Ertarini?5 Hjælp. For saa ridt vilde jug ønske, 
it ikke blol Metlicincrne, men og^na Tlieologer og Jurister 
\Aakh gennemgaa el obligatorisk Cursus i praktisk Psy- 
chbtri: el NTiuknt viWe være lil uvurderlig Nytte saarel 
for .Sjielcsurvereii Eutu for den vordende Criininalisl. 
Fore!»l>ig liaab«r jeg f alt Fald at lun-e vakt D'Hrr. 
i^res Inleresse for at betræde dette for Dem iibo- 
:v .mørke Faalland'. — 



II. 



.;...i: 



Mine IlciTer. 

Da jeg iaftei) er arskaaren IWi i-n«r So^vaiic 
d«nKiiiBlnTe Pulicnler for Dom. vil jeg i Sledrt 
en Række Breve fra Sindssyge. SaiulauiH' 
vise os t Virkeiiglieateri ode Patienterne lyflii^veiulp. Ik- 
mm der er noget i. at .Menneskene havi; Eaael Tak* i. 
al skjule clerfs Tanki-r. am synes dette i min(tn> tioi 
vX gffilde Skrillsproget : i nit Kald kc-nclur jeg ii 
en Patient, som huardnakket Imr fta-kket ^ne 
Foreslillinger under enhver rsinttale, men som bar 
^g i eii eller anden gkritlltg Udtalelse. Jep 
endnu min Forbaiisel&e, da jeg engang j Bogyn<] 
min psyeliiatrifike Ltibebanv modtog til Besørget •>- 
Brev fra en Patient, som DaReu igennem fier' ' 
oe Fnnctionærer, og som jeg egentlig aldrig ha. : 
BMerte fejlede noget. Brevet var skrevet til hans Jt**r 
og var helt igennem kærligt og forstandigt, iihltjl H 
endte med t'nderskrideti .din Fosters^n Jesim*. Ei 
anden meget forsigtig forrykt IMti««! havde daleivl << 
Brev fuldstændig korreel d. 10de October, men vetbltgd^ 
i en Parcntlii« .efter den gamle Tidsregning', : '"* 
vittte »ig nu, at han gik omkring med fnldl .'i)^ 
serede Van«d*ideer om, al hans Tilværelse »ar feriil' 
100 Aar. IlW D^e og 100 Timer fi-en> i Tiden. Di«* 
ExempW maa vuere nok til at gare det forstaaeliiri, 



19 



Iken ovflrordentlijt Betydning enhvor SinAssyge- 
Ilai^iT det at kuiiiK- kontrollere de Syges Cori-e- 

,CP. 

fonU' Brev, je« skal læ*4} for Dem, er R-a en 
der var rejst lier til liyt-n i en t^ygelig 
ionstilstand . som hartigt forvferredes tinder et 
Uv med ^amk KamnveniU-r. Disse morede »ig 
id gem« med ham, saalænge han betalte. Men 
;en var læns og lian vild« lil at laanc sig videre 
ik Vennerne de samme Skrupler som Jacob Sfeo- 
fandt hans OvtrslHdijjIied lidt unntiu'iig og trak 
gtigt tilb.ige. Tilwdat jyorde iian Skandale i det 
Theatcr ved at sidde i Parkettet og klappe 
sort op en hvid Handske paa. Dette gav Anled- 
1 liani- Indln.'ggels« i Hospitalet, hvor han fra 
idsen viste en kun middelmaadip, ebikvænlig-kaad 
1 deoQ« TiUtand besvarede lian et Brev (n 
i Jylland, der laa i Forhandling nRxI hum 
Forret nintrsoverdragelse. Del er delte Svar, De nu 
tte; nien De b«r Ofcsaa see Brevet, der er skrevet 
I *ia hfl.*li^' Haand, at ykridfai ligefrem rober den 
Taiikellugt, ligesom de (aU-ige Uinlerstregninger 
ualistegii svare lil det isiergi&ke Eftertryk, hvor- 
udstyrcde Ord of; Sætninger i »^in Tale. 



KiPfc rxill«««! 

tkal Du hu' for tiil Brev! — ja tad o* rigtig lidt ci>Trc> 
•kl er munooil: bml Syttriiandelc« anfSur !>aa nital Jeg 
m diir cl flayimlyfck« op: i åt ftwuttt 6 fenta Maanodor 
I A4r luir jff hafl «n tmltirgt at .1,100 Kr.!l — ntuir j«|; 
■JMger 'lig. litsKT Je(E min K!iul«bog in^ nt thi kan i* d«n. 
saa qioiva h«rTRn, hvor Rijfcat h<in ril ha i hyU? Dtt 
[!«»■%(, tuuu jtf kammer hjem, mu vpomder jeg niiii Kanp- 
for of saa iQ dif — er Du med poa den. irt var tur- 
nt, da ji>|t kom lil K)tib«nliaTn. og jeg lagik niitr inil paa 
ieiio^ital«L, men nu er je^ nuk og (ntlmltt iati>igta ilenae 
Grwb Bul« f^ Ryuer tilbade lU Hoteltel. 



20 



Allei-ede næste Date fik Brurel ful^iidtf TQIoj«^' 

Kwre Ven! 
Der kan ikke blive TbIo om ByllPhaiiiJel. of tin »kal Ih I 
Jag ndger min Fnrrrtnint: her »g rejivr lil Kjalwiiliarii - 
bwe tit Lt^Mxinuiueot S«r Du: i«% bar luHtle Arliinn >^l 
sophJcum. »a* 3—4 Ajr er lilrtnrtkvIiKl o« liellvr« Lof^- - 
Icfe. J«2 iianlinT den Dag j«f; komiiicc al hele Djeo ii . 
Ouunpagncn flf^r 1 Stnimme, for it«t «t inin bnlrfr I' 
nu «l Hundlrvk of ot Farr«! liUidsl, t«ir heiln« dio Ku-^ 
og kom »riv heroTer — lier er evig Sjivn! Er jejr ikke » (m 
Dili blb DerM Kone, nej din Kon«, J«g tU si^ Ha til v 

dhi n. < < 
GrKlalf-rcr Ihi mif ikke liJ min brilliuile Um!! Ioi Ml 
ikke dikko del alene. 



I føltfoodc BrevL' var Taukefniagon endzi'j f*" 
sprin^eiKle og Stilen fløj over Stok o^ iitea. Oni' 
i hinanden, Og der manglede alle intyrpii 
Men samtidig begjiidto dot nt blii'o klurl, ul 
dreji>de sig Dia eu ren Exaltnlion. Der bier i 
mere no^l snollet ved Lystighed<», noget, der < 
om en fuld Mand; huns Euphori. hans sjæleljire ' 
gav sig Udtryk i en aldek^? overstrømnieiid«- \' 
ligliud. Deo btol exallfa-de Patient virker ; 
fremmest red sin Kvikhed, imponerei- som el gnU Ho^- ' 
og ligesom hans Tale rober (.-u botydeli? >' ■ 
i Replikeo, saaledes ere lians Breve »illine u. , 
med oreiTa^endc Aproposer. Men han ur ikke illi^ 
særi^ elskværdig i »in Holdning overfm- Andre. SAf' 
fislendc og storagtig ynder lum al rise sin A-irt-^'^*'- 
l^enhed; hans Cnderholdning faar let en ui 
Bismag ved Lygten til al ,agc Sandheder*, vf **^ 
Skarphed, hvormed han opfatter og brøjrtbr éf 
enhver Svaghed, enhver Bloltdse. elhverl saaiOft 
girer sig ogsaa tilkende i haus Breve, saa at bas iUé 
kan dy Hg for ironisoændc Sarca.'*iner og V - i:" 

bug. I ModBajtiiing hertil vedblev vor P;ti. ... i^ 



a^na^ 



21 

! aaiiilc »'II ^ilif.' .\V(jiiiii"t'(jlclj!c, i-n ut'urr;! ynvlijj, savlende 
flvilji-, i.)ii pftiiitidij.' kom «Ut lultalk- iiK'galoiiiaiif Foiv- 
iilinvier til Orde. Hans lofletle yeivlolei^e sle^r til en 
ralt'iidt- OviTVUideririfr. fra at ville vivri^ Læt«^ pik han 
urti^rt over til ikke hiot al va'i-o def, men lil at ind- 
ipe Stilliliyt?n som .Ceneral-Overlivpe'. For hvei-t Brev 
und«- vi koiislidere en rivende Vsesl af Slorlie*li;i<livrne, 
g det baruaptitre. barokt overdrevne Imlliold lod os 
sko i Tvivl ofti, at ilel , der eoniiilicerede Exalliitionen. 
ar »^n IX'iiientia iKindytiin, eller ivtlere al Exallalionen 
;ar at oplatt*- soin en Pliaj=e i denne Psyeliose. Her 
I af lii»ns Bn've fni en senero Perioth'. 

Min e^-en L'bkeile ^'^uile Mmler. 
J^tr liiir <Wt ri^li^ pidl. gnar <l;i^'lip ui) iit s|iiiil<crt- ni; luvt-r 
HJfni-rfcf t ifiiilt. ifi! Iiar lii'st en uhyre Mii'ii|.'ik' Hiver {r:i <it't lier- 
'vrvnili: ;-li>rv Hililintlifb. hv kiircr til DHtriiiiirllicKlri-t U\;i\: i min 

Biin Dniiip~l""'Vi>i-'". vil Ihi nieiili- ty n^ '.il Aiuln'. •iviiil" lien- .i( 
xir« ki'fipelige Krj-^riTiiler lil FnvMiliin^'Pti iaflon: i\e erf iilK' 
Mtfct smukke. I)u fiiar Btsiv i<i^l! :<f f>i V"i Vi'tt -.il uii\!. ^nm 

^9^9 er pMlipnl litT. )il hveiu j^ iiiiiif vil kiilu> Kioliiikslmr^', tirt 

wt^r I*' Millii>n«r Kroner. l>cl var i\<v et ynitit'l IJivv, lin m'IhIIc 

m fra Millv. Hils liemle i>^' alle li.iciiiii]e fri 

iljll ri-'on Siill. 
Vil I>U ikke Luk- min tcniiik- Vintrrjukki- ri-|>;<r<-r.-. il.i .kl ]»'- 
ikder ut lilive ki>]ilt. S-ti<i iiiiir v^'^a el i'i<r i:i;Miri'r IiitiikI. 

yU^l Hensyn lil ilette Bii-v pur jip Dim -^;i-ili';t 
iinivrks4>ni |iiia ileii nu'pet kmakterisliske Kn<-iskiin. 
4 er L-t almindelipt Tra-k. al ileii Slap- Talii^nter. •[•■i- 
■ Millioner op styn' liele Verden, r sintniie Ojililik lir- 
■dtflfit kiiii lx-<ie nm en elli-r iuiili-n nlnlydi-lip hul- 
anifl^. I et ojr saiinne Ainnleilfn'l tnii-u>- de Mnd- 
nintK-mo. de n)lK.' dei-es Mimpel paa Kvni> lil kritisk 
rrkt'H'ie lloilsipelsi'n. Jleii der >-v >\iv^ niniiniitvi^ 
rt-Iiitiv Lnt-iditel: op dette viser os. :il Ijh^ -iiii- 
ir allen-de til en \h tirad sluvede HJirm-r liir- 
■.• ilf ilelin-reiidi' Fonstillinper >i;; Ml il<l l'iinda- 
,il>^ Bcvidsttiiil^indhold \rM\ iii Mamle. iler ininder 



ii 



om Orøtnni«til!ttaiiclen. Dr kendfo- AUt* del Pliw: 
al mim draiiitncr nogi-t Klort og cvoutyrb)^, mcu v. Ar 
allerede under Soriien litrMom ved Sideii nf \v\a 
Slbtiutie, (ter »i^er: sikic^- iiogi-t rorlKitidvt SliKMtt. 
tU sige : der «Hr paa Bunden af ror BendsUied vn 
ar pei-»onltg Idc-nlilet, som tmr. at ri Tor 
hvad vi synes at opleve. Den p)iysiologi.'^^< i — 
oi^aniske Punctionor o^ dot satiiledo Indlrj'k, som 
gore pau iljerneii i Fomi af en AlmeiiromeciirM 
denne Knhed er ix^l dybci-e end del ojolilikkpl;- fr- 
vidsllied>iiiid)told og udgor vor runilainentaW Pc.-^ii-i- 
lied. Den føles mere t4)er mindre lydHi^t i laiMn 
Tilstand af Stii«>riLH. dronimemU' t4ler vaa^ii. 
ger sig næsten altid gældende hos de SintUsyge . 
dlw red Siden af de deliroi-ende ForcsliUiugw. 

Deniæst boder )f^ Dem kaslo et Blik paa Ijfw**' 
De vil da see, at det ikke blot er ved sit Indbf)!;) "* 
o^aa ved sin Form, at del røhcr Patienlons Dn i .: 
Skrillti-ækkene eiv blevne større, grovere. Hoaiidffl « 
aabi'nbart rj-slende og usikker. Den »^enlfii i '' 
Slojfuiugiiii og Omsætningen af Ortl og Slav-..., 
antydningsvis ttblede; deiimod kan jeg h«- Tt^ Otm d 
Brev. from i denne saa vel som i t-nhver andfii Ik»- 
seende er overordentlig karakteristisk for en Patieol nai 
Dcoienli« pai^dylita. 

Til vor HojehkMl« KoopI Slorlwrlu^ Ul Sl«4vl)r, Ri&t« 

dg OUrabon;. 
Cmå: «r Dnili|r' ug Unilid. p. ]k 
J«( Tilde cerne l>»(le Derea lnAe HajoOwt. v«d ilauw StnTdv 
Frcmkool, om jofi maa lijnpe til nt ftfanl« vor to* Iti^cU'ib 
Daifkc. FiiilKlniid: jc^ liar fomixlui Cii|i«Ul Ul al mi'lle Uatt^ 
Capdtal tU biKMBi )tf tror al ilet er dem ObexFe Jt« lut txftt 
Der<s Kbto Hol* HaxliM. 

J«V Miir upfuDiIel nogiv oyc (levitrer navet Hitii ii"i 
hastig:!)«^ indtiJ cirka lUOO Skml. de ere laavd Kti 
Ottrmr fnldxljDndig li) st nkill« nd og ljpi;fr<* Mtiinxrti. D'' 
p&a Kanooeo liviler jiua er Tur ul føre dm l«t af at Kiiri -.nut'-:' 



S3 

B>mI Ijwfe fut^ldu PUikr cv •ni d« iMlurii^vis ridetle. Hele 
Sot^Ua* Oppaknii^ vil ttict uiit SpUiii uditDre 14-16 dkr 
!■!■■> II ft IM. Jtf vilde (gene bede Dem H^e og TrofaM« 
Mijwtwl uni nidliievb >t luunnr mig lil Ktgi«. ^uef(ii1ler «)[ 
TbaatardUMT. Jtf syq^er alle SanpflemiiiM o« en uilmvtk«! ('uns 
' Asfrinddcr ov tMUIor oy hnr «1 (todl Helbred o« F»r<tauil og 
bmr BjHr iMUMtnfUcl «1 Kunns inui KununuiMbuivitiilol andpr 
I'nafcHiP« Panopliton, hrilt«!! je^ beder Der«» UaJMljel be- 
diwna wtvde ngr ofrtc CtolTiT for hHti* Flitl t>f Djrylititied. 
i*f bu lf«v}'^t *' Ofikjebe en Det rut^elliiT EjradiMiime 
d« fmmle Kvarleror at Byen, dM min A^ at lilbefokjøb« d« 
Urt d« jcc ju bar foniodea tlapjllnl libtnckkeli); til 
til TDTt kM-n F»dt«)anil. op det er mil li«Jea(e OiHk«. al 
raa nr alle MftT Ti pan KnmpfnB Dnn mtnlc Of; »kullr 
(tift kmrt faiatc Danmarli mna i [!u<ls Nutu luimlM om 
DaBBeliTOf. 
Jfff tOlaiJer at rreni>tittc min 0|Jlndi»p en al dv allcrronte 
wf betler l)bl(^de AuJiitu iiuuiveii den 14de, da j«g «kal 
n«. for Bt jcy tsn n>elirin^ Pmrer of Ttgmr, Unr da j«g 
(fnrt Ictf UpdnifcUor i andre Ting. 

H«tl al iMin VeLngnelte og Ønskede lioje Xonphiu al Aitlebe 
iBflU. 

Fn Dem b«*e Hkiertvti Allunaladangtfe 
Jmiiiu 7%Mir«ir 



Jeg sprinjOT nu Up? over lil rI vi-se Dpm som en 
Nodsætaii]^ el Brer ^ en kvindelig Palii'nt, eu 
Kooc d«T k-d af en Mtcre GraTidiletspsychose. 

Km* lilU Noder! 
T>k for iBl ka»1ife firer fra i Soodugs; del var en dejlif 
I. Ub pT os tQ e4 BeMv i PaHi>k«n, c« i«fr øn^er nu l>lu4. 
j Ul d«ii Tid aiaa have dtt Udi inidl, -wa al det ikke «kal 
mH alt for trM Bm]|e Rur di^. Jett har del tvwtt i donne Tid; 
Intle of Haaliet er ofte vtd at glippe, racu del vted 
Tal >pv maa bolite fnM ved. Del er ligewm Tn>en »vindrr 
hwl fra uA$, Of duf v«eil Du ikk», livnf tnderlii^ Jt^ø 
Daf (^ Nat, liekriultr min Tro. riger tiiit Fadenor og 
wrt IQcrt« Armr ntod Uod med Anraal'el'«. at hatu^ 
ridM BMd ■■!■ Aand. al Hf har en Gml og FrelMr ^ 
MB ril fctterm« •iir ovft mig og give ml)E Freil. Hv 
■r« B«n? Jef bnet Ja ogMa i GlUeo ot nHiOBt 



u 



Salmer; ima alt «r dodl for mig. l>o mu nu iUe tm, ilj 
alUd er *aa dcmt: Sendaf; 0^ Mandag var gaiuka fo4» Dtft: 1 
igaojr og tdng har d«! Twnl megtl lUnrliiit. Nrttarot nt i 
luur jag vaafDsr op og ikke kiui rinde Jeni* ho* tnii, «u i 
forbi iu«d Soinen. ui; sau be^'jader Kaoipvii ug Uroen. Kanj 
Muder, Iror Du. }eg kan fa« min gUdo TUriMlTo ig«D. aan i 
mifC mia lykkelig? Burncti« en taåa og raii«, akMilt 
urolig om Hallen, «aa J«g bliver tidl vnU:«t, naar )»( tt • 
i Sem. Ejnar og luger or« aaa uninadelig ktrrlig«; ni<m jtf I 
ikk« rigtig glade mig nver dem. Ja, kåre Uoi}«', jeg kali 
liarl ofii ile Troeoile* AnAegtetaer, men i<f liar Ikke flåa, . 
SM saa 8T»ra og kande rare aaa Imigc. Har Fador ah Da I 
nogel lignende? Jeg haroat nimin Kmfl h'MUnil til at btercl 
der var al liiere, o« lU al gure niin lille U«raiiig I mil UJtm: i 
fiden lian er Mct«! bort* for mig, er jeg tntel. Dol ikke al i 
andel end el Trjrk for dt-in, mon bneoder af Kaerligbed til, <r i 
svwrt Bruuns bar nertt aaa k»ril«e imod mig; men de er I dtatl 
saa ojiUgne af «t Bal, de afcal lure, hvor ciganR IlomMe «k>l I 
ma d«m kiin jeg ikke lak m«<l i deoM lid. Sandan gur I 
omkring , uden at Kogen kan fiwitua en Surg, som dug er ' 
end alle undr«. Ifaar AAm *ar vi bo« Ingemanns, oig 'ler i 
»pill«« lulv Tolv om l'ebcrmidderi Da kan Im, del m i 
Tur for mig. Jeg er >o ugaa ua legemlig Irwl om AReiM;| 
jeg kan ikke magte nogeatioff. Mit Hoved er ila alfleles > 
aden Omlob; d«t er, »nm om det egentlige Maxkitwri tor' 
Nti bedrorer jeg dig. lille Huder; m«u jeg veed ja, ■! I)u lurj 
stor« Gliede, MMn overgaar al Pontlani). ng Kom jtf og<«uilKiit 
«aa godt. Det er «iui fnrandcritgt for mig nu at Iwnkr jax 
bdlken lykkelig FoitrMbifng }eg gik lod I del ay« .Ur 
vaagnede ti<llig Kytaaranonteo of hved« ma en hol lltle I 
•om jeg kunde har« liufl Ljrxt til ni bolde den Dog far i 
Bffraene, fordi Jeg vidKe, at Provstens aldrig rigtig pn«e Pv < 
Den var n«ti>|i om, at hvnd *aa Aaret bragte, kunde den ftt* 1 
Freden ng Uleden fra Gud« Børn ; og sea bar Vnriterre xs* I 
delle, Bom jeg aldrig havde troet AnMe komme ovir mig cg i 
jr4 slet ikke knn bmre. Jog veed jo, ni >I^r er kun En, drtj 
bjnl{)e mig: men je|; Inunger dog ma meget til Eder« K«'!'! 
I denne T(d: og den vil 1 fkk« næKt«> mig. Ida« vil di 
Haabetf Stjerne twndee lor mig; (iud giv« dog en god! 
denne Xaå. 

HIImd ta alle dra 0. i. 

Jeg bar ingen twg«, da jeg er k*d af el lal* med S^ 
gør lidt ondt i den ene Side, men jeg er na bang« for il 
til al ligg« tilsenge. 



25 



imnv fflnukke og ftfn-iitle Klag« er ikke Uiltiyk fw 
.turlljf religiøs Krise, men Yttringeii af en sygelig 
»iion. For saa vidl Do litikllcHid viJ belegiie ilonne 
il3 Tilstand »om nn n^iijios Atelatu'hoti. niaa dette 
ilniifi pitu en cgeii Maadc. Lad os nemlig »>, 

les det plejer at gaa til, at Melnni-liolien faar en 
rvning. For det fijn-to er der en t)el Palienlcr. 
ifliiitet«) kun linierer en fa^on de ])arler. 
mdur fra del normale Sjæleliv n(^4 lil denne 
n iitilkanrli>fe Assofialion af depressive og religiøse 
ininii'tT. Der er i alt Fald en vis Sians .Menm-sker, 
fore Vortierres Navn i ^[undcn. naar der er 
galt poafærde. Stiger Snitirn-t i Ore i Pru. »inkke 
M og haabc, at det med tintU Hjælp nok bliver 

Tider; tuen livis det vldundtTliftf i^ker, og de 
f igen fnar deres Smor i Øre biltigere, glemme 
ide Gud og Fiuiden og gau i Tivoli for Overakiidel, 
ignende ilaade er det ofte hm Jk-hincliolik'-'rne; 
ligiosc Talemaader cre rent aulomatiiike Udbnid 
Sorg ng Pine. hvori de ere stedte, og eflcr 
uaineu vise df sig tigf saa indilTerente som før. 
iler er demiest andre l*alienfcr. hos hvem der i 
Id virkelig ligger reltinuee Forvslillinger til Gruixl. 

dwi smertf^fulde Forstemning rnn-kommiT all den 
t'onindret, lonlj lian selv forliotdtT sig anderledes 
yeti psyehisk Indtryk, og i mn dybt sunkne Sek- 

ifflger han rorst "^ fnL-nnnest Urunden hertil hos 
rtv. .Med en om Samvittigheds Overth-ivelse be- 
r han at rippe op i &it l'oregaaead« Liv for al 
et eller andet at bebrejde sig, og Selvanklagerue 
eltcrhaanden dertil, al lian betragter sig som en 
Synder og Forbryder. Denne IMvikliiig af de 
iChoI<;ke Vrangron]»;lt)linger rj-i'niraes. naar Pati«iten 
at for uheldig ydre religios Paavirkning. Der er 
or Del af don tajveligerv Befolkning, (or hvent 



3fi 



Reli^non«) repræscniercf d«u «obsU> Burerin^, bi 
kmtuai- med del hejers aan<)Hi(K^ Liv. Hoe dutu tI 
religMiie ForMlillingw allen-dc (mnibrde sig at^ 
som (II* niuiiur^t Itg^nilo, naar d^t ga^IdiT st 
del ukendte og forfaTdelige. Men Iraeder 
dertil en In(1flyili.'l*c fra tisse nwrkc ivlipo«' Ri 
der na^Tilip virke vod al vwkke Angst. Tviv! r.? i*- 
bevidslliod. ^a inaa dette nh^olul bli\-o !. 
iibefiEstetle Sjæ\e o}; de Sva)rv i Aanden. Naar 
paa duiuie Maade udvikler åg en Molnncholi, 
give Tiiln-gi^lietejfiielS'eii reli^os. 3na forstaar IK-, it 
her «T Sygdoiinncn. d<T har gjort Palkiiivn 
Se vi deriraod paa %'or Bi-fv^krivprinde. -lan er Fi 
akkunit del moilsatle: lier liai- Sygtluiiiuivii Iter*' 
den Syge hendes relipiase Polelses- o^ Kore^iUi 
\'i have ul g«re »m\ et Meiinosk*. som virkelig i 
sikkerheden ser den vigtigste Betingelse Tor LjrkV 
som derfor liirsl og fivnunesl er nlykkelig, f.n. 
foler »il Forhold til Gnd forslyrrel. D«- er lki» b^ 
Tale om Selvanklager elkT positive nielaiicholsk- ' 
foit«tiUinger; der omtaW egenllig ikke undrt' i 
deiide Symptomer end SovuliwlietU-n og den nn! 
Palienlen hoiw i del hele til en Klasse af MeJancIwli 
som ikke ganske svawr lil. livad De ere vante t' 
ta^nke IVni, men som del er beds.1 at benjite Lejli] 
til at beskrive, da del er deni. De rimeligvis 
hyppitfsl vil Ira^fTe paa. Den Slag* Patienter rolf 
Regel intet i det ydre, IX' horer ogsaa om vor Bn"^' 
skriverinde, at hun har kunnet fiferdes inelleui Folk. 
hende* ^'æsen og <>itlra?den har «d«i T\-ivl vawJ 6*5' 
sla-itdig behersket: i dot Loji*le kan der gjions eii w¥^ 
anthmjihnh Tilhøietiplied til at isolere sig. Naar «" 
saadanne Mennesker aabner sig for Dem, vfl DciAl* 
niindelifrli«! hore Tilstanden beskreven minitn' 
snu-rtefiiki Mdelse end jiom en Apitthi, ni 





:*7 ^ 

Indifferent isnio. De khifre over. iit de lunv mislft dtii 

vexk-ndf" Folulse at'Bfliag ogUliehug, cli-r dli'is k-dsaifcr 

TOre lndli"S'k op jtiver h«Ie vort Bt-vidsllniUliv Kiilor; 

der er en Sludes psyciiisk Anæsthesi, som ^ur. nt 

de Syge ser alt — ikkt; sort i sori. iiicii [rraul i praat. 

Alt er bleven dem ligegyldigt, st'lv det. der lidli^^eiv 

▼ar dem kwrest. Derfor hører man en Moder som deime 

tilstaa. at hun t-iid ikke Tonnaar liviigei- at t:]ivde sif; 

over ssine pgne Bor«, og Vt} vil im forslaa, livorli-des 

den religiesf Far^-ning eller rettere AfTDrvnia^' fivm- 

kominer. Idet snalcdes alt or Meveii koldt og dmlt, 

betefrne de Syge sig som foi'sti-nede eller ^liviKnle iiul- 

Tendig. Og liger<om [Kia Fulelseslivels. saaleili-:: gitr den 

•TKeliire Forandring sig ogsaa gieldendc pau Forestil- 

lillgal i vets Omra.idp.«om enStilloslaaeii id'Taii kerne. 

^D Hspnuiing for den nonnale Voxlen af Fore^itilling^riek- 

%inrne. Dette gor Bevidst hedsindlioldot yderlig monotont 

bringer Patienterne tit at klage over sjielelig Tomlied 

Fordun imelst.'. Ogsaa er det hyppigt al \nm- dem 

^pyiy<». at Hukommelsen er bleven sviekkel. Delte er 

^og iUce at opfnlle som et virkeligt Tul) af Kniiilriii;.'s- 

llBleder. men som Udtiyk for en lK-.svii'ivl Heproilintioii. 

'-n»deUg gor Ha^mningen sig gældende paa di'ti psydio- 

toriske Side som en psyciiisk An en er;; i. der 

de Syge Lysten fil enhver HeskielligiU. Siv 

t VbetydeliKli^k-r synes dem uoverkonnntlivt'. o;.' del 

r'liWTf rr dem den slorsle Oven-indrUc al inllinidet daiilige 

jfcrhejde. Alterhelst vilde de la-gge sij: lilsl>lll.'^ i liild- 

Selvopgivelse ; de du dog ikkf laiiL'i-]' til imgil 

ere blot til Besvær; for deiis rgd VidkMiiLiiii'nil-' 

de fa-rdige meil Livet og villigi' lil iil sliilti' nT 

Naar Tilstanden er jKia den .Maadi- ikHjH i all<' 
etninger. tror jeg. Do vil givr niii: liit i. al il<'ii 
hl t^ fortjener Navn af en Mclatiilinli. -i'lv om ili-n i 



28 



Almindelighed gaar tor Hypmhondri viior Hvi 
Den Shgi Patienter ere i Virkfittghodvn udsatte 
Del .Miekcndels(>. og de hørte ogsaa, hrorledea vor I 
lx-kliigixl<^ r-i^ ovcT at gaa ufoi-staael uinlcrinf' llu 
sikkert nutaltct deje mange velmente, men ntaJf 
Opfonlringer om at ,tage sig ^nimen* og At 
imod*, maaske endog maaltet hore, fordi hnii ifc 
nier« taknemlig for sin god« Mand og ^iiie ku-rlip.'l 
Sd^L-n er, af dersom disse Sjrge selv ktindp 
sig fra d«t Ti^k, der hviler pan (l<«n, mu var de 
syge: Sygdommen bestaar neiop i, at de ikkti] 
ftigm-e »g derfor, skendl (te som olli'^l mcg«(, 
indse, at del savner enhver reel Begrundelse. 

Jeg har ladet mig Itxle san langt ind fU\ 
nærmere Analyse af de foregaaende Bi-eves 
jeg for de Gslgcndos Vodkonmu-iidO' nioa 
mig til en kort Commentar. Fønil vil jeg gire ', 
ExenipIiT paa el Par rorryklhedt-fonner, ng 
med at rise Dem et Brev fra en Patient med Ij 
PereMutionsfoiTsliliingor. De« Sygi- giver heri wi 
menhængetide Fremstilling af Sygdommens Korlo 
det er lykkedes ham at tinde tnelTende UdLiyk fol 
Tiisland. Da han tillige har Imfl Øj4> for de I etio 
Henswnde (»etydningsftilde Monu-nliT, kommer 
Virkeligheden til at indeholde en hel Sygehtslnri« 
De vil let selv erkemlc Lidelsens forskellige 

EfiM FfUfijHinftol Iioi niinp Fom-fdre w iln! 

Vanvid uk«odl i T<ir Fnimlte, (l*ri(itwJ Nerviwjtd lemme 
mimlGliii i min UnJcnt .'^lof t. Som Barn po« H Aor lur M 
Tfpliua ug kil i de fuleendc Aar af »Imrtn AnfnU uf I 
der f. Ex, v«<l SkolMxamincrite nr tiaa !iltEfk, ni j<4 
kumle tkrirc. Frn mil l^l« til mit 35te Anr Iiht 
lOJIr^licijKvii. 1 23 Aars Al<!eri'n Hk jt^ .^;|i|iiltH, miiu | 
taritrt fomitt og dvask. Indlil da Uavde jeg ikkn clrii*k*r 
B«tT<liiinE. atca un tartr cnin Forrelnint: Oet m^ s'v. m 
nit niulijtt i)g hinule tajile mere end de Slesii!. F.tiiT min I 
koaut fra Amerika bar je^ sa« godt som ikke noojtJ 



i9 



Vodl nndt^^r« dot. I min Taminei^ of SnpiIkerTor- 

_ fmiae Kunder iig AtUj Jer«, bvilkrt olU tar mey«! U*tlend<:. 
kniliM JefT mxatl« dritke (l»rM fonfcoUigc Nnliunulilrlkte. For- 
I Ilt (Ictlp rar jcR blcrtn m<v«l ulvorltg ukudt I «l Pigipliani; 
iKunilirii niodiatU- lig Sa)c«ii: dot liJet cniir vel tilbill al 
a« fur li«ndes B«Bi(lit#l»e, men tlndiiUndfn rar mig a(a>rk. 
Ojphlik «;nl*« noget m^liak ol rar«tma omkring; mi?. 
mi)r. al Knlk i ^>orT(i|rnen(- Irak min OpoiMrkioniheil 
: Ttil al K«e B«(n»rkning»T om mifc. itf iipffeåe Avenae- 
^titt «f; liavik del omlrcnl bnlT fn-r(li|rt. da jeg bl»v for- 
led, «t del var, lUHn om Fulk rorru))rt» tniy over«)!. Dol 
mig. >t de {kte liarde and«! at g«rw oml ni kmnine med 
aéTinc B«niiwkntnp«r om mig. Iiror ftf |rik of flod. J«; 
beviibt, at der Ikke v;>r meifel al dadle r«d min t.itre- 
I (f fandl Sa^en mk vamnw^l nø nanris. nt j^it vnr Itp- ved 
. ad nT mil pod« Skind. Jcf tiliunnl« at Hurme. Iiol'll mly 
: Ira, livor d«r rar Damer. <% kaldte flere Qnn^ jaa Spor- 
Xnwkar en Bnak« llnndo, hvorpå« y^ nf nogle tik det 
■1 del rar nnk li) al fim' Skridt imod mig. Uellr lo J«if 
benkle; de kan ikke i^rc dig mere »iid sku <)i)r llijcl- 
lenid tii Iff ØJneoe op for, al Folk txlle et tvetirdifrt, ondnr- 
I SfODf: del Tvmmede mig og ^»v mi« en Afsky fur tnlDe 
liesk«r. Uvikr jeg inin-n AgtfUe liavd« hafl i Fomjeit, 
Faleben Ul Forafl. ug hvad jet; hidtil Uavdc antaget 
Oidenbod, rui joh "" *"■■ KjrHrini;eagli)rh*?d. Sfler den 
n min Fbaulaii iiul \*i* en vi>)il9um !^|uending. iof kom 
'» Vitte III al opfalle alle Samtaler iTCtyditn. ng nau )eK 
> tMd mine Kundef np Bekrndln. ulog dbise Tanker lultt, aaa 
y* illid foer mig lil llovedel. Uer sporedes en Skripen 09 
JpHi fra nniinr UaiMl. Jeg hoMt mil Mod og min Fom^l uppe: 
' jc^ lulW, Ht jep lilet ivn^ere of liqrrnitle at tietlk* paa al 
tilbag lil Danmark, iia«r Lejlighed llltiød elg. Itnder alt 
'■Yiln min R«ataldli> Srnfter hetiytl'>l bk af nn tuider% 
ånde- lian Mgdc nt jcfi: vilde jo kmipe for den 
' Dums BeiidiblM 0(t al Fo))el<tu ForfelgeJM Tar en Ska-r'ild, 
tpnann for hende* Skyld. Xn lt«yyndlft bnn al hp;iTheide 
l^balan. lUn lifd mif turvtu. ul hun doJ I ForbindeUe 
df fnrenede .Staten Opdage laetijioliti og me<l don roniersk- 
'™'nl* Soel. Knur vi »ad nf drak sammMi Ulle hnn for- 
?''''"''iM om Forgitlolng og Uord. Et I'ar (ianKe fortalte jex ham 
^'y" £t2ml.'*e, ai nanr han ikke niMrl holdt op, na vi1<te )iele 
"■* b*«iin«li^ (ieoui«lri ruil ende med for hans Vedkoiuniende. 
l^fiiT han M fod Dragt l>r]rgl. H«nde selv har jeg hverken 



80 



iMh fra ell«r talt nwd Oåm. tmiiUtflid burU ytf iillid 
aAtnfiir min» Vinilucr. PoOl vrovkcie uiloufnr ntia Hor fa.. 
rniiok i^ unpirbk. tsiraUlen On-jvilc sijr kun uoi mi?, f 
imellem »lutldte )oft hnjl ifrvn. tntlul min Vteiiiiulr 
tinuniD«. Jeg blev altid lifggcndc i min S*ng of m^ 
Søvn: j«g btnkte I Sldkl Tur al »kidiW liMjt, uf UI mit '■'■ 
bausobe Mrared« Verden uilenlijf pau inii>e Tanker IM :i'~'>'- 
mifi i BonmdclMn Rt «ii|>«rlin<^nler« iknn«d, og jcf; lM<ruv>> 
det »om eo Sikkerfaedirventtl for alle mine <p«HuUe fol-J 
Vaqen. Men »a bCfrniJle tnlo iikr»kket%tite Pis«, hf 
nieeradn mine T^Jikor med PnbDkiun, tanl Int, mm «aa liMt 
itf Ikke !<to)i|n! ikm; Tunken IiIct Iuuk eller nwMle ilU. 
folte miR (JødtnK; hrar jeg yik og aloil talte Folk til miMTnk« 
Det Tar ikke li) al udholde; jeg tpnn^ op, klipille mit ^H 
gik hen til mit Vmrkrted, ikrc* Breve til Aibejileme. uriM 
Fwrmanden rurreto ingen, gav tlem Besked paa derea AtH4i 
Diest« lj'|M og htoriodos de ekutde hvve •lere« BoUling. D^ 
efter forloil )tf Xew York med ft OoUan i min Lmum. h 
vaiflrod« til om Kallun Kl. 1 i ta mørk, kold AjirilDal <v '^ 
ny<l« Knaombeden: m«n jeg børte cflkelt«< Slemmer allifr' 
nur metret taagct. og jeg Ingdc mig \>a* Mnrben oniler ' 
Udkanten af eo By til j«:e var »liv af Kulde. Jeg «|ni| >; 
dmk mvet Whisky. )«k havde hos mig, og vandrede til ri. 
baneitatian, livor ft^ Ilk liov tjl ni ligge poa (iulvet ved itldMil 

KakkeUivnen. — 

EniloUg var Jeg d« ombord paa D*mper«n 40i>aiMW 4 
IXinmiitk. Jeg blev imaget lAutfcl i llhtistiania tcO al lii>'' 
Tanker beavurede. og i Kjabenbiivn oinaa. D«! t<>rekon< 
det var Oplofer I Bjen u^^ende mig. Jog ujorde min ÅHonait 
og lankte. om de bavde nogel iainde viir jeg luuat til Hl ■* 
deoi. men hI for mig. der bavde gaa« lld^n igvnneni i Ne« TA 
•nr d« kun en Hob Bondef. som åor^. bedxt i at li« *UUa. 
pftft llM|ntnlot trtir jeg, al min« Tanker ere ikke ken<lte, f 
hor (baden megen Ro. 

I M(xUa''tnmg til denne Patienl, som fan Jl et Fris 
bos 09, har Ue her ot Brev fra en anden, soiii Ae 
betragttir Hospilalcl «oin del Sic-d, hvorfra Ponir 
ndgoar. Det er en gentagne Gange btihaiidkH Alc 
me<i Porfolp.'lMi-^roncfilillinger paa Gnmdlag al fa 
Horelseshalhicinationpr. lians Trusflsbn;v lyd*^^^ 
ledes: 



I 




t 

^MFil Da vme km traiie al Ug« Deres Pnavirknin^er liJ Hem. 
fba e«iK>*)it Xii|iDHt«m«ii Iiar paar«H m^. Hvi« det ikke er 
tal. vil Ue MU \ten saa T«nlic a( »nulc Bud til Hr. Vtofnaotim 
Pi Stt. Hun« llnipiUil at lun opltorcr nn«tt <l«t. D«l kan ikke 
ttl]«. ot De uiir^tcr del. da i«g «r (tlliMKndig orerbeviet om, al 
|i »r Dem taller Kr. Pror«>M«rrn. Hvis il«) ikke n Iwrte med 
uvirkn intern« ti] iiDorgcn lii>l%. vil jeig ovcnii*« HiitEieii Hl 

r'll-n. 

I tHfboTW iklt«>. 

. Jirbodigit 

Atbefåsm»ttå 

r. K. 

I 

I Den Mand«. livorpaa Offpnliifthedeii (ik med Sagen 

kt gere. var tien. al Polilii-I Dagen vUer indbmgl« 

Paliaiten til oe i forsTarlige Hn.inttjern. Han havde 

ftemlig i Hi«nmet sal sig i Foi-svaislJfslttnd nioil ane 

)kfi|nli^- Fjt^ndi-r. og da Bctjcntfne kom (il nede paa 

Cailin. fik de hans Kn):kr>lov[i i Hoved«-!, Dvn-OtT for- 

ikiin*.^(Jc liiin sig bag vn Burrikade af væltede .MeWer 

ijOS Uti&U' med ^n Øxe i Ilnanden Enhver, der kom ham 

1«T, Del gltwlor mig at kiinno sige Dem, at han ng 

ji^ strax bkvp de bedste Venner af Verdon ; nit-n De 

"^ 'log fui^laa. at en saadan Patient er temmelig farlig 

l^*! Iiave gaaende ude paa fri Fod. 

' Hvad der saatel i delte fnm \ det fnnige Brev 

lliuslitues ganske godt, er d<"n Maadc, hvorpaa Tids- 

" ^ingi-ns fh?mliei-*k(!ndc Ideer afspejle sig i de forrykte 

^''^'^lillinge^s Indhold. I gamle Dage var det DjæToIm 

'V nii,ij-e onde Amider, som .Paavirkningeme* skyldtes; 

""fildags ere de Syge mere titlKtjeligc til al tyde den 

'■'"ii|)lnUn«nde Forfolgelgc »om udgaaende fra del hem- 

^t%- politi, fra Frimurerne, cllej- fra saadanne aandelige 

^'Iw i Tiden soiii , Frelsens llper" Eller det er de 

"^JtiliiTP og for de Flestes BevidBllial hemmelighedsfiiWe 

"sturkneftiT. mivnlig Magneltsmen og Elwtnciloten. der 

"^aa holiie for og tjene som Forklaring før det mystiske, 



S3 



der fore^nar med Patienten. Namlig Ualliirr 
tage ojeblikkelig lil Indlægt, hvad di-r a A- 
paa 0|iHndekfrn<s Oniraadc. Forst var del Td-v 
(Un* tik Skykli'ii, naai- do liui-to Slemiittr, Siin I 
rndlatct T«leplioner i Værelset hos dem, og nu 
kom Phoiiografo'n nt-toji tilpas lil at forklare, lir 
del gnar til. at de Fraværende kaii lale lil Aem. 
Jeg iiK^dt'lei- Dein ejidnu et Brev fra «j 
Patient, mon af en ganske anden Art, nenili^ m ' 
dan . dei' »^ikkort aldrig liar va^nA liallucinr-f' ' 
hvor de vrange Forestillinger have wlviktet si;. 
stadig Mi^tydning og S)'inbol3k Udligning xf ffSA 
Patienten var en yngre Dame. der letl af wi »iiihMl 
erotisk Forrj'kthed, og Brevet, !«om xai stilet li! <iit«^-, 
slaaende Embedsmand, lyder saaiedes: 

Jcfi litnvenilor mig nu alter lU Dem, brå dtl mMl' ^ 
vtect motiifl al Tuu D«ti-4 Mrniii); al tlile. da !><• jn iLki t:\ ^ 
^a, al wmitiHidor hnr [>« vilirt lull tnixl mtir 'V tw -■ 
*T koirnnen Itl I>nn har De risl mig lilltof c, tan vil ji? nu iw^ 
al ilel laiari inaa Imu^e; lU cl R«eutUt. ma >e|i t-^l '"^ 
jOK Itar at nttt roi£ ^or, vy iM kunde lur« sktl Tai 
havde fnaul en liesleiol Heninf fri Deni, som Jeg hulwi 
suarejl miill^. 

Brevskriverinden havde i hmgere l^d loM 
omtallf HcrTL- paa Dorene, Ulskreret ham K: 
erklæringer og fortalt ridl og bi-edt. al tmn 
gifltjK med tiam. Forsi du han bogyndte al rise 
af, vendt« hendes vragede Kærlighed sig til en 
FøleW- af Forun^ltelfic ; hwt vilde trods«^- sin Sag 
og liar derved =ikandali!)erel den nlykkelige Slaiid 
enhver Maade. Naar man eaa uiidcrsBgor uaxat!^ 
hvad det egentlig er, hmi har al støtte sig tU. IC* 
baiises man ovei-, al der er saa godt »oin al»oIiil W^ 
fuklbk lil Grund liggende for hendes Vr»ngfor»tiiliopf- 
Hun har kun set Vedkommende i Ny og N*. mMil* 




33 



Ing lall (ned hani; nuHi alli^vd mener hun alrtoles 
:kert at kuruw Diit^rkc, at liuii ikk« er ham \ige- 
^)r. I »aa Hftnw^iidc er el Blik. et Oix) i Foflii- 
aniile beiidi- nok: diH er de rulik-stt.- Forklaringer, 
m har al lioide ng til, de li(!P^ylcli(3le l'ilfækiitEh^der 
kdtriwfCfCiT liiiii en skjult Etctydjiiiig. Her er ikke Tale 
B no|%n liaitndnalori.tk Itapport; den Syges lagt- 

k>r ere i 0(; for i^i^ nictip> nok. him) liuti Itefixer 
til. cicr er allitl nofiet bagvrd PhænomemaTi«, 

Ikke lilkoiniiRT diin, og det sy^-)itce lijrfior i. at 
dlc mbjectivt lilhænedo for Patienten Taar lietydning 
tiA faktisk uotiistedeliicc. 

'^ i.iie Fon-ykUiwLslimn er udsat for en hel Hel 

II iiw. Fordel føi---temi*kojtdesdenoneafL»v''T"<'- 
Mden forvexleii med Nympliomani, skøtidt den ikke 
fedet mindste deniiixl ul gon'. Det er Iva'rtiniod 
Pkteristi.sk inr Erntom:inieti, i alt Pald i dens typiske 
^elsu. nt deii ikke er pletl«! al iit^l kudtdii^t Begær. 
|<T netop den platnniHke Kærlighed, drevet til en 
[foreslilUngs YdiTliglied. del «■ dot samme ætlierrenc 
Dcri, den jianimi^ oversanselige Forgudelse, som 
i. hnsker fra Dert'« Dn-iigoforeiskeltier. Derfor pkger 
at være Personer af en hojere .Samrundsklas^e, 
Genxtaiid for dig«> Patienters TiUwieli^tied, 
I' dH gør slei ikke noget Skaur i denne, al Ved- 
"iBiieDdc maaskc allerede er pfl. Enhver Pnest etler 
■" Fuld enliver Sindssygelæge har en Slukkel af 
*""- Art sidiiende som Slamp.'pst i sit Venleva-relse 
■v modtager hver Dag e( Brov iwin delle til Fude fnr 
" PiLjWrakurv. P-ia denne Maade faar ethvert .nf dis« 
'rtoiitslUfælde et dobl)elt Offer. Og her konmier jeg 
(leo anden MbikendeEse, Sygdommen fomnlediger, 
mk lien , der rammer Erotumaniens Genstand. Di-t 
P Pabliknm ræsonnerer overfor den rilags Tillælde 
II 191 ganske constant Muade, idel det siger som saa: 

S 




34 



Ja. gansiie vist er hun rorryM: men der jpoa 
iildrig Røft af en Brand u«k-ii at der er Ild i åea: 
nma dog liave .Kivvt Anledning!'. Der er iUr 
incrc falsk og uretfærdigt Ra-^onnotnent end delte. 
Syge beliflver nenitig ikke det allennindste foUu 
bypgt? paa ; de forrykte Forcstif!iii([ei- kan paa åen 
antydede Maude virkelig gr'ihes ruldslwniliK ud oTl 
Naar vi følge de ror^ellifre Forryklhcdfifo 
derea Forløb, komme vi lib'i<M til et Punkt, lim I 
er indtraadt en fuldsliendi^Opltasning afPenmnlig 
Vi have ikke taiiger at gure med eu Palirtii. 
ndeiifor iiine fixe Ideers Omraade taler, taler ojt 
naturligt, itieii med ett saudnn. livor der olkfvde 
sig en almindelig Afstnmpniiti? , Sltnrebe n^ Fnr 
tilkende. Sygdommel) er indtraadt i sil ^wnnd 
uhelbredelige S4ndiiun og betegner «J afløben 
r>e falske Fori-stillii]g«r li^;« som en død Ma 
byggtt* ikke videre op, der skabes ingpji nye 
tioner. Patient«! sluar sig til Ro uden ol gtfn- Fa 
pn« nt bringe .Mening og Sammenhang i .til vani 
BevkUtheduiiidlioU) . selv om di-t ur fuldstitiiiliir i 
)i>ed Logikens ng Erfaringens Love. [ler er ikke 
nogen affecUv Baggnitid, ingen Tendetis lil al nf 
i Oreren9stemmel.w med eller ttl N'irkeliggørelsfr 
sygelige Ideer. Til denn« Kategori barer en 
af Sindssygeanstalternes gairde Invalider, der i 
gaa om og debitere deres forvirrede VmogforettH 
paa en barnagtig, lidonskubsles Uaade »om blotte I'lu 
»den at lade 9ig afficere af, at man iicgligivcr 
DtiDn« helt nye Personliglietl . som vi luialedes k 
gOTe med. giver sig nn og«ia Udtryk i de Sj-gsB 
Og Skrifl. Nogle af dem have dannet sig et Iwfli 
Odfoiraad. fnnii Sprogets Ord ikke slanr til soDatj<l| 
for det nye og fonrndtTlige. Saalciles liar ji-g '« 
Bkv fra en Patienl. der stadig taler om .HjoniBiBii^' 



35 



MniaJiT*. For Uilenrorsiaaende er del umuligt 
hvad lian mener med diiise (>rdrorbiiidel;«cr; 
kunde fitto saa godt «^ Aand^^imd o^ I^jernp- 
det er og bliver os lipo iiforstaaeiijrt . vi kan 
^slutte MII in^et, ni lifiti ^^er c-t Udlr\-k for. hvnd 
[Mer som en mjrslisk Indvirkning ar det Uiiynli^ 
idet s^mUtre. Del er ikke sjeldenl, at den Sla^ 
(er i deres Tale ydefligere omforme de sædranlige 
at Udtryk ved Transponering af Stavelser eller 
bofTftMJIe Betoninger, og paa tilsvarende Maado 
de i deres Breve helt nye Skrifltegn olier for- 
do srdvaiilige, give Bogstavi-nie forskellig Ilujdc, 
ai kiinslig Pnndation eller indflette allehoande 
Tepi. Jeg vijii-r Dini Ikt et i^aadanl Biw, 
dea >fge ctidog aabenbart iindgaar nt >itave paa 
'MaMåt som andre Mennesker og navtdig beflitter 
at deie Ordene red Enden af Linierne saa 
fom muligt. 

K^n r«atar! 

R kno D'* ni lit PoTBgrar: i knn luve nok at ifon 
heiia OrdtB nnJrr B««a^t o^ ?orl>er^«lMnio d«rUI. J* 
•I Bm wf»l becMunir* Aof i Amwtliiiidcoo, "g Fomunen 
ll8Ulilsi»deltralSI0nmStnd<ior<latJ(lr]*tliiiiig. EMUuak«!! 
Af< SIb $Maiii|r ot Prenrahkning; (bf nMfot fbr- 
•aA »tnWlDH' AhnoktHw I'maikgr luihilil. 
■tUr lkai|dv«a« au nuri snm ipulikt. Itclitl iøv«v- 
ALTbtttt ■knvct aaåti ItcMfvalion af H 1. UuhnwL 

Dia henpivoc Iirwl*r 
GUD EMiMkiJwr. 
V. F. 4. -'I AL-S. U 

to ^kal jeg lade et Brev gaa rundt, i hvilket 
Van erkende enkeJle le*revne Sletninger (saa- 
-'. poa fiirst« Side: .Fosteret er levende^orl 
i min Kug*), men som ellers kim bestanr 
Ti'gn og cabaliatii^ke Srmboler. Den 
AtiMvkktr liave kun Betydning som rene Curio- 
dr itMMiolde rd af og til i>n Enurrig Onlfor- 

3» 



36 



biiMlelse. men virkt- åog trællende ved idelig iil 
sig i do forvirredo Tankere srievro Kreds i^ pn 
længer nogtK ImUililt i. livad der forcKaiir i Piili 
Uevidstiied - for saa vidt dtr overhovwlet Midiui 
Rester af aandcligl Liv og BevæRelse. Dt-lte 
i-iidiiti nMTC om de eiidelBst Udjrydelser, der skyl 
tiaakaldte GrapluHniuiti-, en Type. der er vvi k' 
cnhvw Sind»3yge.-nistalL Dt lierlw'« hdrende 
(opljenc neppe at låse* igennem: je« vil i all 
nøjft! nicd at fremlæege dem jjCMrtiwisvia. Dennp 
hidrurer fru en gammel KværulauL. der hvwOag 
Ark Tulde, stilede til Ilwjesteret og inriehoUlenile 
samme Tirader i' stereotyp Gentagelse, Eni 
De lier en Del Breve fru en Dame, der saa 
udelukkende benyttede den skrifUtge Mt-ddiilfl 
Ved I-ægernw Bawg havde hun allid et 
at overnekke; men hun ventede ikke noget 9 
paa, og de reproduceredes i Virkcliglied43i rent ant 
saa tidt del skuMc victc. 

Mit Emne er langt fra udlanil; men Tidoi er 6*— 
lobeii, OK jeg antager ogsaa, at de mifklello Pnt«^ 
ville være lilslraekkelige til at vise D'Hrr., Iivnr 
der kan ligge t det »kif^vne Ord. Kunsten at 
Breve, aaaledes som den drev«« i gamle Dage. 
ganske vist nt være gaael tabt; ti liur ligefrvm 
Tid Iil al udarbejde vore Breve i dn samnx- 
Perioder som vore Korfødre og nitjeB derfor m«! 
abrupt Telegrunislil. Men »elv om dette er R 
kommer der dog Lejligheder, hvor dei viser sig, al h 
hverken have mistet Evnen eller Ti-angen til at .pttH 
Tennen* og lade den lube un.-d, hvad Hjertet er A^^ 
af. Det gældur sitt kun om al være eu god tJrajiln*f ■ 
saa at man paa den ene Side ikke 1(p«t fnr iwff' i 
mellem Linierne og paa den anden Side ikke ov« 
hvad der gives i Antydning eller ligger i (csaAli 
UdeladeUer. 





III. 

Minft Hfrrer, 
Den PatiL-iiU »otu siculd« duiiie UdgunirepuiikM for 
Fordæsninir tdag, er en lOanri^r Drerifi:, twm for 
[ililkot spilIfT To|> ude i finvcn. Jc^i kunde jo »i^ims 
Dom FjTPJi: men fte vilde i VirkpliBh«l<i>n ikkn faa 
at ae fllor bure, saa jc^ vil )it.41oi^- Tor en Gtuig« 
/II) rorludu (len klinbk« i>einoni»1 rations V«j 0^ med- 
Ife Dem TllfipWel i (rkTt- Foittiraifsfonn. 
P Den lille Palient blev indlagt lier fra et Børnehjem. 
Ian fortælW selv, at ban i 8 Aars Alderen havde 
iHjt'iTit'bulændt'be' ; nten denne liar i all Fald vflprel 

RFoiper, der er ini?en Tetrn til overstaaet Syploui, 
an Ster aldeles ikke noget aandnsvapl [mllryk. Vi 
-C i det heJe v«l Indlu^ggetHtnt ondt ved at Hnde 
•"•Bslsomlivlst Snnplom. indtil \i ffk Øje pna. at Enden 
" Venstre 'rommelliii^w var Sa>del for el ret dybl, 
Hen a^glutinerel SnJtsiar, der spaltede den yderste Dd 
u "oylpn. Aii)?aaende delte ^taar gav han en usaninieu« 
""»Keiidf Historie lilk-dste om, at det var tilføjet ham 
^ en mystisk Maade 5 Dapo forinden, da han om 
'^^^tien i M»rke befandt sig aleiie i Gaarden. Han 
■"Berede et Plankevark. ojr paa den anden Side uf 
^e antajtLT han, al en Tis Mandsperson niaa liave 
Btndet fåfi, som ban undertiden moder paa Gaden og 
"^ syne* Ht liave pjoit et stjerkl hidtryk paa ham. 
jjkvi nu kom til al tale med vedkomm«idc Plejemoder, 



biikrifllodc (^^^■t sig. Iivad vi fomiodpde. at hans OpWete 
var ol rciil Pliaiilasifosler. Efler de anstillede Und«^ 
SHgL'liiiT nijiiitio dot iK-lnigtes som sikkpi't. at Drenpfl 
selv liavdf lilfMJot si(r Saiirel. Yderligere oplysti?s iK 
ul liele denne Begivetdied , som oprindelig fortolkedes 
paii (k- fVfntyrligste Muader, liavde vakt megen Opajl 
paa BtniiL'hjemmet, Ikke blot var Drengen selv sttHti 
betagel og liavdo vidst at swtte sig i en niere og ma« 
interewaiil Belysiiuig, men ogsaa de andre B»rns Sind 
viir konnnen i Bevægelse. Fiere laa svge med hrfip 
OpkjLslninger og absolut Madlede, der var almtndelit 
Søvnløshed nuKi ængstelig Forventning og Sp^elsctrjit 
De jif dem, der i dissi' Nætter havde Mod til at )åfp 
Ild iif Vinduet , kunde tydeligt se sorte Mcfnd spadscR 
nietl Knvedet under Annen paa den anden Sde if 
F'l Finke valket. Paa en af Sovesalene laa alle Drengfltt 
bevjelniinle med Knipler i Isengene, Først da Ansliflem 
blev Ijeniel , svandt alt som ved el Tiylleslag. og Jff 
kom alter Hu i (.icniytteine. Ogsaa Patienten seif hu 
som sii^'l Ijos os va-ivt fnldstændig naturlig, taler fd* 
Icgcnl undvigende om del pussei-ede og fastholder km 
Tiicil tii'ii lor Burii egne trollede Forstokkethed sin op- 
riiKJeligc Frenisliliing anguaende SaiU'Ct i Fingemi. 

Eli tiigriagtig Dreng, der laver en Historie, og* 
JJiiuk'' K:iTniiieriiler. der ser Spøgelser i Mørke. — * 
d.i- d.i heri iiogil, der forljener Navn af Sygdom? F(f 
at sielle lleiu i Stand Hl at besvare delte Sporg-niasl 
liedrr ]!■•: Mciii først fleste Blikket paa den VirkniiVi 
iitvi^eiiiieilfii l'reinkiddte. Oe vil da ikke viere i Triri 
(MII. al vi have al gøitt med en psychisk Epidemi. soB 
vil ilide bliv slaiisel veil en forniiflig Forholdsndd, 
iijcij MUH iilvivlsoiiil knude have udviklet sig vi«!«* 
lir liar il Kxenipr! paa del, man har kaldet NenronB- 
nie>i>. iLViiriiiiil man vil betegne en Slags nerW 
I 'ha ■non 11 ■lier. som vasenllig rrenikomine ved involonttr 



39 



tutimi. DtT syntes (tog ikke at være no|ien 

WiiUed for Dl saadfuil spL-ci«;)! Navn, da cl« paagæl- 

' PhiitrionieiKH' od«« Tvang lade sig ttenføre uiitk-r 

lerien. Og d«* sanini« ga'lder del TilEnetde, der 

iniiedc Udgan^i^piiriktet. (iaiii^ke vist luir Hyidcriviw 

Bejftvb i vor Tid ftui«! t-ti skarpore B«Ki^f>>"<i"8- ''K ^i 

kan ikke hos denne ell«is raiU:e Dreng paariae nogon af 

rgdununensSliiinmla. Men joi^skuitner diifr ikke rettere 

at man etler An»lu|{ien utaa betegiif du Tilfiolde, 

liar fremiiudl, »om hystcfi&ke. Det er bekendt nok, 

man i Hyaterieii hos Voxne træffer iiidLildle ug for- 

Lidt'liicr i alie mulige Former, lige fra den Antyd- 

i;. der ligger i de ova-drevne Kluger. indtil det fuldt 

iTiUnk- og suotligt udtænkte Bedrag. Jc« blev netop 

»Bd denne Drengs Historie mindet om en Bt-giveiilied, 

I jog forlt-den tian refei-erot med Overskriften .Mnrde- 

Overfald ftaå en Tjeneslepigi;*. og Dom risle sig at 

del a-ne hy.-iteri.-ike Opspind. Me« t^tsaa hos 

elipe op forkwlede Uwr« er dur gunstige Betingelser 

l'dviklingeii nf saadanne Tilfælde, fnrdi de Ttse drø 

inie Følsomhed ug LeIlteTiegeliglied, del samme syg«- 

Eriv piin Opniifrksonihed og Deltagelse. Navnlig 

"Icltr dette saadaiine Horn. som under en iHiigvurig 

til blive Vieret Oentnim j en Familiekreds og 

^hstuid for Alles Ømhed: her bitver Ovcrbft^ren heden 

ilig M til en uforstandig Ellergivenhed. Jeg kunde 

»ri^ljp Upn, o„, pi, mij, [>jiHi« paa 12 Aai", der havde 

iu'lrettct sig ganske ligesom disse gamle hysleriske Inva- 

luW^r, diS' trods dere^ Svaglu-d holde alle Traade i deres 

""^^Wid; del var den samme .Magtsyge, den »imuie 

f'^^adighed tllor Syinpatlii og Medlidenhed, den samme 

"'Vi' til at sa-lte alie sine Otisker igeiinem. Dijwe sman 

"tyranner ntegte ^g i deres gra-iiM-lu«« Egoisme intet 

''''Oiiel, naar de* gælder «t ri>dligeholde den lnler««e, 

.ae liare vakl. Jeg erindrer en hysterisk Dreng, sora var 



40 



bleren frygteltR fork»lnt under i»n langvarig 
SaAtidt der bier Tale om. at han skulde til a1 
Hko!e igen, forværrwlee Iiniis Tilstand flj 
navnlig kom dor en ^omi Scnvtinn fra Couji 
Du Dreuireii t^ndt^ig bW- furt til en ØjotiKpL-rixléd. 
stateredes del, »I det var Næseslim. han pnJrti 
op i Øjnene og lod drive ni>d ad KindL-npc. U>w 
Hklen af saadanne Tiira>k)e forekoiiinifr di'T '.ti 
Slags hysterisk ForetUlelsK. der ikke uden videre 
Identillcei-fS med hevidsl Simulation. Tordi ["nli 
sikkert ikke til enhver Tid kan (rigjitre sig dirfnr. 
hvor Symptomerne dofr heller ikke liavi? Tukl 
eflersom de vtse aldelce paradoxtdc Forhold or L 
forsvinde, naar den Syjre Ijonies fra den A' 
i hvilken de huve udviklet nig. Der rorekoinnn 
ganske ejendommelige Sygdomsbilleder. Nogle En 
f^tt-rprifg dervwl, nt den Syge hai- ertivervel sij 
over t'unctionfT, .wm vj ellers ikke betragte sntn ii 
lagle vor Vilje; andre Patienter råbe eii forl< 
Evne til at skalte Symptomer, der i deres IMi 
fulge en Ix-slenit Linie, hvad unlen denne nu anl] 
ved lost henkastede Ord af tvegen, ellftp den Srgp 
Vidst lader sig lede af sit Kcndskah til vedkoti 
Ijdeli>efi stedvanlige Forløb. 

For nu at vtmde tilbage til vort fgel Tilfælde. ** 
er her ganske vist ikke Tale om Bom , som ere ant^ 
prædispoiu-pede vetl Forkælelse eller Svaghed, elkr liv** 
vi kimne paarise en tydelig Status nerVDsus -'— "'" " 
lag. Mm dette er heller ikke nogen notlv> 
gelse. Uer gælder i saa Henseende det B.imme eom I*** 
Hvtiterien hos Voxne. Tidligere anloji iiiafi •'oni Iwkoid*' 
at det alene rar de gracåle, aandeligt li^-futile og mP' 
tkMidt let beviegelige Kvinder, der hJ<-'tnf<thll til denii'^ 
Sygdom. M«i dette er kun til en ris Cirad tipl^- 
Hysterien tager Kvinderne, som den tinder dem. f? *^ 







. am 



«2 




j Virkelitthedoii, som oni der ikkt* exislctvr no^^-n itb 
Inunuiuk-t iiiod den Sla^ Simlte. Vel nr del do 
nervflist dispoiiei'ecW. der falder farst ; ntL'ii di* su 
i vort Tilfw'lde, livorl^-des de andre iiinkf ojr 
[>reflgo t'iiltfli? efter. Hertil kommer nu. at boi 
uiidcrsløttc-A den uvilkanrli^e Tendens til i'Af 
paa mani^e Maader. snart ved en karnniuni(li(! Tr 
Uiidfroi-dnii)^ , snart ved Anjtst ojt Intimirinlion. 
blot ved den passive Inerti. fW liringer del enkelte I 
til al falge Flokktii. Men den Sype Whrer sig ikke ' 
Motiver bevidsl; tva-rliniod g«.-kkT (1*4 lior som »rtj 
tibTarende Phænoinen^ hos Voxne, at Virkning [ 
«i stor Del beiTir (Nia Evnfn til at stupendcr^ al | 
Tidi«t Rte.'ioniiement. Man maa blindt lade aif 
det imitatoriske bu^linot o$ give eig d«4i spHMidl« 
ventiting i Vold; man maa kunne lade -tig ta|!i' Tai 
af l"n>en pjui. hvad der skal ske, og saa ski-r Jd ■ 

tK-n Torliansende l'dbiY-dniiig. disse livsteriskel 
epidemier kunne naa, er aldrig traiutt slærknr 
end under de bekendte Børnekorstog j Midd 
He!i ogsaa i vore Dage httrer man af og lil om 
itge Tildi-ugeUer, der kun lade -tig forklare Kom 
epidemisk Hysteri. Saaledw blev der for uu^i 
iden rorlall Ira en af voi-c Opdi-agelsesansIalliT, 
Del al' Bliniene vare blevne grebne af en sunil Kli| 
muni: j<i mere man gemte Saxene for dem, desto 
ffllte de en uimodstaaelig Trang lil at klippe 
dert* i^et og de Andi-es Toj swimUt og sainmeii. 
ledes erindrer jeg at liave best i Bladene om eo 
Nytfekramjie, der grasserede mellem Buruenc i 
vore storre Provinsbyer. Man opfHitede Sj 
som en egen smitsom Calarli og lik ftir^t Biqil 
den ved enerbaanden at lukke Skolcmii. Jeg Idr j 
Afstand en stærk MUt.-\nke om . at del ogsaa bcr ^ 

I sig om en l-ea Neuromimesis. 



43 



M er nii in^nlunde »jddent, at vi ogsaa hos 
i!XUO kunne «rlu--iidi> Vii-kniiigeti af d«» psyclUskc Over- 
lebi". t>aalod<?s priiidrrr De fra de egeiitli);t> Sind»- 
j^nun(.> di!n iinnkakllf t'ulii^ å dtnix. bvor Tdrteldou« 
Invde i .identisik Skikkelfw liOi' IV-t^oru^. dor fnre ei 
jm\ Siiinliv. Jeg bebover Ofreua kiu) (i( minde Ovm 
x. liforl^'dfts den snicidate Tentieiis viswi- wp <imitsnni. 
; del F^iiidt-drø. nl Iwlt- [ia-kkt-r uf^-tvmunl iværksH-llw 
id de aeir itamtne Midler. Kor Øjeblikket aynts det 
al VKTC Dobbciljrolviiiontriif. dw i-ix' liivvno moden«;. 
tsi ogsatt paa de legejiiligo SygjdoninieH Umraatle spiller 
eiiromijiiiviÅ sin Roll«. SaatodesiT di-l ^aiinkv inu-rki'r- 
;l al »e, hvorledes der i alle Epidemier af InrecUone- 
rgiloitiTii« ojitnMltT eii Dol Tilfa-ldo. wmi oi-e pen! ima- 
iii»Te. HvergaQg der lier^kci- Diphlentis. er der eu 
bngde Mi'iiDciKker, der fna ondl i lluben, ug iiikUt 
■hmen hktv Folk paa mmme Maade an([rebne at 
(hioe ved i-ii Mut psycliisk liifettiuii. Nuiir ituiii har 
)Je derfor, kan man i Virkclitthi-den paaviite, at entiTer 
wd ^deuii ledsages af en tikvan-ndi- p)^yehi»k. der 
i^bfT ^vn^ides med den np: følgei' den som en Skyg((e, 
Bnwid ijR-d srajtfif CoittmxT. 

' &i Ran^ke i'^en Form antager de pftyr.lii»ke Far- 
'^ bos Vtixiie, nuur Bt-vu.yi-liT'.-ti guar i pliiluhli'Opi:«k 
tctoint- og »ainler »g om nye Helbredeliteiimeihoder og 
*l»akpikure. Dol er imidterlid de samme Krarflfr. der 
^ rirksnnime; tbi ligesom Imaginntioti og Iniitatiou 
; skube sygelige :^YmptonK■r, saali-ded kan de og«aa 
li) at ztvindo. Den Slags Kpidoinier en> ganske 
liererige: og siden jty idag engang ei- konunen 
•" p*a di»n R*-son lierende ileddelel=esfomi , vil jeg be- 
^ti' Lujligbedeii til ul kui^tc el Tilbageblik paa den 
^niMUsk-magnetopathiske Epidemi, som for et ParÅar 
"■H gik igvtinein Landene. De »il criiKlre, al man 

ti vt?d enhver amieti Epidemi kunde paavlse en 



44 



bo^emt U(]brednin(! af Sy^mnmon, i dette Tilfddtj 
Syd til Noni; den naaede «iali?de« sin Acair 
scntvpp i HtfK'khoIiii og rjimtuiniH taid hos ns- 
)-a» aiun E[)i<li-in)i>ii spi-Hi.» fra de rHalivf 
Hored.'itædern« ud til Prm'iisenie. Iivor den dds ! 
«tHo niH miitdivlnlpivsitet, dets optruxdlt' non 
Med Hensra lit Bpidt^niiuns Ohsminler vppd Ile? 
var Hypnotisiiien, d«f diinnede Udgunt^piinklrl: 
gjordes Overgangen til de saakaldte magDetJglL^ 
durer, og widetig belevnnf Vottakotsrt« HlslOfi? 
vægdseae sidstp Udlolwr. Detme ['Hriktinit lieUil 
af e4 vist pralcti.«lc nonsyn. Pna He}dcpunkl«t ti\ 
heil- Storm vare dt' niJi(;iiL-lisl;e .Kliniker* saa 
belfljrerfo, al der ViiiiskHipl blev Titt lit al betjtwj 
tmfcelt«- Patifiil mt-d Ma^isagi' og Strygninper, IW ' 
sig da, al man uden at fonpildc Virknmin-n 
simplificpre FremKaniremaaden. daledes liavile nj 
Irepreimiit Ma^'nr-lopatl) fuael indn.>ttfl dot pa» 
Muude, at liai) midt i Stuen attbmKle en mHf!Di< 
(ienirtand. IVa livilkni der udgik .lx.-dnin([i'r* i allel 
niiiger. og Palictitenic blcvu saa magnGtiiienHlp en i 
v«d at staa og liolde i de paagældendc Segljnir 
Ovl radikale Skridt blov dog tarvl »g'^rt, da masl 
sprang Magnetisflren over op b#d Pid)tikum ul \> 
Apparat soin dt't. der indeliotdt den lieminelige Hi 
Forseget Ij-kkedes: thi da først Sindene vare *Jf 
den miignetiskePauvirktiiiit:, kunde den fremkaJdn i 
nær paa hvitkensomtielsl Maade. 

De husker. Iivortedos dengang hvei-and«i 
kom herind paa Hoi>pitaic>t med et VoKakorv nm Id 
Jeg reed ikke. om De tilligL- ertndi'er de ebamkltfsi 
kolorerede Keclameplakater, som fyldte Foriiniidi''''* 
Vindnei'. Nederst i Billedet ser man KJøbenbani Uff 
i el mkiimniell Murke; men en nyfodt Sol - 
Kallebod.'ilmnd , og i dens Straaler sva-ver • 




ikkelse, ea Slags Lysalf. lamker jeg mig, (Iwkket for- 
iditui nf et lulligt Gevandt, der som sædvanlig tiaar 
midt inK.-ll<^m Syiiipliysvii oji: UtnJjilicu^. I Hanndi'Ji 
ex«r bun et Voltakors, (m hTilki>t df>r udg-.uu- ek-ktrieke 
Ta&lcr. oj; for dias- flygti-r ud i Bi^gnindcn tilhøjre 
agl« Tæle Skikkeliier rukI rød« Øjno og Klticr. Det er 
I Stadt'us Sygdoin og EleiidigliiMl , der lager Udgang; 
|j ,VoU«korsot lindrer og lu-lbrcder. slyrktT og Im> 
^tvr*. Nu Ira-kkcr m<iu pau SmilobiiandM af denne 
nive Krenislilling: mtm i den Tid gjorde di-n sin Virk- 
linit. Det forlti'Ucs i-ndog. at dw solglo^ onilrenf HKtO 
Biid^ne Voltakors om Dagen uleoo ber i Syen. Han 
DitautH-s kun over, livor de allesnmmen ej-e blevne af; 
jfist er del, al her ser vi dem iddrig mere. 
Jtfr skal ^ige Dem, hvad je^ tror. der væsentligt 
til, at dette Middel saa buiiigl udiipillude såo 
Rolle; dot var di-t itlndwligf Patd. der indlnmctto i 
^m. nemlig Tra 1 Krone til 10 Øre. Folk kan let 
^pne eig med den TankCi nt el saadant Middel, trods 
n lilsyncladeode ringe ahsolnle Vit-rdi, maa bclajt« 
Sjl pAit Grniid uf don iboende Knilt. Det kan ogsaa 
^ bare sin Rimelighed, om del lilflydor En ganske 
i!'*!^ |»gc«om de undei^orende Kilder. MeJi naar man 
"'Ol kflbe hele Stadiifu for lumpne 10 Øit*. sau niaa 
■"olk it«tlve4idigviif fan MUtanke om, al dei- er noget 
W*l »«1 del. Jeg erindrer Ira min vikarierende Vjrk- 
'"mliwl som Landlæge, at jeg engang hårde vieret 
^ nforsigtjg al likrive en Mixtur, dur viste sig kun at 
""^^ nogle ng lyve Øre tlelflaf<ken , og at da red- 
»"nuiiMMie Patient, eom var en velhavende Gaardejer, 
''*d mig, om jeg ikke lige saa godt strax vilde givu 
'"aftj ,del :ikrappe»le-. Manden tiavde den J'oreslilling, 
^ Ruui prøver Hig frem med de billigere og altsaa 
nii».|rf- virksonune Midler, iudtil del viser aig nødvendigt 
^ ^'Hti.' lit de dyre. Ea noget lignende Betraglning 




w 



8yn«s der at liavD ({joK si$; KB^clend«; nTnfor iM I 
omtalt« Prigfald. Hvorom iillinti or, (vpklenilen lur I 
ti(lr»»ft, ri linr atter Fretl i Lumlel. Mun lnKyr 
hojeete Tuli' oui lidt .Sovcpudi'^r n^ m Siiiuli' Ti 
haand, p»a anmme Maad@ som man jo altid h»t4\ 
aodvt sponidit^k Tilfwldo af de epideniiske Sy 

Var det hi-le tla ikke andet end el Bifl 
menneskoligc Vildrarclserg HUtorie? Er den Mt 
TW^sie da virkelig loiifl ud i SHndct iidtn al 
nota-t SporV Nej, ikkp ganske. Hvad for del 
tJdi;an^pnnktet anifaar, maa De erindre, al fi/r < 
rirkelig viden^ikabellgt Spørg^niaal . <ler tmldo' ]if 
Usmen. og delte Sporfr«!nnul staar IWnndek-« fiaa 
ordftnc-n, N«top nu, <la Stormpn liar Ui^i sig, *fl 
n^l4> Øjoblik deU tor deu empiriske l^ychologl, åAl 
La'Uekuiisldi li! at føn- Arbojdel videre. 0(t der (t\ 
næpp«" nogen Tvirl om. at den liypnaeti&ke [fcl«a 
vil f»a ^n berutti^od«. omend begrænse Ptnds i 
rnpien. Men medens det altsaa oprindelif; var 
hypnotiske For8(»tt, dt-r dreves, ndarlivic de Ihwap 
B«itrn'be!-»er. navnlig i Litjnnæuds Hn^ndur, lil al 
falle alloliaanile Procednrer og Mnnipnlalmnrr, 
Almindelighed it»vdo lige sn« lidt med Hyi^ 
m«l MagDctisnie al gore. og hvor i alt Fiu . 
somme var del. vi ulle Dsjre hav«? kundl og 
nnder Navn af psyrliisk Tlierapi. Del var dette, 
atter og atter hævdede, mixleiis Sagen stod pan. 
var jo Ingen , der nægtede Resiillateme ; del viir I 
Maaden, hvorpaa d« upnaaedes. vi vun- oenifie 
Det, der xtadig var ns inHlem. »elv nanr vi UUø 
iulGlItgciite Folk, vur al de mc-d Vold o^t Ua^ 
lutve , at del skulde va>r« en særlig Kraft . der fri I 
B^andlMide blev ovcrfuii paa den Sygo; der Ian t 
Maade. iivorpaa man henyltwle l'dtrykket om Palitwl« 
større og mindre ModLagclighed en .stadig HiBilrmtj 



47 



den rette Forstaaulse. Stemplede Læpernc rla ikke dirt 
hele som Humbiii* op Indbildnm^V Noj. iiiifcnliindf : 
tlii hvad man ser for sine Øjne er man nødt til nt 
^rlEende for Realiteter, Men hvorfor lioWt D'Hrr. La-ger 
si^ da (rennemgaaende sanledes tiltKigei' Hvorfor bar 
detes Holdning et saa utvetydigt Pneg af skeptisk 
raXlonf Jeg eka] forside nt besvare detle Spørgs- 
og jeff føler mig saa meget mere opfordret dertil, 
denne Bebrejdelse tidl nok er bleven n-ttet c^siia 
mig. 

For det første er det ikke uden Bi-tydning, nt 

ferJenen tæller mange stærkt tontemplalivt anlagte 

hirt*r. Jo ifldre og besindigere »audunne Liegcr lilive, 

more fristi-s de til — foKalde de til, kunde jeg 

lilbojelig til af sige for at gore en Indroininetse — 

iiwl<dcn*nic? sig til en fornuftig Expecteivn: de skride 

t)<-t )iojeett ind for nt understøtte Natiin-n-: lielhi-edinde 

^^pbl-tsp^. At se til er ogsan en Kimst. niauske den. 

aUerme;! fortjener Nnvn af en Niilinin-geiiietliode. 

De vil forsina. nt under en epidemisk Stroniuin^' 

deii her omlinndliHle kommer den Sla^'s Lietrer 

Ul al spille nogen meget frenitnedeTide Uolle, Tiii 

de selv ikke meget tilbøjelige til al giire nti^'<-(. sa^t 

<fcSyTre Iværtimod liave gjort saa nii'frel snm niiiiigl. 

er jo allerede Tilfa-ldet under nfinuali-, ila;:liirdat:s 

Van forbaHses tidt over. i hvilki-n (Inid de 

rrv o[>?alte jtaa energisk Indgi-eli; de vil siilte 

tooil tiaardl. ondt niotl omll. allerli-Ul vil d>' 

tig ikke nok demuHl; de furlani-'r (ii.'sa;i. at ilil 

fiu lidt rask, de vil have iio^-<-l . ilm- 1 m Kart 

piw fJrm deres Knefler ogSinidln-d lill>a:..'i'. Nuvnliv' 

Patienter ere tilbojeiiiif lil ul si il le dm 

I ulaaJniodige Fordringer, og lios <li'rii iii- >\<- d<'— 

e alle vanskeligst al tilfWilsstiih'. .I'';; •'rindrir lia 

Euididattid. at vi paa Hudsyu'>';ii'di-litLL'i'ii iiihIij- 



48 



Udea gav li]nrJEfn<lcFtuilpa1ieiilur vu .Hurtigbl 
d«t galdl om al giflv dem faprciige i en Hnslich 
paagivtdcnde Patienter lilbmitle tlu et Par 
Nætter ni(»l at faa deu ene Indgnidiitng «f 
Bud ureiipaii del aiidH. J(.% vevti tkkv. um <krj 
exiiiterer lliirti};kiire Tor Fnnl; men j<-g Tced 
at for iiiTelfrfn!nlf Nerve- tv Siadslidcleer 
ingen anden radikal Beliandlint; <«d den, der 
i møJMimnWitct ul opby^'vie. Iivad der lt 
Aars Ulbrfitand cll<i- red lang Tid virknainme . 
inon)enl4»-. Det er dette, d« itcrrcm* Pulicflli 
snu oiidl Vfx) at slaa si^ til Ftn med : de vil 
med be»tandi(: al tienviso« til Tid og Taali 
(>g demit; tfoiiske rtalui-lige L-Jlcr i all Kald let 
LæQ^l efl«r, at der do(t «kal prøvaf uo(cel, 
ligLToFlunt pau Tider, livor vn oixlnkkt^ndv Kt 
liver Da^,' bringer Putieiiteii Bud um ny«.- Mirukie 
den Syge da først sal åg i Hovedet, at åA 
t^ja^lpen »kiiJ Ondes, saa er der ikke la-n^r 
vor Skf)Ksis ug Contemplation. No er Patii- 
Fortiaand .modlagdi)^' for del nye Middel, ng i 1 
Orad ville alle aiidre vise flig uvirksomme; 
i-nlen at oplj'ide den af F^ticnlen bUII* V 1- 
den uniikede L'dslnekiimg eller at Irædt-ltl.' 
der liare mere af B(^.«tringen« ht-UiKv Od. 

Her mude vi eii ny Gnitid lil Ijæjjeme« Re 
Del er p ncnilix de profesi^ionellv, uauluriiHvtxlcl 
ar den paaga-ldende L^eniethode, de i Tørsteg 
Iiave at rønriirren> med. Men Piirti«! er 
AllenKle lil dagligdags kan vi liave ondl nok 
liolde de klnpe .Mænd ofc Kouex Staii(,'Cti; 
en epidemisk Bt^vu-gdse have disse allv Fonldt 
dert* Side. Jo m>a« dere^ mystiske Evne Iiia«r 
ren NaiHrtwgavelse. dee bedre Betiitgelser tiarej 
en blind Tillid fra Fiil)Iikum» Side; jo flere 




49 



slralTHk som Kraksatvere. cl<»to stetrf tiloriv Ivm-t 

(wji J'TPS Hov«L Ik-ninod w dt-t tuu!er de Hamme 

abeotul lUieldiiil. naar man prakti^eivr 

Ensbeds Mednm*: piihTW nkadoinit^k Gnid Miver en 

alinn. og Prr>rfss«rUIeleii stpmplpr Kn paa 

ttaand aoni all for fomem ofi aandrligt ubovn^^Ug. 

til kornii)i-r •-{hIiiii t-n ttrrulriug, for !<an vidt del er paa 

ir. — i.JtaL man foretager de lieriieniion^dotlK^nipouliskc 

itmter. Idet mim uemlig liolst vil Rousun nufilernt 

kritisk lilværis som muligt. roTsmaar man bele det 

Apparal, som anvf^d«« af d(r prorcssiouflk' Con- 

ittiT. og 60"i virker mæi;Ugl imdi^r^tHltende: (or 

stor Del er man jo ligeftvm ved ForlioW^n«* Natur 

lukki'l fni iil pin- Brudr tlt-raf. )Ien r«l{ti>n er. nt 

som He^ helkr ikke naar d« <<amme He^iillaler. 

Den luFStc Gniod. In'orfor den eriame Læge ikke 

si^ belaire af de psyrliiske Knres Ovwmskeber. 

a( lian ikke kim so noget nyt vWvr ukendt 

Kavntig paa Haipitnicme kan num hver ene»le 

blive ^Idiie (il de tmvrkeltgvte Esompler pna de 

Indtrrks thcrapt'iiliske Virkninv'er. Og dette 

ingenlande, som man i J^linimlHiglied tror, alen« 

hrsti^ri^^i* pBlienla-. Jo mere raan faur Oje deffor. 

tncfc kan man overalt paavi^e notn't af denne 

■liofKTirkning. Tag tti livllkcn^iidiebt Patient 

ei) chiDoisk. pinlig LideUe. vind haiH Tillid og 

m hrilkeiijonibebt Kur. blot med tA saa idoii 

som mnligl: lad Patienten niierke. at der nu 

&I flir Alvor, lad liani fan Fflleisen af, at Ue er 

inlm:<HTel i at se et RuRiltut, og iff tU 

Dtsn. at De naar det. Hvor tidt h:u- vi ikke 

m Minpel OraH^ntng ti] en anden Afdeling 

is- njv Forltnld og med nye Chancer har mixlførl 

ktndHit It^-dnog. »elv om de anvendte Midler linve 

t^ akkurat de satntiw. Noget lignende bliver 



Bier- 



at 



50 



Vidn« lil u<lo i Livet, tiaar Patienter af den 
kvemmt.- sig til ftl ^kiHv Hii»!la^^«, fonli <i<' 
den gamle bei^yrtder at miiAe Interessen; dci 
nyvnkU- Dnab, der virker, livei-gnn^ iler In 
panny, det er den sikkre FiH^entnin);. der 
I«nlet halvt naaet. Tænk paa. hvad PliarmnWo 
listorie Iwrer os wn clhviTt iiyl Liitfctiiiddd. M 
Gorste Tid, det praves, ii!»r det si); prt^al i æ ^iat 
(urski'llige Sygdomme. Navnlig er »k-tle TilfieliW. <•«( 
ForsQt:ene anidilles 1 en Hoapitalsafdeling, hvor dM 
Patient kan aflæse Virkningen tioi^ sm SidekaoaMl 
Nanr man sa» efterhaanden faar 6Dbtraht.Tel nll M 
fra, der skyirtes Aiitrøiiggestioii eller p8>vhisk IH* 
furcbe fra AiidrK. bliver der itmaske el Ixska!* 
Omraade tilbage, hvor Midlet Tedvareiide er wéeei 
Men der adebUver ikke im Reariion. under htfltinA 
med |jektngel»e erkendes, at Midlet ikke har sraret f 
do bujldi-rale Forventninger. Del er overhov "Vi ' 
Lov for alle de i Lægekimsten anvendte >^ 
^lethodef. cloi' helt eller iMxin virke ved det , 
Indlr)-k, at hvert af dem har sin Tid. Forv 
aJTecten man viere coticentrerel pna 6t Puukl. nwl 
Mual, for at den fulde Virkning; -kul indtræde. DtH 
er det of^aa kun ét Vidundei-niidde) ad Gangen,, 
behersker Tiden med Charaklcn-ti af en iLpii! 
andre og tidligere cnhAe I litsvarendfi Forhold d« 
og tnedc tilbi^e i Glen)«.-1. Dei-Tur U>;ger Vi>lt 
nu hen i Tusinder af Exem)))arer paa Bunden afi^kd 
som en blot Grindring. Havde det dn itigfio Vtrkiih 
Hjaljj det da ikke manp,- ilennesker? Jo. vist l|i» 
det; men nu, da FortryIlel.*en er hæviM.. er der kt 
tilbafce «t Stykke Blik eora ethvert andet. 

En Ilove^lgnmd til I .a'gei-np,'' og P- 
skellige tloldtiing ligger i den fori^kcllige '.. 
hvad der skul forstaas ved Helbredelse. Ittaallcw 




51 



riti^ KoUc under den nylig afsluttede Epidemi en nuprkdig 
lortsyoi'tiieå. Blol de taa iri øjcMikko^igt Rosultal, talt« 
om Palienlente som definitirf kurerede. Lnjgnn 
4I vixA. at sdv om et eller andet dorniiien-nde 
^yni|itom Inedo' tilbage. bel»iv«r Sjydommeii derfor 
at vivre hsvvei ; niaaske liar den blot maniTesteret 
i ttyt> Skikkelser. Del var ^ikktri rinajren vwrd nu, 
.Reaktionen er indtmadl, at gaa tn'lt- Mataialet eller 
ae. hvid dvr cir bk'Vi4 af de Patienter, der dcnfrar^ 
iimred«"* som belbredede op holdtes frem scmii 
idi- Rt-ibjue. J^ taler i^lel ikke om de Tilfælde. 
.Hellvrdeben* var rent illusorisk, og livor man 
fra Be-ijyndelscn kunde eitend«, al det tilsynis 
' " ''.il kun bero<?de )>aa slet lai^lflfidse ojr 
Men »^v om ti holdt w til de l'il' 
, hvor Kmvn taktisk hiir gjori sin Virkning, er 
dog Iritbonil, om del ramlede Resultat vilde rise 
eirTd(>les overvældende. Slaii maa guuske vtEt 
^ for at VKtre nretfierdig. og 9&f om der 
iend«> kun er Tale om en Aflijtvlpning nf 
DJeblikkeJige Klager. .4aa er en saadan jo 
lundt al ko^Me Vntg paa: Sporg^maalol er kun, 
drr i km Henseende ved den hypnoUsk-niogneto- 
Br-haiHllin); oimaai'iles Tæseiiliip mere end ved 
■xt^lvaxilige Midler, der ^toa til vor Raadighed. men 
ti^^-nnami maittte tnede { ^kjrgt.'«. 

' r nu til den siiidste Og vvsentligste Grund, 

' .kko kan hiUe en Bevægelse .tom den, vi 

. ined idiliindet Gla-de. Gnuiderk er. at den 

nkk«r1 ger positiv Skade. Jeg har indrammet. 

l«^chUke Tlienipi baadc er virksom og bar sin 

^tnOisrisei tntti dest er et tveægget Sva-rd, imvnlig i 

Hs^d<4 of anveodt j Flieng, uden Individua- 

"piriH Sagkundskab, uden lil^tnekkeligl 

.^ .-. .ulslab til det foreliggende Sygdomstilfælde. ; 



n 



I 



52 



C^^saa den CpiH^mi, ri qu bave oventiuict, lur uln 
soml anrette! inug«n Fortne. Dette aaa Ikloll 
inaa>ike ikke aaa mef^t (il. meo vi Læger 
navnlig de ut os, der have med SiniL«- og Nfl 
domme at fen. Van Optiidsobc, som greb i^ 
maaltii nodvpiidt(rvis blivo skæbnMvaiitrer fcr 
siTige Hjerner, og vi tniHlIt^ i Virkuliijin'den ikkei 
foa Patienter, hvor vi kunde eflarvise en SR&doD 
Paawkning. £(itL-u liavde de hypnotiske 
nia^netlike Manipulationer directe freiukaldl 
fixerel (Ulelman<lc perverw Fornemmelser. Ar 
var den hele AtmospbatrH aT Mystik, hvori lif 
boTrøgcde gig, der havde fortumlet dem. og 
blev at farve det EyireligeBuvidsUiMlsiudhold. 
Tilftelde skulde ikke opfordre meget til at følge : 
selv nm man ellers nok kunde have haft I ' 
give s^! i Kast med de herhen horende Es^,^ 
sterre (Jdstrtekninf^. end det skete, følte man det 
»nai'<9^ »om sin Opfcave at holde tgen. Dun hrk I 
liandlhigsmaade mKl den« stadige Oneenlra>'« ill 
lientenH Opniarksnnihed paa de aljiionne Swi* 
og orerhovcdel paa det syge Jeg idaar ogsaa I 
strid med det ftincip. som eller« ur lederule for »j 
i lu'ilkel netop den p8)Thiski- Derivation spilfcf 
Hovedrolle. 

Selv livor nu disse Epidemier ikke garv ix 
directe Skade, kan der dog idlid paavises en ind 
og jeg skal sige Dem, hvori denn« hestaur. Der i 
kun faa Mciuiotsker, der blive ganske ubcmrte at I 
væ^lsen. De Heste ryste vel overlogenl paa Hmc 
men rille dog holde sig en l'dvej aaben; ,(fc 
natiuiigvis ikke paa dea Slags Ting", inen all det iwp^ 
de s« og liffre, IiriTiKer dog en vis Conlusion i <fcn* 
Forvejen ikke niKitel rationelle Tankegang. De reed. li«''" 
ledes niati kan overraske selv titsyiielttdemle hilelligw*' 



5? 




lienler okA de liétc^ndlc 3 (eller 5?) KaManier i 
og De k«ndt^ Kæsonneriictitcl: .det kau jo 
skade*. Jo, niin« Herrer, d^ kan skade. Det 
Jtr for del fvrsle de Syges OjnmiTtsomhed bort 
tirt, (k' ^kidde nl-IIc <i1 dmt-s Eiil-i^;;! ind paa at 
)(3nfare. Fra de rationelle Midler, de sktdde fictrie 
Tkvea hilde Tro og Tillid til. Og del kæk-r for Oia- 
nictereus ValctUied , for ilen dovne lnconi«kveii» i 
,VaI|?*H nf Standjiunkter. Dttl «r nelop del, d<.-r gw 
saa dfiinnK-Tvnde at være Vidne lil disse »:uidelige 
' r. al de saa ubnrmhjertipl bloIU- vor aniidolice 
• iidigiicali dvrvwi blivf de en Ydmygelse for os, 
jr ef? de en Haan over vore .oplyste Tider*. 
VTi Mf-nnesken«' d^k aldrig blive kloja-reV llur tI 
ikke nu lært nogel til næste Gang? Jeg beder Dem 
tuere for store Forliaabniiigcr i sa« Heiiset-ndf. 
riser, al Valk skal have noget af den Slags 
inune Pannivci- vende ni^ Aai-eniaalif Mellemrum 
moditkeret :;kikke(se. Jeg veed ikke, hvad der 
(ar Tur: nien Tiden er inde for Den, der kan 
pOA nofp4 rigtig goall. L'rider^tifittadan ny Epidemi 
vi da £u okknrat de ^ninie Mæøomiemenler, de 
'Frjl^titningpral bckK-nipe; vi vil here de saninio 
am Mbkendebe og AutorileUhoTmod og om 
<i..f '-• »iia bifv haanet, fordi han sagde, al 
■■ sg. f)g der er en vis KlaKur af Med- 
, soni Ue da paany vil stifte Bekendtskab med, 
■ åc i*nsle IK-rrcr og Damer, som nindl i Familierne 
for Bevægelsen op forstyrrede niiingl 
^DiinHl. gTuudmuri'l Uusla-geforiiold. fonli deres 
ie Ro, far de tik sal igennem, al itinn 
-. . prolierede*. IM er dis* a-rwle. siger 
[fh Hun c^illig km> ere i deres Cs paa Tider, hvor 
f hertker en (it-nius eptdeinitus. og som dn spQ 
tpBUt amme RuUe som Otncerem« i .Frelsens H. 




54 



Nu ere de mtiaske lidt flaue; i alt Fald maa de for 
Øjeblikket nøjes med at agitere lidt for skotsk Havre- 
grød Koiii det eneste saliggørende, ligesom de for nogle 
Aar siden vare enthusiasmerede for Jagers Normal- 
beklifdiniig. Men de rejser Hovedet igen ved given 
Lejlighed ; og denne udebliver ikke. De vil sikkert opleve 
det, ni. H., Du vil erkende, at der ikke gives iiog«t nrt 
under Solen, De vil faa det sainme Billede at se af en 
psychisk Epidemi, den sjnnme Symptom,itologi. det samme 
Foilnb. Til den Tid trsekker jeg mig tilbage og ti« 
stille: men det skulde glakle mig, om D'Hrr, da maatte 
genkiilili! D('ni mine Oi-d og drage Dem denne retro- 
spective Belysning til Nytte. 



IV. 



Slli4eHt*rfitftniHptn IS90. 



Mine Herrpr. 
Man kan tlcke vaTi^ foivigtig nok i Valgfl uf sine 
i*ont?lrire, Derin« Vittighed, som man underiiden hnrer. 
itlt>l)nld«r for Sindssygelægen en dyb og alvorlig Sand- 
for a&a ridt der ikke er noget , der afgiver en »an 
fnrlifi Disposition (il Sindissygdom .som Afstanuiingen Ibi 
«ilids?yg« Slitgter, Den fra Moderon nedarvede Di^po- 
-jiitjon er den farligste; men allerværst er det naturligvis, 
naar dw lindes Sindssyfrdom baudo i hendes op FaderenB 
Fiiiuili«. DpI beherei" iovrigt ikke at væix! dirwie fra 
Ff-irafldn-nL- . al Sygdommvn arves ; Arveligheden kau 
■vmre (Tol lateral, d. v. s. findes j ^Mægten3 Sidefor- 
reiiiiigcr, ma al del or Onkler og Tanter, der have 
ra>tvl sindssyge, den kan ogsaa viere atavistisk, 
hvorved vi betegne, al den springer et Led oTOr, saa a( 
rJodarvniniÆO f. Ex. sker fra Bedstefader til Senneson. 
mfHlerLi MHIemleddet gaar fri. Jo mere der n« lindes 
uf Suidssyftdoni i det !^a^llL■du Slamlrw. de« mere fau 
▼1 at gore meden acciimiilerel (ophol)el) Arvelighed, 
og demk- bliver tillige i egen Forsland en progrei^siv 
Arvelighed, idel det i de Huccesaive Generationer kommer 
Ul Udrikltng af mere og mere ondartede Sindssygdoms- 
typer. Uesvarre synet- der tilmed at b<.>sla« eu inslinctiv 
Kol-'lsf" »f M'-tlic^telluid mellem Wi^leninier af sindssyge 



m^ 



5C 



Fantilicr, og licrved beguiifljgi^liiilKaaélsenafui 

Der vt imidlertid ogKui andre Oinslamdieh«l», 
kan indvirke skudcli)ct |>!ia det vordende Aftam < 
disponrre det med Hensyn lil Sind»i]r)(donL IM] 
ikkv nok med ut søtye for en heldig Krjrd^nint;,^ 
Ogsiui nødvendigt, al Forældrene i Ik-rrutrtiiiii|i 
blik liavc voNVl .1 fod C^ndilion*, mm d(>t iKitiWi 
et moderne Sportsudlryk . d. v. s. at licr lu 
tijælelig eller legemlig Hensoem^lc har Kjort og 
sygelig Indflydulse ga-ldcnde. Man liai- Exeiii|ibf 
paa , al Bom , flw ere nndfanpede iimler en Rw i 
blot unditT en elk-r anden Indi^iio^ilion bo» vn »f V* 
allerede fra Modera lAv have banret Spiren til 
«]rgd(>m dkr Idioti. Omvendt veed De, at de 
Elskovsbørn, der ikke uden Grumt knldt« ,nali 
Buni. Iiiive Ord fur ul fiddo »u-Hig liddigt ud; de i 
som Regel baade smukke, kraflige og rd bcfniT 
Og der er uden Tvivl noget rigtig i denne la)rttai! 
Dtast! hams Fora-ldre ere blevne lurenede mut) i^i Na 
nødvendigheds Magt i Øjeblikke, hvor de imklag 
overvundet alle ydre Hindringer og give sig liwi (il I 
anden i dej«s fulde lingdomsfcrafl , under L-avris 
og uiedeus alle Fugle Byngi*. Tænk s«a i MiiéIw 
derlil paa disse gamle Fyre. der komme haltfuldf i 
IVa Klidjbeii og ivn-rksa-lte den* a^tf«kaiK-lige 
melser blot fordi det er Lorda^ Allen: Ue vil 
at en saadiu) i-enl vane- og pligtma^s^ig Maad« al 1 
ta'^nke Sla.-glcns Formering ikke yder samnR' Gurautlj 
et i ^ælelig og legemlig Heii.seeiide gnndl og 
Alkoni. 

Men altsaa — der er allwede far liidividel 
ind i Livet forskellige Uonx-nler. i;o)n fait Bi-lydotaf I 
hans uandetige Sundhed og bestemme hans 
Existensbetingelser. Naar uu de ubclilige IiitUIytl 



57 



den accuniuleredi?. progresgire Anrdi^^ed, 
et særli(( stærkt sygeligt Aiilnig, hnve ri nt 
ned de saHluildle degeiieralJrt anlagte Individ««-, 
N Fodsien afvigo fra den menneskelige Type og 
»rplnntt.* den syj^cUiie Afvijreisc Ul Etterkomnieriio. 
eml der ikke Ineder eorrigerende Indflyrlolstr lil. 
havo al t^tire nuA ejoiidonuneli^o, utniddipl defecle 
mvalidf HjeriKT, der hare eti mindre Mod* 
end noniialt og vise on gausku nisen Reoc- 
nodiis overfor ydre Paavirkninper. Hos d« (I«te 
Mi-iuiti»kiT kouiiiter dvt i^lunirende Aiilifg f»r 
fseiiav i Livet lil Tuld Udvikling som virkelig 
irgdoni i en oUei- tuiden udtalt Fonn. Del er 
br ikke ude« Spænding, »t man folger et EaiLte<l<>s 
Individ paa liniui Vej gennem Livet. Ait ganr 
Tid, uiajLske i lang Tid, aum haaber aller«(e 
Fnren er ovewtaael , — og saa ntninK-s of^mi 
skan Dag af f>la>gleti<i Forbandeine. iiuiaHki' niidt 
de lykkeligste Iinalige og sociale Betingelser, nden 
ee nogensundivbl Grund Ul. at lian netop im 
biire sindssyg; del kommer over ham som ot 
Idelijri Faluui. Sien el saadanl Udbrud er ikke 
ntidvendigt. Den sygelige I>isposition kan ogsaa 
laacnde som saadiui, o^ d«>n mber liig il<i gi-nnvitt 
neti Ivele Liv veil visse abnorme sjælelige Yttiingir- 
Der er vel Ingen, der fiildw paa al betegne 
am siadBsyge, men de er dog heller ikke >wm 
Mennesker, der lader sig dog erkende p?:ycliiske 
Dnmieligheder, der ere iiatliængige af deres Op- 
t, d4>res Dannel^'s^tnii , derus iiidro Livi; Historie, 
iilene Iwtini^ee af deres tnedrmlte Hjerneorga- 
m. (>g den sygelige Natur af di«se AhiionnitelCT 
'de« mere iitjnefaldeiide, jo mindre egen god Vilje 
bdres lijrreclion fomtanr al udretle dei-inrød. 



■fai 



68 



Vt staa nu v«cl del, dur skiMe dannv iM 
Emn« for mit Foredra^t 'aften. Det v»r nem^ 
MonsiKt «l frpnitlrage for Dfni en Dd af de 
livorpoa man erltendor deltp de^nerative Anbif, 
Disposition lil Siniissyudom. Nu kuiidv Aet bænile 
ni De i disw Tnek genkender Dem seJv og 
me fabula iimrutur. De kuiido mene. Jit puu dvn 
rr jo »Ile llennesker HJnd^syt^ eller i idl PaU 
Grwneen deraf. Jeg vU da minde Dtin om, al ifcAl 
drejer sig om Phænomener, som ikke i op for fij' 
Iwre dv\ Sygclitres Gobct, men oOcst kun faii \^-^' 
ved deres Combimttion of> derved, at der Uw!- 
lige Syinptonicp III. ityemligi- Degenemtit ■ 
imidiiTtid kun interessere for den i-enl læ)5T.t^l. 
liice Betragtning nf Sajren. 

Søge vi albtaa sierlii;) den jisyehiake Charakti 
af dit?«; Mermesker, der IlUiore sindssyge Fnmilier. ifi 
fitnvte Tnek. jeg vil gore Don opmærksom pM. 
overordentlige sjielelige Ømfindllluhcd. AU. 
der moder dem, p.iarirkei' dem enten i -■ 
^la-deli}[ Ruliiiiii;. og du erc «tu-rkv i pLT^iini^, ,-.- 
thier of Antipatiiier. Ved ffjden heraf linre ^ 'I 
meget udviklet Sclvfolelse, som g«r dem ydersi 
O}.' let fom»rmolige! med deres evig vaagne Mistaii 
lii-d tror de sig ved alle Lejligheder ovi^rsi-te Sa 
jiidesatte. Nogle af dem give disse PøleJser L.ult, 
tiave da de saak^ildte .galho'dede" Pei-soner, de 
forlobe sig. Ilos andre w der en «mllndtlig 
al lukke sig inde i sig selv for at nndgan nit, IivbiI * 
kan saare det syge Sind: dr tra-kke sig til)" 
en umotiv«iet bitler Polelse af at være fcsiuvii -^ - 
8ka-bneii. 

En egen Maade, hvorpaa Sygeligheden i ** 
Meniiwkei-s Natur kan træde frem, er vwl periodi"* 
Forslemuinpcr, ufvexlende i exalten>l n^' 



; itøg^ 



59 



EUirert Mpnneske. ^v om han er nok saa 
)d. kcofItT iiufcet Hl denne ulige Forrlptin^ af Lys 
Skff^- Vi «re ikko altid lige glado; uiulvrtiilen 
vi uden ydre ForaiUwlnirip h«i i en trykkci 
iim. en Sla^ vedvarende Morgengnavfjiliwl. nK-dens 
il oiidre Tider nu.'d lige saa Udi Grund Fole oe urime- 
vel optafilé og synes, al hel« I.ivft ligaer saa gttil 
oe^ tM vr nu dette, der lios de sygeligt »»lagte 
botntner til stærkere t'dvikling, saa at ri kan 
al dem Sind lycitllig aldrig er i Ligevicgl; de ere 
(br h»»jl tilvejrs eller for langt nede Og aller- 
denne reitendi* Foi>temiiing Cliiirakleren af 
lonnc*. oaar TedkomnH-nde Patient med absolut 
|[tied. i b«temte, lige lange Perioder, svinger 
ene Ydi-riiifbud Ul den anden. Dor er smUetks 
nåae l^t)«iter. Iiw hvem }e^ i Aar og Dag liar 
iagtlogv d«tle regcUuA-æige Kredsløb. Naar jeg 
ham snifPe så$ latig^ HiL'^nekkeme, heUt i llnlvniorke, 
hao i en Sporvogn klummer EJg iiid i et lljurue 
UDdgu Tiltale, er jeg strax paa det rene m«d. 
befinder «ig i ån melanttiolske Pha«e. Men >iaa 
jtf møde ham nogen Tid eller gaaende Trejdig 
Ad Fimme, hil^nde pD^ m hak Mils Afstand; 
a- da «lUd villig til en Passiar, byder Cigar 
" ' " af I ndfald. Saa veed jeg . at han er 
i dt-n exallercdo PItu««, og geonein Familien 
-,< , ..-'!-fce rigligt. at lian Tor Tiden er Sjælen f 
"^!.t..M' I" jH.iii.-f sine luimoristtskc Taler ved 
ii,-~iuii II lii 1 ±m Forretning er fuld af Liv og 
:M.u:~t(r IMl fordmtig og »elTtlUidsfuld. Jeg wigde, 
fL. ol d'i>ne Uand er ea af mine Puticntvr. og del 
*aa vitil nndt. som jeg tagw mit lagtlagelses- 
• II.- Iivur jeg linder det. Men De maa ikk*? Iro, 
fAv bebBfter »ig -om syg, i alt Fald i de ex- 
PtaioAn. Han kan maaske nok gaa ind paa. 



« 



i 




tiO 



iil lijin i sin imirki- Tiil sit liiU for sort paa sin«- For- 
liold <v Cl' lidt iiHiiiditr ini-niii^kcsky ; iiieii i Mvlltin- 
liilcrnc l'itU-r liiin sit-' iK'lop i sin Tiiklo aaiMleligi- Kmfl 
o|j SniiiUnsl. Vov os dcnniotl slUler Jsipen siij andei^ 
liili's: ctliT vor t)|j!all(']si' svinfrer liuii som et Pendul 
Cf^ rii'i'iici' si); li|.'t> siia hm^t til ileii ene sum (il den 
anden Sitli' IVa dt-n MidlHnli'. der betivner Nonnen. El 
andi'l, jc)! vil irwi- Dem opniærksoin [uia lios dcnw 
Piitiiril. Cl- den Koi-aiulrinK, dpr fortfruar i lians Ud- 
seeruli' ved (.)veri:anfft'n fra åtm ene Periode af Syg- 
diinnneit til tlen uiideii. Man liar i Virkelig! leden ondt 
ved ;d Iro, id ild er tiel sainnie ilennesk«. man møder, 
lien eiie ll;nit.' iiiiit, fTiaa o^' sammen falden : dMi næsttj 
(iarit-' ti Aar ytij/re. niiil l<'t (iaii^' o^' Hvli^'e Bera'griaer. : 
Hel er doii samme liidllydelsi^ ni det sjrt-lelijie paa det 
lej;iriili'f.'c, som vi kender al lerei le t'm del nonnale Sjæle- 
livs Kiiiitiarker. De har vist ulle horl siiie, al Folk; 
hlivi' kunne al' al l'nrlove sijr, ih^ det er iler uden Trirl 
tn)pt sandt i. Saj:eii er, al ileii expansive Affeel. ioni 
lielr^rriiT Kii'i-litrliedslykken, ti^ muler livilken man. s«ilf 
ilel lieildiT, kunde ointavne liele Verden . triver sig t*. 
kende i 'l'i'a'kkeni's PiisklKHl. i Ojtieiies (ilaiis. i Hiideof 
|ijrn;.'ede 'rnrj.'"i <v .Musklernes Spa^ndstiirheti, l)jr For- 
iindnn^en i I iL-eeride tiliver des storre, dei'soni ilrf 
Inrnd l'iH' dm iykkeii'.'r Bi"/ivenhitl er ^'aaet et TidsroB 
al' leii^-^li'li;.' 11^' l'iirventnin^.'srnld Spa-ndin^. 

-lej; liar lall (mi Fnieises- oj; Stenmiii^'slivel: nif 
i';.'s;ia |i;ia del i n I e I lec- 1 nel lii Livs Onn-aade tned 
ili'tt Del'nl livni, smil er l'diryk Ibr et nrveli-rl Arii 
Iil Sinil->yyd(iin. Ikke jnsl som nofien mntddelbarl 
k'-iidili- Aaiid-sva^lii'il: det t-'enneni):aaelide tilnirak 
li':ek el' ili'l d i ^ Il II I' III 11 11 i S k i>. del nli^.'!' i lle^Mve 
,\iiviili'j ej' dejr'ii 'l'vjie. jrj.' |iei' vil ;:(iii' Dem 0)i1llil-rl 
|ia:i. 11^ Hiin I'-- ndi'ii 'l'vivl har Kxeinpler |>aa i 
eL'rii l)ni;.'aMi;;-kieds. -le;: heiiker paa Meiiiiisker 



l^fHU «i >i? MaiiJe pi« godt begavede, som ganske rst 

ité> va livljx TaiiketranB- men udon lotEi*k .Skarphwl, 

tfiTpnde Indliililningskrafl. der do« mod Foi-k«'rlighed 

er sig mod dt-l biii-okko. en forcorel AamlrijjliPd, 

dujk-rer v«i forbloffende UleeassocialiontT o^ para- 

KuiOiltrOtvtiT, men mm i Virkeligheden ikke mber 

et syiidrHig dybl Syn paa d4^n .<!ip, dw omliandtix. 

niidn.' blivf vi VUliio (il »4i atmiiidi>li)? t'orakrufUied 

^TankpfianifMi . en TilbnjoUghwl lil at so nit ft-a usred- 

Hgi' Synsjntiikler, iiogrt, der endnu ikke fortjt^ntT 

iif FonrkUiod. mon som dog liollor ikke liolder 

il m«i Nonnen. N«ar i)e faslhnider demic Type og 

np b'l Sunimi>iiligning Bilk^ct af de roMkclUge 

hiliKofUke Urigiimlpr eller politiske og religiase Sva^r- 

soni De kondtT fra IJvot t^lor Historien, vil De 

k» fnrbansea over, at mange nf dem have elaaet paa 

OU af Sindssygdom og vi^ sig at tilhore sinds- 

ge Slaegter. 

Se vi endel^ paadcn saakaldte psyehomoloriski! 
Je af Sjælelivet. Viljen- Og Driflsliret , i&a gor den 
lorativi- ConKtilntion.'uinnmali Rig ogsaa her ga-1- 
ude. D« kan godt vii-rc* on vis livlig Virksondieds- 
traiig, mon der mangler Knorgi og Udholdentied, Kraften 
ej* hiirlig iiiilomt. Dei er ikke cja-ldent al InotTe en vis 
jlo^iv Enlhusiai^me, dei- luller «aa hurtigt af. al Bo- 
lgens l(d er slukl med dol Bamiiie. De vil forataa, 
nt med den Art af Aetivitel driver man det ikko IJI 
aotrel nnlefiUigl . ligger tva'rtimod under i LiveU Kam)) 
som rharafctortwso og viyetflBe Stakler. Naar Dofctton 
trEeder tiærligl frem som Mangel pan dybere moralsk 
IJohl. or disse Mennesker lilbajelige lil at give oflor for 
usædelige Motiver, og vi have da dot aller norgeligst^ 
Reøtillal af Arveligheden, Jivor Sygdom avler Forbrydrfse 
OU Fipdrenes Synder hjeinsflges paa Boniene i mango Lod. 



Den Ulitrliw] i Begavelsen, som jeg har omtalt, ksn 
viiTii sjia fi-cnitrærtuiuic, at en i sin Hdlietl meget tiDft 
Ititi-'llitiL'ns pam-s endog tned en partiel Genialitet. At 
Kiiadimne isolorctk' Evner og Begavel.aer kan law 
Udtydningen ni det sygelige og snarere robe en Defed 
end en Fiiklkoninieidied i Udviklingen. Iiur man allirrie 
henge liafl Øje for, navnlig fordi det er et i Idiotien 
liyitiiigl forekoniiTiende Phænonieii. Jog kender saaleiks 
jiaa Sti. ilanw IlospiUil en voxon, mandlig Idiot, dn 
:5(uar i)aii samme Tnn som el 4—5 Aars Bani. m« 
som er i UosidilelRe af en aldeles mærkolig Sans for 
-Musik. Niiiir der konmier en Lirekasse til Stedet, ef 
lian clli'vikl af (ija'de og fitlger den fra (iaanl til Gtianl: 
tiaar liati ved <len aarlige Komedie har liort en Række 
VaiulevrlleiitWodier, og altsaa knn liort dem denne eue 
(ian^r. kan han hagefler nynne dem allesnimnen fiitd- 
sliindig cnrrKl, nietlen.-; han ikke har Begreb omOnlene 
dliT nm. hvail der ellers er foivgaaet i Stykket. — Som 
iilicsl tra-di- di.sse sj>ecielle Begavelser for Dagen mep* 
lidli^'l i Ijivi'h De vil let foi-staa, at den !ij;elelige Om- 
liiKllli^'linl. J)'^' jiar omtalt som et eha^akte^str:^k Trifk. 
r ih-l hele hetiii^'er fn let Modlagelighifl for Indtryk, iler 
■/w'v -aadanrie liorn el Pi-irg at livlig Opvaklhed. .Men 
i \'irkilii;lr('(li'ii cre disse saakaldte Viitimderbitm . det 
livi-kkes i-iiinlt oj; inaa gore deri-s Kunster, hvad entÆ 
ilil MII ir ottMiillig eller i privale Hjem for bonndrende 
'railler, smil 11i'j;m| dei'wt anlagte iloiniesker me<i « 
iiiiahiili;; \',ext at »dkilte lljernedele og 1 1 jenuwner pat 
ididiv,.' iii.>ki.i!-Liiini:. Vi kan derfor iiit'sten altid paarise 
111 slnnv <'lli r itiiiidrc (!rad al Aandssvafiliwl. dernnd«- 
lideii ruller .-i:_' i el iiirslen idiotisk Ydre. men som i 
all l';iiil livede]' frem iiu'd Tiden. Efler en hoveiikulds. . 
^liiiii'i'inli' IMvikliiig i Barndommen gaii mange af disK 
Slakti'i- riild-ta'iiilij.'- i-^laa viil den voxiie Alders Iffll- 
liiiileii: i Sliili'l lur den Videre aandelige Virxt i KuD^. 



63 



ler up Charaklerilanneise begynder nu del def^nt>- 
le Anlwg at ekyde sine rtldu Skud: Ira al væra 
liliemes Torkælede Uy.i gaa de over til nt blive deres 
iiiip^^'lskud cllor eiKlojf dorus Sorg. 
Mi^Uetu de forsketlige Videnskabsgrene er det 
ili^ Mallii-niatiken, der ktiid(;r den Slags Genier, 

H'j-riekunslnere, der have en mirakule;; HukommcW 
1 1' I. ilier (^ Evne til pna on tiaiig al overii<e ok 
■rske store Talriekker, men som del vild« væte 
lee forgæves at søge at bibringe Malbr^matikeiis 
ari. O^aa en vis Art af Sprogbejiavtisu horer 
en- Naturligvis maa vi ikke forvexle den Slat^ 
slrositeter med den vlrkuUft« Genialilt-t : nicn Jc^ kan 

ikk<! lade være nit^i i denne Sammenhæng: al 
in- Dem om isi stort Sproggeni, som vi har hafl. 
gemm«. og hvi« Minde jeg nt«dig viliie krænke, men 

jo iwTriKt heJIm* ikke hlivt-r miiulru. fordi vi tillade 
fra rort spfojolle Synspimkt at paapege dete Be- 
usning. Denne Mund kunde en utrolig Mængde Spro^r 
aml'-de cl uhyre Dctail-Materiale: men da ban skuldti 
'' !-!irbejde det. rikufft^)«! lian lil en vi* Grad For- 
... .ijf og endte med nlvivUomme Tegn lil Sinds- 



T«Ul 



Tfeui ri til de forskp^tideKiinslarter. er di-n liyp- 
5l furekonmiuude isoli-ivde Bi^avclse den mnsJkalsk«. 
dl navnlig, ftom jeg allerede har givet Dem et Exempel 
II. i Fonii af nnuikal^ Mukoinmebe. Det er ikku 
UhhI al træffe «n forbansende Evne til at spille 
t Geltør. ti] al phantaiwre, ecmi det hedder, uden 
■liste Kendskab tit Musiklære eller endog blot til 
I«. Jog har kend! et ungt .Menneske, som jeg w 
iiimg i ForbiiidelHe med dermed, al lians Moder c^ 
iellige Qemejv Slægtninge vare Palienler i en Sind«- 
ttmMall. Dofe ham gjorde den sygelige Arv .■»in Ind- 

ir— 



M 



låetle ffHtiadtf. ss «1 hui ttfai^ ^om «l 
nHnaé sifK nuUe Qmic* (fl AtHnika. BtrI 
tao JBnAsfid i(a nia IV m'n" poji ' 
JiimBil Unåt. otaja^ nclnft ml ii 
fcabfe £nifL Hkh IwTde t-at»af ^3\i^fr^ ^ i 
rvJK mrer en af de rtim Søpt okkI al |fu 
Eabrttot. oy her su bon L^jlvbøl Ul mn 
iBMkriiakle riMfrrrrrw vnl jil >»(t<> njr Ted 
or ^NUe OF mur >«• Erik B«Fh-kp Ti«« 
eg tocmle DifnviivT, xkb ban «)plilikk«'<' ' '-'v: 
or oiodreL lodini Rirjeai tot furbi, 
iåg rbMatÆodv nundTseriif. ofr KaptAjtuH) 
at CDpi^vt« batn Eor de Mfende Rejser Man 
pbtisir i Eabrttoi. 

Som et ukIpI Exvmpel paa dm Manila, 
en MisHiff kiiniliK-riiJE Bofravelfie kan vam- VSr^\ 
(brt Bbnanne, skal je^ fortælle D«'ni oin «D 
Fatiwit, 9oin jev for ikke læn^ ^(l<>n Hk in 
Uoi<p>itaM i syg og hJR-lprl«^ TilsJiwid. Til tm 
IwiBplse kflldte linn ^p Eii;! " _ . ' ■ . '. 
v\ r>'l fint Ytlrc Irodi^ <itj ■ 
bun visle si^ at rærp fedl af Bnnderortelilt« i 
Hun fortalte os nu sil Ut» Hblorir. bvnrtnle ' 
lijcmme hard? fraaH for Lud o^ koldt Vnnd H 
liaO Vanskelighed Ted at folgc niwl I Poir«k(*3i. 
»I fiiin nlli^rvdff i idi 9de Aar blev sendt ad |iaa 
for at vogte Faar. I -»in Ensomhed her hi-^^dtr | 
nt fole Lvst lil al modellen.-, faiidt en Kliiwp ! 
Iiijtl og her 01! KJorde dermed snne første Fnnmi!. 
har dette Menneske Iick- sit Uv tp-nnem Ikb 
»og«!) audt'n Tanke end at »re ttilk'dliii;!(;iTkti 
han hur ikke hrtidl sig ora al tilegne siff l>yt 
nogensnmMst unden Retning. SaoBnart hun var hN 
voxen, ^krtrhuii til en hekendl Knnstmjeeen. Muni 
Ilk hende dl KBbenliavn ojr skalTwie hende Lejlijj 



6S 



■tbejrlp hos en af vore første Billedhug(n>i«. EW 
ics imidkTlid, fiom om hon hurtigt er bleven ki^l af 
dcfTuminK«^!). niaaske ogsaa Læwron liar nii^tct liiter- 
en for hetiiJe. nok or det, liiin forlod snart baade 
i^r og Tcfni(>»kole, og befandt nig nu i on Huidan 
rlifeobed. al Ogsaa hun, ligesom den forrige Patient, 
omttlte. saa rJk nwlt til at emigrtrG Itl Ainorika. 
I er jo nt-mlig en udbredt Miirforstaaetse, at iletle er 
1 rette Udvej for havarcpede Existenser. MisforslaaoUcn 
d er en dobbelt. Man tror, at naar el saadanl 
inneske bliver stillet paa ejfne Ben og uitdej- nye 
riiold. BJia skal di-tle vække bana Kræller tillive. 
tie kan ntaaske være saitdt for rsxské unfpj Mennesker, 
r blot liavo vwrel lidt dovne off gjort gale Strejfer: 
sn hvor Talen er om sygelige, aaudfligt invalide Per- 
)(», der ki>mnM!r del \wiier ikke paa denne Maade 
l'ODfen ^ja;ioUgKml1iidfoldel<«>, fordi Mnliiibwlrn tir-rFor 
iNahovedet er bi^ænsct. Den andon MLsforstiiaelu! 
■ doi, al den nye Verden skulde bave Brug for den 
ank! Verdens Sledbttrn; n*^. del «r Iværiiinod Oyglig- 
Bdm og Eneiv'ien, df-r rensseper derovre, medens de, 
■r &ke bave kurmi-t kumme an berlijtinine, etui mindre 

* i Stand derlil 1 del fremmede og otte gaa hHI Ul- 
lunde. Men altsita — vor Palienl kom lit Amerika, 
jÉ er nu BillediiUi.'jferkun>ilen om midiKt endnu mindre 
Brs end berhjemme. ng hun n«dli* derfor hurtigt 
Fat tage Rad« som almindelig Tjenestepige. Dette 
»ile him imidlertid aldeles ikke boslri(b>, og hun maatte 
W kort Tiib* Forlob atler vende lilirage til Danmark, 
jjeoiknmmen lejede hun et tarveligt l/tgiÉ og bnigle de 
listE Hesler af sine Ptsige til al købe Materialier til 
iiie MofU'lleringer. llim fik ogwui enkelte Be-stillinger, 

• den medlidende Va^rtinde gav hende del ni»dveudigi?Ie 
Uvets Ophold; men tilsidsl U-landl bun sig dog i 

n yderele Arniod. sov paa dot biure Gulv med en 

6 



6G 



Byldt af Pjulter otct elg. 1 dfnne TilRlftiMl 
soa, hun blev indhmgt i HfKipitalet. Ua hun nu 
var at Fonnaa U) al besku'nigt- mg rntul 
kvindeligt Huaiularb^de, blev der skaffet 
Ler, hvoraf litm tnoddlenrde blondl audet sin 
Buiile. Hendes Arbejdor vidnode om oi K 
tilt Fald gik ud over det rt-iit dilcllau 
namlig var det mærkeligt at se, hvor fuldfilÆDdi{l 
oplog hunde. Blot biin Gk Lov tjl al elaa og 
var hun glad, og inlet, heller ikke Tankis* "■" ^' 
tidcji, kunde rive liCJide ud af heudos bclia^ 
af rigtig at befinde sig i »t Es. Saalænge étr tv 
Rest af Ler tilbage, kunde Jeg ikkv faa 
Inle med mig om, hvad der skulde blive af 
hun kom ud af Hospitalet — Naar De du fV 
denne Palionl. saw tnodcr det, jeg kalder del 
for det furste fi-em i selve .^en af bondes Ikø 
Denne er nenUig ikke lilga!ngeltg for kuibitncrék 
dannelse eller Corredion; alt, livad hun kan. lau 
af sjg selv. og Forsogenc jiaa at bibringe Iw-nik 
derudover strande, fordi hun ikke foniiaar at 
egne sig de Rc^^ og Love, eOer hvilk« der dal 
bcjdes. De vil forstaa, al for saa vidt er hwidi* 
cidle Begavelse mere i Slægt med Geiiiet, del 
delbart skaberisk frembringende, end med Talentd, 
TasBentlig er det paa anden Haand ellerlitjnende. 
ved Siden af denne Kjendommeligbed veil sdrr 
gavelficn Iraadte Dercclen ogsaa frem i anibv Rehifsf 
overfor almindelige Emner viste hun en meget xam 
Opfattelse ug en svag Dommekrafl. Der ligv"' 
allerede noget abnormt i hendes fuldstænilit-- M^iivi 
paa Sans for et ordnet Liv. pau Grue til at tuvai^ 
Livet, hendes Mangd paa den Selvojili* ' 
ellers er del stærkeste »f alle niefln(»k< nj. 
Do vil let 1 disse Cliarakterlra-k kunne g 



1 





67 



fige Knnslncmntiirel, men i karrikcrcl Skikkelse: 

den kuusliiL-risko Sorttiofih«! drevet til sypelig 

fdrriirbed. i]el er det tiamli^-naiTe slaaende otct i det 

imbeult-ubchjtplp^omine. 

itf skal endnu kun tale Udi om Digtekunsten. 

ff ookann paarbt, at der oiceaa her or on nær 

ndelsip nielletii ti«iialitet og Sindjtsygdom. Den 

i Øjnene. sHa:^nart man trænger ind i de store 

o^ Korfatler«« Lirshistone, i alt Fald en ris 

ri si dtim. Dvn træder bem i deres mangeliaande 

itrier. idercsPirrelighpd. deres vidldrevne . Selv- 

i nungv sytteliiii! Smaalra-'k, og tidt meget emaa- 

iTrek. som vi forbaiL'ws overat flnde hos en gaa stor 

enifelJg i dvn Maadi-. hrorpaa der kan paavises 

i d«res Familie i op- eller nedarUtigendc 

MffHcphtrt o* det. hvoHedes man underliden ligefrem 

^ al tk'U digliTiske Inspiration betegner en uioinPrUtin 

åf Kxlase. Jeg har hnrt en af vore store af- 

Ljhkov fortwUe, livorlok'« lian^ tVodiiclioii var 

m Sjvdomsperiodcr. Saalænge han var rask. 

D sig ^d og var ganske nprodiietiv. Men sua 

der lUer, hvor han bh>v saTtilos, is<ilerede sig. 

Afip>.<tilca og led oT et almindeligt logtnnligt Ude- 

ihV. l'ndif di&se Perioder slrønunede Ideerne 

ham. fersl rbaolisk-forrirrede, med Phonlasi- 

d« havde HaUuduattouers Tjdvlighed , indtil 

PfKnndc Gevid^thed^dhold omsider vandt Form i 

Nailelime; np naar lian da om Morgenen 

Cuel sal dt-t fuldliuame IMgt piia Papiret, naar 

med Smerte havde fbdt dt Barn. — saa fik han 

rar ban alier rask. De kender maaske et lille 

11 irdkasi af Kaalund, hvor del hedder: 

tim Åmai. KUn j'n ijcDcr, ak giv mit '^ 

tor 4M. *aBi bøiiMle Hunner ug lynM-i 

Lok op far itot alt, »oai bariocl« bnr 

I måm ^ml af liivodcBdc Sjrmc! 

6* 



idibi 






*r"v = 

Det er aalieabart mi li^i>nde cttgteriskSjælekain}!, luulnnl j 
her bar vilU't ^ve Udtryk. 

Nu vil jeg uødig profanere Emael ved ) 
Aaodedni'* at tale om de poetiske UdKydelscr. |cr^ 
kender fra ^åindssjrgeanslaltem«; men del kunde 
maaske more Dem at heni ci Par ExeiDpla* 61 
Kg1.*rtmiiQ(!, jeg i Aarenes Løb liar urtiTnrrpt mip ptf 
disse Stedirr, Der er jjeroo paa SinclssyfreanstaMoTBi 
en eller aadcD Patienl, »om altid talor paa Vers. *r 
or aodnt. som kun lejlighedsvis bestige Pegawts; ognSe 
TLW nu dii«e Patieiilor on aldeles mjerkv^nliy S ■ '■" 
Rim ogRyUinie. Den Patient, som har levi-n,-! li 
Bidrag til aåa Samlinir. var en patmnel fonlrukbs 
Sømand, et m^ct »mfoldijrt og megci forvirpfl Mt-rmcskp. 
om hvem man mindst aT alt skwld« atw, al tian far 
Uigter. Saastiarl denne Maml Ok Ijil i et Stykke fnpir 
elkr kom i NaerliBdeo af el Blnskliio, begik haii et Vas, 
Jog var baiis gode Veii, og naar jt-g inadlp ham nrdt 
i Vasrkstederne, hvor lian gik o^ fejede, tnik han Biif 
a&ides og halede med en hemmehghcd^fuld Blinkoi tft 
nyeste Produkt op af W-slelOTnmen. De Heste af \mm 
V(!re lire nu nail mening»lfl»e og slet ikke engang okt- 
somme; n»en der er andre, »om falde uiærkviwlii 
kvikt. Nu ^wl De r. Ex. hare el Slags Lnrredigt. åe 
tirkelig ^nd«^lloIdcr en hel Del Levevisdom: 

Dtik ikke Spirla*. varr »y clott, 
iliilcl FivEiii-ni« Taniw, II"'«!«! koWi; 

Bilyi; <^J Toliuk. iitcu brug liill Sknz. 
Of twa FOTouft«! ateiipM. 
Vvr gloit lur hT«T tn Tii). wwn guf. 
Hold ØJDSM kun fri for tUtwr; 
P3» )in«. at Ingen uarrer iUk. 
Tlii Livet er kuo G«|[)eri. 
Æibodig*! 
P. .Sønowen. 
et andel Vers synes det at være vor 
der har iiisiiirt^ret hum: 



m ■ 



69 



flUbnfeDMt drlTcr for T>kk«l og To*. 
SkmlMi lUn iJinrror ubawlig; 
Kc^ niaalte jtf iljrrc .SUt^kibcIa llur 
VnJ Hjælp af Dltrr. S(u(l«iiler ombord, 
BWt SfjUibM^n mon »mteD^. 

]c]jg har }ff Ikt M I^^. som jef anliit^-r iiKta 
len ODdi-r Eteg^M (lidaverlyrik: 

kab niiir. Hr. PotiU>bi<lan! 
Iat at mi( Ml SkoM; 

1 tkcni )•( fitndot har «n Miuid, 
SoBi nar, tind der «r tiet. 
Kkir jeg er død, ko( Milnv Bod, 
S*1 •aramcn l.cd for Lrd 
■mI ftlaaltra«!]. nnar <1« er gjorl mi. 
Uet komnter Infvn t«1. 
Uaog m« B< op paa IltiHitii Mur 
C% Ati* der udtnpaa; 
Har tumfrer ea Matros pau Lar. 
1^ VsrdMi nu foTisa. 

ÆrbødiRri 
I', Snrcnwn. 

hd OS Tpnde Ulbege til du virkplt|{<e Giæier. 

da: Der er Tor mi^ ing«n Trivi om. ni de 

der glnr dise« Mennesker mi Forrsinvr for os 

i Benende til originAl« Tiink«r, i Hiiis^viido til 

udUte døres egne Sleanninger o^; ('idolser, at 

dens Ud)>pring pan »animc Stod, livor ri n^rsau 

K9den ti) og Grundliipet for Udviklintmi af 

Sindstilstande. Gnitatili^len betin^it^^ uf den 

l^imworKaiiisatioQ; men d«nne «* lillit;(> den 

of det fT derfor ikko »nn undertigt, al geniale 

oAe bBlanci>n> paa Grænsen mellem Sinds- 

Of SndMOodbed. Omrcndl fr d«« tnfren Trivi 

de ganen organiserede Hjemer, saalttk-s som 

utøes af oii dagligdag Mennesker, der er 

imprewonaMc. der, som det bedder, altid liave 

opad Of Beiun« nedad («Llcr, som P. Sørensen 

Føddenw ranoe, Uoredel koldt) — al de tpiranlcre 



70 



saa Itiniturligt mod difEtcriskc og kunstneriske AnG 
Sna bliv«^ del jo altid el Spøpgsmaal , om diHli)«] 
betragte som t;n absolut Fordel. Jeg erindra-. alj 
engang sammen med en Special-CoUe^-a faerte pnj 
saaduiil robust DusinmennciUce, dta* sad og ro6le af I 
at i bai)8 Familie linvde de Allesaiiuuen Ni-n'tf 
Staal, og der var ikko Spor af Sindssf^'dom; liv 
Diin Coll^a hviskede ti) mi^: Saa er del derfor, dtj 
er saa Forbandel ordinære. Flan Titde dermed tdlf 
det samme, som jeg lier har udviklet, al hni 
vinder paa den ene Led, taber man paa den andfii.] 
M. II., naar vi have afbnndlel den dlgl<>riitM 
kunstneriske lic^avdse, have ri talt om den 
Blomst, dut nervøse Temperament kan sætte. Haj 
vil dflg bede Dem erindre, at det bærer eniliui 
iMltre Frugier. Nu sknl j^ ikke formarke del 
Indti-yk ved at tale nærmere f. Ks. om Sin 
forholdet mellem Forbrydelse og arvelig ^txL 
dief om den perverse !>exuatitet, d. v. s. den uiiala 
Retning, wm Kønsdriften kan tage bos liereditml I 
lastede Individer. Heller ikke ska) jeg Ini-lte ])eni 
Exompler fra Hblorien eller fra min personlige 
paa ritamtræei- af Familier, som oprindelig have 
til Landets bedste, men som ved Sindss>'gdomuiix I 
flydelsG gennem Geuerationemo erc sunkne ned la 
dybere og dybere Decadenoe. Men jeg vil blot 

Lov til nt ende, som jeg begyndle, mwi a' ■ 

Man kan ikke vft>re forsigtig nok i Valget i. 
ældre. Og da dette Valg jo for vort Vedkonraimde lU* 
kan gores om mere, gælder det al tsenke paa il' ^^ 
mende Generationer. 1 saa Henseende er der ji 
skillige af UTIrr. Studenter, som endnu ikke Iwve 
og for disses Vedkommende var det dog mnHpt.l 
mine Ord iaflen bevidsl eller ubevidst kimde ko 
til at (tve liin IndllydeUe paa Valget. Jog giM- 



P* *-"» al ra,A. " ''^^'e taee*. j ^*' "»f for- 



7S 



t 



han maa dog vide, at saadanne Folk snm Dod 
ikke forstaa ug poa. brod Kærlighed er. Dc^imIh) 
huii nu iiaa sikkert, at iiftlop d^t, al de to li" 
mfgft af hiuJindtn, vil vært va bwlrt' Suinii 
for hani, end nogen Dortor han Unde paa. Nnt^ Elr 
og SasXvKkab, erklarvi' liuu niotl liaarilig Funipl. 
luin slet iiike Tide af, og hun forlanger hojUdi'li({l. 
Imn skal give beiidc sit Kys paa, al de trods all 
vedblive at va>re trofaste Forlovede^ Hg, del kan 
iiiigp Sljiiid ikke slaa for. Og del vildo jt-g rim..j. l- 
)<«lk'i' ikke have kunnet, jeg mener, jeg vilde nnx^i.'i- 
Itave full ligusoiii Joiiai; Liv, al denne uti^ Pige it>nl 
sin »la^rke, sunde, kartige Natur tiur stridt Striden fsr 
dejti begge og for eu Rut, der mulig tkku gaiiski- kao 
bevises med (>rd, nien hvis Hellighed staxir over åU 
Bevis. Nu har Digteren del i sin Slagt at alva^-if 
<;on((ckv<'nw!me; han lader den unge Hgo do, og tU 
konum-r paa ilcn Maade hverken til Bryllup etlerBancL 
[ Livet gaar di^ anderledes; der ^ner de Unge sig oR 
forplante den BVgelige Arv. Og jeg kan ikke g«n> nqnt 
ved det, jog niaa Ixije mig for den Keiidsgwiung, lU 
der er Foldser, som ere stærkere end alle Fonntil- 
gi-unde. Nu lager D'llrr. snart itjeni i Julufmua, ng 
jeg vtvd mepel godt, at dersom der bliver Bal .n ■" ■ 
JiilfiUig og Pmslera Datter »cf lige saa bwI ud 
iljHT, saa frier De til hende enten jeg eiger ja eller 
De giver Dem ikke Ul furet at sp»n(e Pastoren xni. 
Tante Kine maaske har været brystsvag aUa Twtl 
Binc gindfisyt;. Og det skal Do heller ikke': siger i'ipv- 
biUTiet ja, be<ler jeg Dem paa Forhaand uiufllatfc niin 
LykttiLTikiiiiig ; og bur D« ikke laget aiuk-a Notil« uf mil 
Fotvnlrag, saa tikker jeg Dem i alt Kald lor dmi Inlerei« 
og Opmærksondied, hvomied De bar hørt juui det su- 
længe det varede. 



Al 



PSYCHIATRISKE 



^ELÆSNINGER OG STUDIER 



AF 



Da. KNUD PONTOPPIDAN. 



-~t>ia~- 



KJyBEMIAVN. 

FORLAGT AF T H. LIND. 

rriif:LE-> n-Il. ,-u-i -i «.- ki. 



INDHOLD. 



L Sex kliniBke ForeUeeninger. 

SLdv 

1. Klassificalionen At PsyrlxiserDe 7 

S. Hetancliulia siiiiplex- HomeDter af Helani:hulieRH Diagnose 

og Uehandting is 

3. HelanchnlJH stupida. Den :^tii|iontse FniTirrin^, Knlaloti 

Stupor ilt 

4. liaclatifiDspsycliiBie i Form af Melani'liuli niPti liallufiiiat'i- 

risli Ftirvirrimr, De depressive Forvirrinirafnrmer V' 

5. Erotii-relipia? Mani 4!i 

H. Den rene Mani. Den maniaknlske ^'ll^vi^ri^^' ">!' 

II. Forrirringsformerne. 

Inilledninii 7:1 

1. Intinitinnsdelirieme Ni 

i. Delirium acutum '.»7 

S, Den acute liallucinatorii'ke Forvirrin); Wt 

4. Den faluMe Forvirrinp ll'l 

H. Dftmenlia aeutB Wi 

Efter-krifl 17:i 






■-1 



ti 




I. 



8EX KLINISKE FORELÆSNINGER. 












i 



1. Klassificationen af Psychoserne. 



Januar tS9t. 
-Miiif Hwror. 

Overlor ileii slore Vangkeli^eO ved al tUv^ebnnge 
Kiii^lK'd < Klus£iQ<:uti<jiieii af Sindsiygdommciio foler tnan 
s.'m fristet lil at opgive tftlivert Forii»i; j <lefiiit- KetninfT 
og at iiøji.'s med eii RubriL-rring i tie uikr groveste 
Tnek. t4a«lede» ?oni del T. Ex. Rjøres i visse lydske 
^;iati»tiker. Disse anerkjeiide kun folgpnde ire specielle 
Formil': pni-ulytii^k Sin(li»ygdom, epileptisk Sindssygdom 
OU l>"'liriiiin Iriaiieiis. idel de iavnKt samnienfalte alt 
tindet iindijr Beto^nviseti ,«intaclif tieelt>ii.^tuniinr*. Ved 
sauledes at Hprint;e alle rilkaarlige og subjedive Disljnv- 
tjoncr over iiænnt-r iitnn *tg det Standpunkt, ^m i 
^raiiile J)ap(' rorfæ^ctodes af [isycKiatnskc Korfalltn-e, og 
itølico hvilket der ikkf er lueit- end wii Sirids^yftdom 
ineti for^ellige Grader n;^ Stadier. 

Saa iiKyel iiiiidlerlid H Syitteiii ^iii det antydede 
tal<^ved iiii Simpelhed, vilde det dui^viee sig praktisk 
iitilstnckkoli^l. Vi vild<- ikk<- iudenfor den brede Ramme 
nt „einraclieSwlenslJiruiiK* kunne undvære an nærmci'e 
Terminologi til Hjælp for dtii indbyrde* Korstaaclse. Nu 
ve^ l)e. al man ved Klaii^ilicationen af de enkelle Knrmer 
bar forvogl al benytte Ætiologien wni Inddelingspriiicip 
ojr al dpMe Forsap har vM'n>l lorKJieves, Men selv om 
vi liina i-rkjendi'. <il der ikke fra en beklemt Aai-^ajf kan 



•o 



8 



< 



iOuttes lil en bestenil Sytnluinsfortn. sm iy der 
steriiK vigtig ætiologisk Fnctw i ridctv Fotirtaii •>». 
vi kunne lægge lil Grum) for cri forpJolii; Atl>^-*^^ 
Denne Hovitl-Faclnr. soni iinntrTkkL-r en hi-l dn^-fv. 
elicTS nuffet fopskjellipc Sitidi^'vyv'doiiinMr tKs(eniU> -• 
Heni^ecndf til Syinjttoiiicm«« Coiii|jiouli(>ii og )V 
FortBli, er ileti Miakaldle Df/ciieralinn . der vh 
trclingos uf ArVL-Ugln-dL'u. Med Di-gi'ueratii>iHf* 
Inddriingsprincip faa vi An opstillel to HnT«lfr«'J 
af Sindssygiionmii': 

1) 1te Sinds-*ywrioniHfprint'i'. d«" an^iibe liiillil 
krafligi.-. ftddt udvUik-du [Iji-niL-r. (.F'syclionfiintHTM 

2) De degenwativp Sindssygdomme, der ndrikk' ' 
ud fra <■! (>(»riiidi»Iip fojtaglitil Anlæg. 

Den videfv Inddeling sk<T i^aa dtw dvl 
IMncip, alteau vmsenlli^ et\er de nieat 
|)»ychiskf' Synii)lomer. hvad cntcii de mv 
negative (Defet^lor). M^n forinden vi g»a xii 
vi g* lidt nærmfif paa. hvad del «r. dw dwiKri 
skilk^sen nielleii) de lo store Urupper, hvad del «■< 
i pKychiiitriifi foDitiia)' ved Degent-ralinn. [Mti'Xi* 
Iwtf^wT efter Morel, som rar den. der indferU- 
rationslæren. en ^gelig Arvigelse fru den oprin 
mennpskelige TypP- «" AlVigi'l«-, der ikke blul 
den tiunnale Ȍndelige Udvikling hos Individi-l 
men emlnii mere tnier don lios det:^ Ellerkipmotti^. ' 
den Qemer de følgende Slwglled mere og rocR 
Normen. Naar endelig det lavæte Trin. di'it i-péi 
Idkiti. er naaeU iiddor i^ægleu. idet FnrpIanlninz^T'H 
gaar lahl. 

DegGfienitionen er alt»aa aom [tegel Hf-^iill.i:'*' 
eu progressiv Arvelighed; num og'!')«« en opriiiddi;; 
anli^l lljenie lum ved skadelige bidvirkninger fu 
eaaledes i sin ('onstitulion. al de hos H saadant ludl* 
optrædende I*sych<jser derved faa del cltarakl« 



J 



llmtatirijTe SlunifN^. \M» ban Hjerru« uiidm- L*dvik-j 
Uugi-u. t El. vi-d EriiiiTiniaforKlyrrvlsor i Bwneaidci-wi, 
lide et ^iaadatil Kiiæh, al den fra den Tirl maa opfatle« 
tam intalJil; ih-U kaii d«ii tli'yoiivridtrf Cuii^litutioii er- 
hrerves aenen". san lede« ved AlfolioliBmc filk-r Traiimata 
cm|Mli&. i-ndtickt«' Rji-iiiieui de tvs^n- rum-I iuiiell« Nuu- ■ 
I roMT. \i uau alt.-aa foniden den herediUi-i-o an^-rkjpndi^ 
Ivfi wiiVLiret IX'p-'iHTation, d«t oiikHli- Individs sclv- 
«l»ndifie Of! nnderliden aaa at sif^e rrivilliKc Afvind!« 
\tn Ty(*ii. 

Vet sanli^f« antydede ftellf^ Grnndlag for df doKc- 

iDerativ*-* Psyihiiwr nivcr sig nit lumlioncllc L'Jliyk i 

Ifcraul »uui kalder den p?jrchopaltii9k<> eller degr>- 

rnl i r i- (J o i> til i I u t i u n ti u n i> Ina I i . der no^nlu<idi> 

»ammen med. hrad JlamUley kaUU-r ,d«l sind." 

' Tenifit-nuiwnl • of andre Forfatt«« .den liereditære 

elitT (Imi .itrfrani^kt* B<-laslnin(('. tk*ii mbor 

ba» de Paa^jældende ved l)esleinle Ejendomnietip- 

i de niYViise Centrere Ftinctioii, l^jciidoinnicli(i- 

hns HoTedrliarakter er den fra d«n ahninde4iize 

4o(ri 1h*mmIIc .reizbare Scluvfirlie*. allsan fri 

■iMSabililfl o^ en intt^n-sir Heaclina . nieii tiden 

ug med liurli)! Udluinnidst- af Kraflen. 

forbiser man di^^e Inilividers Livshbilorie nonnen?. 

den *ygi-ji]ti: Hjcrni-ortcHiiUalion mm RegH jtiMirf^ 

dm tidlittslc Tid. AllenMje som Bnni liar Patienlen 

graril itf øMitliidtlig, Tehrili' Sygdomnw^ haveværel M 

tde af puaOitileiide stfcrke Deliriin*. Detililimiiii iit ' 

Maaikc liar itann-l yderiiiti'n:' hall siu>- 

infotiUle Nenelideber som Enurvsis. Pavor nw- 

HW Oto[v;i. PnliortHfn er indlnindt lidlivl 

BMd usrt]raiili)E ^(wrkc Molimina. hus kriiideli}n- 

iler ffirixuideii iited cldtkro^ntoniiiike S>in[>lomer. 

Kjoa»lnnL-ii er maguet lidli;tt og har ofle vivtvt 

4dM red fMldrer.'n Ma*larlwition. I del wnefe 



J 



li«- ar flel om^nÉg den 



mm 



■ohm. åtr gør flg gp»liit-i.<i^. .-_-...,. 
lore^ ltiiHrT«tiatielbcstyrrtti«r iV\s ■ 
tiaiNTt of U m^l RHIt-xirritabililet (ifeD 
SaoiDiabiai wA daste LyUt* ^'su <4 <Clli|ll 
glMr jqt Dem 0|aiMHti<om pn« disse Hjanatl 
fnpnsioaaibilitet orwfor PirniisEmiiUtfr og v»9^ ' 
tKiurolcr. Der er »lul^ik^ ikke Ia.i |ic>;clicftlM 
iDilirida-, »ler rée en aWek-s atmitna Rm-*'"' ^ 
AlntfauL klvt ik- ikkv jiKt blivf- fiittle. inwi 
CarBte <jhu kcMmne i en tuesten niBuiakHlsk istnan 
Put uuUog Maade er<- <k- vU-rkt iiirHlt:i- '' 

StinulBfiaD. som iadk-dt-r Vlrinin^tii iiT ^ 
Dit cr btv aaralig Morphnieo. (k*r er farli)r: (Uhf 
igKUenik* liiire i^ ^fan^i:«* sætiig Krne (il ui 

Eupbori. som fWt<^ .MidiM ))nii}n-r. o? <liHlr i 1 

med deres lijiierwsllieliskf Ctaalmwiiiilieil anijtr «Kt 
fuMf.' LWlt^lwr dispontfrvr ilkse PalhiiliT Tor iIhii dl 
iiUJu- Jllorphint^Dte. 

Gjennemgaa ri mere spwiolt U* i»imffl*ldeinl^ 
eteiKrjif psychisk« Cliaratterislil:, liegircTi 
fnrsif U'venliler .Mærke til. at tte ikki> liavo vs 
Audiv. Efltfu bavL- vi ut g)ere nitnl iHissb ^ejif 
^etige. vr«tlagli^ bfim. som sætte selv en MmI 
TaaliiiotUght'd paa t-ri liaai-d Pwve. eller de atVip; 
iieivM jævnal*Ir«m)p vihI el e([et fitillL-, ilrnmuiertsl: Vnt 
vsi i-l Hang til Eiii^iiiiIkhI og riiiiiiliL^lLTi. ilor é 
liljer Barni^alureii (j^i^' vod nopret gammr-lkloift, 
i Skolen konnuur fivni fota el <^vt't PtHluiilm i Arlw 
iimailen*). Naar -iHa PiibertiHeQ tx^Qder, koainx^r 
til i<l»9-ke tfjæleligL' Krisur. Tiden for MiuiiltuirlRi 
indtræden beteBnw altid en (ijæringsperiorie; mon 




') Om F>r»r<i(U#tøn -om fifK^neT!iM-n<"-\iu 
•l<^leih udlnlt mitf udrnrliVnr«. Sr T'n-cliialnv-tv F 




'iHfcVigi »ulagte Naturer overskrides (irænsen for 
uniTttitlv, pof Dnin?«iC8 V^KUtoiiuiifridL- iln-jer åiA 
"™'*'^ oiD en HHirk, h)-iH»rli<m(lpr Rii;.'pn. é>ji aJap, 
' tfjsi-;! Slcniuiri}!, *oiii man populft-ri. nu-n oft« m«d 
lUrrtlc, s^ii^ir j t'orbincleli^e meil .Mast iirliat ion. Ho9 de 
FiiF«!' Pijier giver <leti (læmrt-nde Emiik st|r snui-ere Cd- 
j*Wjt I et pIIpt andf-t nsimdi i'*-iij;io^l Sværmeri. Komme 
'*' HKjrfij; lil deO l'iildl voxiii- Aklw. siia K'v<?i' den 
I^Jri'dopalhiskeCorBtiliitionsanomnli i*ig hrr m» mange- 
' Vidiieshyi-d. at del vilde lare for vidt ut ttdmaJe 
. .. ; i dt'ts Kiikdtlifrder. Je« vil kun anfore Dem de 
sjmni-inKaaeodi- Tnek, ok da føi-Kt og fix-'iiimesf den 
lige psychiske Hyperaeslhesi, dej" til enhver 
i III (»' |>aa ethvert Punkl liibrinjter Palienlen den pin- 
% Bevidstliiii om sitr ^>lv, tvin^cer ham (il at re(l«K-- 
|ppi over »ne egne Indtryk og følelser. En anden 
wifdchai-akler er^ivet i et L'diryk, som miveiule^ uf de 
Iwle nyere IVnnske Koi-fallero, idet d« bele^e disse 
bdjvjdvr^ni dési-quilibrés. Detle uli|^evteglii£c trteder 
tnleii irem i en stykkevut. iliidiarnionisk Bettavebc. dier 
kci. Ilt el ellers te!nmeti(i nnrmidt Sjtejcliv <<kja'mnH-<i 
f enkelte syfreliKe Tm'k (.symlmnies rpistidkpnri^", 
taguuu), eaasom TvaiiK^tunkei' eller pervers Retning af 
jensdriften •). Endelii; i-ober Tiislaiiden sip altid mere 
ler mitidre i^om eii DefecttiL'itand: Patientens aaridt*- 
fv Ttitalpricslation er altid (rykket sanlcdcit »ed, rI 
in unii^kjendelitrl kommer lil at ataa under sit KJmiih, 
Jtajklder^ ug sin Stand« Gjcimemi:niti«iiienneske. 
j^nJgeAoni nii den |)«iy<'hopathi^ke Disposition tinder 
tiRsienite funetiooull« Udiryk. wiakdew er der ojr- 
S vigs*' or?ani-<ke. anatomiske DeKPneraltonstetrn. de 
(ikaldleSligmala Hereditatis. Herhen liorcr for det 
•stfr det Itele Sierlin([pvffisen op demæst el eget Pby- 



) f^- itiin Por^inwniDR oai perven^ SexualitH Bibt. r. L«rer IMtl. 



M 



saonouu, moi bo^ tiuui^ af dism lAviio^ar 
fdlfler i Øjnene og btivw ytlerligwe paafaHrtidt' 
{.TimacereiMle Tni'kiiiiip.T dier en ti)'iftagiiiusa^i| 
Biilck<4. Ar nwrc isolereiie Tegn sk;ål ]*•? 
bem upDiærkirum pa« de sairunfoilolN-utlD OJHtl 
Denru' Varietet er del vel ikke sjspldenl al tnt-Ht^ ■ 
hos Sunde, nwn i sin iidpni^jtHt- Skikkelser, stm 
«aak.ildle VjuiiJvpbryn. forekonimt-r dfii i alt FnU i 
paafaltWnde Hyppighed hw tkTeditarieme (3 
Endnu niere Bflydnitin synes der dog al 
ydre Ores Defonniteter. 1 sua Henseende 
tøjtiteVæ^ dels paa en fejlagtig Inpl«ntalioii(i 
Øren^ deb paa Misdannelsen eller flen rndinienlnt 1 
viklintt afvLS^-Dele »rOrgunel. Sank-de« rmdiTiaiAl 
sjfeldent en slierkl udtalt Nodulus Darwinii snni en Aul{ 
ning af Dyreorels opad UUpideed« Form, i audn> ' 
en Foi-doblingafbapi'rsleBen i Caflcn af AiitlK-lii. 
en Attladniug af bele Orubnisken ved fuldglu^iidi^- Jluf*^ 
pau Hclix og doi-af følgende Elimination af Fo$u 
phoiden. Det er ogi^a ulniindHigl at InplTe 
helt iilvoxot til Kindens HimI. [*e fijiere Foranifrln 
i (^oiifigiu-ationen skal jeg ikke konune ind paa. nr< 
maa i dH hol«' rel erindres, at di!<se laiillagelsa 
have en relativ Værdi. Jcp tror imidlertid sikkert. 4* 
«• noget rigligt i dero ; et (-nuikl Øn\ som sidder c«w' 
og har en fri Lohnlus, lyder godt for VMlkonawirff- 
medens el sid inplantero>t og navnlig i sine bv^ Pif* 
lier stæritt udviklet Ore meget olte er al rijifallr jO« 
d Degeneration&tegi). Aller luesl Betydning <-r mMp 
tt. priori tilbøjelig til at lilliegge Hov«dForn»en og I!**' 
iue4s Duniuwitinei-. Do maa imidlertid orindn*. 4* <•* 
her allerede indenfor Nomien forekonniier store Iw'' 
x-idudlo For«kjelligliede-r. og at det ilerfor ikke pitf " 
at opfatte enhver Forandring'. De nieni-r al kun 
viiw, iom ab«olul palhologitik. For TranKi- 





l:^ 



ilrejvf dt't ag ogsaa iwiii Ri-gd kun om 
!ninger af de Mi^laiini^Lser, i^oni i MtU itdviklct 
eW- fm-fil IrttjffM ved tk-ii (lyin-sle Diiioiifraliouf- 
IdioUcii. Aniiifrtsskdi'Itels Ahnonuilet«' lie^taur 
i saadajuie kile Arvi^-bcr som iic^eu Progiia- 
liume, en (æ( Sammeiiiitillinv ni Øjncn« (i Ufrliiil mud 
Uirt)-|>cit) eller til smal o^ hvajjvel dune. Det er or- 
M tun i de aitoi- dybisli- Dogeneralinn^forriKT. og nuvii- 
V i (len efietillipp Idioti, nt vi rorefmde de sværeie 
iDiukc Di-gtiioniliun^Jo^in i Form id' Lahiimi ti-{M)- 
PalitlDm l!.-«simi. llypo- og Ei>i.s|Ki()i. Cryptor- 
le og Klumpfod. Foniden disse Mi«l«iiiiels«i' synes 
Relinitis pigii)enlo8» ng Albini»me at ^tan i •-! 
'orliold (il dun [itiy<')iopiitliiskL-Coii!itiliiliunsanomidi. 
f haj- nu. m. H., rri'msliilet for Dem det Grund- 
paa hvilkel de degenerative Pfirchoser udvikle 
Il og De vil dweftor bt-dif kuiino lorsUa. hvad 
rt er. der liiiiiier Skj#llet mellem dt lo slcire Hovt-d- 
roppei' liS il>indiisygdomiiH:. Ved .PMVcliouem'UHei'ne'' 
nejtr <lel aig om Individer, der kunne blive sindssyge 
tPsmn de kmuie fra i-^nlivfi-^oihlieli^l anden S,V)£<lom. 
IVifeniTationsformerne vis(*r Sygdommen sig eder bele 
n UiaraklL'i- som en.blol videre Udvikling af eu niwl- 
■dl oj; allei-ede fra Bamdnni og Tngdoni jKiavi^-tig 
iDonuli. Ved Psycliouturoseriie kan der vel va'iv en 
nrdii; Disposition tilstede, men den liolder sig latent, 
'"inmeu forilrer i AlmiDdeliglieil et SamnieniidiMl 
■ i^ og Ieg«nlig»>l.fjiighe<Uaarsager for at koninit^ 
''lilliidd. 1 Degeneraliu!i!if<)rnR'nK' (iiidc-K en hue elwrk 
'»poation, al Faren for Srndssygdon) saa al sige altid 
le PanKJieldeDdi? iiver IlovedeU Derw Iljerue 
I sig hele l.ivi'l igenrtem som et Locus mino- 
* ivsislentiæ. og Katastropben indlinder sig fw olier 
'Ih^ tilsyneladende Raiiske af sig selv eller i alt Fald 
'^' é- idielydvligHle LtgtighRdsaarsager. 




1^ 



Men romdeii i Udvikling«) vis«' <kj- sift ■'. 
ISytrdrtiitsbilledel og <ien h**le Fnriotelyi^B t*^ - 
For.skje!li)ilK'(W. Vod Jp Sitnk^y^ilmii-nfnnn' 
lifflx- lii <ien lofKle Hovodgnipii«. havt* vi iin 
Undtatfi^l^ et UK-lancliobk rorstadium*, og cUrnx^' >> 
der ){jt?nn«m liel** Sygdonmieii paiivi^«« rii jrr i - 
vikling. «i Slimen U! eii A<-ine op dpriiaa *■' F ' ' 
eiiteik irøar ov«r i Rix-onvalc-si-i-iis o^r IJiHbn 
Kectindært SloTiiind. Rndvidere er der Miili/i' 
df oiikLrJU- Sluilit-r at orkjoiKlf c-n IiidHvil' -- 
mindeligf psyiholfniislsi^ Love. Uet mt-hini i ■ 
■^titdiiiiH fivnitm-dvr som en dalurliij Readioo )•" '' 
nye op rppiimiedarlede, der fortpaar. uk «>in [; 
gyiideliHiii in«a siaa overfor dpl trnmte 4^ -" 
fremmed [>u. P.i» ilen afduUede iMutii fel|^ ' 
k-i forklarlig Tnethedfi- og Slapbed^peiiode; «Ibi y^ 
brt^itixk- MelitiH'Iioli gaur nflc over i vX let maniflM^ 
farvet Kncr^tadiiim. der vndini *laiir |>aa nm-i^en 
d«ii naturliga GlaMlt!<;rølel!ic over Helbmletieii of er 
som et I'diryk for Organbnieiis FoleJsc af Vii 
Lyst Oli Ki-all. OjilntiW der VrangforeatilUnyr 
de Belydningeii af ['orklariiigslorsøg: u^ dis^i- i-i: 
rigtigt begrundede, onieud ud fra* fabike Pnemi**fi <*" 
have ikke drf imiotiveivdt-, mod al Ritiieli|tl' -' 
deiuW Pra?g som de al siji selv ojKlnkkiiide. - 1 
• Primordial ' -Delirier. 

Betragte vi nu til Ojeiigjæid LK^^-nefalio«-' 
seme, saa er BiUtdel lier et Ik4I andet. De ki. 
optræde uuder samnie ydre Forawr »oui ftv 
roseriHs nltsaa væsentlig i Melandiotiens iig ^ 
Ranmier: men der er da »isse Ejentlonnnclitrfi'-' 
i-oiie dft di-^ifiifrHlive tinmdiag. Navnlig niai : 
Regelinæssiglted i rorlobet: Syg<iomnicn «elt«r jtvi- 
seligl ind »dvn noget Poi^ladium og tenderer ■ 
nogen typisk AffJutiiing. Den ene TiLitandfJ'oni 



i 



{-} 



umolirecul med den ancicti. Forlobel blivif slæ- 
o^ der er Itell i^nneni en Tilbøje IJglied III 
hfeion«" o(r periodUk FoiiBb. I dtii mu«U- firuppo 
tacuvnilivc Frtmter liavo vi ikke al }yore med iiojfen 
mtinitti;;. tnerkeii i depressiv eHer esalteivl Retning. 
|l om priiiiu.Tl uplriKdetide VrnnKfore^tillinger. der 
danndeii ^y.'^temiiti^efeii. Dbse lypieke Fomktliecls- 
!ii«r udvikle f'i^ vel som Ro^l paa en i <dt Fald 
rtl disponeret Grund. n>en de sta« dog endnu paa 
af PsychoneuroBerrie ojr nfynies af nottlo For- 
til (ii&w. Først i de fwlpende Cnipper have vi 
llifnr DefFeuemliouer i snævrei-e Forstand. Del 
5er sig lier om TiUlandc, livor livfrken Stemningen 
den in tel led uelle Side af SjielelivH er fortrinsvis 
i Og rtoiu isjolilent elk-r akiiijr eit- k-dsajtcde af 
inalioner eller deiirercnde Bexidsthedatilstawle. 
KMU fortrinsvis angiibe den im'chtske Pvrsoulifclieil 
ni af Cliarakterfonindj-iiig og Abnormiteter fni 
• og I>riflslivel»i Side. Tvjien for dwine Gnipp«- er 
iiakalille Moral infamt)-. Folie nibKHinanfe og lig- 
: Tiislande. Men i«vri|rt maa disw? e((e»l(ige Dc- 
ilionsforiner opfattes iniiidr>.- som enkelte, fra llin- 
sondredi'Syifdomme. end som Led i en sammeH- 
nde Kjjede. Det enkelte TilfieUks Sarpiiev 
Unes af det degenerative Klements (irad o); af 
'uikt i Indivitlets Liv og Udvikttng. paa Inilket 
amum brrder igjennem. De syjielifre Symplomer 
MK paa i^a Tori^kjeiliire )taader. al d(T (H-nt- 
^^rde me<it hrogi-de Billeder. Derfor kan den 
sile Paiieid ikke altid faas ind mider en bf*4fmi 
>Tik. men maa betegne« i al Almindeli^thed aoni 
i^ik- af en degenerativ Psyrhose; lian leKiier sig som 
el eneiMaaejide, der maa »e« i sin egen Bely^ninu 
hage). Det er nye Cbarak lertyper, del er Dnd- 
Bones. ArvigetsenieM, de bolerede Individers Rvkker. 



u; 



Miii liodf^ al UrttiL-llvlhtd er liiT iluj.' vi lielJfr; Tlitk. 
'It-r r'iilji'iier at tiviiih»'VL-s. iiemli}.' at Defri^in-ialknis- 
;'oi-iiiH-iii.' im.'slHi alilrit: fore til t-^ri-nlli^' Demoii!^. S»*- 
.ioiiiiinfii kan iiietl sin sloifTilbojflij^'lie«! til RtNkliv^-n-n 
veiiili' lilbiifTo i .stcdsi- jiværeiv Fnrnier. ini'ii lii1el]i):cn>fn 
i l!i.'tyiIriiritfL'ii at', iivail der pupuliurt litnidw , Forst hikW-. 
vinllilivter ni vanv ifliilivl hevai'et. Pan di'ii aiidt-ii Sido 
■'1' Til si anden i'llcr sin Naliii- ulicllm-Hlclty. Under Mt 
jnri(nliskf' F(nli)]j kan sly^'doninien Gaiifr eller Oaiiu 
tnrtii' liilia^)' III den Slatns i.]no. di-r iHHe^m-s af dit 
dci-'iiiiiatrvo Giniidlatr: men t>l niirmall Meniipskc liiiv«-r 
i'atit-nlfii rddritr. 

lliTinfil iiavc vi altsau litvi'j^bratrl >-ii iiojri-t iia-r- 
nii-i'i' Klassitii-alion indenfor di'n storr larlles Itaninie af 
M.-ihiiirl- Siiidssyt-'doni. Men De vil mudiv. al vi v.d 
Sidi-n dt-iaf Mindri-ile el P;n- aiidiv lli-iipijfr. For del 
fiirsiM fi- der en ])i't Syj-'diiinnje, i livilki' der til de 
|i->r|iiski' Syni]iloniiT sinller sij; sva^ir let.'«'nilit:c, d>-r 
■'l^li'ii'd'' rncd i'ii vis S'lvsta-ndit-'lied. livail iler lul-r 
i:i-ii Hl. al vi ikke liavi- al ;.'.jini' aleiif nieil i-n Lidd-- 
.i[ drl |isyiliiski' Hejilralorjian i sTm-'Vii-n- Forsland. 
i 'h'Mni' ti'i'n|)[ie af ;ri'nvt'i'i> [)i-}ianiske ll.ji-iin'-y;;- 
l'jiDiiH' iiii>d |).syi'liiskf SynjploiniT rr di'^ 'l-'t 

■ ■liaiakiiTi>t(>kr, at den klinijike Funn Vii-si-ntli;: ''r 
^iiiv-iiid hn'd l'aralyse; livis der ojilrn-dcr andii- }'->- 

■ lii-k>' S\iii[iliiiiii'i' iiian^-'le di- i alt Fald al Si'lvsln-ndi;:- 
in-il n-^ ir,!-,- ikki' i|'' foi' de iveidli|ji' l'syi-linser ^iifl- | 
i'-nd'- iJi-l'T. Ili'rin'ii liori'j' forsi n-^ lii-iiinn-sl IJi-iu'-ii- ; 

■ • jiar,if\lira iiL' dl' naTst; ndc Foi-im-r :if ^\].iii;i- i 

~k ![;■ ri!i[ii!i'l-i', ne'U denia-sl ii^'saa den senile nvlii'.-ii> I 
-j 'iid'iiu dl' Fin'Tiifi'. der liHlsa^'c fm-ale HJrnivIiilel-^'r j 

■ ■; 'Mi-k.'liiu All. ■ ■ lli'ii na'.-te (irnppr. df-i' slaar lid'ii- 

n- .|. i-iiiMiL'i' Siiid:--y^'iliininii', men srun vi |irakti-li 
.1.1 -.I- jj.ii'- (iipil i l'-vi'liialricn, i-r Inl'ecl iiiiisj):ii- 
, Iif, ,..r:i.. .,- I ii'":i iial iiinspsyclioserilr. 



^'■■j 



17 

ft>rst»' veipiVT j(4r Sloi-stedeleii at de piiLTppmle Siiiils- 
sijjrdonmi*", til de ^klsfe hører navnlig de iilrolioliskit 
F""niior. men de,suden Tobakspsy (hoserne, de saturnine 
Psychoser o.'l. — Endelig kan De. om De vil, sondm 
soni en sidste Gruppe den psyehi^ko Stfindsnin^rsdannelse, 
Idiotien, der vel ofle betegner det laveste Trin inden- 
for Detreiierationsformeme, men S(tm (Ing optiwder intnl 
eiJ »a:i<lnn Selvistændighed og i det liele indtngcr cii 
^aadaf 1 Sierstillinp. al den hensigt5mæ:isigt opl'ores for sin. 
Je(( tiar nu, mine Herrer, meddelt Dem et Silieina. 
som jeg haaber maa vise sig hruKeli^l for Dem. DIsjh- 
ForelaesninKf" :ikulie jo ikke va>re systematiske, ojr jejr 
er paiiJ^te alliænpiic af det i ethvert Øjeblik l'oreli'p'frende 
Materiale meil Hensyn til, hvad jeg viser Dem i Timejne. 
Meii selv om Jefi i saa Henseende ikke kan M'^e nojieii 
bestemt Hækkeorden. er det dng ganske godl at hfivi' 
et Skelet. (>n) hvilket vi kan opbygge Heskrivelsen af de 
efikelte Former. 



I 



[holia simplex. Momenter af Me- 
|ieis Diagnose og Behandling. 

UfnmtMr 1890. 

|oi>er«Ielspnie lil ilenne Slutningsforelæs- 
It nii^ iiul. Ilt vi i dotle Semester have be- 
Ibitiulilsvis liilt med de uielauffiolske Sinds- 
T. Og cloii liore disse til de allerbyppi; 
jnk-r vor triste Himinelegn. ,Du Ni 
^^■li^It^rllolii^!' Sajiledes liegymier Pi 
' . og Uifrtoi-cns Ord finde Gjenkloog 
iii Till iir Aiiret som denne, hvor det 
idivTi- l)!i|.'. men vi tevc i et evigt ka 
jki-. Del er ila heller ikke ni" Mangel 
De ikke har faael Melancholikere at 
id\. !it disse Fiitienter ikke i-et egne sig 
Lslulioii. Del:;ercde i Regelen de alla- 
Idlit*' sig. dels ville de i ganske særiig 
liimrlf iil' ilt fremføits for et Audil 
Itili^' iiK'd liild Bet. ))t mau med en 
|(i!i>;.'ii-ri bcli'irnor den melanehoUke 
ji'ycjiir'k Ni-iiral^. hvor der ikke bkA 
h'l T. nifii iitrsaa en Hyperæsthesi. der 
i[j(llli^ rorciiliver psyrhisk Berøring, nai 
UM'i' iml jiiiii 'II- egentlige Points doi 




19 



for vT iW Synd at esaniincr(> disse PnlH>iili*r inope 
^Ireiipt THitlTi?fidi(;1 ; den psyclibko BvliuiKlIing lifstnar 
rlop i Ito og sktuuicnde AfliKlning. Det er iiritcli^ 
)*Ji>r al brinpp de syneligf Koi-estilliiiger paa Bane. og 
<ler fiiivriiiifiktuH.-Mvtliode. hvad eiiti'ii del er Læg«tr, 
sl«?r eller Lie{[fnLk. be^aa den samrtw F/'jI. »om de! 
wrr al bchaiidlc uii Nftiral^ci mcnl irrilcrende 
Naar jey alUaa iiLig har et l'ar k\-iiidcli[tu 
iter, mm jiy ^kal føre i>n Samtal« med i d'Hrr.'s 
iicf~t'nTpls^. afiler jeg at Kjore det san lemfs'ldittl som 
itiliu^ . uden ju>l al IJUlnt-be al Taa alle Syinpluoierii« 
lauiinereJe frem. 

Den l»rste P^tlicnl t.T en 47aai-i)c Kono. wm ik);e 
roers »1 Iiave iiot»?fl sieriip DisjMisiUon lil Siii(ls.~y)idom, 
otti livwi) del u[>1ysc«. al hun for c-ii Maaiu-d ludoii 
tnislel sil] .Mand. og at del er fra d4>n Tid. him 
vtpret f}"^. Vi syuvs altsaa her al liave vi isjiolileiit 
■( £3lcinpeJ paa en pt^yrlii'«!: L>ejlit;hed9»arsng. iMefl 
ntegvt jtv '''xl er villig (il at eilcjviide doi) Rolle, de 
fvhi^tttf AarHitf^niomcnlPi- .ipille for SindBsygdommeiies 
-W. ""*=' j<*g dog pia dfii anden .Side indim-nle 
L_'_ III ?Ji»"l*miligheden uf krilisk at anHly^-re. liv;id 
i #aa Henseende »ynes al foreiigige. Det er beJgendt 
ti ilofi pt^oliere B<^vid-«tli«d allkl mvner al kmniv 
^ ifi eJler anden Oplevelse som den umiddelbare 
mniskj«Mi'ti-li)te AarMig lil. ut el Meinieske <-r bleven 
rirl. Men De «eed Ojcsaa. at del metrel ode dr^cr 
^-•Ijdning. nemlig den, «ym bt-tlaar i al 
- _ 'mmfn» fiM^le Yltriiig sum dens Aai¥U|i. 
d/ei ^Aii)e<le^ hedder oni melanchnlske fallenter, at 
^f- ki^-mmel af Heligion^fkmpler*, vi) del i 9 af 10 
-1 t«. yv^ ti^, al del er den allerede deprimcn-dc 
; . 3oni i sin b«ern(nl«le og selrbcbrejdende Til 
r konmvri i Ka:'! ni>Hl religiese Tvivl og AuE 
31en !H_*lv om del lader »i(.' kunslulvre, al ve 




2. Melancholia simplex. Momenter af Me-j 
lancholiens Diagnose c^ Behandlins- 



Jline Herrer! 
Under Forbereft<>I.M!m(> til denne Sutniui»r<: 
nin;r faldt tiel min ind. at vi i delte Soniesler hnre 
K^a^nigct m iothoMsy'ia lidl n>od tlo metaurkulfkt 
'»ygdomsfomier. (>|; do^ liore disse lil de ailetrhn'l^' 
ikke mindst undtr vor trislo Hininietc]«!. .Dv Si 
nmrke Mo. Melanoholia!'' Saaledcs beånder Prt- 
til .Aladdin', og Digterens Urd Unde (Jjenklaii/ 
o6 olie |>aa en Tid af Aart-l som dciuie, bror del ■ - 
lig tdet ikke liliver [tag, men ri leve i et evigt knupw*" 
og koldt .Mitrkf. Dt-t lt da Iiellor ikke af Manpl P»* 
Materiale, at De ikke hai- faaet Melatichnlilien! i^ *^' 
tlninden er don, al dis^ Pulicnter ikke ret ■ * -* 

kliniiJ: [>emoiiMrBtian. DeUerede iHegeien d. ^^... ■^~ 
geste lil al udlnl« sig, dels ville de i ganfikt: sR-riiB*''*' 
fole sig pinligt berwrte af at fremfores for el Aoditocu''"^ 
[)el er jo iiemlitr med fuld Hel, al man iiiM i'nAal'*^ 
fr« Nervepat tiuliYien lielegiier den melaiulinkke F»w^^*" 
ning som en psychisk Newraljn. fiTor der ikke bM ^' 
9|>onlane Snierler, men »g>^:iu on Ilypenesthesi. der fl*'" 
den Syge »tulindtliiJ for enhver psyrhii^k Ileiimnif. wi**f 
iiaar man kommer ind pan de i'^eidljgc Points dcjntoiil*'* 



19 



er del Synd al exaniinere disse Patiwiter mere 
iiirliHidvetHligl; den pj!ycliiskeB(-)iiuiillingl>v::«Uiir 
i Ro 0|( skuaiietitiv Ailwlniiig. Del er urigliKt 
al brjn^ de ajReiigo Foiv.stillinj;fr paa Bane. (>g 
Bf aiivi-iitk' (ti-nnu Misliiude, IivhcI enleii tiel er l^iJcr. 
^er eller IjERfnlk , be^aa den sjiinnw Fejl. som det 
Tgere Ml boliaiidk- i-ii NfiimlKi mwl iri'itcR-nde 
Naar jeg alliiaii tda^ h.ir et Par kviiid<'li;t(; 
iefiter, mmu jeg »kul før* «i Sumtalt muil i d'Hrr.'s 
rwerel'te. agler jep al gjtre det saa lemfnliiiut m>iii 
ligl, uden just at Ulslncbe «l faa alle Sj'mplonieriic 
nuDtirede frem. 

kiVn lori^Ur Patient ur en 47aari}; Kone. KOtn ikke 
m al tiare not^n sxtM^ Diapnsition til Sindssrf^ni, 
Kom liveni det oplyse«. a\ hun for en Miianed siden 
Hnjstel aJn Maiid. og at det er (^ den Tid. hun 
r Tii-ref syg. Vi syn*^ allsjia Iut at luive et sja-ldenl 
t Eii'^inftel pa.! en )tiiy(-tii><k Lejligheditaarsag. M'-ji 
nieftel ieg end er villig li] al erkjende den Rolle, d« 
'iiLike Aarsagsmomenter wpilie for Sind.*?ygilomi(iejies 
Olo^i, iiiaa jeg dog pua dui anden Side iiidpivnle 
Vrøi Nodvendighcden al' krillik at analysere, hvad 
'1 iiax Benscendc synes al foreligge. Det «* belgendl 
al den popnlære Bevidstlied altid mener al ktmne 
i"ise en elkT itnden Oplevelse som den imtiddelbare 
iiniftkjendelige Aantag lil, at ei Menneske er bleven 
■sygl. Men De veed ojr^aa. at del megel nfle drejer 
nu en .Mistydning, uemtig deu. som b^'slaar i al 
;l1e Sygdommen« fwrste Yllring som dens Aarsflg. 
P del Haaiedes hedder om melimcliolske Patienter, al 
' er konimet af KeUginn!<sknipl<^r*, ri! del i 9 af 10 
)eldt! viee sig. al del er den iditn-ede deprintei-ede 
i<!nt. »om i sin heængslede og selvbehrcjdende Til- 
■ er kommen i Kast mi-d religiø-K-Tvivi og Anfieg- 
B Uen ^iv om det lader sig koostatvre, at n-d- 



20 

komiiKTidi- Oplevelse virkolig li^er forud for Sygdommen; 
BfgyrKlolsc, kan der tiog blive Spøi-gsniaa! om, livonidl 
tieii har liafl niori' end eii ront indirekte Bef yduing sera 
LeiliKht'dsaiii-sag, For saaledos al holde os til del fon- 
lij-'treiido Tilfaide kunde det vel lænkes, at del ikkes'a 
iiiejret har vnTel selve Mandens Død. der liar indvirW- 
som alt det ni«gel, der dermed er fulgt. Som De hsHT. 
li;ii- ilanden i lantr Tid været svagelig, saa al Konen selv 
har niaattel ta^re haui-dt fa) for at ernære ham of 
Ijørnnie: den „Stue over Gaardeii", hvor hun bor, iwr 
sikkert været Skuejtladsen for en sladi^ Kamp BKni 
iikononiiske Vanskeligheder, Ser De. her have vi en af 
<lt' iiller alinindeli^'ste Aarsager til t'dviklingen afmeian- 
eliol^ke Tilstande, den jaiigsonil og sikkert viiiffld'^ 
ifl inkijriske Faetor, der undergraver den physiske Consli- 
tiilion \y.u\ samme Tid som den bevirker idelige Aniini 
jiallieniata. Saa kommer Mandens Død som del. ilf 
maaske hringiT den endelige, delerminerende Aai-sasr, i<^ 
vi-d selve Soijien over Tabel, dels ved al det im pind*- 
Milt sta.-ir hende klart, hvilke sørgelige Udsigter dw i^ 
Inr hende o^> Hornene. Vderligere fik hun for en Ifff 
Tid siden den nedshiaende Efterrelning, at en Plait- 
liMti havile gjort sig Ilaab om, var givet bort til fn 
;uiden. oj: Ira delle Tidspunkl har hendes Tilstand for- 
væro't >ig. Hun hai' .^iden ligget stille hen lijeiuP' 
nden al lage sig nogel lor, har kun spist inotwt liii' 
O'/ siivcl (i;i;irlig|. En enkelt .(-iang har hun lall om"' , 
lage l.ivel al' sig, og ved indlæggelsen faiKltes liuii i 
[ii'siildelse aCoii stor KJiikkenkniv. som hun dog erUaet*f 
klin skulde tjene lil Foi-svjU" mod ,de sorte". Hemwil 
iH'If'gneL- hnn nogle sini'e Miend. som hun uiidertiitfU 
-i'i' fur sig, ri^' s<Hii si;.'e lil hende, al hun skat du. ^"H 
De liorer, har hnu nnsaa den Forestilling, at disse si'rif 
\'æ;-ener have hij^el hendes Bom. Hun giver jo iflvrigt 
gnde ug l'di'miriige (Jplysriinger om de luktiske F<irti"W 




''**' aig li<lfi- og it«l^bi-vi(lsl. Mfii l>' Itomæfker 
1. hvorltnies al lienries Tate »g lie)« hendes Vawii 
Pi"a!)Bi( af L'ro ojt .Hin!sl<'lsc. li^tci*oni liPiido 
"B litejft- An.-<igl har <-l forRrieiiimftl L'dirjk. De 
Iii'ikIp tiæ^len altid »iddvndo oprejsl i Si>n|K>n; 
lil [.THtlRr liun og jamrer »g uudet helli)«! Sulr- 
vjdebyr. Iltin niai* hahvi-js nndis til at -fpis«^ on 
kim soTel nople Timer de Nætter, hun Imr været 
Nsar uiidlai^M iii uiiojmlsk Blw^clyd ved (^r 
(^>,'aiiimders«(!ei^n ikke tmpet abnornif. 
ileji uudfii Palioiit. hoiii liai' iiHi))) samme 
drejer del »i^ nm en rteidicertndt Melaiu-tmli. idet 
tn (iaii'tn- lidliitciV'. Tor 9 og for 3 Aar siden, har 
Aufakl af i<amrne SyRdom. P'onite Gang vai' dt-n 
^f t'-Vtt-it- Viirtxhn), sidsti- Gang anlog dpn eti alvor- 
■*B Natur 0)i nødvcndi^KJordo et hnM Aan Ophuld 
^ SfI. Ilan^ llc^fjital. Senere synes hun at hare 
'*•*! rask. indtil hun fur en Uges Tid !iiden uden no^on 
^Vndt Forniilednintf paany b^^tiyiidte at blive dcpii- 
"*■•*(. l)e *er nu her del »amme Kilede af en ænpsle- 
ti)e*at:»'ii Palicnl. *om iiidder rokkende i SengL-ii med 
Bufnrklarlig An^pst følelse, der ikke under hende Ho 
"Benrfcils. Hun bur. som hun nip-T. «)i Kelelse af, at 
'^ fr forker!: hnn pjenlager i el væk <ien Sætning: -jeg 
*« jo ikke være hor- otr i-pHrgur, hvor hun ckal hen; 
"^ hun erklærer, at det vist niaa )(Ha bende ^alt |Nia 
wlkr undi-n Muade. o^ nierer navnlig Fi-j't;! for at 
Wf qindiisyg. Hun Imr ikke, him kart komme sitr, og 
■I" <ilii)iji.i'ngelig for alt flaub ov Trosl. How deime Pa- 
lim er der ikke .Mulit;lied for nn^i iiaiimienhængtiitd« 
■nlal«?. derli) t-r linn fur oi»ta^i-(i af sig i^elv. Hiin 
Pt vel Tilliib til nænmTi' KoikUirini^er, men etoppiT 
Mig op i uTtiUhuidlc Sivtningvr. Larg ogsaa Mærke til 
f( hedendi- Blik. den lave. Iiviskendc Slemme, de lit- 
fk^vurgvlser ug en Holdning saa iikf og sammen- 






22 

sunken, som om hiiu viWe ki-ybe i et Musehul. Kun 
iiaai' Allusion oviTfiilder hentic. kommer der mere Lit 
i Blik OjT Bi-'VægelsiT. Denne Angst er et højst eharaktsi- 
slisk Symptom og har sit ganske ejrneSaede. somgiT« 
den Navn at' Præcoi-dialangsteu. De hører, at det itt« 
ei- neget bestt-mt. Patienten ængster sig for. Jiun hat 
knn en Følelse af. al der forcslaar noget slemt. Og 
dcnni- grnndiu.«e Angsl. denne pinlige For%-enlningsafleU> 
er i iiøjcro Grad. end man almindelig tror. en [Wt 
legemlig Fornenmulse. Naar jeg spwi^er hende. liTOt 
den sidder, peger hun slra.\ paa Præcordiel. drt « 
licr. iiim føler el Tryk eller en Knugen, som undwtid«i 
vr forhimden med Hjerfehaiiken og Uro. Det er den« 
Aiig!^!. iler i Hjemnict liar brugt hende lil al gjflre i af 
Fiild et Tilliib til Snicidiinn. Hun fortæller selv. at Att 
rmlediri loj; Magten fi-a hende, -saa al hun syntes, liu" 
m.nattf gjiiie i-n Ende i)aa del. og Imn havde da la?* 
A\i \ia:\ Sopliiicn mod en Snor om Halsen, uden al hun fcm 
ei'indrt-. hvad der videre foregik. Der synes iøvrijrt it^ 
al liiivc va-rcl !va>rksat nogen virkelig Strangulation, di 
diT ikke jiaa Halsen lindes MaTkf dt'rerter. Liiws"" 
dm IVijTrgc l'atieiil er hun nft'.'ften sovnløs o? j^pi^f 
kmi liiil o^' rmdigt: derimod have vi ikke her kunnfl 
[laavi^e Hallucirialioner, iig hun henæpter selv saadiini«'' 
Sardedi-s >(im Sygdommen Ibivligger hos Jis* '* 
l'iilieiilcr. knnrii' vi na-nnesi betegne Tilstanden som i^ 
.Mi-liinclxiliii niiii/ik-r. idel den dog mere nipnner si)-' 'il 
dcii (irliri- M.. .\I. 'ii/Hcita . end lil den jucwirc. litof 
Mæmiiin^'i'ji af alle de psychiske Virksom hed ir pi^^f 
ItilIcdrI sil Sii'i'pi'iey, Diagno.seii af den sidste Forin 
irrinliydi-r i Almitidi-liglied ingen Van.-ikeligheder; ilrf' 
irruid se vi sindig, al de aclive Melaneholikere hidlie(¥'^ 
\tcr iiitdtT |)i;it:Miisen .Mani. ttg delte er ikke saa iimW- 
li^l, i :dl Fald Irl (iTiilskylileligl. Tænk Dem hos wf 
lii l'alifdicr lioiTi (ig Angsten dreven en IJnid viiifre. 



2S 



de i Stwicl tor ut «tii(!e oprejst i St-ngen foriafle 

og løbe nm paa liiilvel i en heflt^: BevæxeUes- 

ifC; lænk Dem Palii-t)tenk(« KlagiT slti^ndi' li) pii 

Gjcntagalse af liojrøsted« t-'draitb: lænk Dem. al 

denne TiUland give «g III ul «]aa Rudvr ud ettvr 

aiidn- Volds^hiindlitigpr. og I)e vil da forslaa. al 

tionen kaii mMlyiW som cii Exaltalion. Ctg dug 

som Regel liurti};! knnrrp stille den diSTeFenlielle 

Der er nendig her ikke Tale om iio^c-ii vir- 

C^emlli«). nugeti Lonelsc; doii IniTnendo Uro 

aw lydotigt Clinniklen-it ni f'ortvivlelsesiHlbnid. (M 

li^- fievidfithed'^iTidhold skiimcr i^tadigl igjeiiitDni. 

er den blinde Ang^iit, der iliclerer de voldsomme 

igfr. Naar saa Slortneii nojteiilimde har lagt 

Yéer den monotone depi-ettsJTe Korstfoiming ^ig 

ligl som det Grundlag, pna hvilket Fai'oxjrsinen hai- 

I sig. 
i-g kan ikke bvr besJi,ja!nige uiig med alle de for- 
'lligp Fwincr af Melancholi eller gjennemføre den nyslt- 
ik*' Reskrivelse af Sygdouimen^ Symittomer. Mt-n 
baa endmi med Hensyn til voi'e lo Fatieiiler tilfttje 
Vm Prognosen uf Behandlingen. llo» den Torsle. 
t. der nylig er bleven Knke. lor vi under Heusjii 
ivad vi liavf belraglet som den na-rme«!«- U'jligheds- 
tg. nok haahe paa et pimsligl Furiob. endog im-d 
DfliiHiv Helbredets«.-. Aodoj'lcdc« stiller Sagvn sig 
åen anden Patient , som De horer er syg for Sdje 
; De vceii. at $aa»iai-t Pi^ychossertn- begynde al 
Tilbøjelighed lil at recidivere og antage etperi<idisk 
b. bliver Piognoseri »lellere. Hos denne Patient 
let allerede paavi^e«. at Tidsiirslajidcu nivlleni An- 
le w bleven kui-teir, og at hvei't Anfald har været 
tfcre og af længere Varighed wjd del fon-gaaende. 
r di'ffor Gnmd lil al IVygte. al dii*H>' fri Melleni- 
lell kunne udeblive, o^ Sygdonuiien eUerhaaiideii 




u 



glide over i ea cbroiiii^k, i ilet Iwjoel« r*mUt 

De hortc for lldl sitkn Syp-pluj«^rsb-D fortcUfi 
denne anden Palienl. at liun forleden ved en 
sbuielst^ uf Onlinnlioiicn var lapti op af Senficn. sf i 
hun .>ilrax vnr bit-von daar)i|^re. navnli); urotitim- 
i^nur. Lud Ulig bi-iiytU- diiinc Anlodiiinii ID al in 
prenie ft»r Dem. at en saadan Patient abrøhit bat 
handk-s uiiil Si-iijteli-je. Naar D« liu-skt-r, lnnrlwfes i 
lig^nde Slillini^ uUenade ph)sio)ot(i^ iudritkt'r pJii I 
og Ri-spJFBlion, vil De ikke forundre>< over, ni vi i ! 
lejet have ol af vore allerbedste bcrolipcn<Je Midlcj. 
»deu vior dt-i- sig r (knne Henseewie ("n vis SiifliebM 
virkning tgæidende. Idel vi lætige Palieiilt:u III Se 
indskyde vi licnd« Bt^vid^lhi^n om, at hun er ^;{ 
niiar hun li^'^er ^rni her under alniiudeli);! Ho 
rpBiuieii . omgivet af andre i'ciigclljtKeud*' PalienW | 
af <ilili«-rdiji;e Sy^plejersker , der betjene hendi- 
og foivlandigt tidcii al Indlade «ig for m«{nH ined 
$na virker delte uvilkaarligl dsetnpende o^ dp 
nerlil kommer den Foi-dt-i, al vi paa denne Mi 
allerbedst nvervaage ilen Sytt^. iagllage beoili« 
liouLT. L-onti-olIfre, hvor nit^el hun spiser. RndeU|t1 
ger der o^aa i <len legemlige Titelaud eii 
Indicalion for Songoh^e. De vil ho» be^e vent 
tienter være liievpn opmærksom paa. at de klagnfel 
Kukle og Miilhed oj: visle en uregelmn-ssijt Blfldfn 
med livide Extremiteter: under Sjgdomtuen* w*" ,| 
Forlob ville ri niaaske kunne eonstatere ydra-hperei 
motoriske Fonindringer med TillxijolJKlii-d lil Cjrøn 
og Ødemer. Mod disse SjTHpltmier er der ikke "1 
bedre Middel end eii ensarlct Scngevario« i 
SUUing. 

Hvad Diwlelikcn anguar, knn yg hos Pali 
60n) disse ikke nokfom anbefale Dem at Isb^ 




25 



U en kniHig fc^mæi-ing. Swrlig egner det liiig »I nn- 
tmle konrcnlrertKlf. let ford«jelige NaTinKsDiitUer i 
fdendi' Form. Vi liavp strås ve-jol de to Sype for nu 
Whiiantlcii al coiilriillen-. uni del lykk<?9 o6 iit hæve 
mnruiitnltklancien. Foreltibig erc vi dop forbei'odic 
U Al lilivf Vjdiif lil i-t Vuigltub. dii dotlt- i^jcldviit ^d>^- 
litir. hvar en l'sychotie er i (,'dvikliri^. ('01*^1 scnero 
tabf ri. al der iiæd eii Bedring uf di-l psychiske Be- 
nilnicle vil indtræde en Stigning af Legemsva-gleii. Kn 
jtfnn dia-tetLsk Betiiindling kun igennemforL-H. i^clv hvor 
B}'ge ere ntilliøjelige lil »t spise, naar der hiol ikke 
r activ SpiseVHtu'hig. Hvis Anoruxien skyldes i-ti 
iødlideii af Inlestinal(rai-ti». man man væiv npniærkiinm 
la en omhyggelig Rensning iif Munden u^t give Anmra 
ler andre efler Omslændigiiedenie passende Midler. 
fil) i Regelen er Utysten til at lage No-ring kun el 
llryfc for den aiminde]igo Passtvif el , den gjonru>^i(i- 
laeiide Modioehed og SelvofigiTelse . under hvilkeii 
elanchotikerne have eti Fuletse af. at det .ikk« kan 
flte noget-, de ?ipise. Her gjælder del om ideligi al 
ide dem, og man maa ikke (abe Taultuodighedon, 
4v Dm de Syge skiitlo mades som Børn. Den egenthge 
niiskelii^hed IWmkominer farst, naar Pnlienlerne gJHrc 
Ctiv Modi^land. naar ri faa en virkelig Sitophobi. Delle 
fniplom kan motiveres paa foi-skjHlig Maado. tier er 
of^ Sleluneholikere. der i deres LVænligtædsfnleiwe .ikke 
ti V- fortjent Maden*. ,spisc den fra de andre- eller 
fklsTc ikke at kuinie betale den: andre maa ikke 
^. fordi de Iwve modtaget hnlluHnatoriske Forbud 
'•tTHKid. Atter andre tit' under Indflydelse af in«{an> 
tiCil&ke Ideer af forskjeilig Art: Knlen nære de Foi-gift- 
Ingsftygi elier de vii-e sig opfyldte af hyporliondce, 
fraide Vrangforestiilinger om, at Tarmene env hik- 
t^e, ul de ingen Aahning kunne fan eller endog, at 
L'wedode. Sjeldnere har Spinevæ-frringen Betydningen 



Sfi 



at et indinekle SeWmortlsforeug. idel deu Sjrp- faa< 
Maade vi\ siiUe si^t iiijel. I leWi^tii har Symploiiir* 
ingeii af vore Piiticiitt'r imHH tk-liil« lioji'j'le tirad; i 
jif; vil Ao^ bi>nj1lp lejligheden til at Utie tiill om! 
phobiene BehamllinK . uavollg D»ed Br^ns^n 111 
maalet om , naar del Tidspunkt er krtniinet . hvor i 
iriau >rrih(.- til at tvuiiicsiiiadv Pulii-titMi. Teiiih 
synes Tor ('>Jeblikliet at ^aa i Retning af at 
Frblcii; i)aviili)t n:uir den Sy^- tu|iL>r i all FaM V| 
til ^g. anberates det at se Tiden an. endog i iq 
Undcrtidft) imiliidc Pulienli^nic stg da paa cl efrll 
prrtiniii med deres Sanivitlighed. idet de vel l>«lr 
nægk- nt nj-il«, hvad diT pivo£ dem, m«t dfrimod! 
i Smii^; elW endc^ stjæle fra de andre [*atieii((!f. 
skul derfor liide Maden slaa inde hos ikta dkr; 
anden iMaade give dem (.ejlighed til at tilegne i^i 
Denni- i'xiMMilerende Polililc anhiifalur dfl sig 
at drive i de Tilfælde, hvor der er nogen hy 
TilblanditiK. eller hvor Synipli»iiM>l oplra-der i dejcena 
Melain'holifT niei-e »om el Lnne. en Unlle uden 
Muliv; eiideliii; hos en vis Kati-gori af hnlwt^ile In 
hvor Spisevægringen knn er Udtryk for en alu 
Lyst lil al sietle si|f i Op{>o--ilion. Hot; tiaiiiLiimr 1 
lieiiler pjielder ilet om at lage Sagen lidt .Kevti 
negligerende. Thi liar niun forst een Gang givH i 
niaa man være forberedt paa at knnne kmnme i 
made i maanedsvis. Men lige^^oni dt>r her er t'n 
al»otul D)ntraindic.itinnm(Ml.-)t grib«^ ind. saaltnt«)! 
der Tilftctde. hvor Tvaiigsniadningen er nb^lut iudiofd 
[)elte RJælder de Meiaitchnlif-r. drrmere eller miiidrej 
al opfallf !-oni Intnitlionspeyohu^'r. Ht-r skal Falii 
ernæres, og hvis han ikke girer efter for ud fiul] 
faling og den bestemte IMsigl til Tvangsforholtbn 
nina man efler en kort Frist gjøre Alvor af Tnis 
Fnr alting vogte man «ig for eit Gaaen |Ulu Akk 





,Maaneder tæMtr iten Syp* li«n i pn halv Inani- 
ibtand med ei Par Ktipper Mælk. Iivomr ilet halve 
6V*r Iritises n«l op flet halvf -tpyllfts nd eller 
Thi litTviHl rontomiiic-« (Wii vTUO'^tigv Tid. hvor- 
I DHin. naar Maitiiiiiiten føisl er i (inn^, ondo^ kan 
sig del tie(lvcndi(ro Onde lit N\ile ved at insti- 
en Fednin^biir eller tilfore Patienten }>n^.«cnd« 
|llifann,'nter. ~ Tokiiikoii Tor IVunt^iDiidiunicen of 
H derttt iHHvr maa jei; np&ælle al vis« Dent, indtil 
Hjbed give:«;. 

ptlJer sUiar endnu tilbage at omtale, at vi hnt< he^^e 
Ire Patienter have vteret Ma-nktt- ot(«nu paa tn im-- 
ICUDfiilGt Behandlintf. I første Itække vende vi <w lil 
et. dfr, fioni Deveod. hiir en i-neittuaetide Evne £oni 
smertestillende. Det er jo heri, Midiels Fare 
r, idH solv raske Folk ^jore Brug deraf lil al freni- 
IMe en kiniiitiK »ijr skitlTende Enphnri : men det er of!-<;\a 
Mim- Vtrknin>i, der yder os en utvirli-oni Hjælp ved 
^hatMllingen .if .Melancholierne. Admini.'^tralinniimnaden 
den i P«iyi:liialrien (tumle og hævdvundne . ifsljie 
'ilktti vi give .Midlet i Pnlverfnrni, henyndende med 
I. Morgen og Anen. Iuirti|[ stigende til 10CI|trni. 
Nerliaanden yderligere til den 3—4 dnhhelle \)nm. 
vidt A])^H.-tili-ii ikltC iiiliT for sla-rkl derunder. 
^ i Forvejen .^oni Hegel liiege A.it>ninp bliver det 
H nudvendi^ i-etii-lnuouiiKl "t fn-mlcaldc paa kun^ltg 
Hade. Moqdiinen har ikke i-el kunnet erstatte d^n mellm- 
Kke Opiunisknr. (»|[ vi pleje lH>r i Afdchn^n kun al 
ivcode MorphininJRctioner, niiar vi af og lil ønske en 
^blåkeli}E Virkninit ved slærkcri- A^tation eller under 
tanfatd. 
iflv om riu Opiatet iuvrigt vi^t sig virksomt, maa 
ke gjore [ledning paa. af del liUtge skaffer deii 
t-kkelige S«vn. .Stfvnliwhtxlen. som jilejer al indleile 
Dnmien og folger den troligt gennem hele dens 





1^1. 



S8 



: 



Forlob, udgjw ikkp blol ei af de mest baanUiaUiA, 
men ogsiia H al dv pinli^lc SymptoioCT; %■ ■ 
SoTi), de DieUinchuUke faa. er fuld af æii^i^ml 
albrudt Ofi urolitc- Det er i Virkeli^lieden el I 
mani for disse Patienter, hvorletleH Natten gaar. uf \H\ 
kati sirax v(h1 Dere« Mrji^'iibei^ug i^ paa dem. om 
have sovet eller ej: i føi'st«' Tilfielde eje de kjcwWf 
lelledft, i eidste Tilfieldo ynkelige og mislraMitNi Ucpj 
for skal Patienten sore. op Dp ril sonn !!■ 

riucU Itl ved Siden af Opiatet al givv eti mindn 

dnsit om Aftenen. Sulphonatel . som in dhrs Mtti 
Prb piut lier. forekommer ini^ netop ved Mdanrbc&in 
al liave en mindre i;»»^lii{ oK mindre sikker Virituh^' 
Derimod kun jiy aubefuk- Dem Amylen hydratet son* 
mildere Sovemiddel . der i lettere ilelaaeholier i^ (4 
liiindr*? nhE^ltil S(ivnt(»^)ii^ ^jor |^ Tjenesle. fX 
tnell'eligl tmdersl<tl(euile Middel er pmlongerede 
eller helt vaniie Bade red Sengetid. Dug otun 
ikke den tilsigtede Virkning, dersom der kneres H 
^ppiimt med megL-ri Tumlen o^; TruospurlLtH). 
dersom De ikke raader over el Pei-sonale, s«iu W 
sikkert anvejider de liydrolherHpeultsJie Prw*'! 



Melancholia stupida. Den stuporose 
Forvirring. Kataton Stupor. 

MiiK' FleniT. 
l)c ser lier en itng Pige. der sidfler hetifJiiRken i 
Sliipor. Hun t^tinvr ml Tor fi^ iiioct ol loml 
d«r i all VuM ikk(> mber iio^eii Angst ciU^T For- 
^iVk-liii'. Iioj^l nn i'uadvitd tljslpelofihvd, IIiiii lod si^ 
'iijr^iaM [etlf^ \ienni\ ojr foriioltJer sig lin ^nnskf) (Wrwiv 
f utn-vtt'(Eelig. rwijtciiT uW^les ikke paa ydre Paavlrk- 
*ng Hier Tillate. kan navntiji ikke briiipes It) at svaiv 
1 Oi'd. Exlroutilflcrac en- kjelige og Itvido. An?;iglK- 
m-en bleg med et Skjær af det cyanoti.'tke. Piil^en 
*Mjwiii, uogct spændt ofi liaard. lluii bur aW-iee ikke 
*VpI de Naitlep. bnn bar væi-el bw. forinder jævnlig 
^tif^i og vitiidrtT oiii som l-ii Skyggi.'. \ii.-y\ivT sig dtif 
iUiffl igjen. l'nder SeJigeiejel liolder hun Hovedel 
•OTel fra PiidtMi med slwrkt rremtrædeiid«. •i{Hciidle 
Itn.slernorleidoiiiii.itoidei. en i^tilling. .loni vi Andiv ikke 
Kde kimne bibdiold« i 5 Miiiutor. nwu som dtiii SlagK 
'i)I<ornne Patienter indtage i Timeriii lilDyn&ladende 
'3«ii al lni-lti'!i. Patit^nleri finder ^ig i al paii<ics og 
"*sies; hun gjør i det bele ingen iiynderlig iikliv Mod- 
^Dd. men er f bøj Grad Irntg. «aa at maii ttar bu 
''»dJR. .■4pig Passivitel at overvinde. Der er derfor og- 
■■»a Pil fuJdstaindig Urinretenlion lilslede. Igaai' lykkedes 



30 



ilel 06 a( Taa Vaadel til al atj^a. sanimni mol . 
ning «n w Clysnia. ellei-s har vi niaattet caliitteris«« 1 
I« Gangi' daglig. 

Skjondl ri allsna li^ niiUiglt^ alip ndailj 
Tvgn ti] sjæklii^ Liv. lader det sig dofc paa 
Maade paavise. al vi have at gjore med en æeli 
riiolsk Patklit. 

Dette Tremf^ar for il«t Tørste af STifdonitnns I 
vikling. Der haves ganske vist ikke nogc-ii iyV^J 
nese, men vi reetl dog *aa meget, at Tilstand«! 
udviklet lemHutlig at'ut wrtcr nogen Tid* kvenifij!! 
kræltelse i KorbindeI»e med vage Klager, sodi liun 
førte til. at Mi-diciiieri var gaai-t hende til 
Der foretigger altsaa noget, som i alt Kald tignerl 
cliotiens sttrtivanligc Prodi-omcr. 

Mon dernæst var hendes TibtantI ved Imlta 
rorskjt^llit! fra den nuva>r«t(fe. Navnlig var Ap 
luUrykket et andet: hun var iiora sunderkniist ok ' 
(Ins Øjne med et saa Ibrskriemt Blik. som os 
hv«pl Øjeblik ventede BuddeJens Hug. Denpuij 
hiiii ogsaa lidt. rigtignok mest i ufulileodle Tilltit>. ' 
dag sualedes, al man knnrle opfatte enkelte 
saasom dette: .Er jeg da evig forlabl?* Opsaa l 
hun iiu^l om al fede i Dølgsniaal; eu audee 
skal hun have sagt, at hnn havde dræbl nn 
Dotle er ægte mdancholske tdeer, del er Samv'i 
hediinaget og Selvanklagerne, saak'des ««i " 
veed, al di' tidvikle sig hos ninlancliolske l-'alisnltf *♦* 
laL'ie ParaleUhitningei- Ira Stemningen iQ ydn- Rj«*" 
gjerninger og iJvsforhokl. Ppnne unge Pige er W" 
Ul at slutte, al deti. der tiar fodt i Dulg^aaal 
slaaet sin Broder ihjel, maa gaa om med en uig 
forpinl Samvittighed, og under hende« ^ 
Memning udvikles nu de melancholske Vnuifi^i- 
ved den omvendte Paralelslutning. 



riltl 




31 



Det Kideortlnede mdanc-tHilske Ilor<?c)sytnptotii, Ui- 
iinHDiL-t), Selrnndervurdcringen, et hos dcniic 
leiil Iran koiimien indirekte Trpin. Hun (»l«r ikke 
MII r-gen Uværdigliedsfolels«. men Intn givor den 
ryk vptl ideligt ut knæle ned eller kaste eig Tor voi-e 
liier, Naar man vil løfte hende op, suger hun at 
»rge det. Ojf jt>g Imr ved dotitic Lejlighed liort lienile 
Ble: ,t>pi'es Mnjestæt, Deres Majes'tæl!'' VihI at stille 
(re hajl. ved al Iiajvo dem hinunelvidt over sig selv 
hu hnn en psyHiolouisk Coidrasl. der lilfredsstiller 
fm Trang til egen Fornedrelse. 

Vilcrlittere viser det sig, at Patienten ved Indlæ^- 
»I liflvde stærke -fuicidule Tendenser. Pua 
m lil llivipitalet vilde hun springe i Søen. og ved 
ilCTw>gtlsen her fandlvITi-gn IJI to andre Selvmordj*- 
Mg. For del Tørste liar hun villet skjæiv .Kdsaaren* 
f ptm sig. De s<?r nemlig paa Volarsiden al' venstre 
iinilled ol Pai" exoorierede Striher og ganske over- 
hke, nn helede Snit. Histv forløbe uelop |tau deti 
jak-leristiske Muade ovenfra og fra RadiaUiden ried- 
i) inud (.'Inarsiden, en Retning, der txi'^lernmc« af 
Iferinget) med liwjre Haand. (tgsaa kan vi erkjende 
for disse Læsioner næslen vonstarde Forhold, at 
er mest ov*Tfiadisli: o\Te ved B,'>dialraiiden, hvor 
bcfornder, »^ bliver dybere mud l'limrritiiden. 
l«T<if er, at naar en af Arterierne kupei-cs. bliver 
Hest ulnarig. — .Men desuden har hun villet hænge 
tUide9 neailiR paa Halsen en utvirliioni Hæng- 
OfSBBå denne liar en t}-pii;k Retning, nemlig 
Parfladen af l^u-j'nx skraanende opad og bagtil paa 

^e af Halse« lil Haargra.-nsen bag Ørene. Den 
r af en brnnlfarvct, indlofret, !et exeorieret Dob- 
Idrihe. I venstre Sde af Nakken, hvor ,'^triberne 

tilig, har I,ebeknudens PlatU værel. Hvad jeg 
id ganske mi-lig henlcdei- Deres Opmærksomhed 



m 



paa, er Stribernes t{(^i(;genli«) i Forbold 13 
I>e Hæniniintcsfurcr. Dt* fon m«tt Ol gju"-' ^ 
Obd Urt ioner, altsnn eflcr fiilclhyrdet ihmf 
ligfce liojl. svarwitk- lil On liyoHieuiii. .■^rili«i| 
gl«ctct t>p nter Laajxa, og Døden er just 
foiili dw ik'rvfd w IjIpvi-d Mtdi)i;lii.-cl dfb for «i I 
stændig On-liision »f Liinrejcn«^. deLi for en 
Comijression iif Carotidt-me og Juitulares. Hun 
imod Hængningsrorsfi|jM mislykkes, saa ^lkylrl^< 
som oflwt. ni Slrikkori bliver lipyendc nwl* iwwl 
ryn\. der yder i idl Kalti nogftii Mod^itiind ni«! Ildj 
ppessioricii. Derfor er del Regelen, at vi hoc oe »1 
niiiij^riii<en li|;^ lavi>re end ellers. saale<lei> ?oiiii4 
Tilfælde i ilojde niod Cnrlilagi) cnt-uide«. 

Efler Saarenes op Hængningsriirenai Alder ff ' 
rimeligt at antage, al hun har foretaget alk ^ i 
mordstforso^; nogenlunde »:amlidigl. paa b\É 
dugen eller i de nx-rmest fort^aaeride Dage. Nil ' 
De. nt i ingen anden Sygdom spiller Sch 
en saa <-tur Rolle som i MeUinrbolien. Og dettp 
ingeidunde alfne de mei'e nklive Form«*, hwr 
leruc Ted deres Portvivlebesudbrud .laa ul slje! 
avertere om Faren; Sindssygeljpgenie have Urt ^< 
kjøbt Erfaring, ul ingen Melaiirholiker or lil at s)"!*^ 
i denne Hefl.tpende. Seir de, der gtdde fidil 
sluporu^ hen og syneii blolleile for ethrerl Mi^^ 
kunne overfaldes af pludselige Angi^lanfitltl. Mixier 
ile med Fortvivlelsens EiK-rgi ug inslinclive H 
lotilied begaa det ene Selvmord^rnr^ig eflcr del 
Ofte t^ei)nemlt)l)c tie netop som vor Patient lieli - 
al de Midler og Methoder. der »Inn lil Rnitdi^i»<' 
har npievel el Tiifa-ldo, hvor den Syge ln-gyiidte i"*^ 
al ville drukne Btg: bragt tillive ^ouderslog hun ^fij 
Potte og bibragte sig med Skaurene dibe Siii' 
bejtge Underaiiiiene: efler al være fophimden j.' 




83 

ileti med hI sin &lagl mod Cellens Væg, iiaa ni liuei 
Ur l»gge« i Tvaogi i doruic .Stilling Tik liuri lut-d 
Ile Ifl^nel et Tørklæde, og red at synk« dette 
les llcl lietidf vndi-li); at kvalte 6^;. 

er vel aHsaa ingen Tvivl om, at den Tilslrtiid, 
ser, er al opfaitv ikke som «n ren Stupur. uien 
Len Melanclioli nii>tl Sliipor. en M. »Itonita. 
K der for Øjeblikktfl. hvyr aJlc ydre Yttringcc af 
■vet ere Mispciiderede , foregaar i tiende, er jo 
SRflit;! al sige. Men at dønjnic etlvr. )tvad den 
f^ulicutei' bagL-fler foi*ta;lli-, maa det være- berettiget 
(age. al llevidsDieden ec ci)>r]rldt af arigElfulde 
lilLiii|i;er. der pna lignende Maade eoni en pindteliti 
bevirke en indre Hu-mtiintrs- o« Spændingidil- 
Sygilunuuen udvikler liig iietup ug^aa i mange 
de 1 umiddelbar Til»lnlning Ml en lieflig Aflekt. 
>e pallioloiiisk-analumiske Forandringer, der 
lil Grund for dcmie Til^land. ^ende vi ikke. Meji 
ar dog ad tbeorelisk Vej segl al dauoi.' sig en 
iUing om (kfi Mekiuii«me. ved bvilken den p»y- 
6 Hienming rremkommer, dei' overiiovedel tlanner 
iclioliens Grundlag, og «oni tiwder stwrkest ft%m i 
Form. Ifølge Meynerl svarer der lil ile In mod- 
Forstemniiiger. Manien og Melanrlmlieii, to inoii- 
(>nieruit;9tiUtande af Hjemeti<i Curtiialir-. Med 
orlicale Hyperænii, der er det anatomiske 
lag for Manien. f»lgrx der en ngelig Ilt Itlfon^ii) tU 
ebi>ske Ceiilra. Udd-ykket foi- denne Corti<-alis- 
ta ^apnoiske Ite^iiiirationspbaee* er Lykke- 
gen. der allerede plijrsiologisk ledsager den rorli- 
'unction under tilfred-stillende aandetigl Arbejde, 
idl iiidlneder der vi-d arieriel For^nevring 
yspnoitik Hespiralionsphase*. der faar sil 
lire Udlrjk i en bunden, deprimeret Slem- 
Der bebøver imidlertid ikke ved Melaneliulierne 



■Bi 



34 



ut være nogen Anæmi al' Corlicalis; ri kinm 
tlnile veutK Stu»!. Del er nemlig kuu den lUl 
Hypei-a-mi, der givor nianiak»li>k ( tpHli>rnnin^, 
«i jRiHtUin. »Ivr KJer BtodijL'Væiii'laii lan^ui. 
naturligt maa bevirke en Iwsværel op hæinuiel Fiuii 

Jeg skal nu ri^e Deui vn Jindrø Putittut, tm 
foTste Øjekast synes ganske al ligne denne, nMd 
Kormen i N'irkeliglietleii CT ^ii^ke ti>rskjcllig. 

Palteiilen er en i!S»arig ugift Rengjørin^onr. 
Iivem (ler synes al v^n-re un It'llvele (irad af Imbedl 
for saa ridt hun æ)r fnrtæller, ni hun har haS 
ved al lære og allid hall en svag RukonuneUe. 
synes at have lørl el no|tet uregelnue^igt Ijv, hu 
3 Gange og desuden paadraget sig Syphilis. si 
Fødsel indtrur for lo Mauiieder gMoii. og henå& 
anæmiske og magre Habitus Ab)-ld6s i all Fah) ler 
stor Del den derved frenikiildle Svækkebe af En 
Selv om vi ikke just kunne belegne hende« nu 
Sindssygdom som en puerperal Psyehotte. saa qiUr 
denne Fød^l og dm» Felger dog aabenbarl en Bofci 
ætiologisk Henseende. Kl andel vigtigt .Aarsagcnonti^ 
er liende* Syphdis. I'alienlen ovvrflyltedes til » ^' 
Ide Afdeling, hvor hun havde liggel el Par Upf ** 
hypertrophiefede Paploi", Leucodemia og Polya<Ia**' 
Det synes altsaa al have været et senere VibnA « 
Sygdommen. ^kJBudl Patienten sséiv ikke lidligcR ''*' 
ina>rkel eller været Itehandlet for S)TnptiMner. S* ^ 
Iredie Punkt, der mauirke kan huve nogen Dflydninf I 
ætiologisk H<mseende. gj»r hun opmærksom jina. al ^ 
allid har været niegel Jniprcssionalwl overfor deiai"^ 
rende IndfiydoL-ier. noget, der mnaske hmnger SOB"*" 
mi-d hon<let- svage ÅaiidEOVDvr, og som i den siiWrTP 
er Imadt frem deri. al him Pulte sig Irykkel i* * 
Sygdonij! Naiur o? Afspierringeii fra Familien. B^W" 
Tiden paa Hospitalet faldt hende meget 



laiitf. MÉM 




en indtrædende? Menslrualion«)>ei'iode a( liavo af- 
LejUgbffflsaarsagen for Sy)nloniin«iis Udbrud: i all 
tste hun sig Dicnslmt-n't strax «ner Overlætcgelsen 

Åfdt>lin^n. 

endes P^yi-lioM var hegj'iidt ganske [>liKl$eli)(1 to 
forinden. Hnn bloT adeti (jrund stille of mod- 
den i>aurttlgi-iide NhI sov bun ikkv. var nrolig. 
om, al der var Nogen efter hende. Denne for- 

Sind^ikland viste sig nu at bero paa Hullu- 
mer. Hun li«rte Slemmer, der ranble bend»^ 

kaldte paa bonde: den ene Gang cHit den nndi-n 
der iJtrtvel hende ind i Otvne: Malhilde. du 

iæeet. Tillige begyndte hun ut m en Mtunitdo 
ler niH sip. fleU b*4jendte, deis fremmede. (>gsaa 
OvertlytlelBen hertil viale Inm j^ik paa eammO 

lialliK-inei-el, fortalte, at der var Er, der raahte 
Navn. al en Venindes Ansigt ktt;gede ned til 

fra Loftet o. s. fr. 

amt P^ydinse. der saaledes slrnx sætler ind 
aliige Hallucinalionor. er ikke nogen Melanclioli. 
tn var St'-mningen lahtl: det ene Oj^blik smilede 
irtiøjct. det næste var Imu gmedeiidf og lungHtelig. 

navnlig under den objertiveUndersogelse, al hun 

mislmndleii. Det er attfaa nnlltirinalioncrm-, dur 
dominere Sy^tdomsbiHedel. Men Hatifflilen er ikke 
Ig ret en Halliicinunl. I Begyndelsen har liun 
e fortioldl sig objeclivt lil sine HaUunnationer og 
idl dem for sypelige. Nu derimod opfattede hun 
Kwn Realiteter, n-agi-rude derfor oi?aaa paa dem. 
le de kaldende Stemmer, hilste paa de Ansigter, 
(lun protestei-ette meget stierkt inind. at det 

være »ygelifre Phantasifostre; der var overhovedet 

SygdoDiKerkjt-ndfke. Del er allsaa ikke hlol 
inalinner, vi have at gjere med. men en hallii- 
orisk Forvirring. Og dette Billede af Por- 
s' 



31) 



vtrrin]j; unilfi'stregedps doiTed. at Palieiiten var mepl 
UTOlig i sin Reaction. Ui-oen fremtraadte dels ara 
Anjtst, idpl liiin bleg o^ skjælvemle hvinede op nu 
H.ja-lp. di-ls som en slii>rk almindelig Bevægelsestranj. 
linder hvilken inin baskede paa Dørene, klædte sip if 
nsr sniod omkring med SengkUvderne. I denne adsK 
Pha:-c frtmbod bnn næsten Billedel af en Mani: n« 
dit der ikke var nogen virkeliir Oplivethed som Urund- 
lag. er del liedre al betegne Tilstanden som en Aji- 
t at ion. 

Senere liar den halliK-iniiloriske Forvirring anta)[e(!< 
ajiden Skikkelse. Patienteii beroligedes eflerhaandcn, ti 
l»lev ikke lirnger Vidne (il Angslanlald. Men det t* 
ikke niigi^n iiatm-liy Rn: det var en tvniigen, stirrenifc 
Tiiistfenksciiii. pnencuniierel Hu. der tydinle paa 
varende Hallncijiationer. Disse lode sig nu ogj^ia utiilt 
.^nnit orkjende. dels som de tidligere Syns- ug Hweb« 
liallncinaliuiier. deU som pervcTse Orpanfornemiwtal 
Sjiiiledes har hmi Iler*" (taiÉge erkla^rel. al hun r 
Huved huvdc eller al del var sat forkert paa. De« 
relative Hn bli-v ellerhaanden absohit. oj; hnii er 
eller :J I'p-r;- (l]ihold, gaaet over i den Tilstandsf 
iiviiri De her seer ln-mle. Hnii er stum. sliv som 
Sladic, shiiir elier sidder hen udeLi ;il Spocit 
Foiskjelleii li'a det Ibrrij-'e Tilfælde viser sig nu for! 
ria.-te i l'hysinninniet. H<is den aiuleii Patient vart 
lr\kke( li^resorLi forstenet, ti! Tider rvngstelig 
her er di'l ^'anske iidtrykslMst. anndsfravierendi'. 
er. s.uti om IniM var milevidt horle herfiii. som oml 
ikke saii:-i'(le No^'i-I i'ller la'iikte paa nogeiiliiif. 
layde .Mserk'' til. at det slet ikke gjorde nogel Ind 
jiaa liemlc al hringes ind i denne Forsamliii;;: 
>\\\<— i>vrrliuvi'd<-l inie! at [lereipere før man ved] 
ImJ lig krallig 'rillali- viekker hendes Opr 
Naai' ]e^ cndi'li- j'aar hende rnsket op til nt srSfifl 



bTDnUiii hun hur del. kommer der kun et tavl, ei 

ubelonel og aflTeclløgt : jeg iiar det godt. Ellere for- 

liokler hun sig laus, der er intet, der reJjer i^ontan 

Fr.r.-^tiHingsvirltsfwnhed: man liar Indtryk af en fnld- 

-i.ii!.li({ lom Bevidstliwl. Ilos den unden Pati«il brad 

doR L-ndnii af og til den gamk? Ang^t o^ de gamle 

Hiilliicinat ioner igjennem den drønimeaplijie IMa^thed, 

Hia al liun (. Ex. har kunnet give sig li) al raabc, al 

nian skulde lade hi>nde være, etler hai- »taaet op nm 

Natturi OU banket pna Doren. Her lio« denne it der 

'1- "I lod inpen Antydning af depressivt Bevidstheds- 

li'Icl som OruntUug l'or Tilstanden; der er intten 

fapInsaKtige Udbrud, hun rober ir^en Angst, der ifpoi«« 

"■■j'n euiotioneilc Rorelser. Lige saa lidt mærker man 

'^»vi-; til spontane Viljesyt tringer. Hos vor nielnnchoUkc 

ient var der dog en 1^1 [uissiv Modstand: hun har 

lee KJurl en Del Vanskeligheder vi?d .spisningen, 

»g endog imorges ni»9olut fiilo|i))ob, bed Tænderne 

inmen om Skeen ug spyttede Maden ud. Denne Pa> 

it derimod viser til Stadighed en slap og ligegyldig 

liTeiditxl: liuu luder sig vtljeiu);! lede lil all. «pi^>er 

iden. naar ilen siHtes for hende, k'im ved enkelte 

ijligheder, naar man adger at bringe hende i en svr- 

og ukjendt Situation, gjor hun nogen Modstand, 

ledes da hun igaar skulde vejes Kndelig gjor jeg 

Dem opniierktoni paa d»Hi <:haraktert»tiske Forskjel. at 

deu første Patient, som de hørte, led af complet In- 

sontni, medens denne aiideu aom Regel sover godt 

uilen Naræliiiuii. 

Resumere vi Billedet have vi allsaa ut gj»re med 
en Imllueinatori^k Forvirring, udviklet i Anæinia pogt 
pnrtum og efter el frisk Udbrud af Sypliitis, forløbende 
sum eu angstfuld Agitation med Overgang til stum 
Stnpor. De vil let se. at denne terminnte StupJ- 
(litetstilsljuid har riuaet en fangl t3yt>ere Grad «nt\ \vcfi 




:« 



dtm foregaaende Patient. Bcvidsthodeii vis« Itf-r 
bulu ra^, ri liavp «g<^tli)t t>( rulilstivndiift ShtTiim! 
Tilstanden trifi^r i Virketighe4li>n IlillMet af. \rnA 
heiktiym soni Dcmonlia acutu. De slul o«ii-r 
tåre. hvorleitei dpniie Sygdom kontmei' lil al dati'i! 
iittstc Lttl i Rurkki-ii uf ForvirrinjKfonniirni! og [i 
ofie udvikl«- sig som hos denne Patient efler en lonii- 
gaaendc Ptiiisc af agitcrel Forvirrini?. 

Jeg iikal endnu af Henr'}'n til d<tn difTerentiiti; 
Diaguovif Trenidrage en Iredie SjTtehistoric far D« 
De t>aa i forriK« Time et itn^ Menneske, bos bTrm •: 
.Moria'-ii^'lit: Aifilation rar naaet over i en lignenét^ 
ubevægelig Sliipor i^oni den. De idait Imr M>t lo '. 
paa. Ttiiåa al ydre liglif>d var dog Formen atler 
en anden. Hos den otnlalto Patte«! Iiavde den pff> 
eliiske l'bevægelighed vel gjennemgaaende Pneget rf' 
Ol f^ildsta-iidit; Apathi: men de« aflmnlea af inlercurrail 
automatisk Agitation. Denne havde eu aldeles ubc^OBl 
og vi'xloride Charakler. Snart viste den sig som m 
kand Fjanletlied. »nuri som en bariKiKlig Fltebvn. autt 
ved theatrabke Positurer elter grimaoercndc Mimik: moi 
den lignede aldeles ikke de explosive. iuig^tfulde AfTecl- 
l'dbrud hos den første Patient. Je^ sagiilc Dem (ut- 
ledeii. at den Art Tilfælde maa regnes (il <)eii »jiakakHr 
Katatoni, en Tilslandafonn, hvor de p«yclul^ke Ihem- 
ningasympl orner pleje at forbinde sit; med en egen 
motorisk Spæiidingi^lilslarid. Derfor luivde vi ogsaa hi»| 
den nævnte Patient ved Siden af Sluporen et andel { 
Hovedsymptom, uumlig Kalalepsien. Denne lindes sja 
den! i en saa udpræget <>rad. hverken ved Melancbolia 
lilupida eller i den acute Demens. Vel hare vi set. al 
der hos den første af voi-e Patienter var en piiUiolugiii ! 
Spændingstibland af vis«? Muskler (Hovetli-ta tiie SliW 
ling). Liig*^edes viser det sig hos begge de forrifle 



39 



tienter. at naar man f. Es. piver deres Ann eti vis 
Ding, Falder den ikke siapt ned. men holdes en Tid 
Bvende. Dette er dog vist simpelt li en fordi der 
ngler personlig! Initiativ fra den Syges Side, hvor- 
id der ikke er Tale om nogL'ii egentlig kataleptisk 
'hed eller Flexibilitas cerea. 



4, Lactationspsychose i Form af Melan- 
choli med hallucinatorisk Forvirring. — 
De depressive Forvirringsformer. 

April 1891. 
Mine Herrer. 

Jey: skal ida^ vise Dem en 32aarig Kone, som ind- 
lagdes her Ibr en Uge siden. Hun er bondefødi. skil 
ilckc viere nciiropalhisk disponeret, har selv tidligere i 
(l(!t hele været nisk, navnlig normai i psychisk Hen- 
seende. For 9 Aar siden blev hun gifl. fik Aaret efta 
sil førslo Barn og liar ialt født 4 Gange. De tre ældslf 
Born liar hun ajninet hvert i halvandet Aar. det sidste 
som blev født tnr et Aar siden, havde hun ved Bryste 
lige til Indlæggiz-lsen. og liun har i alle disse 9 Aar ikki 
værel menstrueret. 

Eli Uge før liun indlagdes her begj'ndte huu ■ 
klage over Mathe(i og Smerter i Underlivet, saa at biu 
maiiltt' g;ia tilsengs. To Dage før Indtf^^sen ble* 
hun (Icijriuieret, lalto om. at hun skulde da, sqv sle 
ikke om Natteu, stod ud af Sengen og blev mere q 
luere forvirret. Her i Hospitalet viste hun sig gansk 
(lesorieuli'ret. hverken tids- eller stedsbevidst. svared 
som Regel ikke jiaa Spørgsniaal. Hun var afvis^idl 
modsultt' sig l'ridersøgelsen, blev om Natlen urolif 
klit-dic sij,' nogt'ii og iaa paa Gulvet, klamrende sig t 
SeiinfU, Senere har hun været noget roligere, bliw 



11 



ilrl laesAe i Sentreii. hvor hun lifter m^ Hovedet 

Brt (hl Pullen o^ foldede ilænder. Hnu har kun 

lidl trocl« Cliloral, Tierei delvis sptsevætfifnde. 

De ser hende nu som en ynkelifr lille. matrtT.Pa- 

med en tM-tvdcliic dt-xtero-tonvex DorMiliWolio!*«. 

ere con^restioneredc. altid med et let blaaligl 

liiii) frembydep iio(( in^n Brystsyrnittonier. og 

of Hjertets Slctlioscopi er normal. Udtrykket 

\ént. BUkkel mal. Mammæ. der oprindelig vare «o 

' spendle. ere nu slappe, l'uitfien er dygtig ttelairt 

Hl I>el IdT. l'uUen loninietig lille. Tentpt-ralureii. 

de føTite Dage var lidt rorhøjet, er senere t)leven 

Urinen er nnturUjr. Som De harer, fn-tnkoinmer 

fjioalatil nH>d ■'aadanne Udbrud e^om: Ji^ veed 

hvor ji-g er. hvad j'_'g «ka] hlirc lil: Jt-g har vel 

gjort, er jeg død? Derimod er det ikke nitiligt Ol 

(artéke (Jplvsntnger af hende: hun paastaar ikke 

; knoof huske, nuar hun t.\d»t fodlv. og paa Fore- 

om. hvor hun er. srarer hun: Jeg tor ikke 

det. jeg er saa bange for DwU-n. jeg kan hverken 

frilH* hore. jeg tror aldrig jeg blivpr rask. tejtig- 

cr dri kt>iniu<-'n Irem, al hun er stærkt liallu- 

Bon har sel en. der ticdder Nieb: der er 

der har fortali hendt?, al Mand og Bom ere 

Heades jmgste Barn op hendes Sjina*kine ere 

od «r Vinduet cammeii. Hun »elv i^kal hals- 

«tiOe<t for den højeste Pomslot. Der rorlælle« 

ogsu KJenneoi el Talerør, al hun skal i Tiigl- 

Itmd bun finder rflfænli^. da liun har bedraget 

Pfp. 9om liun skulde utidervtee t Skrwdder- 

p. T*d Ht lage ilt Kroner ilcrfnr. Hun har tilbragt 

r>elis) af «i<UlL' NaI paa Gulvet, dreven af t'in 

for ftl «kulle Mraff«^ og do: »aar man kom ind 

kastnle hun sig paa Knæ og anruable om 




42 



ener hratl je^ Itar opl]^ om Anamneeii. tik I 
ikke være i Tvivl om, ni ti ere Ix-relUifwip 10 
leime Pati«il»ais Sy-jittlinii soio en Lactaliaosferu 
I)i«givTiingcn tr auhetxharx l)«r del evKkkeude Ha 
der har spilH Hovedrolleu som ætiologidc Kaclot. 
laiier paji Kneft«Tie at have el Bum ved BrystH; émi 
er det ogsmi iiopet, som f. K. fyr^telitce IVnmncr M Ull 
byde sig. Selv de bedi-eslilledc Mødru af Mt-UutnUaiMa] 
som dog have mange Midler til at coii<rabaliii<ir '^ 
Stoflah, Oi^aiibmen lider, n)cdla|teit ølu'rkl dcrii 1^ 
fejeiider disse im^ Fruer, der sætte en Ære i »hl 
amm« derce Boiti, men snm blive miqtnr og 
trætte og nervøse. Her er dop opsaa andre 
der KJon- sig Rjseldeiide ved Siden aJ de m 
Følgier ar Fødsel og Diegivning. Jeg bdraver lili 
aiilfde for Dem Billedet af el saadant Hjejii. Aa 
Ganf; har haft fk-m^ nf Storken. Den un)i;c Mnl'f' 
endnu uerfaren og ængstelig, selv de natiiriig^l)- 
yltringer ftn Barnd« Side forsknekker lietide; hoo ' 
»jeblikkelig. at der er en Ulykke p-niifærde. Heli' 1 
er hun uptagc< uf Bleer utr Vælling, ug selv tiol Nit 
under Barnet hende ikke Ro, s.aa at det gaar vi ' 
Sovneij. Hertil koniiiier, al hun bestormes ta 
Sider mod malplacii^rede Raad og Anvisninger; 
og Svigermoderen vil hver ister vit-re den kloKt^Cr f 
begge i Forening klamres de med »oetoren of *o(*- 
modoren. Nu kouunor den L'lykke lil. at dex « Vb"- 
skelighed ved Fatningen, i hvilken Anledning Ttnl* 
Bine vil gnide Vorleo med Spirrtua medens Tanle f** 
holder paa Kgebark^alkog som det enesle rette. U*'^ 
all delle tripper Barnefaderen ynkelig omkring mai * 
bejikjaimmende Følelse af, at del er ham, der w ^'' 
i dut ultsaranien. lier er over Husel bkven ui'i 
Præg rtf Tro ng Thygge, iler bibringer de ii!:. 
ældre et Indtryk af. al del hele er rent gall; o^ 




4» 



udriJcb" sig doflD. at man (Inder bande 
Kone i alt Fald paa Grænsen sif «n Uiclu- 



do|^ feisl bos Fattigfolk, man rel faar Øj« 
ns ^rækktriule Indfl.vtlels'-. NarnUg boe 
der gkal ^a paa Arbejtle .tumlidjtt, f. Cx. 
der 3—4 Gitnge daglig maa baste l^m 
dptes Barn et Øjeblik til Brystet. Derlios 
i Bckymringvr og Nød ng Imve ondt nok ved 
le Kuden. Og hniil komnter nu rderltgere 
tctattottea. IM er nembg ikke sjeldenl. al diese 
figesom vor Patient. vedhNve al anune Børnene 
u aI de lilsidsl selv kati kmtlr op paa Skjndel 
Brvslet. Det er et dobbelt Hensyn, der er be- 
ide Fnr denne Vskit. Dels bar det en direkte 
ii>k Belyiltiing. at der ikke skal kjøbes ug lavt« 
Banwt; dels gjælder det om ved prolraherel 
aa la.>oge mdj niuUgt at forhUidn? ftye Gra- 
{M er bOk sandnnne Modn-, vi ntlest finde 
Hbft Laclalionspgydioser: filer vi luaa i alt 
d Sideti ar den almindelig«^ Anæmi og Misorie« 
Larlatiaoen som en særlig ng otie som den 
ifcligste ^iologidte Factor. Og bukke de ikke 
I** tiaog, sker del uiaaske eder en af de 
'odder; thi disse Stakler gaa lige fraLnrtalionen 
oy Graviditet . dere? Organisme bcfiiidor «ig 
deo ptiy»ol(igtske HviletJktaud. 
datioti!{K]ri-huM.Tne ledsac«s dels af i»niutiske. 
p-yrliisii^ Syiiiplomer. De foRte ere direete 
af deii litftMleVHVvnde Aniemia r«rebri. Pa- 
pmaentcre sig altid tom blege, magre, ejen- 
f gjenoansigtige og udmarvede Skikkelser, der 
Snaundhed, Sortnen for Øjnene, imicmisk 
tiaralig el dumpt Tryk i Isseegnen. der 
vtd Ugs»nde iiliDing; deniden over almindelig 



44 



Hv|)præi()h(si. en stor Ømfiiidllighed Tor aWr 
Dbwf TillicIiW. der trttde slwrkt«! frem i Pi 
stadiet, vWlc sfm>re houi R<>f!el blivt>' nvenlii-tbedt 
de psycliiiikf Sjiiiptomw. M«i HeiisTti til di« 
Formen af I^(!tation»p»yrlioi>ern(> noget fors^lif. 
|)igsl dre,ji*r det si]/ i>iii Slulaiicholier, Den Sygp \» 
ni«d al blive nedtrykt, kommer 1«1 lil ut ftnedt. 
»ngst for Bamel og bek^nnret for t'dkiiiainc-t. 
Kky r^ uoplagt, indtil Sygdommen lllsidsl hdl 
Mnptpii fra lisnclp. Man har dop oftest hos 
Piitk'tittT ^triix iiidti'}'kkt.-t rI, ut det ikke a tn 
delig Melanclioli , men en egen Korni med ea 
Ætiologi. Foi^ttnin ingen t-r ikke Btabil. Depi 
yexler f. Kx. med Perioder af smilende Venligbn! 
endog m«i virkelig ExaUalion. Eller der udiikiiT 
Imrtigt den Tilland, sum ogi^aa kan foruligge 4tai 
Rpgjndelsen. nemlig den. hvor der slet ikke er 
FiH^lenming i lK«tcmt Reliiilig. mcu snarere cfi 
ningsdnd med slap, dorsk, apalhi^k Holdning. VI 
da (le for de senere Studier af Laclaliun^isj'clii 
sna etiarakterisliske blege Stalner, der sidde bt* 
Skyggen af el Smil om Lcebern«. der mekaniik b 
deLAri>ejde. der pnites dem i Hænderne, men 
have glemt baade Mand og Bani op ikke rise loli 
for nt>(fen)ing. Del er diime Tili^tand. der M 
Bom acut Paluitet. og det er d^ samme. Ti 
fra Kndestitdiel af f^ierpendp^ycbosenH' eller som ttC 
eflei- svækkende hifectionssygdnmme. 

Men forindeit Sygdoitmien naar dette dd^l« 1^ 
plejei' der, br»d enten (Inmdlilslanden tsr vt^"^ 
melnncbotsk etler maniid:abk. al iiidblandee m I)" 
Foi-virring. ()g det er jiisl dette, ri have rf Kiwoi* 
paa i Tiw Sygehfelorie, Pntienlens Sygdom kan Td P<* 
betegnes «om en Mplaiichnlj. men det er i all FaM * 
Melanrholi med 8t«rk liallucinalorisk Forrirring. .Navnlii 



J 



45 



Dem Patienten sanlcdes som jep beikrev 
kravlemle om paa Gulvd, ud«i Tids- olier SM*- 
liod. tit det vare Dem klart, at det ikke drpjer 
en .ren* Dpprpssioii, 
id mi([ du tMMiylt« L.i-jltg)teden til at tale om, 
os Mel»[ic.holii>n bf^nRit«?s fra Forvirritigafnrnwnie, 
bm Tilfa-'Wet er for Maiiii-iis Vi-dkommoiido •). san- 
|«r der o^iwa iiutilda^ (^Tendcii.* til al beiikjsre 
cboliens B«btc1). Der w Forfattere, for liTcni d«* 
[sig som tvivlsomt, om man liar Ret til at bnijte 
Melatirholi i nogol Tilfælde, hvor der er frein- 
ndo Hallocinattoner eller livor de deprcsstre Vraiitt- 
llioger ræsenUi); overskride Grænserne for de Over- 
og uforliol(ktna-«stgr Vurderinger, der kan 
ved de normale AfTecttilMande. saaledes i den 
Selv om mjin imidlertid ikke gaar saa vidt, 
ffpt dog ntvivlsoml, at dei- mellem det. der hidtil er 
for Metan i-Jioli. ug- ad^illigf. som efter det kti- 
I Billede burde have I'ladis andetsteds j Systemet, 
anskueli^ere denne min Opfattelse med 
[ikT; oig ^m Indledning til, hvad jeg vil kulde 
1 di'jiresaive Forvirring, meddeler jep Dem fol- 
de Tilfælde-. Ddt drejer »ig om angt^fulde Delirivr 
Halludnationer. attmte af slttr Stiipnr, som Kompli- 
*D nxl 0(1 ucut Infeotionssygdum {liiflucnzu). Jeg 
iuudlertid strax idge. at de psyihtske ForiityrreLser 
oduu nieppe have eo saa selvstiendig Clmrakter. 
Bnden fortjener Navn af en Fsythoge. 

^iHarly førbdl Kone. IniU. V' '-»i. -M "!• '-It 

Uigert nuk pu t«U<-re (lironi>le Brj-milfioUlo n«r. Knr 

■iden jiludMtliR PrSrr nx-i) SinHtor i ItfggRO, lioveitptnf; 

tn<Cpt nul og liiHti-di.- i^ti Uri Kur S Diitc« siAvn forayvt 

ti« med sUlckendt i^iritrtFi' i r. Sid« Hf Brr*!«!; lur 

tpiet. tnnt«! megol of nH«4i-n ikke »oret nm Xsllen. 



Forrlv^iinc. 



46 



Stå laålttyft\<iea DOfenltiail« orionlerel mti Hirnin I 
II); Sl«(). mm Tivknjl mad cl »nfKtrlif;! l'titrjk. ol »c til i 
Iwilcr MII At iDOulte blhre her. Md ikte al bliv« luuuv )mi, j 
fif tftldi^ liallufiiwrel pau IIørvlMn (bører Folk nd* |bi I 
1). Ignd). 

Fefcrill Habittw med Herpes mn Hunden, »kmptåt I 
lof Tuiige. Tp. 38.1. P. lOK. T«fU lU nilbrolt Ur 
iiitrvD tydolig« PorlB^ninfssrniploiDør. 

*/■ Tp XJ». Elnn bnr Aiisri lirlt. tncn ikke totn 
AtlH (ortirrrt, nialile op muiia Kuregiriitile at at d« 
Huid wknfor oy roriangle del. S«Deti> ttiiig u:g iiatuilif. 
slfv nit fi)ftumkL Rcl ar llondpine; bleg of trmt. Hu i 
L-( Piu SpeiaclF «]iinel-puTnl«»t Vmbke. Crimm atMil| 
AabninyieD, 

**■ ^^ NofTMilundr roliic isaar, ni«n itnl nri*> nd* itS 
|l»p. :». S4etlioia»>ptfk intpl njL 



■ jj,«' 
niifrctfuMl liBlluciiMT(-L 

Vi ^. Frtindelet vuvoltM. Oga* in&t g>eiitiiriiF <iia|r 
ur Seii^n. 

' 37,7 



1 



Tjtid jUboiDy I ai^l« Dorh. 
Slel iOfeD S«ni trod« Chhtralamiil, i Sf«kJki.^ 
vieret ine^ uroliø o^ nng«l«%. mmUleDd« in«<l ImssuutEJ 
eoTuT. Hot. iivt>l tiinrlml««. |HMdnig<.-t ^'ig «% H Par 
luugl, lioMirt Saor red ydre ttuiMl 'f v. OjMibrrn. Brjc 
afUge: nu Duturli; Aalmbii^. 

V« ^,- l"«t 3 TimMn Som rIVr »t UbtK Vtn af ; 
inorphin. Ctpr. I. 

•'1 *. Ligetedefl. Tntlle« nu mel i «i SluplJiIe 

l!nrm<lB ubi!ViiitEi^li)c pau Ky^ea. Uin, »Ucr iiiuiiit«Dde iio 
SyDiler, (ler Ikk« kunn« tilnive«, ilMtindM' mifr^tilitr mrd Tian 
Øjn«ac. (lun «r alU^r mere tiirUniidel (R«ay. :ij>. P. h)K k«1 
Tone t infrascapulate^ »uiil «|<arwinine rujcli):«' HiilletjA 
Ubted«. 



•♦/i 



«7 



F. 13a lnt:ei> Sm-n Iniib X(rr|ilijn. 
P. laOi. KU« ng biMl. Dun er nili|r t^ ImUv I 






Rpu. Rr iT>»gTrt Ifrtj-ileltpt at nf fulde! »Itettt Månif. 
ikk« piiii Tillale. Af (i|r lU iiTJIkiLsrltie R}k i E\u 
Kfiff. ti- Biin snIUr sig vosideiig til Uoih-ter^ tuixJi Uixti 
gvbui, »om imidlertid ikke *ja» nI rrviiil>itl« nOKOt njL 

*■/* j^. t>- I4U. lUle. Reet). 48. Paldol yJwrlit|«r« 'MUj 
I lidttv Ditvii. Iienliitg^r iiu «Utrkt rrnnolisk mnd prnnv £ 
^'n^lioppirn of iniimkiulr SmaAdelirier. t Kl 13'^ y. ni. 

Si-ctit>n "/■ ' Trut'bvu-bruni^bili!!. Bti i 
(lnBu«uupneuiiiunter), lt«i;ener*tio pmvneh. 




M«(!pi)S ilet »Itsaa hM* nærmest kun drejer sig on] 

VDelirii>r nifrt depressiv Farvning, skal jeg som Exempel 

paa den fuldt iidvikled« metamholske Forvirring ved 

*-;',, af det Tiltitkle. der har bt-skja-Rlgot os idag, 

II- Dem 0111 ei! Pationt. tk- har set ved en tidligere 

Kon4æsning. Det var en 5laarig Kone"), der altid lob 

I'vU-iidf up og ned, «log om sig i Angst ng var opfyldt 

•ii Fftrestilliiigen om at være smitlet med venerisk 

"^»■jfdom eller al liave Krælt i Livmoderen. Hun havde 

'■tlrigf Hallljoimilioner og demf afhængige vexlende Til- 

■'kyiidelser. IMeee havde Charakteren af øjeblikkelige Ind- 

tald ug fertc til isoWt'^G Arter, idel liun i sin Angst 

^■ar heftigt ophidset med afværgentle og aggressive Bevaj- 

' r; men der viir ikke uogcti conslaiit im-lanchnlsk 

:iilsletnning. Hun kimde være fortvivlet, men der 

'Oiltntadte Pauser i Depresisionen. Eaalaitige Bevidstheda- 

boldet var relativ farveløi«t. Paa denne Maade bliver 

ikke faa Tilfælde af auikaldet Melaiicholia agilalu, 

med sterre Ret kunne lienfwres til Forvirringsfor- 

:ie, ligesom jeg andetsteds**) har paavisL. hvorledes 

gribe ind paa de tidligere sluporuse Melanfholiers 

ide. Endelig skal jeg gj«re f>em opniærkiium paii, 

mellem de allt-rmest acut forløbende, renl tran^i- 

ike Depre»iion!>t)Ulande forekommer fuiadanne. der 

Gnuid af dm stagrke ledsagende Fortumletlwd og 

hed naturligere ^ynes at kimne tietegnes med 

Navnet Forvirring. Dette er f. Ex. Tilfwldet i falgende 

Sygehistorie. 

t:ii tfiHariK ugin DuiBH. iler iMctrnr H P«mloDiiL IndlMiid«)! 
her d«n**ri< IMt. I>n( »pl>>toK, al Iwml«* Fnitcr Iwk"' ^uicidium: 
bun M^lv li*r olUd vn-rpt af «l lun|((, alvorlitrl lr«iujl, mi-n du|f 
ilcki* Ikiltiirrre l^nibuitl ou^ lyileliirt uliuurmt i p^ycliisk Hen- 

•| (lei rviM-.- «>iii ..(11 (I* rliuiurtBrielk Psjchnwr »r« mftic til- 
tx>Jeligc til ;ii aiitii^-'' dronn Fnrtn. 
■*) Hm 3(lie t'iirelHrsiiiR^. 




48 



æMidn. Eniluu K««biN»Hif|l lueorfnKrcL Cii wtdr« Il 
txH'r 1 P^n^kiDattt. ^al i dnii siilM« Tid Itave t*fi4 
Inviii^iKlr imoi) hcndp. form en) lix Itnfl aylMk^lMlip 
IIcikIh S]>|nt»"i oilbnMl ilag fonti (n DiiKt fur [odWggdHii. 
|i|»il!«lif;l. i<lel bun, vfUt al have risl %ie mg^l 
Dafoos LøK om KnUen blvT urolif. kUrxlla hr pu ofl 
delig om i Uiucl. Da hun liU-r k><irl til tlo^talM. 
al buii skuhl« pua PuliU?[nIJ»ii<Mi. Ved HnltipiilKn 
Blillp nteii liifcknli Øjn«.', *rj»f*il« med ^iint.- -'n 

hard<? allid iiuiil lin Vilje Tandtvj 4d ink \ ' >' 

IfMM turi^li^ Hiiiulliii)Kr ujr tgorl oadl luod Kulk. wm 
Mwk«d« all gixlt: rilitv derfut tutu in«d «ii PrasiL Uuu 
ov«T trykkradp HnvodpiiM, Utf »tf, til Paitd««, tiavd« nttii 
fastholde Trnaden i *in Tanknftnnv rllM' KJiKn «i|r ItMh In, M 
der r<ir«|iik med og om li^iwl«. Det via nngci itfotkbtfliA 4 
del TRi ar Gud eller DJarv«len. vidslo Uun ikk«. Iqrd 
lliilliiciiuliciner. Eramnnii*tilirtaiKl*ii god. Trnip-qt Trin 

••i'ii. a Timer* Sfl»n uikn Niit«>tii-iiin. 

"Jii. Enilol urolig oaar, »lud up i i^«lq!ea mel 
HiCDdn oit ttad, icnnl ujr var »u^el% lH^ta^eL (Iml Btn 
ChløralainiiL 

**/ii. Kun tt Pu Tiatvrt R« vnrc OiloralaiiiitL nmifl ' 
printirettYrurknyt, lij^ernu balv itluiurat med aanibfratxmiiB 

*,'n. Efter tiltRg«ml# Ber4>lig«l»e har PaUentrn •\ia « 
mret kUr og nnturliK, vmltjr. op1iT*l. Hmi kan iiu 
al Sy|fd»miiii!ti ht^yitdlc i Dn^ fnr ItidWsgpliirn Hf ' 
Kngra am, at all »ar forketl. Her troedi- Imu al mrv I f' 
år iini|nT#nde PefmiMir havde li^esoRi Matle bir. [JIjikHfrB 
rvNeslialluctnalioDer <tiu!ii ol havs Taml tilAMlr. — IVMrM 
liplbredci den '*ia 91. 

Dette Tilfælde \iMe atrivlitoinl tidligero viim U«'* 
lictc'iniL'l Kout en Melanclmli. Da man imidliTfil *■ 
forbelxilde delle Syptomsbeprrf) »om Bcilc^oefee k* 
t'tiroiiUk eller højst subchronisk Psyrhosp meJ ti T" 
li»b efler l«*temle l*ve, falder del uaturligeiv at p' 
et Sygdomsbillede som detle Nanielr Af ni Forvimi? 
Fnrm aS Kaptus nielnncholicus. 



i 




5. Eroto-religiøs Mani. 

OktfAer ISft. 
Mino Herrer. 

for d<^ Patient, j«g skal vise Dem idaff. en 36«uriK 
ste[>ii!<r. iiitiii^Ie vi enhver AnaiiuieM-; uf iiende seir 
ikke muligt at fna nogen saminonhætigende Be- 
Men hun har et blomstroiidL-, sumlt og stærkl 
11-, og Orgitiiundecstigplsen viser iiilel abnoniit. 
sisee vare tilstede ved hendes liidtteggHliw* for et Par 
■ siden. J(^ ^ør IK-m ndlrykkelig opmærksom 
^ta. fordi det er saa paafaldende hyppigt, al vore 
Uenlfi- ei-e nienstrueredo ved ModtagpliM^ii. Rimeligvis 
ror delte paa. at Menstruatioiii;pertO(k-n ufle betinger 
EutcerlMilion af en liestii:iorid<- P«yi)ios»' Htiy danner 
hedsaai-sageii til Udbnnlet af en saadaii. Mi-d 
I Heaeyn til det foreliggendo Tilfælde er der (Jrond 
minde nm. al der allt-rede pliysiDlo^isk kan paa- 
[«n pofitmenrtruel Foingflst- af Libido .'^xnalii'. 
ser nn strax. at Patienten frembyder det typiidce 
Mv af en .Mani. Hun ler og snakker. dani!er om 
■I udslagne Haar. raabor og tager i>aa Vej. saa «l 
1 ikke kan faa et Ord iiidfurt. .Selv i roligei-e Øje- 
^ er han livligt gpjitikiilerende og fUld af kaade 
"tacer. La-g Mærke til. al Irods denne heflige Agi- 

t, som ikke under Patienten Ko hverken til .tt 




50 



tore dkr apue. er TibUuden aiebiil: Tetii[Kntaim4 
aarmal taf Pakhastitibeikin kno i rin^i* Grail ftnf^. 

DcD SugjUatkui . Dv aer onili-r vensli« 0^. 
Itesuhalrt af et stort SlaganaaL der iaflis ^ 
SnefiK^etdumA EAer BesbiwUeu i<kal hue 
navl ,akleles raseode' og nvermBDdedes kun 
stod B«ner. Jeg er dog ^Uer pan, al detle 
ikkf har haft tiog«n ondsindet Chamkter. Det tf i 
BOm ReserrebBgeo nn-^-t rigtjtr bui- ^r»\-«t i Jo 
imorges, at Imn ,bras£f paa*, naar Nnt!>en ko 
haaåf ma. Mrd miiiik« bos den Slags PiUienttrl 
Manden i Ibsens .I)e L'nges Forbund*, da- føferani 
stKrk. at ban maa ud og prygl« vt Par af cinc Ve 
Uct er lier dm samnie Trang til Kralludfnlite^: 
Paliimteii pr ikkv tfgentlig aggn>eaT, og de «rkici)dtrj 
Korskjdlm otellem b<>nd«s HaJlej og sm f. El de 
(ulde Patienters kæmpen for LiTeL 

Trod? alt del springske og tfldeb ineoh 
hendes Tankejgang kan der dt^ paavii^eii en t» 
telhed i hendes BevidslliedgiiKlhold. Narolig liail 

fra Begyndelsen rist sig »lærkt oplaf^ af 
giese Forestillinger. Strax den forste Aften 
bun os med en Flom af reliifinse Phraser: hun var I 
benaadel af Himlen, fulk- sig lykkelig i dum hukIc ' 
og vilde gjeme catechisere os angaatmde dennes lo*'' 
sætninger. (Jgswa seneiv har hun stadig været pit^ 
syugeude, hedende, recita^nde ±>luniper af den bdip 
Skrift. Under roligere Pau^T har bun staad ■'' 
foldede Httnder og stirret ud af Vinduet, tige op leM 
Solen, lien ved Siden af dfniR* rellgieee Exallii'* 
har hun været kjendelig sexnelt opstemt. Ltelsril W 
kyHee Sygeplejeriikenie ug nseniier sig Lægisne <■"' 
brændende Blik. dels fconimer bun stadig tilbiiye tit »• 
hun nok skal fan sig en Mand. Jjuii kan 




6om hun kan leve kjærii)^ sammen med i 
o. dilg. 

I vilile nu være sior Vret mod en saadan Pa- 
oin man »f d«^i) erotiske Farvnin)i <if lieiKks 
id drog den Slutning, at hun har været en IMorlig 
ott ut det er hende« maaske un<lertr}'kle Saii- 
led, der nu skaffer sijf Luft. Hvaii vi snr hoji vor 
I, bokra^rier kun den velkjendte Erranng, ut undei' 
ianiakaL<ike Op^tcmning , navnlig lio^ Kvinden, 
Kjunslivets VltrititrtT frem med sygelig fonvget 
Ved do letlere Kormer af Exjittalinn ?k*-r delle 
Uliilun-t Form, ^m fonvget Kuketleri og Pynte- 
9om en Kyst til nt bringe emiiiike Emner ptia 
og navnlig til al misln-nkeliggjure sine Kjun-^fæDcr 
Doe Relning. Stigei' Exaltat ionen, bliver Patienten 
Kg. gntdt«' sig ftp ad Uegen. beholder bans Haand 
Hrcndig Iwnge I sin, Endelig i den egenlligi^' Mani, 
W alle Kaand sprænges. Ineder den nynipbomane 
fl utilslurel frem i obscene Udbnid eller skamly«- 
tlelser og Opfordringer. 

Ganske særlig cbanditeHstisk er nu dwii Mnadf, 
irpaa den kj(«i:*lige (.tpstemiberl forener sig rned den 
igiese. Allerede boa del normale Menneske synes der 
tære en naturlig Connex ntellein de to Foresti liings- 
l«rer. Jeg vil nfldig profanere Nogens religion 
wbevigning; meti man kan tntiulig være t>lind for, 
dr roJigitise Foleber og den kjrnislige Urift, om de 
il Ake have ifanrnn- Grtindlag, !^aa dog dete Liv^ 
'■B^elser og blande Rodder der. hvor de udspringe i 
' «hevid&1p Livs Oyb. 

Herpaa lyder en Miengde lorskjellige Kjendsgjer- 
jter. De vil saalede!< have iagltagel, al ><t)erkt reli- 
Bilenne^ker i .Mniindelighed erp Folk med en kratlig 
"WiBlet. Dette var t. Ex. Tilfældet med de gamle 
•rtoiier. med M^^Mtnled og andre Religionsstift«* og 



52 



d<4 or freindelefi TiUWIdet med Mnnauaeme. 

vrv Eui)uch«me kjolige i reli^»s Hfii:«ecDde. ^fnat: 

i ttel hAe ikke ere Pelefeesmeiineskpr. 

Fjiilvidt-rc er del i-ærd al la-ggt- Miwke Ifl. 
Mandbarbedsalderen, den AJder, hvnr liidividel 
sig lil kjøiislit! Modenhed. oHl* fatd^r »mmw« mei 
Tidftpimkt . hvor det KJennem^aar en rNitno- 
A prkiri iskuld«' man vente <k4ti- Gjeniiciid>nid 
iivarenile til iJeu fidde IntelUgensadvikling, i>aa a 
livof Individet if i Stiuid til iil Qtit^de Protitnmnt 
Uige df roligies*- Spnrgsmaal op til moden 
Men iH-top under Pidwrielen sker der en mæpl^ 
aiidrin^ i Mt-nneskels Folelsediv, Uklare LtMiti^wr 
niodjfie. ofte suieflcli^tt Stenuiinjter fride Sin ' 
nnder den »bevidste Trang lil al objecli'. 
fremmedartede og tiforstaaede KeleLteziindhoM i ta 
anden Form w det. at Rciitfidiii-ri frembyder ^■ 
^ir med den umodne Kjifni<)gærli^heil J 
aareiie »om med den slappe, sentbnisilulo bnUt 
Voxne, naar d^^n siivnw en kmflig sandelig Vn 
al den let bliver Im-ugt over paa a'qvival*'0tp 
of linder Udiryk i en i^lig rontantUk P^xw 
!iVffinneri!diReli)!i*)Eitcl. Hos de pur unge Pigvr- •' 
fiskene', er det navnlig den Pne^t. der roni" 
som er udsal for en SIb^ overspænd! For^ . i 
iiideiiolder en ibinui^elig Blanding af reliKifls Ful)^ '^ 
Taagncnde Ik-gjaTlt^lieds Brynde. 

Lad mig deniaet^l i denne .Samnwnliæng min-'-'"* 
om de Tider, uavultg i Middelalderen, livor < 
fortolgelser eller roftNjrede Bods«veI«-r liruBte i*<- "*' j 
giese Føleber paa Højden uf eii Exluse. I sadin*l 
stserkt religiost bersegede Ojeblikke Wcv man ViAil "' 
cti BetuKC-tlied, der indeholdt ikke gau lidt af en itff^ 
Vellystfoleliw. Det »aunne gjælder tovrt^ visse ni"«!'*'* 
religiøs« Bevægdser. Jeg lænker navnlig (>.ih de 




i&dh 



e.ll^ 



.53 



•iirer* fra .KpeJsdis Hær*, wni vi jævnlig faa her- 
1^ ho» liTeii) man næsii-n ullid kan |>iiiivi»e del 
reliipeiie Mixtiim mTnpoailiini. Demi4> Frc^Iserhær, 
'lop i disiv DagC' Ijlivcr kiiUII iimW VnRbcn.,t>r 
.t«n blev«n lil en aamlelig Sjiigt i l'id^n. Mvii 
ikke muligt for os al ee herpaa med ublandet 
!. Selv »III mati nonlifr maa nncrkjonde Formaalel 
all Fald nudvendigvi^ i-ympulliisL-i-e »lod di- i-eiil 
ne Elestræbeber. snm udgjør r>n Del al' Bevægelsen, 
irkcr den dog vod Midler, der ut}^lul mau vft-re 
Med liele sin stojende Propaganda t'n>mkalder 
en SindeiiLii OphttliicUie. der griber di.- svage i 
m og de oervBsI dijiponerede med en psychisk 
nis Magt. 0^ red Mærens Møder blatider der sig 
ind i Kninpraabene og Hnlleliijaern«^ allehnniide 
rfeke Kramper. Visioner og rent autnmatiHke Ud- 
I^nne Fai«. iiiiiie Hitrt. er det vor Pligt al 
e iiiwd. Lad oe Læger, .^om Hnnianitelen.i .Apo<itle, 
være villige Ul. ){<iii8ke umiset vori pi-rstmlige 
punkt, al lioje os respektfuldt for enhver Vitriog 
relipi«*! Liv. der toieiier Overbevi-iiiingens Vjiriu« 
Folelseiis Inderlighed, og snm betegner en jævn, 
Udvikling, eller sont dog. oniend gjeimem en 
bar udviklet i^ig ud fra naturlige Forndsælninger. 
saa vil vi lil Gji-ngjield bave Lov lil al i-leinple 
t som Unatur, der bærer Præg nf Hysteri og 
af aandelige Farsoter. Derfor foler jeg mig 
berelliget lil al lore dis^e l^lrnglnrniiH* endnu 
rkiere ud. Jeg koninn.'r nemlig uodveiidigvis til 
ne Samroendærtg al lænke paa en via Kategori af 
flyslerica*. som vi kji-iide fra vor egen Sumfuiid«- 
, Det er den Slags tel exallerede Damer, hvor 
:en mellem Exultalionen og RdigiositcUii fneiii- 
' deri, at d« Paagjældcnde »øge Atløb for der^s 
ilivligliM] og deres Virksomlied^lrang ved al oflre 



54 

si^' iiichI <'nlhiisiii:^lisk Iver i en eller anden VetgjereDhedi 
eller Missions TJcnesle. Navnlig n<iar man ser gunk 
Kukeltei- pludselig; blive bigote, kan niiin ikkcvitigeaf 
riit/d (len Foi-eslillins;, al delle knn betegner el n;i IA. 
hvor ile kan gjore deres intrigiuite Maj;lsyge gjteldeoi 
eiler at andre OmraJider ere lukkede for dem. Oh 
anlagcr den Ai-t forakruel Religiøsitet et eget »Biit 
Pr*^ derved, at Vedkommende viser en ni^t genewot 
(»mvendclsesiver. Delle træder saaledes stærkt frem to 
en Del aT dem, der arbejde i Naimissionens TjeneA 
eller lios de saaknidte .Mandske-Kvinder- med dtW 
Inlercsse for Andres saKleligc Renlied, De vil for^ 
minp Herrer, at det ikko er IBevtegelaeme selv. jefS 
lillivrf; Joj; berler Dem knn vftTe opnia'rksom paa. ii 
den varme Iver hos disse Mennesker ofte kan crtjends 
al hvile paa et kjønsligt Følelsesgrundlag. der ftnei 
nejrativt o^; trive;- Ailresse udadtil, meden« del I 
Virkelii-'heileM er deii^s egen sexiielle Nysgjerriglied. i* 
sjiii^'er )iaa Itnndeii. omend dette sikkert ikke bli^ 
i.l''ni si^lv bevidst. 

Ilviiroin alting er. i de egentlige SindssygdoiiinK B 
di'nne nieic Forbindelse mellem det erotiske ug dft 
jjinse saa stifrkl frenititedende. al Yttringer tra de 
S|ih;fri.T idcjit: iiigthiges jævnsides og tildels skjono« 
(iplra'iie vicarierende Ibr hinanden. Og intetsleds 
d-'llr mere i'iid ims kvindelige Maniaeæ. Man kan 
leile- li-iellc disse I'atienler draperede som Notinrt'. 
:in.ii'>iii>ride dej'cs Runner og Psalniesang med at inai 
luTi': i'lliT ile iiiodlagn Lægen siddende paa Po"' 
(l.ibi- r-lw i ri'iiieii. blotte sig og besmorc Kroppen 
Fini- n- Jh'M^-lriiiilblcid, idet de betegne denne 
iliire -Dtii el) Siilven sig lil fiiids Ære. Jeg erinilitf 
I'atii'iil. siiiii |i:ia on slaaenile Maade illustrert<tte 
eriild-ri'li-iiisi' I)n|ibellhiil, Hun iiitr'odueei'edo 
ArdeliLn;i'ii iiii'd sin Huslæge ved den ene Haaiiii o( 



55 



llcdi> i den hikIcd: fra iiiiivfi al il«ro vild« ItiiD 

Texlede niA<l4>m de mest libidinosp Upfnnlringt^r 

erw 0)1 br»ndc[ido Bønner til den undpii. 

.Tendpp nu lilbaue lit var Patimt for at gjøri' 

aa;rk!i'>iii [»nu i-1 cjondoniiiieli^l Pliwnonifn. vi 

rærel Vidne til. idel hun nemlig nogte (Janjte 

ko (»ludsoiigt. midt i nm ^»de Lystijihed. fur vt 

pik ET faldet lien i en giwdend« Fortvivlelse, iindpr 

liun har fubl«! om. ul heridf« Ben vare bra-k- 

at hun var det iilykkeJtgste Menneske under Solen 

liun aldrig kunde blire rask. Sjiadannv bi-atle 

nin^rsovergange maa mnn viere fattel )>aa at træffe 

lin« maiiiakahke Patienter, og de Rude let deres 

^g deri. al der under den livlige Tankebevægelee 

ubundne AfiMoi-ialioii af Fori-slillintrt-nM- let 

iConlraiilfore^tiliinKfi-. Men flen deprejt-iive Affect 

'rise sig kun al va>re momentan, den oplneder kun 

Ji^k for hurtigt at fortrænges af den expan^ire 

^dslemiting. 

kunde nu nmaske tro. at ninri træffer del lil* 

id« Plia?nomen i MeUndiolien. alUaa som Mit- 

af loflel Stemning. Ik-lte er imidlertid ikke 

Tværtimod bevirker den p^ijrlnske Hæmning 

en abwiut Monotoni; den »K-lancbnlske Palienl 

sig ikke noget Ojeblik eller for nogen Pris bringe 

del depn>!-ive Bevidst Ix-dsindliotd. han tiar .«ia 

nagtel del lil .Maslen »om el usvigeligt Kjendings- 




!faar De ser denne Patients ualandselige Aetivitcl 
xker Dem den toiifut Time for Time og [>ag for 
kau De ikke undlade at forliauses over det) 
hun udfolder wjen synlige Tegn lil Ud- 
De Maniakaliike ere VL>t ikke i og for sig 
end sædvanlig: men de bruge deres Kræfter 
sløsl. fordi de mangle al Tnethedsfolelee. Paa 



5« 

imalo}r Maade er der Patienter, der hlive ved at fp«. 
fordi dl.' iiijien Mæthedsfølelse have. 

Om Pi-ognoson er del umuligt at udtale si^. så- 
længe vi ikke veed, hvorledes og paa liTilkcl GrandlM 
Sygdommen har udvikle! sig. Derimod ønsker je? »I 
sifre nogle Ord om Behandlingen, som ikke kan afwl* 
ludhenlelsen af en Ånaninese. 

De .physiktilske" Midler, der tidligere anTendtefi 
riohandltngeu af Manien, de vold.-w>mme Blodudtflnimetiif 
og den energiske Derivation med Trækplastre ojr Salrft 
kunne vel nu betragtes som obsolete. Derimod beadfc 
vi utvivlsomt et fortrinligl beroligende Middel i Bafc- 
bfliaudlingeii. specielt nnder Fonn .if prolongerede 1x1- 
eller Imlwarine Bade samt vaade Indpakninger. Jeg tf 
iiclnji nu ved Hospitalsbesl yrelsens velvillige imod*- 
liiininiriilu'd bleven sat i Stand til at anvende ileow 
Ai'l ;ii' Hydrotherapi i stønne Udstrækning end Iiiiili! '^ 
vi'Ulr'i- mig meget Udbytte deraf. 

.Me<l H<-iisyit til den mcdicamenfelle Behandling ^ 
Ji'g l>eni f»rsl npmivrksom paa, al Opiumet. sW 
-]iil|cr en saa vigtig Bolle i Behandhngen af SleliinchnliA 
ikki' synes at liave nogen gnnslig Virkning ved * 
ijiiiniiikalski' Tilslandstbnner. Navnlig i snadaniif W 
lii'ldi'. Iiviir l'ati{'nt<'n er eongret ioneret til HovhH 
.Mrilli'l iiiiiliairidicfi'cl. Morpliin i cnbeLitaii liijf<ii* 
|nnri;i;ir vri iindcHiden at dienipe en Del af l'ro* 
\uf\i )ii:ii! IT il"g knninien bort fra den tidligere 
iiTi'ilr Aiivi-iiili'Isc af (lette Middel i stigende. 
i(ir nm- |)os''i'. navnlig ogsaa paa Grund af FaMi 
.il ninn i|i>]vi'il skal l.i>ggf Grundpn til i-n '*lii 
Miii-|iliitMsiii(.'. Vi ei'c hos denne P;itient komne f 
vn'll i;_'J-'niii-ni nicil l.ililoralen. iler er og Miwf 
^ouvftiiiiji' Sovi'iuidilel ved Sindssygdoninieiie. MiH 
Siilrij ;if (li'ii ivL'ntlig narcnliske vilde det 
i>nskili;;l al iipnaa iii vedvai-eiide beroligende V 



nintr. of det er navnlig denne Inttication, der liirred^ 

sttllt« nr el Par nyere Midler, der hKve vundet Hævd i 

Buhandtingcn af Manien , nemlig Sulphonalel ng 

Hyosciiiet. Om hvtrf af di*se lo Midler er der netnp 

iiuir fremkommen Meddelelse fra to af von- Provinds- 

AnslalkT, den ene næniie^l advarende, den anden 

ibefnlende. Dette iiiver mijr Anledning til al omtale 

lidt na-nnere, navnlig foi-di tnin i^rfarin); mvrmetrt 

i modtat Retning af diii^ andetstedsfra meddelte 

temltiitcr. saa at jeg (ijeriic vilde læii^o et trodt Od 

for Sulphonalet ok derimod raabe Va^l i llevær 

fof Hyo«eim*t. 

Sulpbonalet forekomme mig ganske afgjort at 
■ådiiv den liUtrtBbte ben>li^'E'iide Virkning, iiiivnlig 
iTeiidt i refracle Doser, j^poi-gsmaalet er da knii, om 
tuvD veil det er saa stor. at man af den Grund uiae 
laa fra den motliodiske Anvendelse. I «aa Hen- 
'"■stfende tror jeg. al Midlet er kommet i en noget ufor- 
tjent Miacredit. I idt Fald liar vi het. trods en lem- 
mvlig udstrakt Brutr. aldrig set alvorligere Fonriitnings- 
lilfælde. Men n<diirli^'\'is niaa el saa dillen'nl Middfl 
administrcrfs med slor (Jmsigt, og selv livor Patienten 
er under aar%'aagenl Tilsyn, bur man uiidgaa længere 
Tid.H uafbrudte Bnig deraf. Otte skylde* risl de uhel- 
dige Resultater, man ser og lierer om. en fejlagtig 
Dottcring , Idet Dosis meget almindeligt opgives galt, 
nemlig til tå Stiram. Efter min Erfaring vil mnn i alt 
F<'il<! nieil det Pra^piu-at. der staur til vur KaiidiglKil her 
i Hospitalet, kunne komme igjenneni med en l>el mindre, 
VI betragte 1 Gnm tom Maxinialdotiii;. i Almindeliglied 
gjvf^t om Anenen, samtidig med al Patienter faar 50 
Cealigram I å 2 Gaiige i Lubvl uf Dagen. 

Det andet kraflige Bcroligtlsesmiddel, Hyosc.inet, 
er efter min Mening farligere. Det er incoostaot i xin 
Virkning øg kan selv ved for^gtig Dosering (*/i Mil- 



58 



ligr. Chioret. hyoscin. i IndspmjlninK) bns aofie 
r«r (hnnkaldc- ubehnceligc loxiskt TUbetd«, 
IriHHtd« CoUaps. Saaledes ftom je^ nn<leliiled« htt i 
Midl^lsysletnatiafcanveDdl, iniiidcr det utig urn ai 
iilillaiende Kur. man brugte i gamle Vage, idd 
v«l Turlras stibico-kalkiu i kva]meD<]f Dusn 
Patienten nede i en Tiisland af pomianenl 
Mun kan vi'l paa diiiiii- Muude overmande den 
kaiske. men ved en Kr(>mgaii);'^na»de, som ri 
EnRlEciidvnic, dup prmi-ipii4t (orkasle enhver Fifii i 
Tvan^. ma» M(^e som en ,m«diciil ntttraint*. 
om man imidlortid for al undgoa de svære 
Virkninger nøje» mrd minimale DoHcr (Ofc 
BlTect}. »,vui-s del. suui om man dier tm^ea Tiib t'(| 
Iflb knn faa ubelin^litfc Birirki)ingcr (ved Cumu 
Selv efler at Midlet er seponeret kan man »e Pat 
blive vfd al lumle om med usikkre Cov»}ielser. 
Tnnge og mat Blik. I andre Tilfitld<* hoWer il« 
selv efler en enkelt Do^ en haardnakkel MaiDtdi. i 
navnlig angive de vod blivende dilaten>«le PnitiiW. 
Ginen endnu er virksom t Oi-);anisn>en. All i uH 
vi lier i Afdelingen ganske forladt den kurm««P^. 
længere varende Anrendebte af Hyosirioet, der jo U 
ikke kan prH^lenderv at være mere end et rent 

jiali.«k Middel. Vi ind.'ikrænke net til nt gjøtv 
raf i eii enkelt eller el I'ar gjentaittie Uoser fitfl 

"opnaa en ojehlikkelig og forbijraaende Beroligelse, 
tror ikke. man tniUJike vil kunne undvære et sau eaf 
^ttk Midttel i Sind.ssygebeliandlingen. Men liets Ad- 
veuddee vil vist væsentligt blive imlskrænkel til vbr«- 
niiike, .stærkt agiterede Patienter med ilorivend 
nggresiiive Tendenser. 



B. Den rene Mani. Den maniakalske 
Forvirring. 

Mine Herrer. 

De vil sikkert have faaet Indtrykket nf. at don Pa- 

^ som nu forlod os. under sin Samtale med niif; 

vde et ualmindeligt kvikt Indtryk, af en almindeii); 

nestepige at være. Der er imidlertid en svfreliiitt for- 

t Hjemeaclivitet . der kan simulere god Be^tavt'lst'; 

bos denne Patient giver det syifeli^re si); allerfdo 

ligt Udtryk i hendes unaturligt glindseiido Øjiic nt: 

bendes exalterede Væsen. Men vist er det. at man 

nere meget opmærksom for ikke al Wviv^v iitnlor i 

Bsionen med hende, suu adræt i'r hiiu i slut- Svar. 

nrtig i Opfattelsen. 

'vad der under det daglige Liv i Alilolititrei] Ineilcr 
rem hos hende, er det hvass<-. del skra|i]ii'. Hun 
\ Tunge ijom en Ragekuiv n<: et incjri^t sk;ir|)l 
■ alt. hvad der foregaar omkring hi-nde. IhTsoin 
>l eller andet, der udfonln-r Kritikeii. skal liuit 
age det. Dette udeliikkci' do^- ikke. at liuu kan 
visse af sine Ouigivi'lscr Hyinpathi nj; give 
dtryk. saaledes som cli't fromgaar ;il' l't)lgend' 
'i-eve. der med deres Assonanser ot: Rimer 
(-harakteristiske for den t-xallerttie Patient 



60 



.Wh Hyrtbare tjoytt Ur. H. If. 
Ve har ailul rwrrf saa rrtitiff vg rar; jtg ■ 
ilrrfiii; ul lir til Cjengjivid ikke forumnar m Kjf 
lulsøijt Ciyar, til en Erindring fru iJrrrs mtd *n» 
»if urolige , vguddifif og utilrrgtifiige, utorue, 
Mt'Mlmoilige, Htvg/erlige og UHmlnrrtigr Fiitiml ful* i 
til' Af<Ming, jn /taa twtf CammunehospUatft . 

Hin Idelig'' Ni-infrivtirgr. 
l/e maa ikke forsHwn ru G»ve, ett UUr Bltimé,! 
er raxff umier Sneen i tnin UUr Hart, SiHir 
htirer rigtig stgg, »ri>A dette om J>ere« hrfde Bf}, 
l)f nm Stttten ma trolig gaar, so" "»li'f '■•/ l-'nril^i 
brmger Der^s ugge Faar. 

Fra B(^nd«l»rii »f sin Sj^dom var Patienten 
nbeltprskel. Dette fremgaar allerede deraf, at den 
der for oii JljiMiietl sicten iiidlagd«' ]iendi> Itcr. 
givet liende Uingnosen: Slorhedsranvid. Hnn 
i den sidst? Tid tøbet om i Byen og gjort [nrlXjab ■ 
anmodet do lliindlendc om at s«flde Hegnin^n« l2| 
tidligere Velpjorer, hrem hun nu uden Grund var oph 
paa. I del hele havde liuii været pirrelig og trala 
Dpbrapl paa det Hospital, hvor hun rorsl ta Udj 
indlagt. Nu er hun ffildeii til relativ Ro i en 
ikke ganske elskværdig Esaltation. som imidlertid liU 
h«nde uden Van:«kcligluKl at færdes inell«]n de 
Patienter, 

Hrad De nu navnlig «kal læg$;e Mærke (il er.' 
denne Exaltation er uden Spor af Forvirrinii : De Til I«" 
gjæves lede cRer forkerte Ideer hos Patieuteu. i"? ** 
w alt sygeligt hos hende: den cerebrale Irritation-!:! '■ 
girer sig tilkjende pau alle ^jicletige Onu^adef. 1 1' 
skjvrpvde Opfattelse er l'dtryk for den exalterede Patient 
abnormt livlige Apperception; hendes lunofidde. (■ 
Overrejendp irritable Furgtemning betegoer den alti. 




61 



,«iclioii paa ludlrykkvnt'. De liar ber den diamrtrale 
ilning til Melancliolikcmcs Apathi. Vor Palient 

■si følsom: Taler man vt'iiliifl tU Kondo, er liiin 

c; moder Lun )io(Utan(l eiler foler him fåf; for- 
bliver hun Tred 0« IiefUg. laflifs prolesterede 
ner^i^k mod at i&^ Medkin; him vil ikk^ have 
idt, vi giver hende. Ja. det er endogsia v^aael 
ål. al hun forleden, da der blev nægtet hende 

lavede en Strikke af sit Strempetram og tru«de 
t hænge liig. Dt't er godl for Dom at vide, al 
n Patient som denne kan fan suicidaie Tanker, 
tr ganske visl opsteiol. og naar man sporger om 
r«t. plejer niati a! faa det Svar. at det er (SO 
Jeg kjeiider ifckL- den Muaicvlok. tiim her an- 
r: men man løi- vel nok antage, at Oppveben 
paa gjennemgaaende sjæleligt Velbelindcnde. Ikku 
niindn- luii-er jeg det ikke for gan»ke nnitilJKt. at 
el ophidset Øjeblik kundt- labe til at ejwv iUvor 
TrnseL Jog eriitdrer i Virkeligheden saadanne Selv- 
begaaede halvt af Vanvare af nianiakalske Patienter. 
im Tankevirksomiiedens C*inraade gj*»r Kxal- 
ta sig gjielileiide som en levende Idee-Astio- 
nient>ende sig til Ideelliigl. Derfoi- robi-r hun 
riginale Synsniiiader og er idelig paral med smttu 

Sidehug: derfor krydres hendes Tale mod ind- 
8 Parenlhejter, den ene indeni den anden som ved 
linesjidie Æsker. Lieg ogsaa -Mærke til hende« 
, hvwiedes det ene (»rd kjifdes til det andel, dog 
l(rt ved Lydligheik-n. (som hos forvirrede Patienlei'). 
illigc ifølge logitik Korbliidelsie. 
Ttlationen af den p;; y c h n nio I o r i !< k i- Spha-re 

Bcvæ^^ul^'sbilleder, Mrksoinheilsbestnvhelier ind i 
leden. Deraf l>endes sygelige (ieskjæfTighed og 
gM)mhed. Hun »kal i et viek ski-Jve Breve |«kjondl 

ig«i Svar faar). have lal paa sine Veninder, 



6i 



arrangere med HeDsyii til Fremtiikn. Clpsaa lier 
Slodet er hun i h-rig Actinl«t Piberne hun 
Nod med at hotde hende Ihi Kjtiklifnet. Iiror hmi 
^lui o^ ginafte paa alting eller fortuxln- Madcni: 
hun vises tilbage til siue egne Enemærker. giT«r 
mg i Kast iiiL-U de aiidre Pnlionlor; kan hun ^ 
andet med dem at gjøre. traver hun med en ellin- 
sIhv Patient op og ned ad Giuigeri. 

Jeg fi-mihævede for Dem, al De her har Bifiedri 
en riMi n)aniakt<li-k Opslæmning. I ModsH-tuiii; 
aknl jeg nn vise [kern et Tilfælde, hTor Manim 
blandet med FnrviiTfag. De vil da lel faa Ojp for # 
i dilTerentiel-<liagnoslisk Hensu-ende viglige HoMi 
og erkjoiule. ut det her di«jer sig om lo v»9entli)r 
sfcjellige Sindssygdomsformer. 

Patienten, som er en 53aarig gifl Krnie, hnt Hm 
Gange tidligere vten-t r^ind^^yg. laa saaledc*!! h> " 
delingen for 7 Aar siden for en Mani. Hiin liell 
imidlertid og skal siden have Tieret fiildslwndig vanai 
indtil nærværende Sygdom iKUinxl pludseligt V 
for Indlæggcl»7e4). Hun liavdc som ^tiKdvanlig w. 
Kir^e. viste sig ved FIjemkomslen noget ser of pcnrl^ 
og Dagen eftei- begyndte hun al rase laniie ug ikåf 
op. Hun sov slet ikke om Natten og kun uu^ A* 
Timer af og Itl om Dagen. Ved Indla-gtKliien \\vt '<* 
en Ugeslid siden viste him sig i hej tirad opsteml, aiå 
congestioueret Ansigt og stirrende blik. forlod Senpt 
raabte og log paa Vej. Huu var stærkt halliKinml 
paa Horeben (hort« Slemmer, tier kaldti> paa haiilf^ 
Synet (strog smaa Dyr af Klædeme) og Lugten libi 
idelig Grimacer paa Grund af modbydelige LugUoromi'- 
mcl^ei-, »porede stterk Kulrøg). Tungen var tw af ém 
megen Talen og Flaaben, og hun lørslede slæiil: nm 
der var ingen Feber. I do løbende Dage si- 
tationen yderligere: han skreg, klappede i H.'i;u i 




6H 



Je paa Døren, rev ilu og tumlede suaiede« med 
og Sengklæder, at de mnattt' Ijernes. 
Trods Hallutinal ionerne c^ ForvirriiiKen har Pu- 
ia doK W^f Tra he^fodt^ea indtil nu vist .lig 
et med Itensfti til sit Ophold-sated, kunde aui- 
windri!, at liuri liiivd« været hor fw. Ligeledes 
ual) ved kraftig Tiltnle faa tiende til nt svare 
puA cont-'n-tc Spur^maul. I de sidste Dage 
imidleriid indlraadl en p'orandrin^. Saaledes 
[De s^T Palientfn nit. jyar Tiistuiiden nannicst Iiid- 
el af el Delirium. Him tumler om med forvirrede 
og indlager absurde Attituder: heiides Devidsl- 
' ^ anbenbari stærkt onitaaget. liuti miskjender de 
P«r»uer. hun ser om Hip, Hun svarpr ikke paa Sp(>rgs- 
l>»ii. og De liørei'. at hendi« Tale Ix'slnar af lutter 
(l)rq)te og ganske »aininenho-iigsløse Udhnid. Hun 
IjKes ikke al have Sans for nogenting; der er ogsaa i 
Nk Døgn l'nni'etention. ^u ut vi har inaaltel eatlte- 
Wacre hende •>. 

De har her, m. U., Billedel uf en aetil Maiu' med 
'(Tvirring. dier. som jeg vil foretra'kke at kalde del, 
n acut maDJakalsk Forvirring. Og for al ind- 
iK&te Dem Knrskjellen fra den simple Mani vil jef; 
lleddele oudnu en Sygehistorie, der afgiver Exeuipel 
«a en acul Forvu-ring al maninkabt Form. Del 
i>*jer g^ forovrigt om en af de for Tiden ikke gaiixke 
ieldiie Influenza-Psychoser. 

Jfciariir uJfl Kon«. Indl. "fu 91. Vibkr. "!< »9. 
In^-«u ii«ur(i[i. IHip. i! Kixlilrr. Tur )* Ount -iikn plnifc>nKK 
^'^ og tldflxrlliideoite. DedolfttioDM i (.cmnwTDfl, hvtyd'lig l'm> 
•<nu-fi Igtar Xnl TtieftntKl« hun op ng rar uklar; laLle uni, al 



Vader B«luuidling rii«l Sulplionul ug {irolon^iorMl« rann* BaiJe 
laMe A|[itAtiiinen ei^ jwvnl: *i\tr en Mxaiwtb Fmløb Mer 
liuii lemtnditc plaiUelJ^ kbir og ^mlet uf kunde uviglt Cgtv 
Moere iKliirir«) lidtirtxl«! 



64- 



J«sni vnr i SIumi. nu nr i)er Fnnl, liiai ««■ l)1leli(l, 
lian lysle op. ben fiJ^iide Da^ Aa\ bun tiuvt TBffl i 
m«D I AftCH l>e|;ndte I>ud iKJ«n al Ulv »lu J*-vtif, ^tloft nn R(j 
Annpiic blcT moro og mere umlit o« tiMinifii«Bh«o(adk I 
Tale. skrvg ug Mog; slcl inypii Sovn 

Ved InillK^gelaen megvt ureKJ'^'l'ir ■¥ irtugtixle, 
OinkrioK I SeAg««, «Jay ot; fwfledv m«(} Arm«iM<. Hv >3 ^ 
•vare pna SjNnviiAol. men tnifir )wk aarbnidt. ailu i 
ICJ#atafenit« wmm« Ord ^Ikr Smining. si«!t«ai: mil l^\ 
Lftm: itf Til ba' Lun. j#« lil ha' LulL Furavrigt laki I 
Juux. gui NniKlf ng F»rl(«niiiir Hun i>uk1"T t» "»ff" ; 
VejreU iJcl KinRrt« ng linriuler h«nle: bnn er (urtilnl. ib« J 
BKrasnød. 

Hun ^n- Hod^Uod mod enhver niarinore UndortNptAJ 
Ind« »tg Hoi; cotiKlttlctni, «t d*r or en IV1 tMmc op! 
Paueeii, Hudi-n er bod og: Iira-Jidciiili!. lA'bef ug Tung« løTt' 
)<«dr. Mon honler f%ef>|irl ud^u Ivxiiwliirai. T|>. 39J> fi 
kraftig. 

'/» ?^- P. itk« nvrJitr frokvnnl. mirftUnsnitt if 
Troifa Syr. mnriih. hai- liun slot ikk« «it«I; *r Utrrcn i' 
men Uar tall iiviilen unphiMligl o$ tigget of! Dvgtcl iimJ 
Hun fEJør Jkk« Ijiilvlit't l°J(nk af al være tiallttciiMtt««. nm I 
Tnic rr ganuk* i;san)inFiih»-ti(wnd«. Hun vedbllvor »I 
[Ml. men iiiikrr Kx prr torn I ri, Synas ikke al liare SmclWl 
ilkf rvfluoluk ull« d.t.ipiiui.ik. Det kan ikke MiDiUIcnf 
U»-i[i|>ntntfiir, men neOad p«a lie^o FurlluJer itf (<>« bt^l 
Ouiier er der risfflitrn Aigligr fUllclyd. TunjiMi mi, mMI 
tfir; liuu bai tniei sjiisl her. 

*/rt * Eder ol VingUsTttMt HixL Jlan Inr liBO 
og dlH^I lil Kl. t. 4id?ti v»re( urali^'. tildeN larmcD<l<. V'l 
en Del Hmlk i>/ RouiDoo, Naiurlitc Aatininir. ladt Vacidi'l ■ I 
non derefler kaxUI det lul tirer Vrngg'""'- Miwtnl i AnMi i 
liic^r nuiiili);. ui«u »iKrkt rorvirroi, riiueriuflulettgpaadriri 
Ord og EynRft m«ning«liMo Sviningor. 

I de rolgond« Dairo bnMt don psyrbitiii' Tiblanil Hl' 
«ndr«t, ligelMf9 Feberen. HoHen lillop. Iiuii blev nug«l tpi^ 
<ig aa(idedmt«lf«6Vftrot. spyilede ri/oli^l »iti af. in«>l <>i>n* 
tikunutiondo Slim, IW lioldi nig rii;*!« faglig lUIion pu k ^" 
flad«, ikke paa v. 

V- V«, samliill^ med at Feberm Mandl i^ der ^«"' 
frisk Herpe* ved hojro liundTtg, blor Fornrringi'a w^' 
ug Btllodol mero reul maniakalxk. Hernlo« Pdtryk og Vc-"j 
nalarligere, men liun vedblev al Tirre injkkeiiile nifd 




65 



■f, brail åef n»fHm i li«ndw Nierlied, Rimerier ur 
Iprapos. Ar og til Dagen «roti*k Farvning ar TilstnniJen 
liUtode) SøTDeii iodranill sij;. oiucnd kan cflcr llj!)iiKili- 
iill«Uii4-ii boldl 'ig i 1). Longe, Omiidoi] lireriieD pau v. 
I«r Bagflad«. Uniter tttUfrmila Itftomli^ VelbefindeDde 
Imn el^ nu-n og mvn; ■!. '*/■> skrive«: der nr nndnu lot 
ih oy mao^Icnd« Sjr|[flom^rlgeti<l«bi>. ni^a liun kan dug 
iWCn Rapniiitidethed udnn ^'llnskcllJ|;h«(l linvf«i paa Ficlles- 
•eni-re, siiaUdig nii-i! iit Bryslsjmplouieriie lidt :>Tandl. 
n itRDvt« Mlnrlv, tun al hun bci^tandift inaatti? Iiar« uogtl 
pUL D. *Vi>. (ifU-T en Rtntinn Kovnlux \nt. vUle liun BJit 
|<irl>igui;nd« let furTirret, nu iii«d di!{it«Bi«t friuf;. rar 
f betaiic), Iroede, hun uknlil« åo. bad hilse Sln^t og Venner. 
t^pljåe m«d, ni hfnd« Ovrrllytning III Kirtlf^ciiliKr var 
^HflU, ul liuii ikuldi' ijp«rfri!». Klatrede »vit Smerter 
n^r l'nderlirel c^ viile »iff »berkt byfwruMlheliiik ber. 
i d« Tfilg^iide Dajrr lidt irritiilicl »vorfor l'ptiuinnlel tnnd ri 
ojt niUtwnkitonil Udtryk. I>pr*flct ruld^ln-iiditr iialiulig. 
lel helbreiiel eder at Imve tilu^l lall 'JiVi (ir. i Væ(rt 

e vil M crkjotid«. nt dt-tle Ex«iH|)ct fwier o« MKinii 
? bori end di*t foppgaapude fra vort l'iJgaiiKSpuiikt 
paa åv CKoalligc Porvirriijfrsforiiioiv Gebet. TJI- 
er, i sin Helhed betratjlel . ikki> nogen virkelig 
Lad os da lidt nojere nj*''"'*'»(rø*'T l'vad del er, 
uinfT Skjellel i»allpni de rem- ExutlalJunslioniKT 
!D ene Side og Fon'irrinpefoniicrne paa den an<)en. 
BtliologTRk sel bliver Forskjeilen fitlitpnde. Manien 
puu en rorlikal I rritalion^ti Istand, fremkaldt., soni 
rt mener, ved en Angin-Pamtyee, en prulraberel 
1 Diastole. Denne eorlikale Irritation maa vi an- 
arrel med en Hæmninp »f de subcortikalc Kune- 
Derfor «r den rene ,>lani som Re^tel ikke lod- 
Bf Hallucinationer, derfor er Tankegangen endnn 
HiliH'tittende on: Handlinpj<motivprne klare; der er 
Fonin-ing. Ved de Fumier deiiniod, der lienh«i-e 
virringKgruplwn, have de sygelige Syinplonier ikie 
mær irortikal Oprindelse, tneit fremkomme som 
Ml paa »HbroPtikalo Pirringer. Her er derfor Jeii 



66 



Forofcdel^em^virksombcclconfos; Uani«>n bliver 
blaiiilel niH Forvipring. 

De eiåsl onilvMidMe Tii&elde blivi! at udsoak* 
il«n c^entligp Manis Omraade og al regntt nwlkn 
virrinKsfoniMMriie. De hare vel saa no^nlund« det 
Billrtlp af Mani op opfatlt-dvs ogsan IklliKfpe som 
Sygdoms iiojotfle Gr««I, (Tyitkomes Tobsm-ht. Mani* 
ciiintoria (Mendd), me^t af E^glsL-udc-rucs Acnl« 
rioiit« M»mn): men den kitniike Forsk)el er stor net 
at nodvcndiggjore va Adskillcl«?. Der i>r i ViriteBghi 
tklte længer nogen vedvarende Iflflet Stemning. Vi 
vel lilivo Vidn« til en vild Lysligh«], men ikkt 
(iriindl«(; af en conslant expansiv Affect ; den oac 
Sleinningsovei^antr afluser den luidcn. Og medas 
talionen tneder i Baggrunden, kommer Forri 
at iK'iR-rsko Billedet. Patientens Opmserksomhcd 
sig ikke lænper vedvarende tange, der er ingen Ui 
forSandulc. Snakkcsaligbeden er bleven iB en ust 
Logorrhoe, Tankelluglen til Inrobærens. Olle 
Talen af «» blot Opnimi-ning af Ord (.Verbi^erai 
ellor dog nf afbrudte Sætninger, der knyttes til hitiani 
ikke efter begi-ebsn)i««sig Sanmimhajng. tuen eB(f 
læidig Lydlighed. Revægelsestrangen slaar nd ikke 
i .Syngen og Dan>«n, nien i 8]>yllen, Fløjlen og 
Grirnacer eller meningsløee Positurer; undertiden 
tages endog rjihmiske, eonvulsiviske BcvægeLter 
«lkT anden Legenistle). 

Det er paa delle BevægeUern« og Handli 
Omrnad« a( Forskjollen mellem de to Tilslaiidc tmtis 
klarest frem. og jeg binler Dem tlerfor erindr(>. hv. 
i saa Honi<«ende liar luill fur Øje hus vore Palii 
Tænk først paa den unge Tjenestepige; her Iiavi 
dog endnu al gjnre nietl ulvivbommc, ontjietle I!m 
linger. Det er vel »an, at etlhver 1'aiike hu» IteniV 
mod t=ygelig Lethed oinsaettes i en Ceva¥elsesuuji 




C7 



at de corrigMiende ForesUllingti- faa Loy eHw 
gj&rv drrrø ha'niiiH-nde IntUlydolse ^leldende. 
flv om derfor den Syges Hanrtlm(cor faa Chnrak- 
af det ubisindiife <^ ovcriledi-. uf PlatiløBlied og 
e th-erviirdering, .saa kan der dog altid paavise* 
og nogenlurMle acceptable Motivei*. Netop der- 
en saadan Exattationslilstand let niiskjende^, 
fe Hatienlen foniiaar al boT-iiiykke siii Adfærd 
Irande, der endnu ligge indenfor MuUgtiedens 
ser, desto lettere forvesles Tilstanden med btol 
Ogance dW Exw-nlricilel , ligesom Patienten selv 
tfatler Sygdommen gom en ston« .Upla^hed*. 
id m nu sinini6iUi)nie lienned, brud De »la hos 
idtø Patienl. Her bave Hamllingeme faaet Cha- 
I af psycbii-k uniotivcrfde Bevte^^isesakler . der 
Maal ng Med- Vi mnrke skA ikke no^ til be- 
POTci-lillingLTs Mel ten I ko nist ; det er. som om vi 
at gjore med en direkte Udladning af de psvsho- 
>ke Centrer (.Ilimdliiiffsi-onvulsionei-). t'nderliden 
an dog paavise. at dii^se Bevægelæsresakler op- 
soRi Reaktion paa de bos denne Patieul saa 
Dg talrige IlaliiirinuUoner. L>et er vel ogsaa disse, 
isetillig bidrage til al frvnibrmge Forvirring«^). 
alle(Jm-«tændivbeder er del denne, der dominerer 
; Patienten.* Bc-vidslbwi er gnn^ke omtaag«4, det 
ir, hun begaar Personforvexling og i ^iie lø«- 
Tdbrud rober skiftende delirerende Forestillinger 
insiv Art (.Jeg er Gud. Jeg erGudl* — ,J»e min 
se min Ki-oiie-.)*) 

Itiubkiilsk« kun vmrv ^lirrt i at rin<l<> Lifrlirdnr. men 
forvnxlrr ikki< Pt-T^^ntrnt-, (Ino kan i *in ovmlreviH 
McIm t>Jik- p«a ■! Mimaiciilifntr nifi in^'l et «ll«r auil«! 
Vii->«ii riitr liitt Pvrauii. ui«n hun idfiilificcrrr xig 
*lermci). 



fis 



Mani«! «■ i og for iig ett afebril TilslBiid. t(i 
maniakaUke Patienter kunne under SygdonuDi-mfin 
bevure eli-iidog bloTnslrenuk' Ydre. Men jo mc-re F(^ 
Virring Am- In^ler tU, destn tn«>re compromillcra i 
n)indi>li){lied du Sj^gcft somalbkc Beflndende. I 
mnninknL^ke Fomrring ledsapes Ajrilalioiieil af 
synkendi^ Kiifncr ug Emæniifr, livindeiidc Api«!^. 
Ofr beln^t Tunge, »uiit pndelig undertiden en iki» J^ 
Feber. Herved Tnu vi en jærii Overgang lil <!en ; 
(loniBfoi-ni, man plejer at belegne som [Miriuiii »ri 
Ji-g vil ikke ida^ ind paa B«.*skrivel$i::n af dejutf' 
men skal kun til Slutning give Dem et EsL-nijiH 
bvorlcdi-s der i en Sygdom, der iøvrigt h*flrniJffl 
ender som en virkelig Hatii. kan optræde i-a oi 
i'urreul Phasc af febril Forvirring. 



Hun! med en lalcrrnrrenl Pbase af f«brll Pnrrittl 
43 aariit «ift Kooe. lodL •/■ ^- OreriL Ul Sd. U. a ' 

ncdailsttgpnile fSmiin-ii Mumlkt lier for l'iifjfrlti.«|«y(ln>eti B» 
si'l* -VUP' for Id Aar viden nt liavi- hafl ri in>i»k* knrtiuill 
RXBlralinnHHnrnlil nit^l rrJigitK Forruring, ilrjiidm »liiil ivt**4 
hl' nis. 

For S Dfiga <iideii be^idende tJro. !>«neTe Ktadifl ^^i* 
F.naltntion, vilde piui IndlirgireUMdngrD (lun dnn Ontptctiø 4 
l«b ud \»a Jnppfn i d*t hloUt LniDMl. Wd Indli-;^ "■- 
Graij loqiMX OU Jndlailfml« m«d lirHt »kirtemle Sam 
SlKikt upUirel ii( siii Hilh|«yi>. Iwvif|t«r fig dcKudoo Hi' 
Ifiiwe IMTiblin^i' v^ tMlrik. Ttd»- vf eli'ibtipiid.-'l. V.'- 
Lirrbril. Rxiittatinni'n liotdt ''m iifomn^rct i de Ur IM 

vedblev al vitrc iiTerdrcteal unnkknoili', ,<tn>rkl 
kn«pl«nd^ 

I). " 1 iKitetiM. Tp. ^'^. Hun er urolttKre. »piwT 
tM<tj aUcrkl iiT. Stritlrr itami rndrrMiKebe. bidder lil Tii: 
og miunkr meniiiKl'Sw Bn>kkef. Ktiuom: (i<ig-]iti][ ny Mu 

■ "• ml "/■ %■*• "'■ % "■■ ** ' *•* «>dste Ita^ 

Og mere Ni« off tnrnntenlVdden. U^vt 0^ rudet betisli^lMl n 
T»(t[.cnn' eller Torlatlei' Sengen op tiinler ttn |aii (iuhrvL W 
(T lilef rn ftan.tke inrohiprf uI . tntf eniaajHtgtlyt |>lapr«ni]i 




Ti.te^ 



11 



69 



•let bel« Indtrykket af Oen dfliftitu l'orrirring uden Tc^ 
of uden don lidligore Tilblandiug af Emliamfr Unkk«T 
HjrdeBiI«, men gjur eliurs {iiluiv MiiilsUnd mod alt. KimlC'n 
il*8 trods Horpltiulnlecl ioner. Vaudladnin^«^ deltis iiivoionlvr, 
mitf knn ener Cljimo. PnJmntt Charaklnr Uder mg ibki.' b«- 
un«: Pupdlørae ere tenmetig noiu. Undorlivel nngct indtrukket. 
I l«T og «kor]wt. Sep. Ic^tci. Rp. Vin. 

' «J.r 

<1 ffjif P. UXi. HuQ liur ^vel nugot de sidsle Ntttl«T. 
ideL har b«dn>l ^. Tungen mindi« ler; bun spiser ^odt. 
nogel mere wunlet Talen fnr mh vidl laindTr inri>I»re:il, 
knytter mim lotirevue UeuiarridiingFr til licjd iiuri Jinrrr, 
følgende Dagr bier Teuip. noinial o^ PI. renilto lilbng« 
lidliger« ren« ExnItiilinnxliUlniiil. Knant hun d. "/i belt^M 
tfg bevidst. Mmlel, sicjaiidt vedmreDde »pttiMnl oy Davn- 

idsKiig- 

irad der i doHi; Tilfa-ldc kan hare bevirket denne 

delse i Sygdoniinens Gang og givcl dt^n ^ sædige 

trakter, dvrom skal jeg »p^cætte nt udtale nopen Me- 

indtil vi ved LejtJKlicd komiiie itid paa Ueskri- 

af IVtirittn] aculum. 




II. 



rORVIMINGSFORMERNE. 




Indledning. 



[Medens riwri tidligere mellem de saakaldle primære 
jrgdomme kun latle MelanvholJen og Manien, iiid- 
iiulildf^ r*vi-i-al( Nodvendighedcn af »t med- 
en tredie Korm. Forvirriiijieii, 
Nogle Psyc-bologvr — saaled« afdodo Brø<^lmer — 
Lskflle tl-e rorskjelligeSlemninirer, nemlig Ned tryk t- 
ft^en, Oplivetlii-deti ug Adsprudtlieiloii. Uge«om 
Hde liidtil bekjendle Former a.1 »ygelig Foreteiniiini; 
Wn dcn-s iioruiiil-jjtiycliologUkc Forbilleder i Nedtrykt- 
^dtti og Oplivelheden. .laiiledi^ .nvarer den ny opstillede 
fgdotiisronii DiiTuiei^t til AOfipreiU lieden. 
I Jøvritd ei- Benævnelsen Forvirrmg ikke ny i den 
to Sprogltnip. Mon ituot bni^e den tid)i|tere 
betegne foi-skjeliige pf<yL-hi6ke Svækkelses- 
tande. Man talte om den chroni«ke Forvir- 
clels i Betydnintreii af agiteret Stovsind . dels som 
for Endestadiel af Forryk ltiod>foi-nienie. Foi" 
arebj^lge Misforslaaelse vil del være rigtiitst flpem- 
Rt uudftaa denne Ånrendclse af Ordet. 
I Saaledes som vi fremtidig øn^ke For%'irTingsbe({re(»et 
tndl, betegner det ittvriijt ikke en enkelt, bestemt 
rsdomiiform . men daimer en Fiellesramme for en tiel 
■fijpeafhyppiirtfoi'ekommeridepsyeliopatliiske Tiislande. 
Buere iima »r af friske Sindssygdomme, dislo mere 



7* 



felcr uiaa Trang til Fon'irrii)^^omi«me>< RamiK; 
sjældnere de .rene* Melaocliolier og Moniur lilin, 
oflorc Irwffor ninn TilfæWe, som man enskw a( 
linder deniif njo Kul^gori. Og naar Emnet er <u 
i Literaluren, saa kan delte kun forklares åemA. 
psycliiatriskc Lairebflger hidtil liavL- va-ret ^avnx 
do egentlige Sndssygcanslalter, ri. t. s. paa Steder. 
Miiterialel va;scnligsl sanin)eDsa>tl«s aTSlørstndsd 
medens man so* Tnriiolditvis lidt til Begyndelseset; 
Og de ni«»t iTHneilurii^ke Tilfælde. 

Hvilke ere da de fælles Træk, der forbindt 
SygdoniBgruppe? 

Tor det furste gjældftr det for Forvirringsi 
Itgesnm for den sjmple Mt.-lanelioli og Mani. al de 
gaa at sig^ nogel aecidenlelL De livile ikke 
indre, ronslitulionell Grundlag, men udrikie sig vtd yi 
Aarsager. An-elighedcn ."»piller ingen eller i all Fi 
lidet freiulrædcode Rolks derimod kan der megrt 
pQaviscs en Indflydelse af trækkende Monten 
hvOTfor ogsaa Kraepcliii tiamler Gntp|>en under Jta 
.die acute E^cliOprungszui^i^nde*, (endskjøndt del, 
vi skulle se, ingenlunde altid er ,Sva;kketsen 
det afgjorende). Af særiig Betydning ere de amle, 
brile Sygdomme; natten alle de Psyvlioeer, der 
som poBtfebrile, postpneHmoniske t>. s. v. Iior« hi 
En anden Kategori af Tilfilunde, dcj- spiller en slor 
i ætiologisk Henseende, er Anæmierne, Cachexii 
do langvarige ErnaTiiigfifDrdyrreber under Laclalii 
Miseries. 

Den nvste Ejendommetiglied vod Porvi 
er at de forføbe acut eller dog .lubacul. Det 
kortvarigste af alle Psychoeer. undorlidcu rent iranfl- 
toriske. Som t^flesl ende de med Helbredelse (Ar 
saa vidl ikke den ledsagende legemlige Sygdom er Aoåit- 



75 



sjeldenl gaa de over i en uhelbredelig Sinds- 
^latasiimn. 

m \M kliniske Fa-lle«tra^ vr li>rolia't«»«cn ar den pey- 
Bste Virk^mlied: hvor forskjellii;! end Billedet iørrigt 
nivrf. er Hovod^rniptoniel dog altid Forririingea 

tnealia, Mfviipfl). 
■ Ved den n»*niHTc Beskrivelse af Fon'irriii^foniionie 
IT tnuQ bedfil ud fra Uelirieriie. For saa vidt man 
■•wtiOTedel vil f-ri^jende disse for heiiiiorcndo under 
Ibfaygdotnmeae . forstaa vi jo nelop derved en Slags 
kittsitori^k Forvirring, forbunden njedendrommc- 
■hf om t s ag et Bevidstheds tiUland og men> eller 
ddtalle Kscilationsphænoniener. Som oflost 
talrig«- HallucinaticwKT og en hcflig motorisk Uro. 
', naar Sensoriet er meiv onitaaget, kun giver sig 
ved Jactalioii eller en hensigtsløs Tendens til 
forlade Sengen. 

Indenfor tMirienie. og ode indenfor det samme 

liriuin. kunne vi nu ad.'ikille Grader og Stndter. der 

ps at lyde \i»si en Overgang flra evrebra) Excitation 

Ibklala'Ddig FaralyBe med Bedøvelse og Tilintetgjørebe 

de |«fdtHke Funclioner. Paa saninie Maad«- lader 

•i; opstille en Scala af Porvirringsformer, begyndende 

t dem, der ere ledsagede af heflig Agitation og 

meil dl' mesl astheniske Former, hvor enhver 

t^.,.,* Virksomhed synes sus[ienderet. Scataen forer 

lirium uculum gjeunem furskjellige Overgangs- 

oed til den »rute Demens. Disae forskjellige 

kunne inudferiid rorekouinie lioc^ den sanin>e 

de kunne danne adi^kilte Sladier iitdenfor sauune 




ipsfdiiske Ho%-edejendnminelig)ied er den for- 
I* Afsociationsinekuiiisnie. I de dyt>esle 
iagttager man i Virketighedeo heller ikke 
del iwftalife Symptom, der beror paa den 




Dpha^vcdc A«eociaUonsledniag: den EVKlck«<iie<'i!r 
calis er sjtvIcMind og sjælednr. modlagnr vel b : 
HHui bearbejder dom Jkkc, LtKC^otii iinik-r ii'- ■.-.- 
delireretidf Tilstande er Patienten i Virteliglietlai I- ■ 
løij, hoti vwd »Jet ikke, hvor hau er. bliver sci!. 
slet ikke oiiimerksoni paa de Pefsoner, der slaa on. ■ - 
Men i de lleste J'orvirruigsfonner er der ^ ■ 
Grad ur Bcvidfillied, om end stærkt omlu^^ i'- 
tumlet. Den forvirred«.' Patient miskjender Ou-jn - 
scrne. lum lillaler Fremmede som Bekjeadle ugftiii'' 
som Kremmede (Personrorvexlingt; banpvi'r- 
standene rt-nl rorkvrte BetegneUor. Tordi liidtiji^' 
Erindringsbillederne ikke dække btnnnden (llln^jii' >- 
Den Syge iagtlHitiT vel, niea forstaar ikke. br,nl 'Ji 
iagttager, opfatter falsk; der mangler Knrbindebp uk^ 
lugltagelrrcnii-. 

Det phvMologiske Forbillede for Forvirringen«' 
cortikale Tilblaud, der indlneder cfler auiuteliti 
an»trænge1se. Her tnelteg de VjeWat ug Banur, deel 
de iniciislve lajdtagelser. del krairiiK- Koreslillia 
de logiske Slutninger. Der indtræder en c'orlikal i 
tion, urtder hvilken lilfieldige AssodatioDer gjnRJ 
gjældeiide og vage, løse Dnniiinebilledi-r oi-e tii 
til at lyide Bevidstheden. Lige aaa bekjendt «r 
omvendte erfaring. Jo n>ere Opinærk^ouihcdpn tf < 
centreret paa oiikelle Tankeforbindelser, jouisotD Tttl^ 
anstrængte Beskjælligei.-*e nu-d i-n logisk C^cratioo, ■ 
uvirkisomuicix- blive Assotialionenie af lavei'e Opts- 

l>pr er altsaa under den ordnede Taiikniii)! iftj 
tydelig Forskjel i Inleusiteten af de cortikale Fiirbin 
Associationerne af lavere Onk-ii ligge vcl stadig 
saa al f. Ex. Lj'dligbeduri mellem lo Ord er et tik 
lig kmftigl Motiv til en Asiiociatioii ; men den 
derved, al Fnnclioneii er intensivere andelste 
derimod den mere udprægede. indboliUri^ere Bel 



77 



tn ikke længere er nctuol. sjTiiccr man ned pan fi 
Serordnct Trin af psyrhisfc Liv. Nu er der ingeu Fore- 
lijifttT. der dmiiie Hovfda*sodatioiKT ; alie oorlikal«- 
rbinileiser faa lige Værtii, og der er ikke lænpere nojtel 
Hinder for, al «'lv i-lleiv svage Associationsimpiili'er 
Bne as'* sig gjætdend*'. 

Hvad dor lior finder Stod Hndr-r don normale [t%y- 
iske Aftræftel«-. RJeiitager bjk nu i de Psy<lioi-er. der 
riklo sig under tnetlendf og .svækkende Mnmenlew 
Iflydelsc. l>el viser siit jusl al liore li) Forvirrings- 
itaiulcnes Væsen, at del er don linjere eorlikaie 
lAocialionsledntng, der lider, bvorimod ulk- mulig« 
iderordnede As»orialioner tilvejebringes medab- 
inn Lellted. Denne Ejendomnioliglied giver »ig ogsaa 
Itryk i siadanne Syin|ttonier Mim <le forvirrede Patien- 
ts Tilbnjelighed ti) Rimener og blotte Opremsning 
Ord og Navne. 

Ide fleste ForvimngEfomier er den cortikale Ina- 
iliou parret n>ed en Irritation af »ubcorlikaie 
entrer. Herved fremkommer del andet Hovetlfymptora, 
tr dominerer .Sygdomstiillodet , nemlig Hallnrina- 
nerne. Ek-vidstlietl^indfioldci er i Forvejen rorfnlskel 
BlttSori»k (.Imdannelse af de reelle lagltagelswr: nii 
liT yderligere •<pniilane San«'iridlryk lit, »om oflesi 
scvijt c^ paa alle Sanwr. Allerede i Forvejen brydoi* 
- ordnede Tankegang ved tilfældige Associationer, der 
Kle rent menJng.iIo»e Tankeforbindel.4er; nu bliver 
W endoH vansketigere foi- den Syge at bringe Ordi.-n 
*i Sammenbæng i IWid-Mliedsind holdet, fordi hans \ie- 
'IrMx^lser i ena Hettseende bestandig krydser af imagi- 
'*» Indtryk. Idel den ftinctionelle Sviekkelw af Corli- 
fiaaledes parrer sig med spontan Virksombed af 
iell« Centrer, opiilanr den stærke Forvirring o^ 
lltel paa Orientering, der netop er de ha[luciiiatori«ke 
len* Rierkjende. 



78 



Saa slor en Hc^le Haltucinationemii spUlt. mai i 
dog ikke bvlragtc dem som et absolut uQndviali^ i 
(oni. Der er Tilfælde, livor de kun kunne To 
og jo livii^-re Ti komniL' ned i den Trinføl^ a( I 
virringsformer, ti h»ve opstillel. deslo niindr« SikkB 
have vi for Ilnlluoinationenns Forekoms*. Del inuj 
disse Tiifældps Vedkommende fastholdes, at dd 
taa^ede Sensorium og den manglende Onenterini! 
og for sig afgive en libtrækkelig Betiiigebie far fn 
ringen, for dot mening&løse og usanmienlueni 
Talf ug llandling. 

I Forvirringen niangle de delirerc&dr Foi 
stillinger al Sviilemali^ering. Jn mere acut. 
stonugnde Sygdommen sætter ind. desto nww 6*1 
Billede* af el vildt Oelirium. Men selv ved mere 
som Udvikling af Tilstanden, selv naar Hallucinalifl 
optræde mere sjioradisk og Vraiigfon^stillingenie fas ', 
til at udforme sig til en mere b&tteml Cbaraklttr, 
her iudtra^er der dog ikke den vedvarende Ti 
andring nf Personligheden, som vi kjeoik 
Fonykthedsformcroe. Der er vel forvirrede 
som i lang Tid Ttesenllig yttre ForfnlgelsesTorcstiG 
eller røbe For^inningsfrygl ; andre gaa lieænp^tedt i 
meil Syndsbeviilslhwi og Selvanklager eller oplajTiffl 
barokke hyporhomire Ideer: hoe alter andre kunne b«- 
goloniant-expansive Vrangforestillinger vjcre Irenih«- 
skende. Men som Regel ere di».«e Billoder livligt skiflt«!^ 
der mangler (asi Ensartethed og i>tgeliiwssig CitrikliiV' 

Øe i Forvirringen optnwlwdc Slemningssna- 
malier og Affecter ere ikke [>rim»re. men rei*- 
tive Fhtenomener. De have en flygtig og veili»'« 
(Jliantkter, rise ^g tydelig! som direkte jVlTetloinf:^ "^ 
de jllusori^e og halluoinRloriske Proeesser. Jo \m«pf* 
vi komme ned tuod SluporfortncTne. desto mindre ioAa 
der sig overhovedet erkjf-nde nogen Stemning. Ueti t 



ffnigv. navnlig de stærkt hallucinatorisk«' FomH-r, 
<J^ at T»re en eitdog meget heftig Slenniings- 
og da eaalcde«, at Angsten og de depi^es^ve 
ta prædoniinCT«:'. 1 «aadanne Ti]fa>ldo kau Pu- 
lilive !$]iii'idal. aggressiv mod Omgivelserne eller 
; men tian« Handlinger inangle åog som Rcg<^ 
C0Bsec{uens. fiHvlages ptaa en fortumlet Maade 
Motiver. Del gjælder nenilid: for For^tjr- 
ne i den psychomotoriske Sphære som for 
at d*" ere rent reactive, itmiddellMirt af- 
af det forviirede BevidsthMlHiidUold. I iio|i)e 
ilrcjer del sig skt ikke om ordnede Handlinger, 
oia TvangsbevaiR^r. diT udfores m»l aulomalisk 
lied. Vi 3© f. Ex. rorTirre<le Falienler, der 
al vandre op og ned i i-n uldvU-$ bostend Bane, 
berere bestemte Steder eller gjentage eu eller 
li Ik-VK-gelse. 
■De Omraader paatrykker snaledes Forvirringen 
Funclioner et Surpcaig, der gjeiifcalder Bil- 
tf de egentlige Delirier. 

Tfdammcns Tdvikling er altid temmelig acul. 

knd df RHTf portraherede Fonnvr linde« der intet 

rwstadiiiiii, nien vel vage Prodromer i Form af 

neurastbenLike eller neurerelhiske Klager. 

bave i nogen Tid vigt ^^ig irril»l>elt forKtemle. 

daarbgt elter i alt Fald hafl urolig Sovn med 

Drwniine; andre have han en Slags' Forud- 

Aeo rig nærmende Sygdom, klage over B«svter 

Tankemi' sAfuntcn. Beklemthed of; begyn- 

'DHiuntdscr. Uct egentlige Udbrud af Sygdommen 

d^e paa faa Timer eller i LoIjpI af et Par Dago. 

uur llidludnationvrne sælte ind og coufundere 



•Forlab«! kander vtKleaafoh^k jdligart ede 
ftke gives nogen bettteml Kegel. Vog 




60 



cf der næsten altid udtalte ExncETlialiapiir Dgni'B*-! 
sioner. Ogeaa indonfor sntevrerc Tidsgrænser i 
crkjendes cl Forleli, der viser idelipp Pan.*« ai nn. 
eller absolut LtK^UUtot, umkT hvilke* pH(i«iitt.-ii foisf i 
liar fiiM SypdDtn^erkjendelse. Vh) ile mere pmtibmé | 
Former vil der sont Rt^pel flndos fortikjclliin* Pli.>-- 
da i Almindeliglied saiilcdes. at SygdomnH'n t': ' 
med el acul hallucinatorisk Stadium, medui^ ' 
Slutning saa godt »om i-onslant advikler sig ra ^' , 
eller SlovlH-diiliUtand som Matheds-Reaction eflt-r - 
nH^n. Kt saadunt sttipon^st Etlen^tailinm kan og^ ' 
vnrc i længere Tid efter al den •^■ntligr IjjyiIhk ' 
ha-vel; nteget i-jeldnere iagltaf^ den af Mpfiierll*-] 
skrevne lelto maninkaliike Opstemning som Oerpttf S 
Helbredelse. 

Næsten nllid or Sitviien mere eller niiiitlr i^f- 
Styrret; i di> mest acute Former og Stadier bfstanT-ia 
absolut SøviitiMlied. Forovrigt oro de l^li^agenilf, nt ' 
somalLike Sj-mptnmer af mangfoldig Art c^ tnsa ntf 
beskrives for de enkelte Foniier. Gjenncmgaartitlel'i' 
der sig conslatere el betydeligt Vægttab soin t'iilntl* 
OrganismciU! Medlidcn. 

Del er nu min tlensigt i det følgende al gji-nnoi?'* 
KfekkMi af ForviiTing*for»i«r. idet j«g illustrerer flHtoj 
veleen ved at meddele en I>el herben liøn-nd'! Tittrtfe i 
Mm jeg alle har hall I.ejliglied til eelr al iagttag p*^ I 
KoiiimunehoepitatHs fite Afdeling, tildelii allerede iM^ 
Reservelægetid. N<dur)}gvi» bliver eiilivcr Inddeling i 
cllor mindre i-ilkaariig, idet der overall lindes Ovenrif^' I 
fonner. I>eH>0!? niaa det erindre*. h?ad allerede ■ 
er IhMnliwvel, at den ene Tilstand oHe itdrikl* 
den anden, saa at de enkelte Tilfælde vise - 
Phaser (.sammensatte Forvirringer'). Imidlertid annf^ 
jeg. at del vil viiw sig bande ^iraklkk og 1 nopMi- 
lunde Ovcrensdemmelse med den ahnimMigf (l|>(all*c- 



81 

naar jeg vælger at beskrive Formerne under følgende 
Rnbriker: 

Først , som en Overgangsform , 1) Inanitions- 
^elirierne, der med deres relative Selvstændighed og 
*fte noget længere Varighed skulde danne et Mellemtrin 
■Kflem de simple Delirier og de virkelige Psychoser, og 
Bod desuden paa Grund af deres særlige Ætiologi komme 
S it staa For\irringsformeme nær. 

Dernæst, som Scalaens ^^ntlige Yderpunkt, 2) De- 
iriODi acutum. J^ vil strax bemærke, at Flertallet 
t de herhen hørende Tilfælde formentlig i ætiologisk 
Henseende indtage en Særstilling; men den kliniske 
Dm giver dog D. a. sin natiu-iige Plads paa dette Sted 
Sjratemet. 

Endvidere 3) den acute hallucinatoriske For- 
rring. der danner Typen for den hele Gruppe. 

Som Overgang til de rene Hæmnings- og psychiske 
kneftelsestilstande har jeg fundet det hensigtsmæssigt 
cAer at indskyde som en egen Form 4) den fatuide 
FT ir ring (den astheniske Forvirring, Kraepelin). 

Endelig faa vi 5) den acute Demens (den acute 
nitet) som afsluttende Rækken. 



I. Inanittonsdeliheme. 



Som Jeff har udtalt i Indledningen, vil dri 
ri(r1ig:8t al U^e Delirim-tiP »oiii I '(ifraniR>punld f« 
skrivelsen iif de egeiilligc ForvuTiugeforintT. AiiiilDfJtn 
fremtræder imidlertid ikke lige sl»rkt i de focskiriB(t_ 
Arter af Delirier. Tafcer man f. Ex. de sniplc 
D.. saa tuiv« disso Af\» en i det iu.-\v Dygtig 
dels optræde de peycliiske ForstyrK-iser her i ahsoW 
ParHluUisnie tmå de somaliske. Denmod etrnc Inanibia- 
(leiirieme sig godt for voK Formaal. Tnrdi de hatuie ' 
en relaliT Sctv«tfeDdi^hed, en rigere Udvikling a/ ! 
tomerne og et til en vis Grad protratieret Forhtb. 
al de i del hele komme lil al staa de i.>gentligc 
nrømere. 

tniuutiou«dclirienic kunne optrscde under atiit«< 
nhronKike Ana^iier. endvidere ved pluibeliit CiiUa|)«i 
acule Infecttori-ssygdomme, navnlig i Forbindet 
kritiske Temperaturfald, Men dei-es ^ovedonlraall^ " 
dog de ehroniske Inrection^ygdomme, navnlig T*** 
culfisen, samt Cachexierne. V'arigheilen er nicget fi*' 
slyellig, fra Toa Timer indtil .Mi)aneder. I de mest Iibk* 
itortske TiUælde dr^er del sig kun chii en cukell ^ 
Urn og Phaiitasereu , eller Paliejilen viser sig i UW 
af et Par Dage rorviirel. svarer ln;n i V^rrl. miAfai'^ 
Sted Dg Personer, for deretter pludselig nlter ul 




urlig. Ved læitgere Varighed er <ler næslen altid 
mto^ed; den Syge sfrnnger ud af Sengen om Natlen. 
er om ttf; snakker ganske Uiuimnienliæn^'ende. Stejn- 
igeti IT foHritisvis ængstelig, der or vage. depressiv« 
wgfnrestillinger. mest af IJendlligt Indhold, med For- 
BtiKforestilliiigcr og Forginningsrrygt. men uden aJ 
(Enenliæng, tydeligt knyttede til Halhirinationerm- og 
dcnde i Indhold med dir^^re. I tuiidiiniie niere prn- 
Iherede Former Til Tilfældene altid faa et eget Pi-æg 
il Av til Grund liggende og led^^iigende legemlige Symp- 
net; Fatienten har et debilt Habitus med manglende 
jgor. Kulde ug Liriditcl, liujgiiom Puls, synJtende Kr- 
ittng. Selv ved gunatigt For!«b af Psyohosen vil man 
bRego). eflor at de evR-n-re Symptomer ere svnndne., 
[sugere Tid kunne paavise nogen VimskeligliL-d og 
Jarhed i Tankegangen, og som swrlig rharakteri^lisk 
^er niai) i mange Tilfælde et Enerstudium af psyehi^ik 
irpor. der kan nærme sig til en virkelig amt Deim>iis. 
/eg iikal im ved en længeiv Exempelrække pjuivise. 
Billedel varieres i de enkelte Tilfælde. Syge- 
emc, der meddeli-s i stærkt abrevieret Skikkelse, 
tordnede efter den spedelle Æliologi: men del synt« 
ttigt ikiic. som om der dertil svarer bestemte Typer. 
I lu fiirste Tilfælde angaa acute Ræinnrrhagier, de to 
»le chroniskc Blodfuraiidi-tuger (Ana-jnia pemiciosa 
>gresBiTa). 

I. Uicu» vftttrintli. Htrmiihiitesis. DeUria. 

IS-auig Enke. tndl. "/»■ «J«kr. ".'• 88. 

Efter kuii i S Da|f« iil huvi- litlt afSvira i (Unli-i. lik l't. ignar, 
**! H«atiriulMDi]ieriod«n , etUr Hldi)u4- eti HiFiitat«'mew p«a 1 
?t, »nwe paa <f- 'ji Pot Helmn ikki- ImmiprtM. Veii Inij- 
'^ KL-nlvbe: bleg mnA uiilrukk«n Istv llj«rtel]ril og nta-tt ^uaen 
tlfkarreite. Banken i IIi>vodel iiif Øresnaeo. t INkg« elfør laiU. 
*I m i)\\,iif\mDf of r«wil "■ Pfljsl, antn« ',i Pot flfiJon'Je Blod. 
nAer Aji^if mvAiofvi med anilduikeiitc Torst. I Lebet of il«n 

K\t Hat begTDclte buu at vlw sig let irritatrcll roralomt. 




ål 



OK li ".'t kom ApI til «t baftiffl Ildbnid «f t^rtnliebcd. 
vitdn nditi^T. Anralilet. unil«r livilkd (I«l nKtfeB Ikke i 
ul h<il(ip hende i ^ii^eu. varwl« 'J Timer. htorefl<f hun UBi 
til Bo, ni*ft w(l«n bI »nvi-. Vat ilen rolffnndt IXiy niTÉf. an 1 
»Urndi^ uklar, wlrai BeridsUtLfl otii Tid 0|; Steil. lnuitenAiritj 
iimhI vidh rurvirnxle UiU>nud til et« OnsUaenil* soMnmJ«! 
hcndi^ SIvdlniDg«. Seoen iofta o;* nioilninvor; tilba 
Vxriai' ogTur^-nr. D. "jt var hiui altur Itcrid«!, bad imi ' 
niiig ror d^ poMerede. Vbt« aigc i«l Moere bT o^ IJI ntfttt 
nnvnliR vni) OitTnafDioKf n . kunil« uiidnrtiilan v>trr 
ii-bpi|«lig II)- pmpli*!lci« lin natrfinntilaaMidø Dud; men I 
VjldeWc »plniiuIlL- ikke men!, og -laintiditr mul bi Ihid In 
rcllrdo Hiy og bogiiidte u( nyde lidt Of Mve om Nalleo. K« hi^ 
^-iiiiakn nAinriif! i pijrJiiak Homux-nd«. Ildnknvf« bnlbnM. 

2. Utpwtaturia. Anttmia. Dfiiria, 

44-HAric Tmitm, orerfl. hn chirurK- Afd. "^■. dod "»I 

1 ik sliiitc liuanctler (gcnU]^c xtkk HirTOiiltini't. Kril 
ved Indlvf^laen !i('>r^ Blmlcrnjfler m<d L'riDen. ('nr^lhip^ 
botrndtR hÅJi at tal« uni. al lian viir fteUl. aUtd I F<irb^tdd«tl 
Voffaerrc. hard« Ullitic HnlloriDalioner al xnp^ttiAii «v i 
Qiarakl«r. VU nu uafluiklij; nd af Senenn. tkrlgcr tiajl ifi 
S]riwpI<'jfr8ton. Tp. 38.3. Lille PuL. psa 113. blrtl. Ewm f 
liL-ii. NoRPDiimdc nnxi. MHl}d oT<>r PubDiinatet«did. 
H^kajreue. 

Han «r iidra twuiupalhtik Dbiwutkin. Selr tidlif« i 
luIdsbRidig ra*k. Har i den liidstc Tid li^et t^eninw pnl 
diæt cf knap fånfA 1 Pot ttglg. 

"In Tp. 35.3, Bar sM ikke lovel. TKlkl ■« uil atx 
iig)^ og tndnt jma Gulvet. aT og Ul An^tA. Trdell|fe : 
llerelsfttiaUuctnntiaoiir. Nyder Dærtoo iotot. Ordiiutiim: 
»pirit »mpb. 

■ViiTp.-^. U«n> debU, talta tatilea urontUwtif: 
TtUlmsdcii uforftDitret. Luder blodig Ltrin |>aa Gulrel, 
Oan^ Ijrnd Aoiaung. Onlinatina: Bouillon. Vin, Eilr. ' 
caiiftdtng. 

'*■■ "n*^- P. 112. inejrel UH*. Utfger duvK l*m. ' 
»rug lil op. Strnror ikke, men syotn al ronlu Tilliil< 
blodig Orin u^aar iiivi>l(>alierL 

"uTp.^ P. ufølulig. TillBKcmU CoUcpi. Tuup. retL'* 
Ana 3t.5. 

Section "u; TiuDores pa[dU. vtsjcs arioaxiai. Cfslilii'*^ 
pa». Aamnla universalu. 



85 




Anarmia permeioga pm^ressica. Vfiirtrende For- 

ariii Porin« liidl. "Jn 86. doJ " i 86. 
8 L'gor HnTpilpin« af prvwend« Charaktor, Svimmelhed, 
^Ae af EitremiMerno-f Krafl , PrikkMi og fliindtki-r«rni.-ni' 
Xath«)!: morm Bltt^«(l: Udrigv B!oclnti)|tFr i lie^ce Retinne. 
RI5JJ0O rvdv BlodlRftemer pr. Cbnini. Farven r«t g»å Mantie 
gemur og nndrr abnonnr Fonitcr.- 
(T«d liiill»g)[els«ii dit* i])i: Inv , mi^n uiIi-d Korvirrinir. t^fler 
Fnrloh Ixvyn'ile han at Jeblterc (leliivreiide Forendt' 
y DRTiilif: uf hyporhnndor ^valnr, fiit>lrde om nu abnorm Vej. 
Qlenie \og hra li4ni, liek1n|^<|p tig ea Uu^ ov«r, ul unclc 
mnt**k«r om N«tteD havde ovtrmkaar«! lian? l'r«iill^lie<isUmi. 
VnStn til Stidigliod Id dMorienterel og anndif»iffron<)it : Ofic- 
■* nc nbftilumte SymthaMacinatiniiar. 

BwUeiWDcme« AbUI bitrtlgl Miikende (',',.}!&: (i.itUO.iXW. «Vi 
i^SaOAKI) Bnorni Dyspaue. B««iimclser I oprøjst Stillintr. 



i: Annmia anivnrgnltn . 
^iM-iM'o jM-rnicio-M progrraaica. Drlin't. 

t-unir Gmnlhandlor. Indl- '•|i. dod *^W »I. 

.lar tiUogeiidc Arkra-ftcb«. PantsthusiiT »g Oileiiier af 
Muaii«d«r. Vat 4 Daye uden pludwliy uklar, 
in«d Arme oø Ben; «DvnIm. Vod IndL lids-, 
~Stéd«bcvidiil : J(pprgcr, om hnn rr |iui ra Itarbttratoe. 
nfi^nkiuiiinel afviwnde, mudMeUer ^g Uudenittgebetl «]i«r 
f^WCtr den Bi«d apolUnd« B*<m«rkninK«r. Gjetuuniidfitlfi miHpliK 
Vvei. l.6KU)0n ntdc UiodJi'gcnicr pr, (llimiti., uragelmawjigi-- Kur- 
W. llaHitu^buaii>tiIi|rli«d«ii (Fleucld) tO = l.i. HetlualMud- 
n>ct: arjrilinilsk HjerieartiuD, annmiskR lUdjrd. T^ o^ t^rin 

1 den ratgend« Tid seiuieiugHaeDd« klar og tnlif: aT u^ til 
nod ban duii umi>liver«t SenKiro t-\\«r vr«v)e<)e lidl. Iil*n udrn 
Mun dl<tr InDgorr vartindi' Furvirrinir. Ti)liii;«ndi! ArknL-fti-bte 
F UraiMc« Sjiniitoiner, L'nivcrsel Ana-iarcu. 

SmUob: AluemU. AsclUt}, Anasuv«, Hjrdrolfannix. Hirilmperi. 
''•liuni- 

Der vi! <i|;^a i den folgeiKlc Onipiie af Tilfæld« 
inde* et friikell, livor el acul Blortlab (l-IæmoptysR) kan 
^nnodis at ti&ve spillet en Rolle for Sjriuploiuenies 
Vankumst. Det viklo ligg« nær for aile saadaiine Tit- 




fælde al beuylte Benstvnelsen anwratske Uelkin. 
SKr imidlertid ikke nogeo Nudvendighed for at 
en saadaii Udsondring, da \i vol i all« <l<> li«ri 
led« InariitionstJIslaiide niaa fonnode en Aaæiniari 
nens Corticali^ sotn del analouiuke SithstraL 
komnier. al i majipe af de Tilfælde, hrcw VJ » 
uplni-do oder c-n Blodiiiuji, er (M ikke denne atoir.1 
bærer Skylden. F. Ex. kan den skrappe Di«!t. 
livtlkeii ntan «H>ller i^lienten. t>idni(rt- sit til di 
kalde Inaniliont^ii. 

Jott koninicr im Ul den Art af Iiiatiition*dcl(rifr. i 
alter ofleiit faar med at gjore, nemlig dem. der op 
i Forlubel af LtingetubiTCulofieu. 3vg liar ainlflslinli^ 
skizKerpl Billedel af disse Tilstande op kan nn frank 
en hel Række af Exemplcr, li|(c fra de rtid furb 
(de fftrelo i fulgwule Rivkkel til de tiiesl j<n^ 

5. 3]-«niis ArUjifemanil, liidl V>>' aiUr. "r,t 81 
pulinoa,. rapid udvlklrt i l^thrt at 'u Anr iinik-r itart ' 
Dbmbu« of NuttHTrd. Cuvcniiii« Sjrmpumier |iu beftt ' 
Belj'Ifiliii Einaciatioo <i)t Bleghed. 9>«* HilL rode Blu 

Cbiniii. —^ = S^ Nogen Polkilocyu««. D»fm tor 

M-n pludM-li^ forvirrfl. forladeotte SeD|p>ii. V*h1 (tidL T^ i 
K*vtiT Si-tijttliP'li'riw af fiiR. i<l*t hun •rtUrrr. ot lian i 
ulbaa skal \igge ooft-n. I owtv Kjcbtik paadnsr haa ' 
Bi)t megel i;imIi. Veeil ikte. Iivur ban er Eniluu uml« Dll^ 
ban VU Del forvirret; men rRar Snvn paA Horpjiiuaft 
ni); cricr In Du^m Forlab kbr og natnrlig. 

6. 57->iiT« Arbmil. IimII. *■/., nibkr. ','. 88. 
Vti) Inillnii);. Ruyel uklnr. vidxU! t«I. Iitoi' Ieu lar 

«tad Tlll&K lueD svarnli- Diansk« li«ii i Vejiel. ^»kkedeiul 
titoli-rv^c il*n tnodlafii-n-i" Lmge m«! .I^iir*« kontrrliffc B^ 
iOet liaii nnliig liani for Kimiprituoai. He<li!ik iig i-nraciwL 1 
lltonkopien Uiter »ig ikke DLija^ili^ lulfixe. ilu nuo ikk« 
lun Ul «L iM rtill«. 

*) Dnn Htitiiiwl»li)iv Diaimusllk af CeiitiuliierTttyiteuiids S}ifrfMil*| 
Nti' F(ir«la>?nins. 





God SoTD del iBostft «r Natton. Til Hotycn mli^ oir lil- 
nde klnr. Han Uler ikke moro om Kroiiprinitoii. iii«n prai' 
er at kjeade denn« penMialig og Tor ikk« luDg Tid aideu al 
mod ham pn* Gs'len. Han har Udi Vandnl i sil KpyltO' 
[ bvilkct Hny vyniM at bom paa m tilgirelig UtilantaMlM. 
Dii koiwtaterea dohbeltdcUr. lUdeb (avcraas PhUtlw, of 
Ajstt. al han for 3 Anr xidf^ bcgjrndlR at Du Hfl>(nopt]r»«r 
Ilnn har kannel atlxgdc iri<ltll Tnr eti Uuaned riden, 
Tbaa Urr largvi mut of bavde ijcntafiue Anfald af BeeriiiiflM 
M ■fUrfølgtowl« l;klnrh«d. Siden i>»nmliitg«ndn. VmrtiiulBn op- 
JUL «t SfgdnmniMi liegyniltc? fiu Uoec (flr [ndla^e- ""^ ^^' "t 
HbDdirier. Uw er unren Abusu* »pir.: hnr ander sin S;rg:doiii 
•1 Akv kunii«! UalecnkoHrSnajHwtf fomkjelliiH'Vine. manhavdp 
liam. 
[ tlndvr Upliold«* A«iudel«« klar. L'dakreTet bedr«) «tler st liav « 
: oratrvitt la KUugram i Vayl. 

IT. 33-aari^ Rkomaitor. 0T«r1l. fra Set Joe^hcfloqi. d. ".'(, 

k d. " . 83. 

' InfMi neuropnltibk U»p. Ikkr Alkvboli^t. 1 Derv Aar Bml- 

For i* Daiw siden H*iiioiilyBe pua I'i P»^l, ( l>ugt 

etlfT Sniorl^T n« Tuniflu'd i HovcdBl, urolig o« urrf<1cli|r. 

^lillpSygqilujeTske'riieiSoitremt) for ni h«vf liiicikp llcnali^cr 
ed bani, iiinll)rvi« for al gjore tiiun til Catliollk. hørte Polk lieigr« 
lu)«t i)p imtxl >t(t l'tr SkjærnibrædlPt (,(lrii Ohriitlfnibiiiiil i^ulda 
ww ihjel" i, hlci Éirr.tsftl ovi-r nid el mdt Pulver, d« skuldr havu 
• ooiiendendi- ImlllTdd^r piui liaui. Etlcr al uiilii liavd* liedøTet 
•ni, »-il hall bleven ilohl i ni Vnndfnd, iJ«r »tod ved Siden af 
Ingta; Ar nmli^trriidi- fatidilcr Tåre ilrlugtlse i IVrcmoiuirn. Det 
rikternnd, iIm Wpv Iiudl (uun. var [iluiuret og havde «u ildo 
»a^ Da Sj^epkjerekcn n»^ted« at creden«^ det for Iiani. monte 
t>i, n) d(r| var aoftti, han skuldr fntfWr-i nicd, brurfor lun mible 
»* Vi\l\'i, lif:i!iioni han »*infrc vilde undvip? jtjetitiein Vindiwniø. 
lii)K^n Peher. F«rt3t<iitii|»!<y[tiplomer uv#r li^^e ApiV«. nion 
*« Itnllelyd tkka afO, »varer roligt, lydniigt ok bwleint ima 
hBrpniaal, mm tror fuMl o^ fist paii del. mun Inr bad for 

KluuB ]uia Sl i<r!*\ib3 Huiip. Hee i Afdeliii^ii bov ban fiodt 
rlioMl *ig vedvarende naliirli|tt, kun at han fiudholdl Hnli- 
■t oiar imaginaTf l>p1cvFl«ir. der iuvrif:! trtotl for kam nom 
"> Dram 

1 8. SG-aarig Aibejdstud. lodl. 'li. udfikr. "/, 83. 
tlStt l'aoer ilixl sindrayn- for i» Aar sidfn RvmoptfKe ScfiMc 
ake Bry^EilfnMe mod slarik Afma^n^. TiUen|{s i UOafe, 
inal nklar i IVrioder med 'Dmcrs Hdlemnua. Mu mcfcl 




88 



uruliji, k«3l«r »i^ treia og lUbage I Sen^n med hqiteii I 
HJeitUigvr stMeolypI Tdniabei: Je« t død, Maer«: it% øl 
TuhMV. pMlmøn.; pu )i. Sido uiv«nMs« Sjin|iUnDBr. Sfomj 
Da^n tuux, med »{ucimIi I'dlrjk, srwvr «olva oMel« iU« i 
hen i Vejret med enkel(«i Ord; »pfriver forkor) Na?n. Ui 
Kojwl. Fnrotngcr i Iicokric Ttd riuifonniiri' BoTvgcbrr. '*\ 
han *ilde liuMe nuget burtv fr* »g. eller kryber op pn! 
kaMm. 

',1. El Par TimeM Sovn ps* niJnr«!, har Bf u( til ni 
op i AngsL Stirrer furviUUt om »tg. synm opUgd af I 
lionw. Dvilkaarli^ Excretiom-r. 

I d« fIniKOJide 3 DøKn holdl PMrrirriRfwD s\g vnMoilr ' 
iiMlrel. Siiiul liu btin og mnkkedctiuunimihvntiiiliML Iwfitin 
Arme og Bm ellér kaifled« hele Omkroppen ad ni Seopii ( 
Job lun nngrn om [ma Gulvet. 5te !)«([ mer« «uiil*(. 0*1 
Blicnditi: kliir ug rolig, oriMilerct um Tid tv Slci) ; lur to i 
Erindring om at vwre bmiri |<ka HospiUlet »^ at ban ata 
d«il, liTail dor b«ro»da paa, at ban »poi«de Liglufrt es 
><yns- ag lI<tr<.-bMbaIIiicinat!nDnr har lian ingen Erindring i 



d. %.aurif SkODiu^r. Uvrrll. fra med. Aid. 'i. (M"|| 

LuogitluborcnloMi, rapid udviklet i LAl>et af ',> Au. 
i :i MoaDuder pan iii«d. Afd. Hfccl betydcliB Emadalion- O" 
daoneUur. 1 ut Pur ihtgt Foraljrret, ballnciiun«! ya» Spt 
relse. tror al vkull« forfivm med Petroleuiu, tur Eurttdl 
i>g ditaol on Itudc ud (at at raahc om Hj»tp- 

Ved Overllf liiingMi rorbiilleT han, at 3 l'alienler pu åa 
hvor ban laa . vUde l>«iii UIUvh m«d el Apptirat. Uaa n 
da de lidlcr ikb» bar ville Ud« bam I Ro; tiUiy« baOoMMKlii 
Itørl. Ilt <lpr bur rvrel en Mirtijidi! Pigebarn tor al hil*r |ai 
og nt nian liar «jitidt Atm {kw Pi>rlen. tilter ttagra Sfin 
Uorphin dci) nwsto Horgon roligere, mat, eiilnr«lde al 
sig tel. Tankefpuigcn dog springende, lian bar Vawkelighed 
wnile sig lil beet«ml« Oplr»>niiig«r: uS og lit indlnber to 
forrirret BctiunriciiiDg, ellMr ban yiv«r og Ul al stiri« 
ud (or sig. 

I de f«)gcDd« Da|>e, uDd«r hOjj Peber ug «Ra«efide 
rebtiv rolif; og lu-rid, til Tider endog ni«d Sygdoi 
Senere alUr niere ukkr. lunilig om ATIonen og Nnilm. D- 
meget slavko Forgift iiin)Mrure«Ulliiig«r. x-ilde aMel« ikke V"" 
Vnndcl (maste salt af Stryehnint han advarede Lvgen boJ ** 
røre ved en ved Sengen liggende Bug . da den var Imnnti ■"' 
Opium, hvonnvd man vUde be<)øve ham. Hovedet er mint ^^ 





89 



tt Oli«. D '~/t aievK't "nipiU b1«t tni*l med PifUiler, ranlite om 
•1^ Suinre Miift<de bon kun am almindelig MathiM). 
Secliuo: Tulienv |mlinuD. Tiiberc. ^tesUn. 

10. KUuT« Kin Kone. lodl. ■•/•. Aeå ".n S3. 

Tnl)*Tc. pulmuni. iopJ pilujipereadc Forløb. Hsttik. Dlnrrhoo. 
Jkf* før lodlæw. txcjndenii« Dvawrit^loring. Tillsgcndc llkbir- 
Ht »ed ForMgelMMilMr Vod Indlvgg. xtvrkt raniml. uallirucit 
nkUadu. aTOKiiile furk«rt poa Sporpmaal om Navn 0)r Aldef. 
Ulil i Tale <i|; B«vwy«ber; itrllter mocl Undsfaagtbcn. Kvtvt 
■I Emafåtion. Tp. 39.i. 

**,*.. Tp. 38.; lUr ikkr Iwlt V>&'1«1 i>« tII ikk« rar« tUAea. 

*% Tp. ^. llrenliif. JwTiille t>Ti<i AubniDf. Sydw m Bel 



tu 



|K tU eOvn inlel hnve. Fi>TTtrr«l Loi^tacil*!; «t ta\d at Bn- 
I^Mr uvnr S)f[i?pl«iRr«krrii<^ d«r forliolde licndc Miidcn. tun ul 
Un liT«rken bnr fonri roadt <!l!«r lort i 4 Duge. d^ naar d« eodeliii; 
In kiMde iiu(iet, «t di-r Gin deri. Ofsan iW sndtv Pntirnlfr drill« 
I tipv hånd«. S«lv mod (.ngrfnR indlncer hun ni Qvcdllig Hold- 
ly: tWmr hIIc i<pHrK*miul mi^d: Jeg kjeodcr Diun tkku. del 
»niMr Itan ikk«? red. ». Iiriidi!. kinjrlltr sine lirussv. rsmnne. 
»d* Bemarknlnfier til all. Iivud d«r Mtv«r mø. VaAvi Utunåem 
»tmåe Ima di>r>lnm of lir^entc ng uf Fingnnpimg. 
den rplgonde Tid hnldl ForTirringen of den fonuerroed« 
fif linder IwJ Feber ug ilurfc SpimTwfDin«. SøriMn 
id Irodn K«rroti». Decnhitu« , litUg«4ide Tnli af Kjod og 

cUou: Tuliiwc pulmoii. el iiiteatinali«. 

9S>iMrie. ug. Tjencitckiirl. Ovi^rfl. fra tnod. Afd. "it. død 

Mirps phlliisicn, ScropbnlnM For 3 åat ddm førate Hmnofi- 
tt. DohhftlUidiit caveriMu Phlhixn. NnIttsTcd. 

Ved Indlngg. upUenit ok tiklur. Uler mu Otdenborrer, nuber 
■ 1 df totgeDde Dage begyiidte ban at makke ind dfo Kocfa*»k« 
tbtdn (wjRi jiiil paa dnn Tid bhv (lablicnrH og vnklf uliyre 
■^J. fim mpticf. at del vr haiii wlv. der bar Kfurl Opltiidel- 
K idarbejder d««i audlg videre. deaoDsUerar den pati gaiuke 
prtntt Hude Ted Hjadp af xinr S«Bg«t»pper. Til FrctnalilUngen 
pKa el UlirelaA en lllirkja^di-. et Kam]ius. en Medatjoii a\f t.a 
■feblllev. Han bar raaet UedalJ« for tin OpQndolm, men for- 
IH dtn bofl tO on Dajno. Tillig« almindalig dclirerende For- 
''hig;, fnlit^d« ■aalod« an al buve vKrel i Hotikilde l>orakirke 
■•1 KLUi^iynivene "g al ban lugtede Ligeii«. Iwirte ogsaa QenK- 
iil om Xallcn. Hen lun Temlle doft »Udig Itlbn/e lil del Koch'ske 




Tntorculin o; den Fot^mwuIc. lun bavik iodbc' ^l 
tiudv del. Tilla^Mide IM(ilJI«l. men tttf m«« aarni« 
Delirier. 

Swiiaii : Tnbcrc. pidmon. Slasb llenia A rawm. 

12. OS-aorig b^n Kan«. liuU. "'.., dod "/> VL <MI 
BnalliUwlil« Bied Pun-wrrelw cAer lufluenn. For U D*f> ■ 
lillig« lieHig« Tsnilit;« Duntioor. 

Ved Indlargjt- niaifcr og bi!cli»k- Fditctiiing*- •% €aw 
syniplunier 1 begfe LuniKr. Hegel shp <if Imt Let uUu Sn 
under lillay^'iidp BrT^tt jlfiolde <>g vedrareniJe tiurrlioc. *" 
forvirring med fra (kuxletle TicppcTDC oT Mg) nf ixmiiiiiibaq 
Snakken. Desudeo Ul Tider itugst fabler om, al (luii (A*r !■ 
Famili« skal !>kyde«v eller prolenleror mod hnafinwr« notrM 
for Tyveri ng lUrnirninrd. Brdor om at fan Ijov til nt lift* i 
iSleUH {<•!■ at Mire Irukkeii Crem o(c UlUtg«. Eutrlle (Unpl 
I '(te Syni-hnllueinationer- 

Dod '*(:. Secl.".:: TuWcul pttlrocMuim. Plpnrilij« 
Ulceraliuiia tuliere. iiiU-'alinl. Cerebruui rreniliøil iolel ' 

13. ^a«ritt Sncdknr. Indl. "ft SS qDder Diajmoia] 
tned den Uiilyniiiig. "I lu>n havde vawel uslfriig bj« 
voldaom Diod KnoeD. idet lun liavde ktutel all, bfad . 
indenfor hann Rvkkrvidda, i tiovcdel p*A liendv 

Brnbjf i en Ktekkc Aur med gjedtaene betjdelii^l 
tyecr. ST^omtn«) ftn>rk> freiBtkrideniie i d«ii wtHe 
D«ye intri rillrt *piw. litrffpl *l«rt liiut. b^yiflti- for 3 I 
al tale furvirrel. vi»le niif liullucineret |kui Syn n|E 11 
slaa Mtibleme i Stykker. 

Vcsl liKlIic{r)r<-l>wn rolig nw-d mal Pnrg. lnR«D i 
liltejde. i*. I3y. Maltii.'d nrer begge Lun^Hpidia« 
diøa I)««pi]'al!oD ly pnn v. Side med Gar{!'iuilliuiienL 
Sralst af h- Kpiiiidyniis. Hans Tale er fuldstn>niltii rurrm* I 
lig liegaar liun sitidip i'nriDiifDrvcxliiig. NiikjoniMM« iM 
sig fnåag til Imdh eii«!! Perlon, idet han tort^ller. 
h}emme i ham Snif. mm »katd* fiirn>(ill<> liain; ligeli 
Eu. der log Iiati3 Hul ug Toj pMH ug gik pi>n HatfiitjiW. i 
Ttr ikke bain mlv. 

Under Oplioldet meget aroltg. nimttenMie mest bdTMvl 
i ril Vu-relse med el fariamM I'dlryk. loleode i siiuu 
SMnincer. indlog gjeoaemgaaende ut Qendtlig lin 
d« ludlnedende. nmgtcdc al lagr Fmla eller !))i)niei)p den { 
•rklvrede, al dpii smugle bittert af Gin. ni rt«r <ar 
Ubtrinl I Mielkcn: oaar del undertideD l)kkpd(s hI Eh ' 
.iD]rd» nofiet af Mgiden. var det førrt eftør al bui biage] 



tjiW.1 




: hank auual U) Am. 1 BtfrndnbcD iwatni abtMdiil botiiIm; 
I« U D«^ Ti-b Furli»)i ti«folig«ik« li&n «n Del ott »>v nogvt. 
lU m Sttiyni. hmlax (ot dpt mmtp mat. let fnrvimrt. oftul i 
( fofawilif vrifillig StMnnJnir. smaniyiigraiie. uT u|t tit dog ftw- 
Ink Henuuler tnadt« BrrXtilfwMMie Hlvttere fnin. dog uden 
^%H« KipvctoraL Smimi? alter to nu^rv BKilt^rf^l Pcrioil« med 
Mm« of TrndMu li) Ml forlulv 3«ngcn: IinI .tig en Sal Torifde 
■I kuu V»-Atn UuH bi«(idle. Udskreven eftor C Cyvra Op- 

i til Pi»|il«intng i Hjrmtiifrt. 

114. 3»-uarig fifl Kobu. Indl. "f,t 83. doO '■ tH. 

|S(lfelin^n<l« i ■■ Vfer vitti ile wcdTauti^ S;m|)lofi]«r |ift* 

mlnklrt Tgiwfr. pulmon. H«!« Tidpii rtilln dj tau», har 

lil igdH bldv Yitrinircr aT ri>n'irr«t rviigiitsl IndbohL IM 

at linn »nn iTiig Sectrfcrsk« hnr g«a(4 til Gudst)«iMale 

[GtlW* mcantlig. Fan Titnor ftir InillnggoUoti pludMUg agl- 

l'ntniFr. UHp iHii Urlnsl«, Tilde Utke blive i Seng««. 

DBUten lil Honp. tJwTkt inrviir«!. maote at han rar død 

lirwidM, at d«r undfr S«D|i«d vdt m Slait« SkjitrsM 

dan cxamincKiidi^ L*fie iimhI drt Liv, hun hårde fmi. 

iøwtifl gi«c rifli)n Reluliuiiw anguende Tid. Sled ng egiiK 

5«9lr Uorgra vor htm KJ«n<^ridig, vilde ikke radttei ug 

IwllUlii drrimiid at Ua vi Bud. lU hun var urriL Uvriirt 

Dg bTBucH; anlfder. at tkn Kad, hnn »fcnhip lure, fur- 

bendr G>*iMr» tUijriMladftide lagthalhictttpret , menl« at 

-Trfd l.nnen i Stum. Slark nailiii t'rn rard Afllvdning 

>'ii foa LiWFB Ttltafunilv Aflcra-riFlM' »g ilriuiHln ncigvii 

M^gcb« 4ah flnetiu 

-ftariii.n Jubtn. polmoa.. Uttii^s, inteilin. Ananua ccrclirl 



■*• Tilfwiile liavf al)pn>(Ie rjutrakterpn af virta*- 

j...,j--«-. I H senere Knpilel, iiiuler ileji aciilc 

>R»l£jri^e Ponirrintt. ril m:ni tindr Itn'kkt« furUal. 

h«*f jderlijffft' iik^1i1*1r* riil<H iHtviklede Exein|(- 

ittvwl <lw af Forfalleme betejnira Boin lutxmilos 

(.Phthbira) iiiftaiiity*. (IhMiNtoii). FoniiMi 

sirlig cliarakU-risci-es red PaUentertira MiMro. 

fht%i og «n Ti> Tiltxiji-livhtil (il ^pi^erægriu^. 

frembKTes del. at ilca- atvgei olie kan ptinvises 

ilion af Syniploineme Oni de to Spliænv. 

ie Off d«n somatiske. Vi hari* allcreile i ile 



92 



fon^aonde Tilfælde set adskillifre Exempter pH. 
Brysi^yiiiplonienic træde tilbage nnd«r de r« 
Anfald af InamtiunsdeliriGi-. Dg paa samme UaafU 
d«r di'l om dc-ii t'lirotiiii^e Psycbose bos dt 
at de phthiiibke Sjinptomer i lang Ud kunur 
Ial6tilt>. Jffi crindrof malede? cti titrlicii hømidt 
tienl med hypotrhondre Ojt peraeculoriske Vi 
stiilitigor. som ri gentagne Gaitgi- beliandictle 
Afdelingen. Under del første Ophold var da* 
Hosti' vIUt objcclivc Teyn IJI Bry»Uid«lfier. of ri 
tragtede liam som »inipciUK'n lidende af h 
Pm-anoia. Føret da bon paany bidlu^dcti Aaret 
med udtalte 'IV-pi til Tiibei-ciilose, blev det os 
den mie £nii»riii)p-tilB-lutid, tivorl han siXrax fru 
deben havde berundt-t iii^, lians hele ynhelijci' i>g kJs, 
Holdning saavelsmn hans delirerende Forestilluiger 
hnve været Udtryk for den sig udviklertd« av*rc 
stjtutionssygdom. Det var mi her saa ovi 
cbarakterjstisk. at da føi-at LuiigCT^ygdomnten koiu 
ligt til L'dbrud. tabte de piiyrhiske Symptomer sig 
lukUtwiidig. 

Jeg skal endnu kun, uden io^Tigt at \æ^ 
særl^; Vægl pau Opretholdelsen af en phthUUk I^; 
.«ora egen SygdomitfoiTii, benytte Lejligheden lil hI (i 
hævi;. al og«iB dL> letteiv. aburlivu psycliiskp A 
tioner, der paa chronisk og snigende Maade kitnnf 
sage Udviklingen af Tuberculoseri . meget ofl* anUC 
den depi«s*iv.|ij']>ochondre Kairning. Tidligere to™ 
niau væsentlig kun Øjo fur den ganske modiatlr |^ 
chiske E^jendommeliglied hm srjndsollige Palicnler. ika- 
lig den . al de blive optimistiske og forhaabningshitiif > 
en Grad, der »taai- i ^kju-rtmde Modsfetjiing til <ks 
dwperale ubjeclive Tilstand. Det er imidlertid uItI^ 
aomt. at i mange Tilfit-lde optnedtr iler tva-rlimod Af 
prctisiv Forstemning som præmonitortsk Symptom. M- 





ytyjtjt lior fn?niliu:-vel tl«l berliJL-nuiie 
^lalnintr til visse franske Forfattere*). Undtr alle 
1u'iidi):lH>der synes d«r at lM«ti<a en iK-steiiit og di- 
Btte Forbiiwlelsc mellyn destrurtive Proresser i Lun- 
Stiii:"'^ Forsi jTrel«; af OtitraiiitTVrtyelL-DietsFuHL'tioricr. 
)o! HjTJpiphed. hvormed Tuberciilosen optræder som 
3o<1sn:irsa^ pna Su]dK-y^ouij<itall«ntu af dpti Muade. 
ivurjiHn tubermtoii ng psyrliopatlitsk DUpo^^lion gribtr 
M i hiiianden i visse Familier, lyder paa el indbyrdes 
FnrliFiIfl, der endnu langtfra er fuidf opklni'et. 

i'ot nu al liulde os lil de mere forbi^aaende Arter 
tf psychiske Fon.ljTreljier i Forbindere med Lunge- 
nhenulosf. saa liar jeg allerede sajil . at jeg betragter 
kan som beroende paa en Anæmia cei-ebri, og innii 
tudpi- jusl ved Setliouen af suadaime Patienter mange 
Krdeles blege Hjerner. Iintdierlicl (ør jeg Ucke benægte 
lUliglieden af. at ogsait andn* Karlorer kunne spille en 
toDe for disse Ditiiriersl'alliogenei-e. f^ualedes kan cte maa- 
ke opfattes som delvis septiske i saadanne TilfieWe, hvor 
^ er Brorichi<xlilataliun og putrJd ttecomposition af 
terelft. Eller l>elirieme kunne tienkes nt v»re Udlrj'k 
*■ de af nogle Patbologer supponerede og tildels paa- 
|Ste acute atrtjphiske Forandringer i de oerrøse Corti- 
MiseJemenler eller Kgnieulaflt'jririger sammesteds. Man 
*aa rel ogsaa nutildaga tænke paa den Mulighed, ni 
l«r røl selve den luberculose Proces kunde dannes t 
•i^nismeii visse InfeetionH.stnffer og Toxiner, der vare 
gtude lil at freitibriuge de Uer omliandlede Sj-mptomer. 
"»A man derimod kan Ae bort fra, er Prnpagationen 
^ Bdve den luberculose Proces lil Hjernen og deus 
fllKbr. Den tuherLUlow Meningitis giver et saa ud- 
Jillede. al det ikke kl ton-exles uied de lier om- 



ll^Bil 



Bviiwrknini^r »ni Ftun^selslK^ns Upgarpr, I.'g«skt. f. Lieg« 
ym\. lUDt Heditiit«! Aarsttnfl iWi. S. %. 



k 



94 



handied« l'ilstaiide. (jntiske afset ^ Sj'gdinnmi^m cnip 
CariliodsyniplonKr Imre Dv'Urierne her en lidt aM 
Oharakler. fordi Sftiisfinpt i langl Mærfcpir Oniil fro* 
Uu^t. DiT LT sclvfulgi-ltg inli't lil Hinder for. at liAéfi 
Inani1ioii»dRlirier kunoe combiueres iiied eaadanuF. dff 
skyldt« VII tiltni'dcndt Metiiiig:iti^ : tnen Dian til ik 
som Kpgel »dfiii Vanakplighed kuniie iTkjciulf dum 
Coniplti-alion. Jeg crindi-er kun ee{ TilUddE^ hror ri nir 
i IVivl 001 Uia^n^en. Vi havde næruw«! fatmnid 
^impk- Di'liritr. navnlig paa Grund af don niinnali- Tfak- 
peratiir: mon Serlionfni vi^tc M«»ingiti«, ouncnd *(• 
egen, og som di- obdueerendo Palliologer nieate. va^cDl- 
lig chroniitk Art. I)pI |>aa^ældende Tilfældi-, hvi* T»-t- 
niug tuvri){t ci' nufi«t tvivlM>U]. da d«r mulJK nfsaa in. 
være Tale om en Tilblaiidiiig uf nlcolioliski- DvUni?. ir 
foIp«ide: 

15. Ah. (Ar. Tubrmitwsix jtulutaMum. i/niiiifi» 
tuåer^osa. 

å7-aari|[ Saoi^akjwrer. Ov«r(l. fn Bi«d. Afd. "iV, dw) ' n 

Habilu^lt. m«n ikb« luegol tirtydfli^t Alnmu ii|axil ti'ii'^ 
, i'fliMp. tot i Ung« Kidfti ni<-<l ili;n Ujiit^itiing, al liaa hn >' ' ''-' 
iddeti fik HsBloptysM «H<it tiiflaeDUi o^ stitlm i tittii(»'i '■'"' 
har liill a( BryHlIiirnld« in«<l nUert. Atiiittpiiiv. $t'U(:<'lAni«Diic > " 
Dag*. Ite rid'iL- TJMlter dclirnrtndc rorladDodc Srnf rii. TtJ 1»* 
ItBffj. ukliir. irBv)«oile, mere iig ni«:« unilig. OrcrflyOn l*'^ 
Jfd. visir hsn s'ig «lærkt emacl«r«t. af^brJl. med mmlenv ^ 
jcctiri! flrrultiirinlds . iimn adbradtn Dnini-iiinfer oter Lim. ■! 
^Toe mhiI kau!fcke'ii<lL' Dalielj^. Tur. nogen Tunge Lifgtt Ua^ 
lig >li>vl h«in, Ulor kun, uaar luun apotfer ham, nienn' >' ' 
Rimii-i-sg'i'l'^- •nlafc-*'! dm tiodcrHynde Lo^ for on gwnir 
ni^i'Ht. i-r ruI<lBl«'U4l!|g uklar paa Tliten. liigser og fint 
p«n>o, nnidM- dem af tig, fpjltcr ad For ;^ oden at VJD* 
ijpTllckniseL tin nnk^l gnHil% Opkiulnlng. 

■*i'>. T|x 3;.& huT sM ikke M»vel. vrnrcl tnrgM oniliK, tlW 
od af SanKnn. Hai næet«) ialol spbt. kun bixil«! ulxrlriltUfl. 
fr«mi}eW ug pilkr og rummer nitd Sm|rklndeni». 

" '■ ii ''■ "^ *^' *'" '^""''^ Hn-Tjdl SoTB- Srti-rr ti 
% nratig, bu eaaet meget pon tiuJr«!. vr aUdie *r«da«tlf •«. 



A 




kM. H«r nml trdcllf >ytwhalIiicin«Tt (Kjar«4qjer, 8i4T). pitl«r 
Bpt T«(l Sfflg ntt Scngnttij. IngMi Angnl. Vil ikLi- Illliidc Hod- 
Bg <ig !i|iber «elr kun lidL lnvoloDtture Excretloour; a/aes ikfcc 
lM*a Snrntsr. L«i Trcmor. 

"/^ ^i Hnr i »in rfclirorentl« Uro pdnilrnirnl du nrigleCoo- 
i PumImi. lirøet og Toårt paa liuitct ilcn torrtv Hnlrdd 
eiL sRiere nnrel tdn- Hotpltiu. 

>. ^-. tig|i«T franil«le!i o|t roder. )j;)ar af o^ (U Fomng jiiut 
hrail il«r stadif miilyitkeH. uia al lian falder, hvorved liaa 
ptnilrag«! tif Ofe Conliuioner nji Hudafnkmbtiinircr. fioHer 
men oienjijFtter Rulvct. 



K 



'k. ^. I ile fftlgende Unce vedlder lian al vffire megei 
■jy; fot-vlrret, ui<n luihll 8«npn: bl*v mer* ug mer« il«bil. 

»*t»tkl af- Pas Dødtdnren ubnrsqteliit tnrd inuf9><it erende 
delirier ng Ryk i ItvnderBa. 
Sectiou: De blode HjemeliimtM «tl Del forijkkede og edema- 
Me> pia un« Sltoler med tfdolin BmdewvmifdBn&eha og Sam- 
MiMnhiir uf Lapppra^. Ocmden mi l'imti Oere knapprfiRal«- 
Inrr, licidtlg«. halft djennntiisiKliK« Tuberkler. Hul betjdelii; 
et Vv'bke i VimlriUerue. 
|Tul«rciil<ixip pulmonaHi, tJk«ra lub«r«. Int«slf)il crtM. Or- 
Ijdedv ikke btaXetnt paa chrnnt^ Alcoholixme. 

'Sliidplii; skal jeg nwsideli* el Exemi)pl paa ciiai Ratt-- 
af Tilfælde. Iivor liu»iiilioii*'n optrærlcr i rjtdf^tarliel 
f' soJre Arter af tærende Sygilomme. Denno Syge- 
Worip, tom angaar eii Patient tiipd Cancer uteri. ferer 
s iniidkrli«] li(re orer i den epenlli(fp actite ForvirrinK. 
i ninn vil i iM Kapitel, der afhandler denne Fonit, (inde 
"i fortsatte Række af herhen littrende Tilfælde. 

16. CtHctr uttri rt n^U. IMirio inimithni«. 

iH-uri« sin Kom. ludl "/•■ <lm) '*.'• ^ 
HldAaT flcnntidetw med tiTP|''B* "W meget rahlMOirae Bbxl- 
Ht- [ dnl «id>tc '.'« Aar linri-l tilnei^ nird beflig« Smetttu-, 
dD«K»l Ikli. I en HaanMbtiil af og ti) let oklar. sUnkera 
^ Oafen iwlen [ndtffff. 

Indl. tiw .Mniii* og CnnrM uieri. Sta-tkl iipalrail og Furtirret. 
■untwIlK Tulnlnnit mnl Lf'A Ul Rlmerier. Skritrer ved PorBOg 
u l'ndem^ebe. CM^IieklMk Hablta«. IldtiaKtendc IMflod tn 



96 



"/•' Normal Tp. P. 88. Snn en Times Sbth pu Gh 
foravrigt i højeste Grad urolig og agilereL 

De følgende Dage BeroligelBe, åog stadig optaget af fbni 
Ideer, tildels beroende paa perverse Organfomemmeber. I 
brander sammen i Maven paa hende, saa at hun ingen Ail 
kan faa. 

Nedre Uterins^menl optaget af en bruskhaard, knndrelS' 
der ogsaa griber over paa Rectum. BlodtøUing: 5JO(UJD0 

Blodlegemer pr. Cbmm. Forholdet mellem rede og hride— 

",';. Overfl, paa chir. Afdeling til Foretagelse af CoW 
anlerior. "i-, tilhageflfttet, efter at huu i den sidste Tid p 
har nægtet at spise. Rolig, men meget debil i de shbtfl 
inden Døden. 

Section: Cancer uteri, reeti, pulmon. 




2. Delirium acutum. 



'Delle Navn tilbprer den tnesi intense Form af 
'orvirring. Deliiium aculum er Beiegaehen for en 
»egcl voldsom Hj^rneafferlion, iter Iiepynder -som en 
»ebfal ExcitalioniflikUind. i Almiiideliglicd leiisaifH af 
eber. og folpes af en Collaps, åer som oflest forer til 

Lad oii b(>^ii<lc innl i Korllted al »kizKurt- dH 
mindcJi^ Syifdomsbillede og Forlob. Udbnidel er 
aibeligt; hvU der or kortvarige frodroracr, bfstau de 
Ui i de abnindDli);:« Tegn ti) en CongestJo ceretm. 
irrirringen og Ågitalionfn nnnr hurtigt on naiudan 
rad, at t-nliver t^iordination i Tankegangen og i Be- 
Bgelsc^orestillingemc-s Mt-kanisme er ophatvel. Del 
iver til L>t vildl Ord- og Bevægelsesdeliriuni, der ikke 
^sttnuTws af ydre Sansi-iudlrj k, im-n livor talrige -Syn«- 
S Hurclseshalludnatioiier gjere sig gjæklende. De eroo- 
oiidlp Udbnid siiile [.aa ol Ojobtik fra Laller li) 
ttj^aab, den Syge yttrer lijsrevne Forestillinger om 
'd og Blod. om Dod og Tiliiiti-lgjørel««. Den moto- 
*ke Oro giver sig l'dliyk i en blot Vælten sig, i 
'amren og Vrinsken. Del er en fiddsta:-ndig t>evids1Efls 
riblaiid, (im hvilken der derfor lieller ikke bevares 
kfen Eriiidiiag. InM>nii)i«i> er conipH, og Tempera- 
lirwi, der som Regel strax er torhojet. kan paa et Par 
Jagi- slige op til omkring 40*. Ansigtet bliver blussende. 

7 



øjnene stive, Puben Mile og hj'ppig. Pntienlen u] 
iolel «ll«r saa i^l som iiilM. Kfger hm i en j 
Tailiy|>noe og spytler siler rpllwe sprutler M»li!u 
Efter at TiJelanileii liar vaivl i ul Par Dngf imlU 
ITgetilid, TaMf-r den Syge hen i dot ndynnmisk« »t; 
(,Typlio-MaMieii*), der dianikteriseres ved allfT'-pi 
Hjerleiivækkeli<e. Pet før ^tn blutijwiide Au^itut 
aKkt^raul. Pulii«ii yderlig debil, Hudeti »fedemlb 
nien tmilin. Patienten kan næppe mere &»» paa 
iK-nc; ilva tidligere Rasen viger Platisen for en ni 
.'\^'it.-ition, under tivilken den Syge kun formaar *t 
og Tselti^ sig nted klaskende, tilsidsl kun famlPD^i( 
pillende Bevægelser samt en tttfppp forstaaelij; V 
reren. Under vedvai-ende. men slaa-ki •rr'"_-'"-*^ 
Feber og synlig Afmagring forvæm?!? Til?' 
tigere, og tilsidst Ugger Patienten mumlende beo tmt. 
fuUginøB Tung<> og involonta-r UrinaTgimg. eom "(M 
obstiperet og uden al del er inuligl at bibringe o<*b 
Fwle. Cyaiiose og Bloglied llllMgcr: der iagttagw iiti hB 
sm.-iskende Bevægelser, grimaeerende Mtniik elLi "'i)" 
Spnamor i Tranens og E\lreniitcteme. lilmtfnnldia^'J 
er iiregelma>ssig med rextende Kulde og Htnle d ■!> 
• perifi-pc Dele; ofle danner der sig Dei-ubitus. S«:i' \'^r- 
imltrieder der gjentagne (Jantre paafaldc-ndcRenii- c ■' 
mtil n-lafiv Ro ot; Klurlit-d. derimod kun megel -jn.!"!! 
Helbredelse. I de fleste Tilfælde dor Palienira np' 
annngrt-t efter faa Dages imllil el Pai' Ugers F'irlnl). 

Dette er nn et Gjennefnsnitsbillofle af Syg.!"""'*^ 
Men de enkelle Tilfælde kunne variere Itelv 
Henseende til Symptomer og Forlob. Saalinle^ :i 
Sch&h de irritalire Fornn'r af D. a., (»eroeiiin* j^v. 
Congn'stianslil'ilande, tra Inanitioiiitforuiern^ (U- i' 
anergelicnm «. paralylfcum), dw opeta« p» 
anæmisk Basis og til Forskjel fra de ffir^lnævtite i R»* 
gekii Iiav-e ef Jifebrill Furinli. Indenfor ilen f«'^' 




sDodn^r lian alter nieUem et a) D. a. iiumia':]il(;. 
rilk«! lian siiiiiKinerer im nctiv Hyperæmi wmi 
imdlag. og b) en melancholsk-slujiores Farm. dw giver 

bbrndc-t Billede af Irrilalioinsymptnnwa- og adyna- 
li^ Pbænomeuer. og sorn formentlig skyldes pussiv 
m^fslion. Jeg tror imidlertid ikke. al der vindeø! nog«t 
d lien Slags Inddelinger ellw at de have nogen Ud- 
(1 ti] al blive alinindoligt nrcepterede. 1 Stedet fnr al 
lÉtille nye kliniske L'nderfonuvr niaa det eller min 
Bning være Oji^aven ol opløs? Begrebet Delirium 
utuin. Narnet kan indlil videj-e bibeholdes som en 
relebig Fa-llcsbett-gneUe; men der er ingen Tvivl 
O, at del, der henregnes ti^ninder. horer bjenime paa 
^ fon^kjellige Stejler i Palhotogiott, og vi mim derfor 
^ nt adskille 1'ilfiKldaie eder det paUKilogi.sk til Gmiid 
igeiide. 

Dri kan da iitrax ^iges, at OeKrinm anitnm i del 
fpn'ej^-ndL- Flertal nf Tilfa-lde. og navulig i de dodHigi-. 
aa opfatlts som en Infei-tionspsychose. Organi-smen 
Bet sig al være Sa?det for pyæmieke eller sopUchue- 
ieke Frnf.'e*M'r, der optnwfer Phlegnioner og DeoibitUR, 
\er der kun i all FattI ved Sectioneii paavLses de ved 
ilerljoii KHHlvantige pareurhyniatflsc^ Forandringer af Or- 
Uierne. Og ecIt hvoi' niau kun frnder en prunær og 
riwl HjVnii-afrection , kan denne mulig også« væi-e 
f iafecliiKg Natur, Jeg ttcgger i saa Henseeude mtndiv 
tagl |Ma, at nyere Forskere have ment ved 8«cta'nnen 
r iCsse Patienter al fimJe swrlige Baderiefomier i Iljer- 
Blts Ortiraliii; ntf-ti $elve det almindelige anatomiKke 
tnd lader sig let forene med Anlagi^li^en af en Infec- 
tn. HjorriesHb»tan.«en er som Regel starkt hypei-ænii&k. 
m graa Substans dyb rud. indlil chocoladefarvel. Jle- 
HUw^ubstan^'u violet llainnu't og gjinuteiusaaet af Blod- 
tnkiw. Undertiden er denne Hypimenii saa voldsom. 

d«u giver AuliHlning til multiple onrtikale Hænior- 



mtM 



100 



rtiaKier (Ijtu Tllfa-lilc. se m-duiiror). tjg naf«! fiDf j 
der paavises pn saa rigdip RiindcplHnfiltnilian i| 
perivasculære og pwiffttiiiilioniwe Lyropheruin, il 
.standon i VirkfUghf-dcii fortji^nw N;i\ii af fin 
liti<i rlkf Meiii!igi>-(^n('o|i)iiiliU£. Hcrli! kan saa 
diflVi»(- emnilj<>retid6 Fomndringer, maledes ivAl 
Tilf. (sp ncdfiifor). livor ji^ ved dwi niikrøakopidBlIn 
so^se raridl de ov<>rlladi!<li<' CortikiUi!<4ag h^l 
scrode. I andre Tilfælde ipver ipmskc vist basd»j 
nbjerliTO Und^Tsojtelse og Secikinen ncfWliTl 
og tier findes kuii i Aiiatnnesen en eller anri 
niiig af, at (>rgaiii»mfn pan ol lidljgere Slandp 
viPrel Satdet for en lotal eller n^nerel Infertiuu. 
selv disw Holdepunkter nKinjjk;, og vi nwlw da 
alt Fald l'orelfiI)igt, tit blive staaeride ved AnU; 
den for Fumrrijigsfoniiome ovorliovcdel fæll«. 

Idel )ff nu meddeler mit Matoriule fanu 
jog diMi Benia-rkning . nt Tilfa.-ldeiu' iugenlun<lc i#] 
c-anf;rtien(e med del foran gi^'ne Lærebog^biUcde i 
frembyde deii belo Rækkefidge af de der angirwtf 
luinei'. Imidlerlid bar jeg villet :«an][f, bviiil Xi 
del kliniske Billede liave iiwail nærmesf at mintle] 
Diagnoi«ti Delimim aciitnm, og det skal da stev\ 
Opgave al ordne og sondre Tilfældene efter de Ij 
foreKBUcnde antrdede Prinriper. 

Jeg vil da bi-gynde med en Sygeli»turic. 
al( synlea at tyde paa en ren Psydioee, møl ' 
Sygdonmwu ved Seclionen visie sig at være Fh-j 
pbuidea. 



I. IMiiTrfnde Fortirring i Fh. t^phuiU. 

aSanrig Gat«, JndL d. 90 A|>nl 88 nuiler Dia^iisMi 
Mnrdoui (rtilipttfl Hånt)*. Uat upltftci. nt In StK-ln tinnle '' 
dindjsfgi«: bun ^li ii<lll|i:erv rnnk. Eiit« [ 4 Aar. 3 InniJt I 

P-iT 5 A.ir siilen ble? tiim Ifollvmij.il u); lur nlllil iiliknj 
meget reli^iwil op(ii|c«L 




fnr Indiwgifolwii befijiidl« hun al klage over llureit- 
Rif bkv pladtelJK fcirvlrrpt. crbI»rF<lr at »kullr dn j Lob«t af 
(IL Senere ur KurvirTiii^ii iliiUiy tiltaget iif hun er ilosiidMI 
'm ftorkt «xall«r«t. bar gildet brh On^a v^ faanel l'mlmFT 
r toll em rcligiM« Msttrifr med nn<f ,Sfwtie' Tn Meui)E- 

Hk. 

V«d Indltef)i«beD r«t n\ig. men iianibfranrrtMidi-. uailgau^ndu 
kl» Srar. vitirr sir st«l:!barid»t SmaasoaUi^Dde; «rkla>r«r, al 

er (iud i Hinileo n^ knn tgoro. hvnd hun vil. n^ al liini frr 
Ijktrl^:, Tp. vur 38*. iii«q lieudei Uabitu« naturligt, oe den 
eliro Uod^TBeK^lse g«T intet abnorml. 

». tp. 38.S. I>. 8S knJlig. Slet tkkr wrH, ganet omlrioit 
GolreL. ilundrel poa Dw«u. 

tt. ^3- £t. ^. Kd Tim« Sevn nidale Nnt, iovrigl iranski' 
wdenlliir urolii; de lo nidite Doim, gaar raeat nageo om wmu 
luieQirud', «fv«ixlondp sjnfcpodc Pwilmor og sUørmid« Tænder, 
boldl HK afonndret de Ui folgciide thiga, tiuri mt IbiRi- 
ke« lunOede om pia Gulvet, spial« derimod ir<tnKke godt. 

^Do(er»:Tii^-Q. I* I3U. Uenil« iiumbkBlskR 0)»lcnininK 
Bdre, men PorvitrlnjKii titla^r. Idet liuu luler Knjnki.- mui- 
JiiFiiiislatil , li'cRor iiKi) forvirrede Pa^er, ofte tned el loeget 
kasl«T -lig i Sengen ellrr faa Gtilvi-t . kliril^r "itc n( og 
fined Excrel.i. river ileriniiid ikke Hu. lluo spftipr nirgct; 
jlketl« llnftMtod. Kjder nu kun .tinik. SDviilø-ti^ilen rr 
UjenlDCDe Gnugc rticrk Ta'ndnrHkJi''.(vn. t'di'Oi'ndRl »iovt 
ke4 [rai'iercDde: eo UerijrHgruiipc ixiu llndfriwbcn. Tnr 
Ortianundnrao^lsein liftr intet sy^llKl, pau Huden 
hfa kun tn U«l gumle rjrstrirer. ITndnr .Slnlninimi af 
«ben forholder hun sif tiius. Vtff^ med lukkede Øjne 
•Ufter iaagsoNitn« Dr^ioi^r af H«T«det og Krupjieo 



dana LiPD^eitxe. 37. 






Dtwel of tioTel nogle Timer 
fu), #enrm livlijrl mntlciide. S8. g^^. Hun er falden »l»-rkt 
i At xKUlr Oitgn. Kl\er (lero GanR« noturliy Aabnins 
bor tiun se»«rE kiuiel rigeligt op. Henligger kjølig og 
iwfek, P. Rwitlen ufølelig, c (*0. Sensoriel er IH««, for sa« 
i tiun hesvarw SpiHvmuinl og iHlnr mril bedr« Samnienhæng 
>■ riglig angiver, brnr bun er. Hun fnlcr sig meget nyg, for- 
;tr ti koiiune h>ein.. Ind I liendee Tiik Mander der sig for- 
Mb |>alhetiik.religiam Talomaxdor. Dod Kl. IS'/i, 8 Dog« «ner 

BecUoneo (d. 39de) vUte lypluiide L'leerilioner I Inle^ ileuia 
P'erforation ok difhis Hipiiuraliv Peritonilis. Hypeqilasi af 
ine*enic ttf Lien. I Orehrum intet tydellgl abnonnl. 



k 



103 



I de iitt«(e (o Tiirn-ldo slaar del aralr 
ulriTUomt i F'orbtndel^ mttA «» anden Infei-tioo 
nemlig Pb. rheumalica. Der vt ht-r Gnmd 
L-t Par Ord. at omtale d«! diflTftrentielle Dia 
Hensyn Ul d«n saakaldte Curebi-alrhvumitj 
Denm^ Complicalion optm-drr i seWe r»rlotirt 
Gigtfeber, ot; den diarakteriscrc« saa VH«ntl 
Hyperpyrexien, at del cerebrale Symplc 
iimat^ko i'iidog simpelthen er al oprattt- «)ni ri 
dnliriiini. Hos voi-« Palient^r er Teinperahif 
iiki- ^xfL-ssiv, ogTilTældaie optmtW iarvi i Til»li 
til Inff^rtionssygdommen. Me» iielr om de 
bflepics som post-rlieumatisfct-Psyoliosiir. 8M 
dotli> ikke. al det er sanimt^ Inrt^tinrisslnr, da '. 
begge Sygiiouime. Jeg beuyller LejligliMleo II' 
iniprke. al der i forbindelse mod Fb. rhetnnali 
forokomme traruiitoriske Sindsforstyrrelser. der 
smnt kun liidrure rrii Behaiidlint$t'ii. idel de 
skyldes Salicylforgiriniog. Disse tnxiske 
pleje åo^ ikke ut va^tn- liverkcn saa vold^mt 
saa langvariiie, al de fnrljt^ne Navn af Deliriuni 
Og i de rorelig'geade TUfa-We kunov vi iøvrigt , 
se barl Ira denne Mulighed. 

2. Ilhtmmilhske TUfætde. Acut .Jfaii)*, 
orer i Dtiirtnw nciihim meti rfyA Fnrrlrrht^ ug 

*(Jaurif (i^n Uiiine, iiidL '^,. ilad '•/. 8i. 

lO)tGn arvelig Disp. ['alienlcn »elv llilliiien' rask 
Ug*lM! af TiU)øJcti|tlHid li) .Gigtannrt«*. For 14 [>iig«J 
liiui Feber. Snierle ug SvuLil nf li. Uaami- Ofc FoiUmL 
liomøopntfaKfc ånder DUgDMen <iiKt/el>er. $eTn]iN)i«d.1 
mclleRi '/. og 'd heifynitlc hun si Mire nngel tnvAjrWtf^ 
lued T»ppeme, kendte dog »mu Itcg:«! Omgiv« 
Horgeaen faldl liUD i stsrt SvmI og laa nnder 
mun rar >wnar« op »d Dagen mt^t rotrirrvt. 

Vud liidlicgeelMfi n«Tin«9l »luv. sTarodn ftntcn 4|«1 
kun Len I Vtjr^L Gjorde va Del Hud-tand miid tinila 
Tp. ?»h. P. lia Huden tør. Lveit lrd«li|rtt 



lOS 



1)f- 3S.B, r, Ir* Khh »«l ubelyii«IJgl: Blu-rk. lil<l«l!i 
JiJ Un> tiic<l TciuicnA li) ni forlade SeoirMi. Urinen mtsl 
Il vide. 
5^ Urwn Itttr nu et mer« raaniafcaJsk Pnep im-il livlig 
li;r]ipit: lA(t<-r, stor Tangeraphei). (ii«n lillitre iljb Furvin'it^r. 
S. A^ilaliotim titUt^r. XiMlon 'lagtn Stnrn. Stiprlit belRKt 
. ^;>ier kuii m«|Kl lidL 

li. ^. p. c. HM. Hud liinc«! med c»iigMliouer«de KInilc-r 
I Blik. tnlar uartniidl. meo ^uke asamnieELlueDfltinde, loeet 
Uelnnu ug med irudeliic« Taleinnxder, {cetiikulom dnrltns 
Til staÆg Torinde Seaireii. Stel itigi-o Sevn imt. Lwbeme 
l^iHIKn vil linn ikke vIm. Luder Vnadel I f^onrcn. &ak- 
Ted ARiiriii|{inniiU<if. Stelhiukopi normal. 
~. S4ei iii^n Siirn IrodK (Ihlnrnl. 

«B 

=:- iDfceu Sura Iroibi BUirphiii. sctiurc ro enkelt Tinte 

ihkrnl, I);)ie«l(i ForvirritiK ra«! luUiiiselig Snukkt^ii. 

7. ^- Ltdl rci|t|rere. ra«u tillige mer« mal. Xjdet diwlk 

mad «t far Æg. 
L S^. KTmftftme aflJMi«' Vx\»k Acnecrupliou (lan Bn^teL 
P. ^* tMiililelfn li)Up«r. 
*• si- Trods Mn*chn» collalwivl dict« og mere, dod Kl. 2S 

eetinn: Ujerneo rig^r ial«l miikroidojnik nlmonnl. Dege- 
ndipocm cordia. Sleuusia t: £adiutt:ritU an. cumnar. I)e- 
L flbr. I. g. valv. milr- Hypoeluis pulin. Detrciipratlu ]<•■ 
bepatiH el renum. 

I. AiM-mia /«>*/ paiium et iadotiowm. Ffhr. 
. ftijitrh: Mb. vimth. Arul Foreirriut/ med 
ll/erfN af IMirivm »ratum. 

irifl Kom. IiKlUiri "j; 80, Uibkr. •>,'. 80. 

rl^Btfaler, »idsU- Tor h AUuiiedur siit«n. Noniiall PuerperiuDL 

lil lixllieinielFieD. (jjentu^e Liaiige rlMUmntttk Feber; 

knfatit be^'Dilt« for 4' IJpT *iil4^. Fir It Dage M*n asa 

at buo kuiidi! slau i>{i. linvite du«; vndnn Laddofmcilar 

kaMern. I)taar Åftca lM<^rBitle hun al blii« itkUr, vilil« 

af Snniten, har idag t»re( fudbliod dclirerend«. 
iM forvirret. •vnr«T ikke |iaa Sp«^nnnBaal . itkrijtipr etitea 
Ofr iiparker ly abar ooi -0^. «Ucr ligger mere roligl beo 
falnid SmU 0$ ier QolM, n«ar man taler lil bcnikt. Tp. 3Bl 



\M 



P. 1 10, tffinuielig UUe. Tungen tor. Hno t nw^ Utf, i 
Cyanoov al Ltebem«. #v»(l«i>de Hud. Sprødi'- 
ntatbeden ixUiilet i Brcdilen. ni«f«t ttark djmt" 
M'kdyd. ftpariuK« ug nmue Ibiiiiu«. In^o I.eddMilMhiL 
»/. -JHX). P. laa 3 Titn«n SvTii nltcr MortibiiiHA. 
elkra tv U'V«' *iKt »kriger af or UJ b«pjt »p, kuter i« ' 
Smgttn i>e »porter. Blikket un>li)rt slirrvnd«. Oailettidn < 
lUMiltniiae Uuier«r. Har kun njilt lidt, fn^mbritiKer Itu : 
lered« Lyd. af og til i cu lyogende Tone. 

"/. **. P. 108. SI»i«Mle M mesle af D«k«» *E»»r- ■" 
mvct Kflilt Inal crier Uorpkinuan oø er Ul Mor^D Måjt^if t 
<i|[ nu^Dlnnde samlet. Spbpr ngsta bodre iig «f falcrtn i 
Sa faldi>tii>n<liff kbr. 1 At fiil|{«iMle [Xaøe I 



,,, a7J 



37 



nibjcctin Volbeifindond«. 
tldokr. lidbredet. 

i (Ic følgende to Tilfælde optraadle D. a. smj 
post-pneumonisk Pgyoliosf. Hos den forsi« af 1 
tiuuterae kan man maaske gaa iid fra, at det iva < 
.tig om f*n croiipos Pneumoni : i det andf^l TiUieMf < 
imod faiidk-s lubulæiv Pneumoni«-, og del synes 
rimeligst at antage, al Aei er den purnlenie Br 
fra tirilken lnrc<;tioneti er ndgaael. 

Det ET ingenlunde »jeldent. at vi her I 
liiigen se iMrfligf psychiske Symptomer i TifeliJ 
lU Pneumoni. I Reiteli^ nptriede de alleivdL- I 
febrile Stailinm fom Acine-Delirier, der da ^riiMtr 
tidig med Teniperatiirfaldet. Jlen i de mert- protr 
rede Fonner, hvor Tibtaiidon udvikler sig III en rå 
Sindssygdom, falder Eiegyndelsen som iiftpst 
med Krigen, eller den pi»itpiieumonii^e Pxychoe! 
vikler sig endog ftinit tienere hen i Rei^onvab 
I Mdstnwvnte Tilfælde plejer Sydommen dog al an 
en mindre voldoom Cliar.ikler og faar sin Platliii 
lavere Ra>kke af ForTimngsformcr. 

Det er bekjendt, al Pneumonien kan comp 
nicfl virkelig (puruleut) Jltningilis; meii jeg luw 
dog for saiidsj-nligt . at m Del af. Iivml ilir L 



105 



»m i andre InrerUans.syg(loniu)e paa Cruni] aJ' 
Dtjh'nd« piler ulitsti-ækkelig DBJugltg Section er bleYen 
et for Meniiigilii'. > Virkt^lig;lie<len har væi-ct den 
nieuiiigiti^ke Titstutid. jHia hvilken der nedenfor 
Exenipter. Deii diffoi'enliolitt Diagnose «r uu 
ikke ^aniike let; Symplomenie ved Ueliritim ani- 
konne i skuffende (Jrad ligne dem, d«r lilliMre 
»ohelændelsen. Oer indlræder ikke blol beflig t'ebpr 
iirier med Jadation og paafølgcnde Proslration. 
u^aa tuiiversielle Gonviilaioner eller locale eonvul- 
bke Tilfælde, Sntasken. Grhnacei'cii, selv Skelvii, ulige 
pier, Obstipation og indtrukket Underliv. Der «r 
Vllertid vi^st- Foi-^^kjoiligheder , ;^in ogsaa i d« tu 
Jbr meild^te Tilfælde retlwlede 03 i Tor Diagno«*. 
[det foi:«le vi.s«r Totalbilloiiot af dpn Syge visse 
Patienten ni«d D. a. raaber og ^idckcr mei« 
fhaii skriger, navnlig burer man ikke det skarpe, 
: .hydroc^phaliske* Skrig: luin .skaber »ig* inert', 
> tu baiis griomtcrenctc Miniik og bans Fagter haTe 
foreeret, tilsyneladende vilkaarligt, og der kan 
koiimie frem o« Skygge af Lystighed, et enkelt 
Jbriid eller mi kaad pantouiiniisk Yltring, der 
' 08, at Sensoriets Tilstand dog er eji ganske anden 
den meningili-'ke Patient. Demjest er det (»ver- 
liig charakteri^^lisk (og vel udtalt i begge de iieden- 
arte Tilfælde), at der indtræder lucide og rultgc 
lil hvilke vi ikke kjende noget tilsTar«)cte i 
.af Aleningiten. i alt Fald i dens i««iere Stadier, 
skul jeg med Hensyn til de enkelte Svmptuniei- 
ilnlwve, al jeg aldrig ved D. a. har »H virkelig Upi- 
botODus, Uge eaa lidt som jeg bar fimdel ophtalmo- 
ske Forandiingcr af Øjegrundi'n. Miui vil ogsaa 
Mærke til, at der mangler Brækninger, ikke blot 
nedenstaacnde THfiolde, men overtiovedot i vor 
tik af D. a. 





106 



M^ HeDsyn Ul den forsU- PatiKbls .Riui* Id* 
saiiiiiieniipnel de i 8de TilfteHp «ptræ<ip«de bejErto* 
Ei^-tlKiiHT. Del or B»ndsyntig4. at jiaadaiui« Hi«it«-«ff 
aoin Regel ere af vasmniolorisk Oprindeljf; for i\i- >■ 
Patienlers Vtdkonunende bUrer det dij^ Ivivbijn: 
li:x9U)th<>nK-l kat) :uila|fes Tor ■'{»■iitanl n)>!ilaiH4 
Sltaretx- skyMre el r-iiI inm:haiiisk MouieliL ikiim 
tioirøi fed de liertJKe Beneyelger. 

XM er i'u Hdlircilt Antasrelse, at Pot^monicra U 
(ie øvre Liin^ela|(i)ef n^ )^mke t«ærlig dm I'" "■ 
»jdijif Spid^pucuinoiii tkulile vten lilbujetige Iv 
binde »ig raed Delirier (Se Lnn^Btovd: Radier omtm 

troupose pDciniiiini. HiLTltft ori>r Hj^rn^Syniplaii" " 

derc# Aan«jp^r, Kblirn. 1S85). Jeg henleder d-^i 
nuerksomlK-'dvi) psa. al det i den foretearSytidii 
synes al vtt-ro de orn- Partier af Liiitgeii. d» 
varet angi-eline. .latiit al del ogaaa i d^ii iinikr 
Kapitel iiiedUelte SyKeblstorie (Nr. 3) drtjw tig 
Spidspneumont. Men iøvrigt benuerker jeg. al ti 
nciii^fanfnde Ikke Jiave kunnet piiavise Locali 
Uetydniin;. Hvor Talen er nm P-iyelioser, der for 
stor Del furet optrwde i Re6o)utioiL'<^tadicl eikr 
senere, kan del af l)r. L. foniiode»le niei-li:ini»ke 
(CoinprL^fiiiiuneii af Veiia anunyma ved de« stbIi»- 
inlilti-erede Linitcelap) heller ikke ret vel Utiikes at 
sin Iiid(lyd(-Uc tdii^'dende. 

I begge nedenfor meddelte Tilfielde har Sj-pdi 
beiXM-l piui en voldsom Hjenielijpentnii. Hos ikn 
Patient raedfprer denne I>ode]i: men de (breAiiidBC 
nndringcr «re uf den Art. nt del bliviT furstaaeljitl, 
uiidei- gunstii^rc Omstændigheder kunne træde MWxip- 

4. l'ft^-jm^itmimi^- l'nifrJmM' i Fiitm uf W 
aruttim. 

^.hiiiritt fin Forr«tnine«lto«r. overflyllel tta med. 
uilsltr. ",, 81. 






107 



bu for i Anr nidrn bnll KyrrbplJniiiidw, riUn v«nt 
nak indtil lum lu UtitK Tor indlwg^ebcD 1 lluiprtolrt 
Lwit[el)etieDil«lse, der forli>l> poii nonrial UaaJe. 1). 
dal ivDO)! «iiinti<)i|i mi^ KhMw Indtnpdati. fik listi iini- 
Krmm|)«r, Ua il«tpiui ticn i en mpomi TiUlnnd tiicd 
:ivb«l 0|t Tamdenk jeurau, vilde inlet njtle, Iturd« luvoJanUcr 
af EiiT«la. Tp. 4kftl om HoriieDen poA åea Bvvnte D*g 
TiRrvl l<l^*>; inidnr .Sjrgdoiumciu Fnrlcili i tijpiDincil »tal der 
aw vwMl Albimiinuri. 

iBiler Opbolilf'l piu med. ATd. 0>>ill- "/•> lUk'' bnn viltoI 
nrolie. uatbrudl ligbål of gjort Psgter, i^laa«! om sig lued 
ef Ben. staiiret Anngtff, vpytlcl alt ud, Itvad han Sk i 
n. Tp. rar Kru rnit IndlviticcUen og i del r»rrir Ihsgn 
wr 38. bnr oeiMir«' vawol Donnal. Stwrk fSoageellon lll Au- 
Uudoi (KM hnln Krnppcn Svdct for <ri xarlntina-liiinoDile 
Hine Stpdvi M sJiiillrtidL-. I7rinen, mm tiuiitte lages 
Ibetor, inil<'Luldt o^eliir Alliuiucti. I Reyiu Mjpularii uy 
poa hojre Side rnilnii Ilminpniog og Iwoncbivi BMpiratinn, 
u Uru]'itatiiiii. 
Orehlflnint^i Tibtandeu Dftiranitret. Rnil nt erftbe- 
Rødtn« pan Trunuua. 

T'* ^1'' ti'' ''"" *'" ''*''' ^atlcD henliVirel i soporm TQ- 
ogsaa lil Mi>r],-en iIht. pr ikke at fnnnufl lil at Ul« eller 
I Tungen ud, lureluyur tmriirudl de besiirevnr Faifler. Nydt 
(Ij^eindo. Drioen. la^l ianes lued (lullieler. iiideliotder 
imen. Tnngwi lialvtor, Piiptilnrni' incmie <t > h), trægt 
le. Hudea noget ter Kg «kirllcnde. il«n omtalte Rcidnu- 
liidnineiikct til Bjif •tf Hvyt. 

Tp. ^■^, P lille, avnes wnre-ft lai^r^oiti. men er Ikke tU 

paa Unuid af haoa Uro. Intat Hcv^iralinnabeevatr. Hen- 

Dagen igaar i moim^i TiMand. trillede ig nilleiltt sin i 

bt)vie|rede Hovedel bid ug did. i!«^ med Amieiie, l)li>tle<le 

j|rl. gned «ig poa Urf*let, iiiniii|>ul«redc niiir G«uilalia. 

IR cre vel ■(■rtfcir*!, tia.ir lian vred sig iii);llAget. roen 

ndig aninie lUi.inikler, iinar lun llggvr alene tien. 

idtryk af al Ta>re lialiiiciQerat, syne« Dffinaut al rare 

kan ti) Tider r«l fiodt forelaa ng rttte fjg eflor. hvnd 

' *agt, linr åtf kun nn enkelt Gang smret pua Tiltale. 

, Mng han Du)^ fna Stropber. lur furavriiit kim giret nugle 

I« Ljd fra lAf, indtil han iinorgm i I>øbet af «n Tira<«tid 

I «n T"ldsnm Skrigetnr. 

a bur mnalt«! tages ud ,ir !^el1gcn. dn BevvfKlaerae vare 
dwiniiiie, al ban Irued« med at falde ud. Har tpial ^en^e 



los 



godt, «ndnu ikke tinlt Aalminjf Inds anfrctul« TUkt. 
ftemdd« la^eo meil CBth«l«r. iageti Sara tnal, el Fa 
fix« Sowraidilnl minlrkkMl«*. Ilon Itgyer on bon n( i 
r iWcr pan Gulv*^ Øjnene liaklei soen R«g«I ibrrkt 

TicDil^nie Mmnieobldte. Pu|illidUrereito«n Itar lal'l Sf, 
Sbelcn. Turneen tor. m«n ikk« ejaååah^ belkgL 

[Ion er lidt ci>nK«*tiuDer«t lil Hotrdot. ikte bid far 1 
DugeUltKi*. kilet L*(lflo<l tn Nwiie »Ikr Om. Ingtn 
Nakkptillvhtd. Hiwler ikk«, og objortivt «r der ikke !■ 
ttl iifliibrrn l'Dnuiiintii. BjerleljrdMic frckTcnlc, iiMtn 
of rene. Underlivet ikke iodtrakket. litmll, tsml (nt 
begge ftmm HUi-h.-. Han r«a^r«r paa 4»Tke Stntttéotr^ 

(Tlnen årtier et ebuil tcult Randfald, ISM tUrtn I 
ved Fiitmlinn. pvcr ingen ftonktiaa ved HeUcn Ihuvt. 
eva^t Album inreakliuD tmI Kognii^. 

*'* %^ Henli|i|»r uforandr«!: vwtter og roder 
Gulv«!. Har skrcgi^t op et Par Gaa^, af 09 til jvsleri 
han i'itn nt Lnoomntiv. Rnilnti li<It ciNifC*tii>ii«TOL T^itf ' 
Littier lurte og skur|i«de. l>er bar va-rel spar»»m AlTii"=' ' '" 
liar utHua eu aitetl (iaog igort alp vaad. PuIsmi U 
lolig paa Grund af Iimw Uro, nofei Ulle. InlH ufdl ■ -mm^ 

•/• ?* P. $i, rceoIiiura»i|t, nt kraftig. EtlM- lojetL 1 
(Ctrgr. I) har lian wivct 5 Timer inal ■« der liar twml li* 1 
flo uver hoin. Kii kort Tid ipuir tiftcrmiddag (kjil lita ' 
i*re4 ret ramlet, svaret DOtrviiiuiide forauflitri- l<Ug er bv 1 
ffiBi da fnrtfranrnde Dage: han bur kun nydl lidt, ufrrriwai 
fr«milel(!i ved Ko^Kpruvcn riacr lidt Alliumcn. hnr maattd ' 
med Catli«t«x. Hlknnkoplak tntina enkelte kumnie C;li»tn, 
OjiiMikkcl vil han slet ikke n-^ire. xrltnacerer bgn, knihtr I 
til ng imaikcr. l'u|iillftnie ninna, rynle. 

*/• Jr - Aller inut noglL- TinM^n Sovn rflcr ItyccL ma 
bau bur liaR ri^eli^c Aalxiin^ elter Inromuu Seonv. t CniM 
knn «n ifaneke enkelt Ciillndei'. 

*. ^ p. los. rcgelinteaeig. Tar iguT Eflenniddif tBt* 
more Munlet, lalU ret vUIigl oi^ eyiri** al giro noK«nhuiila nf*)! 
Besked. Kunde meddele, at bnn havde fiuu!lLuiigGbctA-nitttlMilDmii» 
RfWdan det er guaet med il«iiiw ve«<d liao lijce saa UiU soa nu 
lien pnnfi^pemlr pKycho«*. De enaete »bje<tiTo Syniploautr. te 
kan (otkUrt, er at Iiab bnr boA o( endnu lildcl* liar en Fo 
mnbe. wm om Nogeo svingede band Huved fntu og lilb^re. : 
en FiilcUc af Gnaven i Huden. Deriiuod t^iMB hau ikke »x\ 
virkelig Aiwrte nogcmrtedx. Er meycl Irwt. kan ikke ^dife 




|hr M.illi«d_ Noar bon nrfrlaiie« lit sig selv. bider han stnx til- 
boci- til ^ uikUn Tilslaod. fi^er cla eadnu m«d Amwi«. ii>ei!i 
har futTTtt AnfigUirritnacer. Srdti ffetnåeiea niMl«n uit«t. tnUwr 
TKnilnme nammcn ellrr nvgtor «I sjriikL'. Og«ui vcdvnrer L'rin- 
nt«utBun«n. men ITrUwn iadeliotder idajc ikke AU>uiii«n. 

•/, ^ p.fH. Igaor Middags noget mtn idlar, tog Tojet af, 
ikke «8t>iie Hunden, stui «l iJor før^l iaRm knude bibringe* 
»of^t Uad. nom lua rfrnx tnstrdi- o|i. (tnil Smn hri« Kntlon 
Aiuvleu: rigetig Aaliabog eflvr Clir^imu. Til MDrgeii liur lian 
Tllllgt, er i Jet hele mere samlet. Hau kinger eD-Inu «»«■ 
ende FomnnmelMT i Hondvt, hei derimnd iiig«n Smcrlcr. 
Junite Brviiirflied om Tid og Sted. Pupillpriir nrn nf tiiiturlig 

ug ForvL Tuiigen lioldi^r sig en Uel hnidlig b^tugt. 

"' ^^ P. 73. Han er eflerhaiuideii bleven fderligere aatnlet 

tjniM nn klar. paa tuer at liau af >)g lil mi^^trdcr. hvad der 

I oBi giaa Gangen og rcfercr«r dot lii ^ig *r|v. Der f\a«t ikie 

WB* UiUluclnaliuiieT, og hiui nagler ogsua sulv bestemt miu- 

Sove« hele Xallen uden Narcolioum, Bpiser nu ojpaa godt 

' kriUrtor Crin«n spontant Den o^JMtiTe DnderMgclte tnm- 

inUl Djrt. 

Vt Fremdel«* klar, Ponctioneme I Orden-, «ndQU kun nog«ii 
lieil i HoTpdM. 

*'• Fuld.itntiulti.-l Vellirjindcndit. fulnr tig in«gel nullen. 
".( Tp, er rrvniileles iiorm^il Han er umierlideii niit;et Utidig 
dtutgt rdlryk. ellers i enlivei Hen-rende Rntnrlig. 
"/• Sover meget, tr mat, nieti t|iiiei gtuhmdc og begyniler 
' UUuge lUcrfcl i Vayl. L'ri]i«n udun Albuineu. 
";* Udt^rirr.* belbruiIcL 



5. IMiriuHi acHtum i Tildutning lit Bronckopnru- 
<ti i BroitehitU rhron. mtd BroiieJiieetaitin: 

SSnuiy Vvrciepligtig (Skolelærer), Orerfl. fra <>ar7iifnn» Sgii. 



d*d 



«i 



PL liar lidligeri- vmrel nuk ug navnlig gjod ^n MUi(»tr> 
(jeoe^te »den ar Itvnibyde nog«t <7ge1itrt. indtil lian d. '*/> indlagdes 
|Md ■inmiHniKvTgi'hUMt und»r SjrrnploiiiRr pan en brgTiidencIe. for> 
iiiftntlig i'n>u]>t»i fnetiniuni i v. Side. Der tiur vaMet mbigiDaat 
ExpM:torui. Hur4en bjr wrel aiudreagende. Sovneii nogealnsde pea 
Jlurttbin. Tp. hai rierel mellem :i9.i og iO.9- irorgaan b«cjradl« 
ban at blire rnigel urolig, liar :<idea vieret rexlvoile klor og uklar. 
«i(l«t« I>ugii Uggel og lall vildt. Huiigel og raaM, negrel dg ved 
at tag« Føde til ^, 



1 10 



Inilindinwr ncgcl nnrfig. li^cr itmfcl ftm^BduMRri i 
vUili dirreoit« øjn«, rwitrt si^ ntndi |iii» 4fulvei 'v ^iMrnsJ 
na al ban hindrtr vnliver l'ndsrmiKlH>. Ar of iLI irvn 
h«n »n(l« nftirKtaMlig* Ont, »vRfcr Ikkr (mu Tiltak. 

"/» ^* UrRi«n nontinL llnr uafhradl «idi!n ABtmtulMl 
pna Gulvet u^ tnnilul, oHiittidcnilr ^lukv meninpilMe ! 
HTlaiaccreoif«. spariEPul« of fhaend« om aig. TfmnikincilHo 
Inot et alm-k«n Anfald af *.'« "nniM Vwiirlrad. aoAm hiHhi I 
Logkmc ru i <kn ToldMontp Tro. B«n i>ii Anne i tuJlmid) I 
peb«, medcm Uovedel (mrt Mer HnerviHk tyttti m Sxtt bi i 
SMrt iiilck«d« \tetli\sX nrem U|r till>«;e. ØJDena nilloit 
nov«titl OU AiMftel fonre-des i TnUKofiwle (iniSRcor: iMt 
v.u hvcrkm ■'lOKkp ntler UoniiAe Krnin|>«f , iageu YmM ' 
Tanfttbitl. l'ui>iJI<-tm- vure miittleklore; Itan wgu wiii ij 
SniMteiniltryk. Til Moifun Lar tinn ipjid i<f[ ra-rri 
ncntig, «}nM doR fr«iDii4-lc9> totalt forriml, an^ivcf i^id 
lU Au-, «r i <lel hul* ikke ttl at ha et foruutDiit Onl >it| 
SlelbueMxi|ii«u, 4aa vidt d«n kan anstHlifs, vb«T Ownijiniiif |u | 
inesle af v. Ba^ade: Res|urali<Ni«o er hørlic li(c lil Btat. : 
vfølnok DORiet imrickft. Mtng^ af nn Ud fut.-tifti', sub-jipK' 
RaDelyd. Hjetlnl ikkr fordLndl. TrauliM Kuiu bil Opu I 
Bank af It. Luiiiw ur der im Del Riictigp Ktdl^lfl o« flnwU. 
[let liolder oitF mnfiet'tioaeret. 

■*!** ^. Var i«aar roitrisanMidR tncie roli|i. buulr i 
Timer tiSTes i SanRon, men ka*Irdv lAjg ud af ilemie at karl 
virmt mefet Broliif. ilnriveo-lR Har nkt Ikkf ■ •'* ' 

PeberkuBt ii^ drak en l'ol M»lk. ll'iaier kuii i:. < |i4 

Til Uniyon liBHcr han alter ret ^tilln lien: »er Du^i'l nitdUfll] 
synci Ikke al •rjifaltc. hrad der (oregaur iMiiktin« tiaiii. 

",'t ^-? Dsna i lid^ Dpfii inr moim I*erin<lar «Ufll> I 
UduinttuLiei|MU««r: «r fiuul Ul Uorgen hklen i Sara 
Qileu Virtiiitiir. 

"*» Tp, 5? P.flG. iwBMilundc kratUg. tyennenio«****'' ' 
rolig i fiiliile tt^Y'^ ""■ *t liati til Stndiubnd kan liolitci i : 
meu Ulliiw uiciu Juliil trods nogta Sovn mat tinr i di? hm 
napi ftaa ^dt »mii iniM nydt; lieUpr ikke AfTiT ^v-1 

viBTnl miiiitrl dt bibrilt|;i' liam , i« igenla^ til; ^'^ ' 

mc^ rtii^ Virkning. nunhf.7«r nu 1 Rftkije< mod ' > 
npHilrullede BuUii. rotdaiiciinie Urimarer ug rytlimiu.. 
Tyir^nniDEkldrnet. At tg Ul olirrk Ticaderskiefnn. Bnrer : 
ned IPodeii. Dieti Ilden ugvntli^.Viikliertivlivd. ^^■ ti'l 

iMrriyl (mMcfl ExIi-emlleterDu iilipva-Bi-liijtc. «Jii. jj 



III 



IL Reflexerue unluriiite. AtHfoiii«D uiillrakk«!. Vom Til- 
rw lun m*d E«luilali; Onlene IttmhnM explosirl. umler- 
|ta rigcHiRi vnvivcnil« cikr cncrfUlKt« at t^ Laltsnidbrud. [>f>l 
tfuiiooettåif Amf(tt bar onUgel «l cranolfik StjttT; Hoilen 
ro« bwi. 

' '^> ^i*- ^i* '¥"*r ilocdR hui dal nw«ta ar Datten, ni«n Jnat 
ir Iwn lif!^ lift ■niniiiiiiikktiL FrcmdnlM >an godl aom inU^ 
pH og b«lf >l(l«r lU^ Ctj^niuU nulrivnlra. TmiiRin iiive«l slurrkt 
||fa|t. rvkkoi ml poj r<>rlHiiir*>ntle . Di»n ilcrrftcr boMp* Mund«« 
ruf^lflii; Riilwu og Ansiglcl Fortrakket I Rrimni'rr. NyKtogDin«- 
Itlfi Jicii il Oja«ii« ug Hf of til StrabiKmiw CDnvvr^aL i'upiDttnie 
pin loiva Nakkntivhod. Pnlseo tia«t«ii utolelitt. ai«ffol hurtig, 
eipirali-inm, i\rf altiil er totrrrrl, (itwUodc, «r Ul Tider ilinkcre 
m.<L^iIl'I. Ja^viili|f kort StMUMJiuHe. Det ljkk<9 kun uailer 
ml MiHlblanil ul (m han OT«reDiIe: rad ta \mt\if Stelh'Moofii 
tti lier hvcrkm [inn For- ell*f Baglladcti al xtrrr nnycl rmwiv 
|t atiDiirmt. — tinder litLat;euik Uru ug vimuidc lioveiilwvægcWr 
lOih«ri>ilv hnii og deiJo Kl. Vi» p. di. 

.Sn:iiou **.i: CrRnkl nf natnrliic Fnrni, dm <{Mrwininc Diploo 
liM-bl'idfyidt. IJtini naturlig. I Sinu* lunsitixl. mp. flnii« en 
U?Ii!4, iiog«! odlwrenl ),'ranlifr«d Tlimmbr. Ut Vmwr. der ud- 
.Siiiiw longil. »van-nde Itl L'dBtn«'kiiing«ii af SulUTa aafill- 
lhr<iiiil>oM'r«lR. ^iniit tranEv. indehuldi- flTdrnile llloil. 
\tn jf Dum fiwleH sauvi?! pauConvPiil^len vna 1«^ Itiisw 
kun lid«t adhvrnite frbke Coayilvr. Ue blod« HiiMl«r 
UiidfyMif'. Antehnoidw ninr)k«t. tUibr. Do fnrtykknl« <^ 
i infUtrcrpdi! Uiiidcr >&im» med LcUied rm Uji^riMna 
D«tir>« vbLT Tiiir violH brv<^, tiiat og Im^ tii«! |iuakt- 
lirmotoT. fiu K(iitnti<l«n h(« den gro« SubHiUiH Kgn- 
natnlitf rrc de dybere L-ij; vnlil«ftml hj-iipm-mske. ile 
« n'it'el tilc^r«. (rcaltgi«. Hediillwn'utntiinwii visu (ul- 
Isrfcl adny<l<"D<le Blod jiuuk ler, SidcToutrikteme indebolile 
lig. klar «cnK VatiUko. Bfiendrmøl nniarliyL Ogsaa ile 
lu (laiigliur, Poiu og Jlodntin »tilnng. ri«« idwrb vinlel tarv- 
t »r tien graa Muh«l«&«. IljerMiu CotLHislen» i dot bfile nnlur- 
lUrrrne faa Itesi* nljnrkt blndfjldl«, m«li iovrifft lulutligv. 
terrigl laudtrs: Iln'iiiliiliti rig iltlTlBi' lltiiMcIuiielfcU«. SpTwlle 

)Bchi>tiaeiiiiioni(!r i uiilcoit' Uip af tiPgK<-' Luiitfcr, paa v. Lunga 
^ friik fihriihi-. rirurilb med iBlriic mwta EnrJiymimor. De- 
NMin (urrni'tiym, »ifiicnrdii. bepatii. r^nuni. 

Jfjt koimii« 11U Ul CM Sygdom, hvis Fortinld lil 
ililiuni nriititm er af særlig Eletyclniiiv.' , nemliti Vb. 
lerpcrali«. Allerede ilvn ^ain)e Erfaring, »I D. n. 




tI9 



er hyppigere bos Kvinder ead lins Mænd. V^f V < 
tydning af en Forbindelse med PuerperieL ()g a i 
dan findes der o^i^aa utvivUoml. RijiUirtiolc 
puerperak" Pgyrlioser i Regolen lupnitertt Fonnarl 
hallticinatomk Forvirring (se næste Kapitel): 
sjeldeni nna dog Tilfældene en sa-idnn Gnu), »t *k I 
tjen«! Navn al D. a. Jeg vil derfor allerede pu < 
Sled berøre Spørgsniaalet om Foriioldcl im^Il-ni 
peral Irtfet-tion og puer|>eral SlndsMygdoui. 

Om delte Hmne har Dr. Th. B. Hnnsoij 
olTentliggjort et rortjeiislfuWt Arbejde, by{^ 
Materiale, der er samlet b«- Era Afdeiingeii. Soal 
vil erindres hævdede Fnrfaltereit , »t i etlivert 
af puerpentl Sindssygdom , der khiit:<'k bar Ou 
af .iciit Fon'u-ring, vil Patienten vise sig at vutci 
eeret. Meti samtidig indninimer hun , (bvod um | 
vieret tilbøjelig ti) at glemme), at dex Findes andir I 
peralpeychuiier . der baade efter deres Fonn oj? 
;Etiologi høre andetsteds hen i Systnnet. of haa i 
Exempk-r pH« taiidamie TilfieMt.-. Ltvi'Icdcs er lun i 
til. selv hvor Sygdommen i f»rste Knække er 
af lofection, al tilskriv« de sædvanlig antagne &n 
momenter, bsade Herwtiteteii , de sviekki-ndi« 
og Sindsbevægelserne, en vie. oincnd indirette B-tn 
De wnere Ki-faringer her fra Afdelingen have 
beh-æflel Forf.s Antagelser. Dd viser sig virkdij 
jo omltygfseligere man leder eller T^n til 
Iiifeclion, des oRure tinder inuti den, Uer ms> 
vel erimlres. at Barselfeberen kan fortobe vr 
^dog dødeligt uden undre locale Udd&vr eml ssail 
der let overses selv ved deji mest grnndige og 
kyndige obje^-tive l'ndcrsegelse. Det er da evo 
førsl ved Sectionen, at man ved Siden af de air 
Infei-tionslegn (mividig den parvnch>-iniitt)si> 
(ion af Organerne) flnder et eller andel ganske l> 




I Hmeyii tU Inrertion UJelra'iikt'lijil nverbeviscnHe 
isfm-iui i litei-113 eller Adn^xonic. StKirttsnutalet l)Iivi-p 
in. hvad luai) skal (^itre med saadanne Tilfælde', livor 
T livpi-ken intr« vitam elW ptwl iiiortcii] kan jkiii- 
ses Tcpi til liirci-liriii. Her er der j^ari^ke vist Intjen. 
IT kun honæ^le Miiliiihcdcn af. ut Patienten finti luir 
in Barselfeber (Dr. Hansens Ariiancjling S. (i'A); men 
Ler lieller lu^en, (k-r ktui bevj^' deii^ Tili!tedc\-a-iTbi-. 
^pevUbynli« maa dog ])a.ihvih* den, der opstiller 
Rmrkn om Infwtion som en Coudilio sEnt- qva non. 
U kan man imidlerlid aldrijr ved den Slags OpRJtirelser 
la de IWI i>CI.. og man niaa derfor ikki- hv-^v^v iidt- 
kkeride Væpt paa Stalistiken, men forst op fremme*! 
wrgic. bvon-idt rieii kliniske Form er »bsolul pallio- 
tomonisk. Der gjtelder her det samme, som jeg andet- 
eds har fremhævet overfor Paastanden om de saa- 
lldte psyi^lii^-epilepliiike Ætivtvalonler hos Patienter, 
sr ikke liei-islip ere epilepli.ike. SjMiriramaalel er. om 
rt er Urrclligitt uk-iie af den foreliugi-ndi- kliniske Form 
I >>lult» til yl-:tiolo^en. Det maa i saa Henseende 
^nilrt-s, at vi i forrint- Kapitel have set. hvorledt's De- 
rier itf umiKkjendelig anæmiitk Natur have han i>n mn 
Qld^om UK ulvorlitr Chiirakter, at det htiver el reol 
^wi. om man ikke ril regne dem til det acute Delirium 
Uftr den ariile Forvirrinii (.Si- imvnU^ Syitehistorierne i 
B 8). Hvorfor .^^kuldc da ikke en pucrperal P.*yi'ho3e, 
I* antager denne Fonn, kunne have samme Ætiolot!!!' 
ntiiOniid, 3e!v om der mandler hildl Bevis for Dr. H.« 
flwori i det) L'dslrteknini?. hun vil give d«i. tvivler jeg 
iXf ikke om, at lian i det væ^^ntliiie har Ret o» tiar 
jin;! el vte;cti}(t Stød til den rette Opfuttel^ uf For- 
HldcL (>p; t-om Kxempel paa, hvoriede-i man, naar 
tui bc»tra-ber Aii for al soge en egen Ætiologi for 
Ib' puerperale Payrhoser af denne Art. vil kunne paa- 

Il alt Fald en MnUghed for poerpfral Infection. 
^ 




eJchI icf mwktele ik lo Tolgendc Sygrhwlociw. 
første, ilnfU-li^ Tnrløbne Tilfælde vtstf ^ertiauvn n 
iiOgi!ii Lkli-b«- af G«nilaloi-Kanenic ; men rim 
rc-briie Sygdom liar dog iidviklel sig i iitnisk^ 
ForbiiuU-lse med el Puerpcrtuiii. Hos d«n andci 
lieiil var Dia^no-u^n oprindelig, mider Hi'nsyD til I 
UtegliLx! og (ieu <d[rap|H-' Diæl. hun luivile raavi I 
kastet, »Ullel p«ui Deiiria inanitioni-s. Gn 4nilei 
lighed var den. at den optriectende Uterinbladuil 
at opfallp som monstniel og haiit« "nfeland dprfi 
en Irtuisitonsk Jlenslruatioiispsycliose. Mi?o ik- 
kntiinier mig dog nok ^aa nærlig^nde at fonni 
det er eit latent Infeitiua. der I>ar ^joH sig gis 
pjeniieni sniiiendo .'ndoitu-lritiske eiler nieln 
Processer. 




6. Dixiiutif. heretlilar. Puerj/efium. — 
Forxifditim, IMii'ittM actUum. 

IlfntrrwaUi cørticls. MulUjJt ciitHkiitr Hrfniorr 

<:iBitilii><! K.. 37 Aar, iriR. inill. d 3Miarls. tlo>l li Ag 
Cuiieult-iB Moder er AuA yaui Sel. Hnm H^■^pttal, 
synes nmlor un Pu«Tf«ralp«y<:boM. Selv altid ra-k. 7 f<i 
H Aar. Fur ■t'it Miuuicd iMcn Tixlt« hiiu ndcla (>ang: I*) 
forlab nortnalt. U(c liun bnr ikke ainttiet Biinwi. øm ilu 
3 Ugor ■iden entrr kun eon EKky« %gdi>ni. ^il«n BuriKt« I 
tinn viLT«1 meiKl nciUlancli in«n itnr har don ikke 
tydetigl s)^tgt ho* li«iul« Kar Tor li Dage «ilen. ria bun I 
st bltvo i MPrliii dajirligt Humor. kliig«<l» »v«r SiDMlrr i H 
ii|r alraiiitleligl Ildi^bctindoDdp. Rtm kunde ikke »piix^. hk \a 
ur trwg; heller ikkv wv liun »m .Vntlcii tig lonle ikke 
lib«n)p>, dit hun var baD^ie Tur. liun itulile do T'v 3 
l'lev liun indlufit pan Pmlwikn HoopiUI itnilpr l)i«irn<i 
r^Dtinna. mm da boa igoAt «r hef^dt kI Mive rindende i 
'irertlylles liun liM(i|. 

Patienleii ur thA Ankometen flabenbsrt iidon Betitl 
Tid ng SUd. Huo CTurer -Icl ikk* paii Tiltiile. men »y 
raaber, repwr gig op i Senirei) 0(c kasHer »iic uttor kiL 
liaHurini-rct : srcr Fugte flyve om i THrelwl ng wrfi*^ 
iii«d HttfmleTDe. Hun er i rel gnil EnutHngvliktAtul 



ttQ 



^s^nviiipr inl*l abBurmt. lluilon or tur ng ti«], Linbomp 
. Tuii^n rod og (ur. Teni|ierat, 3S3. I'ul« 7i Itrine« 
ntehviile. Mcnslrnaliooien vht liMede nå Syt^nniiuein 
tm. 

Ttatp. ** a. t^b >«. Hun liar hviTkm »ovpl eller ^jiirt. 
Kil lin nt\ vilde f'jylei- ixl^n at Indluil« 'jf (»la Unitene- 

r Snmlalr 

Temii. *:". P, imi. Inftt Ii»r rntieDten twret i høj Gnwl 
D«ii litio i|>i>er nn o^ tiur luin Auinintr. 

T«iti)wrjl. Iioliler -i^ mclli-'rii 'Jx og 39. Hun er nr«iii- 
luoliff, lil^lpl« ii*ljt\is. men linr 'nvtl nnglr Tinwr de 
Ivtter eflcr Kxirairl. cnnnubi« indk. Hun ur rciUi^ ok 
tdt, mur liui) iiiudKei. hlgfer hen med slisvt. runiir«! Blik. 

■r ng li] lydvlid ■ynohalliirincrol , forelairer hmleDd« (i^ 

BFvn>-e)»T HEiiilurn«! crc nuini«i>tvis Rndel for ctixk 

lltin lur tuii).'«! va ]lel. iluj; suiiimeiihitliiniliMl 0|!: uden 
Eiir*Uar Orili-iM-. lTo,l«rtid«n fr.rlniier liiui Seiigpn njf læiSfer 
liitK i anilvilt TiUlinil. ]iuii it iriit.7ilrii)- ved irnd«rs»- 
ller iltkv tnver no^t nri. l'upilleini' uf nalurlig Sturrob«'. 
imltopieii vaiukøli^tirts nv^el »f lieodcs \'ra. med der vr 
Id iiiR«n l>elydolii[ere FomnilrijtKer al Øjeii|rnind«ai. 

Hun rr mer« poRiiv. nyder kun lidt ng under nUir Mod- 
ir gauke aluiu. Urliieti iiiiiilte i^uur Uiitvf lueO (jiUieler. 
, Har i <■! V*v Timer daglin IJgfxet iited t^poiw )iaa HoTcdet 

hI Irelindc »if Tcl derved. I^ivcr el ]'aI' 1'iIl><^r jmn Chiniul, 
dnnn liar vnrel i JH.>tr) SUg«!! ■)« «idtl« Dage »g mnMler 



Teni|>.^. Aflafeod« Kiwfler. Hnn neller *rx eladiK ow 
. udi-n Berldstlied o« ni«d lukkede Øjnt-. Af ot tU Kmua 

[titp^ Ryk i Rxtrvmileteinr. 

.Trmi'.*'*'. Pult lita Hmlcfi lar, lied. Pujiilkmc nu 

oonUnltrmlr. 

L Trinp.'^^. Ig:*nr var liiui lilajnetadcDd« bdl mere Mmlel, 

tir, lUi'vnie ^in Maml Ttd S*io under ban« BcMg. Til 

«r TilsUtiden dm t,''iiiilc- 

l'atKnileii IT liori ft[i uied al »jiirt Kitreiuilrterne kj»- 

Wftr aie'l UeiubitUK Tenip. til Sladidhed mvltoin 311 o« 

Mn indcliolder nu en Ilel Albamtfi. 

Tctiit). iariM 'jan. iNii>nt«s Kl e i1 3. D«le Kl. T En 

^ Uwdeu var Tentp. 4<>8. 

:6t>ti II Tinter efler Deden ttadc-sliTheii 1 Sutm Dnnf 
Ijrdtnd« IHnd. IV Made Hinder ShmIh for en Bn, Ao% 



116 



ikke meget Iwtj-ikti; In^ectluli. Uite »ig kua nlliMc t 
Dg L-flerlude Ud fltit cliafrlnerut H>^nieijv«rnade Vu (i)" 
»il TiMT Corlicii)i# Mg ni lutnrlig TyltkoUc: åoa n 
te^tta^ FDniiiiiritifn*. dnr v'nr rif ntnrkc-^ itdtallr jo* I 
fijri. inPii ofKkH latle tJp pwvbe (m Ii*le ifcli inri(tt (hu 
V«lt:i>tiuneD<l<'. Corlicalr* er iletl I lo Uiir. 'ler |uj tiie ' 
BJsfcillpo T<^ rn fin, liviil (ira'iuu'liiijr (jiaa VifTtltår tnMi 
ilcl luirmnll Cnilci i OccliJilulUp|»n>- Urt dybrri' l.ir. l^ilj 
at ntiv il«l liivdei^«. har eu rflilljggraa. f' 

rnta Fon,p oy »Iribm af tnlri)^ Rnc. mod On ..-. -iJailJ 

lubcnde K«r. Del ydre Laf er lywre, af en e.maiUt pa I 
netl ic«laljn*it i\nslr«(t. — Den «Triii« Del uf HJemM nu« i 
ctclii^ Fonindringw. — Lungrhypnetasr. Stn>rt iMrMch 
rK«iFt;iliiMi af Li-rpr os Kjret. — 

dykker «f Gyri rniobili-. tsnlniliw Of occliilUl« lii 
Mi^lti-i> Vn'iivkc mi Alcoliol. Efler lUnninrarvDluf n* i 
(ur di-t iibitlc ()je dco nmlaUD Laplrtiiitt tncd finMHvn I 
'•iutr«nt mvlk-ni andel of Irt-Aw SlniUim (Hi-ynoli. HiLn 
VM in^n kjcDil«lig Fonkjvl syoliv ■'><'<1 U^'n^ii li) Danii 
dl- forxkjcltifrn ^tnts oa 'Ifn MiukJi-, bTorpua ti« baidf i 
Farvtiiii|rcit. IhMimmt rtndl» jna ARiUigt Pnpiwrutef ic 
rnk«lt L'udlaicelsci 9iuua Ul<kliii^er i CorticAlis. itr (tt^'r I 
lig« uiidcr aixli-l Lam:. MikelU' uiniddullMrl uiii! 
i (If dylicaU- Lag i-Iirr t MiimulntniiiN'n- RK 
■niadre »iid miliuMe. Allsan ikke Hyolige Tac ikt hlnite U^ 
variNvniip i .■4t4irrel*« iiultil rtaxdiiDite. dor kuii Iwslutl« tS tti 
ligt AiiUl BloilIcgMnor, deT iniidlrflid lydotib't Iwt iadti 
selve (ilbtwvel. Eukdlr Sltidrr .-na^ BliMlninp-nie njrt 
pmrgu>(-iita>rt j Skeden nf #1 liiK ^Anv Kar: niEii ik Dcrfi i 
kunde der tkke |Mi«Tii)c^ nog<^t l-fstflnt Kar mm l'dnu 
Btødaiovun. lovrit;! xan- Knrreiir lumi nftmt •tn-ril 
slørrs Vener libynebdeDdu heil ud^Qode »T Blod - 
cuPerM' Ti»l«i int«t lydeligt ulxiuriut. og Narrelraadmw- '« 
ved Wciger U Hetfande. rr«iDlr»adte paa liitiyndadenib' oifnul I 



7. TmngUirrwi; iMimvnde FmrirrtHi /'Inf" 
ptifcltosf rfltf Pwrprrium'f). 

ZOtaaif filt Kone. IndL »/*. Dd«kr- ".'■ 83. 

Ing«!! ii«uii)i<iil)iuk IMsp. SeK- ikk* niirvrak Part« ' 
Uaan«der nilwn uden videre Hjemonluiri vf uden |iwi*MIb 
lajten Clt«r!^>;doiiiine. For 8 Dnfc siden pladi«li)r uniier 
Febrilin Bl»rke Smcrler over Lnnderne ojf i E^n^ srb«t1 
TtM. Er hte\-en hoidl paa ahaahu DiiH fSodavuiu) tv 




Hn-tk) luider Ant9gels«n af Nyrckolifc. Der bar Iniidlorlil 

IMari^ Bbxi eller CoiKTUEn^nler i rHnvn. Pi. var tti 

Diii«ns ItrsjndclK vøvtil«': m*n wtrifit optraadip <!• p*y- 

■k« H;iu)ituiiit!r alddui |iIiitlMtlit;i. rdt-t liun Iii Diip<- før Indlog- 

»D Ak ol AnitfUnf^hl. uuJm hvlllt«! tiuii udlallv Fryitt fur »In 

Mlaarndv t>«il. I do fi)lt;cnd« Dajw o« Xæiler litloB Uruwi. 

■CITmI ludliivi,'el^tn fulcUtii'nd>K (orvirrrl. Uler i Pi vick, iin?»t 

Biiij I Hiiiilt^ii. Itur ilu død. S<rri)Kr u)[ ^tojer iiiirllem. kan 

IThiinirf* til at pvnre |iaa Tilulr T|> 3«, F'. Hl lille. BlodJitt 

fed tta V>|!nui. K'n.iUr op, hvnd hun nyiltr. iriidcriivrl urloii 

^d dier [T'laiNMidinic. 

^1 Tp 38. SpyllH Chtnral ud. ^M Ikke M*«t. blwdt ^g 

ten; lur iliii«i .Syinpl^jei^kcD. Xo tn\ig, dofondo. Titr, »korpH 

O««: Ton«. 

*■'•• Tp- ^. P. ■■«, 1 L<»I>et af Gnar-dageo bl«v Pi. toM- 
■MA 

indie klnr, har sov«! hel« Ntitten of taler nu iiaiurtii;^ nni »in 
stand, ^piver og drikkrr ni»d Iki^rlittbcd. Ulailniitgen fr« 
|jlu D*«teu optiørt. Cxpkirallonen viser iulcl uiniuniit 

*i. T|. ^. P. 88. SoviT -H! q.U*r frtmdulw p.dl. Sob- 
V«tt>eliiiden<)e, kU)p.T kun »ver no|!iM3 Miithed-Kføli^lsi^. 
DudniniKn ipbfvi« fuliHi«pndiir , der holdt siit M Feber i 
IDd^. lucn efter 3 TKrrs Forl»t> kiiudn hun uibkriTM iiel- 



poui Exnnplf^r paa niuliif latiuil IntW'lion af nmlii) 

ikal je^ mi=<JdeIe rølgitidi- toTiiræWo. Hos cioti om^ 

llkolenie Creiiikonimer der iiiiilti|ile Siiitpunttiotier, 

visl «^nt 0^ saalcd««, at ile inaaskc- kunne 0(»- 

soni amflenft»IIi': men dw pr dng Mtili^licl for, 

eretio tk' iiiitiulf Fi'brilJu. forbiiit<liie iiu-il Epit^taus 

Fa^inalbloclniiig, ere Udtryk for el sejiti^ ^Mnitte- 

f InvasioQ. — i ået andet Tilftwidf konunor Felwri'ii 

fflrst scnl : men d<T oplrswior i Sy^loiiinion.i før^e 

^^iiuia Hii-iHopl>(*r. som imyet vel kuiim> aiitydi- 

if Bt^yndelse til ileii Proces, livi« Roeuilal ved 

Buen riser sig som en Lmifrealistva. Siia litle dtlle 

•ras «r, giver del dog cl Holdupunkl for Anlagel.*«! 

ilili'Ctiot Delirium, medons derimod <1en forefimdn«? 

bfj^ræiid^cdo Hjorii^'EmollilJoii ikke afgiver ti)- 

kelig Forktarinir for TiistaiKleti. 



UH 



8. Alf. fftr. Arul ^tthrrremfe Forrirriflf 
fntffemU fy/AAo," Ai»ithi. Erglkrmn fofifi. 
ItiiMiUm; Vrttfritntrjvigr Ttmiirrnttir^^iifHiityfr. 

¥}-Au\g KiNir. gitt med VivrUlia>li<>I<ier. ioiO.'''.. Atl'i 

i Gani^ ti(Ui)ci-'iv bebiiiulkl l»r. iiilf4r Ganif i Ffte. *■ 
UvL Ireiii. (ifE (^nlusio faejpi. r»r<-t(i)r lifniwUi TonUu. w 
por i!tmi)inil''i<>cinu). Ilnr sidPti da pnpt Unaårm ^ifrm\t •< 
ftild dril iiKvlF Tid. Hun driUrr liutiili^ 1)11 (II liuo Uimi 
Uf^r F«a vi Pfir [)aye udmaKel ly medOpkaalniiijfpi, likttil 
Daire hAT iinti ikkø drukknt, derimnd li^grl |hu (jnnul il 19 
HMinlniiittim Muiit ittL-rkr .\u!4tbli»dotii|R-r. Ilrntnil«r Uu, ( 
lla^udo iit^r KulderurupmiMri'l!« , K<~>rt9nndi!t)if>l ly jIbbH 
Undcrlivrl. 

Ved iDdlietnf- Tcnip. 4(>. P. 19), Rm|>. 39. OpnnlMri iS 
NH-?eliudi^n libnk uf fWimvivlr . ui«n udf-ii Cliaraktcr tlt/J* 
la*. Hj-prnp*lli(»i •!;( ønihod rod B^vnfl^lBrr- 

"h. T]>. ^9^ r. ns. X^m Sovn. ikke ^wnl Mmiai 
eller dellrerende. Alter i \nl Naaelitad. 

*'* ^- ''- "^- '^'^'"'''^ ' Anc» al bUvt liallNrlM^I 
fIoI Ikke Mvel. er (fl Moiveu lirtl^l ilelirer«iide. Ile Cglpald) 
havde TitsUodeD tll»yn«Uden>)e Cbamtlor al «l aIøiinA''.-1 G 
rium treaiejis ng l'chcrnti Uhlc «ig. I Sledvt for ru 
nluluing lilluge iinidtertid fra iL *'• Uelirieroe I H- 
lirnkn nuKft Mnalw ij^ oaiuiRenfKliieiL Itied ittvnlra '' 
Uyfal fonirrrt uf lydrlig «)-n«hiiIlu-n«prrt. g, ■ 
Mcoine Otå og forHwn 'tadiite sviugeade 1 
Utiderann: ffijttcdo al Mari u<l. 

•t. Tji. nominl. 1'. 113, leglni., ni««i »o^t lillr. Bai^ 
Mmaie Tllituiid liele Daj^eii ipaar. har »uvel etter vi > 
er til Hntfen rohtnt* o^ mere camM. dirikker med li-f^-- 

'1'«. Tp. nominl. SoTcr «[( :<piBer ItciiiiMn. tuen er alUrv 
rutvirret, liviiier up i viMe« Sky 

• ,. ^ >it»jH usUndsetiir I iiidste Dsan. bMl*<r orM 
diy, er obtMoii i Lader 0)t t/'iiliriKl. river ine^l Hu. TaWv p 
aainmeidimiindn*. anrialirr nm at hlir« befriet inart dir fil 11 
«g itiiie Maniinai. aiurl fi>r mii iljeroe. Nagler Smerler. R 
ikke lannv^T tyiteltiin Hulluiriniilioner, 

'/•■ ?i- Fretndele« rilil rretgnrUghed. Knn m Tim« 
Iag«r klin Udi nydende Kieniv til ng. 

*'- -^- li>F<ia ^'vn trods Hun>tiinirvei;Uitii. 
uforandret. 




Pr«iitJ«]es iii^eu Sevit Huii kun ikkv la-agtr Ha* 
n Unnpnp. 1i|iK«r og rallnr "itc pM Gulvet med viMe Fa^er. 
iitr U!ilamls«li)r1. tiu-a ou urnr.itnRiilitrt. Ig>nr kiintli' iIoj; <ij>fHtlri' 
lAcll« iMifuri'iiJr [lpiuu'ituiii)(trr: liuu var dxil. Iitil it:kc SUi). li. 
hl bur rIhhoI L.iyoiiot om Haken '<)( arrvvet BtMidl^r. r<>nitenllii[ 
piUll UJmih-'L 

liell«r idgen Som i siilvto Utw«- ['"■"i mod gro« 

^1 i)p fiil^i-nik l>f<fn Ixililt Til«taii<ion nijt aretiril ok i del htiv 
drel. kiRi >t titiu Hk nntrrn S«<m pnpr vnmir Bii'ic. D, "'• 
Panaritlvr pcis yiienle Lvi) ur »tlt^ h. Il:iaii<l9 Pin;r«r. i 
nilr Vntf Itlliin' pia v. Bund, llldrlfl ui«i1 Ticeliit Suppu- 
Km d- "/. tioWt linn Sengen, rmr i il*!!!*-!«!"!!!^!;!*. *|)i»|p 
Hm bedr*, men totlfihU sj^ drUl: of aluv I). " . oiu Morpm«! 
>r Trni|i. rndnn oormal, men oki Anenen 3J<.1 n|[ liuii rnldl 
U-t«E .vuiimea. 

H**/b ^. P. lØD. lille blivl. Ilrnli(n!<-i' «Ibv ni<^<I >n»rkend(r 
Hnlinti jKu U. HuDll^liltJlinll<■ll »tirtkl ro>l ineiJ u|>liliwf Hi- 
Bn^er^ ilei' er uu o|c;aa jiaau)' Jiffui Itodiui? »t bele Arisigtltt 
7fln Aftkahiing. Involonl.'^ro ExcratiuDPr. UihI Kl. 3' ■ EflBi. 
W Tp. 42«. ". Time en« D.«icri HM. 

Secliun "''•: Hrnietiiiidrme nalurlijie. tljcriiev»VL>l nutukr 
1 blud^Mt, (illurr natuili^. Cmboli aS «-n (iieo ul' \. arl. (•ului. 
ilumnnttk Inliltnitiaii af don tiUvnrpnde Lntiuliifi al v. Lung«- 
l«ina jwliuiio. Fedllever. paKiictijiualnse Furaitilinitf« >[ (k- 

_ tndUilrtiilf ^ttn-f^lle VrytbrfiHu. Vnd^r tUlii^mdf 

»Tiirfwy wf ernativjiidiy Iteittijutrrge l'tfriUiHg uf rt 
ri ir Al iKutum. 
fSftfranifft EMoUifion i h. Hrmi«/>heett. Lttnifivtf«trfg. 

Ht-uAtig gin KniK, iodl. 4. Viv, iW å. ".k 9a 
l'Pt. har fur i Aar siik-n tarrvl l>«liundl«( li« tor tManiitb 
(øvrigt itiaimclei »t Aiiamue^. Iiidljt^gviii fur Mjtln- 
R, Sliberi«. Riimnirr gnuemtr ind |>aa tttut^n. »ni Mid ni«J 
titUclw: riser uverlwrcdt^l iiijren tegu lil l'nr»!y!«-r. Sen- 
i^ri itwrkt i.>iiiUi)iiEet i undertiden ararer bun alol ikke. til Hiidr* 
Up gah. lien i Vpjrrt. dcrhiw lang)u>ml, ledondc eJlw CJrdonc. 
VinarL at UMnden ur Skuiuu^er. svMrl, »I Imu et Sknediler. 
RrnttMi lids- e4t«rnt«d4bciid«t Hnn er ulidi}:. »ovnin. irabfiid«; 
viis Rlriikir denliuiti, i de fotgvitd« Uage tillige Hovedpine. U|i- 
ittninper of cuciviiUivbfc Rjften af hele Le|N>meL Nonmal Ttm- 



t 




I3U 



peralur ug Vtkn. Tn B«(rtHl<J««n cwniMNt Aeftimmn, 

(II Grand; tettatt Inbil Sl«røninii:. kunilc liave dri ,ifu 

Fra d. ■'/<« Iitgynillr tiitn ut >ifiytie og bark^ i iImI uendtUfF^ 

opbragte i Lubel al iKink I>a|if lalrig«, ?tnu. fri^e BMiliM 

U4len at der c)lpr» var llrTitlilfnldc rlkr tnd sir pMnw »fil 

tffttlinskopixk abnnnnL 

I), "i'ia tlllo«: Forvirrinøen. hnn roriml S«1)|K1I. *iU» tfem 
ud Hf Viiidu«t. iiiukk«di! nafbni'll, hvnrror Imlalian. 

D. "I)* b«nlaa liuii iluv. ka^ed« eo taMl (iang »n Ui|ik 
^ftwikl over Hoipdpim, rar dMudfiD ovtrall liypcnbto' ^ 
livliul ToTRKcln liuiltcflcxcr. Prs ifeltc Tiilh|Hmk1 iiniMlinte 
IhtlnldiflVrelia (v > ti) »ami mi let TeiHlPtoidry HpinijKirr«-. 'WtUt 

iidlalt foT B«ni>(s Vedk'imni«ii(l«. Defhod v»r I' '' 

forvirrcl. brnlua mcsl ni«l *1«tI. ynkdifl l!iii;_. Jt 

Huveilpinr.-. kunde iovrigl lig* Tm lin timad uver alflfig «1 
lijeni spriDtte III t>n puorlll grinende Venskulieltglitdh Tni 
Uklaiticd reoliR. rurlod ikke ^nimi, Savnen ((JMioemiuMit 
Endnu jwriilig Tivodenkjicren . U]ikaiclningM' og nitmUt 
niniter. T«ni|). stadig oormal. 

P. "/ki og rotgeDil« Dj^e paany friske BludUnlLu. 

•*,'!»: HorrdpiiKJi hoWer ng, Uagnr nllid ovpr (qwadw* 
itrammi-fiili^ KomenunclsM' i Tindingen iv KiislioTtdtl. f 
ordenlllg iij-peneslliflisk ved B^nving al Uovcdlminleii, I. tL 
Badning, farter og«na nnmintai ved alln l.jrd. Af c^ til ilt* 
kere (urrirn^l, tror nt gjciikjøndi? siuc Venm-r i dn liWeiki 
beefcyldef en Sluekaniiiierat for inttni Forbiudelae med 

D. 'r'> I r»l(it Pt. ciiYirr fnrbigonfOido (i|«>rk«rf Asilali^ 
«n dupDTiM 'rilitiiiiil. laa ulicv^cgelig lucd lukkcdv ()jn>. 
(Iqr evner« jraa Tillale og gav Tmv irrede Anlydaioger 4I, * 
liaviie <el Jrsus ng Himlpn væntl aabiwl for heud«. Iko 
udskjwidend«. fi>rlaileit<I« Simgen. nutbcod« norri og txdt^ 
ietnu, til Hoiycn jllei- slum. alap, liggende med Ibjiledr 
congnKl ioneret og *vMlendo med a«mlerorel Puls. I I<«W ^^ 
lUHte l'gc (illo)! .kgilalioncD. Hun blev meget sliijenilc 
jwTnll^ ^yngeude, levrigt fUld al Ijollede itg fw-Tirrclr fm' 
vcritnde, episeviiTjreiJd*, nfp^teii •nvnlos raM<'n<!f 4tii-ikl */ ■ hy 
Heniweiide. Fni d. " n imlog I^jnk-s Tilrtnitd ot nirr* iIoKB 
liun Itk Dianlto«!. Trinen vlide Hig legyebvitlelioldix "ft o' 
demden tnrdclcw Ulrige deb byalioe, d*k gMRske IlDi k***J[ 
Cylindre, enkelte Kpitiiekf lindre. Deswien »tntrkt iiraili<^( 
'V>< ronslatere« fur foriule Gaiig Tcni|ierHlttr«ttgoing |9)' 
lenen): eonMv var dog Temjk alter normal Indtil l)o>b 
il«1l sidlte Tid laa hun mf< poa <iulv(-l n^ rrtdntr 1 
Twjiper, (alle omtm iiforsUaeligt. D. "'n notere«: lluu ' 



. .-,.'1. 





1^1 



|i en LanisUiL mm mod forccivt Mimik u|( li«nig«, nlUioiske 
klaaker I HæniLerou. .lUtnjicr med itajte Ken. ttaviC|!«l- 
OT«riiov*tl«t ^inrkcfet i bpire Siile ug dui: sicjitve Hitu^-ii 
Hnnilvig Itar i den sidri« Tid vmet elnrker« treia- 
de. Uailer «tn Ai;iUlii>u giver buu rig undertiden Ijl al 
aller lakr |i«a saiamcnbwngr^hM Maad« rae<( Anvvaiicls« af 
Ord. Dcren*r indlrædrr UdmalUbexpnix'cr. unJer livilte 
nUt«De slaiip«!! ti|; btiu blir«r Uii> xtupid dier trnnicnde, firi- 
Kiotm dfllvi* voloniær. Pulsun UH«. utu^llHI^ yaA Urund af 
IBdcs IJni. l'uiiilh-mc iiilddolslorp, na «fta)o. 
Kl), ".'n viir liiu) TaiilFii tni^^-et iita-rkt af, liiivitc! »m Xnltcn 
HlDlanMlitt t}'nd AlTurlnir, ile^uileii kaikt^l iill up. tildeki, som 
Bprto, Tolnntirrt. Til Miinr^n fnldi hun iiliKlvnli)! emnmeD. 
V (yAUoUiik, retlt'de sig ilog og beiUn« oniirr StueKaiiicn tmidor' 
i}a.-r4n<k;. ^koleiule, iD«d barlig« Rjrk i Hut«U ug Kxireniiteler. 
riimlciition: IlrinMi nu knn tM^ en rln^ M»ni(de .tibuniin. uden 
fcid. Dflde Kl. V/l p. lu. Tp. *0.9, ■', Time pnrt mnrKrm W.& 
1^ Section 16 Tliii«r {>. m.: I*iu.i AfliMnin^ lidt vatukelii.*. Uorti- 
HKerlladMi iwiiiH ftnihet, jiunktvret, nwrmMt bleg. HJernMub- 
Hu ar onlnrlif! (^nri^trnH. I Ei. ydre Lin^ekafisel , dlrwkk«nde 
^P0f«t ind i iiucluiu ientiH, indblande >lennn> )iaK«rMle rderclc 
«fK. 90 inandebtor. gnlllg EmoUittun af i^lalinim Conriisleiis 
IM Pm. Liingtnio i d« dcclivo Pailier bjrper»ml«k«' ou ixleina- 
■M, iUe mi»rv. I venilre avente tji|i tn noddoelor AbtCMbul)i«d 
|*d t^t>e<le, Doltcrende Va^gji«. lavrigl ornjriirel uf iiunnalt Luii)c«- 
*T- Bfoncliifmi'« SlinihiDcV fortjndi?!, Mtwrkt injictret. boUitl 
Bljrndl iliimpu-i. l'nredetijiiiatiM De^noralbn af MyneiirdM, 
Kvn "Il XyreiK-. 



I Jeg skal na meddele et T>ira>lde. hvor den acute 
FelKwe, flCT sliiller sig lil en »vrt Aln>onlidi'lsc-. maa- 
k«' kali ogjfalleii Mm Inaiiitionsdclirier, men hvor det 
'rekoiiiniei- mig at iijrgf iiæriniTf at tænfcv paa vn 
Uloin fe etion, iiotithiird har vist , hvorledes de 
*iske Stoffor. der danne): i den dyrisk** Ortfanieme og 
m knnne frem.'itilleii iiioleredo, liave I'orskjeJlige gifligo 
Bkdcaber og bevirke snart ConvuJ^oner, luiarl for- 
Wsvif aiporose TiUlande elipr IJelirier, snart Hjerttv 
kel«-. Ved en conibineret Virkning vil der nu nHup 
le rrpmkonime et Billede af D. a-, og del er derfor 
muligt, «l denne Bouchardske Antointoxiealionslære 
VQDae tinde Anvendelse til Forklaring for i alt Fald 



122 



4.11 Do) af de lierhra liwviicle Tilfselde. Hed qtrfr« 
Hensyn Ul det ron-'liti^eiide Exeinfml tfj^r je^ ofinaak- 
«Hii pan. bvi>rli-<ks Pu(i«4i1eii vr psyi-bbk oiduiil^ai- 
tænge del dekomponerede Vpnlrikelindhold ik)Iiiiii»>. 
medens de fonnmllige liitoxrcalioiiBdellrier btfpi^ 
iiniiddeliiaii eflei' ni Bræknin)(entf- etv opiwrie. 

lovritrl b«H}ller jeg LA-jliiila-dim lil al miuili <xl 
hvorledes allerede lidltgere franske Korfsttwe sk- ■ 
have twH Øje for den Hetydiiing. DipeslioiiiJirf-aKrni 
forsiynt-df CliemUnie kan hare for ndvikliiitcfu 
her omtiiuidlede Tilstunde. Se saaledes tU^u'* 
af hvad hun kalder .fauit^e névre lyphoide', 
^%oiw(^'i,DyH|K'p,'iJeanded'iiiteexlr^nwpr8vil*'. 
ad^iller i «iii Bo^^ *"" Srrrim^ftnm eu 0)KII. 
forekomineiide ncut Fonn af Sy(cdoninien fra dMI 
vanlige thniniske og mener, al denne iiruteNi.': 
fitlder sammen »»ed den Tilslitnd, der af Choniol 
fores lil Dyspcpsierne. Han beskriver den soiu (■ 
af continiierende Fel»er; iøvrigt rharakleris«res iH* 
en slnr almindelig' Di-bilitol. dy£'{lepti!^ke FaH; 
ObsUpitlitiu. Bnekninger, ['tynli^me. fksvimelHiv' 
løshed. underliden Delirier, foi-skjellige Hensorirfi' i^< 
£(yrreli«cr. rapid Armngring. Qfle licnfalde Paliml 
sluttelig i Coma med Hallueinationer , taa CitiiVi 
eller ConImcturtT og dø lili<idst, uden at der Uiuk^ 
terielle Forandringer af Organerne. Der er in|te!i T 
om, ul durme BuiicIhiIt- acule Nervo*ii<itie tmtildap ~- 
Regel vikle blive belognet s»ni ai-ut IX'liriuiii. 

10. f.'«»i'yr in^ori. DHnMiu rtttlrimli iwrf »•^ 
tiou og /}i^nM}»tslHoH iif lutihMft. AmirhtiM. 

JWmittalr (Auti>iNt'txiM/ion» — ?"> Mirin- mt'i ■•^r' 
ojf Ftreirriig. gitrmh lUUnM ttf Dtiirinm tuwUi- 

4Sn>rie rin Konft. Inill. **/• K. åuA *>. Ml 
TJ<lli||i«ie vat. \\i aonnali' Foit^ler. For '.« A«l Milt*C 
fTn<)l^ (^pkailniOKer. f il«n "lilslr Tid r<:i|i4nse, tililrl' inilninif 





kwade tomUUfes al bav« upbiildl xig indlil t Dngr 
Inn. Trn'i o|t a^igvt korbtand«! . derlniod mtd vi furlttu- 
Tdrp. U[l<'ii Ciiclicxi ollrr M«i[prlind. 
Oiiiliod 1 Ciirdia. tilvLM>iii Tumor mider IrfYPrranilcn. Vuo- 
UdcD loginnnilr sijr wm en Frcmliv»4TiD)(> naaonil« med nedre 
jml fllul•^^ l'iiibDiMllmnBVMiMini. Tp. 37.1. 

",'i Tp. æ.^. I>. 6!S. Vdiiuiinitac 0|>katttiiinøer Tedblive. 
lareiiidlxildH nffarvor ikke Con^pupir of firer ingeN RaJUjrre- 
tvkUon. btfiicn mrd TmpiPolin Hier Vnnniin-riuor-fllxccrhi. Uri- 
I indthnlder S|ior af Albumin, ikke Sukker 
'lu ~. Kun eokelt« Oiika.->lnui^r. 
'I,. ^^. 0|)kaHliiiti(n'rnf »plmrle. 

Fra '1. ' . Iiejtyndle PI. al lillvi? pu^taMuailf »tov. lillii« iiogel 
lenfiilitrn mi») "letr. Rinire om Øjnvnr Teni)i. vcdhlivMidt 
I. nldelm ingen SnieriRr itllc'r ()fik«sliiiii(;or. tfo^nn Skvulpen 
ntnklcn of Omhed demifer. M AiikelDdciii. V>. '/t "in Ad*- 
iex finii nM^jirl tiilcndi' . Rav »^ lil nt udetode Raab, IllilcU 
tiidny'iel--<e ar Aiiipil. tivorfur liiiii raanll« i»«|prp». 
"t. T|i. 37.^. Slet ingen Sara (mils Morpliiainjn-linn. biu- 
HaDiiudl. re|t*lBi»«ig mccaduret. Uar ah |ujt oum intet 
nittsll. at der nr Gin i Maden. P. ISO. iJlJo. 
■'.. ^*. l.ijEsTr Immtlrli* ctwikt forvirrrt, raa)>ciido øt en- 
il Savn ril«- anirurfl tlril, ioirigl Krimar irrende og rirgtmdc med 
TOmw. «pnellend«: Bllkk«! rildt, hun Kynes ganske bevidmleit. 
inn o^nr mvolnntipri i riiini't! Usngile. ( (laii^e Anbning «Rm- 
Di- EAm igi-nUgne IMIapx-Anftild ilnd mii Aftenen Kl. 10*1 
[TV »,• 

[Scdiom iL ■/(: t:ancer pylori. UlaL ventrlc. El Par tmiaa 
ilatTP (IniirerkiiuiIiT i Hcpar. Pnrenctijnuntoi D«(!cn ar Myo- 
Kjfiiieiir )tl-iilf;ldcLiU(( naturlig, [(eniliud i del hele intet 
ni. 

\left iiteddeiw nu en !>! .Sygeliistoricr. livor 1). a. 
der sorn eomiiiicereiide en anden l'sychost, 
ure paji sil S((^it sel, livoriedes TtLslanden kan danne 
jitniiiutiotiiii af tfti Muni. Ikt iiilo lydeli|{t ved Ul- 
BL-ilM»df* s<i>ti.*ki' AfTeitioiier il><^(-iibiliu). Plil^gmonor); 
ri førelu nl iiiileiiHluaciuk- Tilfu-ldf givt-r et Exoiiipel 
■i liiroried&i den n^aa kan akyde ^\g ind j ForiølK>4 
Kil Mclniit-lioli. Hos deiiiif Patitiil er (K-rjica 
Wths d«^ dieide. der trik'r i nelninjc nf Inferlfon. 




1^4 



U^ia (il aiidi-e- Portner at Siiids^ptlitiii kan da 4iihi 
sig et 1). a. Haakdi« vil mnn i den næstrol. 
lii»toi-i4' ^«t)kietKk- milfdel af Ucn s]i<vi-<i' |« " 
Fonn af Detnenfia paralytica, som derpaa 
Itgl, mim at mail kan erkjcndt^ (irunikn. tdaw 
el anil IMiriinti. Swliniieri visIp det Trind, mm 
pkjcr at hetefriii- som IVricDircphaliti«, DM>i1eite jiy iUt 
i de dybere Corlioalr^la); knnde erkjende de for don |iinj 
lytUk<-$ind»sy([doiii rhiiraktui^lUkv atrophi<ke oy 
(dit ielle Koran ilring er iriiiielijfTiji^ paa (inmil afStpl 
^ii at åff! i Ulklc afbrudte Forlub), dilmi kun n 
(irad af Hypeiami. Per or sikkert <!n [>ej afd* 
ff>rl«bf>n(l<' n;{ pliid^liftl letliall fiwlfflidt> TilTirMe é 
meiilia paralytii!«, iiavtili;; de saabaldlp )ralu)i|i 
Paralyser, hvor maii pjui gumme Maude ma« o| 
Døden .som indtraadt vod Coinplirntmi) med incul 
virriii^r. Mulii^is er den tinder Sygdommen ^s Ir 
nptriedonde pludselige og voldsomme nonp'>lw» 
Mtrækki'lig Ul at belitiKe Tilstanden eller bf^iinsti)!« i 
Fald tinm Fn-mkmiist. I di- lo «tdate TiirteMe, 
D, a. uplneder i Forlibet af en bcstaaende 
synes Complicationwi ligelede« al wci-e Udtryk fer 
lillr!i-<Iende acliv C^ngeeition. 

II. l'éyrti'JiMitfiini- Fomitiftti^nsilioH. .V«Ar» 

3>-«arif apd KTuide. Indkum d. " t 66. 0*il Å. 'V % 
Pnmiodor ug Pailirod«r ejnifcan;«. Hrlliitl Tfniptr' ' 
■le »uWt« Aar Utts og urublcndei «ftor FmlcTtint Dnd (• 
sideo stwii«r« nedlrjfct, plkfenilc log luedAn^'sl b*t Fnnii' '■ * 
SelTJtakliifor. I itea AiÉbt Ugestid tni«nde twå SelvlBl•I^ ^ 
lo«L delvU iqMMvngrMido- Ved Indløfpkm drpriiiMTiH. 
lije in«d «l Pneg af FoTTim'ng; knldenik i kbiimule 1— . 
KO Hodor. arblwrviide rfg (or »t vmre t Av gi. Tuuiji-Sli P.l* 
Rtofe og »live Pitpillw. 

"'^. Lifc-^L-r ^'ÅWb iMOi. ar ng IP >Tl(n)t«nde op i AnpL 
" ;■ Patkotrn alo«r Tor del iiieiK^ D]>Tefil adniUM S(H* 
•Dw kaster f)g paA Oulvet, «r I ho^iite (irnd |ttaal> 'Jtt 0«r 11*^ 



t 



1^5 



|RI nwå lUl. n)(mi riimI Spinthi);. F.r blcr*n inønli^-. flår al- 
lut ikke MiTct iiinl; nUar lil HurKeo reil IJki'l-d i lialvt rt>lla> 
Kel Tiblitiiil med k'l liUull; AnsijrtHrnrve. tnjir«r«<4ø CunjiiDCliviif. 
im. t4;oTpiHl« L*-I)«r op TunKo. ri P«i- Hcirwyrupp« puH Orcr- 
AcB. lavrifl rlvr Iiiiti ikii licijntlL- lirnd nf iin^ll\il(l K(>rTirrinir 
Parbiixlclip msJ ula-ik inolorKk dni, Snakken. Syinccn up (Jnm.i- 

KAr oy li] Tntder hun hen [ i^n ■limrmlr' Tanslied, »jen- 
npu^cn nr lhlltiniiialioii«r. Hujr« Ann lioldr« i tom-rt-t 
NuiuiisstilliDic iticil Stmnniii^ af lielo Jltukulalurvn: 'igBiii Fiiqr- 
^cff IWkmcdp. S*ml~Klt|t iatttl«^ on fin Rj-slen af hele Zx\n- 
Kende« ■niiini«iili»nplaie Tak synei >I niitT(l(<, ni buii 
Ng ndnt fnr Mii)iaud)iii|RT ly Furun^tcI^iL-r. 
t"^. faldt li^n i «n i>w i Lohrl ^r (laandugen. men nr 
i Afle* i Kumiii'' TiUUni) mm bnkri^vnl. Sad iiypv iDPil 
Diatfukll Min-riid? Blik. ^jntett iildtles Ikke *l (i|>fatle Titlnic. ud> 
tobl« nTlinidte Swliiiniter. mcol af prule«t«<rcijil^ Inilliuld. »iiiui^ui : 
U, Bten d« rr jo »Idfl«« injrcn ofTnitlisi- Fnicntimmer lil!* — 
Db lyvcrV o. d*Ig. Tem|). 41. VvtA (xan .N'iillcn lidt S»\a. xinorv 
iBr l.'ro, livuruutW Co!Li|is. - Tniitienit. I TiiiiP {val iiuirltivi 
tfi. StlUun '*'■ |6Tlm«r filer iHiden): I'iii I«l iifliMi']i)c. Hji^nic- 
'Mladen g\M, muiokr lidt niKrkrrr' (aT^t\ end normalt (violet) 
n Grund nf Ulrigc tltie U lud punk ter. Tofcigt injfon Ifddicc Fnr* 
kdrli^M al CartlnH«. Blodiyiiliiin^n »t H]knii!ti i deu IMUvA 



I 



IføTErcn idrriLl hlridfTldt. 
«b|i. 



hirritrt Or^ncrn^ minde. Millrn 



12. Vttnffitu paralgttea. Feln'iU TrrmhifilMti(/iuM 
itt rM»om t't'o oif Forciivimj, 
^^Oiffnif Kniollilivn nf (/<• orcc ('wtic^iSi^iuj. 

♦ l-MTip lUndlcndc. iiidk. d. Vi, dod d. ",'. 85. 
lii)KQ iiervn DtspmitEon. Selv »lUd nudi. Ifxigter S;r|>hUi--s. 
^onil h«lt«r ingm T«^. Httr mtke Bfpm. 

For ;! Anr »idcn. i>nndidjg in«d st ralinnlrn bl« Fiinium, 
■C^iidle liuii af of; lil al vise Hig Dii|rel upiirtv, lidli- <ii». .ti lua 
KtiI« bnidl ein« Pritii urer lotter, al hnns ForrelDJoit vur iuin«rei. 
t lun havde loil h-inc ftofier dnnrli^ o. d>lg. 1 den ciiUI)> TJd 
lOig« ilov, kl«|cpiide (iv«r Tunf hvil i>^ Totnliul i Kuvedut; durli; 
Cr <rl Par (Ian)!« I HJeiuiuet fald«4 beviibUe« «ni. — V«d 
niMn tfiklt^ f^nvbnd nicd kl Forviirinji lyg Vaaikoliiflicd 
Jl konkret Taiikc;irtiejde. SUuuiiMide at/ hn-vHUTciidc Tnif. 
GaoH iTieil B<iUnM'l>^T»r i Vendinfr^u. Initen l;deli)rv 
cHrxer. N'oniial T*inp*ratiir. 



idti 



1 



|do Dm ttttw imUipg^lwn tietfjmilU PtttiMUoi al Ui«a néf, 
Kik omkring di«i1 «I itierkt tnhUBil«! Udtryk, log «f (U IkmiM 

",'i. Koknsn) Forvimiiy med l'nr« af Aami; lun MfBatåM 
i SveJ, inuii uroli)te. ryxlaitilt: Bei«g«ber. slirretiili' Btik. »''^»n 
Laleode. tildels rsdbeod«. TrImi m* |unko oi»uiu|R'liM i< 
bradto Sttliiiiiitnr lulcti Forbi n<lelWi^. iaivnlig lOhagrTUKl" 
IJiIlirad. ik-r »yiicu 4I iy<it pau. ut liaD men«r at Mlnfc 
bord |iaa cl Skib. 

'*/<■ tlen »nver mk gnll anm «let ikk« nf cpiwr bni kt 
Llg^r mod ntMinttiiae Keqiiraliau. rlkU BUk. I«r Tuoik. StOnwIr 
Uro at b«le MiukulaluTen. 

'7>> T|>. ?~-. BtfiyoiieniUi Uecnbiliu. Stadie cknmkcTM- 
nitlger. 

■Vi. CoU«ber«l I Løbel af Dutt^n. 

fiBttinn d. ••'•. Slwrkl blodf\Wi Di|il.H--. Dwin tnUiiiv I" 
bliidi- llitiili-r p>u OmvcxiUleo et« Sn-drt fur uu Del (Mmu 1t 
oeme ilyittic ^Mle. Art^rkrtic |Mfl Hjau corafarl tim uf* r# 
itndrin^. I^a bdi>r »in iiiKniKloil' nihm fr> Onrtiaalii i ^(■> 
■'nrtirr uden at detioa fidg<r nicd, Ntak-dei ol OrerOodM InB- 
iiifdci' iM iifeiuirnt Udaecud«. SuerkesL adlias^ul !ik>uiiMi Ht ' 
VKK pu« FroiiUilu|ipem» Off de »vr« Ci>it>c»lisl*K m k« S«W 
for lUlTui Koiullilion. faa <k)CJpitiilU|i|Kfni- kan I'm oIom "■ 
•md kan i itiindft- Sljkter, iig dm uiid*r!i|tjtBoile Uorliwl" 'i'- 
en KHMviol«!. Dnl fnkket Tc^nlny. men er )[teL I'm l*ii6(ilUfl 
iif Tei&iNi rallapper nn »kjonniM den oTcrflndiiir Enioltili<m i> M 
laminc rilxlivkalnit i Dybden mm p*u FranUlUppenie, 
Foraadriiij^nic ptu PHrieUlUppeme tn Bn lodre d; 
løvriifl SM €i>rtit«ti8 orMnlt addtilt i fonkjcHiife ii)iwfcere<« 
Lag, il« llofle Slcil«r ini'd en iTwr« ^re tinvmui«. lien (m 
tUiM uf i:Mitr*lEtiii|ilioi-iw er af «i) mørk, HToarkdel F&nt«. 
kittrkl lUiuDiel. Ependpnot i Buod^ii »f 4dr Vunlriknl d 
tirniinlcrrt. mindir i ^iilir Wntrikcl. ikke i ^^idrvciitriltli-nir. 

Oe uvrigi- Orifjiit'r bleve ikte uitdenogle. 
Efter Hærdning- i MOIIers Væd^kt- of Aloohol »lul FanMt 
med Camiin te» Cnrttraliii »rciull at værr Stpdel fut en M]M 
Hyprnenii, nii:i) dur er ellen ijiiren ijdelii^e mitru»ki]f«Ar T' 
JDdfinger i den l-evnrede Det af CorUcaJIn. 

13. IMirium auHlutn mm IWmitmlxttntimn i f*^ 

Dfprestio meiaia. Aft^-Ut, men Uthnlt FoHob. 

6il-iitinR Enk«inMi<l. Indl. ■'■•. ilwl ',. KS. 
I Fatiiiliun en Dul Tilbtij(ilitrti*<l til Tunjnind. En Sa^tK h«' 
bfifiuet SuiViduin. vn Brvider funufl det. tit at Pl^ Ban a \<i)'^ 





13* 



I IUiiIe i n»e ttdliferc Dag<-. t d« Eiilcd« Par Aar en Uel d^ 
^■r^ lilmlig, ni«<l unoiligc .fCnipilcUoi- og llckjinriiig«!'. Hiir 
^pact rolig om i Hjeniuiet ug Ikke fotaoift :^uici(luni. 

Fnr S [»Rc *i<l«i koDi bon i B«eetf ho« «r Hen p*a LftiMl«L 
r Ofilivet. Udtog i de roreknnimcnd«! Fori)irt«l»8r, f)«iv Gdi^fe Dl 
Ilt ud paa Katlea. Død o^piaa ea Ud Si^iritouM. iIok ikke IJI 
'«nnaal. Fi. JTit^ k)«gcdc han over, at ItaD ikke Iwfiitidl sig 
Ojg vd. vnr iiiig*:t Mpr uK gnnven. .Vtulc I>«x aUvrki fuiiirrel. 
wmk forlyd« med. al alle gik ug gjordr Xar n/ liam og tpillrd«* 
PPMw. løb mr i ane egne Faniilierurbold, vUde twaledei knj II« 
ft ForbimklMr for d« a]l«r*de giflc Born. syao« al have vwnel 
ta^ettialluciaereL Herunder du^ lutii;. rejste uden HodidAnd til 
Bilakl. Eler absolut ntiini. efterkommeT delvl- de under Lnd^r- 
Ifotfii »tillrdr Ojiford ringer, Vifstur Klille hen med tomt l'dlrjk- 
irt biifUg (ig vflniuri-l . riiwemk-t ijjr UrgujiundRrMitelsen i ilet 
pi« aaturlii^. T[.. 37. 

". >. Tp. •tn.T. Illcv lien pan Aftenen meyel urolig og m«aUi> 
|dM««. £u Ti<l sticrkt ii[Hioiiil med Saug og Dam, lior >eii«n; 
, aliille ben (uiii Ky^geu, pilleud« red sjae lientlaUa. EfUærer 
iTiruti. Har ikke »piøL Urin uk Aalioin^ algiuu« i ^ag««. 
'**•. Slet inseu SovR tioibi Pantldohiid; l>«nli|s«r fremdelM 
furvirreL i|ii»cTayrcnd<.-. Tp. luirmul. 

Heller ikke Suvu ]>aii Sulphuiud. Han li)igec •ttniii paa 
. *t og lil hnmrenilc iisr>l •len itade Hnand paa dettti 
*i'<. Freniili-fo ingen Savn. Vandrer nugen om eller ligger 
^Q*ntede Fai;ler, roder endnu Jævoli); tn<da«iiitatia. Han tajtt^r 
ritiolig flydende Fede. 
*'t. Ingen Sova trods CllilocnI. Mere unitig ug xliqcnde, tigiger 
dg i de oiMt liarokk« Stillinger, guider ( et vsk sin Nwne^ 
d«o «r hkven koJiberrmi. Spytter Mailen ud, lader VaixM 
■IT«. 

rfoiumlret. '•. Butt^ere eflec tru Tiinefn S«vn, 1 de 
de Ttann littnKende BornliifelB« inid? v«ilvHrent)e Fonirrinji. 
I tUlIfC lillutiende [)«bilitci. l'illrikkel litcv Rwl. Pnbcn lille, 
itrix og uregfltnanisig. Tungeu l»r, KitrwaiteteriM kj»lig«. H^ 
^tslinn'n hrcquent moil en DeJ Halten i do »vie tuttTej«. Temp- 
is kun lien niUlc Dat,- til .tft.± Sed. '*'i: Hy|)Rr»inia et tldnmii 
*nhi». «re*irl. ArleriosdettMiti I. g. Enipliyi. potni. 

14. Itefirium wm/nih ^m lenitiHot OimiJimtiim 
en mangeiiari^ /^jr/i«*', luffen Seetioti. 
l>n 40-aariii Dame, ind). *','., <1. 'V. få. 
3 FbjItt li«« tidl af Mb. ineol. Selv rast indtil 35 Aars 
ftnn. d;i linn i i'i Aar hehondlede« paa 8cl. Hans 0<mp.tor ea 



I 



I2H 

t 

P^ jftlft^vi* Xatnr ikte tonrtafn har fcutmvi finnet, kii i 
tiTilki-o hun aibkrcvHH .Iwtvileltp Iwdrvl*. 2> Amr pi. THI' 
vur uu ^IndMjii j ( Aai, m^ med luiintrt- IteRi^ Cb>tnt 
Sjvilotnrnnn, hvinrfnr hun hHc TIiImi liahamile<i(i: 1 [Iltsia 
ti« siiltle T Aar er hun bleven aiciet Rir nut, Itar kiaiDrl 
til Plads suiu Ut)^b«-ilfl«rind«. Del upli-ses dr«, •! bun af i 
lutr lidl nf Hovctpinc nj; tindorli'leii kuniwl mltnlr ' ■ 
«I lilivr Hndisyf . litKwni <ip«n Katli^>vnini III 'I . . 
mindre jroA 

l'or 1—7 D«in> ridoD p1ad>><ll|(, uden paunnJip 
aiirKt}r. aUvrkt rmrirr«!. Har t drani- Tid nnl't tf ^btfrtl 
hniill , I I VtVD Hl<t«l«3 intet uj"!!! Ukc nrrel Itnriwnit i 
KUnfl i Strkknr. HrI luv Jim t Ioner ikke fatmatrkede. 

Ved lndta^;gd<tii mrirrl nhnatr^l: hnn 1 lin i 

udsloder enkelte, burerii« Otd. bl»Uer riir ' - --iJI 

d«rDD i (icnilalU, «ipniker t)d etter de Onntluictidt. Cuo;! 
Atucl^. still sliircmlc Oji«!, jiroRiinrnt« Etallii. i-i>iilnili«Hr I 
piller. E:ivt>Tier«de og liisiireredi! I.irhrr: linn hi4d*r Inadnl 
lilDcnil iip v»Tfttt %\f bMtemt inml rtlivert Pom« yia il fuj 
liikkitt T)p. BryHtiiiii]erm>trelsen nalurli^r. iniiraldcnl ['nit^rlii' ?■* 

BICT ilnu tiudnl, ^qiisle den ftilirende Dmt 4vIv. ima 1 
all op, 90PI d«l «}-ntci nicd Vtl)n. Var drnndoD olMnU ' 
mur* I« in^re debil o^ cyaiiuliik. D. "'\ Tude Tiv *il 
()r(.iuiundRr«Dir«l»?n frrmtxHl nc*el abnonat. lÅOUji^. 
tloB furbutll. 



Dit følger nu ut TUfetde af D. a., hvor åe til < 
liggenil« pa1holi>tri»k-Rn»loiiii!^(> Furandrinj^r vn i 
freniltwclciHl« og iiojore timltvMigte . iiK-n i»oni » 
ikke kaster ntipet nyt Ly?' omr Syploiimieii^ Naiur ' 
Oprinde!^-. Mvi% gaadefulil n- dog den relgciiiir ifi 
hifilorift. hvor der tlndw iidbredle Paralyser al Tn 
og ExIrcHiiti'lenn-' uden al :^ectjonell (som dog iUr] 
itii^ (hldstændig eller iiidgaaend«^ givn- nn^ 
klaring derpaa. Endelig i del Iredie TilføUlÉ>, hmr 1 
ikke forjoges nogpii Section. «yne* del ni vært 
ftmidgaacde Tratmia capitis. der ved den 
lighed Ul EljfTnecongestioner. som dwtiied '"»Il 
har afgivet Pnwiispusilionen for Udviklingen af el 
Delirium. 



ISD 



orrrfl'nlisit Coriiratiidag. 

itiHis/:: Ariil fnrlftf^iul* l'^iifchfff mfii »htyk Amjul 
■fituliiin. vritetf If/jifitu' A/mthi. 

lunihrlKJdtfriik«. M Anr. Jtiilkoni iL *.i. ded '*'i Si. 
P^tleolen iniJbravtcv advn Oplj'Tttlii^or. benlaa wn^l«li^ '/g 

(DMcl Hf! vnr ilcfci- al formå« til nt »iue •! Orrf. Hi-niio' lU- 
Tar «null 'V liuvl: rorovriicl fr^mlMx) (l«n objcklivc Under- 
intet VH-»»ut]i|f utiaorml. Om .\iitlen suc hun; tten uætte 
mjt« Ullr hdo Kanski' iHniiim«nh»fitrfni1c i>ir lorvirrel, liliW> 
W/p (janli'l. Iprnilf Mimlf^. 

■tiner HroEr« Opljsuinprr fra Puti^nlMia Psarorunde nkal i1«t 
n v»ro noRco arrnltH rii'urii|>Athi'^k tii »111:1411 ion. SMv v^kal hiui 
tid bave T»ret iiii^l xvai.- nrKinrr oft af rnindmlutti-ldiiirtiklpr. 
ir c 3U Aar sldeu liarilr liuii el litnien<l» Atirald ul Siiid-Ionir- 
tf miD nwrvvrendf'. Del nyne^ at liaic ræral chxnlLteriserM 
id Anpt. irtn nf rorvirrin^, irtnn fTik hurtJRt ovrr. ofr «l1er ilrn 
d bu luaii Ikte lieiiia-/kei nognt Hlinnrnit Ih» lii^riili- fi<r ror fii 
Jt SnB- Da(.T siden, -lu liuii bt^cjriidle al bltvi- iK^et .uiwlerliir', 
[lliidpr RfdfiitnlM![ihiililft l'Mtm ilfn snitstNlil« l'ro; liiin f'>t!<Hi 
Mtv niPTc oj: lindre niritcrfil, Ih.i i et vtpk •innamakkeiidv. 
kn^k« «atiiiiit'[tlnii'ii|f4l<i4l. »IV ikke Din Kiallcii (rid* Naivulica, 
tea ikki- at formnx lil al ipiåo. Ktltr G bafi* Forløb »t- 
■4^1 A^tatiiiiieti af mi TiUlnnd al lyph4M Apnllii. uiidvr tivilkeii 
m )ienlaa uieit ^tml Blik. torn? La-lwr "^ TMntw, Pni* i>nikrin)t 
'*■ Trra[H>r.)liirmii3linK knnil« ikke forelagn* |"a» GrunO al' Pi»- 
L'ni. Der iiidtraailtn rtipjd ArmniriiK. "K ■'• '*.'■■ ^ I^Mgp 
' indlæv^lMD. doje falieuten. 

IStclioD d. ''1. Ihu* maler iialurtiK. SimiH lnn|riliulinall«> 

[i fttniu paa itoKi« rl^li)(t tiiorit. Dyl'.iKlr' Bind. Pin maler 

(or el lel Itileiii, iovri)rl luturliff. iiIliMes uden Vaiinke- 

fra HJMDeiw Overftad«, soai er (laiuke ytat n« iilinwnds- 

i nu Helhfd Mod, »Up. udFaldnail«, m«d gabende Furer. 

biireu rtwale LidelMrr: ileriiuod vi»er ilen k"" Siil>sl«ft- 

MUKkl frMnliwdendp Ftvaiidrinirvr. Duo irlatte, jrlin-mdi- 

ile ef rodirran iiieit iiietret lalritri' iipnrni.'le . iraiuke (Ine 

kler. Paa Ojeuueiu^il liser <^irli<MiMs sik al t>e-Uii al «t 

Laf. der er at el nn-art'V ifi^mt. (lelaline-t CiUorndi-, ng 

flttn I^, drr er iDørkl nxipca-il. pui kIqp Steder BKiten 

aiblarreC med iii«f«t lalri)K Btod«lriber (^ Punkter. (irMi- 

»karpl af'ilajiren fra il«ii Lvlde MifdallfprtuhalniiK. For- 

entr ere owricmt udtalte paa Fnmial lapperne. Ogsm de 

>le GanglJer «iiw m flaniiuet FUidtne af den gt»i $ulwlan«. 

4 



130 




l>m hvide HnbaUns er I sin HntUvd l«niui«U|i likf . tam M t 
li«T iiieft vIoJelte n;iinntr<l9 Partior. loTTWt Ti«t« SMii << 
ver-»l ArtnriivrlMiMc. IItihmUhc af Luncefn^ liuni futu: 
tlFfKnenliiin uT Hyocanti«! ufU lfe*«r«<i. 

CtlM Hipnlainir i UAllcn VoaMe r« Almbtil tIo 
gjeDorm Mjpnictn flnrtkjili* «r 4nrp AiUkillekc i cl ■uAtt 
yd«, Ij'wre Liir <v »l bre<ler* Oyl*«*. n ■ BmMMt' 

de to Lur or reifiori. I A Vh ctt i b. :'. .. tlUr fm 

aiitt! i (^rinin al Itidmllc ^nit iim-kciilvrct ilcl •<lr>? L4 4t h» 
dutn Min (cniiil, ineiJeiis ik^t ilyl-rre vT ivt iuliuuiv r«iti Itmi 
Hikrmfcopisk ^r* lvjieri)«r>>rvnin(C*'n af del oiilHinwinli' 1^ naui. 
fn«(l«n<: Kjirrnpnic i det ntciflniliik«' Lap bildele« ikkt tiif n>4 
tue«! Parren. Ovn Kkitrp« AibkiUelM iDell«ia do lu La> ikJMn 
ikl liinK i>nilTvnt |mi4 Stedøt Tor drt Mejoeii'eke filtl 
El'^fyi' l.afrrnc n-n Sardel ffir en nwf^'i Myihrli),- Ilrpmsu: , 
pilln-rrne vi»e nip uvur«lt ittrrkl diliili?rv>le, lU^trft- rfp piktti"! 
«r lili"llo^«invr i Iter« Rfirter. andre vif« eX nid ludlif'ld ni I 
rylltfr. drU I M-Ivr Luiunn af KarrH, deU noniliti i du jKiij 
nilfl-rr Lyin|ibi!skedi:, i>^- piia iliiMi- Sledvr er del mu^veoilr liJ 
UgekHl«!! rJiMli^l iiifillr«Tid med Leitoucjrttier. KerreMllva* < 
iMiniMle i SIwkIm ly AnUl L 1W1 jrdnrft« Lmk so tnttllf | 
Dlodniiigcr i Tvret, ulk of inebfi rioK« Rliirrclw Veil fk 
efter \\>i)»iLi MeUuide ses Knneiraadene i dirlicjilei i<t 
hiw r'HrvMic luen der er I b«fi Hent«eii«t« Initeo Fiir*tj»l| 

16. Mirluttt ncutHtu mi«/ Mttiivj-*trt/f i^fWyer^ 
33>snriir Mp«r«r«t Kmin. Indl- d. "r^ 8& (or Oi>ImU|em- I 

IniEeo •>iiiimeDltH'iv"ndo «IIfr |uiili<l«iici> 0|>ljsniii(tT. 
»irti«« dng i dd UcI« al iuvi- Twret ri'tk tiitlt},-cfc. iniliil ton il 
(•iilite Tid er blevMi slov ojr Klmuutn ■)? hw Imll H'iTtdf*t.' 
Indlnnnlwn -4wrkl forrirrel. dek bealimicnide vløv, fuld 
nbevsprlin. ilcU farende up med lliincn oK Skriff. T* 
lunkrin^ '^. l'rinen uuallr i d« (arste I)aK« Utns tnMl ' 
■•rgtk sen«r» jnnikiDl^rt. Pr« dan ■/<•> NiinndMide DrraliiUl.1 
i'\xU tHut c. MIL l*cn 'm>- nnterci: lluii li)(i;rr fmndele« JMtI 
rUeitl fotvirnri. men ilden L'n> tHiT A|ftt»iiiHi; liaD •kri»<» *• 
up vnvrnitr imellem, Hendes Tal« er fiildtliradift ntnn)«alviip^ 
tiiin vrol ikke. (iriir hun i^r. innm^ At cirn' krnnmcn iitif. IM' 
»m «ii FoTDemniclH! som iwn der ru Ud i tienile« A*i« •** 
Mmi iini hol« L«veme4 øod i Ii'b Lue, N'u inireit HfiTMlp'"- ■" 
iiit^ kan efter ADToriiiFsmiiller, afttnar invniioiitvrt K' 
fnhUliPiiiltK hiielpeloe (uh Rjit^-en c« k«t) -"la ol lipf iUp»'>'< 



l.'iii -^^H 




131 



rlltn Ber>seb«r ndføn:. Ucd Finttc og Htraikr kan lian 
' iniiimi.tli- FlcxioHbenctMlMr, «Uen ti)cye Ejilr«utitet«fD« iloppe 
lutiK". "•i'-o niinikto HiwltiUnil V(hI pKWirc Beiwmlwr. Der er 
dunl F'i<j«l<p Tor IlurarinR iiiarrl af Tmncu«' FfuiUdn «j|n «r 
rinzli¥iiillet«vDe: stmrker« Imltryk. mm N«iiliMlik. ufiblter buu 
( piii >I« Hr^i« Stfdpr; doK i>ri> enkelt« I'arlin, »aamin aerolit' 
llbD rnrdi*. Tulili'la'ii'lif.- iiiwniililc. rniU-rcxtryaiiitcWnn tinn: i 
Kine iltyi-r iifi alinulul ulievavi-liire TiUUdil »uiii Ovfercxlreml- 
brtip' iiirxaj bel' »r P(it«|i^-ii T-tr ^viik B^inrtn^ opbwTvL Dw er 
M» iniraii Kim) •tlt«f Si^ni-n-IIciFr. Hcvrynikndi! Ucrnbiliu |uu 
bien. Ankuktiiici ok DeKluiiliun Qniurll)|<>- io^k Kuau]»|wfa> 
Of. Opl>Utnvotiuo|itåk IdM. Urin uurnkAl. 

i IX *iii>. EDerjt Tein|ii>raturMi de forcfinaeode DnKo linr holdl 
f tnntTinx ;» er ihui i Anes ^Mirl r^t Ul 4(>°. I L«liet af KaUen 
d« I'«li«oteti med liMvtrrel. tireiwlnuMeig RceplratluB og 
I til Morft^n med Trmp. 41 ^ 

'Sdclif'U * IX (O Tinter cfttT Uod«n). V«nwt UrerfrliinitiK aT 
durw nialria. Hjenit«ultaUiu«n udvn ^jrnliirc FnnuidriBtor. 
^rtinliu -oareirl blt^r» "imI nomtRll. lovri|rl lundtun Hn^rwiiif 
t Od«in af Luo^'eni«, hl [amufajmatm D«([en«Tn(i(in nt Hymuir- 
•r Uvvcrim. 



ium. HuilgtlUj Ah'jM ug Stu/mi; ilrtrftfr MiTk 
ioN oy Fwrirå-htg. {iti^ndf Tnnimrttlufn-; tfatf 
10 Ihigen FmM. 

3S-uriir Knu-iltiiij^r. laåk. ";>. i)a<l '.'i Hf 

liiy«B neurnfinDiL-i: DJMp 1 IT Aarø AMcren «< Fald )iiiii 

*)AnTp^cl fra r. ("• M^i" Hujdr, Ina bcTiiblbi* i 4 Dopt, men 

"Bl li)- itnroflrr liiirti^'t. Skul »lAxif leticrc liuv« klu)c«l urer 

"»olrtnerlpr. I M Aar- AM*run lilsT hnn do(t under et OphoM 

iJjIUndel tioli^in«))«! jinn Htwpitnl Tnr iTungrimltKhcd »^ HdvmI- 

|K InrBirattitr rtMiikitUK nd Aibejds)uBli«<J. Ved HjeinknntHlini 

Whui 8<>lilnt »|( lur senere luW fejlet. Inicen ijiyphillf. Hiir 

■■Mk« lidlitfiTv dfukkel eo IM. mon i all F>I<I i den HL-nereTid 

•'W pin'k* utlMildrntlc. Har j»^'Dl. om ikke <itcrOr«vu(it at lx(- 

'U? I un Forret 11 i ntr. di^r giur »ro(lt. — I dot miilsle halve Aapt 

W h«r Pi. .tKiikl H'fjur dyl>crp Pod Ktrxlvaoliy . i irl Par Cg« 

' hantVtee«!] vwr«t juiafaldende. lian bar nrrel Ians, imiMluUel 

''<i(kn;l, (ditel låg iifurlirddiui»»i({t aflket« af Ulietj<1eliic)iir*ler. 

tU.._ 1, jij;^ j,| ,nj^ ^aa j Tbcalrn*. SMnlidijc Nnllnuviteii 

I- Har 'Ulf pai««! sit Arbejite Ul Ifcrvasrf. P*a iDd- 
•>inTi..,-<rU|[nn blev han plmkelitr (nuiske «i)d a« wlTrtitr, var ved 



m 



Ankomntcii III H<ji\k ,%ttputM. Ikfc« lU »t b« *( OH Ud il. 
iiøi:«n runtlt jisji Oulvvt. Dilatrri-dp l'tiptll-. ilm iitij. D>i>^ri 
fnntvrijrt ne;rativ. " i. LigfCtr ua'--lcii ilud^ tibrVBptHc f 
lidikiHl« ØJilr ellvf ?liR slimnile uiteii ul inii4c «4 Or ' 
f^svr lian niif ••vorand«' '>|i niMioliir el S^ktif vOwr j'i 
fRiwkkpr TunfKD ml at Hunilen. Ludl Vuwlel . luru mitl n 
l>e ritI((L>ndt> liii^K l'W biin lidt NwrtDg 'tf ^mv niy«rl jut CMa 
!►. '•|'i uotpie«: Pl-» Til»t>>li<) wr imTillig DfiirBixIrrl. Htn n 
alilrif dkr kiw ini-d H pnkrit <kil i-tl«r iitnreb« lukt Hmi 
Kix«rer tic thiiitiuii.-ii(le stltl. F«r«r uit<l>.'r Stuvyiuici« tiv 
iiiod CdriMhot: .Du «r en SUkllH*. h>vri)rt l>i-s-tiinr llai* T>l 
en )in(lvi.-> PmilurtiiHi af itbni(il« Onl «^- .Sarttiinper. (. Ct^ Bh 
liule— dku«]!*"^' '*'^ *'*' l»J'*'* — mhi Moder «id<tn. ^luit 
ptri|r«>r op Tiiwr Lnii »«ailiili)r Trfia til An^ tig vn-dft ■'j\ 
Stirm Dnilertiilen i «n bp«1etiit ItHnin^ mm nRrr ti.il< 
HudMi Iml, I AuMflH M khm, I|>Frt«9etl6«>»i li«iii{ ■•( j 
dkrndot (101), TnnRen tici|E«t hdntrt. I il« MkchiIv riov* 'nåo* 
Ti-inpi-r«tnrsti|tniti|t> Og d '/■ nntpmi: **. Pi. benlifpr lUfW 
xvirM ikkr |NUi Sjnirfnaitaal. nivn kutitmFr ni«tl NTbrudl«, (tftt 
EtetiizrkniD^««'. Hia^iiu: Jeg iMikte Fn Tant »r. ile ktn M 
rivi> Huvedel al min Mand*. .Var J<it ua hn^ ned* lodtTTa 
tinn fiwtli- Oanjr, jo« li^nir ilMinipe*. Af njr til Ti»«f Ian W 
til Bt Hin« o« bide. 9\n*rr ktiii liitl n)dHOde. fa*l Kude •^"■'1 
ud. UriiiMi al^iaar i Seti^-vn. Aalmiiw kmt vtltf Clfanu. 
rcirFJnitnul|[ uK ivl krnniR. rupillcm« mnldftoiacv mai 
Honclkiner. (^iihlaloiodc. iniul. 

ligt uf i\f- -iilKie l>air«, ligiipr iiii-d delig (!ri< 
iirotJir'' Bf v(P(|i*l«*r hmhI Annp ng^rm. Ing' j; i 
liwm. UrjUnlicrcik- * >. Sed. lurUidt 



-rtttfi 



-inesi fil 



Og«ia de fol^-nde Tilfælde liere noinnesl 
saakaldte coii^iitive Fomier af D. a.. rorlobende I 
sUerk Peber. Ilos den første Patient kunde drt Inl 
al det forel\indne Plaster paa dystet ok de tibl 
vaereiulo subjeclire Brj'stj^yniptonier betød, at der bu 
latent Pneiunnni bag del iiele. I del and^l TOf 
tciver den sauilidiir med Sygdommens Be{cyitd«lsa 
trædende. formenlUi; ntenslntale BlDdmng og drl fit 
Toetidc rdflod pw vuijtiiium en ^raji Antydntni 
L'dganggpunkt for inteclion. Hvor der mani 




133 



bl Ntfgl« til FoRtaaelse, ruaa vi i »^uadanue TilTnilde 
tiebig slaz os lit Ko med at opfatte tien forogede 
inpfniliir soui »t ilirccd.- Hjcmesyinptotii. Vi fcjcridc- 
itemlig Temix^raturstitnuiijicer , der nuin antages at 
Ides Paavirkiiiiig aT nTebralo Variiu^ixiilivr (t. Ex. i 
ien, 36 ogsaa FriLi: Om Temperaturforholdene 
iiini tremeiit^ Hosp. Tid. 18911: dc-r or dcrror 
tin Muliglied foi' i de itrære 1'iUæ)d<^ af U. a. itt 
baad«- den forbojedc TcuipiTutur og de øvrige fore- 
!e Syniptnmer (den abnorme Pnlsfrequens , I-'or- 
«r SywI- Ol? Spytsi-crctiomii, Dyspiiocii Ojt don 
forbumine Angist) tilbage til en Medlideji I'. Ex. 
Unlulla oblongata. Imidlertid bor man »Ullo sig 
t krilislc, inden man accepterer en .Iljornefebep" i 
fif Fur'1-tand, og det niaa altid væn- Upguvi-n ul k<ie 
andiv Grtiiidc (il Febt-ren. 



18. Af^ul dfiiytremtf mnnii.tktitfk Furrirrinff med 

i Stnjiin: 

Vavnepliulitc MilitlR^at*lK^jlI«^ iSkuDiitcenvt-iul), id Am. IniU. 
F«T«rtl. tU St. H H. iL '.'i U. 

ItiKon 0|<ly>ni[iK»i mn hsm* lidti|fiTe t.iv. (Kflrr 4¥ii Dia- 

, er liw Kyiiliov Siden Utr. Ocibr. f, A. i MJliliprtjeaesic. Umi 

Id rul'l^i. rk^ti. 'Mtier« mna.-k« ni<^t rliUe ok brl*^jliiite(, 

Oiiiifirflwr liiivc li'ig itk« ItiRt Uwrln lil. al hiin var 

ftbr en 8 U»iKii Tid fui litdto^-^flseD. d.i lioii bkv utid<rTtit' ■ 

uy: ThIh l<uA<le uvetfor Kaiunieraler 0|f Ov«iunliU'do. I 

^(btP l)H|t<! rilil« liRii ikt« opiw. En Knppc. han huvitc Imnrt«! 

|eB Kon<oni1, oTrrlevtTndn han med KoriuuniDK lil il^iuie om 

i>rr rDf^iifllK. ntui- Iivn (»k i den. .'la der vsr sk«'t uii<1<^rlti;i' 

I d*n tiii-Hf Tid.* Han« Vw-i-n. diT tidligrrc hnvdi! nrret 

j|l, Wpt An (iil>1c IJag* viWl o« iliij^'iiiic . IihIi ttui-lf rii;il>v <)){ 

ti^^rdr tiL-t;dvIii;M'>il;tHiid undei'Trari>|>r>rI«'n til HoHiiitnlet 

V*tl fndliiEgxel^^en li«ilna Imo fw»l -tmn ini-d hikkcilc ftjiie. 

odiø ilordter ni frnniliotiimo ni«d Tuliii;iu«c L'dbrud, kunde der- 

ikåe tiriniKB (iJ al ^v« Tailiakc U)'l>'i'nin)r«T. 

Tp. 3SÅ S<iif«i ler Slodlio-le. I t. reg. infrAtnainin. er 

U Pbel«r. 



3 




lU 



•V Tp. !».a. Lanp«.m Pub. I hili 0«ul m^tt. U*« 
Vanilet i SeuyKU. VII Aliielv« iitl«! (|<iM^ 

' ,. *• f. «», rrjntliuiKM. El I'4r Timer. 3«tii i.» ^■ 
MorfwostuittlMi ; ntlni liar biiti brie Nultcii ninil akuiyTttidf fwoa 
UoW Unge l'finlikcn« med vD rw Svu.Li. bmrl iloy 4^ 
Ord 'III iRidili'iuclle Vpndiiijrer Ideliif ^tK'"'*!"'*- Til snJtr 
liar linn lieiH rulibtipoditf (lille mn) i*tmncnb'i>! Xunit •« 
kitelmc Ojnr. i 'IcRuc Tilftaml »nrrr liiut nIiLfli-^ lihe |m 
tali> t>i[ »pjrttM- nlfux ud, hnrl «ii«D bHity«f tinm i Uniiika. Rit: 
ken lian da Tnrp <ip mrH ri ^kti)i ufi ni<sl lirP ' .' 
IjevB-g'.'ls«'. Aiisijrltl i-'Mii.'«iIioni.'r>?l •i^-fcUniL I 
lor. Tunifvi) lii)fll)i. !<t»-rk1 liridli^ ticbtit. Fi«tii» ^^ 
bocrtfT Akf ')« St*. er normal. Indirukkri rwlfrtt* 
rHer Cl;~«nia. 

*, >' Itwur An«> drfii Pt. tiludtellii ri P»r GIa' MdL 4 
lidl. in«n vor *ntnlidix Mn QmUv. al Tp. ikke ktradp b^. I 
Sitm innl. Nn T|i. 39^. Ligger med lokknle irjne. 
Ani>i)ri. reii^rer ikke tot Imllryk. KulM ojiudtirtenrdr mti 
alH^inu>:iKli^ Rnteti. Af Uf! Ul »tnaa oiiivnlai fiske H>t f Ti 
ninii«'!' i Exlii^iiltvterne. Han hnr »»iii^p intfl njdi. l'i 
holder aii: Jndlnikkrl mrd sbcrlr vnannuilnriikir HHleJttt- 1 
a^nar jmnlunlii-rl. 

' '' ~^' **' ^' '*""*' of 0«^ 'il "^ *<<'< -""^- ■> 
knnd» IWHvar* ^[niv<niaBl n;; x''"' t'^pitnaiaf nm «inp f' 
idttl dfri ilfig i liiins Svar iiiiDiLio'li^ilr« lurvtrrttto 
uiDfrer. Avr »jiil«« iit lyd« pHu rellfio-^ YiHii>iicr. TH tndra 
liar ban «>m »ædvanlJit nenrl tkriirnidn. nilkiidit "ii wi^ 
jinntitnd« og bnrwndc. Vvdblivemlr tuvicvl ^ila-rt (kiiiu'«>>* 
AaBiKt•^t <ig liuevliuu ut Cunjuurlivtp. Otihtnimnwopitt in'*' '<>^ 
ofihrintrar ni«d liorto Hc.Xd-tjwl «ib l)rl loinfortnl Exf 
liviltri han nvpr^iiyllcr Synpsti. SLtkji. vt-M iiilH i-ypftlK'- '"■•" 
|Ku Kf<>it|>iMi lor IV tint ukallcii'l^. Ordiitat: Hlrudin. \'r- il** 
liipr pr**, iiiawi. 

I de loltn-ndo llop: tiildl Tii. n-t!!«!. Hi>i» [telirlar biTdc Uf 
lleofit deu bundlu3l ruTrlrrede Cltur>ikl«r: iiHiiiliu lil Tidrt (lite 
lisD nolfTjJuudo l«Tid«L bag bo»vucit« biui tot del in«aU SrMp 
imiil m<Mt gnnvke mcninpiltMr r«lipu«F Talenioiidcr og viMr*t<4 
lil Ikk« ^pise; buvde Ljtv lil al kUMle difi nu)[«D. 

I). ",■« 9|m: Tp Mllel lil *^y P. St ng lun fik Mmtliltt lijr 
pig. alddpfi lynd. gulttflig Aaliniim. TndMlirH hoWl ■« ^aw* 
iniKnikkL-i. uden Onibi?iL ingen ililUiuUL L'uder detiuo DinrfaM- 
mm rcdTar«dp aogl» Uairi;. bl«v l'l. »luimm, laa mn«t idiit !<«■ 
bwvvde dngc Hnd D)r Drikk«. Lund« naitåg at ep Ul wre '«*t»<* 



135 

•n«dii«hoin. EfliT tlunli'*"-* Imilm-'li-n Ubin F'l"*!*«! "jr 
C»n|-r«tion<'n v-i)r. Anoivl'^l hirv lil(-|rt meil lin Af^knliiiii; pan Kat- 
•Wi 11^ oiu Huiiilni. l'uliefl vp.IIiIpv «I vipr* panralileiul« luUinMini 
♦nririiia tni Ovpiil. lil 81. H. H. r«. 

19. OfUrittHi arufutH uf rriHiffxlir Ftirui. 

■IT-iaiif: »trVf-yitnUu. inJI. .1. ".. »). .loil "jj WU. 
Hmleti-n r«r i 3(» Aiin; Aidpirn cl AimiliO *in»lf«jif, »entr« 
■II! i ■'» IM uifiiot^bnUk: ilode afTuli^crulinr. To So*tTi^ tirrni'^, 
•l-L. i-ar- Itdmde m«v^t af Hoveilpiuu, ilcu lUiOen af li}*ilvfi>lLr 

PL lur Mm Barn «g uoir l*ifR altid rvntl nutrvr iv Moir. 
I 4 S (iAn)t<> om MHun«d«n buft Ahr>M al Htterk Uoveilpiu« . Im- 
'■Blilfti uii-il I Ipkattnin).-. nic^lii^t ii(; St4<iI. Umijct |inn •!« alni, 
"»TBMjiplmiiine mer tu)teu alvorli^ffr t^iiciloiume . Davnli).' ikkr 
"ypliilLi, T<'(nineli|r ^ritgt l«inr«l. tndeslutlel. lur lel bJvl slft 
'"ttitTKu. FliMi^- <v ordcollii;. mrn ni^cl lun^ til »1 Arlifjiti- i^ 
'Hl iMiisketljc iil uiiij^naH. Eder ta fi Aam ForloveUi^ ikuMr Jmo 
ftBa itnt irfl Mnaneil. HeiiM^ rv^lmtVHtlge. af r. 8 Da|i«T Vari)!' 
^*id. (>ne>l Ii^diHtrrilr af nitiiifiilrliyt M>Jp^rfind4<1l<lc og Hi>vi-ilptrM>; 
'i'^-- llbteile fn d. I3<t(> UctSr lil liidl«t^bewla«en. It^m 4tni- 
'-'iii'iff. Hdd bor aleoe. hr«r «t indeijutlel Ur. Iniren sniii- 
^illlliir Sf|,-i)nmiDP i HlKot. 

D. ">«. SHiiiUili;; iiK^I Mrii:>lraalii)Miv> Imllncitcii. klj^edc 
'inn i'ter l«»«')iuT(il|>iiiv. Smerter runilt om. niwt i Bfg og Brrii. 
^n«rv liar tian li|({tel ni*d de ^nime Klager, Lkke bov«) oni Kai- 
Ian, hult iMlr, cnbjVr.lint FrhrJIJ«. I), "i«. Ha hun liavde baH 
f>t KrvK fr« KJrmleii. bmri lun ruttede nivl« itihtdrv Bebr<^ih-l9NT 
IumhI liftiil«'. 'lod hun op og l<ra-ndl<^ Brevet, hvad der f'xvkuin 
SaMftiMi lMH<fn<I<T]iirl : rtlf-r* inlH tjrdrliitt fivyrliink ,ilini>rnit I de 
■itUle UiipF liar limi Jnlet nrdt. ikke tiall ( >]<).ulniii£i.T. Allrni'U 
br Indlieg|[«lt«n InpyndU- liua al tale vtldl .om de døde*. Caa 
Indbpnrrimdain-n lik Pt.. lift atdriir li<lli;vi'<' har Iiatl Kramper, i 
Lobøl af 3 Tinitrr ni Kx-kkc Kmiiipdnfalcl. tier li«!ik(tvn win Ih~ 
Haaeude af kloiiiske Trvkninvrer i Arme o^Ben m«! ureHelmai^olg 
Kanton af llntml^rl og SaniinRnliidrn af Taixlrrnr. Huii tynt* tkkr 
■•I liaTC vH-rct ipintke Iwtid-JIiH: iiif:rii ('yaiiuw. Ki;s|Hniliimnlim"»aT 
pllf^r BkH);. Ur eukrlte Antalil larKrle et Kv.trtrra Tid nn>\ ki>itc 
Mellomnun. tiaifa-r hvilke luin laa rolin, aTamlf taui ttiturtpimaal, 
iiii-n ruld3t«fidi|t hen i Vujri-'t. 

Ved IndlatggebeQ faenUa hun irtiipid, dlirrend«. hiiifiiirl Ditd 
•1 QoDat Smil, oT or lU ni«) »wr«, >fcabB|[)i^ Fa^lnr. Ct enkelt 
Bfwrirnnaal ImTarer liun poa gonik« tufiirret Uaade: l«Trigt er 



136 



■tel ikltc muligt al I-a» «1 Onl u<l at InrnOe. Ron nitmi 
l'oninD uil (<*a Opfonttiuy. gijer let Uoibtauil mixl L'nil) 

Tp. 3ll± F. Ida PupilbviM lUtarUir«. Tiid(U tik. m 
Kibiuu. i<(iKli>M«opi tq; øvri^ iily. Unileooin!!)« n*twU|r- 

••'\t. T|i. 3!K6. P. Ili. fe^nnuif. ineu leiuHtrA^ 
Hn>p. tS liaa har old ikk« »ot*-!. tinrel nivmluniln nJi{| 
nivn mvA rn l)«l Katrt«r. Har nkt ikk« villel iviire. L| 
■nol et ffiinnjot IMiryfc, ^milenilc vf oikkvaAe. 8)aei 4l 
li«ll urineret, uMitjtln uiDvtivnrot: ,Jti[ VMlatr ii:<>4l. liTraiJcti 
Kun ajibt vti Skivc Brwl. r<arovT%l fnrfauMl tis pwn. IU*4 
Vancl«^. Svedt eo D«l, Hun er blqt: h. Pu|iil vlflne mi 
rvufcrer iitinitre 6»dt. Dor »yniw itko at vwr«- Par»l)n«r, 
sluri 0^ blodl, livlige lucli«« cerebrale«. Inlnl EiaoHinn. 
ikki' luMig. 

"'lO. **'. P, ljC>, IpnimHin lilh>. rritii-n, •^•n< unur i 
udtouunue mi-il (UifaetL-r, {iin-tiniio i nutuili^ Uo-iigde. 
UnttT. indebttldec rigelig .^^i-btlde. Lnlel Blod. Biin W I 
littKel ufonuidr«! i dibtte Dotm, for iWl n)i<M« «tnin ■xd I 
Olttf. af U« til kadendu nig. Irn-kknnilii cl enkoll l<ali vf (Bivj 
romde Biiadrfl Bev»|[elwi', luriiiig aiol Mutiiliiriut. btltTm 
urto «rfl lDv«rter«de. In^n «r«nll% tunvubn iskn TilTirUt. 
ikke Skrig elkr T«<odar«kiiPivn, Intteti .Sk«Ieii. Vtd P<ntf | 
al unlioe de nu lukkede Ujne miler hun Buibi »luid. IJd 
er mMl imJknde, dog noget ^tiivrldi^'t fortrukket ccil 
viler Kydca uf HovrcM. Siv\if<! AndiKUt<kJ<<'vli«il eller Eitr 
l>ttral)^wr. ingvD Xnkkeativbed. Hun rvnfforer lydaljiil |iu 
indtrak ovvrAll; deo slurke losoinMoruli: RenrliiNi bM»\ 
litra tiiir ikke mxet. itil<!l naffl i ^åste [K>^. kim ojM uMr 
Tangen ^tcrkt brlgtL bitten* Ki>clnri Faiiri« ]iid«r *if iU> i 
Mif* piH UitiDil af tK'nile« llodiiluiiiL Uer var itfur lidl 
atinknnde. mca ikke bUidigl UdAod fr4 Va^tua Ved Fhmv | 
ul fau beoite III ul laite VutulH i oprcja tWllin^- btlTuT hm I 
bU«. Hud«« er tar. uden Exautbeni. UUwoapi: inM if 
uboutniL 

";,* TV^ P. liUe, bikr Mg ikb« telte i»» ««•"' 

buidei MrMliUnd. Hen jiaa t'flFniiiil'liit:i.-n ipuir knm ^ H* 
mer« Liv uver hnaiht off tiuu lie^yndle at liUe. itiig udeu ni tC 
tfjore Rode Tor hu Tilstand. R«n«r« tiar dor v«>r»t en r^l kft!** 
lig L'ro ovnr bonck'. hun bar nongv Oange t»t*( ude ■! ' 
Stel ikke dAMt eller mvet. Til »tutttfu alter <litm, aMu 
Jlodsland miMl alt. Aabning isnar efter ClytiM, Uriiwn l)ar< 
liéU^ maatui tagw ned Catiider. Har kun n;dl lidl llyéaM 

Npørptmaal har bvm hunuvv trv VcmwSV'or^ •'^'■^- ''itV nU T^' 



137 



rollnJiirvt. ey«iMitwk. iJicdMila. Pufiill«iiHi itilat«r«de, U. 
AanL P. IflO, lilli!. Rrs|>. hl. nvorflailiiik. Dnd Kl. tf'lt 
b«d 'r«i>n 'tt, ■ I Time pfltT OnilcR iij 
tri'u'v^n il. "'." vtTl» el nbeljdeli^ Ødem drd« blod« Hteme- 
, eller* intet ty>Mi\il jhiKinot. 

I) Slulnttig mwidfler jeg nogle Sygeliistorier. der 

st benhore under den i<aakaldte adfnainbke Ina- 

iform af D. a. c^ viw el i del va«ent|jge feberfrU 

Her, hvop vi ikke kimne linde :<ærline Aai-sitger, 

ri anlage den ÆMolop. som vi gjentinde i alle 

rrngsrornieme, navnlitt lantcvung iliseries under 

Arbejde. Aiia-uii efter lalri^^ Fødsler o|? Dic- 

r, den svækkende Imlllydelse af clironiske Syit- 

1 dc-l hojesle kan d«l Tonnodes, at den s^rlifrt 

Chnrakter, I'sychost-ii anlagei-, lUiyldes saadanne 

]ler !~oin Traumer med der:il' afliæn);ig forandM. 

BUS. i-jronart«' tercbral Reactionsfonii vp<i Degeue- 

, af Glandula Ihyreoidea (Tilf. 20). Hjertesygdomme 

[dfraf lulgi'nde KrwltlitbsforHtyrreliier i Hjenien 

|S2). Men vi liave jo luvrigl i*l, at Anæmi og 

i Og for sig kunne bi-tinge Delirivr iif stor 

ihed. og jeg antager, al der i Virkeligheden er 

Tilfa-Id«? af D. a,, der maa regnes iRTben, selv 

line Ætiologi maaske er den njietdneste. 

Aiuemiti in tactaiiwu- prtitrad. Utrumti. Acitt 
't Fonirrinff, rfW# miftt Aitgst »ij UnUtieinaiiontr, 
\td iminialtilxk Aijilaiiiiii. Diiin-htH: Terminai- 

m"i ti/phtK Prtuityatii/ii -pj tMiiiritrf. 
'«Mif( irifl Køn«, iodl. */■., dod '*/m VL 
Fotbler: 'i Tlom Ictc ofr oir blevne <ip«iRiiiMl» Bf PI.; ilet 
bdte« for 16 Manu«dcr siden, ng Di«Kivnlii)rvii. wm lisr rwr^ 
liKe lil IrxHoviralt«!!. er foreinael UD<)«r okooombk« Vaiuk»- 
r og lickfninngnr. 

d«l lidile liiilve iliir er litiii lileT«n »lov iig Auy. Kor S 
den Pflthdehif ved pine <^ !<evnhi^li«l ; i <te lidate ( K*llcr 
I (dvolat ikke HiTol. For 3 F'aice »Aea vixte bun sj|> om 
tn )ilud>«li? viW. llKncfei AnsJRt var .helt tiwaMteV ■, iW, 



i:« 



vDe t»ebUk ^aa Inui lijt o« Fiirvfnr 0|t troedu. al bun ttnUt k 
del n«Mp var tiiin Ipli; iv udUltr •iDGIf >4*ih1 af l||«k 

l'ull^ntli! I>a),' lluvnlpioe ug Sviiitiitdhcd : : , ila hus «i 

uji. KnltMi fflr loillitm. .Kr>un|ker i Adm^i«!-. Iniu bfiiMdi if 
nkreii. ^vHl« ToMminl iv riciiIk |u>ti). al liuii ckulik <!•. !>9m 
rcliniiiw TiUcmaiuti-'r. iiXbrtiillv at kaad Lalt«r. 

Veil IndL nrv Henøe- Ulsieil«. Splnkol, l<leir; fbrlnmltJ, '-4'-' 
t)lf m Hovedet, na«r hitn fknl tHtnkn fii; nm. rr lum U h Mf if 
ng kUgcr mIv nvcr, at hun ialei k«ti liusk«. TiUMUFligl'r 
sviinvbi' i ojiriyal Stllllii|r. Slor» Pugiillvr. Lel Im>Ib«1 T^j 
Irakk^n Ue HJerrpIy.i. pTtdtp Uiimntm. T(i. 37.!^. Ikkr iiMjiM<4 
Svnlft ar (il. IhyrpoiiJciu 

'/>•■ Tp. 36.7. Holvuidco Ttmeii H»vii |uti Uurtiliin. ir>n«l 
eloirkt furvirret cf iiroliit. i«nlnimpi|tt>i>dc n*t Ttmt nirfd p* 
Gukct nK ligxnr rnd Slnr;ranimi udulnikl |j*a Ityggpon turd IVn^ 
i Vejret, nie*»eiiil*. 



- -T'^ M 



slejeiido. uliø*l"i i MtiDrI fir Adfærd «iunl reli|tia*< "iwtHtiL ijif 
fljrdendc Pude undt-i MinUIiukI. 

Dan nwKlr Dnji biiryixtlt: f*l at kkrde *ig uf, iw invtift 4> 
rolgvadp Du|rii ufeniiulrcL D. ";ii um ArUn toTMti- Qui| |iKh# 
Teini. (3S-1|. 

"f,,. T(.. W.4. '•,. ^ - 

'•;.„ 5^. Efter i dp Inrvvancndff 4 Uojin mI Imw la«** fc 
JMl chiorrt. hfntrin. Mi^'gcti i>|f Aflen. (l)n>É( '.'> MiUifmu) m* 
furbignnetiilc »»vnbrjiijti-iultr 'jg LvroliiK-iidp Vbktiiitc, li*nl»* H 
Tcdvareodt^ Mojeiide og HLrrtil lurvlrcet. •Lin«ndc ii>l luinl Anur # 
Ben- Hun rar i)«rh<u dcliil, alnj) »k hlc|I. moi) Imtc Lr-tHf IV 
TtinR« ng bat> Slctium-. hiivilt^ u^san oi t-ukell Khu^ kla^ w* 
Syoktl>*^vKT- [*U|>itl«rn«9lu>rkl dilHlerciIe, OrdiiMlloii:Se)iiHi<)Ka 



Tl^ 



s; 



Slet Ikke nnrol . mon ligKel (■>rli»l<Uri> nllt 



kno af og til nilkl »v nindt og «laa«4 ag åuAfi ii>nl Amr of 
Bm. HiutUv ildnl end de Kirtitni senile J>agc. 

**<;<■. Tp.^ \'nm vedvarur. Dieu med «1»rU daiUI Pim- 
]iunnyilenis«leuuil*1; Hidon ialtfi^afgaar siwlig osrvvligljindAil'- 
tiiag. Hooligifor *Up. ailaaAneli^ loiukkrnde ndi-n Samni 
Uuu »pita Midou UiilIuciDDrel : IaIvf om. »1 ti«D i\ågUr i>'l 
afC«rbnl; b#>lrr -liit frilH)r«n for al stikk«>i. I'u|>JI1m<> 
Mjt rn Del KUiiiiicii. iiifiit iiroKclmaRtifil. Ii.> t.: f>'<i ' 



.. T|.. 



KT 



t>. liM. Itlle. C^Ubcreile ipuir ok uuullr Ii*i*| 



lt«ntuRiii> >(^b«ntij«cliMi«r; r«lleih;n(E ecDvre, Di.irTltoeu slaniMp | 




*oV pl Paf Titiier inal. lil lloiy*ai alt^^mnBSuBlSBBiT 
•'Ui'1<k1 Hiii]U-iiakk4-n>le hk tofrl^nde i»e<l AiTit^iM. Aii-'iiclsiiiHiiLkfl 
mnsMnkti. 

'*'". Ti. *-'. I'. 13t. Mild. Xl\U- lllorindrft. 

n 

""- T|'. 3^ P. e. irO- TilUiiniKlf r.Mu\m: dwl iiiihI Tp. 
4i.l. Vi Tiiup p. lu il.l. 

•■ SecUnD: Kalkel-caiMit K<>i'U9 t v. Luii^os|iiitii. I'niven«! 

S^oncbili«. Slnimii rf«lkiiin. AnipniJn unirrmilk 

21. IffthiHwi itnitum. Afedrif Form. Htirtig Om-- 
jfnnji til fil »t»e, hallnriruitiiriiJlc foi'vifrft DrhUHefi^ilMnNd , 
JMarrh'tt inj ijunifrii^øiil UrrHbitmf. 

3S-«.irv V>-t."rii.(«ljTerin.lu. Indl, '■, 90^ .fa,^ ii/,„ ^y 
InjKii iM-ur»|'uI>ii^ [)i*[K)aition. Tidli)!Rrr nisk: ja^vn Htfrn- 
Y«be. 3 (uttir%l Tur løbende PiirlU!). sidste tm 6 Aar ifideo. Hnr 
I d*n »idrti-Tid arbejdet )ianriil. er bleven maB^r op innt, linr oflr 
klngrl ovrt i^iiirtlcr j tt^gitrn. 

F'ir 8 Dnjfp sidtn tiegjTidle hun al l*Ie lid! rorvirret, wr 
lialliirlncrpl 0|r Hn«"!; niden taiw, »lov, faldenile i Staver iindi-r 
ArlH-jdet. I Af »idslr IJugr tiar liuii bUit lall oni. ni liUTi !<H4 ah 
Biaugf« Meniiiufcur. tiar kluirol »ver HnvedpiGie. Ikke Kf\9X i<^ iw^leii 

HiijtM. blqf. lijirrr ■■ill« n^ »tuni idih) xlut>iil IMlijk. De 
vnkHtt^ Onl. Iiiui kiu) brii)p«s lil tX m^v, rremforett hi i'^k«-ii<1e uy 
nforutiui^II^I. T|< '.KU. ObjeclJvl iøvrigt Inlcl- 

' >. Ti-, -ti I. Sorrt innt. ^|'i*t lidt, er rfadij; "iuiii. 

■ ,, '^. Hein-l urolig itiioir iij; ftiret pna Katten. f'A (wa 
Ualvel ilnn nicstf' Tid mod iM inUI.-if^e linnr iiml orrr Ojiwne i^ 
rw ruldUirailiy ulmllaJeDd«. .S*iiere liar tmn iwvel gwdl efler 
Chloralniiiid. er l>lei(-n i 8«rnircn, livor liiin •Idilor up Hki' liy|:er 
mod lutlit Iih-tH Hov*0, Hun aiifiivM ni«'d Tun. Iitiskvmle Ord. 
ni Litu p( liiiiiKc. iii«i kiiii ikke irfK Grunden detlil. Huj 
a»Avi lit al sjil^e (if lade Vaiid«l. Aahnini; rtiii r.tfimii. l'iiitii' 
mh HuiBUvnnv har hna pamlnifei lig t-ii Ui>atiii4»a lar l'audeii. 

De ful^'ciide I>a{!P ii(i>nui<lr«l. Samen ine^el nianiieilUld. t»n 
del mwle ftrA'nllen |«a IJiilrel. Frji d. ";i. stadigt ttnikr normal« 
Tenificralurfr. blev liuii mere drask <i|: l)k Iliuirliue. som ii«Oviireile 
1 ri\ t')K. iiidlil !■! (inii)R- i Pivm^l. leiUa^el af el no)[M i)|><lrcr<!t. 
Iiinn ikk* (wnt L'mlerliv. Dcrnnfr yilerliBere tnnt og debil. >lutii 
■ii; unrntijT ni«l b<T)'>ideiiil(^ D«rubUiis. uf ofi II) no^l urolitr, 
munitende. Tanileixlr med Tiei>|ieri>e u|r fcpgteoik- med Ha>ndeni« 
I Lallen, b«TPUoshal)nciner«l IltnabJ. Fønrt fra d. ■*/•. dn Dccu> 




hitiia btov fanyraNiml. indtntiulle mi^n Attcntiiber- 
kuR Ml enkelt Gang otcr 3!>. ^wrk Emarialiuri 
lutiiiidwl^. InroloDlwrt MlKrnHmilc IHun linp. 
tyinn-i i<aH )^in Tunge, piller ni)i KxcoriiiUoiwr i Aniigi 
■ned 'rungun. San ^dl som iiiiwii Sovti ti« -ad^l^ 
T«nip. p<«» 3^ (1. ■•'» Bl. 9 Hoiv«!!. 

Scctkio ti Timer ener Iknfen ti«l« IMI Enidiptn 4« 
staltMh l'DCumocii saml purviidiymultM Dti;ena«lixiu »f( 

22, Lur« htrftfratii. Ki/fthmfolutvit. ilt 
Delirium mmtMm. 

åS-aariK uttiR KTinile udeo Crfaverv. indl. d. 'i'i Vt, W 

Inifii Sind»- ellor Niwr^iKtlriinmc i Kumilieii. AU 
:'VDi;>'li),' *'^ nicd el migcl luii^l Sind. I ISTU Lapai'ikaii 
L'uiU'rljv.-^viiUl. tivuruflur HeniiH vtiilralis. for m Mamca 
liugyo'31'' lioii el Lanilnphuld rm- nX rcrr<>cr« «>)r-, mon hnn 
^■K ikke ve], tn»Ke Kn^rn diiarlifcl. Icil nf StiToJinlteJ. 31 
luilliL'gi^deii hlcv hun mvgtt aflicerel af Al w db aprftn I 
el Anrnltl xf BrjalknKiii« af Skrifta. Hiui kusi ^-li' ti ^^ 
vnr <len>npr noyet lia-r. |(nMT«n, hænjtlo Hig j BaKBtelter. ' 
ÆnplelM- nUL. nt huii ticlimk (»Ir lik Bryrtkntmtir. Sav ft 
Qilunil. Ij!*v iiiei-e ug mure fiwrirrel o;: veltulmle, (!■ 
iin«]|«ii] liliiand«n. rar idel Uro. -tfn^ie ikke. 

Inillagl i ea riJerkl oiiliiiicl^TiUUnit. knatnr ag iiD 
Sien^n. nulier »f skribl'. luJvt unliiiidiwli^'t u^ luaniHiCB 
.De mo« tro ini^. Rer lui^ Ikke. Tal til mig. )cf aait ht 
t>toBiin« h»lP Tiilfii, rllcr« irsar lirl imm dn andr« (Unf« 
KoRMg pna iil'jecllv L'li<lerN«i;i-li« x»qfrT hun i>ift med lio 
Ma^r, •Kiill. li«<t;ileliti Kyiihoslit dor^Uls. Tp. 38.6. P. 
kradifc. Buh irr k«M. cynnolli^k. 

•,'.. T|.. XJit. I'. Btl. riotrel lillf. L'rincn uden Alt 
of dowl nojile T)Bi«r. iieionder na løen ni faabe of 
hoToUe«bnUucin»ro{. Tuiir<'ii pr iiRURt, mra rufcljy, u« 
itrukkct en De), er (entiif. PupiU-Yiie nnlnrltec. fM 
at Ute HJertctyd ]eilHH)r(a al en ru Miisljd; iuvrijcl lillniter I 
L'nilwsDHelf*^' »kritrer vildt i>|>. IaW om al (sn noftel 



•,'.. Tp. -^* P. MK). Hun sot oojrleTimM midi pa 
i^oar. ilorimoil kun en TimMtid inal. liw r«m*lcnxiddolo|ii 
fortirr«! dellretende med urolif.- Mimik og Bew^etor. Cp 
tf nphoni^k, med (orTiinj^. Anhninf maa hwnkMlitM vc4 I 

';.. Tp. i^l Kno 01) Tim« Swth. Er lig« arnl%, 
I Sengen. 




^. P. c. lan lille 



SU 



TiinuB 9«TU. HhucI«^ siuk* 
id« Uro tr BBHttvt i Til(a);eDdt<. Hud kDylter alne iwmiufiit- 
Bgrio<ir BfiiiR'rkiiinmi (il all ku olie Mnikrin^ lt«Dd*. lovrigl er 
Uuiilvl uf Ilendes T;iti- ^»wnlliij liujtidrtigr rrototntionor. Hun 
l)levi>ii lucfi- ilcltt): Slriunim er tonliM. -ila'rk Cyiiiiii^c ni' de 
rifHv Dek. ('n't«itiden iiiv^r hoD elf lil at liwkk« Vejr«! pa» 
rtkikt pHifki ndct. birendo Mnadc. Iln-ndnme err i iirotiir 
ttUlet. tlau bliifcr i iteigmi, er rrciudelca nmJig. njrdcr rif;«li;c 



(tfcTp. ^. Gvd Soiit, nini Hl Honr^ii \nir umli^. 



Tp. ^. I", 06. Tunicen lor. Iwkut, Blodig Skurjiei- iwl« 
lAtnia. [U-*ii. fremdelt* nlliTudl af riistcn oir Stønnea. Inalbar 
kn illH ikke *(i»rl, er vedviiteiiiic »la-rkl nritcreL liiir ipri^t ninc 
■li|kl»^i*r riuidt (nå Gulvel. Hur taM ii><ll i ^jd.ile Do^'ii. Kl- 
rt iieiul nioil Si((r(-|il..jer'keni», mwel •kjn-mloitik i-jt ifviwiiile. 
oiIm iiflirudle OcWH'rkniiiiieT «■ der olleTnlc nm pndrevinite; 

UdLmd !)utii: Ju|[ er uljkkeliK; int l^o f'^^u jiIcriiik'. 
i"/«. T|i. ?*■ H."«. Hun « kJBllB. Uftw Mmmeiirullel m«d 
Øjue. diekk«T Jgri med Hafidurue. 3 Tiinerx !*Hvn: lar 
^ tli^-TiPr faael bihm^ lidt Itriulllon 09 Vin. Ubstipation of 
ttentioii. 



■%. 



^-■Si'- 



■ "lp- ^ ■ ''■ 'W- Nyder fremdel« oa-jilan inicl. 



».- 



■0|{«1 rulitieTe ag lUnkere. lu|t riinliger« NiiTiO);. D. "/< 

'■•. {^^- biu bl«v aller luerv ur\>li^. >kJ>-lileDdi? . klu^ite 

Smcrler i Benene. P. c. Si. nieeten uføleli^: ne«p. c. IH. meil 

pninp hI f:ha)riM-S(okM< TjJ'U*- Inflcs truende Collnp*), lutr 

wrel ug ih«*) 'Idt Rie«t« <■( .NalUrn. 
1"/*. T|i. ^. Huden Hla)} uy kuld. men ruii^ ug rdnlir ktur 
fto i/»ur. Uiir AbmI og hlundet lldl InaL Paldt lil Slorfwn 
ttig nme <'iimmen, dnd Kl. 9'/>. Tp. rø.3. 
ISnrti'in H Titnrr p. tn. Hjernen ng den> Hinder viste intimt 
iikix>riiil. N"^tii .StMiwe uff 1neufn«ien« baad« nf lUttul- 
TrjriiH|itdalkl'ti>|>eni*. Oeniden ItiUtation og Hyperlroplii »f 
ija Hjcrle. }>rlcf(H>e uf CumimrnrtcfiexDe iaa\t IUitdh Dciieiiern- 
Wifg l>nin AUuphl uf HyicardM. Foruden Slaæ af Uoderilw- 
|nirn»e rJslr Lig«t Tt^n lil tidlitri^ro STptiitin. Idel der i LeT«<Ten 
ndtiL-i ulTirlMimiiie ayphililixke (^ientrirer. 



VDct liar Tiprel niin Opgave i dd foregaaende at 
retage en aimlylisk Sondring af et efter den kliniske 




142 



Form tilsyneladende ensartet Materiale. Jeg indsCT mi 
Tel , at det af mig ydede Bidrag endnu langUra in 
lioldor Spøi^maalets Løsning. Men jeg tror åof. 
man ved at fortsætte ad den anviste Vej vi! naa 
Erkjendelse af, at det psycbiatriske Begreb Deliri 
acutuni opløser sig i meget forskjellige , af DeJiner I 
sagede sygelige Tilstande, saaledes at disse vel af n 
praktiske Grunde vedblivende maa regnes til Sindsp 
dommene, medens de fra den almindelige Pathoio 
Synspunkt ville vise sig at være væsensforskjellige 
de egentlige Psychoser. 




Den acute hallunicatoriske Forvirring. 

sil) mest acut« Fomi gi-a-iis«T ticriu)' Sygdom 

plhurt np li! det anile Delirinni. Den op!«taar jiaa 

ie -Miiade pludwlijrt eller med korte Pnxlronn-r. 

nmlertidfii kun nogle Datre. Iijppiijerf' dog et Par 

er. Eiidnu i tioijeti Tid plejer snu Pnlicnleri hI veere 

betaget og uklar; for scjve Sygdommen nuingkr 

Mier er der i alt Fald kim en ganske summarisk 

Mrmg. 

1 Tilfæltle med -slarmende t'orloh er der en saa 
1% motoriiik Dro, at det næsten giver Billedet aT en 
M [>og ni man for det Tørste erkjende. at Setisoriet 
Blf{^ slsorkl omtilaget, >taH ut den :^yge mis^kjcnder 
agJTeteeme-, næppe opfatter Spergsniaal og giver ganske 
fcerte Svar. Men denia-sl ^iiiiitT Angi^teii rtæ»1en 
igjennem, buade i de forskræmte .Miner, i For- 
ogsfrjirten og i alleJinande Foreslillinp'i- om Fjendt- 

tra Omgivelserne* Side. 
cnne delirerende Fonirring viser liig nu ntcsten 
[iat *taa i Sammenltieng med livlige Hallucinatjoner. 
ke vist vi) Ol an tieniærke. a( der er flere af de 
[for meddelle Tilfælde, i hvilke der ikke nævnes 
bne. Dette udelukker dog ikke. al man kan liave 
niodel deres Tihtedevierelae. Der er nemlig Pa- 
Mer. bvor Diagmitsen af Halludnalioiier stilles mere 
|ttde. Man slutter såf til dem af Pt.s Slirren. 



iu 



plud^ligt ^kinL-iidc BlikrL-tiiir^, l}1lci)ilBi\ltil>Hl«T. 
lirerede .StiUingsforandriiifter. rSlanAsnintw i 
YUringLT. dt-r iiotmit^l lyde stiiii Svi\r; L']l«r iiuu 
lagor Phietinmener . der ertitrini^mae^si^!! en^ al 
•iuiii Rl-udUuo paa Hallucinationin-. riavtili|t pluilt^i^ 
umotivpred*' Aiip«l»nratd. Det maa og^ia 
dVT fiiKk« naJIuciiintHmtr ikke blol uf de ?pw 
11)611 o^naa af den gt-nerelle Seiisibiljtel. ojt al 
er beretliget al tale oin saudanne. hvor de Syp-C Et 
om, al dft brænde op. at Af ere skiflf i (Ji^-n- Slykkfira 

I de men? [mjlraberede oj; aldætnpede Funi 
(ion motoriske Exdtalion hverken saa uafbniikl 
eller saa kraRifr, de enkelte AirectparDxysraar 
af Reiiii.s$ioi)er. Sy)((tomiiW'ii iidiikkr «ig ngsaa 
Keifet mindre pludseligt: der bar forst værel lioym 
u-n^teliiF Uro over Palteiiten. Under den e^iilKp 
virrii)K?'|»iiase kan Billedet no være megel irfi^. 
uUclumnde llaHuciimtioner. UluMiuiier ok uiUlyiWt 
gnnfomemmelsef bibringer den Syge Fon^slillingeo 
pbiuitaiitiske . dAniiiiieayliift skifleiide Oplereber. 
trnr sig snart her. snart der, og i Forbold Ul *iii" '"*■ 
bildiiiiigiT er ban iitulerkaslel en filadiK Vexel ul ^'■t'- 
iiingeji. 1 de nedenfor nieddelle Exeinpler paa kM 
balluviiiatorisk ForviiTiiit; kunne vi vel i-*^' ' ' 
Kuadaniie. i hvilke Uirpi-««ioiicn er l'rwmli>-i=.'.--; 
andtv, der Tw^ntlig have Cliarakteren af f^xalti^fsf 
fnrmer. Men som Regel er dog Suinnfn^-u ».kiflarta 
og del eneste, der (il Stadiijbed rj«'' s'g pja-M^'"'^^ ■• 
Angsten. Ogsaa demic i<laar undor Hallncinati 
Indflydelse: del er dem, der betinge de epbudiske ftm- 
kere Agiliiliongporoxj'^iter med Raoben om IIjkI}) '4 
aggressiv \'oldsomhe(L 

Som del gjældcr for alle Forvirringsfonnenie. ff 
ogsaa uuder denne Sj-gdom Siirnen meget inaniiCllu^ 
og der er næsten allid Vanskelighed VihI ul liibri' 




1 



145 




B) NæriDfr. dels paa Grund af rlen almindelige C'ro 
B'on'irring, dels fordi UnlluvmiiUoiti^Tui' uiid^rholtle 
HtadtpMiMæiikHomiuKl mod OmftivckPiiK^. i»vrigt ^ka\ 
^nied Ht-n^yil lil don gpL-cJclle Syiiiptoiiialotuj;i berørt 
Par Termini technici. »om man møder ved B<>i<kriveUa) 
' dis^- Former Sualed«)i brii)ier KuMIhiuhi Benævnelsen 
erliigerat ion lil al lietefm"' den stadit[e Cji-nln^l««- 
F TIS!* j>tttvt4ser of Ord i i-amnic ineniiitretose Orden. 
■kdes opsliller yfet/iwri en egen Knrm af pa^ud- 
pitalisk Forvirring, der niindn- viblt sig i egentlig 
[angel paa Kvne til al Unde Ord o^ benævne Cjenslandi-, 
Ud i kunstigi' OinskriviiiiiKL'r af de nalurlige Udtrj-k. i 
li^lvkkede Dete^'nekier, der olie komme lil at bestaa i 
van^skiililo Stavel^wsfor^tindelscr. 
|] den iiædv.inli^e , nojiet lan^'^ommere forløbende 
liar Sygdommen en Varii^ied af Uger indtil 
fler. Dfr indtr-vder en tmcw-ssiv Beroliftelse; de 
ilende under Tilstandens Acnie ojttrædendn Paaser af 
^thr laii-idilel blive hyppigere, itamtidig med al Hal- 
lonalwrierne mere oft merp træde tilbage. I den fmistc 
Id Iievarer den Sy^Je endnu forvinwle Reminiscenser og 

Ksaa vidl usikker, som hsa viser sig Ulbojelig til al fas.t- 
Hallucinalionemeii Kealilet; først senore naar lian 
d>la>ndtg Sygdumserkjindelse. Der er dog natten 
IIhI ifi Etler^ladtuni nf mal Apallii, »:om kun græasp 
ttK eller tninilre mer op lil en virkelig Demenlin 
imla. 

Den acute hallticinaloriske Forviiring bører til de 
lerliyppigslc SindKsygdomsfonuer. Den har jo egenlli^ 
I Paradigma i Delirium Iremens og er endvidere 
■n Form. under hvilken de «ubaeiile alcolioli«ke 
plirier forløbe. Ogsaa andre Intoxicalionspay- 
loser hore herhen, saalede« deu. der skylde? Bella- 
inna. Jodoform, Salicyl, ligeledes de Tilfælde, 
^ar nA af acul Sindssvgdom otier Chloroform- 

I __J 



146 



InhaJatinn. Endviitere gjeolindp vi dea sxalv 
luttomk« FurvtTTuig i de transitorlftke i>pilc|ili*1 
Psyt-hoser, navnlig som den præ- og po^epU 
Fon-irring. Fri-nidcles kan ticii liyslerl^kc i^JDJ 
sygdom iremviiie i alt Fald Phaser, der ftirt jetu i 
bær« d»u Ikt unihundlvdo SyjrdotD.^ Narit £t 
af de følgende Tilfælde (lUde: se ogsaa I2tf 'Hil.)! 
mulig regnes som hwhe« hørt-nde. skjsndl Sjrgdou 
ikke har udviklet sig paa nogen tydeJig hviitemkl 
intetsU-ds trælTc- vi dug «iu hyppig« og e»1 ly 
Cx4>mpler paa actit hallncinatorøk Fomrring *emii 
puerperale Psychoscr. der i dot oferreaeDifcl 
af Tilfælde antage denne Form. Fra de retit li: 
ito risko Infeclioui^delirier i Barsi-'liicageDs CafEtt 
hare vi her alle (.)verpange gjennem Delil-inm 
lil den acute Fnrvirring, og Itgesotn diæe Funntf I 
h»iv BegyndeUesstadienie af Puprpcralpsycliow-nie, ■ 
ledi-s faar Dementia aeuta i^it Paradigma i diæe« 
Stadier*). Ydertigure leverer Sygdonii»L-n d stori 
dtsg til de i Tilslutning til acn I e In feclit 
:«yg<lomine opti-ædende Psychoscr (pos^t-typhoiik, 
poeumouiske, pust-rheutnatiiOie, Inllnenza|isyrlio 
0^ pndelig oplraeder den paa Grundlag af en 
kelse ctler cbroniske, tærende Sygdomme, 
er her Tuberculosc og CunwT. d«r spillH' Bo< 
rollen, og Sygdommen maa betragtes som va H 
pratrahei-ede InanitionsdelJrier. Med en særhg .Eti 
liar jeg s«i denne sidste Arl af Tilfælde optnwle \ 
hyppifft mellem F«e n giselspey cboeorue. Del 



*) LiK«N>iD le|t I min Cnvuiaiik ikku luu medtaf«! de lu 
Nitrligi: AftVT nf FoTTirriagt. tier belMiid(M »aått 
mel. sauleiiei Imr i»f lwl\ft ikte neileuror jri^'-i ' 
Puerperulpeychoaer. Ardplingm* *tare Iwrl"'" limwiJi- ' 
tcriak fortjwicr en egen Beb.iuttUtiB i Ttl^au^ag »fl Dr. ' 
B. BaBuau Arbejde. 



^ 




Lnu tilføjes, at man taler om en periodisk Fer- 
riDp, naar eaiiimc Fonn yjentiitcer eig med mere 
■r mindre repplmæssjge Mellemrum, sjialodcs som TiW 
rid i-r ved ML-uHlrual iari>ips>'L'lioBerne. 
lUd Hensyn lit Prognosen «r det en Selvfølge, 
den er afhæti^g af det enkelte Tilfældes specielle 
iotofri; men den kan do); bettitnes snm ^eanemga»endo 
ihtEL'ndig god qtioad vitam. Kun niaa det erindres, 
jD neennere Tilstanden lijt^er op mod Delirium acu- 
n, desto mere kan der ojrsaa blive Fare for Liret, 
len ved «t vifc-lige vitale Cenli-ers Fiinclion truos ved 
tsdende Bulbiersfmptom«* og Hjerlesvækkelse , eller 
ipellJK>'n par i^uisement. d. v. s. ved at Kneltentt- ud- 
lUlKs som under enhver anden heflig aeut Syi;rlnm. 
ItnwkT der Helbrftleisc. er denne i^om Regel fuld- 
»idj^;: »jældnere restert-r doi- for bestandig en let 
niiisk Defevt. eller Svpdtinimen kan endog veil mej-et 
i|varigt og svært Forløb gaa ovt-r i uh«Ibre<loligt 
iwiod med stærkere Svækkelse af Evnerne og almin- 
ig Forvirring. 

Da j^ har betegnet den her beskrevne Sygdom 
a Typen for Forviningsformenio*), xil det være pas- 
ide paa dette Sted at indskyde nogle fau Bemærk- 
ipT om Behandlingen. For det ferste vil jeg i al 
niiiddighed fremhæve med Hensyn til Diæteliken. al 
a, da Forvirringerne gjcnnenigaaende erc at opfatte 
n .Ersehflpfuniis'-Psychoeer, altid maa have et vaa- 
it Oje med Ernæringen. Der kræves den yderste 
!rgi og Taatmodigtied fra Personalets Side for at bi- 
ige de Syge en rigelig Eotit, og under Omt>t«iidig- 
er kan det endog blive indiceret at anvende Sonde- 



CoDnWy Konnan. Mim ntlijt liar inlmrfiKcrnt ForvirviBfKfor- 
mrnu! > lirji enh-rlxku Lilemlur uDiler .Vain«!: ,AcaIe tottAi' 
Kional Inakoilr*, gtat ogaa iuprm«^t od fra den kCule hallu- 
dbMlori<ie Forvirring. 

10* 



fc 



icdriaiTLMi' at siæiK uonsresiion til Movede 
Tiiodsallc VdtTpiinkf , i tU' ilyhcslf og i: 
Slii|)tirtiii-iMir, i S;i'riii.'k'~lif<l lin.- yii;.'[T, an; 
vidiT. har man set god Virkning af spoi'at 
tioner al' Amylnitrit. Jeg har vel eiidni 
stor Erfaring med Hensyn til disse Midlers 
da Anvendelsen synes rationel, fortjene de s 
at forsøges med forneden Forsigtighed og 
ligt egnede TilfæWe. 



1. IftiUurhiiiforisk Fottirring, opstaofi 
tj/ph'tii/i'n. 

'Maai'ie Eqaipeiingsliandler. OrerD. fra me 
Uiiskr. ",i 89. 

^und stirpN. Tidligere ivak, navnlig psfcbial 
»yg for en Maaned siden, indlagdes paa medicin 
Frenibml de sædvanlige Symptomer paa en mellen 
1 Bey^TiileliieD rar der almindelige Delirier med ] 
tiewi;ol^r; ijenerc l)lev han klar, men taos, sky, 
<lepres.''ive Frirest iliinger, viste a^ at vere ben 
liorte Fotli ude pan Gangen tale ilde om big. Igai 
^it »\tine, fortit hnn troede at aknlle dø, bar <^si 
Senifen. 

Ved Overflytningen rolig; kan ikke huske. 



» »:.,-! 



ir , ,- :i ^i..j 



-11 1.— :ii.- c ■-. . _ 





ov««i Sraigt '.S. I pinliifk Hfnwond« farlioUt lutn sif 
forkant (>$: l>iu niml itiUediuwtKlc Aiitiiti, va|[r«d« cjg 
nt qiise. thi- aFfiK«te%t opta^ uf ancientliirr Sman- 
mitomor. JiFrntit; kooi ilel fnta, ni ban T«r «l»rtl hiiitucincrH. 
TDlIf: )>«)i Hørelsen (SMnnier oilrnrcir Vitidurinn. iler foruibagfid«! 
>» nmt fvrcBt&aeode Dwl), V*d Ud-itriTtiiueL-o (til PIpjp i Ka- 
ilin) iiol«ro> ilcl: llnn Rnar taos »mkrlDg, ruldstøDdig ud«u 
tanoH! (tir «iiii- OmgivplMt og rinn Forhold udenfnr Ho^pitalet- 
1 ^di^bed slierkt liørelsMhallui-ioeret. Irt)«r donileii, iit all« 
kmul^r hrr i Ardelinin^n drvjo fiIk om ham . aiivnlig om iicf I« 
ard. lian bar bcgnaut. Flaobeno Ira Oailrn Rjirldn hnns Porbry- 
iImt (f il«n Slnf, der T«nteT hum. Htruiiikr er« ili^ Ic^mliK« 

ri Orden, o« Imd kommer «x>dt til Huld ly Krn-ncr. 



f2. IlalttinH'ttori^ 
►)*-Ao.<ir. 



liliu 
Bell 



Farvirrinij »om pamlti/phoid 



%*». 



lynariK kriadeli); Slraffefange, omrfl. fm tntdkini'b AM. 

landlet »Kl44i HaHnedeu BegjmdeW piii incitititBk Afde- 
for m rcinilHTt rorlatwnde, mlddelsTwr Pebr. tjfh. 1). "i'», 
hun I :* Dupn lurd« hofl normal« Tfttiipcniturw, noniuil Tnnn- 
ctiua of behndt sl^ Mb}«ctirl vel. lairtto^u førtte (!iui(c nugei) 
•Ug ÆnK*l*liKfa«d ho* h«nd#; hun meitl«. a( der Mcv tall ocdl 
b«ni|p o^ al iiiiui Tihlc (IjIIa hctiile. Mwdctw bsndn livftndondfi 
ri||t boldl Mg |;odt, lie«BOU ogNU NatlcMtrMD Tar ufomiyrrH, 
filcv hun »m Dagen al hør« Steouiier udenfor Vliidueniv, 

in^ieii l«g«tnlige Symptomer, ngimt pufcbéik naturlig de 
bavite kun d. "i't om AfteG«n en Grieilfiur «f en 
bi-d, fordi tier ble* Mgl |wa Gaden, at hcndr* Ejmmtc 
Kaael fra Puntouilen. Fra d. **/t btfyndte hun al TurkdH 
om Nsiten, f»iv ^ til at kliede sig paa uden al kunne 
nogen (IrnKi|;t drnnnii, ilkr pfto^tcid, at der Iiavde rairet 
udenTnr. al iler vnr nngen. der vild« skyde beod«. IViine 
ImMi eiv lU d. ",<•. da d«r nuler#>: Hli-r i el l'ar Dmtn 
Tc tfl'rpl M-l RHiurlitC. ni«ii med rt n«^l >1i>tI i'm-g. giiv 
> lig i Afi™ li! al fiiPile, Iriiede irg aniitli-l ni«<! veiii-flsk Sjjf- 
n. Bar eor«! inal; Idag svanr hun uadnseDde. udlnler kno. 
hsn JQ tr tncxol o|t al maa ikke uknl bryd« rig uni bcnde. 
Mn forboldl hun vig nntnrlig cg uiJtkr«Tts lielbrvdeL 

Hun k«r bemiidilel do Bldsle ll> Mnaiied^r i SiralTeiUMtiillea 
I Oiriatiannbavn, mddamt for Bdrnefiid-el i OoigsRin^l ug Bame- 
id> Ueli paagjwldftni)« F'ødsed indtraf Ibr et Aar »ideii, uiedlug 




a, A'-iti liiiilufiii'itiii-iAk t-'ormrnug t 

l'ii'-iiiiiiiiii, 

Hl;i;ui^' t-'itl Killli'. Uidl d. ';i, uil^k. '/j ><V. 

Flir 10 Dage siden Kulderystelse »^ Sling i 
Felier, sta'i'k Hoste a^ 0|)t)rini;else aX et ruliigi 
Ingen Sovii de sidste S.Tller. overordentlig Inet. 1 
fiirtiimlel, men nilig. Olijeotive Tegn til en næstei 
I>iieuiiii)ni [Kia v. Side. T|>. normal (liifresom u 
Forliili), P. rolig og regelmæssig; smertefri, næs 
Um Natten urolig, furlailpnde Sengen, herte Jn 
vnr a-ngstelig lietagen, vilde itke slippe Sjtfeplej« 
liolde hende hos sig til Jesus bom. 1 den ttilge 
meget uriilige Duge, paa bvilke bun siinkkede i 
tiængslii.-<l i ahruple Sætninger, med saadanue, h 
mal og klynkende og havde ondt ved at samle 
dog kunde give gode Oplysninger om sine Forhc 
ningen af Opholdet var hun kun af og til lidt ■ 
Frygt for. al Je^us Iiavde forladt hende, mente, a 
i, tinar de andre Patienter skreg om Natten. F 
liun sig fuldstændig naturlig og udskreves helbred 



\ •■ • li 



4. fnftiienz'i-Pni/r/iosf i Form af ar 
ITfiUtirimitiirhk Iiiilfeilnitiga-Phase. Angst} 
Oi'frif'iiiff til Stiijioi: 

lN;i:irig TjfneH lej lige, Indl. •,'i, orerllytl. til S 



Ti, Il 



iirnrfk pn 



^L 



ituQ nirkr nniHkTi iTranwlTi 



151 



-Ham; Sfit pu.< filpWgnBUt om. htorrin Inm er. »nrer 
OuiU Telslgnøde Kg«, Forwipuryl om anrlrc Ttitg er- 
ikbe tU knonc btuke nngcl deroin. CiUryfckrl >ir »IatI, 
I«; ui uy lU Hjnes bun aQiptl, mun kun du(; opnia briagM 
itle. Lad«r heosfiialesl Flalufi afgtiii under CDi]eriHig«l»eiL 
Dnu&cr lift IQ h«ndo rcltndo OpFnrd rinder, vil doK ikko bili> 
1 Halsni. EniwringaliliMail«!] bluoLilnMidc. Otirancmc ranile. 
lianen nu^ psumkyndet. P> K'^. normal T«ni|>. og Urin. 
1. Irod Soxa eflcr r.}il'>rii]iimid . hnr rllcra iiidilel 0[i I 
, rukkenil« ug stoiintMtdi-. uiidcrUdeo O'"'''' Icroile. Ha/ 
I lidt The. in«ii ikk« >i]l»'t UiKe ftuA Fede. Hun kan Iteni- 
B^cn minmcnhivn^cndR Oplykningiir givn; pan S{Kir)r<4ii«Bl 
turbd«) liuii Inr del. sviuet buii. al del kan bun ikke buske 
jHadig |iaa«ikrndal, r. %i: Ansi^«! \e\ con^eetinnerel. dilale- 
'upillcr. 1'. 10& Kalde ag ryatiotiske Kxtmiiitclcr. 
'li ar'jr«niir*(. J, "/i. naiiiliili)c in«d Hi-ristruiilionyite InJ' 
fik hun 4)1 beflittl Angi^Unfuld, und^r tivilk<>l bvin forlod 
tvtltnlc Itiitdr ng Stole, wilte sig (■irlrivlfl Kl MoiivnTKC. 
itfAtn af UiiTF'ii lihiuliij og kuld iimkriii^. ^ov ikki- uni 
, sail uiKite Horiieii no^n i Sengen nieil Fiugrvui.- i Muud»ii, 
ife »ncMelitfl omkrinK sig. miiinl>mdo: Om Fi>rlail«b«, d«1 
mig. An Rud. hvnil er drt. jV^ har gjort. I de ToliKnde 
Jlluy AtrlluliuQvu; bun Ina og ktuded« ai|[, griaede m«d Af- 
n. Huiurlr >]{[ m<Hl UenslruaDtlodel : «taDi mod forvildøt Btik 
ikke Mrrlig anir*! fulde IIots'KcL-'it Cjordc ingro 
S|riiTiingen. fi»»li'B fuMilaindig rwvulm. Eflur 
inlkinntii> Opljør nugpn Berollfetae; kunde tn 'Vi vhhv 
uicii dl- andic Pnlionlpr. in«n ifik *hiin ■>m turd ;iv<iin- 
Blik og r»kkende HnvrdbtrKguber. Stunditio >H noget libi- 
liatHlu«. fUf^l si^ uji ud L»{c«r af Sygeplejersker. Derrfler 
ide Tiwvbcii oj; Lrb^vn-gpJiglind indtil d*r fni Bogfiidel^eu 
udvikted« sig CD fuldslirndig stuin og |Husiv j^tuiiur. 
It«l til 8ct. Bans Hoepllal 



Kyphø-SefJingt. tnfiufHZa. lirnHfhopHftimom. 
rmlr Fwrirring mtd an^/ifulti Aijitatiott og Spisf- 



lig ugift KTJodc. indl. "ia, dod "/ii HI. 
nn dnd nf Apnpjpxi. 1'La Hyg-IMonnitel adviktet su«- 
naiter Opi-KXleii Velbegavet, loaaAe nofOt Migilalig o« 
ilonabel. men uden udtHllc uerrflM Syin|itoai«r. 

*'/» vat ban i SeUkah og fejWe inlel. Kestc Margen 
un Urende pan Granå af Jlalbed , bavde ogaaa. om IsuVXiKb 



152 



Eitft«4 DOfran HimIv. Dciuie li)lu|r ik fi%tnile bage, latairfilfl 
diiMl Etpeciumt luinl u]niltiilel%« PcLriliJi. ^ulee but han I 
m«n fortit i t)a^ tndfn Indhmiralsm heirjiiitl« HjMipli 
mm dti Vfrns nilna tlnvnlpiiic. ilerimuil ctru uH tuBiprlhkHr, 
Rinl at depmaiv Art Uun bl(^v an^vt lur IKidcit. utupUJ>4l 
sidste Døtni ■Iilt'lM inia nydl^ TU aadra Thivr ndtalK I* 
Oiiiil:«4 om at knmtn* Ul Hital«n ho« ■ia afilndn ilaårt. TiMp 
HulluciiulioiKT fciiii ikte paavUcs aaiUiT Sypjummuiu ForUK 

liyg«T iideu al fvan gws TilUli^. slirror Batbmll <7 b^ 
li«>ft«l. >)>9r){nr, nn) haa akol do nir bnldcr cior IfKoder M.oM)' 
upnkl«. Lille, orerordcnUlg b\*f ag iiplnk«!. Iictyt1d% •«><'» 
rcnv«! Kruinnluit af ('«luin&n donalls. R«e|iintwoan <Mlt< ' 
Rallclyd. inxcn tydvllit« Djrtnt>niiiti«r. Tp. STA P ■». knC« 

■;<». Tp 37M. V. »5. Sfcl ikke »tH, T»r»« ar-^ ^ 
wn|t9t«lt^, eUdifi vii-r«t bange for at åe fg Imll nm »1 Krt inli: 
Ikk« Titlcl KplM). (Uinli; Urinrn nonnnl- 

>'/it. Tp. '^^. ttmar rulibt-ni. kun Ul Aften *ut tMfP^t.* 
Iina taaattc imleres. Har auvet rft«r Hi<rpbiiuujectiMa i« ilntM 
«n Dol lil Horten. \u stum. Uynkeode. 

De fetgeude Dag« ttPHiilIt; iifarandrat D- 
Htwrkcrr fnrviml, K«ar tatg^l foM Golvtt, laTmvU delirrj'j ' 

■/n. Tp ** AliMhitSpl»«v«gTiinf I dewUlallnpi: I'"p- 
Eiudoing uiider (innk HoibtdDil. 

"/o. ^. Slet tofieii i>»n(. Llgt>" «l>('l bu. cTUO<i^ ~ 
CoUtbBivd« i Lobc-t af Dagen. Dnd Kl. 8*'t Altuo oimI T^ <U 

Seclioii 13 Timer p. m. Hjpertfipli. »enirir- ■> 
Laryii^lrachfio-broiichilis. Broni'tiopncamoiiia toli. loL ■ 
seoenlio parencliym. otpw. 



-/«: t, •: 



6. fUlJtixia pulmoHnm. tnfiucma. Aeul Ari/JanM> 
tori»i Forvirring. 

&7aung Skoaiairers\-cod, iailL '*/•. udikr. ".W 91. 

Veod tirerkoD cuu Sindanjr^ olier Tubet<rnttKe i '^^■•■■'•' 
ftam Soldiil l>uiit{«beu»n>ieli>e og Blixlnpylniair. »caeic ■)»■ 
nuvnti^' Poniar ug CntriAnr, iIo«tc med rig«li(:t Kx|trrtifni ii'" 
(Idt4* Vinter me|i«l ■^ntulrml«'. ilerfor liafl ilei kiiup' •^•' •"ff* 
sti litvcjV lil ni »kaffe det iiøiHurfltKBt*. Delte li;" 
poa liam ui; ^urt bum innpiinilii.' ii{i i|iclEiilurendK. i 
liden Influoua med Smaa-Hu!iiir>]j|)fer. I'ruiti tlurrk Apiirfil « 
lun siden magrei af, liar lig^el tilMD^ i 8 D«^ 





I&S 



d«B8 han Ian hjemme bar Uaa rorbiina«n4» vmel let for- 

Katten f»t IndlnSBi^wn bkv hun f.in^kc vild o^ u^tjrliii. 

I rUDtll I !)lu«i] ui; vilde s|>Tiiitr(! ml af Vimlupt. Vtsl PoliliclJ> 

nøendr, rumblv pHii KoJ^vren ar RuslHild. det skuttle Tta 

uite triiii.'ip.irlPrTjIc lil Sibirlfii. 

0|itSj^U(?»<litMi rvv bUD ullTitjcl nf nq;, lAjoOdtn ud paa 
ile of to*r Isa |mui de TilBtedevtnende. dug tidva iit 
*il klin lait nw4 Kn>Rprui>H>n ellir Ovi>rl»g«i, d« «nilr«< 
ftne Dok lil at voak« baiii miarsede Tirer. V<!il Fnntog 
Dndennfvbe ^krifer uan (9 wim «t vilill Djrr. 
Dkrat i Olle vnndrcr Iikd nroliRt op n|r ncil, aottst for, al 
Nkjifet^ Ser Lrjll)ri"^d lil al iJipi-F iid pan Gangen ok 
kUB in«d iiK^en B<M«afr ulbuice. T|> 37.1. 
"■yt. ^. Ganitke |rod Sevn efter SulplionnJ. har nfisaa spiat, 
h*l«> noRct mligere ng inci^inrliitore. Hnhiliu nntnrliiit. 
Tarm. 
J'*i't. Atter tiroliirenf itied Angist for at skulle ntbile LIvul. 
Ofet du! nuutcafSniipii fRor Injeft.hyotcin 'i Milligr. Rndnu 
j% banpr, RRfRlie f'ir 0|»f tic|wr»>nali't . mm lino iroM yaar 
mtd UxL-r u|[ Tit dloa liaiii i l'iindcQ. Har orenp^lel 
ne nied ^ullw« Slimklatter. Tal«n cmiperet. men uden 
Ipibupnknintter »Tcr ok under I3ni-i(^ilip. Dnmpnintr ovsr 
> Lim^tapi^iet med brunchas Kuaj). og lalrifre dtU kiut^endc, 
kntekki'ude Hjlleljrd paa h. iy\<lf. 
'•- ElUr lnjri-L hyimriti S Mjlligr. »OT Iihd nngle Ttrn«r 
\z t'i>rtnidiliiK3. Il)(«ledi!fl iiial ufter do. *'* MilUgr. Tit Murgeo 
urolig, roabenil«. har føral ni»|[1«l al gp\w, »«nere været 
DTer, nt han »kuld«! raHei-. 

*ft. VedbI«T i)nuir at vore TohL-Mtni urolii;, raabl« nbtili^ paa 
Min han liorle pfia tiaagen, Tar iDO^t iioyst Henad 
bl»T hall mrip tnlig Og har aoTvt 7 "nnior, er ofpuu til 
gen miiMlrr clujende. 

V*/«. Efter at have Tæret tMjc i »Idsfe Doki beffynder han 
■n^fen at skrife oj>. bnrolig«^ doy Toil Sjiiiitiilc iig 'farer for- 

p*/^ Mepit flinkere I <(ibte Dv^n, bar kunnet twtv moPcm 
indre l*all#Dlar og er ikke innre ang^t. Cod i^m uden Rar> 
Wn, iipi«er 'igxa.t godl. 

RRer vi-drarcndi.- Itedrinf kuud« han lulakrive^ il. "i. Der 
fbit^ Ikke Tubeikoll>aeiller i Exrecturatet. 




154 



7. TubnTiih»if pHtmanuM. J^-atrahmt Minrrti- 
Forvirring med For^'Pttinggf n/gt , ForfolgritMfansl''' 
og hi/parhotulre Ideer. 

3lBarift Porlor. IrxU. ■.'* 'JO. (irarfl. til ScL Hmm Hm)>. 't 
90. Pnany indl. % 91. død "^ Bl. 

ri-s Fndei- døde sitidMyi;: otlr altid ttitlifcr^ mk. Indll b« 
tor et Par Aar 8i<len flfc Hwinojiljx«. S^nure rltroonti Br|^ 
tilfatldr, mt tnrd Fnrvirrrrl« rfl«r Inlhi<^izn. livnrTnrarbefWw. 
adra-nd. tlmiitcn klagvudp uier Itdvotlpioe ag Svimmcilicd. 
hfpnclKindon foraleiDl, med 8mcrl«r alltvefiav. IbiUik) nlPiélut 
Und' luin KpadntrtMlf paa <i) np<iirtra;ktmi'l* Maailn op nf ned IV 
al Inekk« Hri^k Lun eRer ut Imvtr ti^t !£ Lud vn^^l iiiilL 1«! 
Ankomolon kla^fndo han i>v«r Trykken i BryHiel, trvBi\' 
tuncTDC riirvincdc H«ii)crkniai,-rr. hckln^dc sig =aal<>d<-' 
lian Ikk« bavdp Ivrl at tuitlsi^-c I)',i-:ii[>nin^ uvrr ticfp 
s|MdiKr med liranchial BM^iraltoii o^ kna-kk«ude Halttdid 
Ojiholdol rolig. a|ialliick. incn opdoccl at fcrren* OtnanfnrMM 
ia«lmr. Han larde la]rel :;kadv lodTtntlig. Mcdictii«ii hnaA 
buf Tarm«; der var o^.i Ro^ uiHl«r i^ca^en i« <>tn i MidA 
alle Mi-Diie?ker vildo liam nndl, 

Opliotdl Mg jma Set. Ilniø Hoiqi. I WMatllfr iilnmiitir«) Ti 
»Uatl iiidlil MiU I)t9l. dii liau iidskrum iiaa Prore til U|iMd Im 
Fauiilivu. I)a han imiillcrlid )i«i var dob laiu. MimmeiiLrøW * 
en Krog. d(-b fnrrJrrrt. kiayandc tirrr, al Madi-n inr i' 
Tbcvn (orginet, til«v luti jwany iadlafl i Afdi'-lingeii a 
«ner al kan uimW H H«nvh^«ar«I<l Imti}« iluiJaact en Uaof 
Ved AnkoDDilrn bcklsKrd« linn tåg over drn •Unrli^n AlRUHfttMti 
iIaI ikar i ban* ltT7!>t, liaii kuiidi? ikke tratkku Vi-jrrt- Kr UWfnl 
uvuixirO^atlig !iid«ii sidslc Opliold <-*- l(>.r)Kllo); u^ibnn^-' 
(lUlkUltct EK|Ku?toral. Ciivcmixo STmpditnrr {laj tief. 
StUI«ttaai'nile Annigl med tnni Klik. 

Uud«rOpboldet lillageiitle Ht-ctik, im^et nun^«U>ild .taUiwmi 
Klan«! nr« MatlM>d otr Smnrlcr allevcgDc, som mb lian m kaail 
i all« Leiomtr. Han bffjiidt« snart at l>livl^ vaiukeliE nwd Ki- 
BtMi. )1tr«de tilsidtd dirakt« PortEiflninrrfntrt . hmUU fis Tbc I 
Polteu. Oamiden jvmtig .daaHi^- Lufl* og ,Li||la)l' u| tUB 
senere« af. at der lildcJM tiam n-i^le infatide ,Strii|i(>elurE*, <«( 
lun ikk* kan gjare nanrmere Rede før. Siddar U'' 
up i SengMi med (»ok«1 DHk. Mod Shitningcti 
IHMTtis navnlig uifler nxUi^'c AnnilrnadnaRfatd. Urxl "/' t'i 

Sei^ljon '*^: Tnborcul. i-uiinoiium (averiu dupL Ptnmti) •> 
PerKardilis adliæslra. Uli^era lult«fc inlesliD. Oal OaaUnB 
frerobød inl«l lydeligt abuoriut. 



'*-■ -* 



15S 

8. nthish ptifmoH. Protrahfrft delireraide Furvir- 
rbig. Gjnilaijue tmUimimi »yicklii. 

BO-auif r- Sntdkvr. nvnrn. fra St. Joh. »t. ">/i M. Uibkr.lil 
6l n. n. '*!, 93. 

Uoiler«!! •lod «r PhlbisU. Selr i 9 Aar dinmuke Brrst- 
tn/s'UI«, gjenUpii- Oaog« pu Hospital, indlagd«* oidct pnn SL Joli. 
8L SopUir. 91. I.'dtntte ohjcclji« Tagn tU clol>bc!biili{; flitliise: 
iii«ii ilvt i't ikke Ijkk^le-i al Im^tIm Tuberkolbaiiillrr i Lipectoral«!. 

D. H-itia. risle Pi. tonli Oanf ni r<intndn>i Ojiftiracl, gjonle 
vtFnrxv p*ii "t 'pTingr ud nf Vinduet. dul> poa Urund af Smerter, 
dab tiirdi mau lo af liam. Vedtilcv derefter al ijaa om i »a de- 
primvrel TilttniKl uikn at vilk iodlad* fit m*4 d« andr« Palipnter. 
luMulotl trdblJTcndc. al der gjorden Sar at bom. ugsau af Sygt;- 
lileier^Miie. Iieirritdte desuden at blive itrldig. tild« ikke gaa i 
? I ' ivte elir udskrovtin. Efter Orerfljlninnwn hi-rlil ttnaveit. 

. frfttiifortc Ml Tic) nii-ilen daglig uiiiolivcrndr KUger 
u*tt >I<tu Ui^liaiidlliiif. lian var (ij«nsland tor. Uau lik Ikke den 
KmV der tilkom liani. hxTdi- ikk;<^ Lrjv (11 ol s)^m md Had I Fml: 
liMV*ni« 0)1 OTerliovedet de tieeiddende Klomer rare Garl; t«. Denne 
liltlrr FoTKlrmnin; ng de MlvrrlTvftdigc Klager vare dog ingenliuide 
eAnslanle; Ha^liiDod var lian Hl aivdre Tidw uptafet af Selv 
tiel>(i>i(Mmr, fretnkom med FoiTirmleHodegarvlwr oyTiletaaelfeiri 
(ililr fnroa for tlrilpn, da Saitirittighcden dng biun; hnn hard« 

-\ «ii Ka(n |ian SI. JdIi, S. U. '/» foretog Iwti e( ujt Tentiitiien 

III. ulet lian først foraogte al bide Nabon n( on FU<kc, der- 
eflrr al alnn drii iiu mnd ri IViid irnmii-ntlig for al fortkaSe tijc 
Ska^r). Da \'t%gf Hele iiiiMlykkcdn. kaslnie hnii m$ med »Uir 
Snfl nd afSeii^n og paadrog sift el contuiiderel ^ar i [»)M(tDPa 

TtblnndFn var ikke til noffnnTId M^ofi;! af kjcndeligc lliilla- 
cimlii>ii«r. Han aflug sla-rkt i Vic^rt under llpliuldd trods ifoA 
A)>[i«lit. Rrystg^]iton)«ni* IhI«4 freiulrsedeniio. 

9. Tuftei-c. pulmoH. it lefti«, Hnllnrinalori^ For- 
rirriiig. 

ae-aariur Arbejdand. Indl. »/, Sw. Overil tU Rt.H.lt "/)8». 

Utaa Barn Scraphulixp. iijden nilste Sommer llnnte Died 
filinir i Urpclel og rigellgl KiiMwioml. Kaltenod, Artmagnnf. For 
va Muaited diden Strangnri og SvuUl af v, Teatia. Hal Pf-rcuniitin 
over l>«*Bi- >(>ice!) [ailmon., broitchiu lUapiral. of kinrkkviida Riilk- 
Ird. Kiiiidrel Svabt af r. Rpididj'inii samt af Veaieulc «e<nina]ea. 

Ved liullKggelMa jamrende uver Sniecler i Abdomon, klagede 
nvet. at der raj {aaot onfM I Slfkket indeni liam. Ont Nailen 
uhyrlig, aloe om tig. skre^ og dunknle lua l>area. Han forkb- 



I 

1 



156 



nåe. «1 Funiklaa var sprang«! op i Brystet paa tuun <« «i 
■kulde »Iniu ihjel, '"i nitfet Im|uiu i>f; ngitrrrl. (nrlaiW ]>fl 
Seng*ii. '*/( ingen Sevn (rr-Je J^ulfittoiial, lifigtr «p barUr i 
UMig I« >>|>hritig«r ilnn-nd *n rin;:^ Uwnrde Slltii. Xa 
■t 9|)iK sin Middiiguiiail iiT fiy^ for Gin. '*/i- Inal 
paa Cbloral. g«ar Ul Horten pca Qolvet fnld al .CoeHdIm, 
h>n ikal >Iniif ihj«^!. Pngf^ "H^ont lt«aideles (tin t Maden 
«]iiw.-r ilog ^ill. IV'r er M»giir(t<Ri« . i)<ir iricfcker OBI I UnAa; 
linn tror sijf i el Ltf;huv Hun Vna ikke iwriDi-n- miiHtn* 
lilwr, er sliftkl fnTtuinl«-! m«! irwiliwrenl Tankrinu^. "Ii. 
Pi ikke ri! holde Sengen. Uc«« hnn r (., itaar no TkådfiUl 
ynkplig eainmen»unkenleiiKro(r. nalmiliarl dasrtt optafirl af I 
ebnlioncr — l>(! folcpniln [bfp DJarrhM; BTyvtajmp\ntB*fn>t \ 
liDod tr>a<lte eii Dut tilbage. 

**tt. Han !tit«r nu pau Sntpliunal. Om Vae'O nrolif, inpl 
Cnar Iripjiendn nm ok tragfT Dorene. Vedblkier ■! barke tf ipfHn 
er jieT[itI)c vjiisevii't'rpiulp. i del hi-le «liv. (tirdiir. protest«rMii<. ' 
iTileliR itna GruixlafHiMsIriKle Ki>Teli«BbBl)uciiiaUoiniT(A>h 
UrcrtlTltel til Kl. Hhik Iloi-pilat. 



10. MriU'slai'l. f 'hronhk Li(M.if af lut- 
Aful Forrirrinti, Iflfiujrt iUJk af tnoniiktiliik ' \ 
Ms af »ngtifuld ijfiipor. 

^-aari^ a^itt KvhxW. IndL »la «>. niUkr. »•,» 89. 

Sliqb sftDH, n.ivnli|f [ngeu nepro; Uiiii>. S«1t alliil sr* 
mnil JKvntig tfovcdfiiic, jHid nrrgehiuBtsi^ Mfn^trualion. •Jd 
»tedo fur 6 Uauueder sideo. I l'/i Anr llndorlitiannftl'«, KnI 
OiAMliunfier. tr»« Aabnin^. 

I c. en Vgt- Inde Frhrilia. Sbtlied. vafo Smwlrr. 
tlODer og bflucliuiKler .(Int.'atelighed. i de stdttc DajTr lil TlJff 
uklar, pla««rtde aig tiMl paa Cluavllet etter tant al hm iliabiø 
l'lcii:<ili«mc. f 

Ved ludlatg^di«« t^'urttf^ Imn »lirrk MfxUtantl mml HadA 
Ua darctler ben med luikeik- Øjne. s^yngeade Ittutlstjkkrr *1 1 
mer og rrvmniumlradn Bontirr. Han ri^te aif or>eulofet mad I 
»fn til. hvur buu var. (ipiniv n(nuia riKtipBnpxl; tnra huni 
kun bimI I^ Ord o^ nied UniK Uelleiunun. kuml« i«m^ 
Rive B^ketl mil «in TiMsni). G)oril«nnD>l 'I ' 
■oeflwn, -.noK linder StctbiMkupien . beiniv 
ug Uplc det lil ØTel dier bnijile del »i>m kill.«t. \< 
tkiDen af Faui-« bid« Inin Twiittem« ^mnien (■ni ^k*tn i 
1 Dugen Tid liirgeDde tiied d«n. L'nderlivei nofrel B<ti|>iM •¥ I 
kiiaaafefl umnI Dogen Ømhrd i b. SWe. Tp. nwniaL P. I'" 




157 



' L Funt ptM NaKen rae^ arolifr og njriiKcflili, Mtnor* Søm 
pAM Siil)i|i*iiMt. >'u ruliLilitiultf: tiiu» m^il tiwiil, vUrrMid« Bti):. Finn 
bar ikkf Tillnl nyilp an<li^l h*r end *n Koji The. 

*.-i. KietndRhs Un> og ■lirrpndp. Havde bel« Dagmi igur 
Ikk« lu<ll Vaiulet. kvillermle il«I forst cft<rr Ctjitina. Efter SalplMiMt 
(hvoraf Anf eo Del udiqiyKødee) hnr liuii i<riT«l el Par Timer. Nfd«' 
bvmdelr* ua ^1 nnm inint, navnliff tngva fwt Foilc. 

'ji. SoTcl «(f »pisl IWt bedre. 

*/>. VcilliliT«r al ner« nojtet aofi«!. mM «r toet* iB^g^Ui; 
Qf spiser nti gadL 

*'i. Vaufncnde IlfvUlntlinf. Kiiiliiii kun nul og forluniM. 

"i. Sil niliblD^ndtg |>»yi:faWk naiutUg med klar Sjifidoni*- 
«rt>ntiil«l«iF. D*r «r dDg knn IsH|i«t Erindrinit »ni del iWMCr^de, 
Hvur vidt fann bnr wret lulturineret kiiii liun ikk« angive Rpicer 
ni«d Appi^il. m«n bnr lidt lardin);;!^« Smerter i^er hvert Manllld. 

l'ndi-r SEntniniten nf <lphol>lrl rnndw- linderlivMilfwUm« lidt 
tbvrkvnr tillia^, inedctu hini huldl *\f jwyebitk norniRl. 

II. M'.-riirii. C'iHfrr ulrri rt rmjitta-, Ah<mua pod 
partUMi. Infltiruza' .trifutlu; Artit /fillttfimit'irixir Fur- 
tirritig. Stæri-t mltnUr tueida iHtemiUa. 

(»S-aaiig gin Kone. tndl. "i„ 91. dod "/. ftt 
H Pi>d:il«r: *iditc Gang TvillingrffAiel Tur I< lluaDedcr ■idcn. 
V beirye fiøniene Bryit ^ Par Maaneder. Vuiaut iiller«de red 
iblen Caneer ulcrj, dor ocnt^re piu en rliirur^ixk Ardnliny «r «r- 
>ri*l for iDnperabpL Kun kt brkjendl med fia Sytidonv« Naitu 
of har vimi i bej Grad nedlrTtt, ti) Tider iiIdelM forlrirleL For 
at Par Vtvr riAva tillig« InlhieniR. Efter deo Tid IIUÉgend« Uro 
a|t Forriiring, Sfiii- ug H«r«b«siiallLjv((mlioiicr. 

Ved Ankomateo ntftl urolig, vii^tler -ig ned af Buren, afcrlger 
Op. Fnder lien derpu fplgmde Examiiutjon (niboMur hun lii 
mUnrliirt »gfnver goile Uplj-vniiitrer. iixllii midt under t.*nderMcoLMn 
ti«iidcji Væi«!! pJudsellK forandre'^, idet liun giver si« til al rirre 
nroligl UMd Hov«d«t. mumltf uforttaanliKl . ikke laingor bosTanr 
Sportntnaiil. Tji 37.^. P. lUl. lUdieklitk llnbilui. .NMlre (ilerin- 
Msmeiit Sadot for en Uru^kliaard. knndrH Svnbl. der grUwr itv« 
paa liager^Ie VagJnaltiPg. 

'•>. Tp. 3T.T. V. r. 144. blfxl og let »iiuineDltykkcJig. Slat 
ikke s^vel. I>eii [MycliiAeTd.'fland liur vanret me^ vexlende, Idet 
him li) Tider liar vurret lel Miinlel, ligtyel roligt ng nrdentligi i Hin 
Smiø. lil nndr« Tidiv TuldMieiidig foTTJrrel, maallcl mades. Udel 
Urin ug Esereraetiter nfgaa i Sengieii. Under rr»der»Bg*lfsen lifnC 



I 



IS8 



huD i>g foTriAgcr ea Det giiiileude. »IrygHide n^ ifaiAmil« I 
^eber. kommer nf (jf Ul mtd «* ftiMstttnili|[ Di«iUiieil«M 

**/). Tp. lMlil«r sig normal. Huii l>»r ng«k» i MM D^i^ 
of ti] kunoat «varc Farnnfligl. iii«n «Mn fldhm) tr hun i 
og tinilitr. bar nnvnliii niti ikke nuret iaal imib ItuqliiD. 
raii<tt )<uu ijuli'ot. L'i>J«r Stuetcanpcri vi^nr huD ely hiniL itfim 
eorritininil lil kIii nallige Cm. si (I«t htcr runU tp btab i 
Vannehulktoi! i Murtu. nt Borueiie rim! ibutr, lU itraadUn 
viM« tfl^« (Jnu; opiaa borte Iiuq Bomciie eroc? f* Ut <>>M1 
flod in Vajfina. 

D. "'ii itum o|f pBMiv, il. "i 92. «(ler eu mthIm Ttat (f«' ' 
AligeBito Teiii)«ralur <39-4) Ua bun <«|t T»tlede Bif med i 
nu »Iritlrncb nrv«|[«lMr Og Bi*d en logorrluiM: Stram af iiiiii— 
bii;n|,irni!i.- SnrlDinger. Esempclrbi ufritgMK MB>vle: 

.G»a til JMti«! Har D« eu Cigu? Ko af rie f-iiina tun It* 
ikke ^"^ ■'^'- ^ I'"" ;o *« dH i Btad«n>\ ifck<> i 'li«r, nn > 
V«n.tlr«blK*liuM. Del nr ikke dot. J<^k kun ikke ila. lor Mktf 
aet luioc Bara. Del kimer qu lil JulefesL Der biH« jrt t" * 
ftf mino Bitrn. A» mino Bornl Hor« I deoi m«il eo Pnjt IlidR 
Stiixv knnile hiiii nit^nii. (HilrnlHure. Kj»fo Jf«ns. M«* M ' 
mit SjjfjIV Kr Jcl ikke t«<l Korro-oldf Der mon ja jmnl 
Oret ved NwrevoliL J«« vl*kte, iif Inrdc pjile B«™ Ai] 
iia Mille! EtibTrr Tanr Tiltprcbc hoc Cnd, oøMia Don. wm I 
lin llegiiladeiri og niiiLike en Knlbnlle fiwst.* 

Af AMOban«rorl)iiidel»r mierkeile«: .Piionugnf — |(t1 
med en Photograf*. ,Jtg bwer hans StMnn« — kom iai\ 
SlemnKycm*. 

>', Vi ^. Ingen Sovn iKMb UurpliiniojectNtt. 'i.^ 
.■iovn paa Salpbooal Tlblanden mrnitt uferandret *<i. fld 
Der indhDill «« DinrrhoA, enm vndmr«!« de Mtecide 
(illiiitenil? Of4:lkriiig af Senoorlet, ma al der d. *i| 
fUldMwndlv roll|t ug klar i tidite Dogo. E&dnu nofcn ' 
SnTnlofh«), hohli isiK e]|«s IV^inlidiir p^tchisk naturlig. tnmoWj 
laiwiuleTiib af KJwd of Kripflor, olullrbg univerwHe Odemcr 
■J7. Maria !H, 

Scction: Cflnc«r ntorl. Tégitm, rttiem. Atuemk etnlnl 



.Vistrin. GJentfiffiu Attftild af nmt Forrirrim/. 

TO-aimV Bin Kone. IdiII. »V«. orerfl, Ul SL H. H- il "-I 
Laa fivrie Gaon lier 1 18^ onei <itø Ftdad o« tu MaukI«* 
IioiitBlioi). FlodMiide Depnamon, nptngol af wntp^roilr ilslli'V 
tiooer; af og Ul T«i«nAe, ^wlkuMiA«^. \d»Mée. u>t af ^tuan 1 ** , 




OorAe Su »S bi-mle. Vexl«iule F'{>nlefiiiiint! i deph- 
' P«Ttail«r nteil Selvbebrejdelser ii^ inleTcurreDlc AngBlanfkJil 
^IndRjrilrlftr »( ttvcnii« i^T"*^ "K HaniMshalliiciiMtkiiMir kf- 
I opaUinl Agilalion muil uuulttndii; Tals og Vvchi of Ten- 
iicgreaeiou Hellirtril«! efter en Maan«tls Forlsli. 
DdM OpboM i 189(1 iMaiU til Uaj) «fl«r 8do PvdafJ; iiia> 
rlig liteg oic ma^cr mrcl ita-rkt VsgiiMllloil. AfkiKHelvb 
irtMMD. Uodsfrjct. balluFiiialurbik l'ru. Kunde nditrtTei fad- 
d*( og med «tl nxfH slor Ve-^trar«^lM, 
Ved 3die Indli^gAltie oplystes dnt. at hun kun hsvde vter«! 
tn lulv ?nes Da^ tii«d tilt<v<-'n<ie l'orvtrrlii|i:. Iteltidi|c inen- 
ml ftfd Indla^-i^U^n. tle^ol uio))^, 8kriy«n oy Hvinen, &f- 
ril a( Laller; hiin Kkjirl'irr ud, rlvnr i Tojet, riaar wia [llud»^1i|[ 
: nt sidde m«d fcilcic<k Ifn'nilcr ttg »pige V^almuT, falder hcu 
iGnad. Vvd MDore L'ricletM)ttel»e MmiM Dag klnr, tid'- 
bevidsl, klaimidc ovor Nnihed o^ KniiR«]) i Hovcdot. ud* 
tot ikke al komme ni^. Mttn huHkcc duariigl. r«ed 
. bim af Uf (il er foraljnret, me« kan Ikke nænner« »p1jr«e 
I TtlaUnd; del nnstripnger honde n( Iwnk« ng om. ObjcriiTl 
■a aavm BItgbed D»r. 

[den r«lgend« Tid mwiitlig utora ml ml. Vexleoile StcmainK 
i:el iiludMlige Ovetfnng« "f UiMlcn iranske lucirtit Inler- 
On« maalte hnn nodei (il it spi*'-; xom itegd retdig. men 
■Ile GangD Vandel pu Gulvet. Kun nogle Timen Sotit 
iin«u trud« fonikjellipe Narfolicu. TralTe« jievntig khai^oiI« 
dve4 Of brilles kun til Srngr* under »npsleUi; M"d>L-inrh 
ger der^Ker Klirrende, nf og lit mllirydciide i l<i»icTiie ug »!• 
lu SiEtniii^4T. saatom: .jtg km ikke*, .gid Jeg k<iDi)e v\gf,' 
ener i»ta« I »in eli/rcnrlr Taui<h«d. Tligtr sig »ukkcmle 
•4 rorlumlet Fdtrjrk til llnvrtlfl. Hun beavrnrer siitn Ite^et 
prpmanl. hcoTf-iider sig inc^d Du III du umslsaendu og for- 
[dem m«d niiie B«kjen<lte. Halluvioa (ioner kunne ikke med 
dbed |>oaTJDe<i, kun al Riikkel mm nmtalt »fte er cxlallak 
de. I sine meit uroligi- Perioder gaiir liiiii rundt og sjuger 
Bieloditu- med nelvlavelT«-);!. men part Himthisk Uimde, uden 
li-mlhed; klmjor ^ig ikke af. er ikke iturivende eller urenlig, 
Uellemruni kan hun i cii Tiiui^alid twre tekliv klnr, 
Hig da <irer 4in Skivtboe og iia Tilstand, v«cd godl. al 
urolig Of generer il« nndi« Paiienlcr og «ig«r. at bun ikke 
fnMaa det. I diøe fri Perioder kjender hun OiBg!veli«rno \>g 
; dem ved rigtigt Navn. 

SluUuDgen »r Juni Un>m i TilUgffnde, ikke inniger Uar 
MMten kltid pna Ruivel, Irvkker sig i HMret og 




160 



river itu. Fra Begyndelsen af Juli derimod indlnadtc der 
regel mtessi gere Spisning og bedre Sevn mere Ro, men tillip 
Patienten mere dvask og stupid, sad mest hen med et tfxp 
grædefærdigt Udtrjk. Vedblev monotont at gjentage Udbnd t 
,Jeg veed ikke, hvad Jeg har gjort! Hvad skal jeg da jdgt!' 1 
ses indtraadte d. "h efler 3 Haaneders Menopanse; hun bcfji 
til Tider at være lidt livligere, forlangte endog Aii»ejde. Ortrf 
St. Hans HospilaL 



4. I3en fatuide Forvirring. 



Som Uvergang til Demeiilia nruta udskille ri en 
n Form undi-r Ntivii af den faluide (asllit-niske) 
/rirring. Her trwd« llaliucinationcmti i Ba^niDden, 
led litlige AgiluUoneii o^ de pludselige Steniiiirigs- 
Paa VII Ba^niiid a( ufl»cU«K Apullii op- 
Billedel af den retie Forvirring, boliersk«! af 
lyriiplomot. don forstyiTudL- Associalion. Koni bt>r 
sig i sin ncompliceredp Skikketse. Jo mere Exci- 
loiJJIjliætiomeiitTiK; sviiulc, dislo uivTv iiaTiut.' vi os 
Riiseii for den nipsle Komi, dog at der pndnn er i all 
Id no}n« OpmicrkBunihvd og Opfutlels««je\-iK-. 

ygdoninieiis Tæ»enUige Kjeiideniierke er dn den 
agligv. adspredte, alit'rfde lialvl »luporoi^ Des- 
tering. Paljenten kan ikte samle sig og ikke 
sig lilrelle med Indtrykkoiie Ira Oinverdent-n. 
rekonimerdenSyge fr^-mmed og forandr«"!; 
vad der sker, or gimdefuldl og forunderligt, liaij 
om, at det er fremmetle Atisigler, ttnn ser; han 
ttævn« de Onislaaeiidu med Nurii. mvti det vr 
ikke deni. Det er el forkert Sted. lian er: lian 
ikke. hvad det allfianimen akul betyde. Selv Pa- 
tios egen PtH-Wfl kan foivkonune ham saa fremmed, 
ikke kjendcs ved den: det er en /Vnden. der 
i Sengen, og oaar lian fortæller om lQiUie%(EeWnt. 



162 

i Hoi^piliikt taler lian i 3die Person. Vame Uuid^ 

paa Forslaads; af Indtrykkotio IVn VirkohVIii^ciw V« 
kai) slra'kke Rtg nf;^a lil livlase Gjenstaadc; dt Sf 
veecl ikke murL-. hvad do »^ai \i}oiv- nted Tmgim-. i^H 
dem f. Ex. hen.'iigt.'ilMfit i Lommen. 

Under åeiXc itiuiiglcr t[jt-niioiii^<ui(>iid(- al Føli 
reaction; Fatipntenie gaa interesseløse nwkrinij. fu 
sede, sponfcinlc ok usikkre. 1 de\ hejeste tr derim i 
Cro over dem, aan al de tosse om i on uniotiT<>r«t Fr] 
ror, .11 dvr ^kal ske dein uo^ol ondt. og (onia^ 
allehaande forkerte Tii)^. Naar di> i deiv« raadt 
DeiiorieuU^riiiv: blUe niere a-ngstcligi' Dg mistæuksan 
kunne de ftvnikomm* med ^tnintllo*^ Beskyi' 

Ex. om al deres Medpatietilor jyitrt- Nur ul ■ 

oRcftt tate de megel, men hen i Vejret, med 
Standsnintier ag AflirydcUer. a^g snaledps. al dixs I 
ikkv [la^i.- paa. Iivad der spiir^e$ om. Paa snmuu- \U 
bealanr deres Breve af ufiildendti- Sætninger og nii< 
luee Gjeiitagelser. Om no^en Bc^kjeenigeW kan tin kmi 
være Tale. naar den Syge slHdi);t opmuntres of 
stert%; ovcriudt lil sig selv vi^vr Iran ug lijirliN'leei 
gynder stadig forfra og kommer ikke videre. 

Del (!«ar meil denne Fonn som med deforvga 
Ilt den har idne Paradigniata mellem de puexjiemte I 
iiboiser. Da jeg nn is*au iimlult tiar umlgjiael ni iw* 
la%e dis»e. ganr jeg glip af mine bedste Exempl«- jm 
fatuid Forvirring. Mim vi! iinidU-rlid i de ii«mii«t hi- 
gende to Sygehistorier kimiie gjeiikjende Srgdiumnau 
Ilovedtræk. Dertil har jeg fejet to andrt* TUfælik-. sod 
ogsaa nærmest hnre herhen. Det drejer aip om *w- 
dnnne tvnl Iransiloriske Anfald uf FortuinlcUiwl. i*n 
minde om de epileptiske Abs^ices, men hvor vi Ikki 
kunne paaviw ottden Ætiolof^i end Indisposilioneii pa 
Grund af svækkende .Mon>enler9 Indflydelse og durf* 
mat blive aluaende ved Diagnosen uctit Forviirix 



■II^^Vj 




Miatriea. 
tttdprag. 



Acut h'ortirring mtil fattili/'drpmaiKt 



k3.Vaiiriø ififl Kfuie. Indl. '^i, mlskr, "'iu fli, 
'11. levcf uniler ttnm iiltan<iini><kf VRniikrliiihdlnr me>l «u fut- 
kkcfi Maoi). ug iler li«r i ileri lidsli! Tid fQcnlagnc Gnn^ rnret 
l)e om Skil^^mi^so. BBale<1cti al titin <\i>ig altiil i tiiadvild Utivsleinl' 
d bar fiirtnidl n« ronindrnt dn trufne Bi-i-lwiiiiieU^r, I Lebvt al 
Par l-'ijrr ncdtlnact. piirclij 'i|c niwta-nkiDiii : Kaffrn. »vin hcmlcH 
irtiltile fHV bMide. hiiide liafl raudiiu tii uiid«r!ig Siunic. 

PU tixllBgd« Tor UHuidwU, man d^r kund« Uke pakii«« 
|«n dybMn «Utir riwUgcrc Deprnsion. I il« Ittnlc Dac? vnr hun 
irtnMrl tcnavMi. uotugjuin^liic. sum d«l 9eii«r« vMe «if fofdi dor 
rv lel »v I3"''l ^"^ ''*f ti«Dde. $<^iwr4i nr huD rel af D)c til Tor- 
hprnl. gTM-iUuidc, nirnlc at »kullc blirr lirr pna LJVslid elln al 
r ireulfxl« bende «a liaurd S^lnf. Xen <l«uie Turiiintr og bn- 
igs(e<l» TllsUnd xar kun RcHctkinen |>na illD^ODnrv Mistfdoiiigvr 
Indtrrkkcno. Ocrlor Tar d«r hdlor ikk<! ni)^! ur itcn for Ue- 
\ch'>\\Vtittv dwmklMEiti.'ke Anc-imp: Iviptlimud rixlr hun nu 
i«b all wm m Ftmi lilk' Kone. di^r. iKiar hun liavde Ito for riao 
mMuI« i>rni])liHiMr, filltHt delluK i del fureraldciode biisl^u Ar- 
Det (orljeocr otimii at betnvrk««, at han som ftegH «o( 
Knilm uden Nnrcotic^iun. 

noe Patlval TuTlalte selv. at hun 1 den sidrte Tid itko 
irt kj«nde Folk. Vod Manden* K(wi|r »tiilede han t\g 
iH*k nTtifor alt. hvad liiin fortnltc! bi^DiIr. ii^r crklored« 
Ivr. al d«l -lot ikke var li«ii(tes Maiul. Hud bavde ud- 
ham, at vi itfcc vare I.æirer, men Strivettarle. "if I Over- 
sMteoiRiclw bcnned bavdc bnn ikke rillet lade <ii; ntijeetttt tuider- 
{^ Oipnia f-nkelle UaltuciBathiuer lade ^ig ptuTii«; tiaiJeihs vnr 
r eo^anii do««! gali rod Uad«n. iwtiet (om KrnoMt. I det bele 
>nfa- alt dctlir iJof ikko noget ftvrkcrc lniltr;k pm hend^; hendes 
Tirredp (■''jrfalillinger rremkuni paa en eireii indinVrMtt og api- 
lak Haade. 




2. Fatnid Forrirriiuf ••fter /*». rhetim'tt. 

^tal-aariiE Kekrul, indl. >".'.. ud»kr. ".'« m. 
^^Pl„ M>ni aldriK lidltKer« iiavdo truuilmdt nuint |H]r«biik id>- 
rnit, llk Qode.r T|n>r»tcn n>. rbcmn- otr indJaicO*^ paa (iamifoiifl 
ircbtutnl d. *,'i. AmamliniiiTr i begire Knn>- ng Fodlcil: tilvlvom 
slyd. OiD raulift Sallcflbehandliiitt laiuiicler OpljmiiiKer. Han 
dndw ns mr ooitrenl tmetlelrl, da Itan d. *'h Ak et «inol)rrr«l 
ifilld af Uniad. Kundv ikke sove d« Tolgende ?Iartler, klagede 
HM over Ombcd 1 Nakken og Hovedpbe, Lwl ^g forljrde m«d, 



164 



al hun var iM< lidt nr Kainn>cntpr n^ F'nrontl«. Pa» I n dh m liw 

kn\\f ov«r i'liiuk«vvrfcet. 

I^^og«! ffltilnnil«, nrklmrnr at Tnra riKliir rask og Ulfndi. Ha 
vil otMf ligi,-c lier, du Sfp:pl^cn>kcu er «n kkv Knnr. <hr bwk 
kan i^øK døv og bliud. CniodeD lil, al lian vUde wlugipav h 
GarnlMit« ?!yt»hti»«t iiuWRM, nr ni Hotjcor Damkm Axaå iurit 
Fnrledct ham til ul »Ina en Mar nriL Hiin luir t»ii j <n Atm. *l 
der vur iio(;««i. der vilde gjort liaiu FurlrAiL 

Roli^, kT«ten ovørttaditi rllrr iwdtrTkl, ikke ta^l; d^dunr 
atm dclircrende Fnr«<li]lin^'«r lui-d ruluid IniMonn«. T*bt- if 
«in«r1«frL iu^i SvuUt al ArtictiUlioiteni«: mauk« angrn ifi- 
tuation af 9d«n Lyd over PulmonalitL 

TIlsUDddii lioldt rig uTuramlrcl til en Vfc ind i Jnci, -^ nu 
forliiiniaraiie blev lieret aittt aifilerel, »lod ud uf Sengeii -vwi- 
r«de den Rrlliir-isiid m«d allehuode forvirrrili« panlotT < 
Derefter i nni-'li* Diit;<; ituiinrff«, »luml luiulwndc- ) 
ileoile SjtirdoiUMrkieiidelse, livljp«re og luturligcrc. LiUrmi 
tieU> todel 

3. Tranrntori^k Fortvmhthnf off fnlviri Forrirrml 

31-auiB din Kone. JndL ■/>> udfkr. "/' 'Jl- 

Pi. indliKqcefi rammen vtvA r1 i Uanneder ganJc Ban >i 
Pnlilie-t. iler Viir Mcvcii hidkalilt af eii Sp>rvo^iucpniluktwr. h>Jl 
Pt.. der i tiotlier^dde liavd« sal låf ind I eu li! Kop(iiOf 
kjerend« Sporvogn, v^d BillelteriniKD liavd« erklsrct, lU 
loren kundt Iué. Pcage, luuu: bun kuni hjMii. 

Ved Ankomsleo paa Optag« tBCialUc^i mlig, apithisk. 
d*le*i forvinvl og d«sorionterel , kan ikke ii)<f;tvv lin Adi 
(gurc WrAv for niv<'ii Tiiig. erkln'rcr lilnt. ^il Iiqd Ikke - 
fra dil Birii utr at liuu atA li«Uere vil |.-aa ^lin Vnj. 

Cftn-ni vipre kotnmen over paa Arrlvliiit^i bliver Inin Ibm 
meddeler Kam ug Boim-I , )iiver i del IipIo loiiniiit^nkriiitimil* ly 
Iftaiioiter. Feilte fur 9 jluiueder -liclen 3die Vxru, itnd -ip 3 Uip 
cAcr. Mnndvn er arbtjibløH, Forholdet Ul liam lieJkr lU* M 
beible; i den udstc Tid dybnd* Miftrira. t*f nkjtinill tiiui bar (tnl 
rit Baru Bryrt bar liiiu ikke nydt nogvl viden-, dda uf Mantti !•• 
Apjictil, dels |iaa (imod a/ Palligdonnnen, Ui<i<.tii;r>niad liai lis 
Ikke faavl t longere Tiå. ImorgMI sknli^ det »li]-<le Uani 1 1! ktl 
gi.) lil Eiameo; meo bims }»voe Taj rr fnrlntnpit jiiuitiuit. og ilrlU 
har gjort b«ndn iit«<ftal ondt, ■!■ hende« IIitp tidtl^ure liuw WfO 
ordentligt Uultlte. Hun lur i de nid^le Dage vtert^l i «avtl( ihv 
Ugl Humor i>g tp^ac). an\ \ «& iAan . ^nrnvuwMAiii. lutvb^rtdri Tfl- 



165 



¥ 



-laniL Hiiii urinitref. ni liun Ia4 Taiifcn fni Kl. 3 imuHgea og at 
liua li«iiiiiMHl HtiMa^ Utg ■]«( mincbt« Ban paa Araen og pik vd; 
men hvw han fit Uta knn hun iki* imm*to opljr««?; hiui væd 
hviler itkr ri^i^' nf, ni liiiii er giuict Op i eii SpoiTO|ni. hu i alt 
Knlil ikke hiiR uo^«u lyrlttly Heo^'irt rleruK^d. 

HagtT, hli-jT, dflppr Mammv. fyMl^ Wntr pna UmUri-xtrfani- 
tnlBniR I de rtintc Dxge ili-L« uogct fm-dcnde, dele rnrliinilct of 
mie af Slanil lil at urieiilFre «ig. kln^l« over noimi Hovedpjne. 
It«U«de sig iler«n«r (aldsltnidl^ otg aåfknit^ »om h»lliri»tfl. 

4. Amt f'iluid Forrirrinr/. 

i;-aartg Smi-ai-ljtriiiUf. indL ",'r. u*Ukr. "J. Ml. 
Den lidlifreio tlildulvndig nute og ikke nerfoel itixiKiiwreda Pt. 
tit«T pliidBolig itg to Ds)^ for Indln-ggnbi^D, idel han |hu Vnrrk- 
ri«d«t risle ta Bifet forvnrel Adr*ril ug no^ ii|> ptui bonel, 
\in>r lun tilev hinden (itatiende elum og xlirn'iiile mtmlienilo frt-m 
I-T 't|i. Da hnn tik On)m tkl at gaft hjrm kunde bnii ikko (indo 
Rctlr i *il Tuj. Irak f. E\. Trujcn pua Beuenc Eder ul v«r« 
kommen t^m of 1 Seng i lale hun éi^ ikke særlig umUg, inea riod 
nf u(t lil u)-. baude v«d Dag og Kat. og loMode torjirnt om iid«n 
lydeiift HcnMfit. Voa IniUwgioUeiidaKen Ani der varre mdttmadt 
«D bntrdclig Bi-driu^-, og ban tmIc ber fciui el oogel a>n|(!st«liKt, 
Inmlitn V*^eti. Cav dog «ii la* (orvirrel Fremslilllui! *! del po.«- 
wre<d<^. al der qme" al vcre nH>»tn) fuldstamdiK Amni-M tot Re' 
Kivenbnkrnp Mgv fm Sv)-i)()Tiui)en Begrndelse. Senere var PL 
|bld«Uradig nalurli)f. alle Puiirtioner 1 Orden. 

I>M' ror«læi ininl, der tjdode |)a» C|Hle|»i. Oeriniod hnvde 
PI, toA Doge i Forvejen gjort eu meget Bnilneiigunile 1'ur tilfuils. 
TBT ba>4e bleven nie^i inri og dtatrkt iijennemlilødl , snu ni ban 
Ijm den na«le Dag med sterkt DdebeHmlMide ng fnmimtlitr i Feber. 




5. Dementia acuta. 



Denne Tilstand, der ogsaa benævnes acut FaluHtij 
eller Stupiditet, udvikler sig sjeldent absolut priniflii 
der er næsten altid en iniUodL-nde Foi-virringspliase. " 
liavo jo oy:5aa i det foregaaende set en Del TilfeWft , 
hvor der ptler el fnr-;te Stadium af urolig Agitation 
.stærke AflVilci', livligi' HalluL-inalioner ng skiltende De-| 
lirier udviklet sig en Tilstand af Stupor. Det ligger ! 
nier al antage, al ^Stupiditeten med dens ,SleniiiiDi»'| 
løshod. Skivlieden i Tankegangen og Fait igdoniiiien 
Forestillinger, overhovedel med dens Træglieil af 
psychiske Finicliuner, er at optalte som Reactionem 
lien forudtranede Overextitalion. 

Ogsa.i i dot senen.' Forlab af Sygdommen opti 
der som Hegel inlerenrrenle Forviri'ings- og Agitatio 
pliaser. Meii for al den skal fortjene Navn itfDeraeitliJ 
aenta maji vi dog fordre, at Slovsindet tidlipl 
vedvai'enilH.' beniægliger sig Sygdomsbilltilel. Palienli 
gaar mere og mere istaa. bliver mere og mere lantl 
og ligegyl.iig. Han er som falden i Staver, slaar i 
med sliip Holdning og loml, plo\'t L'diryk. bryderi 
ikke om, liviul der foreg.iar omkring barn. I Almi" 
ligbed kan ban give enkelte korte, eorrekte Svar, 
i. Ex. bvoi' ban er og opgiver Navn og Alder: meal 
opfatter luiigsoml, svarer adspred! og forer ikke 
Samtalei'. in'oibirerer kun ganske meningsløse Sæb 



167 



! sin reduri^recl«' TiUtand kan Hen Sr^^ under- 
bave «o \»g Sygdonisorkji^iidcl^e. kan I. Ex. unilcr 
Øtg Graad erklære, at han er piinske gal. er dml. 
Havtjd liai-'). SU-miiiiigi-ii or Nul. Sygdomuicn 
;ler ethverl afrectivmnindluK- I del liel«^ indtræder 
^pas alle Onu-auder on alniinddiK Hættiiuiig intUil 
lUendiK Suspension af de psjrehinke Virksom- 
|«r. Det er ikkO' blot. som red de «vi-ige Forvir- 
ger, d« coordinerede Associationer, der op- 
men den hele Assueiution^^iiiekani^ine stuar stille, 
trved falde offsan alle HeTægeL^esforestillinper bort. 
an Syge bliver efter Inertiens Lov staaeiide. hvor maii 
tlW ham; han mm drive« til alt, maa va3ke.s. klædes 
' og paa . mndoii liom el Barn : han maa mindes ntcd 
knsyn til sine le^mlige Fornfldenliixler eller lader Ex- 
releriie ufgaa involontært. Derimod er der ^eldent 
enei-gi.<k Modstand. #e!r oin han nok kan tnne 
ri»se. iiaar man ikke hider ham i Ho. 
Jnder denne TiUtimd er Perceptionen niciften op- 
og der kan paaviites en iinirersr-l Anæstheet ofg 
Ipesi. Pupillerne eiv oftest dilaterede. Hjerteactjonen 

Kied lille OK langsom PnR Der udvikler sig Kulde 
em af EslreniitelCfnu. hos kvindelige Patienter 
TMenstniationen. I ,et!pnisTJPg1en aftager; i Urinen 
*r»dw ofle en Masse Pluwfaler. I sjeldnere Tiltælde 
rbinder den p.<iyehiake Stupor sig med en abnonot 
røget Spændingstilstand af Mu<iknlaturr.-n. Som Regel 
^t vel saa. at de giriie Stillinger knn bevares, fordi 
■fangen *ponlane Viljesyltriiiger er, der foranledige en 
Hngsfomndnng. .Men der kan dog ogsaa udvikle sig 
Fv'trkelig Status altonilus. bror man (i Lighed med. 



don pnatjipl'lnndf' Pi. knmlo dciutc KoretAIUiiig tyil«ligt^ 
■■t*i»« al bero |Ba c«|>lmk l'ura»lhe«éer. dw alt««lM af en* 




168 



livad der ftnder Sted hw HypnotisRrede) kali fontMNlr, 
al del er il«i cortikal* Svækkdse. der parrw sip mal 
•m saadan Kradiidfoldel-^ fra atibeorrik.-ik- CentriT^Sdf. 
al Knei-gieil Iwr bliver siwrre end normalt. Palieoleii 
kan da i biiige Tider indlage al»olDl aboveydip. 
staliif^agHge SliHinirer. 

Midi i denne sUinime tndilTereni« kan der du *f^ 
Bodisl: vise eiig en elaire uandelig Berægeljph^ , caloi 
en forhigaaende vredaglijt Excilaiion med forviirH Stat*' 
den, eller en (jollet OpBtemthed. under hvilk' ' 

griinacei-er og llojter. klapper i Hn-ndenie, 

reolype. nariilig rnjijtende Beviegriser af Legemet, klwdø 
sig af tyg river itu. gjenlager atter ofg aller de stamt 
tøsi-evue Oni og Savninger. 

Med Hensyn lil .-(Iliolngien n)«a i førsli? Rættt 
nævnes de acnte. paa Infeclion eller Anæiiil hmMidt 
Syirilomnie. Deniteel syne* lojtcnilifr og sji> ' ' ' ■ ■ 
anstrengelse at spille en smrli^; Italle for '1' 
narnlig bos nngc og sarte Individer (Rcmil-Psrrhcn«: 
Masliirbanter i Piil>ertelen). Sjældnere ndviti-" 
dommen sig efli-r en enkelt. «lu.'rkSiiid!%beva-geU 
lig Skra>k. Endelig maa nævnes, al Tilstanden Cfi 
mwissipl oplrHMU-r efler visse Forgiflninger (nuvnliy Kul- 
danip). 

Den iiculc Demens forloher med RemiEsioner. rifcr 
hrilke Patienten falder tilbag til »in reactioni^)««e!!lff- 
lied. Det ninn imidlertid lu-ninder i^tailjg Ih-v 
mente, at Sygdommen kim l^evirker en foretoliijf ^ 
Ekin «f de psyclii*ke Virksomheder, ikke en 'I 
gjoralfie (,den pnnuere. helbredelige nenien»*|. isum 
Regel iiidlm-der du ogeaa virkelig en nt)dEt«^idig Re^ 
tntio ad int<>^rum iimler tillagende Opklaring af S«)- 
wriel. Lidt efter lidl vender Opma-rksomhed og (V* 
fallelsesevne tillijige, og der viser sig Tepn til ■ 
Initiativ. Samtidig blive lie lei;em)ige Fuin • 





naturlige og Lcgcnuvtegteii slig^r. Itnidlertid mua dei 
vel erindres, al den aftagen'le Intensitet arSyntptomeme 
let i^tmulerer en begyndt-nde BcdrinK. Nuvnlig naar 
Sygdommen er betrj'n<ll med et mere agiteret, bnllad- 
naLoriek foirirret Stadium, Forledes man underliilen 
lif at vunlere den paafølgende lettere Demens som 
en Helbredelse, endskjimdt den Syge i Virkeligheden 
bevarer en tydelig t>>nrii*ion og viser sig for for lang 
Tid pueril etter endog for tiestandig svækket pua 
Evm-me. I saa Henseende forvænv-M Pro^Tmsen, livor 
det drej^ sig om iiiign Inifividcr i den farlige Piiber- 
let^dder. og navnlig livor Sygdommen, som det ikke 
sjeldent er Tilfældet, har udviklet sig paa et Grund- 
lag af let Inibccillilft. Selv om vclbi'^avede Patienter 
blive lige saa TorvimKlB. saa begunstiger dog deres 
st<nTB Intelligens den gjenvaagiiende Orientering, medens 
de «T;(j[ere i Aanden vanskeligere arbejde sig nd. navnlig 
af de dyl>eslL> Stupiililelstilstande, og lube Pare for ut 
gaa over i en defliiitiv Dcnu^ns. 

Hvad Diagnosen af Sygdommen angaiu* har jeg 
andetsto^ls*) angivi-t de viglig^^lc Holdepunkter. Jeg skal 
dog lilfdje. at stuporose Tilstunde ogsaa Diideti i de 
epileptiske og de hysteriske Psychoser, saml at vi 
kanne faa at gjore med en Pseudo-Slupor hos For- 
rykt«^-. naar dis«e med bevidst Intention iagttage en sinm 
Og ubevægdtg Holdning. Endelig kan det berøres, at 
Stupiditeten er de« Form, der oftest bliver Tale om i 
differenliul-diagnostisk Henseende ved Simulatioi) af 
Sindssygdom. 

Jeg liar i del foregaaende meddelt forskjelligo Syge- 
historier, (fer viso en Overgang til acut Demens: adskil- 
lige af Afdelingens Patienter ere uden Tvivl efler Over- 
DytruDgen til Set. Hana Hospital gaaede over i denne 



*) 8» Mit klinisk«; Furelmsntnf. 



170 



Form. Ncdeostaaende gives nagle Exeiopler («i 
mor« primær Udvikling af Sygdummeii. 

1. Danentia timht eftrr Ftt. i-hntm. 

Slaarifi TjMi*»l"'pi?« Ov«ll Xn, med. AU "S •!. < 
Sol. H. IL '•'. »1. 

IniKii Diap Ti^litfcr« raak tndl. pas mrA Ui b ' 
Uaaiitd tiå«n cdrr 8 n^gr i PnrrcJMi pluilwligl »I 
Smcftcr og StuUI ni v. Forflnl i Kaibiiiiiek« roe«t 
tMfiDtkude, HoaU of H)«rUbiinUn. Senere AtroelJoD tl^\ 
T. Baand- og Fiagorl^d , r. Knirlri]. Dnudea SUnf 
RIirccltF Flnlklnl i Lmi^eni«, rdtratknin^ »f lut« cy A^•' 
nt Silen Hi<-rlely<l. Behiuujlet in«(l Suljrrl i nimlonU Pia'^W] 
foniiflninjrsfj-inploiiiM. Hji fr« ",i. r»r ninl "f oinnuH, B i 
[i>rbiinui«iidc Saifrtcr i r. Kudled Fra *' i kuDil« Sulicjki i ^ 
nerei. ojt hun befandt 9if »el ja« nogM* Hov^dpitw uf ii^ 
fø«hed ii*f. Spth«! tjji^naniiniU'iMW pod. rriii*n uaIbHIc Tb 
vurioreilc iibell«iu S!9^> <% :ts, jihIUI d. 'fi. ^nore Donwl. 

Fn dcD Dig, bun koui op, liar tiun vl«l «ifr Mtafl/ 
tiMf el nedilaael ud, ikk# Ull nird Kinc Ojiigivel«rr. Tpd Iti^tfi 
lienlitnc^i* '>ui> i^lilln, iløv, mut, xvarrr nnMt<^ii HAt piu Spaiftttii 
Uciint! 'i'ilslantl hoWl »ig uforandrel; hun var iklHr liaU«iaiiitj 
«ller aottal, fr»^ ikke. mt or ojiHte fndl; man hun lir 
«ti((, stiUr«Uari)dc Aii»ixt«adtryk inni lUlntcmle Ehipilliv. nt < 
Ui; arilli(!. Ovt konslaleiwlc* enJiItl IMK«ti Sviilrf d; OviM 4 
T. Fodled. ligiMoni Hjertet Stelhoocopi IwMt ttfi iift>rHii()i«l 
lilcT (ind«r Oplioldri ni nniprti xohiMiiTl VrllvilinilMidti. 
mer« ug ainv isUia. kuDilr ikkv iHHkJsflip' sig. ' 
Tarrdig Of/ luviiuelt. liUtiii^tadeDdo ^awk* uden liilf-,. 
d<r foTUgik omkring beiKl*. OverIL til Set. [Ian« Hmf. 

2. Aiurmia post paiium et fartafionem. Inftur^ 
«^HfJa: Antrmit rrrrhrt maf Ifiirf^iyinr , ^ 
Sorilløihnl, nijft Ætnj-^d^rr luj ptrrtrsr SrH."il 
yang i Demfntia aeutu. 

asaarijc gin Kone. indl. "'ii 91. udlkt. */i 91. 

En Umler bejiaael Sukidluan. eller« Ingen Siniktllilplvr . Ti 
m)U«ii. Scn>|ihnt(i» ng Chtoriwe; Mm«™ Towl fra jOAai i 
wnere meyel tijjipige ug Tijji^igv. Gin I a Aar. tu itunct" t- 
Idbrndc F'nftu^ fidflle for sV^tt Bideit. La<rt»tioti til IndlaRiåM; 
dog li.-ii' UnrDL'l tillit;e maatt*t hnvn Flatfce. Oppe lUe I' ^ 
FedseleU. ilttcbum\i«\&V 1«^ VW \ti.VaiA!vwL. t>eciiu<nl ti^ 



171 



elm SevulB9h«d og ,[tf«rl«aii(nl*. Duiudon for :i Utnr niden 
nm: tcik u|>t>P aurii Peb«r. Hovodijine. RyiniinorlFr u^- Hutl«, 
don tw liSB*^ ' ^'^ »idfil«" 'l^ — i Dajin. Till.ijti'iKif Klajifr ovw 
Abuiken. N'iikkcxtiiLTlcr. OKnuoB of Svimmelbiii, »ml navn- 
r<r eu bjgt^lig Tnvlbeil. Deiuiteii ofle defininer«! u^c |rred«ade. 
liUr, ii)MDkal of bitf. Noøcn l'dtratkRiit)( uf IMe FIjOTlaljrd. 
ctiTt HiTrigt inlel nlMiitraiL S]ap|>i? Uiuiiinæ nietl cpiuwiiti 
M T[i. o|; Urin »»reaale. Lider lial>ilii«ll af FutMlupft-liH. 
TatrtaslDod. 

?*vn pnn (IliIiHnlninid. S|iiit tfodt. Klngnr otct Smerter 
-ue; buu niwrter. at Vannva siliger beaile til Uov«ilel 
>'li>ne. Af <>ir lH o^sa NnVkosinprln'. (.'bMeiDl, grund- 
lMp>t lil TiiWr: bnr dcrumlcr i Itj^niniiH niHnllrt mivr Tiinu^l 
W Katiokuti«. Cjer ileriniod iklt« ouf^L-l TfcnlUfE deprimer«! 
ryk. na9t«r ofua ifaarli^ Humør, brorlil hvn ikke har ncfm 
td. Intngt ftnffivor hun tom det vmsenDiifrte Symptom hjpmni*. 
■n ikk« kiuide xainle liii« Tankvr og Tsu Hviie (or dem Hun 
al bare iiptel nw^len rultUlwndi^t aøvnlM i 8 Da^. 

roritp Daf!« at 0|4i«ldcl vt^vttnåt hendM migilsliee 

itr^. EflcT ni TfTTi- komninn til at ■or« rcfnhnnnsigt jwa 

lauil irik tiun over i L-n TilstaDd af loltg iJleTlivd. en djii 

noder bvltken tiaa Akt udtalte hig spontant, men poa 

linsr erklmfn'le, al hiin ikke kiind« finde Hrd* i il«l bn(e. 

iTcrkMi v»(lsl<' nd eller tud. Iluii brad sig. sniti liuti vjl- 

ronimede. (iverL«ii om Iland vllei- Bntn. ■{lurgle kun pro 

t\fl rid«le. Tlb^vmgf'Iiir Holdrvintr oji lUu^i' Trwl. Af ng 

KUgF over llorrdpine, pii rnfcell Hang Yllriuicpr af 

Selvoif^iveLi«. deriiiiud ingen Antpi piler Hallufin«lwpner 

**:i ntrameres TilMandeo saal«d««: Efter at T»re kommoti 

r 1*1. Dg ba-nger pnn oti Rtol uden ni rah* L>'*t eller I&' 

■ notceii Titig. ildeJM tibt»kji»(Uge<. Appetilel udmærket 

«r liltafet 690 Gram i Væ|tt. Jiem]it( Tolelf« af Tjnrd« 

i. »om bmi Mdder of sbitter i Ibriulefne. Der er nlisalul 

leimiiiigi>Texet al ojHhgv. og hun er ineg«t lidet iiiijire^io- 

«;n«« kitap at Iwgy«' Hanke til, ItTid der f'>ieinuir oinkring 

piia Stncn. Hun lidiler. bvnr rnon iwller bc-mle. og fgør, 

ler (ortangra. nivii t«g«r selv ioLel lujlinlii'. .Naar Hånden 

icnde 1 Udirigl at kuiuin« h>era. »rtlvrer bun, at dot bryder 

jkk« otn. Det er JD lifmryMigt. hrnTleden det gnar; rniTn. 

mod Barnet: maa«ke Cur buu d<:t dog aldrig mere at 

fivler. al bun «r »jf; men ti<enOe(i Tibtand er bnnde 

Dfu;kbrtl|i; jtaa Spørgnnaal om. hfnrlodni hun har dul. 

bun n^n« at ivnip; del k.oi je? ikke 'telv aige. Nuar h«Iidti(i 

kommer, bur liuii umlerlidea Taaivr i Oin«ne o^ vm^iK 



179 



(inuid. al tioD fkkR veed. btad Iiun Aal »i^ lU kuk. Bli 
gaiwke pxlt pna aUoraUmtil. doft ra*IrdM, at Luv r»U« 
af d«n mhutste Uit> og da kiui riildn UidctU 'ifirvjrt > ttxqva, 
aUmnde nd fbr aig. — Xenslnuttion«!! ikke iniilruaill lUeti FfJaln. 

3* Demetitm acula rfter Kuloxforffiflnitiff. 

iOaarig Tjone^ln^ivo. indL **'i SO. mlfkr, »^ 9(X 

IngM) Tivn >il ^iniUiygil. Uirisriikt for. mrø ikkn iircrbcvtt 
om Teuhuneii auindil iS(>)»Mh Orejtri for). Blev pa» lnill«^i:tla»- 
dagen funden bevidstløs i sil nuJ Eulw fylille VvtcIm. Qiqp- 
ulinniirrl . Fraade for UnndeDi sTCfUnde, nvcrfladiKb Bnfi {■> IA 
DiklMede fuinUer. Reu<ti(ti»bM. Tetnp. 36^ P. »3. ral knO« 

"i't. Tp. 37^ P. ^. Rnp. 30. Rar retlel «iy i Ij>bct it 
Tinllrn. Endnu fnpnrøLC. biircf »p fiirdnjir TilUOo, moi ku kn 
si(:v rnkdlc Uld. IlulvliUukkedv Øjn«, gliiiiilast Ulik. kitM«* <| 
Bl»p. Endnii congMtkiner«! ; lludine ny Slim i Fmiicm. Dium 
klar, OUT, ioHeholtkr S|><>t af .EfiFrlmite, ikkr Sukker. 

**fi. NoniMhi Tnnp. Endnu ihtr. utidig, (ira-ktcmlc 4 
liyi>|iiige RoimuiiKer , Bat^ied. Suiiler nat, erklærer ol hanM 
(;odt. Veed. hvor hun er, ai«n er elten for rorlDinlel til ni (tf* 
ntemiei'« OplfnnJnKtir. Xvf^vt Boveilpmo. Blodet« ¥tm Uf 
IjdcliS ahiionn. 

I de folgende Da^e redede PL ^g ruldHw^odigl m. B. t. Fv- 
{[iftningBtfmplamerøc: men Uiin vedblev at vvre Icl uklar, Ui 
unidliverel ■niilemle. kuadn ikke (ijiice nnlenllig Kede fur liacFiv- 
luld. Hjmttu pianHke anaameslisk rur del paMerede. lud nidou af if 
lit t-rinen involbntvrl. Fra d. Ide Febr. |[ik Iido ap|H>. man nr 
Ifdelitrt sl«r, kund« ikke konune ud af dc^t mrd lUaii 1 ' 
Undertiden klynkende o« llælieitde. Hl andre Tid« i>ini 
deriioi; jvvnlifTt klnerndc over Hnvediitlie- Pflrsl efter U Lp» 
Furlub kunde liuii udskrives liejbrrdet. 




Efterskrift. 



Dl' i ilvl foregiiuL'iidi- iR-skiwne {)<i)Thu]ialhUkL' Til- 
SanHsfomiPr.baaderienhalliirinntoriskforvirTffleDroiiiiiii- 
lilHluiid og Slupklitflcii, faa vi (^:idiiu med at gjiHV i en 
merf^ rlironisk Skikkebe. 

For det (orsle har jog allerede paa\nst"), hvnrledp« 
man fra MiJaiidiuliciis og JLinivii« Hiiiitiiiv iiiua udskillo 
en dcpressir Forvirring og en matiiakalnk For- 
Yirring. Di**c Fontier svai-e (il, hvad di-r i S)fsti-ineriie 
heakrive« som ,\Vahnsinn* af resp. deprejwiv og r<xp»nsiv 
Art, (Mt'tui)coh avet di!rtiM\ MittiJii halluciiiitturia). 

Uemæsl bliver Spt^rg^niaalet , hrorledes vi skulle 
k1a^sifif(:■^l• ForfaKcnies .AeiiU-r Imlliiciiiiiturisvhe 
Watiiisinn*. Med detle Navn betegn«^ eii Sygdom, 
d« »fviger on Del fi-a de fgfollig« ForvirringfifoniHT. 
Ætinlogien er forHkjeliig, idet det ikke længer drejer »ig 
om en i ydre Forhold begrundel . u<-cideatfl Sygdotn, 
men nm en !*aadan, »ler mere er urlviklet al' indre, con- 
slitutioiK-Ue Aar^agcr, navnlig ogi^ua som Udtryk for en 
lierwiiljtT Di-iprøition. Der bliver all<<aa Tale om en 
Slaga Melk-nifonnor mellem de lo store Flovedgruppoi' 
af Sindiisygdomme**). Sygdommen iikulde afvige fta de 
DgetitJige .primasre" Sindssygdomme derved, at der Budes 



*> Sb kliouko Forctiwuingfr 3. t ag fi. 



176 



Dette gjælder ogsaa den saalcaldte Katatoni (EiU- 
baum), den eneste af .Waljnsinn''sformerTie, der syne 
nogenlunde typisk. Det ligger udenfor min Opgaie it 
konnne ind paa den nærmere Beskrivelse af denne Sr- 
dom; jeg skal kun antyde, at den efter min Erfaiing 
som Rogei kun udgjør en Phase i visse PubertetB- 
psyi-hoser, navnlig saadanne, der udvikle sig p&a stnkl 
disponeret Grund og ende i Sløvsind , og som jeg hen- 
fører under Degeneral ionsformeme under Navn af den 
juvenile Demens. 



PSYCHIATRISKE 



IRELÆSNINGER OG STUDIER 



AF 



Dh. KNUD PONTOPPIDAN. 



ANUEN H^:KKE. 



KJØBESHAVX. 

FORLAGT AF TH. LIND. 

THIELE« nul-Il nvth kf^ftl 



INDHOLD. 



I. Bex kliniske ForelæBuliteer. 

Sidg 

t Denientia 7 

3, Oementia senili^ 20 

3. HaJlucinaCioneme 29 

4. Tvangsforestillingerae 46 

5. Per?ers S«ma!ilet 80 

6. Imbecil I itel. [ntercurrent Anrald af Vagabonderingsdrifl . Sfi 

II. AtypiBke Former uf acut Aloobolisme — 101 



-prr 



■itlitll 



.;i'ii; 



• I. 

SEX KLINISKE FORELÆSNINGER. 



I. Dementia. 



oufri-. ai. 



De ?er lutr en 54anrig Mand, rortif-nvrerende Maxld))- 
ter, der kom sjokkemip hL>i'irnI i Sluiti oji; nu sidder 
terior Dem nietl hwng^-iidp Hovi^d, halvu<i))i-ti Mund 
el Miipid, ninjiN-nde Udtryk. H;in ler [uiintivMiet af 
. taler langsomt ok monotoni, nwii iidiii ndprægittle 
ticulalinn^forstvnwber. Paa Sp^rgsniaal om, lirad 
an tit^dder. svarer han coiroct; moii ^ii Alder opgiver 
m »umA lil it), snart til 4<) Aar, og lian veed hverken 
stal ('Iler Dato. Han kan ikke o|)[i:ive blot sau tmitrciit, 
»orlieiipe hun liar vaei*! her. Et Korsog paa al .ikrive 
; Navn falder ud til nugle ii!asM?lige Slretfer. I Afdt-tiiijien 
dder han dviuik o^ døi^jg hen, er aldeles ligepyldi^ iVir 
et Selskab, iler omgiver ham, slutter stg ikke til Nogen, 
»en genen-s heller tkke «-Iv af de hesværUgsle Sine- 
Junierater. Hiin iuw uiKen Ønsker eller Bcgjæriiiger. 
9rlaii^-r navnlig lieller ikke at knmnie nd herlrii. 

Delle 9id»le Uegger jeg en Del Va^t puu som f\ af 

Bøvsindt^-ts Kjeiidelegti. Dersom De eller jeg blev ind- 

i en SindssiygeaiiStiilt , vilde vi uden Tvivl indtage 

protesterende Huliliiing; Krihedi«tmngen er en saa 

"naluriijr Ting. at del altid maa vække vor Mi^oiike, 

naar Patienter, der komme licriiid lil ObservttVwBv, sVtws. 



ja 



* 



fulde Uiruji! og tiulurdne ng iindLT llospital^el, sJt 
om de maaslie ellers ini^i tyH^'Iige Svinpdiitivr frvjo- 
byde. De Herrer, som e(v kjciidte med Afdeling;«!) 
Mnterialv Tor Øjeblikiiel, beder >i?x Iwikt* |mui ea PaboA 
^ont Fir. N,, hvis Syjidam utvivlsomt er un let Demaa. 
For hjim Veflkomm*-nde vil De netop havt* limt Mntf 
til, at Imii samme Da);, liai] kom herind, salte ^i^ til- 
rette i nn Lænestol o^ tog Ctil paii at »lufte den etx-if 
vore Romaner eder den anden. Ligelt^)e> Hr. F' - 
plejer al dejiiunstRTO. hvor dej% tyk hun liliver (ilj_.i , 
o)c uldrig fyuee at tænke pa» at Torlade oa. 0|r «aa i 
Hndsætniiitt dertil Fru )., der Udw af en frisk, knflj| 
Melujii^huli itdeti nogensomhelst SloveNfe af Evf— ■ 
Hende tide ri aUing med, uden al bun furlim^er :i' 
udiikreveii; det er rent galt, at hun er paa Utti^taH 
lum ijkulde aldrijf lisive været her. 

1 It^tcmlitr liouseeude (reHibyder Patienten 
in^et iiitnomit. [)e vegetative Fimctioner erv 
lian spiger udmærket ug sover saa l»n);e, indtil 
bliver vivkket. Udseendet er nuiai^e noget ik*nill i 
hold til Aldert-n: der er ogsaa en Del Arleriusderoee, (< 
Urinen viser til stadighed nogen Atbnnien uden roriDnlr 
Elementer. Muskulaturen ei* mager og slaji. ug hu 
reagerer kun ^ivagl paa s^isitivL- lndlr>'k: men der« 
ingen egentlige Paralyser. 

[}enne Tilstand liar udviklet atg jn-vnt i L»M jf 
et Åar. Patieidens Paamrende tnærkede Tørst, al lian 
begyndte at rorsiimme «it Arbejde, mii^ede sin lidljpiv 
Sans for personlig P^ilelighed. blev sjiwket i Klædedrail 
og næp))0 ii^ttog Deouruni. Hun I>uvHi'«-<le i laii^' Ti) 
sine mekaniske Færdigheder trods liitagende Stflifanl. 
men tik dog lilsidst Afsked og bur siden siddet htnoinr 
<^ gk>et ud ad Vinduet uden at tage sig nogenlii)« 
for. Fortedtii stml han op om Natten og lod Viindri I 
»a boje Hat, og dette »ynes at have sloaet Hov«(M 




1) 



Simunel, isaa al Paniilicn btæfvinte sig ti) at iR^ggo 
paa H(»pitald. 

l)e har lier. m. H., et E!x«mpi^l pan fti sloviitndt-t 

Ilt. Dcrnrri!««^!), Sluvriiiulct. K-te^im-r j Mod- 

til Idiulioi den (-rlivervedc .Aandssv»ghed. 

ii [dioteit IT di-r fnt Bi-tcyiidflMii ktiii en bvgnen^t 

iviklingsmulinrheii tilstede; Individet tomnier ikke ud 

va cl visl Punkt, hvor han bliver staaeiide Reden af 

tldT, Den Uementc derimod er, wra C3([uirol si^, 

TMf, der er bleven rattitc. lavriift kan AiI^killebM-n 

tHem de lo Arter al' almorine Tilstande ikke allid ab- 

i)ut tgenjiemffires. Navnlig hvor Standenbigvn i Ud- 

"riklinjfen er betiinrel ikke af on medfødt, men af en 

tidlij^t i Livet ei-liven'et Hjernedefect, kan man være i 

Tvivl om. hvonidt Tilfu-ldet ^kal heni-ognes til Idioti 

eller Irl Deim-ns. 

Demensen hetecner mer«? en Invalidilet end en 
Syinioin, den er som Riit"?l Udti-yk forvn afltiben Proces, 
danner Haaledes navnlig det fælles Endesladium for 
alle de fnriikjellitfe prima-re Sinds.^ygdoma- 
former, for saa vidt de ikke helbredes. Der w iiuid- 
tfrtid visse Psyclioser, navnlig »le egt-nllige degenerative 
Former, der ikke vise nogen Temien.s li! Udgang i 
Slovaind, men optræde som leninK-lig i^tabile Abnomii- 
leler og i alt Kald ikke fore til den fntd>tændige Op- 
lii^ning af Personligbeden, vi Iwtegne som Demens'). 
Del bUviT da lortrinsvis! de saaknklte Psyehoneuroser, 
der ved ugitniitigt Forløb komme til al danne de pri- 
Biære Stadier for Slovsindet, 

Sanledes kan den uhelbi-edede Ituni glide over i 
t^nninelt Slorsiiid. Navnlig hvor en voldsom Mani har 
trolTfl Hjenit-n ved Pnbertetsliden eller i ilen juvenile 



■> Se Pijdiinlmfce FuFelie^jilntrer uf ^udl«r. I, KliMtllkatJoMn 
aT Psjrbtweme. 



10 



AMer, ae vi ofle ilet aaudcUge Lir gaa rnliistn-niliK 
grunde sau al sige in«d eet Sl«g. .ScMicre i Lin>t 
Manierne ikke den i^ainiiie Tendmg til Deslnirlion. 
særlig ere iIl* degeiieralive Mauior. dw uplra^dt- 
.stærkt an'«li^ Itelaiilft Grund, i Alniindeliglieil af li 
Art. Dl^I yjælder tun- ^ni ahniiidL-li^ Ri^ul. ni 
hereditser Dispnsilron \'el belinger en (oru^l Till 
ligbed til Recidiver, ineii al Proinio^n for det 
kelto Anfald anarest er (»ediv end ellers. 

De Miuiiei', der trække ud i aarcvis ojt Ih-U- 
som clironi^ke M., lilliøre dog smm Regel Demei 
Oe ktinne vel bevare det ydre Billede af Slani: men (fcn 
virkelige E\»Ilntion er s»iinden, Tuiikebe\'ægi'ltu-ii 
tabl sin f(|irinde!it;e Livlighed, er bleven monuli«! 
oden ffUt Tilknytning ti) Yderverdenen; Tiliitaiii 
næmier »ig t det hele mere og mere lil det »giti 
Slevsind. 

Melanchotierne man vist »iges gjcuneuigii< 
at være mindi-e farlige end Manierne; de jileje ikke. 
om de vaiv længi-, nt otielæjjn.''' Mji-nieii i <(iu&n>eG: 
Dog er der ikke faa af disse l^alienti-r, der eR»f *i 
enkelt Anfald eller {gennem rec-idi%-erende Metiuichnfier 
glide over i et ntielbredeligf Slpvsinfl. 

Ogaaa Iler træffe vi Navnet rlironisk Melunrhttlj 
der trænger lil en nsemiei-e Bestemmelse, da det 
i noget forskjellig Betydning. For dei ftfnsle Iwrer 
del anvende ovfrfor Palienlei-, der riænm^t fi 
Billedel afdeældi^e Sinds!<)'gelægei-s Ful le riitstinnani 
Hermetl Imr man iM-tegnel en p^yelioiMithi^k Ooi 
tionsanomali , der navnlig træffes hos stn-rkt hei 
belaiitede kvindelige Inditider. f^yg<.)oiiin>en plejer 
vise sig slrai: ved den voxne Alders Indlrifden ojt 
binerefi med de forskjelligate nervi»s-by»teri*k*; SjTnptoiwr- 
Der er nu næsten altid en tydelig depressiv Gniuil- 
.'tlenining-, VaUeMeow WVvvi^- A-t XifAwuViut i 



II 



og ae alt fra rleti imirke Side, ere derfor utilfretke 
ide med sig fe\v og Aiidn-, belagne uf åvrvs vgvn 
stiind lyg fulde af Klapor. [)e forbitln^ sig l.iv«t ved 
Ivskablc MurlyrkT o^ blive derved hajal hesvavYigf- 
Itienter, en Svobi- for Hjemmene og SJndiwygeansl al- 
les Skiwk. Under Sygdommens GxutrerbatioDer kan 
prestonen »Upc IH virkelig Afelnneboli med modUis 
riAsomhed af Livalede. 

Det er denne Fcmn af dtai tidligcro »jiukiildte Kolie 
rai^onnaiite . rnati hører betepie som i-hromsk Melan- 
clioli. Andiv t'orfatlere — saideek-w KraejK-lrn — regner 
den med til Neiiraslheiiien som en egen svær og ine«lfodt 
Fonti af de'nne Sygdom. De* or ogtmu væsentlig den 
wimme TiUtaiid, vi gjonflnde i de .degenerative 
Mclancliulier'' oied deres )>eric)diske Porvterreker. 
Mvortmi ultiug er: Hele denne Gruppe uf linliituelle 
p.tyrhiske Abnormiteter med depressivt (inindlag hører 
^ (ilt Fald ikke imxd Itl SIl>vsiIldl^^ormenle: de liave ju^t 
Særpræg, der opnndWig gav TiManden Navn. af 
Syife .raisonnerer* fuldBt«.'n<liK klart, ug lulelltgenser! 
in endog va-re Diilmindelig godl udvikM. 

Anderledes forholder del sig med den Art af saa- 
chronisk Meluncliuli. der beteler en tihelbi'odet 
SI. Her ere vi i Virkelighedpn i alt Fuld [>aa 
Irsiiifien ftf virkeligt Slovsind. Den Syge gnur endnu 
eder Aars og Dages Forløb om med de samme stereotype 
Klager, roeji de fremkomme som ronl automatiske Gjen- 
elser uden virkelig dyben* Affect. Kllpr Depressionen 
\tkfVB endnu, tnere og viser sig kun som en gra'de- 
ig. klynkende Forsagtlied, hvor den aandelige Svæk- 
skinner tydeligt igjennem. 

Forvirriiigsformerne bøiv vel til de primære 
Sodssygdonnne, der stille den aller bedste Pi-ogno«e; 
men der er dog ikke faa Tilfselde. hvor den acule 



li 



Forvirring gaar ovev i en chrontiik og Pntienten li): 
Miver (fHDiike Rlev^nilet. 

Ogmw dr-rt ^aakaldte ^ecundaere Kurryktl 
liører uie«! til ^»vsiitdsromieme. 3ef bar otMlels 
b««krevcl de4t« Furryklhedens Slutninfr^tuiliiim, h^ 
Patienten vel ikke tijemfalder til nofcon almindelig Ta 
tVmirriiig, mon hvor itt-r dog giver sjg vii iMyj'Dil 
sjælelig Opløsning Uilyende. ■ Dette at den Srp" falAr 
lit fto udvii Hl iidHrbt-jdc sH Viinvtd^yMlt^Di ridm!, dnwe 
ManjfeJ paaTran^- lil at i»se Modsigelserne er Plmlsoml 
iilleredo tt Udtryk for en SviekkeUe uf Evnerne 0(£ tmralif 
for ea svigtende Dønmtekndl. Indenfor rUw Urvjuiv 
ræs4)nnere disse Palienlea- formdt rif^ligf , ligvsoin 
kuiine iarv t^n :>MimmvriliH;iig«mle Sumtaic: mt-n <le1 
mistet Evnet) til sponLin intellertuel Virksttmhed. ug 
er CII Arstunipniiin af Folebeslivet. stim gjar dis« 
tienter til store Egoister, og bevirker cm nuvrkelig 
l^ldighe<l lur Omgivelserne. Saaledes se vi den 
Sindssygeanstalterne sidde en Menneskealder Side 
Side med Stuekammerater, som de lilsynela<)ende bij 
sig ret intriid lit, im-n hvis D«d im-pjH- iferurer 
udover deti iibeliagetige Følelse af Afbrydelsen af *n 
gununel Vani.-. LigetedMJ tmKke de nt>k at buvat* t'tf- 
bindelsen med Sta-gt og Venner, saalienge der deraf i 
»ullerer niulerielle Smaabehageligheder: men de vin'i 
indifferente s«lv overfor de alvorligste Familiel« 
heder, der ntiildeles (lem, reagere kim dcrpaa med 
ydre Udtryk for Sorg og Smerte. 

Hvad enten nu den oprindelige Sygdom har 
den ene eller den anden, antager dot leniiinale Sltiv 
iiugculunde eamme Skikkelse. Men Oplnsningspr 
gaar gradevis tor sig, Til^liimk-n ndviklur sig som 
fremskridende Demens. Den (irad af Ȍndeligt H 



*) fire pijcluAliulLc EuTotea^ <M;<A VutvAn«.«. 1M. 



13 



taltl. lU liviikoii Patiunici) iiaiir, ur nu iiK-gi-t foi>;kjollitf; 
(i have [i«r alle Over^an^e fra don lettnate A&tumpnin^ 
af (Itr sjieleli^e FiiDftioiier lil ilfu dyliL'sli- FutuitiH. 

løTi-i^t gjrt'Ider det intetsteds nieiv end lier, at del 
er med det lidli^iTe Je^, SanunrnligiiinKen mau nnslillc«. 
Der er Porsonliglieder, som «elv i dens relativ cleinpnle 
Tiititand raade nrcr mere Intelligens end de fleste rmsko 
Biint-skw. 

Fremdel«!) er det værd at tvt^i> Mærke til, at der 
den freiiiskri(i*iHlf Slovt-lsi- kiiti |jiii(viiiifs eii he- 
lt Orden og KætkefulK'*. i livllkeii Øde]H>gp>lsen 
*r. Man har et Indtryk at. al d«! uv d« sjæleli)^ 
lldkoniinenheit«f, som Individet senesl har erhvervet 
der staa først for Fald. Bet er de hajej-lc. sid^ 
janis^rii-^tc iiervusL- Elemenk-r, d«- først dcgiMiererc; de 
fciiLske E™« ((aar labt i en Orden, der er modsat 
, i bvilkeii de opb)'^es i den enkelte PerKonli«'i«l- 
For al faa ol Hillede af de letteste Grader af 
IS kan vi bedst betragte den aandelige Insufficiens- 
and. der l^c netop er paHviselig ho« tilsyne- 
idende helbredede Patienter. Den Paiipjieldende 
liilskrivef« tra Silid^yifeaiiKtalleii u|j iiidtuxer pituny sin 
Plads i Livet; men de roenne-.tt Staaende og skarpest 
Seende blive Imrtigt klai^ piiu. at ban ikke er den 
Samme som for. Hans aandetige Personlighed liar faaet 
el Kna?k, der for bestandig giver bain et føeg af In- 
validitet; Udbredelsen bur kun været bvad der med en 
Analoffi andetstedsfra kan kaldt«* en Heling med 
Defeet. IK-tte mau dog ikke inisrorj^taaei« saaliMle.-*, som 
om overbovedet ingen sindssyge Patienter nogensinde 
kom sig. Der er ingen Tvivl om — og det vilde vterv 
si or Uret mod de Syge at nægle det — at der hos ad- 
skillige uf dem indlneder eii fuldelændig RestJIulio ud 
inlegrum. Heller ikke maa det foi-glenimes, at der 
i^er niant't el Aiifatd afacui Sindssygdom Van ^a.xSsK% 




i 



14 



ei Eriorstadinm aC le( Sliipoi- eller FattiJluC sm bn 
er al opfatte som i-i) TnethetUrcartjon og derfor o^tta 
fom Kogt-1 fuld^ln^nd)^ liævi-^ Vvr bliver imidltftil 
tilbage et ikke riiij^e Antal ufuklslæiitligt Helbrvdede. o| 
for livért Rfcidiv Inedor Defotttm sUprierp (rem- Tag( 
vi eii sandan Patient fnr os p>.ia et lidligl SUdlUB, 
f. Ex. «,'ft*r rtt-t fwrst«-' Anfald af Sygtlomnien. ?il For- 
»Icjellen fhi den tidli^rere Fcr»oii)igl)e4l navnlig robr sf 
mm en let Gtiarakterfurandring. bet er, mni om dr 
fineste Sknd. han» aandclitM' UdvUding lutr sot inloi 
Sirg<lQiumL-i). ere blevne kappede af under denne. Bu 
kan Icl tilfred^Ulie i dot da^lifce. og imvtilig i tirt «(• 
»kabeltge: men han^ Opfatlel-^esevne er mindre flii, buf 
Dom mindre pneois. Iiuii^ Sanivitligbed mindre em, bin« 
Vurdering af de moralske Viwdi«- mindre ui»«lnnd^ 
Det viser si{; maaske ogsaa, at han til ea vi% Gmd hitr 
mistet Sansen for tidligere »■stht'ti^ke NydeWr, at la» 
Foletsciliv i det hele taget ikke htn' den ^'umle VnflDe. 
Pet er i all Fold kun de ttntipathiske FuJelser, Aa 
gjore sig gjældende nwd den tidlijrt-rc Kmft nft LIt, of 
jeg regner det i saa Henseende med til Tegn^ie |iu 
nfiildiilændig Helbredelse, naiir den Syge ikke tonaaar al 
bæve sig over eu vis Uvilje mod dem, der have gnbri 
ind undei' hans Sy(rdoni, men vedbliver nt lietragle vise? 
uf de foretagne Skridt -lom overtlt«lige ng mtskjeotlirf A! 
ledende Moliver. Men foruden i den offw'll've Sfhxn 
vil der ogsaa ofte paa \'ilj(-^livH.4 Side vise si|t en tjdifi| 
Sva-kkelfie i Form af svigtende Energi u« Mangd 
det tidligere Initiativ. 

Ejeitditkabet III denne FolgetiMand bliver 
vigtig i saadnniie Tilfælde, hvor der under SygdamiMB 
har va-ret beskikket Patienten en Vænre ug der eH* 
Udskrivningen frii Sindasjgcanstalten bliver Tale om ti 
wigv Un)yndiglie<l»lekretet hævet. Me<lenii det nrmåi; 
ingen Vauskeiiglied bar for os ut give ErklærioK^ 



15 



})03tUTe SyiictoiLiatt^i , vi linvc ia^tagct, befinde vi os 
livr suiu ultifl i en iklce ringle rorlcgi-iilivd . tinar åei 
gjteKI«r at alte^oi-i- del netcutivc . Mt dei) Paitgjældende 
intet fejter. 

Viti lie litijiTf Grader af De«it;m giver Svæk- 
IteLsen sig Uikjcnde paa all« sjælelige Omraader. Den 
SygL-s liigtlagi'b'iNfvrm sluvi«, liuii ^u)it(^^ Evik-ii til at 
cnnr^ntret« »in Opniterkm>mhtHi. Tan klangen bliver 
uklar, fordi Patienten ikko Iwngt^r tugixk kan ordne eller 
forbinde Fore»lillirig»rækkeme. Han riser »g ligegyldig 
og upulliisk; fkT er injiwi Stcnniinfnreartion, Iiverken i 
glad eller bt-drøvct Helning. PitIios svinder al hans 
Vtljeen-nergi, ethvert personligt Initiativ, saa at ban vel 
CDdiiii kan brugen til et i-Ik'r andel inekani»k Arbejde, 
men kun under »tadtg Opmuntring og Anvisning. Hue 
Dugle, H'lv uf de aller dybest runkne Sliivsindede . kan 
dur robe ^ig en Forelagsondied nf ret ulx^Iilig Art, nemlig 
en langtingi-i-l Lyal 111 al rapse til sip. Dette Phænomen 
forljeiicr d«^ ikke Navn af Kk-ptonnmi; del er en blot 
Samledrift, under hvilken de demente Patienter uden 
Motiv i^kke all til «ig. livud ile kan faa fat i. otie de 
meiiL urimelige og vi^rdilo^e Ting, «iaasum Bunker af 
Slini. Klude ug Papir. 

I del ydre vise de demente Patienter sig en Del 
forskjellij^i' eflersoni ile ere bio) fjollede elliT tillige urolige, 
Og derefter :iil.->killor man et aputhisk og et agiteret 
SlovKind. I den sidste Art af Tilfælde blive vi Vidne 
lil fi vis! sja-leligl Liv og Røiv, hvis Yttringer dog 
g)entage sig med ensformig L'foranderligiied. Hos do 
«pallii:<k Slovsindedc er der derimod kn.ip længer sjæle- 
lige Livsyttringer: man iagttager kun de rent vegetative 
FuiK-tioner. Patienterne tale ikke, robe ingen bevid^ie 
Forestillinger og ingiti motoriske bjipulser, 1 det liojesic 
fun^lagK de nogle rent automatiske Bcvtegetier, der pleje 
•li gjentnges med stor Regelmæssighed; eller man sporer 




IC 



de sidste Hester af de blinde JnsUiic-tive Mfln-, uaTabf 
Na>riug^incii, ogsaa iiridorliden Kjøn^rint^i. <k>r iiiilifl 
det sidste lilfredsstilles ved hensynslos MastiiH ' "' 
deniii- søqieligL- KuU-^uri lit>n-r di-ii Oel ul 
anMattenirø ReAælning, der sidder lien pau Hug i GaanI 
eller liuiiipj Vcejigune i Stuerne, uden iit diT er Mil 
for al besltjæftige dem og uden at der er andet at 
eller iHiske for dem, end al den oandelige Dml. 
allerede er indlraadl, jEnarest mvilig rau« blire 
af den lejienilij^ Oplosnini;^. Og lykketi^i; lader 
l'dgang »ornont^l ikke .^au overoi-ilonllii^ \æagt 
paa sig. De demente Patienter, der Man paa det lelaln 
iiojeiv Trin iifi luve del guti^tigsle ArislaK^liv. i^kaaDnli' 
for SindsltpvjpgeL'ier og Forpligtelser af nogen Art, vn 
i Rofreleu kjæmwiuide uf blive megel gaiiile. Sk-ii bis 
de apalhiske, dybv«t sunkne Slevsiiidede uplrvdn d« 
Emæringsforstyrrelser, der true deres LevedygfigheA 
Circulatioiien er trafc. Hi^pindioDon lU'uldista.-ndig, ia 
Tber sig Cyanose og Ødemer, spontane BImlninger (Inf^ 
under Hitmiatoma uuris). Tilbøjeiiglit-d til UlrenilioncT. 
FurunkeldanneLie og [Wubitu!«, tIeU direkte Ireinkaldl 
ved Patienternes Urenlighed ojr <hn riirelige Adgttiij W 
Infedioii, dels maa^ke o^saa atliæiigig iif de vusomo- 
torii^k-lrophUke Ffirandringer. En saci-deles tlor MiriiipW 
af dem gaa til^p-unde af Tnherciilo«' ; men d^s-uden gj* 
inlereunente, navnlig e)>i(tetniske Sygdomme en ri^ Hw^ 
mellem dis8c Patienter pan Grund af deres ii«baM* 
Mu<lstundskran. 

Jeg bar her kildret den conftecul ivc Demou- 
som rel ng^a er den hyppigst forekommende, -' 
vi lier i Afdelirtgcn forholdsvis ^jeldeiit have !,■ 
til al se den. Men det maa eriniU*«. ;it vi veil ~ i 
heraf faa at KJ^re med primwrl udviklede S\»r^At- 
lilBtunde. og nelop ha*« den Patient, fra hvilken vi l'V 
i"ort Udgau^puuVX. As^v^ ^"^ ^ '^'^ *^' *.i:ntnu 




lensCTj var hos liam ikkt- nogen Føljretilsland. han 
luu* aldrig! pjermMnpiaH nojtsn priinicr P.*]fpha-*f. 

Hvilko ron^kjfllijii- Ftinm-r af primært Sløvsind er 
det ila, Heo* kan være Tnie om? 

Del. man alk-rronH maa lætikt- pan, er den alro- 
hnli.'ikt- Di'nion-*. Ho« gamle Dmnkeri' komnivr di*t ju 
nelop til el Irein^ikrjdende aandeligt Forfald, der be- 
gynder med, at dvii Syge tilsidt-nH-ttor Hcnsynol til 
Ærc-Jis Love of.' de suniak Fomicr indtil lian tiUidid 
synker h«n i en almimlt'Iitt Slovln>d. Ho?' vor Patient 
har der imidlertid ikke kunnet paavises Abu»iiii .-ipiri- 
liKMonnn- 

En almindelig Demens le<)»i(ter d<> fleste ^roveO' 
orgnnii^kc Hjernelidelser i'ller it Eriilen%ultulei 
<ieraf. Urrlrt-n harer den apof)li>rtii<ke Demens i 
jltm." forskjHIige Grader, mm der iinidlei-tid ikk« lier er 
uu^en Grund tj) at tænke paa. Kndvidere den .laakaldte 
,inmorese'Sind8sygdom,der!edi'ain-rIIjenK'sviilster: 
men vor Patient fn-nibytler inpen Tegn til Fomllidulsf, 
og der er hverken Sl:t:^epapil eller andre Trykpliæiio- 
Qteoer. En ^jeldnnv chronisk Iljenielidel)<ie, der mH- 
tttn't Deiiieni^, er Hiemiitonui diiræ matris, snni 
imi4llertid plejer al værn forl>nriden med stærk Hoved- 
piw. I den Dnncns, der ledsiit^er den disseminerede 
Selernse, er det namlig en livniomgtig Vn> ved in- 
It^vderede Beva^^eWr o^; eu stolprende LVikkerbml ved 
(iaiigen, der i^k.i) lede lil Diugnu:^en. flvnd <niguar 
Deraeuliu paralytica. som er en ar de alier hyppigste 
SIflVHJnd-ifoniier. saa foi-eligper der ingen særlig Omnd 
til at t»-nke paii dentie Sygdonj. Patienten taler veJ 
noget betænksomt ojr monotont, men der er ikke nogel 
iif deii for den paralytiske Sindssygdom rharakteristiske 
Tateforstym^Lse. Pupillerne vise en let l'lighed i Stor- 
r\rl«'. niGU lieffs neactioner ere naiurlige. De^mden har 
Patienten ikke Iwil Syphilis. og der bliver dftrtot VwWw 



IK 



ikke 1'al« om deii Art uf Demens, <l«r ikk« or dni tjr* 
piiikv paralytiske, men som lediiagcr [ia>T«tniieiiiI>' Tunm 
af l.iios cprpbralis, EtiiHip vil jtji najvue »obi ^^ltl• 
!iiact!^runiu.-f' . vi hiT kunne mtvlukke. (k^ft «n aut a1- 
min(ieli|i; som den epileptiske Demeuit, duk t 
RJældiiere som dm niyxodomatuiii*. (hY retxr ^ tiJ 
(li-I iioksoni kjeiidle ejendoitimelipe Vdre. 

Da dot riiiM^Ho'i'^ ikk** '^^ no^a nf do oa-vnteicr* 
lige former »f Demens, «let drejer sig om hot w 
PatJtiil, mua ri ta-nke paa uii mort- alminrfc'lig \r-r^-- 
nemlig pui do diffiBi? t'ra'andrini^r ;tf [JuDlrali. 
iKHii oiaii plejer al beleKn« lovil NaYnet ,HjiTueliliHll/r*J', 
Enmllitin cerebri. Patii'-ntf^n liar iinidli^id ulilrv 
tiaft apoplektiske Tilfæld«, ug det lt derfur ikke riitv^ivfi. 
at vi i rø] Hjerne som denne vilh> tinde slarre EiniiUi- 
tioDsfoci. Men luin lidfi- af en atmindRiig Arlerio- 
sclerofie. Hg det BT denne, tk-i- nutu bt-1ra)r1'- "" 
hans Unmdaygdom. Jeg rormoder, nt d*?l er I 
dringern« af fijemuarlorierne. der liar bevirket en uillin« 
Eniiprinpsfoistyrri^ls«' tiden fnrale Iji-siont-r. I.". ' ' 
upføticj- jeg lians Aibuuiiniiri gom Udiryk for .1 
swlerofiske Sknimpnyrer. Det drejw sitr vel altana, h»^ 
(«nmdlaget for Demeii»-ii unguar. vivsenllig omdoiaiiiiK' 
f'oranrti'inper ^om dem. der befinf,'e det »-nile Slnråmt 
Men de have iius vur Patient, der eiiilnu er laujrt ^ 
OldingeaWeren, udviklet sig tidligere end elleis ojt lart 
uiwdvaulig Hurtr^lied. 

4^ kan ikke sititle (.hntalen af SloTiiindel udiai «l 
nævue for Dem den Form derxf, der undii-tiden blpr 
efter acute Infeetionssygdomme. Holst l 
II« denne TiUtand fra lU^oonvukvi.'ciixcii eller Ijj-i — 
Feber, hvor de Syge længe kunne gaa I <>D etieni 
Kløvet TiUtaud og endog ende mod at gttde otit i t> 
iihelbredelig FaluJlet. Af andre Inrectioiisiiypikmiii*. 

kunne mwVføw >.^ii«fe\».'iv\\\s's.fcVv,VfS'^'jf<toiiiiui 



19 



navnlig iTULTkcii di-ti epidciniiikv Cerebrospinalme- 
ningitisi. Eder denne Lidelite fflerlaiW Patienterne 
untlt.Tlitli'n som sundt- InvalidtT. ikke blot davi- o({ blinde. 
men ogsmi inetl en bt-tydeliy Svækkdse af dv .laiidi-ligo 
Evner, der rel her væsentlig beror paa »len chroniake 
Hfdroireplialus. En Iredie Infection, som det i deinieTid 
IT nodvi^ndipt at tierike piia. men wm PntJenfen fornsften 
ikke skal liavo va-i-ol OITit Tor, «■ lnflut<nziu-n. Dfiiiie 
Sygdnni, bris khniske Etiltede i det hele er saa polf moi-pht, 
lælli-r niflk-ni nine Efter^yi^doniiiie ugsau forskiel%e 
Tonoer og tiradt^r af ]Jemen». 

Del conseoilire Sl«v«ind cftt-r hirecUonssygdommeiie 
antager oHe Billedel iif di?n aeute helbredelige Do- 
mens, saaledes som det er heskrevel under Forvirringft- 
fonn«me. (Psychialriske V'orchfsninger og Studier I, 
S. IC(».) Mentnringen ti) denne Gruppe kunde lur saa 
vidt synw uli^ldig, »om det kliiiii-ke Bilk-de ikke svan-r 
Itl, hvad der efter sædvanlig* Sproghmg forstaaes V(^ 
Fon'irring. Demie hidvending iniBter dog sin Bt-nit- 
tittel«!, nanr man ^«r hen lil, at Sy;;donimen i Virkelig- 
tieden altid indledes af en Forvirriiigsplmse, medens don 
bar faaet $il Navn af det seneret og længere Stadium, 
som er det, man Inrlrinsvit; hai' Lejliglied til at iagttage 
paa Sind^sygeaniitalteme. 



2. Dementia senilis. 



MinL> Herrer 1 



No*hr. mt 



Den garalc Dame, jt'x præscntcivr Dem ln-j-. 
81aarig forhenTiRrende Jordemoder, sodi luir iirj> - 
roaiif^roldig« Aar pau F^en i den før-aiitiitepU.ike' Tid 
ug t-r fuld af AiH-kHoter fra sin Virksomhed. For 4 A» 
.^iden flyttede huii i»uiiuiL-n im-d Daltcix-n, mhi strai 
msrki-dv. at Imn begyndte at miste Hnkomnv^iien ag l 
det liele bier awre 0(? mere aldenlonuævækkt-H. For 
l4Dagi? sidini iutvrlc Imn el ^juiiUie forhiKaaendi- \ ' " 
af Taleforstyrrelse, var hereRer iitter imliiHig r 
Dage før Indlæggelsen, da buii Hier Sigende tlkKr i:i.|> 
som skal have v.iret i en n MinutersTid. nn-n af \ 
diT iuvrigt mangU-f nærm«* Bi*ltrivelae. KRer K 
anfaldet faldt hun i Søvn, men var ved Opvaa^-: : _ 
uklar, kunde ikke kjende Onigivelsem«, troede at - 
Folk staa omkring Senjifen, borte 0|ir^;ii) Stemmer 
svarede iVussv. IIuu m\ Tilel ikke den fdl^-ndt- N.i 
blev mere og mere ophidset og vilde ud uf isengen. 

Her paa Hospitalet var hun i Be^jTidelsfii mt^ 
laleflde, bar seneiv været mli);, men en Del slør iiy 
fonrirret. Der har ligi- »au lidt bnr »om i HjetnniiH 
ræret iagttaget Paralyser rtogetiiteds. 

[>e aer hende rni dygtig senil med bugtt-di- l^s 
rigide Alierier og tit^'jiidende Catiiraet pa« l>ei.'Be Ojnf. 



ii 



Hun er saa »løv. at liiiii kun lacd Bt^vii-r kun raalK'S 
op. men smiler mildl og iiikkor vonligl, imlskyik-r paa 
tien elskvæniipate Muade sine smaa Spargsiimul ojr Bt^ 
mærknitiKi-r. Da liun lierfi-, nt (I*^t er I^ofeKsnroii, hun 
har for sig, nejer hun ærbwiif;). og liuti bryder ud i et 
.Jøsses* ved al erfar«, al det er lutter Doctorer. der «■ 
tilstille. S;ui nianpe Læper er hun ikke vani til at se 
paa él Br^l, ug liuu beklatter kun, al hmi ikke liar 
faaet sit nye HalctorklÆde med herind. 

Diagnosen af dette Tiifielde er ikke sv»r. "Det 
drejer sip om en senil Demens med et intercurrent An- 
fald af .-\).'italmn or Imliiu-iiiuluriitk Furvirring i Tilslut- 
ning til en eceiamplisk eller apopIectiPnrm Attacpie. Hun 
er nu allerede >igen gaaet over i <leii for hende habi- 
lu4^iie Tihtand <^ vil nnarsomiieli«t kunne iitUkrivcs til 
i'amiliens fortsatte Omsorg. 

Den senile Demens indtager en særegen Plads 
tOem .SkiT.'tindsfoiTnerne , fordi don paa en vie Maade 
pulerer et ptividologisk Trin i Sja-IeliveL« IJd- 
Ung*procies, Ho« ethvert Menneske, der opnaar den 
imndne AUier, iudtneder en Periode. Iivor Hjernen 
Iijenifiilder lil hivolntion. Alhernmatas Forandring af 
Arteriei-ne og de der%'ed bevirkede Cireulations- og Er- 
na-ringsforslyrrelfter fremskynder D^eneral ionen; ogsaa 
liidragEi- rimeligvis hertil oii primær Fedl- og Pigmcnl- 
utrijplii «f GanglieiiL-iU-rne i Corticali.s. 

Del fremskridende Forfald af de sjælelige Evnor 
■leliulerer paa megi.'t forskjellige Ti<bipnnk(er. Jeg 
kjeiider Oldinge paa 5U og ungdommelige Mænd pua 
M: ji'g kjender speeielt herhjemme en Mand, hvis Navn 
lyser som eti Stjerne paa Kimsteits Himmel, og som, 
''kjfnuK )ian nan'invr tiig de 9t>, i^gbr sin Lige i ftisk 
L'iigdnmmi^lighed. Men jeg vil dug gjøre [>eni opmærk- 
som paa, ftl den begyndende uandeligc Insuffi- 
cifos oftest kan paavises tidligere, end man 




il 



er tillitfjelif; (il ut aiilutto. Vvl lufklif sig Jo ioui 
Hf4>i, al eii Mand har rulmiiHTPt ved VI Aara AlitMi; 
nieii livail tuaii ikkt har Øjt* fur. vt al ih-T ho? *' 
foldi^ttt Tra fiaiDme Øjehlik kan paavUi« i*ii n-u< . 
U(]vikling, isuiti ganske visl i Aarons, tnaa»ke i !>-' - 

tiHT. kuii<>i'nnt}'dniii^vi8lJI^L>d«, muo d(^ luimkj- 

De, tliT Ik-fimlf sig i detli- l)ffl*iiii('iidi' niiimtli;;.- 'ijii j - 
U-i'iiim, havi; !i*^lv rti FsMsc ;if, al ilcii atuiililij;'' >.>ii" 
kreds ii)d<merro5. i)g selv om de jnsi ikke bolrairtp a| 
som alloL-^. rniia dt> dog L-rkJvndi'. u( lU- ikke i 
sig xiderp. ul de ere i FippI mttl at mi.ite Eviic-i; .- -. 
Ilk-gnu tig iivl- FfprdighpikT (for vort Paini Vcdkoai- 
mendo til at siptle sig ind i nye liiidprsøpoIs*sn»tliodai, 
Vi tigt' da om os sHv, ji1 vi ,siaa stilk'*: ir^i '■ 
Tilde niaaiikt^- vwiv rijftijfi-n? at bett-jfia- dciUK- i ■ 
Indendt: Sliisland som en l'illiag^^ug. (Jy dfUi- si 
nie^i-t nierv, «uni Mimgt? i den AldiT hegyode .il itiuffcc. 
al Hukonimelsrai bliv«- mindn- sikker. Del fciiilMt 
allert^e tmd de Forbistrede Egcnaiivite. og nuui ktuu 
ikke snni i guml*' Oage Iwraiv, hvud man bemr, tOA 
ikke !mu let tipratle Indhtddt-I. Imidlertid — de [itixiiA- 
I(*giskc UistinclioinT. jeg hi-r har lnTMrt. Ilt■n^lig* naiur« 
ligvis i de sjieldnestc Tilfielde Ul at (ah> nni «1 Senioni 
lirtKox. og del er ^mn Ri-gel l»M \ fsy lan^ xatif 
AMer, vi faa at gjnre iiied de Tiltitand«, der IMrtJHV 
Navn itT M-iiil DetiM>iJS. 

Ikke sjeldeni kan det p.invi<ies, at Senilil«l<^^ 
Incdcr temmelig pludseligt for Dugen ni'' 
Forandringer j ile iiiindi>li);i^ Livshelin^i 
Sualvdt« liurle De om diime gamle Junk-moder, ut liuu 
havde v-Tfet flink og I fnld Frmction lipe lil hnn flyllnl^ 
til Datteren. Fra samme Øj«!l>lik begyndte hiiii at «tons. 
Det- 13- del sauiine. De jævnlig vil have h»frt E. Ei. «u 
afskedigede Emliedsinænd , der syules I g(id Coi 
da de frnk Mg lilbng(s men ^rax Taldl ftamn 




Ta-ldifv rcn!<icKii«tt.T. D(>t sytii?« som om del TcHlgatte 
irdaralp Ariwjilo opholder o^ forlænger tljeriu-n» Vila- 
k'I, piwtt»ns flfti ptuilsdijrt ^itifijM?iutci>'di' Hjemi'virli- 
rtiib<.-d iK'TOVi-rOi'giiiifl il'-ls ?^itnpiidkiall w firirtsk ynder 
d aandclige Torriikl 

El af de først« 'I'ejni paa Sriiililfl er titii ejen- 
onuneli^ Ifammulmariilsiitftit;«' tllinraklerrur- 
ndriii):!- I^*« .Eldrv Itliwr mi-rc tM-tæiik»om . nierv 
anservatn' i sine Aneikiieber. Han fwir mere og mere 
iruag li>r TiiriviUsltrleWn viil al livik- i Eritjdrintren 
ifl] fiunili' Diiff •>? 'T lilhoj*'lig til al rost- PrKiiden 
^ Ntilideni« BvkoHlruntr. Man bxr ikktr blot Vtirukt- 
Igiied Ted al lik-^ne ^i^ alt nyt. men er ]>:ia Knrhaand 
ntstrui!=k derovLTl'or o^' l>livvr!tta'diiiisinci.vni' Mi-ninxvr. 
Ildwifor den sjia-rrer«- Faniiliekrods ItwdLT denne eRoi- 
'titdu' Htiviiiiidetlieil frem som en Man^cel paa Porslaaolsv 
JB^ib'VK OiukLT og Ki'iiv. 

H l>e slore Knniedii-_qkrivere have hall el akarpi Øje 
br dii^M! rraiitnv. Kierriire uft inislwnk^onunv tiamlinge. 
itU Paaslaaeti^tml er Stiipidilel, n^ sniii i egen Pølelse 
tf evii;)c-nde lilrtie altid inHU vwrv pua dtix-s Pmst, nicii 
tom <le UngY- i Stykket dog bestandig lnt>er niffli Ittaidsl. 
rypen har lievaix-l sin Gyldighwl og^aa fur vor Tid. og 
len <T niepiie bleven ^jwldnere. Knn altfor oflc tnt'ffe 
ri i-ntbiu Aklerdununen i en SkikkeUi-, dei' er itgnct til 
Il gjare dMi afskrækkende i Stedel for tillokkeiidf for 
W. Vi vilde gjerne se ben lil Livols Allen ^oni Hvile-ns 
rid. VUdonnnons og deii forklarede Kreds Dage. En 
laadan Ablerdnni i£r det Ideal, vi holik- o« for Oje 
indO' Kampen. å«A ei- del ilidstv, ri liave at haalie 
:i«a. del tb>finilive Staal for vort? Øiisk*T. Men del 
tynes na-:«len. »>ni oin den uafbnulle Arlivitet af de 
nic'llecluelle Kr»!ll<!r hor beravel de modivne Geiiera- 
inner nogel af Evnt-n til al nyd*- ngsita denne form 
ifUvjilykki-. Hiror ofle Irs'fle vi de ærværdige Patriiirker 



u 



med rAldenlotiuiicus dirjligv KmiH*'? Er dfit i uh Tild 
ikke lige «ui olte ft VræiigcbUledc, vi faa al =», tBIMd 
af udlfvetJe MisaiilliropLT. dvr blive ({»aviu- i SlcW tut 
blide, og som euteii overfald«* ar KjHiioiiihtHjfiis Htre 
eller gaa de tJnge i Vejvu og ure di>m ti] Beavø wd 
bittre H^'skyl rininger for lltaknemn>eligh«d. 

luvrigt kan dor ni«d <k-ii fremskridende SeniDtt 
(Muivises en almindvltg ArstumpiiiDg ikke Uot d 
FoU'Iseglivet. meu af samt) i k«* intellet;laellt> 
Evner, fiwi erotiske Ild slukke-s. Ph,-in lasten inijl<T 
d«i) liiUigere Flugt, Tænkningen fore^aar ti^ue, om- 
tidig med al Ar^ejd!«nL>rgH-i] og navnlig diii aaiik-lip- 
Productionsevne taK"^ »f- I'*"! '"'<'«' frenilrspdt-rcf- T _ 
paa det senile Sluv^iiid er [lukumiiielsessvu'kk' 
Den melder sig føi-st mm en øjeblikkelig Amutsia im- 
baii«: senere gjør den sig mere almindeligt jga-l" , 
lig da saaledes, nt del er det seitest opl^vifde. I'iil. ,i.— 
ikke fonnaar at fitstliolde. mede-ns han v«!bliv*r iit 
kunne n^irodueere FnHidon^t Erindrin)t^liiUedpr mv4 aKv 
Tvdeliglivd. 

Den poi)»liere Betegnelse ,al guu i Barndom' refr- 
rcrer gig i Aluiindeligbed lit et fortioldsvis s«nt StaBnm 
af Svgdommen, livor der til del »eiiile Slavdnd er tnuilt 
senil Forvirring. Patienterne tosse da om inI- ■' 
kunne finde sig lilrcUe i de vanle Omgivelser, f.j :- 
deres Sager ug klatte med Pengene. Otle begua de tit- 
lige Personfnnrexling eller fable om BegivenliediT. iW 
!)let ikke liave fundet Sted, ide) de tKlfylde dms 
ErindnngsIacHner mi-d egm Pliatdiisirostn!. Dwh'* 
liltagcr nukommelsies3m>kkelsen i en saadaii Gnid. ut 
de Syge fortælle del samiu« den ene Gang efier i\vt 
andeu. TUsidst synke de ben i den gansko bjar)po)ik>e 
Bm-nitidied med tnvolontære Exn-etioner og uforstaaelip. 
lallende Tale. 



25 

IM her be^kiwiii- Billt-dc cotiiplk-eri'« som Rv^A 
med somatiske Symptomer paa de senile Hjeme- 
fomtidrin^ci'. I*uticnli-ti klagi-r over Svimmelhed, dw 
optnædiT aiKjpleclifoniie Tilfælde, eller man constateifr 
Tilstede v(i-n-l*«'ii af di-ri si-nilc Trwnor. Denne sidste 
giver sig tydeligt (ilkjende i Hen Syges Skrifl. der bliv« 
usikker im-d skjævc Linier og Zigzuf^-Bopataver. Hertil 
kommer saa d«! t'm[>hologiRl(e Bcljiininjf uf de glemte 
Ord 0(( forkerte Diiloer, 

I forløM af (len *eniie Detm-nM optiu-der der 
meget on« en Complication med andre psychiske 
Forstyrrelser, Disse kimne for det første tii-nlitti-e 
til Stomnitigslivets Sphære. Saaledes antager Syg- 
ilonimen i sin Begyndelse inidei-liileii et afgjort melaii- 
chuli^k Vt»%. 1 Modsælning til den sædvanlige lykke- 
lige Mangel pau BrkjendelR- af den aandelige Decadence 
er der da hos di.-«« Pnlienlei- en smertefuld Kelelse af 
Aarene« Va?gl og Alderdommens Byntei"; de lide ved 
at mærke, at Mn-ikim-riet er ilienl med al ga« istaa. og 
denne deprimerende ('»lelse af at liave overlevet sig 
$Hv kun blive saa .stærk . at Putienlen begaur Sui- 
rJdium. 

Naur Melanoholien Ineder (il paa et «ener« Studium, 
skinntT den psj'chiske Svækkelse stærkere igjennem. l>e 
gamle PatieiittT li-i^s«.' ynkeligt omkring og kunne slet 
ikke gjore Rede for deres Lamentercn, sukke blot og 
lyste paa Hovedel. Eller de fable paa forvirret Maade 
om nverliængende Ulykker, ert ængstelitti- for, at deres 
Pakkenitliker og Skriiinmel skiil blive stjaalen Ira detii, 
n%inkonime med Brakyldningei- mod Omgivelsei-nc og 
ere i del la-le vanskelige at f^&re IJlpas. 

Oet her antydede Billede vil D'llrr. gjenfimle i de 
(teste af de Tilfælde, der gaa under Navn af senil 
ifelancholi. Cait^ke vist kan ^Iv gamle Folk faa eu 
tegte lUelancholi; men som Regel bliver Sygdommen 




HI 




l';ili('iil sl;i;i i lyddi^' forbi iulcliie med an( 
v;iTi'rlM> :ir ili'ii srJiilr I iJcnicliilcUr. i'Ili'f 
mlrii lin-. Ml >;i-rlij; L\;i(i'rli.iliiiii iif ilf -i>i 
l'æltle. Anliildel plfjer da ;it iiidk'dos mal 
uilder livilkc-n den jriiiido Patieiil liiiiiloi 
Vn'rclse, roder iiii.-(! siiif Siiger og ofle anr 
med Ild og Lyn. Eflcrii.iiiiiden stiger Uro 
om Nalk'ii, ojr compliccre? med Angstaiifai 
ciiiatioiuT. Tiislundi'ti kan stijce til en 
Muni med plDiiloii Geskjienitrlied og fomn-el 
iiK'ii Billedet belioldei' dog altid Præget 
Svækkelse, saaled(>s ved den urimelige Øde 
<!{; 8amli'di-i(l eller ved den Maade, hvorpai 
imliecille Latler paii mindste Foranledning 
liania;;lig Fliehen. Der er ogsaa en Art af 
som ved saiidfiiine Tilfælde strax antyder, i 
Senilitnti=fnrm. vi have for os. Det er her m 
whebciide og di'ievende Charakter, der er de 
end den ideligt tilbagevendende Tendens t 
O], midi i yn'lnitigerne. som er Udtri'k fo 
Vajtskcir^'liisl vcil iit finde Onlene, 



Zi. ¥71. 




il 



Saitj. Ud or her, vi opleve ci« uai>petilteli^i' 
^lian<Uli-r iiK-clOUliniR;, ilor ubsdltil ville gittv sitf 
KoklEc^>i);er eller paa li^iende Msade hriii^e 
Ul Forlvivk-l«-. 

en arwlen Kate^nn ar senile Patienter gjor rfen 

vth Esallatluti »i$ kun gja-Uleiule som en vreil- 

l.^itiidseli^e, tier ijanr ud nv